Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om retningslinjer og risikovurderinger for brug af kunstig intelligens.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 08.11.2023).

Jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her beslutningsforslag er en udløber af et større udspil om kunstig intelligens, som jeg lavede på vegne af SF i foråret 2023, da det stod klart, at vi var i gang med noget af et tigerspring i forhold til nye teknologier, ikke mindst fremkomsten af ChatGPT, men siden hen er der jo kommet mange flere til. Udspillet havde nogle elementer, som jeg på det tidspunkt mente vi godt kunne igangsætte, inden forordningen om kunstig intelligens blev lavet færdig, og nogle af dem er blevet overflødiggjort, efter at den europæiske forordning er blevet lavet. Men der er altså nogle ting, som vi fra SF's side stadig væk mener – uagtet at vi nu har en forordning på plads, dog ikke udmøntet endnu – at vi bør tage stilling til, ikke mindst fra danske myndigheders side.

Forordningen har rigtig meget fokus på virksomheder og krav til virksomheder. Vi synes også fra SF's side, at det er vigtigt, at vi stiller nogle krav til myndighederne og det offentlige Danmarks brug af AI, og derfor omhandler det her lovforslag nogle forskellige ting, bl.a. at relevante ministerier udstikker retningslinjer til deres ressortområder. Det kunne f.eks. være Erhvervsministeriet, der laver retningslinjer til danske virksomheder, som er noget, de faktisk efterspørger i høj grad. Det kunne også være Børne- og Undervisningsministeriet, som har nogle retningslinjer til forældre om, hvordan deres børn kan omgås kunstig intelligens. Det vil jeg komme nærmere ind på i min ordførertale, men jeg glæder mig til at høre, hvad ministeren og mine kolleger herinde har at sige til forslaget. Tak.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er digitaliseringsministeren.

Tak for det, og tak til SF for at sætte fokus på en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med udvikling og brug af kunstig intelligens. Regeringen deler hensynene bag beslutningsforslaget. Vi er enige i, at der er brug for retningslinjer og vejledning i forhold til brugen af kunstig intelligens. For der er ingen tvivl om, at kunstig intelligens rummer et stort positivt potentiale. Vi har eksempelvis mulighed for at udnytte kunstig intelligens til at løse nogle af de største samfundsudfordringer i vores tid, eksempelvis grøn omstilling og mangel på arbejdskraft, og de muligheder skal vi gribe.

Kunstig intelligens kan være en drivkraft bag vækst, udvikling og velstand til glæde for både borgere og virksomheder. Men samtidig vil jeg gerne slå fast, at det er afgørende for regeringen, at vi i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens beskytter vores grundlæggende rettigheder. For mennesket skal være i centrum, og vi skal sikre, at udvikling og brug af kunstig intelligens sker med afsæt i vores demokratiske værdier.

Derfor er det også vigtigt, at vi får sat nogle klare rammer for udviklingen af fremtidens digitalisering. I den forbindelse er jeg meget glad for, at vi den 8. december landede forhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens. Det var kulminationen på lang tids hårdt arbejde fra dansk side. Nu har vi ikke bare en aftale i EU om udvikling og brug af kunst intelligens. Vi har også en aftale, som udgør de første bindende regler om kunstig intelligens i verden. Det er i sig selv et helt afgørende skridt for at beskytte vores rettigheder, samtidig med at vi sætter rammerne for etisk og sikker innovation.

Med forordningen stilles der eksempelvis klare krav til anvendelse af kunstig intelligens, som er risikofyldt. Hvis anvendelsen er risikobetonet, pålægges der nogle strenge og specifikke krav til AI-systemerne. I forhold til risikovurdering, som forslagsstillerne ønsker gennemført straks, vil offentlig sagsbehandling, der påvirker borgernes grundlæggende rettigheder, blive betragtet som højrisiko. Forordningen indeholder altså allerede en risikovurdering, fordi den er baseret på en risikobaseret tilgang. Derudover indgår der lovkrav i forordningen, som skal modvirke forskelsbehandling på områder, hvor brug af kunstig intelligens medfører høj risiko for borgernes grundlæggende rettigheder.

Derfor er der i vores optik heller ikke behov for at igangsætte et særskilt arbejde med at udarbejde principper for retfærdig anvendelse, som stillerne også foreslår, og der er ikke behov for at anlægge et udvidet forsigtighedsprincip. For nu, hvor aftalen er landet, kan vi påbegynde udrulning af implementeringen i overensstemmelse med forordningen. Hvis vi anlægger et udvidet forsigtighedsprincip, risikerer vi at hæmme innovation og forhindre, at vi udnytter de mange potentialer i teknologien. Derfor mener jeg, at det vil være en forkert tilgang, men vi skal selvfølgelig i gang med at lave vejledninger og retningslinjer i overensstemmelse med forordningen, så vores myndigheder og virksomheder er helt klar, når forordningen finder anvendelse.

Det her område er åbenlyst vigtigt, men også helt nyt og kompliceret, og det er afgørende med både regulering og ordentlig vejledning til dem, som anvender kunstig intelligens. Derfor er det også vigtigt, at vi går klogt til værks, at vi tænker initiativerne sammen, at vi tænker os om, inden vi sætter i gang, og at vi arbejder sammen om fælles løsninger i EU.

Når det er sagt, løser forordningen om kunstig intelligens ikke med et trylleslag alle udfordringer i forhold til kunstig intelligens. Som forslagsstillerne også bemærker, er forordningen endnu ikke trådt i kraft. Det kommer forventeligt til at ske trinvis allerede fra starten af 2025 og frem til midten af 2026, hvor næsten alle dele af ordningen vil finde anvendelse. Stillerne bag forslaget foreslår konkret, at regeringen straks indfører retningslinjer for myndighedernes anvendelse, risikovurderinger af kendt anvendelse og principper om retfærdig anvendelse.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen, der sidder på hænderne og venter på, at alle dele af forordningen er trådt i kraft. Tværtimod er der allerede sat rigtig mange tiltag i gang, og jeg vil lige opridse nogle af dem her.

Konkret har Datatilsynet udgivet en vejledning om offentlige myndigheders udvikling og brug af kunstig intelligens, som indebærer behandling af personoplysninger. Og Digitaliseringsstyrelsen har så sent som i går udgivet en guide til offentlige myndigheder og virksomheder om generativ kunstig intelligens og har allerede en guide til dataetik i brug og udvikling algoritmer. Desuden er der i Danmarks digitaliseringsstrategi fra november afsat 55 millioner kr. til strategisk arbejde med kunstig intelligens, og i strategien er der også afsat midler til etablering af en såkaldt regulatorisk sandkasse, hvor virksomheder og myndigheder kan modtage praksisnær vejledning om udvikling og brug af kunstig intelligens.

Derudover ser jeg meget frem til at modtage anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om techgiganter. Gruppen har set på netop techgiganters anvendelse af kunstig intelligens. Regeringen er også meget opmærksom på betydningen af kunstig intelligens i forhold til børn og unge. Eksempelvis er der med Danmarks digitaliseringsstrategi afsat 160 mio. kr. til teknologiforståelse i folkeskolens undervisning, og regeringen har nedsat en trivselskommission, som bl.a. skal fokusere på det gode digitale liv for børn og unge i forhold til tilstedeværelse på digitale platforme og sociale medier.

Min og regeringens linje er, at Danmark skal have en ambitiøs tilgang til kunstig intelligens. Samtidig skal vi tage udfordringen ved brug af kunstig intelligens alvorligt, men uden at anlægge et udvidet forsigtighedsprincip, for vi har allerede igangsat en række initiativer på området, og herfra bør vejledning, retningslinjer m.v. implementeres klogt, så de stemmer med forordningen om kunstig intelligens. På den baggrund kan regeringen ikke tilslutte sig beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det, der er foreløbig to korte bemærkninger. Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ministeren siger, at regeringen ikke sidder på hænderne. Det synes jeg faktisk regeringen gør på visse områder. Siden foråret 2023 har ingeniørforeningen IDA, Djøf og flere eksperter efterspurgt retningslinjer for brugen af AI på arbejdspladsen, uden at der er kommet nogen.

Så kunne man sige: Men har vi behov for de her ting? Ja, det synes jeg faktisk vi har, for noget så banalt som at overholde loven sker ikke. Datatilsynet peger på, at danske myndigheder har svært ved at håndtere borgernes databeskyttelse, når de udvikler og bruger kunstig intelligens, og dermed ikke lever op til GDPR.

Man kunne jo starte med at lave nogle retningslinjer, der opfordrede myndigheder og det offentlige Danmark til at starte med at leve op til den lov, der allerede findes, men det er åbenbart svært, og jeg mener det ikke på en nedladende måde, for det her er ubetrådt land. Men det kunne være noget så, hvad skal man sige, simpelt som f.eks. retningslinjer til kommunale sagsbehandlere om, at man selvfølgelig ikke sender borgernes sensitive personlige data ind i en chatbot for at få genereret et svar.

Ministeren.

Det er jo korrekt, at udviklingen sker meget, meget hurtigt på det her område, og derfor er det også svært lovgivningsmæssigt at følge med. Forordningen om kunstig intelligens blev jo sådan set fremsat allerede i 2022 på et tidspunkt, hvor ikke engang ChatGPT havde fået sit folkelige gennembrud. Så derfor kommer lovgivningen jo på bagkant af udviklingen. Det er jo meget naturligt.

