Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov.

Af Andreas Karlsen (KF) m.fl.

(Fremsættelse 14.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel, ønsker at begrunde forslaget. Værsgo.

Mange tak. Min indbakke har bimlet og bamlet med henvendelser fra mennesker, som er dybt afhængige af deres servicehund. De skriver alle om det samme problem, nemlig den manglende og uklare regulering af regler i forhold til servicehunde.

Der er ganske enkelt behov for at samle reglerne om servicehunde i én lov. I dag er reglerne reguleret i flere love under forskellige ministerier, og det gør det uoverskueligt og kompliceret for både brugerne af servicehunde, myndigheder og private at overholde og forstå reglerne på området. Det har desværre den konsekvens, at brugerne af servicehunde f.eks. diskrimineres eller nægtes tilladelse til at færdes med deres servicehund i bl.a. busser og butikker og på restauranter. Som reglerne er i dag, kan alle potentielt erhverve sig en vest og kalde en hund for en servicehund. Det er katastrofalt og ødelæggende for de mange mennesker, som rent faktisk har brug for en servicehund i dagligdagen, hvor de behøver støtten fra en hund til at tackle et handicap eller en sygdom.

Der er derfor brug for at få præciseret og samlet reglerne om erhvervelse af servicehunde, hvilket har til formål at sikre, at det bliver klart og tydeligt for alle, hvilke regler der gælder for brug af servicehunde, f.eks. reglerne om tilladelse, ensartede veste, træning, officielt id, certificering, etablering af klare retningslinjer for indkvartering af servicehunde i det offentlige rum. En samlet lov vil også sikre, at virksomheder og myndigheder undgår at diskriminere personer med et handicap, der har brug for servicehunde.

I forbindelse med udarbejdelse af en samlet lov om servicehunde kan der med fordel hentes inspiration fra ADA og samarbejdes med Servicehunde til Handicappede og Foreningen for ServicehundeBrugeres Rettigheder, for de har flere gode forslag til en klar lovgivning. Dem har jeg haft et konstruktivt møde med, ligesom jeg også har haft møde med Dansk Blindesamfund, som også påpeger nogle af de samme udfordringer og ønsker en international certificering af førerhunde. Det kan man med fordel kigge på og inddrage i arbejdet med en samlet lov for servicehunde, og muligvis kan man også inddrage førerhunde i den samlede lov.

Jeg håber på Folketingets opbakning til beslutningsforslaget, da servicehunde er af stor betydning i dagligdagen for brugerne af dem. Det hjælper dem med psykiske udfordringer til at komme ud ad døren, og det hjælper dem med fysiske sygdomme som epilepsi og diabetes med at få taget deres medicin i tide. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for at tage det her emne op. Jeg har faktisk også nogle i min omgangskreds, for hvem servicehunden er helt afgørende for, at de kan få hverdagen til simpelt hen at glide lettere i forhold til at kunne komme ud af døren og have et aktivt liv, og derfor har jeg det meget tæt inde under huden, altså hvor vigtigt det kan være, at man har en servicehund. Så tusind tak for at tage det emne op.

Jeg synes jo, vi på mange måder har et velfungerende velfærdssamfund i Danmark, og når vi sammenligner os med andre lande, har vi også et rigtig godt velfærdssamfund. Det har vi givet også på handicapområdet, men jeg tror faktisk, at rigtig mange mennesker oplever, at hvis de enten selv har eller får et handicap eller får et barn med et handicap, er vores samfund i højere grad snubletråde, end det er et egentligt sikkerhedsnet, og det har jo faktisk aldrig været det, der var meningen.

Servicehunde er ikke nogen undtagelse, og derfor kan jeg godt genkende billedet af, at det kan være enormt svært at finde rundt i reglerne. Vi har ikke strømlinet det på en måde, hvor det, eksempelvis i forhold til transport eller andet, er super simpelt, hverken for den, der sidder og er chauffør og skal tage stilling til, hvad der egentlig skal foregå her, eller for borgeren, for hvem det heller ikke er særlig let tilgængeligt at vide, om vedkommende så med sikkerhed kan gå ind det ene eller det andet sted. Den uklarhed er ikke særlig smart. Der er ikke nogen tvivl for mig om, at servicehundene kan bidrage til, at sårbare mennesker kan leve et selvstændigt liv, eller at syge mennesker eller mennesker med handicap kan.

Så mener jeg samtidig, at fordomme og uvidenhed spænder ben for mennesker med handicap. Det mener jeg ikke mindst de undersøgelser, som Danske Handicaporganisationer har offentliggjort for nylig, har gjort klart, og derfor tror jeg ikke, at vi skal være i tvivl om, at selv hvis vi ændrer på reglerne, hjælper det ikke meget, hvis ikke også samtidig vi lægger arm med det syn, der er på mennesker med handicap, og den berøringsangst, der også er over for at tage kommunikationen i dagligdagen med mennesker med handicap. Så der er også to sider af det her. Der er både nogle regler, der ikke fungerer, men der er altså også et generelt syn på handicappede, som efterlader ret meget rum for forbedring, og det mener jeg også vi skal tage et politisk ejerskab over og få gjort noget ved.

Jeg har indkaldt områdets parter til at deltage i et samarbejdsforum, der hedder Sammen om handicap, og når jeg har gjort det, er det, fordi parterne ikke tidligere har været samlet på den måde. Det har været min oplevelse på folkeskoleområdet, mens jeg var undervisningsminister, at skal man lave nogle større forandringer på et område, hvor vi alle sammen godt ved det tager tid, er det en rigtig god idé at samarbejde med hinanden om det, og at alle de parter, der har med området at gøre, er fælles om det. Jeg tror, det her er et af eksemplerne. Der er utrolig mange eksempler på ting, der på handicapområdet skal laves om. Jeg har tidligere sagt, at vi simpelt hen er nødt til at tippe området på hovedet, og det er jo, fordi det ikke kan være rigtigt, at man som borger har en oplevelse af, at velfærdssamfundet i højere grad er snubletråde end et egentligt sikkerhedsnet. Som jeg sagde i den forudgående debat, er det jo samtidig sådan, at man som myndighed på området kan opleve at tilbyde to præcis ens tilbud til den samme borger, hvor det ene koster 9 mio. kr., mens det andet koster 5 mio. kr. Der er ikke noget forskel på tilbuddene, så borgeren får ingenting ud af det, men det har selvfølgelig stor negativ indvirkning på kommunens økonomi, hvis det er det dyreste af tilbuddene, der vælges. Derfor er der altså ikke altid sammenhæng mellem det, vi faktisk betaler på området, og borgerens egen oplevelse af, hvad borgeren fik ud af det.

