PFAS-problematikken, som det her forslag handler om, er en problematik, som vi indtil nu kun har set de første konsekvenser af. Vores sundhedseksperter, vores biologer og generelt alle eksperter bliver gradvis klogere og klogere, og derfor er det en problematik, som vi skal have fuldt fokus på. Det er jo et grænseoverskridende problem. Forureningen med PFAS-stofferne er i den grad grænseoverskridende, og det er ikke kun noget, vi har fokus på i Danmark. Det er også en problemstilling, som mange, mange af vores nabolande og mange lande i verden generelt begynder at få fokus på. De begynder at få øjnene op for den alvorlige problematik, der er omkring PFAS. Derfor må jeg også sige, at jeg som udgangspunkt kan støtte den helt overordnede hensigt med det her forslag om at mindske brugen af PFAS mest muligt. Den er jeg enig i. Vi skal mindske brugen af PFAS mest muligt.
Det er jo sådan, at når det handler om sprøjtemidler, og det er det, beslutningsforslaget her handler om, så er det sådan, at en række aktivstoffer og hjælpestoffer, der kan karakteriseres som PFAS-stoffer, i dag er forbudt at bruge i sprøjtemidler i hele EU, dvs. også i Danmark. Derudover har vi jo fra dansk side introduceret et forslag om et generelt PFAS-forbud i EU. Det er Danmark sammen med fire andre lande, der har stillet det forslag, og det omfatter forbuddet mod øvrige PFAS-hjælpestoffer i sprøjtemidler og emballage med PFAS-stoffer. Så det vil sige, at der er store dele – ikke det hele, men store dele – af det her forslag, vi står med her i dag, der altså er omfattet af forslaget om et generelt PFAS-forbud i EU. Aktivstoffer i sprøjtemidler er så det, der vil være tilbage, men det er dækket af deres egen godkendelsesordning, som jo er og skal være restriktiv, nemlig det, der hedder forordningen om plantebeskyttelsesmidler i EU.
Så lad os komme ind til der, hvor det her forslag adskiller sig fra vores EU-forslag, og det er altså det, der hedder aktivstoffer i sprøjtemidler. For at blive godkendt som aktivstof i sprøjtemidler kræves der – og det er jo helt i modsætning til andre PFAS-stoffer, som er i industrien og alle mulige steder i vores forbrugsvarer – en risikovurdering og en godkendelse i EU, og først derefter må det markedsføres. Risikovurderingen omfatter en meget grundig vurdering af effekter på menneskers sundhed. Herunder bliver det jo bl.a. vurderet, undersøgt og dokumenteret, om aktivstofferne er kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Det er jo noget af det, vi mistænker nogle PFAS-stoffer for. Derfor er det meget, meget relevant at undersøge dem. Der er jo mere end 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Så man skal have undersøgt præcis dét, når det handler om aktivstofferne.
Desuden vurderes aktivstoffernes nedbrydning i miljøet, risiko for udvaskning til grundvand og effekter på vilde dyr og planter. Det er sådan en risikovurdering, som anlægges, og først når aktivstoffet har bestået den risikovurdering og der er vist – og det er jo klart defineret – det, der hedder sikker anvendelse for både sundhed og miljø, herunder grundvand, så vil det kunne godkendes i EU. Og den godkendelse gælder, som Folketinget ved, i en begrænset periode, og så genvurderes det; det vil typisk være hvert 7. år, nogle gange hvert 15. år, men det er et spænd mellem de to ting.
Så lad os komme ind på, hvordan det går med PFAS-stofferne som et aktivstof i sprøjtemidler. I EU er fornyelsen af et PFAS-aktivstof, og det hedder triflusulfuron-metyl, netop blevet afvist. Hvorfor? Fordidet ikke har kunnet leve op til kravene om at kunne vise en sikker anvendelse. Og hvad betyder det? Ja, det betyder, at så bliver stoffet forbudt at anvende fra august 2024. Så er det også sådan, at det er EU-sporet, men hvis de så derefter kommer igennem – det gør det her stof så ikke – EU's nåleøje og bliver godkendt som aktivstof, så skal de konkrete sprøjtemidler, som indeholder aktivstofferne, godkendes af myndighederne i de enkelte medlemslande, altså også af vores danske myndigheder, før de eventuelt så må markedsføres og anvendes.
Det betyder, at et sprøjtemiddel kun må markedsføres i Danmark, hvis Miljøstyrelsen har vurderet, at den konkrete anvendelse er sikker for sundhed og miljø, herunder for vores grundvand. Restindholdet af sprøjtemidler i fødevarer bliver også vurderet, og det er Fødevarestyrelsen, der står for den del, altså hvad der vil være af restindhold. Og også her gælder det, at hvis et sprøjtemiddel ikke er sikkert at anvende – hvis der er risiko for overskridelser af kravværdier for f.eks. PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljø – så vil det blive forbudt at markedsføre og dermed forbudt at anvende.
Hvordan ser det så ud? Er vi bare et blåstempel i Danmark? Det er vi langtfra. Det er velkendt, at vi i Danmark har og skal have særlig skrappe krav til godkendelse af sprøjtemidler, bl.a. kan stoffer med en langsom nedbrydningshastighed ikke godkendes, og vi stiller i Danmark – det kan dokumenteres – skrappere krav end resten af EU, når det kommer til at vurdere det, der hedder udvaskningsrisikoen.