Men jeg fastholder, at vi på ingen måde sidder på hænderne, og at vi er meget opmærksomme på at yde vejledning og rådgivning i brugen af kunstig intelligens. Det er også derfor, at Datatilsynet har udgivet vejledninger i forbindelse med offentlige myndigheders udvikling og brug af kunstig intelligens, og Digitaliseringsstyrelsen har altså også udgivet guides til både offentlige myndigheder og til virksomheder omkring brugen af kunstig intelligens.

Så der sker jo meget på området i forhold til at vejlede og rådgive både offentlige myndigheder og virksomheder. Men for mig er det vigtigt, at den vejledning og rådgivning også bliver ved med at flugte med det, der kommer med kunstig intelligens-forordningen. Vi kan ikke gå videre end den.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Nej, og det er faktisk heller ikke det, beslutningsforslaget her handler om. Det handler om at lave nogle retningslinjer, som faktisk bliver efterspurgt derude. Det bliver efterspurgt af virksomheder, det bliver efterspurgt af kommuner, og det bliver efterspurgt af skoler; de siger: Kan I ikke hjælpe os med nogle retningslinjer? Det handler jo ikke om hård lovgivning, så at sige. Det handler om at klargøre, hvad det er for nogle regler, som vi allerede i dag har, så vi kan bruge de her nye teknologier på den bedst mulige måde og høste alle de gevinster, der er, uden at falde i alle de her fælder. Og jeg kan simpelt hen ikke forstå, at der er den modstand mod at give en hjælpende hånd til dem, der beder om det ude i vores samfund.

Ministeren.

Der er ingen modstand mod hjælp og vejledning til vores virksomheder og offentlige myndigheder i forhold til brug af kunstig intelligens. Tværtimod mener jeg faktisk, vi har en meget stor opgave i at hjælpe, vejlede og rådgive vores virksomheder i brugen af kunstig intelligens. Men der, hvor uenigheden opstår, er, med hensyn til om vi skal anlægge et udvidet forsigtighedsprincip i forhold til kunstig intelligens-forordningen. Jeg mener, at den vejledning og rådgivning, vi giver vores virksomheder og offentlige myndigheder, skal følge forordningen og være inden for rammerne af det. Vi kan ikke begynde at lave nogle andre retningslinjer eller tillægge et andet princip, som ikke flugter med forordningen.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Ministeren nævner, at vi jo netop taler om digitaliseringsstrategi, og at der er afsat 55 mio. kr. til kunstig intelligens, til at booste det område. Men hånden på hjertet, det kommer jo ikke til at batte noget. Jeg tror simpelt hen, at vi er nødt til at speede meget mere op, hvis vi som et lille land med et lille sprog på nogen som helst måde skal prøve at give den gas i forhold til kunstig intelligens. Hvad mener ministeren om det?

Ministeren.

Tak for det spørgsmål. Det er jeg sådan set helt enig i. Hvis det kun var 55 mio. kr., der afgjorde udviklingen af kunstig intelligens for Danmark, stod det skidt til. De 55 mio. kr. er afsat til en strategisk ramme for udvikling af kunstig intelligens for at presse på for yderligere investeringer i kunstig intelligens. Jeg tror, at ordføreren er enig med mig i, at det jo ikke er den offentlige stat, der skal investere i kunstig intelligens. Vores virksomheder skal med og investere i kunstig intelligens, og det er vigtigt for mig som digitaliseringsminister at få sendt et signal til vores erhvervsliv om at komme i gang. Der er masser af muligheder, og det er ikke os, der politisk skal være til hinder for at udnytte de kæmpe muligheder og potentialer, der er. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi også fra offentlig side får sat en strategisk retning for kunstig intelligens.

Fru Mona Juul.

Tak for det. Jeg er fuldstændig enig i, at det selvfølgelig ikke er skatteborgernes penge, der skal bruges her, men derimod virksomhedernes. Vi skal sørge for herindefra at give dem så gode rammevilkår, at vi netop kan løse det med klima, sundhed osv., som ministeren selv nævner. Nogle af de rammevilkår kommer vi forhåbentlig til at forhandle i digitaliseringsstrategien, men jeg synes også, at der er basis for at spørge ministeren om, om ikke vi kunne sætte nogle flere data fri, så dem, der arbejder med kunstig intelligens, rent faktisk har noget mere materiale at arbejde med? Er der ikke en række data, som vi herindefra allerede nu kan sætte fri?

Ministeren.

Jo, det er jo et andet spørgsmål relateret til digitaliseringsstrategien, og det er også noget, jeg som digitaliseringsminister er optaget af. Og der er da også initiativer, som vedrører dataspørgsmålet, eksempelvis grønne forsyningsdata. Hvis vi bliver bedre til at bruge dem, har vi faktisk en mulighed for at bruge digitaliseringen til at løse nogle af vores udfordringer med den grønne omstilling. Så derfor indgår der også initiativer i digitaliseringsstrategien om at sætte data fri.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, som får ordet, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til SF for beslutningsforslaget, der omhandler et emne, som også vores majestæt dronningen berørte i sin nytårstale, nemlig kunstig intelligens – en teknologi, der i den grad er kommet buldrende ind i vores liv, og som vi på en og samme tid skal favne, men bestemt også være på vagt over for. Man kan sige, at noget af det mest skræmmende lige nu nok er, at vi faktisk overlader også vores børn til kunstige venner – bare for at tage et eksempel – som desværre ikke altid vil børnene det godt. Så vores børn er meget ubeskyttede, også i forhold til den nye teknologi.

Forslagsstillerne nævner flere relevante områder, hvor vi skal være på vagt, f.eks. kommunale myndigheders brug af AI, eller når virksomheder kan sortere i data i forhold til f.eks. hudfarve, alder og handicap, og hvor brug af kunstig intelligens kan betyde forskelsbehandling, hvor samfundsgrupper ikke behandles ens.

Ud over de mange farer, der lurer, er kunstig intelligens jo samtidig også en kæmpe gevinst for vores samfund; den kan i hvert fald være det, f.eks. inden for sundhedssektoren. Og i Socialdemokratiet mener vi også, at Danmark skal have en ambitiøs tilgang til anvendelse af kunstig intelligens, men det skal naturligvis ske på en balanceret, etisk og ansvarlig måde med mennesket i centrum og respekt for vores samfundsmæssige værdier og vores demokrati og ikke mindst beskyttelsen af vores børn.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens vil ofte ske på tværs af landegrænser og er jo primært drevet af multinationale virksomheder, og derfor skal reguleringen af kunstig intelligens også ske i EU. Her blev, som ministeren lige redegjorde for, forhandlingerne om forordningen om kunstig intelligens netop afsluttet i december 2023, og implementeringen, herunder vejledning og retningslinjer m.v., kan nu påbegyndes. Det skal naturligvis tage udgangspunkt i og være i overensstemmelse med forordningen, og derfor mener vi i Socialdemokratiet heller ikke, det er hensigtsmæssigt straks, som der står i beslutningsforslaget, at igangsætte et arbejde med at udarbejde vejledninger m.v. på en måde, som det foreslås.

Men det betyder jo ikke, at der ikke allerede nu tages ansvar og bliver taget initiativer, og det har ministeren også meget fint redegjort for. F.eks. har Datatilsynet udgivet en vejledning om offentlige myndigheders udvikling og brug af kunstig intelligens samt en rapport om kortlægning af kunstig intelligens på tværs af den offentlige sektor. Der er udarbejdet guides om generativ kunstig intelligens af Digitaliseringsstyrelsen, ligesom Digitaliseringsstyrelsen også har lavet en guide til dataetik i brug og udvikling af algoritmer som en del af vejledningen til virksomheder om dataetik.

Så der er allerede øjne på bolden, og det er der også, når det handler om børn og unge, som jeg nævnte i starten af min tale. Regeringens ekspertgruppe om techgiganter arbejder på et holdningsoplæg til kunstig intelligens, som forventes at blive præsenteret i dette kvartal af 2024, og her forventer vi jo også, at et af temaerne bliver bedre beskyttelse af børn og unge. Vi har også med medieaftalen besluttet at etablere Center for sociale medier, tech og demokrati under Slots- og Kulturstyrelsen, der også skal indsamle viden om, hvordan kunstig intelligens påvirker samfundet og børn og unge generelt.

Forslagsstillerne nævner også udfordringen med, at kunstig intelligens kan skabe bias, og når det kommer til, at myndigheders og virksomheders brug af kunstig intelligens ikke bør føre til ulovlig forskelsbehandling, så er regeringen jo fuldstændig enige – det skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Men også her ved vi jo, at forordningen om kunstig intelligens indeholder lovkrav om, at det har til formål at modvirke ulovlig forskelsbehandling på områder, hvor der er risiko for, at borgernes grundlæggende rettigheder bliver krænket.

Så som ministeren sagde, er vi i Socialdemokratiet heller ikke til sinds at stemme for forslaget, som det ligger, fordi der jo netop er en forordning, som er vedtaget, men som vi ikke engang har set på skrift endnu. Men så snart det foreligger, ved vi jo at arbejdet går i gang.

Jeg vil også benytte lejligheden til at rose forslagsstillernes engagement i det her meget, meget vigtige emne, også i udvalgsarbejdet. Det kan næsten ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vi forholder os til det, så derfor skal der også lyde en stor tak herfra for det. Jeg håber egentlig, at vi på baggrund af det her beslutningsforslag kan blive enige om at lande en fælles beretning, fordi det er et meget, meget vigtigt område. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak, og tak for rosen. Det her beslutningsforslag er jo på ingen måde tænkt som, at det på en eller anden måde skal stå i vejen for eller erstatte AI-forordningen, selv hvis det kunne. Men vi har allerede haft et helt år, hvor vi ved at chatbots og andet bliver brugt på arbejdspladser og i uddannelsessystemet og er inkorporeret i Snapchat og andre steder, uden at der rigtig har været retningslinjer. Vi ved også, at det typisk tager et par år, før en forordning rent faktisk får effekt, så de næste par år kan jo også være det vilde vesten på mange måder.