Kigger man også på området for merudgiftsydelse, kom der tilbage i 2016, tror jeg det var, en stor undersøgelse af det område, som viste, at det ikke var en til en, vi betalte det samme for at tjekke reglerne, men det var tæt på, at man simpelt hen betalte det samme i administration, som man udbetalte i merudgiftsydelser. Det har jo heller ikke været meningen. Der er jo ikke nogen, der har sat sig ned og har truffet politisk beslutning om, at det er en vanvittig god idé, at op imod en tredjedel af alle sagerne i Ankestyrelsen handler om merudgiftsydelsen. Der er ikke nogen, der har truffet beslutning om, at reglerne skal være så besværlige. Der er heller ikke nogen, der på noget tidspunkt har truffet en beslutning om, at vi skal have half and half på administration og så det, borgeren får ud af det.

Så vi har at gøre med et område, hvor rigtig meget skal laves om. Jeg synes i virkeligheden, at forslagsstillerne på det her kommer med et utrolig godt enkelteksempel på noget, hvor alle kan se, at det jo ikke giver nogen mening, at man ikke kan finde bedre rundt i reglerne. Det giver simpelt hen ikke nogen mening. Jeg ved godt, at der er tradition for, at man her i Folketingssalen bare siger nej, når oppositionen kommer med et beslutningsforslag. Jeg vil også sige det sådan, at jeg kiggede på forslaget og sagde, at jeg sådan set ikke er enig i alle hjørner af det her. Så det konkrete kan vi godt diskutere, men vi er enige om så meget, at jeg synes, det er tosset ikke at give det et forsøg og lave en beretning på det i stedet for bare at pande det ned.

Så vil jeg sige, at i forbindelse med at vi forhandlede SSA i år, fremlagde regeringen sådan set forslag til, at vi skulle sætte nogle penge af på servicehundeområdet. Vi foreslog, at der skulle sættes 15 mio. kr. af, for at vi kunne lave en ansøgningspulje i forhold til at forbedre området for servicehunde til mennesker med kognitive handicap.

Det er bare for at sige, at det også er noget, der har ligget regeringen på sinde, og jeg har sådan en fornemmelse af, at sætter vi os ned og prøver at skrive en beretning på det, mon så ikke vi kan finde hinanden på den ene eller den anden vis? Jeg synes i hvert fald, at slagretningen er meget enslydende og klar. Det tror jeg egentlig er det, jeg ville sige som udgangspunkt for forhandlingerne nu. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er lige en enkelt spørger, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Og tak for talen, og også tak for at omfavne forslaget. Nu nævner ministeren, at områdets parter er med i Sammen om handicap, og i forhold til ønsket om, at området vedrørende servicehunde samles i én lov, er det jo sådan, at Foreningen for ServicehundeBrugeres Rettigheder og også Servicehunde til Handicappede har nogle gode forslag, og de sidder ikke med i den her gruppe. Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvordan får vi ligesom inddraget de gode forslag, som de også har? Det er jo netop med udgangspunkt i et behov på området, at de kommer med de her forslag om bl.a. ensartede veste, certificering osv. Hvordan får vi ligesom inddraget dem og deres input i arbejdet med at få én lov på det her område, når de jo ikke sidder i Sammen om handicap?

Ministeren.

Der tror jeg, det er rigtig vigtigt for mig i første omgang at sige, at det ikke er afgørende for, at man kan blande sig i politik på handicapområdet, at man sidder med i det specifikke forum. Det var simpelt hen bare for at pege på, at jeg synes, at samarbejdet er ekstremt vigtigt, altså at det at lytte på hinanden som parter er vigtigt. I denne sammenhæng, i forbindelse med det konkrete forslag er parterne jo nogle andre, og der synes jeg, det er lige så væsentligt at lytte.

Nu sidder jeg jo ikke i udvalget, fordi jeg er minister, så jeg skal ikke blande mig i udvalgets arbejde, men hvis jeg skulle lave en konstruktion i lighed med Sammen om handicap i forhold til det her spørgsmål, ville jeg jo sørge for, at de berørte organisationer kunne se på problematikkerne i fællesskab. For de fleste organisationer kan godt komme med deres egne bud, men det, jeg synes er rigtig interessant med f.eks. Sammen om handicap, er jo, at nogle af dem, der har modsatrettede interesser, eller som normalt ikke sidder det samme sted, mødes der. På det her område kunne det være chaufførerne, som jo typisk er dem, der skal transportere borgere med handicap rundt, og der kan man se på, hvad det er, de har brug for, for at de kan identificere det her og gøre det bedst tænkelige i forhold til borgere med handicap. Altså, man får set på de forskellige positioner rundt om problematikken.

Det ville jeg gøre i udvalget og så sørge for, at der bliver lavet et fælles oplæg, hvor man siger, at der er en eller anden samlet indstilling til det, sådan at hele udvalget har hørt det samme og kan tage politisk stilling til det og skrive en beretning.

Spørgeren for sit andet spørgsmål.

Tak. Nu nævner ministeren selv det her med busser, og så sent som i efteråret var der en sag, som JydskeVestkysten har afdækket, om en ung pige, som ikke kunne få sin servicehund med i bussen og blev afvist, og som jo fik det rigtig, rigtig dårligt på grund af den oplevelse. Busselskabet måtte jo også lægge sig fladt ned bagefter og beklage episoden. Det er virkelig uhensigtsmæssigt, at sådan nogle episoder opstår, og det er jo derfor, at det, at det bliver samlet i én lov, er rigtig nødvendigt.

Nu nævner ministeren, at der bør skrives en beretning på området. Det kan jo for så vidt være rigtig fint, men nogle gange er der bare tendens til, at de bliver brugt til, at man kan sige, at man har til hensigt at arbejde med noget, og så bliver det jo ikke rigtig helt til så meget. Det kunne jeg være lidt bekymret for. Derfor håber jeg på, at regeringen, når nu det her forslag kommer til afstemning, vil stemme for det, for ellers kan jeg godt være lidt nervøs for, at vi ikke kommer videre, og at en beretning lidt bliver til en syltekrukke.

Ministeren.

