Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde privatpersoners affyring af fyrværkeri på andre tidspunkter end nytårsaften og indskrænke tidsrummet for tilladt køb og salg af fyrværkeri.

Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2023).

Jeg giver nu ordføreren for forslagsstillerne mulighed for at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det. Fyrværkeri hører til, når vi skyder det nye år ind, og det gør vi som bekendt den 31. december. Men nytåret strækker sig ikke fra midten af december til midten af januar, som man ellers kan tro, eftersom der er børn og voksne, der i utide og på alle tider af døgnet synes, at det er passende at affyre fyrværkeri.

Problemet med det er bare, at det som følge af ubetænksomhed rammer både dyr og mennesker, som absolut ikke ser frem til den periode på året, hvor himlen bliver ramt af bulder, brag og lysglimt. Dyrene bliver skræmt, og alle, der har med dyr at gøre, ved, hvor meget det risikerer at påvirke dem. Der er også mennesker, som på grund af deres slidte psyke bliver yderst præget af den tid, hvor de uforvarende er tæt på bulder og brag. Det kan være begrundet i ptsd, hvor man gennem mere eller mindre en måned hele tiden er på vagt over for bragene, som vækker triste minder og oplevelser. Det kunne f.eks. være vores veteraner, som efter at have været i krig er hjemvendt med voldsomme traumer, som gør det meget svært for dem at komme igennem den måned.

Derfor foreslår Dansk Folkeparti at begrænse tiden, hvor man må affyre fyrværkeri, og deraf selvfølgelig også salgsperioden. For der er ingen grund til at købe fyrværkeri, 14 dage før det skal affyres, netop fordi det er for fristende lige at fyre en raket eller to af i utide. Fyrværkeri er til for nytårsaften og ikke alle mulige og umulige andre tidspunkter. Derfor fremsætter vi dette beslutningsforslag.

Det er jo en genfremsættelse af B 16 fra april 2021 – også fra før; nu har jeg bare taget det sidste med – hvor der ikke var flertal for at forkorte hverken affyringsperioden eller salgsperioden. Men nu virker det til, at der er ved at være flertal for at kigge på i al fald noget af forslagets indhold. For regeringen har meldt ud, at den støtter en forkortet affyringsperiode. Så mangler vi også bare salgsperioden. Men affyringsperioden er selvfølgelig den vigtigste.

Det siger mig, at man bare skal blive ved og ved og have stor tålmodighed med de gode forslag, man selv synes man har, for på et eller andet tidspunkt skal det såmænd nok vise sig, at man får flertal – jo før, jo bedre.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til fru Pia Kjærsgaard for de indledende bemærkninger. Som det allerede er sagt, skal vi i dag førstebehandle beslutningsforslag B 5, som er fremsat af Dansk Folkeparti, og beslutningsforslaget vedrører, som det også er blevet sagt af forslagsstillerne, en skærpelse af fyrværkerireglerne i forhold til anvendelsesperioden og også salgsperioden.

Jeg vil som sagt starte med at sige at tak til forslagsstillerne for at fremsætte og også genfremsætte beslutningsforslaget. For det er vigtigt – det skal der ikke herske nogen tvivl om – at have en balanceret lovgivning på fyrværkeriområdet, en balance, hvor vi tager hensyn til de traditioner og festligheder, som nytåret selvfølgelig er, men hvor vi også tager hensyn til alle dem, der har det svært med larmen og lydene.

For mange kæledyr og dyr i naturen er tiden med fyrværkeri en tid fyldt med frygt og utryghed, og det er den jo, om man vil, også for nogle mennesker iblandt os. Eksempelvis er den her tid for vores veteraner jo altså decideret traumefyldt, og det duer ikke. For der skal være plads til os alle sammen, og det er måske endda især også i forbindelse med en så stor fejring, som nytåret jo er for os alle sammen. Vi skal tage hensyn til traditioner, og vi skal også tage hensyn til mennesker, til dem, der er sårbare iblandt os, til dyrene og til naturen, og forslaget her er, som det også har været fremme tidligere i debatten her, faktisk et udmærket indspark til og et forsøg på at ramme den balance.

Men det rammer ikke helt skiven, for forslaget indskrænker, hvis vi ser på dets indhold og konsekvenser, tidsrummet, hvor man kan fyre fyrværkeri af, til, at det kun er fra nytårsaftensdag kl. 12.00 og til nytårsnat kl. 03.00, hvor det kan ske. Det forbedrer ganske rigtigt roen for dyrene, naturen og menneskene, men regeringen mener, at det er at gå for vidt.

For fyrværkeri er en aktivitet, som mange familier også samles om – det skal vi også huske – og der er ingen tvivl om, at mange børn godt kan være lidt skuffede over, at de måske faldt lidt i søvn inden kl. 12.00, at og de ikke nåede at være med til at fyre de sidste raketter af. Så de skal også have muligheden for at være med til at fyre dem af, dagen efter at nytåret er skudt ind. Jeg kan selv huske det, da jeg var mindre, og det er der sikkert også andre der kan, at det faktisk også var en del af festen.

Forslaget vil også betyde, at de virksomheder, der sælger fyrværkeri, har meget kort tid til at stille forsvarlige salgssteder op og få mange varer over disken, hvis de jo altså kun må sælge det fra den 26. december til og med den 31. december.

Salgsperioden i forslaget er også for kort til, at de erhvervsdrivende kan opfylde alle de sikkerhedsmæssige krav til bl.a. transport, opbevaring og også håndteringen af fyrværkeri. Udfordringerne er kun endnu større for forretninger og også for frivillige, både i forhold til sikkerheden, men også i forhold til at kunne tjene penge på salg af fyrværkeri, hvad vi jo ved sker i rigtig mange lokalsamfund, hvad enten det er idrætsklubben, der sælger fyrværkeri, eller det er andre foreninger, som på den måde får penge til foreningens aktiviteter i øvrigt.

Derfor har regeringen med det som bagtæppe også et lovforslag på bedding, hvor vi foreslår, at affyringsperioden i stedet indskrænkes fra den 31. december til den 1. januar, altså hele den 31. december og hele den 1. januar. På den måde indskrænker vi tidsrummet og skaber mere plads til ro, både for mennesker, natur og dyr, og vi skaber samtidig et rum til at fastholde nogle traditioner, hvor også de børn, der sådan ikke nåede at holde sig helt vågne nytårsaften, får en mulighed for at få festfyrværkeriet at se den 1. januar.

Vi vil også skærpe straffen for anvendelse og salg af fyrværkeri uden for den fastsatte periode, og det gør vi for at understøtte, at forbrugerne overholder reglerne for, hvornår fyrværkeriet må affyres.