Det, vi beder om med det her beslutningsforslag, er jo egentlig ikke ny lovgivning, men det er, at forskellige ministerier sender retningslinjer ud til dem, der faktisk beder om det, for virksomhederne beder om det, fagforeningerne beder om det, og uddannelsesinstitutionerne beder om det, og at vi også f.eks. siger til Center for Cybersikkerhed, at vi faktisk har en forventning om, at de laver en risikovurdering af bl.a. betydningen af deepfakes ved det næste valg. Det findes ikke; det har jeg nemlig spurgt om.

Ordføreren.

Tak. Jeg anerkender fuldt ud behovet for, at vi hele tiden har øje på de udfordringer, der er, og som ministeren også redegjorde for, er Digitaliseringsstyrelsen jo sådan set i fuld gang med at udsende vejledninger. Tingene går simpelt hen så stærkt, og der bliver også nogle gange opdaget problemer, vi ikke har kunnet forudsige på forhånd, og som vi så skal til at forholde os til. Det er jo desværre sådan, det er på det her område lige nu, som ministeren også fik redegjort for.

Men jeg anerkender fuldt ud, at der er behov for det, men jeg synes simpelt hen stadig væk, at vi må holde på, at når der nu er vedtaget en forordning, bliver vi nødt til at lægge os i kølvandet af det, der kommer derfra.

Spørgeren.

Men selv hvis forordningen trådte i kraft i morgen – det gør den ikke, og det tager typisk et par år, før forordninger rent faktisk får en effekt, og det er der forskellige gode og mindre gode grunde til – så har vi i de næste par år i virkeligheden ingenting, hvis vi ikke gør noget mere. Og jeg vil bare gentage, at vi har efterretningstjenester, som ikke laver risikovurderinger af, hvad de her nye teknologier kan betyde i forhold til misinformation og destabilisering ved demokratiske valg. Vi har Datatilsynet, som dumper en lang række offentlige myndigheder i forhold til deres brug af AI. Så det her er jo ikke nye krav til virksomheder; det er simpelt hen krav til det offentlige Danmark om at blive bedre rustet til nogle af de her ting.

Ordføreren for et svar.

Altså, forordningen bliver jo totalt harmoniserende, og det betyder, at vi skal lave vores lovgivning og vores retningslinjer og vejledninger fuldstændig i kølvandet af den. Derfor giver det også rigtig god mening, at vi, når vi nu får det på skrift, kigger ind i det, og at vi, som ministeren sagde, så hurtigt som overhovedet muligt kommer i gang med det og lægger os i kølvandet af det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for det. Jeg vil faktisk også starte med at sige tak til SF for, at vi har den her debat i dag, og jeg synes, det er et tegn på, at det her er nogle emner, som vi begynder at have en mere reel og rettidig debat om i Folketinget. Jeg tror også, at det hænger sammen med den anderledes organisering med en digitaliseringsminister og et Digitaliseringsudvalg.

Det er måske for nogle af jer ikke en hemmelighed, at vi i Venstre i den seneste periode var meget kritiske over for den måde, som danske myndigheder gik til implementeringen af GDPR på. Der var en udfordring med en relativt kompleks lovgivning med en trussel om høje bøder, men ikke rigtig nogen vejledning i starten, og det gjorde, at det blev alt for dyrt. Alle advokatkontorer fik ansatte, der kun sad og arbejdede med GDPR. Nu er der ansatte på tværs af stort set alle kontorer i den offentlige sektor, der i vores øjne har siddet og brugt alt for meget tid på det her, fordi man ikke rettidigt fik lavet den vejledningsindsats og den rådgivning, som der var brug for.

I løbet af sidste periode kom Datatilsynet heldigvis efter det og begyndte i langt højere grad også at være åben for rådgivning og vejledning og gik i dialog med bl.a. KL, efter at kommunerne havde implementeret GDPR på 99 forskellige måder og brugt alt for mange penge på det. Så der skete noget, men vi kom ind i det på bagkant, og det håber vi jo selvfølgelig at debatter som den her kan være med til at gøre at vi ikke kommer ud for i fremtiden.

Rom blev ikke bygget på én dag, og der er rigtig meget, der skal gøres endnu – det synes jeg stadig væk – i forhold til hele tiden at være foran på det her område. Det er også rigtig vigtigt for vores virksomheder. De lande, der er hurtigst til at få nogle klare rammer for det her, tror jeg får en konkurrencefordel, og jeg tror selvfølgelig også, at de lande får en bedre beskyttelse af deres borgere.

Jeg er rigtig glad for, at ministeren også med udkastet til en digitaliseringsstrategi har sat fokus på de her emner med en række forslag til, hvordan man kan skabe en bedre dialog om både GDPR, men også om f.eks. AI fremadrettet mellem myndigheder, borgere, virksomheder og det offentlige. Men jeg vil også se meget frem til i de forhandlinger at diskutere, om der kan gøres noget yderligere. Og så tror jeg også, at det, at vi har den her debat, selvfølgelig er et signal til myndighederne om, at det her er noget, vi også tager rigtig alvorligt fra Folketingets side.

Som sagt synes jeg, at der er udspil på vej fra regeringens side. Vi har også et forum, hvor vi kommer til at diskutere de her ting. Derudover er der jo, som jeg også hørte ordføreren sige, nogle af de ting, der ligger i beslutningsforslaget, som er adresseret med det arbejde, der blev lavet i EU omkring AI Act, og som vi så er enige om at vi så hurtigt som muligt skal have på plads i Danmark, så vi også får vejledning og rådgivning på plads på et niveau, så det bliver muligt for den offentlige sektor og den private sektor at implementere de her ting på en bedre måde, end vi har set historisk.

Så på grund af de ting kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i dag. Men som sagt er vi egentlig enige i især den del om, at vi skal være endnu bedre til at rådgive og vejlede, så vi ikke kommer på bagkant i forhold til de her emner. Og som sagt er det noget, vi også har et stort fokus på i Venstre og har haft historisk. Så vi glæder os til den fortsatte dialog. Det er egentlig ikke intentionerne i forslaget, hvilket ministeren også sagde, som vi har noget imod. Der er bare nogle ting, som har overhalet det, og som vi synes at vi har sat i gang, som gør, at vi ikke kan støtte forslaget i dag.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg er glad for, at ordføreren nævner GDPR, for det er noget, jeg selv har været meget optaget af, altså at vi skal have et mindre rodet forløb den her gang end med GDPR. Jeg vil egentlig også sige: Der er jo også stor bekymring derude i forhold til NIS2, altså fra rigtig mange virksomheders side, men også fra kommuners osv.

Jeg mener bare, at uagtet at vi har en AI-forordning på vej, er der altså nogle relativt banale ting, som vi godt kunne sætte i værk, specielt når f.eks. erhvervslivet siger: Vi vil rigtig gerne have retningslinjer, for vi vil gerne gøre det på den rigtige måde; vi gider da ikke rende ind i problemer som Samsung, der havde en medarbejder, der kom til at sende forretningshemmeligheder ud, fordi man måske ikke lige tænkte sig om i forhold til de her ting.

Så meget af det her er jo ubetrådt land, og derfor kunne det også være en god anledning til at minde om, at f.eks. databeskyttelse gælder. Og når Datatilsynet har dumpet en lang række danske myndigheder på det område, synes jeg der er behov for det.

Ordføreren.

Ja, og jeg er helt enig i, at vi altid kan gøre mere og blive bedre. I sidste periode synes jeg faktisk at Datatilsynet reagerede på debatten, også i Folketinget, om nogle af de udfordringer, der var. Hvis man alligevel også skal rose dem for at have flyttet sig, kom der jo en vejledning i forhold til brug af AI i det offentlige, inden der landede noget i EU, som så skal implementeres i 2026. Da det handlede om GDPR, kom vejledningerne, først lang tid efter at både det offentlige og virksomhederne havde fået kravene omkring GDPR. Så i hele implementeringen dér var de dybt afhængige af, at de alle sammen skulle have fat i hver deres advokat, der jo så rådgav dem på en hel masse forskellige måder. Så for mig er det også et eksempel på, at det har flyttet sig, hvilket jeg glæder mig over.

Det er jo ikke det samme, som at vi ikke kan blive bedre. Jeg synes da også, det kunne være interessant at tage en dialog med Datatilsynet om, om der er noget på vej i forhold til de private virksomheder, hvilket der godt kan laves nu fra deres side. For GDPR skal jo overholdes, og hvis den bliver overholdt grundlæggende, er der også en vis beskyttelse, i forhold til hvor galt det kan gå med den måde, man bruger AI på.

Spørgeren.

Det her er heller ikke en kritik af Datatilsynet. Jeg synes, det er en rigtig god vejledning, de er kommet med nu. Men det er jo kun en vejledning på ét område. Vi mangler efter min mening også vejledninger, i forhold til hvordan man forholder sig til eventuel bias eller diskrimination i nogle af de modeller, man bruger i alt fra forsikringsselskaber til ude i kommunerne, hvor man prøver at identificere socialt snyd osv. Og der er altså bare nogle ret store problemer med skæve modeller, som vi også har set på beskæftigelsesområdet.

Ordføreren.