I al ubeskedenhed var det jo sådan set regeringen, der foreslog, at vi skulle bruge 15 mio. kr. på området. Det var det, der var vores udspil i forbindelse med SSA-aftalen i år. Så det er jo ikke regeringen, der har fået pillet det ud af sit eget forslag. Det er bare for at sige, at det jo så er nogle andre partier i Folketinget, der har haft andre prioriteringer, end vi havde på det område. Så jeg tænker i hvert fald, at det måske er lidt unfair at beskylde regeringen for at være fodslæbende lige med hensyn til det med servicehundene, for det er jo os, der har bragt noget i forslag, som vi ikke kunne lande en fælles aftale om.

Jeg synes, man skal passe lidt på med at fokusere for meget på juraen, altså om der er 1, 15 eller 25 love. Det, der er det afgørende, er jo de vejledninger, folk får, altså om det er let at gennemskue, hvad der skal til, og det mener jeg ikke det er. Men jeg vil i forhold til det med transporten sige, at det også skal være let for den enkelte chauffør at afkode, og derfor tror jeg, det er enormt vigtigt, at man har begge perspektiver med, så det er nemt for chaufførerne at afkode, at der her er tale om en med en servicehund. Vi har fuldstændig de samme problematikker på herberger, hospitalsgange og alle mulige andre steder, hvor der er borgere, der har behov for at have deres servicehund med, og hvor det er rigtig svært at imødekomme, og der er der også brug for, at vi får kigget på tingene.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har indskrevet sig for korte bemærkninger. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører, vi skal have på talerstolen, er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Konservative for at fremsætte beslutningsforslaget. Vi står i dag over for et vigtigt skridt på vejen mod et mere inkluderende samfund, hvor vi anerkender værdien af servicehunde og de utrolige færdigheder, som de besidder. Dette beslutningsforslag handler ikke blot om at samle paragraffer og regler; det giver udtryk for vores fælles vilje til at skabe klarhed og tilgængelighed for alle borgere.

Servicehunde er ikke bare dyr, de er hjælpere. De er livsforandrende partnere, og for mange er de et uundværligt støttepunkt i hverdagen. De guider, assisterer og giver selvstændighed til mennesker med forskellige udfordringer og behov. De er øjne for de blinde, ører for de døve og støtte for dem med fysiske eller psykiske udfordringer. Disse hunde fortjener vores anerkendelse, og de mennesker, der er afhængige af dem, fortjener vores fulde støtte.

Der ønskes med dette beslutningsforslag, at vi tager et afgørende skridt mod en forenklet lovgivning omkring servicehunde – en forenkling, vi i Socialdemokratiet gerne vil støtte op om. Der ønskes, at reglerne bliver samlet ét sted, så det bliver lettere at forstå og anvende dem i praksis. Det er en forbedring, der vil gøre en stor forskel for de borgere, der dagligt navigerer i et regelsæt, som hidtil har spændt over flere forskellige love og bekendtgørelser.

At tydeliggøre og samle reglerne betyder også, at vi kan være med til at sikre en ensartet håndhævelse og ligebehandling på tværs af landet. Det betyder, at en servicehund i Nordjylland anerkendes under samme vilkår som i København. Det er retfærdighed, det er lighed, og det er udtryk for den respekt og anerkendelse, som brugerne af servicehunde fortjener. Ud over forslagsstillerne skal der også lyde en tak til de utallige individer og organisationer, der har arbejdet utrætteligt for at bringe den her problemstilling frem.

Sluttelig er der dog én problemstilling, der gør, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det foreligger i dag. Som forslaget er fremsat af forslagsstillerne, vil det medføre offentlige merudgifter. Et par eksempler på dette er eventuel oprettelse og administration af en offentlig myndighed, der skal certificere, registrere og godkende servicehunde, udstede officielt id og vest til hundene samt føre tilsyn med private leverandører.

Selv om vi i Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget i sin nuværende form, vil vi gå konstruktivt ind i det kommende udvalgsarbejde, og vi vil være åbne for at se på, om vi ikke i fællesskab kan blive enige om en beretning. Vi tror, det er muligt at finde en løsning på dette område, som favner bredt til fordel for alle borgere, såvel dem med to som dem med fire ben.

Derudover skal jeg hilse fra Radikale Venstre. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg er selvfølgelig glad for at høre, at ordføreren også omfavner forslaget og er enig i, at der er de her udfordringer med, at det ikke ligesom er samlet i én lovgivning på området, hvilket jo netop gør det lettere for alle at håndtere og forstå, hvad retningslinjerne er inden for det her.

Jeg er så lidt ked af, at ordføreren siger, at man ikke kan stemme for det, og nævner det her med, at der er en økonomisk problemstilling i forhold til det. For vi skriver jo netop, at de partier, der så vil være med til at lave en aftale om det, også skal være med til at anvise, hvor vi så finder pengene. Så det burde vi jo kunne finde en løsning på, hvis der bliver nogle økonomiske udgifter i forbindelse med det.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg ser det, er det jo også sådan, at vi i fællesskab går ind i det her arbejde i udvalget og prøver at se, hvad rammerne skal være, og hvad det egentlig er, vi skal finde økonomien til. Så jeg ser det egentlig som første step. Vi er meget enige i hovedelementerne i det, men vi skal lige have skærpet hjørnerne, så vi alle sammen kan være i det.

Spørgeren.

Jeg ser da frem til, at vi kan få en drøftelse af det, og jeg håber alligevel, når det kommer til, at vi skal stemme om forslaget, at man kan stemme for det. For fra Socialdemokratiets side giver I jo udtryk for, at I godt kan se, at der er en problemstilling her, og nævner også mennesker, som har brug for de her hunde, og som ministeren også kender. Ordføreren har jo også selv hørt om eksempler, hvor det ikke er gået så godt på grund af uklarheder omkring reglerne. Så jeg håber da, at man vil stemme for forslaget, for ellers har jeg bare en bekymring for, at vi ikke kommer videre. Nogle gange laver vi beretninger herinde og drøfter nogle ting, og så bliver det ligesom sådan en syltekrukke, og så kommer vi ikke videre. Jeg vil bare synes, det er så forfærdeligt, hvis ikke vi kommer videre med det her for de mennesker, det vedrører.

Ordføreren.

Nu har spørgeren været længere herinde på Christiansborg, end undertegnede har. Jeg er fuldstændig klar til at gå ind i det her arbejde og også få noget konkret ud af en beretning.