Lovforslaget, som regeringen har tænkt sig at fremsætte, vil så få effekt fra nytåret 2024-25, altså næste nytår igen, så salgsstederne har tid til at omstille sig og de altså ikke brænder inde med overskydende fyrværkeri, hvis efterspørgslen som følge af de ændringer, vi lægger op til, bliver mindre.

Det synes jeg og regeringen er den rigtige måde at gøre det på, og det er også baggrunden for, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Selv om vi er enige i hensigterne, og selv om vi også mener, der er behov for at skærpe reglerne, så mener vi også, at det her er at gå for vidt, og vi mener selvfølgelig, at balancen ligger bedre i vores eget forslag.

Med det lovforslag, som vi fremsætter, sikrer vi jo så også, at virksomhederne, og det er nok så vigtigt, kan sælge det her forsvarligt, og at børnene selvfølgelig også kan få lidt ud af det den 1. januar, hvis det er det, der for dem kan være med til at markere den festlighed, som nytårsaften er for alle os andre, der kan holde os vågne. Tak for ordet.

Tak til erhvervsministeren. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for velvilligheden. Den har ikke været der før, så jeg tager da positivt imod, at regeringen har ændret signaler. Det synes jeg er godt.

Vi er jo stadig væk ikke helt enige. Det, at vi skriver i forslaget, at netop børn, som ministeren omtaler, fra kl. 00.00 på selve dagen, hvor forældrene måske er mere kvikke, end de er 1. januar – det kan man aldrig vide, men det kunne jeg forestille mig – kan være med ude og fyre fyrværkeri af sammen med deres børn og helt indtil kl. 3.00 om natten, synes jeg altså virkelig er fint.

Hvorfor skal man have lov at fyre fyrværkeri af efter nytårsaften? Man skyder ikke nytår ind 1. januar. Det gør man bare ikke. Det gør man 31. december, der så svinger over til 1. januar om natten.

Jeg må sige, at hvis vi kan mødes, kan vi godt blive enige om, at det er i 2024-25; det er fint, så vi tager hensyn til alle de der virksomheder og handler osv. osv. Men jeg synes, at det der med, at man kan købe fyrværkeri fra perioden 26. december til og med 31. december, da er rigtig god tid, og specielt hvis man får det at vide et helt år inden.

Erhvervsministeren.

Jamen det er jo helt fair, at fru Pia Kjærsgaard fremlægger beslutningsforslag og synspunkter. Det er jo derfor, vi står og diskuterer det.

Hvis man tager virksomhederne først, tror jeg, det er vigtigt, at vi ikke forcerer den her salgsperiode. Heldigvis er den måde, det her bliver solgt på, blevet meget bedre, men der er ingen som helst tvivl om, at hvis man forcerer det, hvis man presser det, så risikerer vi, at mange af de sikkerhedsforanstaltninger, som der jo altså er omkring de her meget, meget store mængder af fyrværkeri, som opbevares de her steder, skrider. Det mener jeg der er god grund til at være nervøs for.

Og så må jeg indrømme, at jeg ikke synes, det gør noget, at man den 1. januar, hvis man faldt i søvn, har mulighed for at fyre fyrværkeri af sammen med den lille purk, hvis det kan gøre nytåret sjovt for også den lille og ikke kun for de store. Så må vi store tage tømmermændene med og sørge for, at den lille også får en god oplevelse. Det er sådan set også det, det handler om.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen hør nu her! Altså, der tales om »den lille purk«. Det er næsten for sødt sagt. Det er nogle rødder, mange gange, der render rundt i dagene efter nytårsaften og stadig væk synes, at de skal fyre masser af kanonslag af og uden forældre og sådan noget. Den der holder overhovedet ikke. Men jeg kæmper for mit, og jeg er glad for, at vi trods alt er nået et langt skridt videre i forhold til at værne om vores dyr og vores mennesker og faktisk også vores miljø, som har været for lidt inde i den her debat, synes jeg. Det er ikke godt for miljøet med alt det, der hvirvler op i luften. Det er jeg ret overbevist om, og det burde partierne jo også være lidt interesseret i.

Erhvervsministeren.

De hensyn er vi helt enige i. I forhold til medmennesker, vores veteraner og natur og dyr er der ingen som helst tvivl om, at det her for flertallet ikke er et festligt indslag. Det er jo derfor, vi begrænser det. Og så skal vi huske balancerne i forhold til sikkerheden omkring det, og vi skal huske balancerne, i forhold til at alle i familien skal opleve nytåret som en fest. Det er derfor, at grænserne er lagt, som de er i regeringens forslag.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Per Husted fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. For mange danskere er fyrværkeriet en fast forankret del af traditionen omkring nytåret. Man glædes ved at se himlen lyse op i kulørte farver, når man fejrer det nye års komme, mens man siger farvel til det gamle år. Men det er også velkendt, at de høje brag skaber problemer for eksempelvis krigsveteraner og ptsd-ramte. De kan have svært ved det omkring årsskiftet, og minder fra deres tid i krigszoner og andet kan komme frem. Dertil er der selvfølgelig også dyrene, vi skal tage hensyn til, hvor særlig hunde reagerer negativt på fyrværkeri, og i nogle tilfælde er det nødvendigt at give hunde og andre dyr beroligende medicin, for at de ikke skræmmes af de høje lyde.

Forslagsstillerne lægger i bemærkningerne til forslaget vægt på, at beslutningsforslaget er udarbejdet med dyrenes velfærd for øje, hvilket vi i Socialdemokratiet kan støtte op om, lige såvel som vi tillægger mennesker, der af den ene eller den anden grund har udfordringer med de høje brag, en selvstændig værdi i forhold til at se på fyrværkeriloven.

Når vi ser de negative konsekvenser, der er ved den i dag ret omfangsrige affyring af fyrværkeri, støtter vi dermed også op om, at det er en problemstilling, vi som Folketing skal tage alvorligt. Derfor er vi i Socialdemokratiet enige i hensigten med forslaget, når det kommer til at begrænse brugen af fyrværkeri herhjemme. Vi er bl.a. meget enige i følgende, som man skriver i bemærkningerne til forslaget. Forslagsstillerne skriver:

»Ved en stærk begrænsning af tiden, hvor man lovligt må affyre fyrværkeri, vil de kunne forberede sig anderledes, fordi de ved, at perioden er begrænset til et døgn frem for at være som nu, hvor det kan forekomme i nær ved 3 uger døgnet rundt.«

Samlet set og under hensyntagen til, at regeringen selv har et forslag, som ministeren har redegjort for – det står også i min tale, men det vil jeg undlade at sige, for det ligner meget det, ministeren har sagt – er vi langt hen ad vejen enige med forslagsstillerne i intentionerne, men vi kan ikke støtte forslaget. Vi håber, at forslagsstillerne vil være positivt stemt over for regeringens lovforslag, der er på trapperne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Jeger meget engageret i det her. For når man, og det kender alle, der har dyr, gentagne gange, og også på hund nr. 6 i vores hjem, oplever, at de simpelt hen er rædselsslagne både før og efter, og man har oplevet den angst hos dyrene – for slet ikke at tale om dem, der er udeomkring i naturen, og som også må have det ganske forfærdeligt, plus at der, som også ordføreren har været inde på, og det skal man bestemt ikke glemme, er det her med veteraner og andre, der har ptsd – så må jeg bare sige, at selv om jeg for mit vedkommende godt kunne foreslå det, som både Dyrenes Beskyttelse og andre plæderer for, nemlig at det ikke er private, men kun organisationer, der må, så har vi ikke ønsket det i Dansk Folkeparti, netop for at bevare balancen.