Ja, og jeg vil meget gerne snakke videre om det. Grundlæggende er der jo altid en grænse for, hvor hurtigt man kan lave vejledningerne, i takt med at man ved, hvad det er for nogle rammer, der bliver. Men jeg er helt enig i, at jo før man kan give virksomhederne nogle klare rammer og nogle klare svar på, hvad de må og ikke må, jo bedre er det for os alle sammen. Så den ambition deler vi. Men selvfølgelig skal vi også have en forståelse for, at der også lige er nogle politikere, der skal sige noget om noget lovgivning, inden det er helt let for en myndighed at lægge hovedet på blokken. Men så meget, man kan sige, så hurtigt som muligt, er vi fuldstændig med på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre. Næste ordfører er hr. Jeppe Søe, Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til SF for at starte en god debat og tage den op igen. Nu er det jo sådan i Folketinget, at det tager nogen tid, fra man fremsætter et forslag, til det kommer i Folketingssalen, og jeg tror, at SF skal vænne sig til, at regeringen også på det her område er foran; den får tingene ordnet, inden de kommer op. Men selv om man kan være foran og have fået løst nogle ting, som vi så lige pludselig skal stå og tale om her, er der ingen, der nogen sinde kommer foran på kunstig intelligens. Der vil AI altid være foran et Folketing og altid være foran politikerne, for det er et kæmpe område, og det er et område, der hele tiden er i forandring. Der er jo allerede kommet en forordning, som det også er blevet sagt, og derfor vil jeg gøre det her nogenlunde kort. Den er baseret på en risikobaseret tilgang, og det synes jeg er meget fornuftigt. Den er også baseret på, hvis man grundlæggende kigger på den, at vi ikke skal være bange, at vi skal forsøge at favne, men vi skal have lavet en eller anden grundlov for det her område.

Det, der lægges op til i forslaget her, er nogle danske særregler, som skulle indføres straks. Jeg hører ikke, at der er efterspurgt danske særregler, men jeg hører fra masser af steder, at der er efterspurgt regler. Det spørger erhvervslivet om, det efterspørger skoler, det efterspørger det offentlige, og det er jo så også det, vi er i gang med at lave. Jeg hører ikke nogen bede om danske særregler, for det her er jo et grænseoverskridende område, må man i høj grad sige. Og det ændrer sig også i morgen, for der kommer en version 3.0, eller hvad ved jeg. Under forhandlingerne i EU kom ChatGPT også pludselig midt i det hele, og så skulle vi til at diskutere fuldstændig andre ting på de møder. På samme måde kan jeg godt genkende den tid, jeg havde i it-branchen, hvor jeg har været siden 1996. Nogle gange, når jeg så en debat herinde i Folketinget om det område, som jeg så dengang skulle leve af, tænkte jeg også: Det der er version 1.0, og vi er jo kommet til version 1.5, så hvad er det, I sidder og snakker om? Så vi vil altid være en lille smule bagud.

Der, hvor jeg synes forordningen har lagt en linje, som vi så skal arbejde videre med – tingene er så sandelig ikke løst, men der er lagt en linje – er det med, at vi her har en nærmest fundamental grundlov for det her område, nogle helikoptersyn på, hvordan det er, vi vil have det her, og hvad det er for nogle ting, der skal gælde. Det går gudskelov ikke helt ned i dybden, for det skal det ikke. I det øjeblik det gør det, vil det pludselig begrænse en eller anden udvikling, som vi slet ikke kender endnu.

Der er også et nyt begreb i de her regler, nemlig mennesketilsyn. Det lyder helt vildt voldsomt. Det er noget, vi skal til at vænne os til, altså at der er noget, der hedder et mennesketilsyn. Nu er der altså et menneske, der skal kigge det igennem. Jeg synes faktisk, at noget af det vigtigste, uanset hvad AI vil blive brugt til, er, at der er en eller anden form for menneskeligt filter, som kan tage lige så meget fejl, som vi har gjort i årtusinder, men som er et mennesketilsyn.

En ting er, at vi får lavet en forordning, og den forordning er allerede gammeldags, men hvis den er grundlæggende nok, kan den løse noget af det, som AI kommer til at gribe ind i, og det er jo vildt meget, som det vil komme til at gribe ind i. Det handler om f.eks. om synkron ansigtsgenkendelse, hvor man hele tiden kan se, hvor nogen er, og det ville være helt forfærdeligt. De bruger det i Kina i øjeblikket, hvor man, når man går over for rødt og man har gjort det nok gange, lige pludselig ikke kan komme om bord på bussen, uden at der er mennesketilsyn. Men måske vil det være meget rart, at vi i stedet for at lukke Sjælland ned kan bede AI om at holde øje med en sort Volvo, uden at vi alle sammen skal sidde og kigge på billeder. Så der skal det jo kunne slås til i måske 5 minutter af en eller anden årsag. Og hvad skal det være for en årsag? Jamen det ligger jo hos Justitsministeriet. Så på den her måde vil alle ministerier skulle gå ind i det. Der er et rettighedsspørgsmål, der sikkert vil høre til i Kulturministeriet.

AI er jo en alvidende ting. Den har set alle billeder, den har læst alting på alle sprog, og hvis man beder den om at lave et billede af formanden til hest på et skib, på Titanic, eller hvad ved jeg, vil den kunne lave det i løbet af ingen tid. Men måske er der en kunstner, der kan genkende et øre eller en sky eller et eller andet, og er det så noget, han har rettigheder til? Så det er også en diskussion, der vil komme frem. Det drejer sig også om kunstige venner, som det allerede er sagt. På Snapchat er det velkendt, at man kan have sig en kunstig ven, hvis man er ung, og den kunstige ven kan man synes er ganske forfærdelig, men man kan måske også lige pludselig opleve unge mennesker, som spørger anonymt om et eller andet og dermed kan få et bedre svar. Hvem ved? Der er masser af ting, der kan ske i fremtiden.

Alt det her tror jeg bunder i, at vi har fået, synes jeg, en grundlov, en fundamental lov, der prøver at lægge nogle værdier ned for de ting, som vi udfordres på i fremtiden, og så er det op til dannelsen og teknologiforståelsen, som vi også gør noget ved, at finde ud af, hvordan vi skal håndtere det, der kommer.

Der ser ikke ud til at være nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Jeppe Søe, Moderaterne. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Kunstig intelligens har uden tvivl indtaget en central rolle i vores samfund og udvikler sig hastigt, hvilket kræver, at vi som lovgivende magt tager stilling og sætter rammer for anvendelsen af denne teknologi. Forslaget lægger op til, at ministre udarbejder retningslinjer for forskellige sektorer, og her deler Danmarksdemokraterne grundlæggende intentionerne. Vi ser det som afgørende, at kunstig intelligens anvendes konstruktivt, samtidig med at man er opmærksom på bagsiden af medaljen.

I forhold til risikovurderinger støtter Danmarksdemokraterne også op om, at Center for Cybersikkerhed og Dataetisk Råd og Børnerådet udarbejder vurderinger af kunstig intelligens. Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle trusler, herunder også digital svindel og angreb på kritisk infrastruktur, som kan opstå i kølvandet på AI-udviklingen.

Det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne at værne om Danmarks digitale sikkerhed, og kunstig intelligens udvikler sig i en hastighed, hvor det kan være svært at følge med. Dens anvendelse spænder over et bredt spektrum af sektorer fra erhvervslivet til offentlige institutioner. Risikovurderinger spiller derfor en afgørende rolle i at forstå og håndtere de potentielle trusler, der kan opstå som følge af kunstig intelligens.

Derudover kan risikovurderinger også hjælpe med at opbygge tillid og accept i befolkningen. Når der foretages grundige risikovurderinger og der implementeres foranstaltninger til at håndtere identificerede risici, styrkes tilliden til brugen af kunstig intelligens. Det er afgørende for at undgå offentlig modstand og for at sikre, at teknologien bliver accepteret og integreret i samfundet. Dog ser vi nogle udfordringer i ønsket om udformningen af præcise retningslinjer for danske virksomheder, som potentielt kan skade den danske konkurrenceevne.

Så vil jeg også gerne lige nævne, at vi i Danmarksdemokraterne også har set frem til EU's forordning om kunstig intelligens, der fastlægger de første bindende regler på verdensplan. Men selv om dette er et skridt i den rigtige retning, mener vi jo stadig, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre danskerne og deres rettigheder mod potentielle risici ved kunstig intelligens. Vi er af den overbevisning, at kunstig intelligens kan spille en afgørende rolle i vores samfunds fremtidige udfordringer, og vi er derfor også åbne for dialog og diskussion omkring, hvordan vi bedst kan anvende kunstig intelligens på en sikker og ansvarlig måde i Danmark.

Så jeg synes, vi skal arbejde sammen mod en fremtid, hvor teknologien gavner samfundet som helhed. Jeg ser frem til, at vi skal drøfte forslaget yderligere under udvalgsbehandlingen.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Tak, formand. Jeg vil også gerne starte med at takke SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er meget relevant, at vi debatterer både anvendelse og regulering af kunstig intelligens, særlig fordi udviklingen jo går så hurtigt, men også fordi anvendelsen er tiltaget eksplosivt i løbet af det seneste år. Derfor anerkender vi i Liberal Alliance også hensigten med det her forslag, nemlig at vi skal sikre en ansvarlig brug af kunstig intelligens.