I tilgift til det har vi jo i Danmark noget, som er helt unikt, nemlig et pesticidvarslingssystem. Det kendes blandt miljøordførerne som VAP-systemet, hvor udvaskningen fra korrekt anvendelse af konkrete sprøjtemidler testes på marker med forskellige jordbundsforhold, så man er sikker på, om det har noget at sige.
Det betyder altså, at forordningen om plantebeskyttelsesmidler sikrer, at aktivstoffer i sprøjtemidler hverken er meget svært nedbrydelige eller ophober sig i levende organismer. Det er jo noget af det, vi ved er problematisk i forhold til mange PFAS-stoffer, så det er altså præcis det, man undersøger. Det er også væsentligt at fremhæve, at aktivstoffer i sprøjtemidler adskiller sig kemisk fra de kendte problematiske PFAS-stoffer, ved at de fleste kun indeholder det, der tælles op til tre fluoratomer; det kan sammenlignes med PFOS, som vi jo bl.a. kender fra sagerne om brandskum, hvor der er 17 fluoratomer. Det vil sige, at der altså, selv om det er under samme paraply, er væsentlige kemiske forskelle.
Hvis jeg så lige zoomer lidt ind på det arbejde, som Danmark og fire andre lande har stået for i forhold til EU, hvor vi altså udarbejder et forslag om et generelt PFAS-forbud i EU, så lå der endvidere en række overvejelser bag undtagelsen af aktivstofferne i sprøjtemidler. Punkt 1: Et generelt forbud mod PFAS-aktivstoffer, hvor der er gennemført en risikovurdering og fundet en sikker anvendelse, skal afvejes, i forhold til at der så vil være færre aktivstoffer til rådighed til bekæmpelse af skadevoldere, hvilket kan forværre problemer med dannelse af resistens. Punkt 2: Flere PFAS-aktivstoffer vil opfylde kravene til at være såkaldte kandidater til substitution på grund af deres egenskaber, herunder bestandigheden i miljøet, og det vil betyde, at det nationalt skal vurderes, om der er alternativer til et givent sprøjtemiddel ved ansøgning af markedsføring, og der kan ikke gives en godkendelse, hvis der findes et tilstrækkeligt alternativ. Punkt 3: Et groft estimat indikerer, at pesticider står for ca. 2 pct. af det totale salg i EU af stoffer, der opfylder PFAS-definitionen; 2 pct. er det, vi zoomer ind på her, og for de 2 pct. er der så, som jeg har været inde på i min tale her, i min fremlæggelse her, en lang, lang række ekstra kontroller og nåleøjer, man skal igennem, for at det kan blive brugt.
I forslaget til det generelle PFAS-forbud i EU er der en ikkeudtømmende liste med 48 godkendte pesticidaktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS. Heraf er aktuelt 14 godkendt i sprøjtemidler i Danmark – 14 ud af de 48 er godkendt. Og det understreger jo det, jeg sagde før, nemlig at vi i Danmark har en særlig restriktiv tilgang – og det skal vi have – til godkendelse af sprøjtemidler.
Det danske forslag om et forbud mod PFAS i EU indeholder derudover en opfordring til Europa-Kommissionen om at opdatere forordningen om plantebeskyttelsesmidler, bl.a. så den i højere grad tager nedbrydelighed i betragtning, og så anvendelse af PFAS-aktivstoffer begrænses mest muligt.
Vi er fra dansk side opmærksomme på tre punkter, som vil forbedre sikkerhedsvurderingerne af PFAS-aktivstoffer. Kravene til vurdering af alternativer til et sprøjtemiddel med aktivstoffer, der er kandidater til substitution, bør strammes. De gældende krav om, at man i undersøgelser af aktivstoffers nedbrydning i miljøet skal følge den mest stabile del af den kemiske struktur, skal overholdes, og det har vi fra dansk side gjort opmærksom på flere gange i EU. Og vi har opfordret til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, får mandat til at sikre, at sikkerhedsvurderingen baseres på de mest følsomme organismer.
Så vil jeg også understrege, at de gældende EU-regler om forbud mod at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA samt den tredje gruppe, nemlig PFAS, også gælder for sprøjtemidler. Det siger næsten sig selv, men det er nu også vigtigt at have med her.
Hvad kan vi i Danmark gøre? Vi kan i to situationer nationalt forbyde sprøjtemidler. Hvis en given anvendelse af et sprøjtemiddel viser en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, herunder grundvand, kan vi indføre et nationalt forbud. Og hvis et aktivstof har særlig problematiske egenskaber, så det ifølge den definition her er kandidat til substitution, og der findes et tilstrækkeligt alternativ til sprøjtemidlet, så kan vi også forbyde dette sprøjtemiddel.
Jeg vil sige, at jeg er meget tilfreds med, at Danmark er blandt de fem lande, der arbejder for et EU-forbud mod den her meget, meget store gruppe af PFAS-stoffer, der jo altså også omfatter PFAS-hjælpestoffer i sprøjtemidler; det ville også være omfattet af det her forbud. Og så er det også klart, at hvis PFAS-aktivstoffer viser en risiko, skal de forbydes, og det er jo netop præcis det, der er vedtaget for det konkrete aktivstof i EU, jeg netop nævnte tidligere her.
Så af de her grunde – og det er jo en teknisk omgang, ved jeg godt – vil regeringen ikke kunne støtte det her forslag.