Det sidste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 43:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod PFAS i pesticider i landbruget.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.11.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, Søren Egge Rasmussen, ønsker at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak. Jeg skal kort begrunde, hvorfor Enhedslisten fremsætter forslag til folketingsbeslutning om forbud mod PFAS i pesticider i landbruget.

Det, som forslaget lægger op til, er, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for et forbud mod PFAS i sprøjtegift og pesticider i EU. Regeringen pålægges at fremsætte et lovforslag, der forbyder brugen af pesticider med PFAS i Danmark, indtil sådanne regler indføres i EU.

Hvorfor er PFAS så stort et problem? Det er en gruppe af mere end 12.000 fluorstoffer, der er dukket op flere og flere steder. Vi har bl.a. oplevet et stigende problem med fund af PFAS, herunder PFOS, i vores drikkevand, i havskum, i fødevarer og dyrehold. I 2020 fandt myndighederne PFAS-stoffer i 89 pct. af grundvandsboringerne i hele landet. Det er så ikke alt, der er over grænseværdierne, men det er alvorlige stoffer, som er svært nedbrydelige. Derfor har vi fremsat det her forslag.

Jeg har selv tænkt, om man kan lave noget så restriktivt, eller om det er noget, EU vil sige at vi ikke må. Jeg synes egentlig, det ville være rart at få præcist afklaret, om EU-lande i forhold til noget, der er på vej til at blive forbudt i EU, kan gå foran og lave mere restriktive regler i deres egne lande. Og så kan jeg hilse og sige, at allerede på nuværende tidspunkt har Dansk Folkeparti og Alternativet tilsluttet sig forslaget, og der er plads på listen til, at flere partier kan blive skrevet på som støtter af dette beslutningsforslag.

Tak for begrundelsen. Vi går i gang med forhandlingen, der nu er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

PFAS-problematikken, som det her forslag handler om, er en problematik, som vi indtil nu kun har set de første konsekvenser af. Vores sundhedseksperter, vores biologer og generelt alle eksperter bliver gradvis klogere og klogere, og derfor er det en problematik, som vi skal have fuldt fokus på. Det er jo et grænseoverskridende problem. Forureningen med PFAS-stofferne er i den grad grænseoverskridende, og det er ikke kun noget, vi har fokus på i Danmark. Det er også en problemstilling, som mange, mange af vores nabolande og mange lande i verden generelt begynder at få fokus på. De begynder at få øjnene op for den alvorlige problematik, der er omkring PFAS. Derfor må jeg også sige, at jeg som udgangspunkt kan støtte den helt overordnede hensigt med det her forslag om at mindske brugen af PFAS mest muligt. Den er jeg enig i. Vi skal mindske brugen af PFAS mest muligt.

Det er jo sådan, at når det handler om sprøjtemidler, og det er det, beslutningsforslaget her handler om, så er det sådan, at en række aktivstoffer og hjælpestoffer, der kan karakteriseres som PFAS-stoffer, i dag er forbudt at bruge i sprøjtemidler i hele EU, dvs. også i Danmark. Derudover har vi jo fra dansk side introduceret et forslag om et generelt PFAS-forbud i EU. Det er Danmark sammen med fire andre lande, der har stillet det forslag, og det omfatter forbuddet mod øvrige PFAS-hjælpestoffer i sprøjtemidler og emballage med PFAS-stoffer. Så det vil sige, at der er store dele – ikke det hele, men store dele – af det her forslag, vi står med her i dag, der altså er omfattet af forslaget om et generelt PFAS-forbud i EU. Aktivstoffer i sprøjtemidler er så det, der vil være tilbage, men det er dækket af deres egen godkendelsesordning, som jo er og skal være restriktiv, nemlig det, der hedder forordningen om plantebeskyttelsesmidler i EU.

Så lad os komme ind til der, hvor det her forslag adskiller sig fra vores EU-forslag, og det er altså det, der hedder aktivstoffer i sprøjtemidler. For at blive godkendt som aktivstof i sprøjtemidler kræves der – og det er jo helt i modsætning til andre PFAS-stoffer, som er i industrien og alle mulige steder i vores forbrugsvarer – en risikovurdering og en godkendelse i EU, og først derefter må det markedsføres. Risikovurderingen omfatter en meget grundig vurdering af effekter på menneskers sundhed. Herunder bliver det jo bl.a. vurderet, undersøgt og dokumenteret, om aktivstofferne er kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Det er jo noget af det, vi mistænker nogle PFAS-stoffer for. Derfor er det meget, meget relevant at undersøge dem. Der er jo mere end 10.000 forskellige PFAS-stoffer. Så man skal have undersøgt præcis dét, når det handler om aktivstofferne.

Desuden vurderes aktivstoffernes nedbrydning i miljøet, risiko for udvaskning til grundvand og effekter på vilde dyr og planter. Det er sådan en risikovurdering, som anlægges, og først når aktivstoffet har bestået den risikovurdering og der er vist – og det er jo klart defineret – det, der hedder sikker anvendelse for både sundhed og miljø, herunder grundvand, så vil det kunne godkendes i EU. Og den godkendelse gælder, som Folketinget ved, i en begrænset periode, og så genvurderes det; det vil typisk være hvert 7. år, nogle gange hvert 15. år, men det er et spænd mellem de to ting.