Det er såmænd ikke så meget, i forhold til hvordan følelserne ligger, men for at bevare balancen. Derfor synes jeg altså, og det bliver jeg bare selvfølgelig nødt til at sige, at mit forslag er bedre end det, som regeringen kommer med.

Tak. Ordføreren.

Nu kender vi fru Pia Kjærsgaard som en, der er ihærdig og bliver ved til den bitre ende, og der vil jeg da opfordre til at fortsætte kampen for de holdninger.

Men altså, jeg må sige, og nu tager jeg sådan personlig erfaring med i det, at der, hvor jeg bor, bruger vi altid den 1. januar på at rydde op på gaden, og så fyrer vi i fællesskab, på gaden, det sidste fyrværkeri, vi har, af. Og det er en god tradition, vi har der, hvor jeg bor, og den ville vi da selvfølgelig være kede af ikke kom med.

Derfor synes jeg, at det med, at vinduet lige er lidt mere åbent end i det forslag, der er, er tilfredsstillende. Men altså, i yderste konsekvens skal vi jo egentlig forbyde det, sådan som jeg hører fru Pia Kjærsgaard.

Fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jo, men der er ikke bare det med at rydde op på gaden; der er jo også salgsperioden, som vi ikke er helt enige om. Så der er nogle punkter, og det bliver jeg bare nødt til at gentage, og ja, det har jeg gjort, ikke bare med det her forslag.

Men på et eller andet tidspunkt, hvis man er ihærdig nok, skal man nok få ret, og et stykke hen ad vejen må man jo også sige, at jeg grundlæggende er glad for, at man har lyttet meget mere fra regeringens side til det her forslag, end man har gjort tidligere og alle de andre gange, hvor Dansk Folkeparti har fremsat det.

Ordføreren.

Under behandlingen af lovforslaget er der jo flere muligheder for at påvirke i den retning, man gerne vil, men umiddelbart ser vi det som den rigtige løsning, fra Socialdemokratiets side.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først vil jeg sige tak til fru Pia Kjærsgaard for at fremsætte beslutningsforslaget. I Venstre deler vi holdningen om, at lovgivningen om fyrværkeri både i forhold til køb, salg og affyring har brug for en opdatering, som skal være med til at skabe større sikkerhed og tryghed i forbindelse med den her meget traditionsbundne og festlige højtid, både i forhold til dyr, men jo også i forhold til mennesker, som er berørt af det her.

Jeg synes dog, at beslutningsforslaget er lidt for restriktivt, når det handler om indskrænkning af salgsperioden og affyringsperioden. I forbindelse med beslutningsforslaget er der jo, som man også var inde på i den tidligere debat, foreslået ikke blot en korrigering af datoen, men også af timerne.

Jeg synes måske, at man dér er med til at komplicere lovgivningen unødvendigt. Jeg er af den opfattelse, at vi har brug for at indskrænke affyringsperioden. Vi har også brug for at se på de sanktioner, der er, når man ikke overholder lovgivningen, men vi er ikke tilhængere af, at vi skal indskrænke salgsperioden. Jeg mener sådan set ikke, at vi skal lægge en yderligere byrde på erhvervslivet og på de mange små foreninger, som sælger fyrværkeri og tjener en skilling i forbindelse med den her højtid. Det vil gøre det voldsomt besværligt for de mange små foreninger at skulle indskrænke salgsperioden til kun 4 dage. Det ønsker Venstre ikke at gå med i.

Så er der affyringsperioden. Vi synes godt, at den må omfatte den 1. januar. Den socialdemokratiske ordfører var inde på et argument, og jeg vil bare følge op med at sige, at jeg også har oplevelsen af, at man den 1. januar får skudt det sidste af, nogle gange sammen med de børn, der var faldet i søvn dagen før, og så er det jo en fordel, at man kan gøre det, så man ikke ligger inde med fyrværkeri til året efter. Det skal vi i hvert fald ikke være inddirekte årsag til.

Så på den baggrund kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, men jeg anerkender bestemt, at der er brug for at få taget fat og få ændret på de nuværende regler, som godt har kunnet trænge til et lille eftersyn. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her bliver bare sådan lidt sjovt, for ministeren taler om den lille purk, og Venstres ordfører taler om at tjene en skilling. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg trækker lidt på smilebåndet over det, og jeg må sige, at mit hensyn går mere på veteraner og miljø og på dyr end den lille purk eller en eller anden erhvervsdrivende, der kan tjene en lille skilling. Altså, jeg siger det bare – så er det sagt.

Ordføreren.

Vi mener bestemt, at vi skal tage hensyn til både dyr og veteraner. Det er jo også derfor, vi foreslår, at affyringsperioden bliver indskrænket væsentligt, og der ligger vi jo ikke ret langt fra hinanden.

Men i forhold til salgsperioden er der en lang række foreninger landet over, som tjener nogle penge til deres daglige virke, og det er der, hvor jeg taler om en skilling; det er ikke store millionbeløb, men det er jo med til at holde Foreningsdanmark i gang – bankoklubber og alle andre, som sælger fyrværkeri her.

Hvorfor vil Dansk Folkeparti begrænse deres muligheder for at tjene noget? Det er jo en skilling sammenlignet med store virksomheder, der tjener penge, ja, men det er da med til at holde foreningerne i gang.

Fru Pia Kjærsgaard for sin anden korte bemærkning.

Jamen hvorfor vil Venstre så overhovedet begrænse det? Altså, så kunne vi bare give det fri, og så var det ikke bare en lille skilling; så var det en ordentlig bunke penge, man kunne tjene. Det er da modsatrettet. Hvorfor så ikke have ingen begrænsninger, og du kan så tjene dine penge, og hvor er det godt, med bankoforeninger osv., som jeg i øvrigt under alt godt? Det er så en helt anden sag og en anden tåbelig lovgivning.