Vi er enige i, at kunstig intelligens også skal reguleres, så det ikke bare bliver det vilde vesten. Men samtidig skal vi også passe på, at vi ikke regulerer teknologien ihjel. Der er altså behov for en balanceret tilgang, hvor vi tager hensyn til både beskyttelse og innovativ fremme af teknologisk udvikling. Og modsat forslagsstillerne mener vi jo, at reguleringer skal foregå i EU, og at vi skal undgå dansk enegang med indførelse af vores egne nationale regler.

Siden det her beslutningsforslag blev fremsat, er der jo også vedtaget en forordning om kunstig intelligens i EU, som adresserer mange af de samme bekymringer, som der udtrykkes i dette forslag, og derfor mener vi i Liberal Alliance ikke, at der er behov for yderligere national lovgivning forud for ikrafttrædelsen at den forordning, der er på vej. Vi ser hellere, at regeringen fokuserer sine kræfter på at præge de europæiske indsatser, forbedre implementeringen af den forordning, der er på vej, og at vi derudover herhjemme kommer mere i gang med faktisk at bruge teknologien, så vi kan udnytte mange af de kæmpe potentialer, som der jo er, f.eks. inden for sundhed og klima, men også i forhold til at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige og den offentlige sektor mere effektiv.

Hvis vi i Danmark pålægger vores virksomheder flere byrder, end de gør i andre EU-medlemslande, så vil det forringe innovation og konkurrenceevne hos danske virksomheder, og det vil også hæmme anvendelsen af kunstig intelligens, ikke kun i det private, men også i det offentlige. I Liberal Alliance ønsker vi jo det stik modsatte. Vi ønsker at hjælpe virksomhederne med at komme i gang med at bruge teknologien, og derfor synes vi også, det skal være muligt at fodre teknologien med mere data, f.eks. med forsyningsdata, som ministeren jo også var inde på, for jo mere data, modellerne har adgang til, desto bedre og mere præcise løsninger kan man også lave.

Jeg vil dog gerne anerkende, at der er nogle ting, vi kan gøre allerede nu, såfremt vi kan blive enige om det. Det ene er jo, at der skal udpeges en myndighed, der skal være kompetent myndighed på kunstig intelligens og på tilsynsopgaven på området. Det kan vi jo godt allerede nu prøve at finde ud af, altså hvem der skal være det. Derudover kan vi jo også begynde med regulatoriske sandkasser, som ministeren også snakkede om, og som er en del af den strategi, som vi lige om lidt skal til at forhandle, for det vil jo sikre, at der er et kontrolleret forsøgs- og prøvningsmiljø i udviklingsfasen inden for kunstig intelligens-systemer, altså inden de introduceres på markedet.

Så det glæder vi os til at forhandle lige om lidt, når vi skal i gang med at forhandle den længe ventede digitaliseringsstrategi, hvor kunstig intelligens jo fylder en lille smule, selv om vi jo gerne så, at det havde fyldt endnu mere. Men altså, Liberal Alliance kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Jeg føler, at jeg bliver nødt til at gentage, at det her beslutningsforslag jo ikke handler om yderligere regulering eller lovkrav til virksomheder; det er simpelt hen den hjælp, der bliver efterspurgt mange steder derude, med hensyn til hvordan man navigerer i brugen af det. Det er en bekymring, som er blevet rejst gennem ingeniørforeningen IDA og Djøf, som har fået mange henvendelser fra virksomheder og medarbejdere om, hvordan man bruger de her ting på den bedst mulige måde. Det var bare for lige at opklare det.

Jeg har et konkret spørgsmål til ordføreren: Noget, der er jo er en ren national kompetence, er, hvis f.eks. vores Center for Cybersikkerhed laver en risikovurdering af, hvad deepfakes eller andre typer teknologier i værste fald – det er jo derfor, man laver scenarier – kan betyde for afholdelse af demokratiske valg eller spredning af misinformation i samfundet. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at jeg jo ikke synes, at det er alt i forslaget, der er dårligt. Det her med retningslinjer synes jeg egentlig er o.k., og det er jo også noget, som er blevet efterspurgt af IDA og Djøf m.fl. Og det er heller ikke, fordi jeg er imod, at der laves risikovurderinger. Men i forslagets tredje punkt om fairnessprinciperklæringer står der jo specifikt:

» Dette bør vi også kræve herhjemme, og det foreslås derfor at skrive fairnessprincipper for kunstig intelligens ind i produktansvarsloven og forvaltningsloven.«

Det lyder for mig som lovændringer, og det er det, jeg siger at jeg ikke synes at vi skal gøre. Men jeg er jo ikke imod, at man laver risikovurderinger og retningslinjer, og med det tænker jeg også, at jeg har svaret lidt på det spørgsmål, ordføreren stillede i forhold til Center for Cybersikkerhed. Det er helt fint, at de også vejleder og gør, hvad de kan for at hjælpe. Men jeg synes ikke, at vi skal gå enegang med yderligere dansk lovgivning.

Spørgeren.

Det er godt at få opklaret, at det alene er den sidste del af beslutningsforslaget, som Liberal Alliance ikke er enig i. Den er faktisk inspireret af den amerikanske tilgang, hvor man pålægger virksomhederne en form for selvjustits, altså at når man opdager diskrimination og bias i sine produkter, er man også forpligtet til at rette det. Det er en tilgang, som virksomhederne i USA selv havde ønsket sig, fordi det selvfølgelig er meget mindre indgribende end f.eks. vores AI-forordning, der har en anden regulatorisk tilgang.

Ordføreren.

Til det vil jeg bare sige, at som jeg læser de to første punkter, altså dem om retningslinjer og risikovurderinger, så er det jo sådan, at man giver noget information til nogen, som de så kan vælge at bruge eller ej, og det kan vi godt gå med til, så længe man ikke påkræver, at nogen retter ind efter det, der så kommer af henstillinger eller anbefalinger. Men det her med at skulle pålægge nogen at gøre noget, altså mere end det, som kommer fra EU i forvejen, kan vi ikke bakke op om.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi i de her år har brug for både at udvikle og tøjle kunstig intelligens. Forslaget her adresserer den rivende udvikling, vi er i, og fokuserer på nogle af de restriktioner, som der kan være behov for, nemlig at der foretages risikovurderinger ved forskellige typer sagsbehandlingers anvendelse af kunstig intelligens, at der udarbejdes retningslinjer for virksomheders og myndigheders anvendelse af kunstig intelligens, og at der skrives retfærdighedsprincipper for anvendelsen af den nye teknologi ind i produktansvarsloven og forvaltningsloven. Det er langt hen ad vejen rigtig fint.

Men grundlæggende er det svært at forstå behovet for beslutningsforslaget. For som forslagsstillerne også selv bemærker, er der jo EU-regulering på trapperne. Det er der flere ordførere der har været inde på. Ministeren var det også selv. Det er regulering, der netop adresserer, hvor der skal trædes på bremsen, og som det ikke giver meget mening at lave national lovgivning om, tænker vi.

Hvis vi skal gå enegang, vil det også være helt afgørende, at vi får en grundig drøftelse af, hvad der ligger i bl.a. retfærdighedsprincippet. Ordførerne på forslaget har jo spurgt flere om det og sagt, at vi måske bare skal kigge på det, måske bare have en drøftelse af det. Det kan vi sagtens være med til, men det kræver det virkelig også. For det kan være frygtelig bøvlet for særlig små virksomheder at arbejde med lige præcis den her del, og det vil være en enegang, som uanset hvad vil risikere at bremse udviklingen og sænke danske virksomheders konkurrenceevne. Det perspektiv skal vi jo også have med, for det er det sidste, vi har brug for lige nu og her.

Samtidig mener jeg, at hvis vi skal gå ind i sådan et forslag her, skal der også fokus på speederen. Det er ikke nok at have foden på bremsen. Hvad er det, der skal til, for at vi kommer hurtigere og bedre op at flyve, når det gælder kunstig intelligens? For dansk er et lille sprogområde. Her kunne vi f.eks. overveje at slippe nogle flere data, ikkefølsomme data, løs som træningsdata. For f.eks. at få chatbots af høj kvalitet og troværdighed skal der jo bruges træningsdata af høj kvalitet og troværdighed.

Danmarks Radio har masser af egenproduceret kvalitetsindhold, som jo allerede er betalt af skattekroner, men DR har valgt at blokere for, at robotter kan læse og lære med. Det er jo et sted, hvor vi kunne kigge på det. I Japan har man en væsentlig mere liberal tilgang. Det kan være, det er for voldsomt, men der er i hvert fald mulighed for at øve sig, og det er det, vi har behov for. Det er også det, som dansk erhvervsliv har behov for, hvis de skal løse nogle af vores store udfordringer med klima og sundhed.

Vi kunne bl.a. også bare lade os inspirere af tilgangen hos Statens Museum for Kunst, som digitaliserer værker og stiller dem til rådighed for hele internettet og lader andre bruge løs og udstille dem på deres egne platforme. Det gør man med skarpt øje for formålet om at fremme kulturarven, så enhver kan bruge værkerne i alt fra skoleopgaver til nye digitale platforme. Udbredelse og anvendelse er vigtigere, end at den enkelte bruger besøger Statens Museum for Kunsts egen hjemmeside eller fysiske udstillinger. Den tilgang kan jeg godt lide.

Det er klart, at udviklingen af kunstig intelligens bliver et væsentligt konkurrenceparameter i de kommende årtier. Ergo er der efter vores mening brug for en lidt mere liberal tilgang, så vi får de konkurrencedygtige virksomheder op at flyve; en mere liberal tilgang i reguleringen af AI, end der lægges op til i B 42. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Jeg synes, der er en ret liberal tilgang i dele af det her beslutningsforslag, nemlig når det gælder borgernes ret til en fair behandling af myndighederne, virksomhedernes ret til en fair behandling af myndighederne, og jeg synes, det er forstemmende, når Datatilsynet dumper en lang række danske myndigheders brug af AI og simpelt hen siger, at det ikke er i overensstemmelse med GDPR. Det gælder både i forhold til borgere og til virksomheder.