Så lad os komme ind på, hvordan det går med PFAS-stofferne som et aktivstof i sprøjtemidler. I EU er fornyelsen af et PFAS-aktivstof, og det hedder triflusulfuron-metyl, netop blevet afvist. Hvorfor? Fordidet ikke har kunnet leve op til kravene om at kunne vise en sikker anvendelse. Og hvad betyder det? Ja, det betyder, at så bliver stoffet forbudt at anvende fra august 2024. Så er det også sådan, at det er EU-sporet, men hvis de så derefter kommer igennem – det gør det her stof så ikke – EU's nåleøje og bliver godkendt som aktivstof, så skal de konkrete sprøjtemidler, som indeholder aktivstofferne, godkendes af myndighederne i de enkelte medlemslande, altså også af vores danske myndigheder, før de eventuelt så må markedsføres og anvendes.

Det betyder, at et sprøjtemiddel kun må markedsføres i Danmark, hvis Miljøstyrelsen har vurderet, at den konkrete anvendelse er sikker for sundhed og miljø, herunder for vores grundvand. Restindholdet af sprøjtemidler i fødevarer bliver også vurderet, og det er Fødevarestyrelsen, der står for den del, altså hvad der vil være af restindhold. Og også her gælder det, at hvis et sprøjtemiddel ikke er sikkert at anvende – hvis der er risiko for overskridelser af kravværdier for f.eks. PFAS i fødevarer, grundvand eller vandmiljø – så vil det blive forbudt at markedsføre og dermed forbudt at anvende.

Hvordan ser det så ud? Er vi bare et blåstempel i Danmark? Det er vi langtfra. Det er velkendt, at vi i Danmark har og skal have særlig skrappe krav til godkendelse af sprøjtemidler, bl.a. kan stoffer med en langsom nedbrydningshastighed ikke godkendes, og vi stiller i Danmark – det kan dokumenteres – skrappere krav end resten af EU, når det kommer til at vurdere det, der hedder udvaskningsrisikoen.

I tilgift til det har vi jo i Danmark noget, som er helt unikt, nemlig et pesticidvarslingssystem. Det kendes blandt miljøordførerne som VAP-systemet, hvor udvaskningen fra korrekt anvendelse af konkrete sprøjtemidler testes på marker med forskellige jordbundsforhold, så man er sikker på, om det har noget at sige.

Det betyder altså, at forordningen om plantebeskyttelsesmidler sikrer, at aktivstoffer i sprøjtemidler hverken er meget svært nedbrydelige eller ophober sig i levende organismer. Det er jo noget af det, vi ved er problematisk i forhold til mange PFAS-stoffer, så det er altså præcis det, man undersøger. Det er også væsentligt at fremhæve, at aktivstoffer i sprøjtemidler adskiller sig kemisk fra de kendte problematiske PFAS-stoffer, ved at de fleste kun indeholder det, der tælles op til tre fluoratomer; det kan sammenlignes med PFOS, som vi jo bl.a. kender fra sagerne om brandskum, hvor der er 17 fluoratomer. Det vil sige, at der altså, selv om det er under samme paraply, er væsentlige kemiske forskelle.

Hvis jeg så lige zoomer lidt ind på det arbejde, som Danmark og fire andre lande har stået for i forhold til EU, hvor vi altså udarbejder et forslag om et generelt PFAS-forbud i EU, så lå der endvidere en række overvejelser bag undtagelsen af aktivstofferne i sprøjtemidler. Punkt 1: Et generelt forbud mod PFAS-aktivstoffer, hvor der er gennemført en risikovurdering og fundet en sikker anvendelse, skal afvejes, i forhold til at der så vil være færre aktivstoffer til rådighed til bekæmpelse af skadevoldere, hvilket kan forværre problemer med dannelse af resistens. Punkt 2: Flere PFAS-aktivstoffer vil opfylde kravene til at være såkaldte kandidater til substitution på grund af deres egenskaber, herunder bestandigheden i miljøet, og det vil betyde, at det nationalt skal vurderes, om der er alternativer til et givent sprøjtemiddel ved ansøgning af markedsføring, og der kan ikke gives en godkendelse, hvis der findes et tilstrækkeligt alternativ. Punkt 3: Et groft estimat indikerer, at pesticider står for ca. 2 pct. af det totale salg i EU af stoffer, der opfylder PFAS-definitionen; 2 pct. er det, vi zoomer ind på her, og for de 2 pct. er der så, som jeg har været inde på i min tale her, i min fremlæggelse her, en lang, lang række ekstra kontroller og nåleøjer, man skal igennem, for at det kan blive brugt.

I forslaget til det generelle PFAS-forbud i EU er der en ikkeudtømmende liste med 48 godkendte pesticidaktivstoffer, der kan karakteriseres som PFAS. Heraf er aktuelt 14 godkendt i sprøjtemidler i Danmark – 14 ud af de 48 er godkendt. Og det understreger jo det, jeg sagde før, nemlig at vi i Danmark har en særlig restriktiv tilgang – og det skal vi have – til godkendelse af sprøjtemidler.

Det danske forslag om et forbud mod PFAS i EU indeholder derudover en opfordring til Europa-Kommissionen om at opdatere forordningen om plantebeskyttelsesmidler, bl.a. så den i højere grad tager nedbrydelighed i betragtning, og så anvendelse af PFAS-aktivstoffer begrænses mest muligt.