Jeg synes bare, at det er sådan lidt, altså, men når det er sagt, skal jeg nok lade være med at skælde ud, for grundlæggende er jeg jo glad for, at vi er kommet et skridt videre.

Ordføreren.

Jeg synes også, det er rigtig godt, at vi nærmer os hinanden, og det kan jo ende med, at Dansk Folkeparti faktisk stemmer for det kommende lovforslag. Det ville glæde mig.

Men i forhold til det andet synes jeg ikke, vi skal indskrænke salgsperioden. Den ligger fint, som den gør. Den kan man planlægge efter, og det er jo ikke sådan, at man kan sælge hele året rundt. Det er i en afgrænset periode, og jeg synes, den ligger udmærket, også set i lyset af, at vi ikke skal gøre det mere besværligt for små foreninger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

SF og DF har jo virkelig stået skulder ved skulder i den her sag. Ligesom DF har vi i SF i mange år forsøgt at få indskrænket perioden. Jeg er normalt meget liberalt anlagt og mener, at man må gøre næsten hvad som helst, så længe man ikke skader andre, men det er jo netop essensen i det her.

Som flere andre har været inde på, er det en ekstremt voldsom belastning for veteraner. Min egen søn synes, det er ekstremt voldsomt, når det larmer så meget over så lang en periode, og så er der alle de mange dyr, som bliver meget, meget påvirket af det.

Stod det til mig personligt, skulle private slet ikke fyre fyrværkeri af. Det synes jeg man skulle overlade til professionelle. Det er rigtig, rigtig flot at se på, men egentlig er det lidt vildt, at man synes, det er helt i orden, at berusede forældre ved siden af små børn skal håndtere i nogle tilfælde livsfarligt fyrværkeri. Det er jo egentlig kun, fordi vi har vænnet os til, at det er sådan en kultur, vi har i Danmark, at vi synes, at det er helt fint.

Men ligesom fru Pia Kjærsgaard også var inde på, skal vi have en balance i det her, og det er også en stor glæde for mange, så derfor er min folketingsgruppes tilgang til det her, at man skal tillade fyrværkeri den ene aften om året som en del af at festligholde nytåret. Derfor er det vores tilgang til det. Vi mener, at regeringens bud på både salgslængde og det, at man også kan affyre de sidste rester af fyrværkeri dagen efter, er vejen at gå, og derfor kan SF som parti ikke støtte det her beslutningsforslag. Det er netop, fordi det er for begrænsende i forhold til salgslængden.

Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til DF og til fru Pia Kjærsgaard for det store arbejde, som jo har resulteret i, at regeringen nu har flyttet sig, og at vi kan se frem til, at det bliver en realitet, at vi kun har fyrværkeri den ene dag om året – eller 2 dage bliver det jo reelt. Tak.

Tak til ordføreren. Der er par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Når folkesocialister begynder at sige, at de er liberale, begynder jeg altid sådan lige at lytte efter. Ordføreren sagde, at hun betragtede sig selv som liberal, og at folk skulle have lov til at gøre meget, så længe de ikke skadede andre.

Men lige derefter siger ordføreren så, at hun ikke mener, at private skal have lov til at fyre fyrværkeri af. Mener ordføreren ikke, at private kan fyre fyrværkeri af på en måde, så det ikke skader andre?

Ordføreren.

Hele den her diskussion handler jo om, at fyrværkeri er voldsomt belastende for mennesker med diagnoser, for veteraner, for små børn, for vores dyr og for naturen – for det er også en belastning for naturen – så selvfølgelig skader det andre. Så har vi så lagt de ting i den ene vægtskål og sagt, at det er en fornøjelse for nogle og en belastning for andre, og så prøver vi at finde et kompromis.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Der er mange ting, der skader og er en belastning for folk. Er det ordførerens personlige opfattelse, at det skal forbydes, således at det kun skal være professionelle, der skal håndtere det, og ikke private? Jeg ved godt, hvad SF's holdning er, men er det ordførerens personlige holdning?

Ordføreren.

Ja, det er min personlige holdning. Det synes jeg at jeg sagde ret præcist. Det er ikke SF's holdning.

Så er det fru Pia Kjærsgaard for en kort bemærkning. Værsgo.

Altså, det må jeg nok sige. SF har jo støttet et lignende forslag før. Så det kan jeg sådan set ikke forstå at SF ikke bare kan gøre igen. Altså, hvad er det dog for noget at sige! Man har støttet det før. Det ved jeg ikke om fru Lisbeth Bech-Nielsen er klar over, men det har man faktisk gjort. Man har sagt ja til et lignende forslag, og det har jeg selvfølgelig været glad for, for jeg tror, det har været med til at lægge et vist pres på regeringen, men nu siger man altså nej til det.

Ordføreren.

Det har i hvert fald ikke været med mig som ordfører; så ville jeg have kunnet huske det. Jeg kan bare sige, hvad folketingsgruppens beslutning blev på gruppemødet i dag, nemlig at vi er fuldstændig enige i, at det skal begrænses. Det har andre ordførere end mig sagt rigtig, rigtig mange gange. Så er der salgsperioden, som bliver for restriktiv, og der er også det med, at man ikke kan fyre det sidste af den 1. januar.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen jeg må bare sige, at SF's daværende ordfører, fru Theresa Berg Andersen, bl.a. sagde følgende:

I SF siger vi ja tak til at starte ud med at stramme grebet omkring lovgivningen om fyrværkeri, og vi vil gerne bakke op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Der har man så siddet på gruppemødet i dag og ikke helt været klar over det og har ændret holdning, men jeg kan da lige bede SF om at genoverveje det.

Ordføreren.

Jamen vi har i mange år ønsket os, at fyrværkeri skulle begrænses til at være omkring nytår og ikke alle mulige andre dage, og det er vi også glade for at DF har kæmpet for. Det er også det, vi synes at vi får med regeringens forslag. Og så er det de små marginaler, synes jeg, der skiller DF's beslutningsforslag fra det, som regeringen kommer med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, fru formand. Først vil jeg starte med at sige, at vi i Moderaterne grundlæggende er enige i indholdet af det her beslutningsforslag. Det eneste, vi ikke er enige i, er perioden. Det er jo utrolig vigtigt, at vi får taget hensyn til dyrene. Jeg har selv tre hunde, og jeg ved godt, hvordan de reagerer på fyrværkeri, i hvert fald to af dem. Det synes de ikke er sjovt. Så er der også nogle af mine gamle kollegaer fra forsvaret, som også har det svært de her aftener, og det skal vi også tage hensyn til.

Det her emne er faktisk noget, som vi i regeringen har brugt en del tid på at drøfte, og derfor er vi også kommet med et forslag i forhold til salgsperioden. I min ungdom var jeg afdelingschef i Føtex, og der stiftede jeg bekendtskab med, hvor stor en opgave det faktisk er først at gøre klar til at sælge det her fyrværkeri, og hvor mange procedurer og myndigheder der skal ind over det, før man kan sælge det.