Tak for det. Der er ikke flere spørgere på listen her. Den næste ordfører i talerrækken er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Tak til De Konservative for at rejse debatten i salen her i dag om servicehunde. Jeg tror, vi alle sammen måske kender nogen, som er dybt afhængige af den hund, de har med for at hjælpe sig igennem hverdagen. Jeg vil sige, at jeg har mødt nogle stykker, og jeg tror da, vi alle sammen på tværs af partier kan være enige om, at vi skal forsøge at gøre det så let som muligt for de mennesker, som har et handicap og på den måde også er afhængige af at have en servicehund.

Jeg må sige, at jeg virkelig blev trist, da jeg hørte historien om Mette, der blev afvist med sin psykiatriske servicehund Luna i forhold til at kunne få lov til at benytte bussen. Det er jo eksempler som dem, der gør, at man ligesom siger, at det her er vi nødt til at få gjort et eller andet ved.

Der er måske også, som jeg har læst beslutningsforslaget, som det er fremsat, nogle misforståelser i selve beslutningsforslaget. Nu kan jeg måske prøve at komme ordføreren lidt i forkøbet. For hvis ordføreren vælger at sige, at nu sender man beslutningsforslaget til afstemning, så er der en risiko for, at vi i hvert fald som regeringspartier er nødt til at kunne stå hundrede ti procent på mål for det, der står i selve beslutningsforslaget, og dermed så bliver tvunget til at stemme nej eller gult.

Derfor vil jeg egentlig gerne prøve i stedet at appellere til at lave en fælles beretning på det her forslag – hvilket vi i hvert fald fra Venstres side gerne vil understrege at vi rigtig gerne vil være med til – så der bliver noget konkret, som vi er enige om at vi skal have arbejdet videre med. Hvis man derimod vælger at sende forslaget til afstemning, er der en fare for, at man ingen vegne kommer. Det er egentlig også bare for at være ærlig omkring det. Jeg har i hvert fald i mine godt 12 år her i Folketinget været med til at lave beretninger, som så også er blevet til noget bagefter. Så har man selvfølgelig en opgave, kan man sige, et stykke arbejde som ordfører med hele tiden at følge det og mase på og sige, at nu skal vi videre. Men det er jo så ordførerens opgave – ordføreren, som også har fremsat beslutningsforslaget her. Så jeg kan kun sige, at jeg har eksempler på, at også en beretningstekst heldigvis er mundet ud i noget godt og blevet til konkret lovgivning.

Men Venstre bakker helhjertet op om forslaget, men vil rigtig gerne være med til i stedet for at stemme om det at lave en fælles beretning på det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt spørger. Det er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak for talen. Jeg er da også glad for, at ordføreren jo omfavner forslaget og er klar over, at der er en udfordring i forhold til loven om servicehunde og også for både private og myndigheder i forhold til at forstå, hvordan det er, det hænger sammen. Og så sker der de her uheldige episoder indimellem, som jo er ganske forfærdelige.

Så nævner ordføreren det her med en fælles beretning. Det vil jeg tygge lidt på. Jeg har jo også siddet her i en del år efterhånden, og ja, der er noget, der bliver til noget, men der er også noget, der ikke rigtig bliver til noget, og det er det, jeg bare har en bekymring for. Det må ikke ende ud i, at det ikke rigtig bliver til noget. Det er jo så derfor, jeg nævner det her med at sætte det til afstemning. Men det vil jeg lige tygge lidt mere på.

Ordføreren.

Ja, det er som sagt altid op til forslagsstillerne egentlig at tage de beslutninger i udvalget, som jeg også tror fru Brigitte Klintskov Jerkel er klar over, altså om man vælger at sende det til afstemning eller for den sags skyld laver en fælles beretning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken. Det er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Veltrænede og kvalificerede servicehunde er en fantastisk gave til mennesker og til personer med psykiske udfordringer og til samfundet som helhed. Så sent som den 3. januar var der en artikel i Rødovre Lokal Nyt. Den handlede om Thomas, der lider af paranoid skizofreni. Det er en psykisk lidelse, der har gjort, at Thomas sjældent har kunnet bevæge sig uden for husets fire vægge.

Men DR-programmet »Min superhund« gjorde Thomas opmærksom på, at han faktisk kunne ansøge om en servicehund igennem Rødovre Kommune. Det var en rigtig god beslutning, og i september 2022 fik Thomas selskab af hunden Morgan, og i dag kan Thomas gå ud og handle ind selv med hjælp fra Morgan. Morgan holder øje med folk omkring Thomas. Han skal ikke bekymre sig. Samtidig med at Morgan holder øje med Thomas, hjælper den også, når han bliver udfordret. Morgan er altså med til at forhindre, at Thomas kommer der ud, hvor han får psykoser og episoder med indlæggelse. Og i dag har Thomas sågar fået et arbejde ved hjælp af hunden Morgan.

Historien om Thomas og Morgan er blot en ud af mange, men den fremhæver rigtig fint nogle af de store, ja, kæmpe fordele, der er ved en servicehund. Hundene hjælper folk, der har lang række lidelser, og det er en kæmpe gave, som kan gøre dem i stand til at klare langt mere, end de ellers ville kunne. Og ikke nok med det, så hjælper nogle af de her hunde også på ensomhed. Og så følger de med, uanset hvad. Det er altså en kæmpe menneskelig gevinst, der er ved brugen af en servicehund, men det er også en økonomisk gevinst for samfundet, for den er med til at reducere mængden af indlæggelser og anden hjælp. Samtidig kan den få folk i arbejde, som ellers udelukkende ville være afhængige af statens støtte.

Folk med servicehunde lider lige nu under en utrolig uoverskuelig lovgivning. Lovgivningen er spredt ud i love fra flere forskellige ministerier, og den skaber stor forvirring. Der er flere historier om personer, der er blevet afvist, når de har villet have deres servicehund med i bussen, på restauranter eller i supermarkeder, ganske som den konservative ordfører siger. Det er ikke kun de ansatte, som har afvist servicehunde; der er også områder, hvor lovgivningen er utydelig og potentielt skaber problemer for folk, der møder en servicehund. For det er på ingen måde sikkert, at blot fordi folk siger, de har en servicehund, så er det en servicehund. Det er ikke altid rigtigt. Selv hvis hunden har sele på med beskeden om, det er en servicehund, er det heller ikke sikkert. Alle kan nemlig købe en sele på nettet – den koster ca. 75 kr. – og så kan man hævde, at man har en servicehund. Og det er da et kæmpeproblem.