Vi er fra dansk side opmærksomme på tre punkter, som vil forbedre sikkerhedsvurderingerne af PFAS-aktivstoffer. Kravene til vurdering af alternativer til et sprøjtemiddel med aktivstoffer, der er kandidater til substitution, bør strammes. De gældende krav om, at man i undersøgelser af aktivstoffers nedbrydning i miljøet skal følge den mest stabile del af den kemiske struktur, skal overholdes, og det har vi fra dansk side gjort opmærksom på flere gange i EU. Og vi har opfordret til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, får mandat til at sikre, at sikkerhedsvurderingen baseres på de mest følsomme organismer.

Så vil jeg også understrege, at de gældende EU-regler om forbud mod at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA samt den tredje gruppe, nemlig PFAS, også gælder for sprøjtemidler. Det siger næsten sig selv, men det er nu også vigtigt at have med her.

Hvad kan vi i Danmark gøre? Vi kan i to situationer nationalt forbyde sprøjtemidler. Hvis en given anvendelse af et sprøjtemiddel viser en risiko for menneskers sundhed eller miljøet, herunder grundvand, kan vi indføre et nationalt forbud. Og hvis et aktivstof har særlig problematiske egenskaber, så det ifølge den definition her er kandidat til substitution, og der findes et tilstrækkeligt alternativ til sprøjtemidlet, så kan vi også forbyde dette sprøjtemiddel.

Jeg vil sige, at jeg er meget tilfreds med, at Danmark er blandt de fem lande, der arbejder for et EU-forbud mod den her meget, meget store gruppe af PFAS-stoffer, der jo altså også omfatter PFAS-hjælpestoffer i sprøjtemidler; det ville også være omfattet af det her forbud. Og så er det også klart, at hvis PFAS-aktivstoffer viser en risiko, skal de forbydes, og det er jo netop præcis det, der er vedtaget for det konkrete aktivstof i EU, jeg netop nævnte tidligere her.

Så af de her grunde – og det er jo en teknisk omgang, ved jeg godt – vil regeringen ikke kunne støtte det her forslag.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Tak for den grundige gennemgang. Jeg er lidt overrasket over, at ministeren kom frem til, at ministeren ikke kan støtte forslaget, for jeg går ud fra, at første del af forslaget om at pålægge regeringen at arbejde for et forbud mod PFAS i sprøjtegift og pesticider i EU er noget, man allerede arbejder for. Eller er det misforstået?

Det andet er, at ministeren nævner, at et nationalt forbud er muligt, hvis der ligesom er en god begrundelse. Vi har det særlige forhold i Danmark, at vi bruger grundvand som drikkevand. Det er jo ikke noget, der sådan er gængs i EU. Så kan ministeren ikke se, at vi har nogle særlige forhold i Danmark, som gør, at vi ikke bare kan tage EU-krav og være tilfredse med, hvordan de er, og at vi har en ekstra årsag til at se på, hvad vi kan gøre for at beskytte vores grundvand endnu mere?

Ministeren.

Jo, og det er jo hovedårsagen til, at vi i Danmark har en væsentlig mere restriktiv – og det viser tallene, som jeg læste op, jo meget, meget tydeligt – tilgang og godkendelsesproces end vel stort set alle andre EU-lande. Det er netop det danske grundvand, vi beskytter.

Det er jo så sådan, at den del af forslaget, som handler om, at regeringen skulle pålægges at arbejde for at sikre EU-forbud mod PFAS i hjælpestofferne i et sprøjtemiddel, er regeringen allerede i gang med, men vi er selvfølgelig enig i, at det er fornuftigt at få gjort det.

Spørgeren.

Nu er der på det allerseneste blevet besvaret nogle spørgsmål til Miljøudvalget, og af det fremgår bl.a., at der er en stigning på 260 pct. i PFAS-pesticider fra 2014 til 2021, og når jeg ser de tal, bliver jeg lidt bekymret, for ministeren remsede ligesom op, at det var få molekyler, der blev spredt ud, men det er jo et kæmpe areal, som vi spreder sprøjtegifte ud på i vores landbrug. Så kan ministeren ikke se, at det giver anledning til bekymring, når man ser, at der er en stigning i anvendelsen af PFAS-pesticider?

Ministeren.

Jo, jeg mener, det jo er bydende nødvendigt, at vi nedbringer brugen af sprøjtemidler i Danmark, og det er ikke noget, jeg alene mener. Vi har jo faktisk en sprøjtemiddelstrategi for at nå markante reduktioner, og det er der en grund til, og det er for at beskytte vores grundvand, beskytte vores natur og hjælpe vores biodiversitet. Vi har også vist, at når vi har indført forskellige former for politikker, afgifter og andre elementer, kan vi se, at der er en nedgang i Danmark, og den nedgang skal selvfølgelig fortsætte.

Dermed tak til miljøministeren. Vi starter ordførerrækken, og den første er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for beslutningsforslaget, som vi behandler nu, om at forbyde PFAS i sprøjtemidler i landbruget. PFAS-forurening er jo en af de helt store miljøudfordringer, vi står over for i Danmark og globalt. Det er svært at inddæmme, og det dukker op de mest utrolige steder i naturen og i de varer, som vi anvender. Fra dansk side har vi sammen med en håndfuld andre europæiske lande også foreslået det her generelle forbud mod anvendelse af PFAS-stoffer i EU, og det er jo, fordi kemikalielovgivningen er skruet sådan sammen, at man har brug for et generelt forbud mod de her stoffer for at sikre, at der ikke bare dukker et nyt problematisk PFAS-produkt op, når et andet er blevet forbudt.