Jeg lagde også mærke til, at når kunderne skulle købe det, var det tit en begivenhed, hvor børnene var ude at købe det sammen med deres forældre. Derudover kommer vi heller ikke udenom, at fyrværkeri også er en god indtjeningskilde for de her virksomheder, og jeg kan, hvis vi indskrænker perioden i Danmark for meget, godt blive bange for, hvad det så er for noget fyrværkeri, der ikke er godkendt, som kommer ind over de danske grænser. Så derfor mener vi bestemt, at den her salgsperiode skal være intakt.

Derudover har vi jo fra regeringens side også lagt op til, at de her bøder ikke bliver små bøder, men at det bliver klækkelige bøder, man får, hvis man overtræder de regler, der ligger til grund. Og ja, jeg kan ligesom ministeren også godt huske, både da jeg selv var barn og da min søn var barn, hvordan det var, man lige kunne gå ud og fyre lidt knaldperler af den 1. januar. Så derfor mener vi, at vores forslag er et godt bud, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men helt ærligt, altså, knaldperler, ikke? Et eller andet sted bliver det her sjovere og sjovere. Altså, jeg samler på ord, navneord, i den her debat, og det er virkelig sjovt. Purk, og hvad var det andet? Knaldperler, skilling. Ja, det er virkelig back to the old days, og undskyld, jeg taler engelsk. Men jeg forventer mig en hel masse mere; det må jeg sige. Jeg er spændt på at høre de næste ordførertaler. Tak

Ja, det ved fru Pia Kjærsgaard godt at man ikke må.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg er da superglad for, at regeringspartierne kan komme med et par gode ord her sidst på eftermiddagen.

Jeg skal lige høre fru Pia Kjærsgaard, om der ønskes en anden bemærkning – nej. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at indskrænke en i forvejen kort periode for affyring af fyrværkeri. Som reglerne er i dag, må der affyres fra den 27. december til den 2. januar. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er en meget fin afgrænsning. Der er store traditioner forbundet med nytåret og det at skyde nytåret ind, byde det nye år velkommen. Jeg synes, vi skal værne om vores traditioner.

Derudover ønsker forslagsstillerne også at begrænse perioden, hvor man må sælge og købe fyrværkeri, så det kun vil være muligt at købe fyrværkeri fra den 26. december til den 31. december. Der er nogle helt fysiske omstændigheder, der gør, at det ikke vil være muligt. For det første er der ret restriktive regler for transport af fyrværkeri. Det vil sige, at det ikke vil være fysisk muligt at få de mængder af fyrværkeri distribueret ud på kortere tid. For det andet vil det også kræve omfattende lovændringer i forhold til opbevaring på detailudsalgsstederne. Erfaringen fra andre lande viser også, at import og salg af ulovligt fyrværkeri stiger, når forbrugernes adgang til lovlige fyrværkeriprodukter begrænses. Vi har bestemt ikke nogen interesse i at få en stigning i ulovligt fyrværkeri og dermed måske flere alvorlige ulykker.

Om end jeg forstår baggrunden for og intentionerne bag forslaget, bl.a. hensynet til vores kæledyr, kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen sådan er det. Jeg vil bare sige, men det ved ordføreren sikkert godt, at der jo er store dele af Danmarksdemokraternes folketingsgruppe, der tidligere har stemt ja til det her forslag. Det har mindretallet så ændret, nok med formanden i spidsen. Det må vi jo acceptere, så sådan er det jo

Det er bare sørgeligt, synes jeg, at man ændrer holdning. Men jeg er stadig væk bare glad for, at Dansk Folkepartis forslag har været med til, at ordførererne i hvert fald er kommet ét skridt i den rigtige retning.

Ordføreren.

Tak. Altså, nu er det mig, der er ordfører på området, og det er min indstilling, som gruppen har bakket op omkring, i forhold til at vi synes, at der bliver for meget afgrænsning med hensyn til fyrværkeri. Jeg kan sige ligesom erhvervsministeren, at jeg også har nogle traditioner forbundet med, at vi som børn den 1. januar gik ud og skød resten af fyrværkeriet af, og det er mine børn også vokset op med. Dermed får man også brugt de rester, der er fra dagen før, så man ikke opbevarer dem til næste år, hvilket jo ville være uforsvarligt.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu skalsmå børn ikke få traumer, fordi de ikke kan fyre fyrværkeri af den 1. januar – og så skidt være med veteranerne; det gør ikke så meget.

Jeg må sige, at nu har jeg siddet her i Folketingssalen under de sidste tre lovforslag, som var på retsområdet, og der hører jeg faktisk det der meget socialistiske element i begrundelsen: Jamen hvis vi ulovliggør det, så bliver der bare mere af det, der ikke må være.

Det var f.eks. i forbindelse med Christiania før, altså at hvis man begrænsede salget af hårde stoffer, blev der bare flere af dem. Det undrer mig, at et parti, der bekender sig til borgerligheden, har det synspunkt. Men jeg accepterer selvfølgelig, at det er, som det er.

Ordføreren.

Jeg tror mest, det var en kommentar, og ikke et spørgsmål.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Det er jo lige pludselig blevet en lidt ufrugtbar eller omsonst debat med det, som erhvervsministeren har smidt ind i rummet – lidt mere end en knaldperle, måske endda en krysantemumbombe – altså når vi får at vide, at der kommer et lovforslag fra regeringen. Men uagtet det kan jeg godt kommentere på, hvad vi i Liberal Alliance synes om det her beslutningsforslag

Vi synes, det er meget kort tid – 5 døgn, 4 dage – til at sælge krudt og fyrværkeri, og det er en skam, også lidt for sammenhængskraften. For ude i provinsen er der foreninger, der for en stor del lever af det tilskud, de kan få ved at sælge fyrværkeri. Så det synes vi er ærgerligt.

Men som jeg også har sagt, er det en lidt omsonst debat, for nu ved vi, at der kommer et lovforslag fra regeringen, og vi har også lært i dag, at der er et flertal. Og så ved vi jo, at det kommer til at blive gennemført.

Men som beslutningsforslaget ligger, kan vi ikke støtte det. Vi kunne egentlig også godt tænke os, i nogle forhandlinger, at det kunne blive op til kommunerne måske at lægge rammerne. For Rådhuspladsen er én ting, og Læsø er en helt anden ting, men vi kan som sagt ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må bare sige, at jeg ikke synes, at man skal sige, at nogen debatter i Folketingssalen er omsonst. Det er sådan set bare min bemærkning. Ethvert parti har ret og pligt til at komme med forslag. Der er ingen forslag, der er omsonst.