De hunde, der ikke har den rette træning, opfører sig ikke nødvendigvis ordentligt på restauranter eller i supermarkeder, men det gør en rigtig servicehund, og det er til gavn for mange. I SF stemmer vi derfor for det her forslag. Vi mener, det er et vigtigt skridt på vejen mod bedre lovgivning på området. Vi mener samtidig, at det er nødvendigt, at vi kigger nærmere på området og styrker lovgivningen og sikrer, at servicehunde kan få en ordentlig certificering, således at der er sikkerhed for hundens evner og kvalifikationer. Det er en begyndelse, at regeringen nu anerkender, at der er behov for at gøre noget, og det der med, at man vil være med til at lave en beretning, sætter vi også pris på.

Vi ser frem til det kommende samarbejde om at tydeliggøre lovgivningen på det her område, så vi får færre utilsigtede situationer. Vi håber samtidig på, at det her område er noget, vi kan arbejde videre med i fællesskab. Vi mener, at bedre træning og certificering af servicehunde er til fordel for alle parter. Derfor støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken. Næste ordfører er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at have fremsat det her beslutningsforslag og skabe opmærksomhed om vigtigheden af servicehunde. Servicehunde har siden 1950 været et betydningsfuldt hjælpemiddel for personer med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. En servicehund er for nogle personer med et handicap et helt afgørende hjælpemiddel, for at hverdagen kan fungere og personen kan opleve en vis form for selvstændighed med hjælp fra deres firbenede ven. En servicehund er et levende hjælpemiddel, men også et trofast hjælpemiddel, der i høj grad fortjener vores dybeste respekt og anerkendelse for det arbejde, den udfører hver dag.

At samle reglerne om servicehunde i én lov kan ses som et udtryk for at ville skabe både klarhed og lettere tilgængelighed for de borgere, der har behov for en servicehund. Den intention anerkender vi i Moderaterne. Beslutningsforslaget har til hensigt at forenkle lovgivningen for servicehunde. Reglerne skal samles ét sted, så tilgængeligheden, anvendelsen og forståelsen af loven bliver lettere. Vi skal tage højde for mangfoldigheden og de individuelle behov blandt personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Ved at samle reglerne kan vi sikre, at en servicehund bliver anerkendt på lige fod i forskellige dele af landet. Den anerkendelse og respekt fortjener brugerne af servicehunde og selve hundene i høj grad.

Dog kan vi i Moderaterne, sådan som beslutningsforslaget er nu, ikke støtte det. Vi håber dog, at Det Konservative Folkeparti vil være med til at lave en beretning i udvalget – en beretning, der favner bredt og ikke mindst sikrer, at både nuværende og fremtidige servicehunde og brugere heraf får de allerbedste forudsætninger for et meningsfuldt hverdagsliv. Jeg ser utrolig meget frem til, at vi i fællesskab forhåbentlig kan finde en løsning. Tak for ordet.

Tak. Der kom lige en enkelt spørger på her. Det er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er egentlig, fordi jeg hører, at ordføreren jo anerkender, at der er udfordringer på det her område, og så slutter ordføreren af med at sige, at man ikke fra Moderaternes side kan støtte forslaget. Det undrer jeg mig jo så bare lidt over, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren kunne uddybe det. Hvorfor kan man ikke støtte forslaget, når man godt er klar over, at der er udfordringer på området?

Ordføreren.

Det er lidt kedeligt og med samme argumentation som de andre. Det er udgiftsdrivende, og det er anvist, at man i fællesskab skal finde pengene. Men vi har brug for, at pengene er fundet, og så skal der måske gøres mere end bare at samle det i én lovgivning. Det er jo det, vi skal finde ud af i udvalget, så vi gør det rigtigt i første hug.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Nu nævnte ministeren jo selv, at vi i forbindelse med SSA-forhandlingerne har sat nogle penge af, og det kunne muligvis være, at vi kunne bruge nogle af de penge. Hvis noget af det her er udgiftsdrivende, kunne vi måske bruge nogle af de penge på det. Kunne Moderaterne så ikke støtte det her beslutningsforslag?

Ordføreren.

Hvis jeg husker korrekt, og det er altså et hvis, mener jeg faktisk, at det, der skete under de forhandlinger, netop var, at der ikke var opbakning til det forslag, selv om det faktisk betød rigtig meget for Moderaterne. Derfor blev det sløjfet. Så nej, det kan vi ikke. De penge er brugt på noget andet.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, og tak til Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er en god debat at tage op; især vil jeg rose ministeren for en fremragende beskrivelse af, hvad der nok er udfordringen her, og at det er delt op i mange aspekter, selv om alle godt kan anerkende vigtigheden af en servicehund. Hvordan ser vi en servicehund? Det er ingen hemmelighed, at de fleste af os nok er vokset op med, at det forbinder man med en person, der er blind. Man ved ikke helt, at den kan hjælpe mange andre personer med helt andre vanskeligheder i dagligdagen, og det synes jeg er en god debat at få taget op.

I Liberal Alliance arbejder vi generelt for, at der sker en gradvis forenkling af lovgivningen, så den fremstår mere gennemskuelig og tilgængelig for borgerne. At sammenlægge lovgivning med henblik på forenkling kan være en god idé, men jeg synes også, det skal ske med en god begrundelse, og så skal det tjene et reelt formål. I gældende ret er det sådan, at servicehunde bevilges af kommunen efter servicelovens paragraffer om hjælpemidler, som forudsætter, at man skal have varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne; det er ganske almindelig servicelovsjargon, vi har gang i der. Og så har vi lov om hunde, herunder forsikring, mærkning og registrering, som ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er i bund og grund en hensigtsmæssig fordeling af ansvarsområderne, for hvad er essensen i, hvad der skal reguleres, og hvor er den viden, der er behov for? Men som man også kommer ind på i beslutningsforslaget, er der nogle uklarheder. Folk ved ikke helt, hvordan de skal forholde sig. De, der har en servicehund, ved ikke altid, hvordan de skal forholde sig, og hvor de kan danne sig et overblik.