Men der er jo også nogle undtagelser, som ministeren også har redegjort for, i det her forslag til det generelle forbud, og en af dem er det her med PFAS-aktivstofferne i sprøjtemidler, som forslaget handler om. Undtagelsen skyldes, at sprøjtemidlerne er underlagt en anden og mere restriktiv godkendelsesordning under forordningen om plantebeskyttelsesmidler, og det er derfor en helt anden risikovurdering og en grundigere vurdering af aktivstofferne til pesticidbrug, der finder sted, end hvad der stilles af krav under kemikalielovgivningen. Som jeg forstår det, er der også en stor kemisk forskel på nogle af de mest problematiske PFAS-stoffer, som anvendes, og så dem, der anvendes i de her aktivstoffer i sprøjtemidlerne. Derfor bakker Socialdemokratiet ikke op om beslutningsforslaget, som det ligger her.

Men når det er sagt, er det jo også vigtigt at understrege, at et af de elementer, der også er i det her generelle PFAS-forbud, som Danmark har været med til at foreslå i Europa-Kommissionen, er, at Kommissionen opfordres til at opdatere den her forordning om plantebeskyttelsesmidler, så anvendelsen af PFAS-aktivstoffer begrænses så meget som muligt. Det mener vi i Socialdemokratiet er vigtigt, fordi vi jo også gennem tiderne har kunnet konstatere, at der er pesticider, som vi har troet var uskadelige for vores drikkevand og for vores sundhed, men som har vist sig ikke at være det alligevel. Derfor er det også vigtigt at få kigget på den her forordning og begrænse vores generelle anvendelse af PFAS på også det her område.

Derudover vil jeg gerne understrege, at indsatser for at sikre mere viden på det her område vedrørende PFAS, i forhold til hvad det har af betydning for vores sundhed og for vores natur osv., og ikke mindst bekæmpelsen af forureningen er af meget stor vigtighed for os. Derfor er vi også glade for de initiativer, som vi har kunnet tage i det forgangne år, i forhold til at sikre mere viden om PFAS og udvidet screening på området, og det er jo også noget, som vi kommer til at fortsætte arbejdet med for at få inddæmmet PFAS-udfordringen.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. PFAS-problematikken er en meget alvorlig og vigtig problemstilling at forholde sig til. Forslaget er allerede blevet grundigt gennemgået af både ministeren og den foregående ordfører, så jeg skal ikke redegøre yderligere for det andet end at sige, at vi ligesom Socialdemokratiet ikke kan støtte det her forslag fra Enhedslisten. Tak.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Serdal Benli.

Tak for ordet, formand. Indledningsvis vil jeg sige, at jeg gerne vil se forslaget i et bredere perspektiv, og jeg vil i virkeligheden gerne rose regeringen for at have samlet en gruppe af medlemsstater bag et forslag om et EU-forbud mod PFAS, som faktisk ser ud til at blive til virkelighed. Jeg er godt klar over, at det var nødvendigt at holde PFAS-pesticider, der bliver brugt i landbruget, ude af forslaget for at sikre en tilstrækkelig bred opbakning. Det har vi forståelse for, men vi bør naturligvis også gøre noget for at slippe af med PFAS-pesticiderne. Det er der jo næppe bred opbakning til i EU, hvorfor det så netop giver mening at forsøge sig med et nationalt forbud, og derfor ser vi positivt på dette forslag fra Enhedslisten og bakker op om det og stemmer for det.

Jeg er opmærksom på, at der i dag er PFAS i rigtig mange pesticider, og at forslaget kan opfattes som et forsøg på at gennemføre et generelt forbud mod pesticider i landbruget. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at SF på sigt gerne så et helt giftfrit landbrug, men det mener jeg ikke behøver blive konsekvensen af forslaget her, hvis der kommer en rimelig indfasning. Og mon ikke der er interesse for at udvikle pesticider uden PFAS? Det tror jeg der er. Derfor synes jeg, vi skal have mod til at gå foran i EU og vise, at det kan lade sig gøre. Det har vi gjort tidligere. Vi gik også forrest ved at indføre et nationalt forbud mod PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, og for nylig gjorde vi det også med brandslukningsskum. Så for mig virker det sådan set helt åbenlyst, at vi ikke bør sprøjte PFAS direkte på vores fødevarer, når man generelt er enige om, at de her stoffer bør udfases. Det håber jeg også at regeringspartierne kan se til trods for deres relationer til landbruget.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jan Carlsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I dag drøfter vi Enhedslistens beslutningsforslag vedrørende et forbud mod PFAS i sprøjtemidler og pesticider – et forslag, der sigter mod beskyttelse af vores miljø og grundvand mod de potentielt skadelige virkninger fra PFAS. Det er en klar prioritering hos Moderaterne, at vi mindsker brugen af PFAS mest muligt. Derfor synes vi også, det er et sympatisk forslag, og jeg er enig i beslutningsforslagets intention; selvfølgelig skal vi beskytte vores miljø og vores grundvand.