Derudover synes jeg jo også, det er en liberal tilgang at sige, at der er virksomheder, der gennem IDA og gennem Djøf efterspørger retningslinjer for, hvordan de skal overholde den nuværende lovgivning – ikke engang den kommende AI-forordning, men den nuværende lovgivning, først og fremmest GDPR, i brugen af det her. For man vil gerne bruge de her værktøjer, men selvfølgelig på en lovlig og ordentlig måde. Så de efterspørger noget hjælp.

Jeg synes, der er flere elementer i det her beslutningsforslag, som faktisk ikke trækker regulering ned over hovedet på nogen, men prøver at give en hjælpende hånd og også en løftet pegefinger til de af de danske myndigheder, der ikke kan finde ud af at overholde loven i dag.

Ordføreren.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi har brug for hegnspæle, tror jeg ordføreren kalder det i forslaget – eller noget lignende i hvert fald; noget med nogle hegn. Det er jeg sådan set overhovedet ikke uenig i.

Men jeg har også, da jeg læste forslaget, tænkt over, hvad det egentlig er, man forestiller sig der vil ske, hvis vi ikke vedtager beslutningsforslag B 42. Jeg synes ikke, det gør nogen forskel, for vi har behov for at se udmøntningen af den EU-regulering, der er på trapperne, og vi har behov for at have en politisk drøftelse i forbindelse med den udmøntning, der skal være. Og i forhold til at der er foreninger og virksomheder, der har påpeget, at de faktisk mangler nogle rammer osv., synes jeg også vi har behov for en drøftelse af, hvor det er, vi som politikere skal hjælpe med de rammer, og hvor det er, virksomhederne selv skal beslutte, hvordan de hegner det ind i lige præcis deres virksomhed.

Spørgeren.

Jeg synes jo bare, at vi skal lytte, når der bliver efterspurgt retningslinjer fra politisk hold, altså ikke fra erhvervsorganisationer osv., men fra politisk hold, og der bliver sagt: Vil I ikke hjælpe os med at oversætte, hvordan GDPR skal forstås her? Jeg kom med det eksempel tidligere med Samsung, som havde en medarbejder, der kom til uforvarende at afsløre forretningshemmeligheder, og det var igen, fordi det her er sådan et lidt nyt og ubetrådt land for mange.

Flere ordførere, inklusive ordføreren her, får det jo til at lyde, som om AI Act får effekt i morgen. Der går jo i hvert fald et par år, hvis det går, som det plejer.

Ordføreren.

Men jeg ved jo også, at nogle af de organisationer, som er nævnt i beslutningsforslaget, er i fuld gang. Der bliver sat hegnspæle op hele tiden allerede nu, og når vi allerede kan se rammerne for det, vi skal udmønte i forbindelse med EU-reguleringen, så kommer det jo trods alt til at rulle fra nu af.

Jeg er bare i tvivl, når forslagsstillerne siger, at det foreslås, at de relevante ministre straks formulerer retningslinjer til forskellige dele af samfundet osv., og at Erhvervsministeriet eksempelvis bør udarbejde retningslinjer til landets virksomheder. Så har jeg lidt behov for at vide noget mere om, hvad det er, de retningslinjer skal indeholde, og hvad ministrene egentlig skulle arbejde ud fra, når de også ønsker at tage afsæt i de kommende AI-reguleringer.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg kan jo melde mig i koret af ordførere, som har store roser til SF's ordfører for engagementet i den her debat og ikke mindst for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg kan så også afsløre, at Enhedslistens roser går hele vejen til døren, for vi støtter nemlig det her beslutningsforslag.

Den udvikling, vi har set inden for kunstig intelligens, har været stor gennem de seneste år, både i forhold til hvad vi kan bruge kunstig intelligens til, men også i forhold til hvem der kan benytte sig af det både til privat brug og i arbejdsregi. Det er klart, at når man står med nye ting som kunstig intelligens, er der også brug for meget klare retningslinjer og meget klare regler. It-branchen og Forbrugerrådet m.fl. råber alle vagt i gevær, da vi som samfund faktisk ikke er klædt ordentligt på i forhold til den accelererende udvikling, vi ser. Der er brug for klare målsætninger og for vurderinger af risici m.v. af kunstig intelligens på tværs af alle ressortområder; det er vi meget enige med SF i.

Hvordan kunstig intelligens integreres i vores samfund, er en politisk beslutning, og det skal også være en politisk beslutning. Det er et ansvar, vi må tage på os herinde på Christiansborg. Og derfor støtter Enhedslisten det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Og tak til SF for at tage dette vigtige emne op her i salen, og vi, der sidder i udvalget, startede jo også dagen med en times drøftelse om præcis kunstig intelligens i et åbent samråd med ministeren. Så det er jo et emne, der ligger os alle sammen på sinde, og det er også for alvor noget, der er kommet på alles læber her det seneste års tid efter den brede adgang til ChatGPT, og siden en række andre relevante og relaterede værktøjer blev mulige.

Det har jo vist os alle sammen, hvor anvendelig en teknologi det er, og hvor stort potentialet er. Og en så kraftfuld teknologi kan selvfølgelig både anvendes godt og skidt. Som mit store videnskabelige forbillede professor Hubert J. Farnsworth udtrykker det i Futurama, her i dansk oversættelse:

Teknologi er ikke i sig selv godt eller ondt. Det handler om, hvordan man bruger den – ligesom med dødsstrålen.

Derfor skal kunstig intelligens naturligvis reguleres, hvor det giver mening. Der er områder, hvor det kan anvendes uden risici. Der er områder, hvor det slet ikke skal i brug. Og så er der områder, hvor der er et potentiale for stor positiv effekt, men hvor der også er risiko for enten personskade eller misbrug. Det kan eksempelvis være ved anvendelse inden for sundhedsvæsenet, hvor fejl i værste fald kan have dødelig udgang. Det kan være på områder, hvor det anvendes til at analysere persondata, hvor det kan påføre tab, eller til tildeling af f.eks. ydelser. Og så er der risikoen for, at det kan misbruges til at skabe misinformation og lignende.

Det kræver en grundig analyse at sætte rammerne op på en måde, der dels beskytter borgerne mod misbrug og skade, dels gør det muligt at være innovativ og udnytte teknologiens potentiale til gavn for os alle sammen. Der er netop afsluttet et arbejde i EU, hvor man har landet en aftale om en AI-forordning, som vi i disse dage venter på den konkrete og endelige ordlyd af. Og det giver rigtig god mening, da der er tale om en teknologi, der i mine øjne bedst reguleres på internationalt niveau.

I Radikale Venstre mener vi, at den rette fremgangsmåde er at følge EU-sporet. Vi vil også opfordre ministeren til, så snart detaljerne er kendt, at se på, hvordan vi kan gå i gang med at implementere forordningen i Danmark. Det er et stort arbejde, som givet kræver tid og ekspertise. Men vi ser ikke behov for at starte noget parallelt op eller gå længere end EU. Vi ser også frem til forhandlingerne om digitaliseringsstrategien, som jo med lidt forsinkelse starter i morgen, og hvor rammer for anvendelsen af AI også er ét element blandt flere andre.

Derudover deler vi ikke ønsket om et udvidet forsigtighedsprincip, som det bliver nævnt i beslutningsforslaget her. Ja, kunstig intelligens kan misbruges bevidst, eller det kan gøre skade ubevidst på grund af skævheder i data eller en dårlig programmering. Men formålet med forordningen er jo netop at imødegå præcis det problem. Vi skal heller ikke sætte yderligere barrierer op, der er til skade for virksomheder eller forskningsinstitutioner, der skal kunne arbejde med kunstig intelligens og skabe nye innovative løsninger på de problemer, vi står over for.

Når det er sagt, er vi helt enige med forslagsstillerne i, at man selvfølgelig godt allerede nu kan gå i gang med at efterleve den vejledning på området, som f.eks. Datatilsynet har lavet, i forhold til den offentlige sektors anvendelse af kunstig intelligens – og som sagt også i, at vi hurtigst muligt går i gang med at implementere forordningen, når vi kender detaljerne. Men risikoen er jo, hvis vi starter med noget nu, at vi kommer til at lave noget arbejde, som vi så skal lave om igen, når vi kender detaljerne i EU-forordningen.

Så derfor kan vi i Radikale Venstre ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak. Selv om vi har haft GDPR i 5 år, bliver loven, altså databeskyttelsesloven, jo stadig brudt af danske myndigheder. Det kan vi se ved, at Datatilsynet dumpede adskillige danske myndigheders brug af AI, og det er jo dermed også en slags overgreb på borgernes ret til privatliv. Det er jo, uagtet at vi har haft GDPR i ret mange år efterhånden. Der er det jo tydeligt, at der er brug for retningslinjer. Der er også stor ros til Datatilsynet for at gå ned ad den vej. Et andet eksempel fra beslutningsforslaget er jo, at Center for Cybersikkerhed ikke har lavet en risikovurdering af, hvad de her teknologier kan bruges til på en negativ og farlig måde i forhold til at destabilisere samfundet. Det ændrer sig jo ikke, i forhold til om der kommer en AI-forordning eller ej. Det er jo en ren dansk national kompetence.