Vi kan se på det eksempel, der nævnes her, med en chauffør, som ikke vidste, hvordan vedkommende skulle håndtere det. Det tror jeg skyldes, at der er uklarheder. Hvordan er det, de her regler skal håndteres? Jeg tror ikke, den her chauffør ville vide, præcis hvordan vedkommende skulle håndtere det, hvis der var én lov i stedet for to, han skulle kigge i. Det handler om, at vi skal have klarhed over, hvornår det finder anvendelse, for jeg er helt enig i, at det ikke er tydeligt, hvornår det kan anvendes. Det vil vi gerne have belyst noget mere. Hvad er det, der mangler tydelighed om, og hvordan kan vi komme derhen? Det er også det, jeg hører, at man med beslutningsforslaget gerne vil lægge op til at se på. Der siges ikke kun, at de her love skal lægges sammen. Der siges også, at det skal reguleres, men der står ikke helt konkret, hvad der skal reguleres, så det ser vi i hvert fald frem til at få kigget nærmere på.

Derfor vil vi gerne gå videre med behandlingen med et åbent sind, og vi håber, og det lyder faktisk også til, at regeringen er klar til det, at vi får kigget mere konkret på, hvordan vi kan regulere det her bedre. Skal det måske samles? Hvis det giver mening, er det altid en god idé. Lidt mere kød på savner vi i hvert fald i Liberal Alliance, men vi er meget med på intentionen. Tak for ordet.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning. Det er til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Det er, fordi ordføreren giver udtryk for sådan lidt usikkerhed om, at en samlet lovgivning vil gøre det nemmere at overskue, hvad lovgivningen går ud på. Altså, der tænker jeg lidt, at det nu engang altid må være nemmere, hvis tingene er reguleret i én lov, frem for at det er, som det er nu. Der er noget i Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og så er der noget i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Så må det jo alt andet lige være nemmere, når det er samlet i én lov, for så er det ét sted, man skal finde reglerne.

Jeg vil også sige: Når nu brugerne af servicehunde rent faktisk gør opmærksom på, at der er nogle mangler og nogle uhensigtsmæssigheder i det her, kan LA så ikke støtte forslaget, som jo netop tager udgangspunkt i, at der rent faktisk er nogle brugere, der har gjort opmærksom på, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, som tingene er i dag?

Ordføreren.

Jo, men det håber jeg også at jeg gjorde klart, altså at det var vi åbne over for. Det der med, at man samler alt til én lov, lyder selvfølgelig til at være meget mere overskueligt, men det er jo ikke ukendt, at der er områder, der reguleres af flere forskellige lovgivninger, fordi det eksempelvis giver mening.

Prøv at tænke, at du er en af dem, der sælger hundeforsikringer. Så skal du, hvis det er en jagthund, i én lov, hvis det er en servicehund, skal du i en anden, og hvis det er et kæledyr, skal du i en anden igen.

Så det er jo, alt efter hvilke øjne det er, der kigger, og det her er et hjælpemiddel. Det er jo en hund, som betyder meget for et menneske, men det er et hjælpemiddel, og det skal de også betragtes som.

Der er det, at hvis du kigger på, hvilke andre hjælpemidler der er, det kan være et hjælpemiddel som en handicapbil, så er der også en bekendtgørelse om støtte til køb af biler. De skal også følge færdselsloven, som er en helt anden lov. Så det er ikke usædvanligt. Det, det handler om, er, at det er tydeligt for brugeren.

Det er det, der er vigtigst for os i Liberal Alliance. Det er, at borgeren tydeligt kan danne sig et overblik over, hvad det er for nogle regler, der er gældende, og hvordan det skal være. Det kan sagtens være, at det giver mening at samle det. Det er vi meget åbne over for, for vi kan godt se, at det er for uklart lige nu.

Spørgeren.

Jeg forstår bare ikke lige helt, hvad det er, LA mangler i forhold til det her. Jeg synes faktisk, det er ret klart beskrevet, hvad det er for nogle mangler, der er, og det er jo også sådan, at brugerne af servicehundene selv er kommet med en del punkter, som de ønsker at der ligesom bliver rettet op på. Og det synes jeg da er vigtigt at lytte til.

Det er jo sådan i dag, at der er brugere af servicehunde, som bliver afvist. Jeg kom med eksemplet før med en bus. Det er på restauranter og forskellige steder, hvor man befinder sig, og der ses jo så også desværre servicehunde, som ikke er helt rigtige servicehunde, og som også bliver brugt.

Så jeg kunne godt tænke mig at vide: Stemmer LA for forslaget?

Så er det ordføreren.

Jeg læser her, at der bliver taget udgangspunkt i en kvinde, der havde en træls, en meget træls oplevelse i en bus. Det er ikke konkret belyst, hvad behovet var, og hvad der ville have løst det. Det ville jo ikke have løst det, hvis det var én lov i stedet for to, men det er da klart, at reglerne ikke er klare nok.

Så står der, at der skal være regler omkring træning, officielt id, etablering af klare retningslinjer for indkvartering osv. Der står ikke, hvad den regulering skal være. Det mangler. Det står ikke i forslaget, og det er det, vi gerne vil bakke op om, hvis vi er enige om, hvad der kommer til at skulle stå.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Og så er det fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Først tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag om at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov. Det er bestemt yderst relevant at fremsætte det her beslutningsforslag.

I Danmarksdemokraterne er vi ligesom alle mulige andre partier herinde glade for den betydning, som servicehunde kan have i rigtig mange menneskers liv. De kan lette dagligdagen for bl.a. mennesker, som er svagtseende eller psykisk sårbare, eller, som ordføreren for Det Konservative Folkeparti også var på talerstolen og fortælle om, for mennesker, som f.eks. har diabetes eller epilepsi. Det er jo egentlig fantastisk, hvad de der hunde kan – ikke kun i forhold til mennesker, der er psykisk sårbare, men også alle mulige andre steder, bl.a. i politiet og forsvaret. Det er et fantastisk dyr.

Det er jo vigtigt, at man nemt og ubesværet kan bevæge sig rundt med sin servicehund, og at der udvises forståelse for servicehunden såvel som ejeren, uanset om man skal til lægen, i supermarkedet, på restaurant eller på museum. Og derfor er vi selvfølgelig også rigtig kede af de eksempler, der er med servicehunde, som f.eks. ikke kan komme med ind på en restaurant.

Der skal mere klarhed over de regler. Som vi i hvert fald læser det, har ejeren af en restaurant jo sådan set i dag mulighed for at sige, at man ikke kan have den her hund med ind. Det gør jo også, at det her med at have et handicap og kunne bevæge sig frit rundt i samfundet på lige fod med alle os andre nogle gange bare bliver lidt besværliggjort. Det er en træls situation at stå i, så derfor bliver vi nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det her bedre og anderledes.