Dog stemmer vi imod forslaget. Vi stemmer imod beslutningsforslaget på grund af det eksisterende forslag om et PFAS-forbud i EU, som Danmark har foreslået sammen med fire andre lande, og som omfatter forbud mod PFAS i emballage, hjælpemidler og sprøjtemidler. Derudover er flere PFAS-aktivstoffer og -hjælpestoffer allerede forbudt i sprøjtemidler. Samtidig har vi også restriktive godkendelsesprocedurer og -ordninger. Aktive stoffer i sprøjtemidler inklusive PFAS gennemgår nemlig en omfattende godkendelsesprocedure, hvor der er fokus på sundhed, miljø og grundvand. Denne godkendelse kræver overbevisende dokumentation for sikker anvendelse og tager højde for nedbrydning, risiko for udvaskning og påvirkning af flora og fauna.

I Danmark har vi generelt et meget skrapt krav. Efter EU-godkendelse skal de konkrete sprøjtemidler også godkendes i medlemslandene. Danmark har særlig strenge kriterier inklusive det unikke pesticidvarslingssystem VAP. Dermed er store dele af Enhedslistens forslag allerede omfattet af forslaget om et generelt PFAS-forbud i Europa. Desuden er aktivstoffer i sprøjtemidler også dækket af deres egen restriktive godkendelsesordning i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.

I Moderaterne ser vi derimod gerne, at der kommer meget mere fokus på at skabe flere investeringer og udvikling inden for biosolutions, i dette scenarie biologiske plantebeskyttelsesmidler. Den udvikling vil vi gerne fremme. Hvis vi formår at skabe flere biosolutions – og endda i stor skala – sikrer vi, at midler, som benyttes til at sprøjte vores marker med, ikke er skadelige for vores miljø og grundvand.

På baggrund af dette vil jeg gerne høre Enhedslisten, om de vil være med til en aftale, hvor vi fremmer rammevilkårene for biosolutions og forkorter godkendelsesproceduren, så vi opnår fælles mål for yderligere beskyttelse af vores miljø og grundvand. Så selv om vi stemmer imod dette konkrete beslutningsforslag grundet den eksisterende regulering, som allerede effektivt adresserer bekymringerne, opfordrer Moderaterne til fortsat dialog og samarbejde for at sikre, at vores miljø forbliver sikkert og sundt for nuværende og kommende generationer. Tak for ordet.

Tak til Moderaterne. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne på vegne af Danmarksdemokraterne takke Enhedslisten for, at vi får mulighed for at debattere lidt om PFAS i Danmark. Vi deler de bekymringer, der også er fra Enhedslistens side, i forhold til at vi jo har store udfordringer, ikke bare i Danmark, men over hele verden, med PFAS-forekomster i så at sige alt muligt mellem himmel og jord. PFAS findes i titusindvis af stoffer, og de kaldes jo også for evighedskemikalier. Mange af dem er nogle, der har vundet indpas og grobund og er blevet brugt og benyttet i så mange år, at vi ikke rigtig kan dokumentere, hvad det egentlig er, der gør, at de i dag er havnet i så at sige alle produkter. Så den del af det er vi sådan set enige med Enhedslisten i. Vi vil gerne have noget mere evidens ind i tilgangen til, hvordan vi håndterer de udfordringer, der er med PFAS i alle de her forskellige ting.

Der, hvor vi har en bekymring, er nogle af de gange, hvor det måske går lidt for lystigt til. Det gjorde det f.eks. tidligere, hvor det også var Enhedslisten, der sammen med SF, så vidt jeg husker, foreslog et forbud mod import af forbrugerprodukter indeholdende PFAS, hvilket jo sådan set, hvis det var blevet virkelighed, ville forbyde import af iPhones og Tesla-elbiler og alt muligt andet, som kommer ind i Danmark. Det er forbrugerprodukter, der indeholder PFAS. Der var faktisk relativt mange partier her i Folketinget, der støttede det, men i Danmarksdemokraterne synes vi jo, at det virkede sådan lidt for skørt. Vi deler intentionen om, at vi skal bekæmpe PFAS-forekomster. Vi skal have det væk alle de steder, hvor vi kan, men vi skal også gøre det på en måde, hvor virksomhederne kan følge med. Det ville de ikke kunne i forhold til det forslag, i hvert fald.

Vi er i dag vidende om, at det findes, som ordføreren også var inde på, i fødevarer, f.eks. æg, i dyr og i regnvand fra skyer, der kommer fra Polen eller fra Ungarn – vi ved det ikke, men der er PFAS i dem. Det er i skibsvedligeholdelsesudstyr, brandskum og havskum og som sagt i alt muligt andet. De ting tegner jo et billede af, at det, der allerførst er brug for, i hvert fald efter vores overbevisning, er noget mere evidens, og derfor er vi jo også glade for, at da man lavede den seneste forskningsaftale her i Folketinget, som Danmarksdemokraterne jo var med i, fik man faktisk øremærket 45 mio. kr. til netop at lave en indsats inden for forskning i PFAS.

Vi mener, det må være den rigtige rækkefølge at gøre tingene i. Vi skal have evidensen på plads, og vi skal forske i det, og så skal vi selvfølgelig også sætte vores lid til de områder, hvor det virkelig for en gangs skyld giver rigtig god mening, at Danmark har en stemme i EU, og det gør det jo i forhold til grænseoverskridende miljøspørgsmål. Der giver det faktisk rigtig god mening, og jeg kan godt huske det fra de tidligere debatter, vi har haft her i Folketinget, som miljøministeren netop også har sagt. Sidst vi havde debatten, var det jo sådan, at man faktisk netop havde sat gang i den her EU-høring om PFAS-tiltag i alle EU-lande.

