Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8619
Doknr.
796364
Dato
18-12-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 6. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 til B 45, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser som et opgør med
den mellemkommunale refusion for sundhedslovsydelser vil have?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, som har ressortansvaret for sundhedsloven. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet oplyser:
”Indledningsvis anføres, at spørgsmålet forstås således, at der spørges til de
økonomiske konsekvenser ved indførsel af
mellemkommunal refusion for
ydelser efter sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023:
Værtskommunen skal ikke pålægges sundhedsudgifter for borgere fra andre
kommuner, der flytter på friplejehjem i værtskommunen, jf.
bemærkning til B 45
fremsat d. 10. november 2023.
Jf. Sundhedsloven kapitel 77, §§ 247- 252, lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17.
juni 2022, har bopælskommunen ansvaret for at levere og afholde udgifterne til
kommunale sundhedsydelser. For den kommunale sygepleje er borgerne
yderligere sikret ved, at uanset, hvor borgeren har ophold, så er det den
aktuelle opholdskommune, som har handle- og finansieringsansvaret. Det
indebærer fx, at hvis man i forbindelse med sygdom flytter til familien i en
anden kommune, flytter handle- og finansieringsansvaret med over i denne
kommune.
Det er et sundt og enkelt princip på sundhedsområdet, at det er den kommune,
man bor i, som både leverer og finansierer de kommunale sundhedsopgaver.
Og udgangspunktet for den generelle finansiering fra både skatter og tilskuds-
og udligningssystemet er, at den tilfalder kommunen, hvor borgere bor.
Etablering af mulighed for mellemkommunal refusion på det kommunale
sundhedsområde har ikke i sig selv en samlet økonomisk konsekvens, da det
primært handler om fordeling af økonomi mellem kommuner. Det må dog
vurderes, at mellemkommunal refusion i sig selv kan indebære ekstra
administration.”
Jeg kan henholde mig til Indenrigs- og Sundhedsministeriets svar.
1