Så i Danmarksdemokraterne er vi positive over for forslaget. Vi har dog også stillet spørgsmål i udvalget for at få afklaret forslagets økonomiske konsekvenser. Der er sådan lidt en frisk formulering, vil jeg kalde det, i beslutningsforslaget omkring finansieringen, for der står om de økonomiske konsekvenser, at forslagets økonomiske konsekvenser under de videre forhandlinger skal anvises af de partier, der støtter forslaget. Det er sådan en ny tendens, jeg har set i de her forskellige forslag; jeg så det også i sidste uge med et andet forslag fra et andet parti.

I Danmarksdemokraterne har vi det sådan, at vi helst ser, at der er kroner og øre på, og at man helt præcist angiver, hvordan forslaget sådan set skal finansieres. Det er så ikke tilfældet her; man lægger det op til de partier, som så er med til at stemme forslaget igennem.

Men når det så er sagt, er vi jo i Danmarksdemokraterne positive over for at se på at tage det skridt og se på nogle af de ting, som kunne være udgiftsgivende. Men noget af det, der ikke er udgiftsgivende, er jo det der med at samle lovene i ét sæt regler, og det fremgår også af det svar, der er kommet fra ministeriet, i forhold til det, jeg allerede har stillet spørgsmål om og fået svar på.

Vi ved jo ikke, hvor meget finansiering der er behov for at finde i forhold til id-ordning og det ene og det andet. Der kommer det jo an på, hvad det er, man gerne vil gøre, når man ønsker at indføre den her id-ordning for servicehunde. Men vi er i Danmarksdemokraterne overordnet meget positive for beslutningsforslaget. Vi kan så også høre, at der er et flertal herinde i dag for en beretning. Det er jo selvfølgelig også et skridt at gå, og jeg synes trods alt, det er bedre, end at forslaget bliver stemt helt ned, altså at man så måske kan mødes om en beretning og få nogle ting igennem der.

Jeg håber trods alt, at vi så finder hinanden om en beretning, for jeg synes, det er et godt og relevant forslag, som Det Konservative Folkeparti har fremsat. Jeg synes, det ville være synd, at det bare blev stemt ned, så hvis vi kan finde hinanden om en beretning med en tekst, der virkelig forpligter regeringen på at handle på det her område og gøre tingene bedre, sådan at mennesker med et handicap ikke skal føle, at de går ind et sted og afvises, og ikke føle, at der er en ulighed, et bureaukrati og det ene og det andet på det her område, så synes jeg, det vil være rigtig positivt. Det vil i hvert fald være bedre end bare at stemme det ned, for det er forslaget for godt til.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi til den næste, og det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak til forslagsstillerne for at tage en meget vigtig og relevant problemstilling op. Det er helt rigtigt, at der er behov for mere klarhed og mere tydelighed på området for servicehunde og for førerhunde, særlig af hensyn til de mennesker med handicap, der har behov for en servicehund eller for en førerhund. Det kan f.eks. være i forhold til adgang til offentlig transport, til offentlige bygninger og til restauranter, hvor man kan tage sin servicehund med – hvilke regler gælder der så hvor?

Det kan også handle om tilskud til servicehunde som hjælpemidler. Det bør ikke være sværere eller mere uigennemsigtigt at få tilskud, hvis man har et psykisk handicap, der betyder, at man har behov for en servicehund, end hvis man f.eks. har et synshandicap. Der er et hav af lovgivninger på det her område, som vedrører begge slags hunde.

Men når det er sagt, synes vi i Enhedslisten ikke, at det er den rette løsning at samle alle reglerne i én lov. Der er forskellige begrundelser for, at forhold omkring hjælpemidler og vaccinationsregler for hunde er i forskellige lovgivninger i dag. Vores erfaring er, at det faktisk ikke gør det mere tydeligt eller nemmere for borgerne; for hvad så med servicehunde eller førerhunde, når én lovgivning om f.eks. offentlige transport ændres i forhold til alle hunde? Erfaringen er, at det ofte bliver besværligt og sværere gennemskueligt, og det er jo egentlig det modsatte af intentionen med det her beslutningsforslag – og vi deler fuldt ud intentionen bag det her beslutningsforslag.

I stedet mener vi, at det kunne være en rigtig god idé at sikre langt mere klarhed over reglerne og måske især, hvilke regler der trumfer andre regler. Det kunne f.eks. være, ved at der udarbejdes en vejledning specifikt omkring servicehunde. Det vil i hvert fald være vores opfordring. Det kunne man også gøre gennem en bekendtgørelse. En slags sanering af reglerne for servicehunde og for førerhunde ville være virkelig brugbart.

Så tusind tak til forslagsstillerne for at tage den her vigtige debat op. Jeg lyttede mig også til, at regeringspartierne egentlig er indstillet på at lave en beretning – det vil vi sådan set også gerne i Enhedslisten. Det er også bare for at sige til forslagsstillerne, at hvis det her forslag bliver sendt til afstemning, vil Enhedslisten stemme imod, sådan som det ligger nu, men vi er meget indstillet på at arbejde videre med det i udvalget og lave en beretning, fordi vi som sagt ser for os, at man kunne lave en bekendtgørelse, som skaber klarhed over reglerne, særlig hvis vi kunne få et overblik over, hvilke regler der trumfer andre regler, for det er mit indtryk, at det er der, der er de største problemer i dag. Tak for ordet.

Tak. Der er indtil videre et enkelt ønske om en kort bemærkning. Værsgo til fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man i Enhedslisten ikke kan stemme for det, når man anerkender, at der er en udfordring på det her område. Noget af det, som brugerne jo selv efterlyser, er bl.a. det her med reglerne i forhold til tilladelse, ensartede veste, træning, officielt id, certificering osv. Og det er både brugere af servicehunde, men i forhold til certificering er det rent faktisk også Dansk Blindesamfund, der påpeger det i forhold til førerhunde.

Så jeg synes, det er ærgerligt at høre, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, fordi der jo netop er behov for at få samlet loven ét sted. Alt andet lige er det jo nemmere at forstå en lov, hvis man kun skal kigge ét sted, frem for at man skal kigge i alle mulige forskellige lovgivninger.

Ordføreren.