Så vi tror egentlig på, at det er den rigtige vej at gå, og vi tror ikke på, at det her konkrete beslutningsforslag vil være den rigtige medicin. Det vil i hvert være fald ikke være en medicin, som vil få den tiltænkte virkning, så på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg skal meddele fra fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti, at de desværre heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Lad mig starte med at sige, at jeg jo er enig med forslagsstillerne i, at vi skal passe på miljøet. Det tror jeg er selvsagt.

Sagen om PFAS har fået meget opmærksomhed, og vi befinder os nu i en proces, hvor vi strammer reguleringen og forbyder problematiske stoffer, og det mener vi i Liberal Alliance er positivt. Men vi skal ikke kaste os hovedkulds ud i restriktioner uden nøje at tænke over, om de er de rette.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at der findes PFAS i grundvandet og vandværkernes boringer. Det gælder både stoffet TFA i 89 pct. af boringerne i en undersøgelse og de fire problematiske PFAS'er, bl.a. PFOS og PFOA, i 15,6 pct. af vandværksboringerne. Men forslagsstillerne går galt i byen, for de problematiske PFAS'er har kun meget lidt at gøre med pesticider. Det er nogle helt andre stoffer, som for længst er forbudt. I forhold til TFA kan det godt komme fra pesticider, men myndighederne vurderer, at pesticider sandsynligvis ikke er kilden til de mange fund i miljøet. Pesticiderne er altså ikke årsagen til de fund, der oplistes som grundlag for beslutningsforslaget, og derfor mener jeg egentlig, at begrundelsen er en smule misvisende.

Hvis vi skal handle på problematikken om TFA i miljøet, er det en helt anden debat. Det drejer sig bl.a. om industrielle anvendelser af bl.a. HFC-gasser og HFO-gasser, der har været brugt i klima- og køleanlæg og varmepumper. Stillerne af forslaget overser også, at der jo allerede er stillet en række krav i reguleringen af pesticider om, at de skal kunne anvendes ansvarligt med hensyn til miljø, natur og sundhed – det var også det, ministeren var inde på tidligere – og at kravene for pesticider jo faktisk er meget strengere end kravene for andre sektorer. Det kunne f.eks. være inden for tekstilsektoren. Hvis man ikke lever op til disse krav, kan pesticider slet ikke markedsføres. Så forslagsstillerne og alle vi andre bør egentlig være ganske rolige, for hvis disse midler ikke overholder kravene, så bliver de trukket af markedet, og derfor mener vi egentlig også, at forslaget her er unødvendigt.

I øvrigt har miljøministeren ud over det, der er blevet sagt tidligere i dag, jo også på et samråd i februar talt om netop dette emne og fortalt, at EU jo er blevet bedt om at opdatere pesticidforordningen i forbindelse med det generelle forslag om at forbyde PFAS-stoffer, så brug af PFAS i sprøjtemidler begrænses mest muligt, og derfor kan man måske også sige, at der er taget hånd om sagen, eller at der i hvert fald er i gang med at blive taget hånd om sagen.

Afslutningsvis vil jeg så også opfordre til, at vi ser lidt på konsekvenserne ved forslaget i et bredere perspektiv. Landbrugets vurdering er, at det vil medføre risiko for store tab af fødevarer på de danske marker, hvis der indføres det foreslåede forbud mod svampemidler, insektmidler og ukrudtsmidler med fluorstoffer, og det skal ses i en kontekst, hvor vi jo i forvejen er lidt begrænsede i forhold til fødevarer og det med at brødføde verdens befolkning.

Så på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at meddele, at vi bakker op om forslaget, selv om vi måske anser det for at være lidt for generelt i sin tilgang. Jeg vil samtidig gerne rose regeringen for det generelle PFAS-forbud, man har taget initiativ til, og jeg vil i øvrigt gerne rose ministeren for en meget grundig tale, synes jeg, om kemiske forbindelser og detaljer ud i noget, som vi normalt ikke ser her i salen. Det synes jeg var rigtig godt at se, og det vidner også om et stærkt engagement fra regeringens side i sagen. Vi skal have en skærpet linje over for PFAS. Det er noget, der bekymrer os, det bekymrer også vores medlemmer, og det bekymrer borgere generelt i Danmark. Jeg får rigtig mange henvendelser også fra vores medlemmer om stor bekymring for PFAS i vores miljø, og derfor skal vi gøre langt mere ved det.

Men vi har jo forskellige måder at gøre det på. Det generelle er, at PFAS er en afgørende ting, og pesticidlovgivningen skal bruges. Jeg vil meget gerne se en hurtig indsats for at få det ud af hjælpestofferne, og der mener jeg ikke, at PFAS på nogen måder hører hjemme. Der skulle vi have en mere skærpet linje og også gerne en langt mere skærpet linje, som regeringen også lagde op til, over for PFAS-aktivstofferne. Klorerede og fluorerede organiske forbindelser, og det siger jeg i virkeligheden også som gammel kemiker i min studietid, er noget af det, der helt generelt bekymrer mig, fordi det jo skaber usikkerhed omkring det enkelte stof og også har nogle af de cocktaileffekter, som vi kan frygte giver anledning til sundhedsproblemer og måske endda kræft blandt vores borgere. Derfor stemmer vi for.