Ordføreren.

Jeg skulle måske have valgt et bedre ord her, men fakta er, at vi nu ved, at der kommer et lovforslag fra regeringen, og i og med at den har flertal i sig selv, er det jo ligesom givet, at det går i en anden retning end det her beslutningsforslag. Jeg har også konkluderet, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, så der har jo været en debat om det.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Man må da aldrig nogen sinde give op. Tænk, hvor mange ting vi kunne give op over for, fordi regeringen måske har et flertal. Nu ved vi jo ikke rigtig, hvordan det hele går; det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men man siger: Regeringen har flertal, så pyt være med det; så giver vi op. Altså, så bliver det jo bare endnu mere omsonst, end det var i første omgang. Der må jeg bare sige, at sådan er jeg i hvert fald ikke indrettet.

Ordføreren.

Så kan vi konstatere, at fru Pia Kjærsgaard og jeg er indrettet forskelligt.

Så siger jeg tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Da jeg læste forslaget, kom jeg til at glæde mig helt usigeligt til jul og nytår. Gør I ikke også det? For nok er mit efternavn jo Juul men det er sådan lidt en falsk varebetegnelse. Feriedagene og hyggen glæder jeg mig altså virkelig, virkelig meget til, og især når vi har så travlt i Folketinget, som vi har lige nu, så fik jeg bare den der gode fornemmelse, hvor jeg tænkte: Yes.

Når jeg ikke er så begejstret for julen, er det, fordi jeg synes, der går for meget stress og jag i den, og der er alt det der bavl med, at alt skal være så perfekt. Det kan jeg ikke rigtig lide. Jeg tænker tit, at man lige skal slappe lidt af. Det bliver jul, uanset om sovsen brænder på eller småkagerne smager lidt brændt og gaverne fra en selv ligesom er mindre end forhåbningerne til dem, man skal have – ikke?

På samme måde bliver det nytår. Uanset om dronningen holder sit livs tale, champagnen flyder lidt for rigeligt eller fyrværkeriet bliver vådt, så er det jo bare sådan. Lige meget hvordan vi fejrer højtider og dyrker traditioner og ritualer, er det nogle gode holdepunkter, vi har i en meget vild verden. De skaber struktur og orden i en ellers meget kaotisk hverdag, og så skaber de også et hierarki i en tilværelse, hvor meget ellers kan føles lidt for lige og måske også lidt for ligegyldigt.

Derfor er det vigtigt at holde fast i disse ritualer, og fyrværkeri nytårsaften er en vigtig tradition for os danskere. Det er der ikke nogen tvivl om. Det er her, vi siger farvel til det gamle år og skyder det nye år ind, og det skal vi selvfølgelig blive ved med.

Min hund, Ludvig, er jo pænt ligeglad med brag og lysglimt, men min gamle hund, Victor, var ikke særlig begejstret for det, så jeg ved godt, hvordan det er at have et elsket kæledyr, man skal hjælpe ekstra meget. Men jeg kan også se glæden i øjnene på naboens børn, forventningen, begejstringen og spændingen, og det må vi selvfølgelig ikke tage fra dem.

I Det Konservative Folkeparti har vi det lidt svært med det der med at forbyde alting, og det er der jo heldigvis heller ikke tale om her. Men det, vi kan gøre for at miljøsvine lidt mindre og få lidt færre skader, både på øjne og hænder, og passe lidt bedre på skræmte mennesker og dyr, er at tage mere hensyn.

Lovgivningen blev strammet i 2014, og vi synes, at der blev fundet en god balance, men vi ser faktisk positivt på yderligere stramninger, dog med plads til at øve sig på det store brag og med plads til at brænde resten af, særlig hvis det bliver en af de der nytårsaftener, som vi godt kender, hvor det hele er lige lovlig tåget og lige lovlig vådt, både i vejret og i hovedet – ikke?

Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte lige præcis det her beslutningsforslag, som det ligger. Vi mener, at det foreslår et lidt for snævert tidsrum. Der er lidt for få timer til både at øve sig og bruge et eventuelt overskud af fyrværkeri, som de færreste, som det også er blevet sagt flere gange heroppe fra talerstolen, næppe ønsker at have liggende til næste år. Vi så jo så, at regeringen i forbindelse med lovprogrammet i oktober spillede ud med, at man ville komme med et lovforslag, og det vil vi selvfølgelig også se positivt på.

Så rigtig mange tak til forslagsstillerne for at blive ved. Det nytter noget, der batter noget, og selv Det Konservative Folkeparti kan flyttes en smule her.

Så tænkte jeg bare, at jeg, når jeg nu startede så juleagtigt og jeg vidste, det blev lidt sent her i dag, ville sige: Lov mig én ting, nemlig at I passer på jer selv med sikkerhedsbriller og skyder af i respekt for dyr og mennesker og rydder op efter jer. Men husk også, at I aldrig nogen sinde må spise børns hjemmelavede konfekt. Det må barnets forældre påtage sig. Tak.

Tak til ordføreren. Man kommer helt i julehumør her. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er lidt strengt sådan at tale om marcipan lige her ved aftensmadstid. Man bliver helt lækkersulten.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, er der mange skadelige konsekvenser for dyrene, når privatpersoner omkring nytår skyder for millioner af kroner af fyrværkeri af. Det går også ud over veteraner og flygtninge med krigstraumer, og det har konsekvenser for miljøet og naturen, og vi har i Enhedslisten ved flere lejligheder, både i den offentlige debat og i debatter her i Folketingssalen, udtrykt vores holdning til fyrværkerispørgsmålet.

Jeg mener, vi bliver nødt til at tage højde for dem, der kommer hjem med krigstraumer, med posttraumatisk stress, for de bør beskyttes. Det gælder også dyrene, vores miljø og klima, som også lider unødigt som følge af den fyrværkerilovgivning, vi har i dag. Vi bliver nødt til at finde en bedre løsning.

Måske man kunne blive enig om en måde at begrænse brugen af fyrværkeri på, så det ikke har så store konsekvenser, som det er tilfældet i dag, og i forhold til den måde, det bliver brugt på i dag. Der vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at Dansk Folkeparti kommer med et rigtig godt bud, som jeg håber at vi kan blive enige om her i salen, da det er et bedre kompromis end det, som man ellers har kridtet banen op til.

For selv om mange finder stor glæde ved fyrværkeri, er det ikke ensbetydende med, at det skal være tilladt på den måde, som det er i dag. Måske kan man faktisk sige, at det er lidt ligesom med de bilister, som finder stor glæde ved at overskride fartgrænserne og teste deres motorer, men hvor det ikke betyder, at vi tillader det, for hensynet til nogle andre vægter højere.

