B 32 - 2023-24 - Bilag 5: Beretning afgivet den 31. maj 2024

Epidemiudvalget 2023-24
B 32 Bilag 5
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 32

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Epidemiudvalget den 31. maj 2024

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af den danske håndtering af

covid-19-epidemien

[af Stinus Lindgreen (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL),

Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Lars Boje Mathiesen (UFG)]

1. Politiske bemærkninger

Udvalget

Udvalget (S, V, DD, LA, M, SF, KF, EL, RV, DF of ALT)

bemærker, at Mike Villa Fonseca (UFG), Lars Boje Mathie-

sen (UFG), Theresa Scavenius (UFG) og Jon Stephensen

(UFG), som ikke er medlemmer af udvalget, har oplyst, at

de bakker op om beretningen.

Fra den nye coronavirus SARS-CoV-2 ramte Danmark i

starten af 2020, og i de efterfølgende år blev der i Danmark

truffet en række beslutninger med stor indvirkning på sam-

fundet og den enkelte borgers dagligdag. Formålet var at

begrænse de negative effekter af den pandemi, der ramte

lande verden over.

Mange af disse beslutninger blev af oplagte grunde taget

på et ufuldstændigt grundlag, da der var tale om en ny virus,

hvor man ikke kendte alle de relevante detaljer om smitteve-

je, alvorlighed, sygdomsforløb, behandling, forebyggelse og

lign. Samtidig kunne man af gode grunde ikke altid præcist

vurdere, hvad effekten af de enkelte tiltag ville være.

Samlet set kom Danmark godt igennem pandemien målt

på både sygdomsbyrde og samfundsøkonomi, og de beslut-

tede tiltag havde opbakning fra en bred kreds af partier i

Folketinget. Undervejs blev der vedtaget en ny epidemilov,

der blev lavet tiltag for at sikre ordentlig parlamentarisk

kontrol med håndteringen, og der blev skrevet rapporter om

den tidlige fase af epidemien og anbefalinger om fremtidig

håndtering.

Selv om coronavirus naturligvis stadig florerer i en ny

og mindre alvorlig udgave, er vi nu på den anden side af

den alvorlige epidemi, og det er derfor et godt tidspunkt at

evaluere den samlede indsats. Målet skal være på centrale

områder at opsamle den læring og erfaring, vi har gjort

os. Udvalget pålægger derfor regeringen at igangsætte en

uafhængig evaluering. Regeringen skal med inddragelse af

Folketingets partier udpege en uafhængig forskningsleder,

der skal forestå evalueringen. Forskningslederen skal ikke

stå for evalueringen alene, men skal på eget initiativ kunne

inddrage både danske og internationale eksperter til at udfø-

re relevante analyser og undersøgelser, ligesom danske sty-

relser er oplagte samarbejdspartnere. Evalueringen forankres

på forskningscenteret VIVE.

Udvalget anerkender, at der siden coronaepidemien er

gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af hånd-

teringen. Det gælder først og fremmest den undersøgelse

af håndteringen af covid-19, som Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen lod gennemføre, og VIVE�½s rapport om

covid-19 på plejehjem og i hjemmeplejen, der også blev

gennemført på Folketingets foranledning.

Disse undersøgelser har fremskaffet værdifuld viden,

men dels blev de gennemført ret tidligt i pandemiforløbet,

dels er der en række problemstillinger, som ikke indgik i

dem. Det påpeges på denne baggrund, at der for fuldt ud

at kunne drage læring af forløbet 2020-2022 er behov for

en sammenfattende og systematisk vurdering af specielt de

sundhedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af ind-

satsen.

Det er nødvendigt at indsamle de relevante data om hånd-

teringen, så Folketing, regering og myndigheder er bedre

rustet ved den næste epidemi, der rammer landet. Her skal

evalueringen inddrage relevante internationale erfaringer for

at perspektivere den danske indsats i forhold til andre lan-

des håndtering. Det er i den sammenhæng væsentligt, at

flere vesteuropæiske lande har gennemført eller er i færd

med at gennemføre evalueringer af forløbet i de enkelte lan-

de. Ligeledes har verdenssundhedsorganisationen, WHO, og

EU’s center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme

ECDC, indsamlet data, der kan indgå i en dansk evaluering.

AX030297

B 32 - 2023-24 - Bilag 5: Beretning afgivet den 31. maj 2024

Målet er at gøre os alle klogere på, hvordan de forskellige

tiltag har virket, hvad de positive og negative konsekvenser

har været, og hvilke tiltag der har haft størst effekt på smit-

tespredning, hvilke der ville være relevante at indføre ved en

lignende epidemi, og hvilke der ikke kunne betale sig. Det

er også relevant at perspektivere i forhold til andre mulige

epidemier med sygdomme, der har andre sygdomsmønstre

og smitteveje, således at vi har et mere velinformeret bered-

skab klar, når en anden epidemi rammer os.

Når man har været igennem noget så omfattende, som

coronaepidemien uden diskussion var, vil det være en grov

forsømmelse ikke at opsamle viden og erfaring, så vi er

bedre rustet i fremtiden.

Udvalget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at

igangsætte en uafhængig evaluering af den danske covid-19-

håndtering med fokus på læring og erfaringsopsamling. Eva-

lueringen skal omfatte en sammenfattende og systematisk

vurdering af specielt de sundhedsmæssige og smitteinddæm-

mende aspekter af indsatsen:

1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom tests-

trategien og nedlukningerne på smittespredningen?

2. Hvilke indsatser havde den største betydning for at

inddæmme og begrænse smitte?

3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de

negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det

offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?

4. Hvilken kortsigtet og hvilken langsigtet effekt havde

de iværksatte tiltag på sygehusenes patientbehandling?

5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbe-

varing og organisering af værnemidler både nationalt og

internationalt?

6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret

2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccine-

indsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til

vaccinerne og på de offentlige udgifter til vaccinekampag-

nen?

7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til ud-

rulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølg-

ning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra syg-

dom, kommunikation og hjælp?

8. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de cen-

trale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som

havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod

covid-19?

Evalueringen skal tage bestik af relevante nationale

og internationale evalueringer, undersøgelser, afdækninger

m.m., der allerede er enten gennemført eller igangsat.

Udvalget foreslår til finansiering af evalueringen at af-

sætte op til 5 mio. kr. til at finansiere 1 års undersøgelse af

epidemien. Der er enighed om at prioritere midler i 2024

fra puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Pri-

oriteringen forudsætter tiltrædelse af et aktstykke i Finans-

udvalget, som partierne bag beretningen forpligter sig til at

stemme for.

Folketinget må efterfølgende tage stilling til, hvor meget

yderligere der skal afsættes for at komme i mål, hvis det er

nødvendigt med mere arbejde.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. november 2023

og var til 1. behandling den 1. december 2023. Beslutnings-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Epidemiudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-

ningsforslaget.

P.u.v.

Monika Rubin

formand