Vi håber, at regeringen gør endnu mere end det, de gør, og at regeringen også gør alt – hvad jeg også ved regeringen vil – hvad de kan for at fremme brugen og ikke mindst godkendelserne af biologiske sprøjtemidler på linje med det, som hr. Jan Carlsen fremførte, så vi kan få nogle alternativer på banen. Så tak for det. Jeg fornemmer i virkeligheden en stor enighed i salen. Vi går lidt forskelligt til forslaget, men vi ender på et ja tak.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg ved ikke, om hr. Christian Friis Bach sad i den samme sal, som jeg gjorde, for jeg er næsten sikker på, at der ikke var ret mange, der havde sagt ja tak, indtil hr. Christian Friis Bach kom, men det kunne jo være mig.

Vi kommer i Nye Borgerlige til at sige nej tak til det. Men det er jo faktisk differentieret, og det er primært, fordi det bliver specificeret ud til, at det skal være landbruget, og nu bliver det vel ikke til at holde ud at høre på regeringen fremadrettet, når jeg roser dem, men jeg tror, det er rigtigt set, at man på det her område bliver nødt til at tage de slagsmål først, som man har en chance for at vinde. Vi kan selvfølgelig, hvis vi vælger at lave et PFAS-forbud i landbruget, indføre det i Danmark, og så bliver der en konkurrencefordel udadtil, og vi kan ikke se, at det er så stor en sejr at gøre det sådan. For jeg tror også, vi i fremtiden kommer til at have en diskussion om PFAS i forhold til den grønne omstilling, altså om ptx er mere effektivt, hvis der er PFAS-stoffer involveret, og jeg læste for noget tid siden i Ingeniøren en artikel, der sagde, at en vindmøllevinge, hvor man udnyttede egenskaberne fra PFAS, var 1 til 3 pct. mere effektiv i forhold til en vindmøllevinge, hvor man ikke gjorde det.

Der er altså nogle andre diskussioner, og problemstillingen med PFAS kom jo som en eksplosion for os for ganske kort tid siden – jeg sidder selv i en region. Vi har ikke kortlagt det; hvor syge bliver vi, og hvor vanskeligt er det? Vi skal bare huske, at det er et produkt, som på alle mulige måder har været gavnligt i vores liv. Man har lavet en masse teknologiske fremskridt, som man nu skal udfase. Så bare rolig, hr. Søren Egge Rasmussen, det skal nok komme til landbruget på et tidspunkt, men der er rigtig, rigtig mange lavthængende frugter, vi først kan tage, og dem tror jeg faktisk regeringen har taget rigtig godt fat i, og så får de ikke mere ros i det her folketingsår.

Når det så er sagt, er vi alle sammen bekymrede i forhold til PFAS'en. Vi er alle sammen bekymrede for, at vi får det ind, og vi er vel mest af alt nervøse, fordi vi ikke rigtig ved, hvad det gør ved os, altså om vi bliver rigtig syge af det, eller om vi alle sammen lige pludselig falder døde om. Men jeg bliver altså nødt til at være den sindige nordjyde og sige, at historien siger, at det gør vi nok ikke. For vi har brugt det rigtig længe, og vores forældre har jo alligevel overlevet et stykke tid. Så mon ikke også det går? Vi skal, hvis vi finder en problemstilling, ikke lukke øjnene for, at vi så skal gøre noget ved den. Men vi skal, ligesom vi også skal gøre det inden for sundhedsområdet, også bare passe på. Vi bliver dygtigere og dygtigere til at finde alting, og det er ikke alting, vi skal behandle.

Nye Borgerlige kommer ikke til at støtte det her forslag.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg vil da gerne takke Alternativet, Dansk Folkeparti, SF og Radikale for at støtte Enhedslistens forslag, og regeringen burde jo så også takke Enhedslisten. For jeg har aldrig hørt så meget ros til regeringen i forhold til et beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat. Så på den måde er vi jo kommet langt omkring. Jeg fornemmer, at alle er sådan lidt påpasselige, fordi vi har et problem, som sandsynligvis er større, end vi med sikkerhed ved, og derfor er der jo et ønske om, at man i fremtiden skal passe bedre på befolkningen, på naturen og på vores drikkevand. Så det er jo den fælles tilgang, som jeg fornemmer at der er, og hvordan opnår man det så bedst?

Grunden til, at vi har fremsat det her forslag, er jo, at landbruget fylder så meget i Danmark. Altså, det er bekymrende, at 60 pct. af vores areal bliver anvendt til landbrug, og hvad det så er, der bliver spredt ud på de arealer. Og det er vores tilgang til at sige, at det er et væsentligt problem, at der er PFAS i nogle sprøjtemidler, og når man så også ved, at der kan være PFAS i fisk, som bliver til fiskemel, som bliver til foder til dyr, så kan man med det dyrehold, som vi har i Danmark, også godt blive lidt bekymret for, hvad det er, der kommer ud af det, når der år efter år bliver bragt husdyrgødning ud på de samme arealer.

Jeg lytter mig til, at regeringen arbejder med det her. De støtter så ikke vores forslag, og jeg synes, at der er grund til bekymring, når vi ligesom ser på, hvad det er for nogle målinger, man tager, og vi får jo bagefter også debatten om, om det er fra landbruget eller det er fra nogle andre kilder, man har nogle nedbrydningsstoffer, og jeg kan jo ikke med sikkerhed sige, hvorfra de kommer. Vores udgangspunkt har bare været, at landbruget i Danmark fylder meget, og at der i pesticiderne bruges nogle stoffer. Det er det, vi har haft fokus på, og det er jo ikke, fordi vi så synes, at det er fedt, at der er PFAS alle mulige andre steder i vores forbrug.