Det kan godt være, at det i dag kun er ganske få dage omkring nytår, hvor det er tilladt at fyre fyrværkeri af, men perioden, hvor der kan købes fyrværkeri, er jo meget længere, og det betyder desværre også i praksis, at der bliver affyret raketter og andre ting uden for perioden, og det tror jeg vi alle kan bekræfte at vi har oplevet.

Det gælder ikke kun ulovlige kanonslag og andre typer farligt krudt, som er et generelt problem, især blandt unge mennesker – det er et særskilt problem, vi skal gøre noget ved – for det gælder også helt lovligt fyrværkeri, hvor vi ser småbørnsfamilier hygge sig med at fyre det af på villavejen eller i haven uden for den lovlige periode. Der kunne en løsning være at begrænse den periode, hvor man kan fyre fyrværkeri af, hvilket beslutningsforslaget lægger op til.

I forhold til de miljømæssige og dyreetiske hensyn kunne man også kigge på, om vi ikke kunne forbedre de beskyttelseszoner, der er i dag, eller omvendt, om man faktisk kunne sige, at i de her zoner kan man godt fyre fyrværkeri af. På den måde kunne man sikre, at det var mindst skadeligt for både miljøet, dyrene og også for de personer, som reagerer negativt, når der bliver affyret fyrværkeri. De ville faktisk have mulighed for at kunne planlægge sig ud af det og flytte sig væk fra det pågældende sted.

Der er altså rigtig mange muligheder for fremadrettet at gøre det bedre, end vi gør i dag, og det tror jeg i hvert fald godt at vi kan blive enige om, altså at gøre det lidt bedre, end vi gør det nu. Det synes jeg at beslutningsforslaget er et godt bud på. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Det er jo ikke første gang, vi har diskuteret det her forslag i salen. Og jeg må faktisk også indrømme, at jeg nok selv nærmest har afsøgt meget både for og imod, både i det her forslag, mere løse indsnævringer, og det, vi har nu, og endnu strammere restriktioner. For det er jo altså heller ikke første gang, vi diskuterer det, og jeg har også været meget frem og tilbage.

Jeg synes, diskussionen her i salen meget godt summer op, hvor mange forskellige hensyn der også er at tage, og det synes jeg egentlig også jeg læser og hører en anerkendelse af fra fru Pia Kjærsgaard i det her beslutningsforslag.

Der er både et hensyn til de traditioner, vi har omkring nytårsaften, altså at der er nogle, der elsker at fyre fyrværkeri af, og at det virkelig er en dejlig tradition for mange mennesker. Og at der så også er rigtig mange, som ikke elsker det her med fyrværkeri, og det er både mennesker, dyr og så også vores natur.

Jeg synes, at det her beslutningsforslag grænser til at være en smule for restriktivt, men jeg indrømmer også gerne, at jeg selv har rykket mig i forhold til at være langt mere positivt indstillet over for at kigge på at få lavet nogle indskrænkninger i forhold til aftalen tilbage fra 2014 og at kigge på særlig affyringsperioden.

Jeg håber derfor egentlig også, at regeringen ikke bare beslutter, at det her er den endegyldigt bedste løsning, men at man faktisk også er åbne over for i hvert fald bare at diskutere, om der også er nogle andre ting, der kan bringes med ind i det her.

For jeg deler sådan set i hvert fald også nysgerrigheden på, hvorvidt der skal være en frihed i de forskellige kommuner eller i de forskellige dele af landet til at gøre tingene forskelligt og anderledes, fordi alle dele af landet jo ikke ligner hinanden. Det vil vi i hvert fald også gerne være med til at kigge mere ind i fra radikal side.

Så umiddelbart er vi ikke bare for det her beslutningsforslag, men vi er i hvert fald positivt indstillede over for at få kigget mere ned i det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Sascha Faxe, Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest tak til forslagsstillerne for et ganske glimrende forslag, som vi bakker op om i Alternativet. Der har været sagt en masse sjove ord heroppe, og de fleste har også haft anekdoter undervejs. Jeg vil se, om jeg kan prøve at leve op til den standard i min tale.

Noget af det, som ligger os meget på sinde, er selvfølgelig dyrenes velfærd i forhold til det her, så derfor synes vi, det er supervigtigt. Der er rigtig, rigtig mange husdyr – er der over en halv million hunde i Danmark? – og folk holder over 100.000 heste, men der er også en masse vilde dyr og også nogle produktionsdyr, der bliver påvirket af det her. Så er der også talt om mennesker, og det er meget, meget glædeligt som forsvarsordfører at høre, at veteranerne er blevet nævnt så mange gange heroppefra. Det er en sag, der ligger mig meget på sinde. Men det er også vigtigt at nævne, at det ikke er de eneste, det drejer sig om.

Der findes en masse mennesker i Danmark med skader på centralnervesystemet, hvad enten man er spastiker eller har andre ting. Der er forskellige psykiske og mentale udfordringer, det kan være angst og andre ting, som gør, at det er virkelig, virkelig svært at være i. Derfor er det at indskrænke den her periode, hvor man faktisk kan sige, at den her periode kan jeg godt overskue, og at i den her periode kan jeg tage mig selv ud af ligningen. Det kender jeg flere der gør.

Jeg har været handicaphjælper i en del år – der kom min anekdote – og kan se, at det er der, hvor man f.eks. som spastiker simpelt hen skal lave en beregning af, hvor mange sanseindtryk man kan holde til i en periode. Der vil det være en kortere periode, så derfor vil vi meget gerne det. Så har der heldigvis også været nævnt noget om vores miljø og natur, for der er det også en belastning.

Men så hører jeg så også nogle andre ting, der kommer ind, omkring økonomi osv., og her tænker jeg, at det er vigtigt, at vi kigger på, hvilke hensyn der vejer tungest, og hvad det er, vi skal tage mest hensyn til. Er det de små foreninger, er det indtægten, eller er det menneskets velvære, dyrenes velfærd og vores natur? Der er vi ikke i tvivl i Alternativet om, at her er det altså livet, der kommer før pengene.

Så tænker jeg også, at vi har set forandringer før, og at med det har små foreninger også ændret sig. Jeg har en lille anekdote mere: Jeg er fra landet, hvor spejderne kom og samlede telefonbøger ind en gang om året. På den måde afleverede de dem, og så tjente de nogle småskillinger på det, for nu at have skillingsordet oppe igen. Det måtte spejderne jo af gode grunde holde op med på et tidspunkt. Så jeg tænker, at lad os hellere tænke i at finde andre modeller end at sige, at det skal være små foreningers indtægtsgrundlag, der er årsagen til det her. Lad os hellere tage hensyn til det levede liv.

