B 32 - 2023-24 - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

Epidemiudvalget 2023-24
B 32 Bilag 3
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 32

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 0. maj 2024

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om evaluering af den danske håndtering af

covid-19-epidemien

[af Stinus Lindgreen (RV), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Louise Brown (LA), Per Larsen (KF), Peder Hvelplund (EL),

Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Lars Boje Mathiesen (UFG)]

1. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

1. Ændringsforslag

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Socialistisk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-

kale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har stillet 1

ænddringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Socialistisk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet

Fra den nye coronavirus SARS-CoV-2 ramte Danmark i

starten af 2020 og i de efterfølgende år blev der i Danmark

truffet en række beslutninger med stor indvirkning på sam-

fundet og den enkelte borgers dagligdag. Formålet var at

begrænse de negative effekter af den pandemi, der ramte

lande verden over.

Mange af disse beslutninger blev af oplagte grunde taget

på et ufuldstændigt grundlag, da der var tale om en ny virus,

hvor man ikke kendte alle de relevante detaljer om smitte-

veje, alvorlighed, sygdomsforløb, behandling, forebyggelse

og lignende. Samtidig kunne man af gode grund ikke altid

præcist vurdere, hvad effekten af de enkelte tiltag ville være.

Samlet set kom Danmark godt igennem pandemien målt

på både sygdomsbyrde og samfundsøkonomi, og de beslut-

tede tiltag havde opbakning fra en bred kreds af partier i

Folketinget. Undervejs blev der vedtaget en ny epidemilov,

der blev lavet tiltag for at sikre ordentlig parlamentarisk

kontrol med håndteringen, og der blev skrevet rapporter om

den tidlige fase af epidemien og anbefalinger om fremtidig

håndtering.

Selv om coronavirus naturligvis stadig florerer i en ny

og mindre alvorlig udgave, er vi nu på den anden side af

den alvorlige epidemi, og det er derfor et godt tidspunkt at

evaluere den samlede indsats. Målet skal være på centrale

områder at opsamle den læring og erfaring, vi har gjort

os. Folketinget pålægger derfor regeringen at igangsætte en

uafhængig evaluering. Regeringen skal med inddragelse af

Folketingets partier udpege en uafhængig forskningsleder,

der skal forestå evalueringen. Forskningslederen skal ikke

stå for evalueringen alene men skal på eget initiativ kunne

inddrage både danske og internationale eksperter til at udfø-

re relevante analyser og undersøgelser, ligesom danske sty-

relser er oplagte samarbejdspartnere. Evalueringen forankres

på forskningscenteret VIVE.

Partierne anerkender, at der siden coronaepidemien er

gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af hånd-

teringen. Det gælder først og fremmest den undersøgelse

af håndteringen af covid-19, som Folketingets Udvalg for

Forretningsorden lod gennemføre, og VIVEs rapport om

covid-19 på plejehjem og i hjemmeplejen, der også blev

gennemført på Folketingets foranledning.

DokumentId

Journalnummer

B 32 - 2023-24 - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

Disse undersøgelser har fremskaffet værdifuld viden,

men dels blev de gennemført ret tidligt i pandemiforløbet,

dels er der en række problemstillinger, som ikke indgik i

dem. Det påpeges på denne baggrund, at der for fuldt ud at

kunne drage læring af forløbet 2020-22 er behov for en sam-

menfattende og systematisk vurdering af specielt de sund-

hedsmæssige og smitteinddæmmende aspekter af indsatsen:

1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom tests-

trategien og nedlukningerne på smittespredningen?

2. Hvilke indsatser havde den største betydning for at

inddæmme og begrænse smitte?

3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de

negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det

offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?

4. Hvilken kort- og langsigtet effekt havde de iværksatte

tiltag på sygehusenes patientbehandling?

5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbe-

varing og organisering af værnemidler både nationalt og

internationalt?

6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret

2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccine-

indsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til

vaccinerne samt på de offentlige udgifter til vaccinekampag-

nen?

7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrul-

ning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning

herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom,

kommunikation og hjælp?

8. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de cen-

trale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som

havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod

covid-19?