Så er ordføreren ikke enig i, at der faktisk er ret mange ting, som vi godt kan gøre, og som giver mening at gøre, uagtet at der er en forordning på vej?

Ordføreren.

Jo, det var også det, jeg prøvede at sige. Der er dele af forslaget, som jeg synes giver mening, f.eks. at efterleve det, som Datatilsynet sagde omkring offentlige myndigheders anvendelse af kunstig intelligens. Det giver mening, at vi gør det nu og her. Og der er jo ingen borgere eller virksomheder for den sags skyld, der skal lide overlast, fordi man ikke efterlever dansk lov. Det er klart. Det kan vi godt gøre nu, og det mener jeg også man burde bede om. I forhold til misinformation omkring cybersikkerhedsdelen har ordføreren nok ret. Det ligger ud over, hvad der ligger i AI-forordningen, og det kunne man også sagtens kigge på. Så der er jo elementer, vi sagtens kan diskutere her, men overordnet set mener jeg, vi skal passe på ikke at sætte noget i værk, som kommer til at køre parallelt og muligvis skal omgøres, når vi kender detaljerne i forordningen.

Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang, så vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Næaste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, og i særdeleshed tak til ordføreren, fru Lisbeth Bech-Nielsen, der jo om nogen har kæmpet den kamp om alt, hvad der handler om digitalisering og kunstig intelligens, i snart en halv menneskealder, både på og uden for Christiansborg.

Jeg læste på et socialt medie her for nylig, hvor der blev diskuteret kunstig intelligens på Christiansborg, og en bekendt af mig havde skrevet i et kommentarfelt, at det dog var dejligt med kunstig intelligens på Christiansborg, for så var der dog nogen intelligens på Christiansborg. Spøg til side. Jeg synes, det er helt åbenlyst, at vi selvfølgelig har brug for at diskutere det her.

Jeg bliver en lille smule træt af, når vi har de her diskussioner, at der altid bliver henvist til et eller andet EU-spor, for når man tænker på, hvor vigtig den her dagsorden er, vil jeg sige: Hvad har vi lært af andre dagsordener, der er vigtige? Det er, at hvis de er så vigtige, er det en dum idé at overlade det til EU. Så er det i hvert fald noget, som vi har brug for at diskutere rigtig meget selv; det kan også være, at vi har brug for at diskutere det i EU-regi, men det giver enormt god mening, at vi også diskuterer det her. Det giver også mening, at Danmark som et af de mest digitaliserede lande i Europa selvfølgelig har en stærk stemme i det her blandt andre lande, og at vi har en minister, som er aktiv over for andre lande i det arbejde, der foregår i Bruxelles.

Så langt hen ad vejen er jeg enormt positiv over for SF's forslag. Jeg ved ikke, om det rigtige er at lande en beretning på det, eller om det er at sende det til afstemning. Det må ordføreren jo om. Men vi er faktisk meget positive over for nogle af de takter, der ligger i det. For opfindelsen af kunstig intelligens er måske en af de største opdagelser i menneskehedens nyere historie, noget af det, der vil ændre vores samfund allermest i de her år og i de kommende år i særdeleshed. Og der synes jeg og der synes vi i Dansk Folkeparti, at det er meget vigtigt, at der er en stærk politisk lovbaseret regulering – at det ikke er firmaer, der er på den anden side af jordkloden, der får lov til at sætte dagsordenen for, hvad man kan og ikke kan med kunstig intelligens, men at det er noget, hvor vi har noget gennemsigtighed, og også noget, hvor det er demokratiets spilleregler, der er afgørende for, hvordan den her teknologi vil udfolde sig. Det er det ene aspekt i det.

Det andet aspekt er, at den vestlige civilisation jo er i en enorm konkurrence med andre civilisationer, der måske tager nogle helt andre hensyn, end vi vil gøre – f.eks. det, der foregår i Kina i de her år, som også buldrer derudad og buldrer fremad, men som har nogle helt andre værdier, man lægger ned over den her nye teknologi.

Så min konklusion er, at der er mange gode ting i det her forslag, og det vil vi meget gerne arbejde videre med, og store dele af det kan vi for så vidt også støtte. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. For få år siden havde de færreste danskerne nok regnet med, at vi ville få kunstig intelligens helt ind på livet, som vi har det i dag. Idéen om maskiner, der kan tænke, har været en del af vores kollektive bevidsthed i lang tid. Da Steven Spielberg for over 20 år siden lavede filmen »A.I. Artificial Intelligence« om en barnelignende robot, der havde evnen til at elske, var der gået omkring 50 år, siden den britiske matematiker Alan Turing introducerede idéen om den tænkende maskine. Og den unge generation husker måske filmen »Wall-E«, som rejste spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være et menneske, og hvilken rolle teknologien skal spille i vores samfund.

Kunstig intelligens er altså en gammel idé, men noget har rykket sig. Vi er et helt andet sted i dag. Pludselig er kunstig intelligens blevet en teknologi, som bruges alle mulige steder i vores dagligdag, fra sprogmodeller, som kan skrive artikler, manuskripter, taler, koder og mails, til behandlinger i sundhedsvæsenet, og fra sagsbehandlinger hos offentlige myndigheder til kundeanalyser i virksomheder.

Vi står formentlig midt i en teknologisk revolution – midt i den – og vores lovgivning og vores digitale dannelse halter gevaldigt bagefter. Derfor er vi i Alternativet glade for, at SF i dag foreslår, at staten udarbejder retningslinjer og risikovurderinger for brugen af kunstig intelligens. Vi er kommet et stykke af vejen i den forstand, at Datatilsynet har udarbejdet retningslinjer, som går på beskyttelsen af personoplysninger, når man anvender kunstig intelligens. Her tror vi i Alternativet, at udfordringen består i at udbrede kendskabet til retningslinjerne og ikke mindst at uddanne folk i at indarbejde beskyttelsen af persondata, når man arbejder med kunstig intelligens, og når man i det hele taget arbejder med digitale systemer.

Vi har altså generelt brug for en langt bedre teknologiforståelse i den danske befolkning. Tag f.eks. et fag som forvaltningsret på en række af landets samfundsvidenskabelige uddannelser – det fag tror jeg trænger til en gevaldig opdatering – eller forståelsen af begrebet dannelse i grundskolen, som stadig ikke indeholder det store fokus på netop den digitale dannelse. Her er retningslinjer og risikovurderinger en forudsætning for det arbejde, men vi skal også videre end det, og det tror jeg sådan set at SF og Alternativet er ret enige om.

Jeg vil dog også sige, at vi i Alternativet ikke er helt enige med SF i, at kommunerne ikke må bruge AI-modeller til offentlig sagsbehandling, der involverer persondata. Det er i vores øjne en unødig indskærpelse, som kan forhindre gavnlig innovation til gavn for både de enkelte borgere, men også for samfundet i sin helhed. Tag f.eks. en AI-model, som kan forudsige ventetider i sagsbehandlingen, som både borgere og sagsbehandlere kan tage højde for i planlægningen af en indsats. Den type innovation vil formentlig ikke kunne lade sig gøre uden brug af persondata.

Alt i alt er mit budskab, at vi skal finde den rigtige balance, men vi synes grundlæggende, at beslutningsforslaget har den rigtige balance med fokus på retningslinjer og risikovurderinger og ikke mindst beskyttelsen af minoriteter. Det er rigtig fine forslag, og derfor kan Alternativet støtte forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Tak for alle de kloge ord og betragtninger. Jeg vil sige – og det er en selvkritik af, at det måske ikke står tydeligt nok i beslutningsforslaget – at når der er en kritik af AI-modeller i offentlig sagsbehandling, hvor der er personhenførbare oplysninger, så er det i forhold til det, der måske nok desværre er sket, nemlig at der er sagsbehandlere i kommuner, som måske tænker, at man da lige kan få ChatGPT til at udforme et svar til en borger, og så propper mailen fra borgeren ind i maskinen, fordi man uforvarende ligesom den her medarbejder i Samsung tænkte, at det var en smart måde at gøre det på. Det er jo nogle af de problematikker, som Datatilsynet også har kritiseret adskillige myndigheder for – og man siger: Husk nu, at GDPR og databeskyttelse altså også gælder i de her avancerede chatbots.

Så det her var bare en ren opklaring fra min side.

Ordføreren.

Tusind tak til ordføreren for at opklare det. Jeg er i det hele taget glad for, at ordførerens parti har det fokus på offentlig sagsbehandling. Der var en skandale i Holland for nogle år siden, som godt nok ikke nødvendigvis vedrørte kunstig intelligens – det kommer lidt an på, hvordan det defineres – men i hvert fald en avanceret computeralgoritme, så man på baggrund af computermodeller kunne give sanktioner til forældre, man mistænkte for at misbruge tilskud til daginstitutioner. Det viste sig at være meget fejlbehæftet; der var nogle forældre, der fik sanktioner, uden at de overhovedet havde gjort noget galt.

Udfordringen der var, at de offentligt ansatte ikke kunne forstå algoritmen; de forstod simpelt hen ikke det resultat, der kom ud. Og det er jo også noget af det, som jeg tror at vi i Alternativet sikkert er meget enige i, altså transparensen i det og det, at man kan forstå det output, man får fra computermodellen, og det kræver digital dannelse.