Endnu en gang vil jeg sige tak for det gode forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Først tror jeg, at der har sneget sig en lille misforståelse ind. Man må godt opbevare krudt til næste år. Man behøver ikke at aflevere det på genbrugsstationen. Så længe det ikke er mere end 5 NEM, som er nettoeffektmængden, må man gerne det. Det svarer til 2-3 batterier med 130 skud eller sådan noget. Det må man gerne opbevare til næste år. Det er bare en servicemeddelelse til dem, som troede, at man skulle aflevere det.

Det er en god tradition nytårsaften at fyre krudt af. Jeg gør det også, men jeg har i mange år også været hundeejer, så jeg kender godt til problemerne, som nogle hunde har. Andre hunde har det ikke og reagerer ikke på det. Det kan være meget forskelligt fra hund til hund. Det kan være til gene for hundeejerne. Det kan det også være for folk, som ikke er hundeejere, og som skal høre på, at hundene gæffer om morgenen. Det kan også være til gene for nogle, at hundene kan gæffe rigtig højt. Jeg skal love for, at sådan en lillebitte bomuldshund kan have en ret høj hertz, som er ret irriterende for en nabo. Så der kan være mange ting, som kan være til gene for hinanden indbyrdes. I bund og grund skal vi alle sammen være her, og det gælder om at vise lidt forståelse.

Jeg frygter det, der kan ske, hvis man gør salgsperioden alt for kort. For det første er der nogle, som tager af sted i sommerhus, hvor de så skal bøvle med at købe det. For det andet er det sådan, at hvis du kun må sælge det nogle få dage mellem jul og nytår, skal de her salgssteder – det kan være alle mulige – have flere folk ind at arbejde i kortere tid.

Det vil sige, at de skal have mere i løn, for hvis du skal have flere mennesker til at arbejde mellem jul og nytår, koster det mere i timen, end hvis du kunne brede salget ud. Det kan også være svært at finde personale, hvis du skal have meget personale ind lige mellem jul og nytår. Det kan også betyde stigende forbrugerpriser på de her ting, og det bryder mig heller ikke om.

Jeg har også en rigtig god ven, som er veteran, og som også er hårdt ramt af de her ting. Han tager i sommerhus langt væk fra tingene, så jeg forstår det, og jeg har det selv inde på livet. Han har personligt den holdning, at selv om han bliver hårdt ramt af det, siger han: Det er selvfølgelig træls for mig, men så ofrer jeg mig og tager i sommerhus i de dage.

Vi skal tage hensyn, men jeg kan ikke støtte forslaget. Jeg synes for at være ærlig, at det er en dum idé at gøre den her salgsperiode kortere. Jeg tror, det er ret uhensigtsmæssigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så nåede vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er jo sagt meget under denne her behandling, og jeg kan bare sige overvejende tak for, at vi trods alt er kommet et skridt videre. Rigtig mange tak til fru Mona Juul, Konservative. Nu synes jeg, man snød lidt, for Juul staves jo med to u'er hos fru Mona Juul, så der er lidt snyd med på vægten i forhold til de her julehistorier. Men det er sjovt nok alligevel, og sådan skal det også være en gang imellem under nogle debatter, synes jeg. Det er helt fint, og tak for støtten. Og tak for støtten fra Alternativet, og hvem var det mere? Jeg synes, der faktisk var et parti til, der støttede. Var der ikke det? (Fjerde næstformand (Karina Adsbøl): Enhedslisten). Det gjorde Enhedslisten – ja. Tak til Enhedslisten, Alternativet og Det Konservative Folkeparti. Tak for det. Radikale Venstre var ligesom lidt mere positivt afventende, synes jeg. Men altså, nu kommer regeringens forslag, og så må vi jo arbejde lidt med det.

Jeg må bare sige, at jeg synes, det er godt, at veteraner er blevet bragt rigtig meget ind i den her debat. Det synes jeg vi skylder dem. Jeg har kigget lidt tilbage på det borgerforslag, som der faktisk også var omkring det her i 2021. Det handlede stort set udelukkende om miljø, men det synes jeg også er en væsentlig del af det. Altså, man kommer ud 2 dage efter, og luften er fuldstændig tæt af det der fyrværkeri, som konstant bliver fyret af. Jeg tror ikke, det er godt. Det tror jeg bestemt ikke det er.

Og som hundeejer fra min barndom, med Skipper og Lady og senere Sidse, Soffi, Emma, Asta, Rikke og Sonja, skal jeg bare hilse mange gange og sige: Vi kan ikke lide det. Og det kan hestene ikke, og det kan produktionsdyrene ikke, og det kan dyrene i skoven heller ikke. De kan altså ikke lide det. Så der synes jeg der er et enormt hensyn at tage. Og vi har jo fået mange henvendelser, og det tror jeg også at mange andre ordførere har, fra Dyrenes Beskyttelse, forskellige dyrlæger osv., der anbefaler noget meget, meget strammere, altså at det fuldstændig skal forbydes private at gøre det.

Dér er vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi havde faktisk forsøgt at finde balancen: Der er også traditioner, som der bliver talt så meget om. Det er der, og det synes jeg at vi skal fastholde omkring nytåret, men altså ikke i dagene før, ikke i dagene efter, og heller ikke med de lange salgsdatoer. Men o.k., så langt så godt, og tak for debatten.

Ordføreren skal lige blive stående. Der er en kort bemærkning til fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, og tak for det gode forslag. Kunne man forestille sig, at ordføreren ville lande det her i en beretning? For jeg oplever jo faktisk, at der over en bred kam er interesse for at se på det og ligesom have en positiv attitude til, at der måske skal dæmpes lidt, men man kan måske ikke helt blive enige om, hvordan konditionerne helt præcis skal være. Det kunne man jo gøre i en beretning.

Ordføreren.

Absolut. Jo længere vi kan komme, jo bedre, for godt nok er regeringen kommet med nogle udtalelser, men jeg ved jo ikke rigtig, hvornår det kommer. Eller har ministeren bekendtgjort det? Hvadbehager? (Erhvervsministeren: Det står i lovprogrammet). Nå, okay, jamen fint nok. Så må vi jo håbe, at det er noget, vi når igennem lovprogrammet. Det er jo ikke, fordi det står i lovprogrammet, at det så altid bliver gennemført (Erhvervsministeren: Jo). Næh, men så har man jo alligevel forpligtet sig et eller andet sted. Så vi må vente. Men indtil videre vil jeg sige: Ja, det synes jeg ville være en rigtig god idé, for så er debatten der også, og debatten tror jeg faktisk er utrolig vigtig i det her forslag. Tak.

Tak, og for lige at opsummere, hvad erhvervsministeren sagde nede fra stolerækkerne, var det, at lovforslaget, som regeringen kom med, står i lovkataloget.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.