Jamen det sidste er jeg meget enig i, og det er præcis derfor, vi foreslår at samle det hele i en bekendtgørelse og ikke i en lov. For hvis man, som jeg sagde i min ordførertale, samler det i en lov, vil det støde på anden lovgivning, f.eks. lovgivning, der findes på transportområdet, hvor der jo er regler for, hvad kan man sige, andre slags hunde, som ikke er førerhunde eller servicehunde. Så jeg er jo sådan set helt enig i, at det skal samles, men vi synes bare i Enhedslisten, at det vil være klogere at gøre det i en bekendtgørelse.

Er der et spørgsmål mere? Ja, værsgo.

Det er egentlig bare en kommentar i forhold til det med en beretning, som jeg også har nævnt tidligere. Altså, min frygt er så bare lidt, at det bliver en syltekrukke – at så laver Folketinget en beretning om, hvad man har til hensigt at gøre, og det er så en hensigtserklæring, og så sker der ikke rigtig mere. Det er jo derfor, vi har lavet det her beslutningsforslag; det er, så man konkret kan forholde sig til det og så stemme for det, sådan at man, hvis der er flertal for det, skal arbejde med det.

Ordføreren.

Jeg kender godt den bekymring omkring syltekrukken og har desværre også som retsordfører gjort mig nogle lidt ærgerlige erfaringer med den tidligere regering, hvor der også blev lavet nogle beretninger, som aldrig førte til lovændringer. Så den bekymring kan jeg sagtens genkende. Men nu er det jo, fordi vi ikke er enige i, at der skal laves en samlet lov, men gerne vil have en samlet bekendtgørelse. Så vi kan jo i Enhedslisten stille et ændringsforslag til Konservatives beslutningsforslag om, at det skal være en bekendtgørelse, og så ville vi kunne stemme for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg skal gøre det meget kort, fordi jeg lige på bagkant har overtaget det her fra fru Mette Thiesen, der måtte videre til et møde i ministeriet. Men jeg skal sige fra os i Dansk Folkeparti, at vi bakker op om forslaget. Vi synes, det er en god afbureaukratisering, og vi synes, det er vigtigt at hjælpe de her mennesker med at få simplificeret lovgivningen, sådan at den er let tilgængelig og forståelig for de borgere, der har brug for den her hjælp. Tak for det.

Det gav ikke anledning til nogen spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen.

Ja, det er vidunderligt, når man sidder og hører sådan en debat her. Først vil jeg sige noget om det processuelle: Pas på, kære ordfører for forslagsstillerne, med at hoppe på den der med beretningen. Jeg kan godt forstå, at de gerne vil undgå at skulle stemme nej til det og det ene og det andet, men der er jo intet, der forhindrer regeringen i at handle, selv om de har stemt nej til det her. Så pas nu på med de beretninger der.

Det andet er, at vi hører fra SF, at man i dag godt kan støtte et forslag, som der ikke er anvist finansiering af. Jeg kan huske fra den seneste periode, hvor man var parlamentarisk grundlag for regeringen, at man stod meget fast på, at man ikke stemte for forslag, medmindre der var anvist en finansiering af dem. Her siger man så bare, at det må dem, der er enige i beslutningsforslaget, finde ud af, og sådan noget. Men sådan er der så meget, og man kan ændre på det processuelle, alt efter hvor man er parlamentarisk. Det kan jeg nu godt more mig lidt over heroppefra, og især som løsgænger kan man jo stå og kigge lidt på det hele.

Der er nogle gode intentioner i forslaget. Jeg tror ikke, der er nogen, der er imod en simplificering. Jeg tror, man i udvalgsarbejdet skal konkretisere, om det faktisk bedst foregår ved en lovændring og en sammensmeltning af de her to hovedområder, loven er på, eller ved en bekendtgørelse, som så bliver til en vejledning, som Enhedslisten siger. Jeg kan ikke overskue, om det er det ene eller det andet, der er det bedste. Men jeg håber, at man i udvalgsbehandlingen kan finde ud af, hvad det er, der giver den største simplificering. Og det, der giver den største simplificering, er jo det, jeg synes vi så skal støtte, for det er det, der er hensigten for os alle sammen, nemlig at man skal lave en simplificering af det her.

Så håber jeg også, at man i udvalgsbehandlingen kan konkretisere lidt, hvad den her øgede regulering reelt set har af omkostninger. Vi kunne høre fra regeringen, at der er nogle omkostninger forbundet med det her. Det ville da være dejligt, at det i udvalgsbehandlingen, og jeg tror også, det er i ordførerens interesse, bliver konkretiseret, hvad det her reelt set koster, hvis man skal være med til at finansiere det bagefter.

Vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel. Velkommen.

Tak til partierne for debatten, og tak til dels dem, som omfavner, men ikke nødvendigvis stemmer for det, dels dem, der klart som SF og Dansk Folkeparti tilkendegiver, at de stemmer for det. Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg vil overveje det med den her beretning nærmere. Frygten er, som jeg var inde på tidligere, at det kan ende med at blive sådan en syltekrukke, og så kommer vi ikke videre. Og det er bare vigtigt for mig, at det ikke bliver sådan med det her forslag, netop fordi servicehunde, som det her forslag handler om, men for så vidt også førerhunde, jo har stor betydning i de her menneskers liv. De er netop med til at gøre, at folk kommer ud ad døren og får købt ind og kommer til lægen osv., og for nogle er det også sådan, at servicehunden hjælper med til, at de får taget deres medicin i tide. Så en servicehund er jo på mange måder med til at sikre livskvalitet i hverdagen for nogle, som måske enten har nogle psykiske eller nogle fysiske udfordringer.

Jeg synes bare, at det, når der så er brugere af servicehunde, der gør opmærksom på, at der er behov for, at der bliver kigget på nogle ting omkring veste, certificering, træning osv., er vigtigt, at vi får kigget på det og gør det så nemt og enkelt som muligt for private og myndigheder at overskue lovgivningen på det her område. Og det er jo netop ved at regulere det i én lov.

Jeg vil nu tænke nærmere over det her med den her beretning, og om det er den rigtige vej at gå, eller om det skal til afstemning i salen. Men jeg vil i hvert fald sige tak for debatten, og tak til dels dem, der bakker det et hundrede procent op, dels dem, som omfavner det og godt er klar over, at der er nogle udfordringer på området. Tak.

Tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra De Konservative. Der er ikke nogen, der har bedt om yderligere korte bemærkninger.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.