Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 47
Offentligt
2852332_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. april 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B 47, forslag til folketingsbeslutning om et forbud mod
avl, import m.v. af fladsnudede hunde og hunde med unaturligt små kranier, som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 2. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 2 til B 47 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”– Ministeren udtalte under 1. behandlingen af forslaget, at ”når vi ikke kan støtte det specifikke
beslutningsforslag, handler det ene og alene om den her udfordring med, at det kan være i strid med
EU's regler, men det ændrer ikke på min holdning og dermed regeringens holdning til, at vi skal det
her til livs.” Det er forbuddet mod import af kæledyr, som vurderes at være i strid med EU’s regler
om
varernes frie bevægelighed. Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag med bemærkninger,
1. som sikrer, at forslagets intention opnås, uden at forslaget strider mod EU’s regler? Det kan f.eks. ske
ved, at listen i hundeloven, som opregner, hvilke hunderacer det er forbudt at besidde og avle i Danmark,
udvides bl.a. med racerne Mobs, Engelsk Bulldog, Cavalier King Charles Spaniel og lignende racer, som
via avl er blevet fladsnudede eller har fået unaturligt små kranier med manglende plads til hjernen, og
som fagkundskaben vurderer har stor risiko for at lide af søvnapnø, forhøjet blodtryk,
hjertekarsygdomme og lign., og som dermed lider under manglende dyrevelfærd,
2. som forlænger regeringens frist for at fremsætte lovforslag fra udgangen af indeværende folketingsår
til udgangen af 2024, og
3. som indeholder overgangsordninger, der sikrer, at hunde, som er født, og som befinder sig i Danmark,
inden lovens ikrafttræden, ikke er omfattet af forbuddet mod besiddelse.”
Svar
Et forslag, som det anmodede, kan give anledning til EU-retlige overvejelser, herunder i forhold til EU-
traktatens bestemmelser om varernes fri bevægelighed.
For at imødegå eventuelle EU-retlige spørgsmål vedlægges et udkast til ændringsforslag, der lægger op
til en mindre indgribende måde at forfølge formålet med beslutningsforslaget om at sikre avl af sunde
individer af hunde. Vedlagte ændringsforslag omfatter således kun et forbud mod avl af de i spørgsmålet
angivne hunderacer samt eventuelle andre bestemte hunderacer, der på lignende vis er fladsnudede eller
har unaturligt små kranier, hvor dette kan give anledning til dyrevelfærds- og sundhedsmæssige
problemer.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 47 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om bistand til ændringsforslag, som sikrer, at forslagets intention opnås, uden at forslaget strider mod EU's regler
Jeg kan imidlertid ikke støtte vedlagte udkast til ændringsforslag. Det skyldes, at det med
dyrevelfærdsaftalen
”Sammen om Dyrene” af 9. februar 2024
og initiativet mod ekstrem avl af kæledyr
er besluttet, at der skal identificeres og fastsættes kriterier og parametre for avlsmål for kæledyr,
herunder hunde, med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl. Dette arbejde er et vigtigt første skridt
imod en sundere hundeavl.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2