Så vi synes, at det her er et alvorligt problem, som også er kommet til at fylde meget inden for de sidste par år, altså at nogle borgere kan have noget kvæg på en mark og de sådan set tror, at de har noget kød, der er økologisk, og de så kommer frem til, at det kød, som de igennem nogle år har spist, er så forurenet, at der faktisk er en risiko for, at deres børn er blevet skadet af det.

Så kan jeg godt forstå, at det bliver modtaget specielt. Eller der kan oppe på Sjællands Odde være en økologisk landmand, som ud fra det ønske, som vi har, om, at man skal have nogle bestemte naturtyper, plejer nogle naturarealer, og som pludselig kommer frem til, at noget havskum har forurenet hans dyr, så han ikke rigtig ved, hvordan han skal håndtere det, hvor mange af dem han skal nedslagte, og hvad fremtiden er. Når det er sådan, har vi jo at gøre med nogle problemer, som er uventede, og som har vist sig at være større, end man troede. Og det er derfor, at der er et forsigtighedsprincip, som jeg synes at vi skal tage ned, og jeg synes, at vi skal prøve at se, hvordan vi kan få udfaset det her hurtigst muligt, og det er ikke, fordi jeg vil stå her og love, at vi kommer frem til at have nogle biosolutions, som bare lige kan erstatte nogle eksisterende sprøjtegifte, men det er klart, at når man løber ind i nogle problemer med det, man anvender, så er der god grund til at spørge, hvad man i stedet kan anvende.

Så det er ikke, fordi jeg vil stå her og svare på komplicerede spørgsmål og sige, at det hele måske er anderledes, og at man kan udvikle noget, men det er jo sådan set korrekt, at man har afsat nogle penge i forskningsreserven – en aftale, som alle partier vel er med i – til at få noget mere viden, og jeg tror desværre, at det her bliver noget, som kommer til at forfølge os længe, fordi der er så lang en nedbrydningstid for stofferne. Og det er sådan set derfor, at vi har taget fat i det her hjørne, og jeg er ikke sikker på, hvad vi kommer frem til via en udvalgsbehandling, men det kan være, at vi bliver klogere, og det kan også være, at der kan skrives en eller anden betænkning. Så det er sådan set med det åbne sind, jeg går frem til en udvalgsbehandling. Tak for debatten.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil takke ordføreren for både forslaget og for kommentarerne osv. til os andre, men jeg tænker på, at vi andre jo var lidt inde på det her med, hvad rækkefølgen skal være. Nu nævnte ordføreren selv til sidst forskningsindsatsen. Ordføreren er vel enig med Danmarksdemokraterne i, at det må være evidensen, der ligesom skal være det bærende element for at vurdere, i hvilken rækkefølge vi skal prioritere indsatsen? For indsatsen er jo så voluminøs, i og med at der er flere tusind forskellige typer kemikalier og de så at sige findes alle steder.

Ordføreren nævner landbruget flere gange, så jeg vil gerne spørge ordføreren om, hvordan han så har det med, at man jo vurderer, at 30 pct. af alt vores spildevand fra virksomheder og husholdninger aldrig nogen sinde når frem til rensningsanlægget. Det bliver uvedkommende vand; det ryger ud igennem utætte kloakrør og via overløb på de 4.500 bygværker, vi har i Danmark. Anerkender ordføreren ikke, at der også er andre områder, vi skal kigge på?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er fint at måle på, hvad det er for noget spildevand, vi har fra vores bysamfund, og hvordan vi håndterer det bedst. Men jeg synes også, vi har at gøre med noget her, hvor man må spørge: Hvem kunne forudse, hvad der ville ske? Hvem havde forestillet sig, at det lige pludselig ville være sådan, at man ikke burde spise oksekød fra kvæg, der har gået på marker nær brandøvelsesområder? Hvem havde forestillet sig, at græssende får og kvæg på Sjællands Odde lige pludselig ville være et problem? Og hvad bliver det næste, vi opdager? Der kan jo sådan set være rigtig meget, som er blevet overset indtil nu.

Jeg tror ikke, at vi bare kan sige, at det er vores spildevand, der er problemet. Jeg synes, vi er nødt til at forholde os kritisk til landbruget, når man har en dyrkningsflade, der er så stor, og man bruger sprøjtemidler og gødning, som kommer fra dyr, som bl.a. er blevet fodret med fiskemel.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo heller ikke, fordi vi siger, at det alene skulle være fra overløb fra 4.500 bygværker og 30 pct. af vores spildevand fra virksomheder, industri og private husholdninger. Det, jeg bare undrer mig over, er, at ordføreren hele tiden kun nævner landbruget.

Er der en eller anden politisk bagtanke ved, at Enhedslisten ligesom kun vil nævne landbruget som aggressoren her, samtidig med at man ikke nævner den helt klare problematik og udfordring, vi har med rensning af vores spildevand osv.?

Ordføreren.

Altså, jeg har lige nævnt brandøvelser – det har ikke noget med landbruget at gøre. Jeg har lige nævnt, at der kommer nogle ting ind fra havet med havskummet, som kan være fra en eller anden kemikalieindustri i Belgien; det ved jeg ikke. Så jeg synes ikke, jeg kun har nævnt landbruget. Men vores beslutningsforslag vedrører sådan set pesticider og PFAS i pesticider i landbruget.

Dermed siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.