Er der ønske om en anden kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den sidste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for alle de kloge ord og betragtninger fra partierne, både dem, der støtter beslutningsforslaget, og dem, der ikke gør af forskellige årsager. Tak for de pæne ord om dele eller det meste af beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget handler jo om at pålægge regeringen at iværksætte et arbejde vedrørende kunstig intelligens, der medfører, at der udarbejdes retningslinjer, risikovurderinger og en retfærdighedsprinciperklæring for udviklingen og brugen af kunstig intelligens. Som man selvfølgelig godt kan læse ud af beslutningsforslaget, er det jo formuleret, før AI-forordningen faldt på plads, men jeg synes på ingen måde, det giver anledning til at trække beslutningsforslaget tilbage, for jeg mener, at de her elementer er nogle elementer, der supplerer forordningen, og vi har jo ikke engang aftaleteksten for forordningen endnu.

Vi ved af erfaring, at der går flere år, før forordninger får effekt, fordi borgere, virksomheder og organisationer først skal sætte sig ind i lovgivningen. Det er helt fair, men det betyder jo også, at vi de næste par år ikke har effektiv lovgivning, og som jeg har nævnt tidligere i dag, er der altså adskillige eksempler på, at vi har brug for at få nogle bedre retningslinjer.

Datatilsynet har dumpet adskillige danske myndigheders brug af AI og siger, at de simpelt hen ikke overholder databeskyttelsesloven og dermed overtræder borgernes og måske også nogle virksomheders ret til, at deres sensitive, personlige data ikke bliver misbrugt. Derudover har der også været et opråb fra ingeniørforeningen IDA, fra fagforeningen Djøf og fra en række eksperter, som siger, at vi simpelt hen har brug for at få klarlagt, hvordan man kan bruge nogle af de her teknologier og produkter, specielt på arbejdspladsen. Jeg har også henvist til det her eksempel med Samsung, som havde en medarbejder, der uforvarende i de tidlige dage med ChatGPT kom til at afsløre forretningshemmeligheder, fordi noget kode blev sendt ind i chatbotten – undskyld, jeg ved ikke, hvordan jeg skal oversætte det til dansk. Derfor er det her beslutningsforslag faktisk også ment som en hjælpende hånd til de virksomheder, som selvfølgelig gerne vil overholde loven og selvfølgelig gerne vil gøre det rigtige for deres ansatte og for deres kunder, men der er mange uafklarede spørgsmål her.

Et andet element i beslutningsforslaget er jo også det faktum, og det ved jeg, fordi jeg har spurgt, at vi har et Center for Cybersikkerhed, der simpelt hen ikke har lavet en risikovurdering af, hvad nogle af de her teknologier i værste fald kan misbruges til i forhold til misinformation, spredning af propaganda, destabilisering op til demokratiske valg og andet. Vi kunne jo se både med brexit og med det amerikanske valg i 2016, hvordan fjendtligsindede stater – det kunne være Rusland – og andre i høj grad har brugt sociale medier til at destabilisere. Når man kan det med sociale medier, og når man så nu ligesom får den ekstra påhængsmotor, der hedder avancerede sprogmodeller, chatbots osv., er risikoen også bare vokset det mere. Det er en stor bekymring, jeg har, og som jeg ved jeg deler med mange.

Det er rigtigt, som Alternativets ordfører var inde på, at det her jo ikke er nyt. Altså, diskussionen om kunstig intelligens er jo ikke ny. Men vi har alligevel set det sidste år, hvordan ret avancerede sprogmodeller og chatbots er blevet allemandseje, hvordan risikoen for at træde forkert med de her ret fantastiske værktøjer også er det større, og hvordan det også kan bruges ondsindet. Vi ved allerede i dag, at algoritmer sagsbehandler ude i kommunerne, at algoritmer udvælger, hvem der skal til jobsamtale, og at algoritmer er med til at vurdere, om du har ret til at få erstatning, eller hvordan dit forsikringsselskab skal behandle dig.

Vi ved jo også, at der er indbyggede bias og diskrimination i algoritmer, ofte ikke af ond hensigt, men fordi de selvfølgelig er lavet af mennesker, som så kommer til at videregive nogle bias, de har. Vi ved f.eks. i forhold til ansigtsgenkendelsesteknologi, at sorte mennesker, specielt sorte kvinder, bliver diskrimineret i høj grad, fordi de bias bliver videreført af hovedsagelig hvide mænd, som bygger de her produkter. Det er jo ikke af ond vilje, men det er noget, som kan risikere at krænke rigtig mange menneskers grundlæggende rettigheder.

Jeg tror, at jeg grundlæggende set ikke er bange for kunstig intelligens. Jeg er nok mere bange for dumme mennesker så at sige – mennesker, der enten uforvarende eller med ondt i sinde bruger nogle af de her meget, meget potente nye teknologier på en måde, der kan krænke deres medmenneskers grundlæggende rettigheder, som kan destabilisere hele samfund, og som bliver brugt som nye moderne våben i de geopolitiske konflikter, der er rundtom i verden. Det kan vi jo allerede se i dag. Danmark bliver angrebet hver eneste dag af fjendtligsindede stater gennem cyberangreb og misinformation, og der er det altså bare nogle meget, meget potente teknologier, vi nu ser ind i.

Jeg vil bare gerne gentage en sidste gang, at beslutningsforslaget skal ses som en hjælpende hånd til dem, der har bedt om den ude på uddannelsesinstitutionerne, i erhvervslivet og andre steder, for at få nogle retningslinjer nu. Det handler ikke om en ny lovgivning, der skal spænde ben for AI-forordningen, men simpelt hen nogle retningslinjer for, hvordan man bruger de her værktøjer, der kan så mange fantastiske ting, og også, hvordan man bruger dem på en god og ordentlig måde.

Det er også et bud på, at vi selvfølgelig bliver nødt til af vores efterretningstjenester at kræve, at der bliver lavet risikovurderinger af, hvordan det her kan påvirke vores samfund på en meget destabiliserende måde. Forestil jer, at der til næste folketingsvalg med et fingerknips kan produceres 200.000 falske twitterprofiler, som er så dygtigt udført, at ingen kan kende forskel, og at de alle sammen vil arbejde for at udbrede det budskab, at folketingsvalget er illegitimt. Altså, det er nogle redskaber, som vi ikke har set før, og som kan ødelægge den lim, der binder vores samfund sammen. Der er deepfakes, som kan betyde, at vi ikke længere tror på det, vi ser i medierne eller møder på nettet, og at mistilliden til medierne vil vokse. Det er nogle kolossale udfordringer, vi ikke har set før.

Det er slet ikke for at tage alt det fantastiske, de her teknologier også kan komme til at betyde for vores samfund i forhold til at kurere sygdomme, skabe redskaber til at hjælpe os i den grønne omstilling osv. osv., væk. Men fordi gevinsterne kan være enorme, kan vi jo ikke lukke øjnene for, at risiciene også er enorme.

Tak til jer alle sammen, og selvfølgelig en særlig tak til Danmarksdemokraterne, DF, Alternativet og Enhedslisten, der støtter det. Jeg synes, vi skal tage en diskussion i udvalget af, hvordan vi bedst kommer videre, for jeg tror egentlig, vi har en fælles målsætning om, at vi også politisk skal tage ejerskab over den her dagsorden, så vi kan høste gevinsterne af den og undgå de værste dystopiske udsigter ved det. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Tak for talen, og tak for at fremsætte forslaget. Nu kom ordføreren faktisk lidt ind på det, jeg ville spørge om, her til slut i sin tale, for som jeg sagde i min tale, og som jeg også hørte andre sige, bl.a. Liberal Alliances ordfører, så er der jo dele af forslaget, som jeg er enig i.

Noget af det, ordføreren nævner til sidst, omkring misinformation, og hvordan det f.eks. kan misbruges i forhold til valg, er noget af det, der bekymrer mig meget. Det er noget af det, hvor jeg ser en potentiel stor skadevirkning ved brug af kunstig intelligens. Så der er jo elementer, jeg er enig i. Der er dele, hvor jeg mener, at det ligger bedre, hvis vi venter på, at forordningen kommer og vi så får det implementeret ad den vej.

Så hvad tænker ordføreren er den bedste vej frem her? Kunne man gøre noget? For der er jo noget, vi gerne vil hjælpe hinanden til at blive bedre til i Danmark.

Ordføreren.

Det tror jeg da helt klart kan være en vej at gå, altså at vi sætter os sammen og siger: Okay, hvad kan vi opnå politisk enighed om skal håndteres i forordningen? Hvad kan vi begynde at gøre allerede nu? Og hvilke ting synes vi er vigtige, som forordningen ikke kommer til at håndtere?

Forordningen kommer jo ikke til at håndtere det faktum, at hvis der er nogen, der har ondt i sinde og vil bruge deepfakes og andre teknologier til at sprede misinformation og destabilisere vores samfund, så er det ligegyldigt, at vi har en forordning, for de er kriminelle og har ikke tænkt sig at overholde loven alligevel. Så det kommer ikke til at gøre nogen forskel, om man har en forordning eller ej. Og hvad gør vi for at sikre, at vi har nogle gode, stærke institutioner og medier, hvor folk fortsat vil søge hen for at få sand og troværdig information?

Altså, det er en kæmpe udfordring, som forordningen jo ikke kommer til at løse. Så jeg tror sagtens, vi kan finde fælles fodslag. Det er jeg i hvert fald interesseret i.

Spørgeren.

Jeg vil blot kvittere for det og sige, at det vil jeg se frem til at vi gør i udvalget, for jeg tror, der er bred enighed om, at der er store fordele, men der er også nogle risici, som vi selvfølgelig skal blive klogere på. Så det vil jeg se frem til. Tak.

Ordføreren.

I lige måde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen, SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)