Det er nødvendigt at indsamle de relevante data om hånd-

teringen, så Folketing, regering og myndigheder er bedre

rustet ved den næste epidemi, der rammer landet. Her skal

evalueringen inddrage relevante internationale erfaringer for

at perspektivere den danske indsats med andre landes hånd-

tering. Det er i den sammenhæng væsentligt, at flere vest-

europæiske lande har gennemført eller er i færd med at

gennemføre evalueringer af forløbet i de enkelte lande. Li-

geledes har verdenssundhedsorganisationen WHO og EU’s

smitteagentur ECDC indsamlet data, der kan indgå i en

dansk evaluering.

Det foreslås at afsætte 5 mio. kr. fra posten 35.11.07

»Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19

m.v.« på Finansloven for 2024, der lyder på samlet 177,4

millioner kr. i 2024. Det foreslås at lade disse midler finan-

siere et års undersøgelse af epidemien, og Folketinget må

efterfølgende tage stilling til, hvor meget yderligere der skal

afsættes for at komme i mål, hvis det er nødvendigt med

mere arbejde.

Målet er at gøre os alle klogere på, hvordan de forskellige

tiltag har virket, hvad de positive og negative konsekvenser

har været, hvilke tiltag der har haft størst effekt på smitte-

spredning, hvilke der ville være relevante at indføre ved en

lignende epidemi, og hvilke der ikke kunne betale sig. Det

er også relevant at perspektivere til andre mulige epidemier

med sygdomme, der har andre sygdomsmønstre og smitte-

veje, således at vi har et mere velinformeret beredskab klar

til, når en anden epidemi rammer os.

Når man har været igennem noget så omfattende, som

coronaepidemien uden diskussion var, vil det være en grov

forsømmelse ikke at opsamle viden og erfaring, så vi er

bedre rustet i fremtiden.

3. Ændringsforslag

Ændringsforslag

At et

mindretal

(DD, LA, SF, KF, EL, RV, DF og ALT),

tiltrådt af <>:

Til teksten

Teksten affattes således:

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af det-

te folketingsår at igangsætte en uafhængig evaluering af

den danske covid-19-håndtering med fokus på læring og

erfaringsopsamling. Evalueringen skal omfatte en sammen-

fattende og systematisk vurdering af specielt de sundheds-

mæssige og smitteinddæmmende aspekter af indsatsen:

1. Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom tests-

trategien og nedlukningerne på smittespredningen?

2. Hvilke indsatser havde den største betydning for at

inddæmme og begrænse smitte?

3. I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de

negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det

offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?

4. Hvilken kort- og langsigtet effekt havde de iværksatte

tiltag på sygehusenes patientbehandling?

5. Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbe-

varing og organisering af værnemidler både nationalt og

internationalt?

6. Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret

2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccine-

indsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til

vaccinerne samt på de offentlige udgifter til vaccinekampag-

nen?

7. Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrul-

ning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning

herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom,

kommunikation og hjælp?

8. Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de cen-

trale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som

havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod

covid-19?«

[Beskrivelse af evalueringen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne anerkender, at der siden coronaepidemi-

en er gennemført undersøgelser af forskellige aspekter af

håndteringen. Disse undersøgelser har fremskaffet værdifuld

viden, men dels blev de gennemført ret tidligt i pandemi-

forløbet, dels er der en række problemstillinger, som ikke

indgik i dem. Forslagsstillerne påpeger på denne baggrund,

B 32 - 2023-24 - Bilag 3: 2. udkast til betænkning

at der for fuldt ud at kunne drage læring af forløbet 2020-22

er behov for en sammenfattende og systematisk vurdering

af specielt de sundhedsmæssige og smitteinddæmmende

aspekter af indsatsen. Ændringsforslaget beskriver nærmere,

hvad der skal være omfattet af evalueringen.

Forslagsstillerne foreslår til finansiering af evalueringen

at afsætte 5 mio. kr. fra posten 35.11.07 »Reserve til håndte-

ring af udfordringer i lyset af COVID-19 m.v.« på Finanslo-

ven for 2024, der lyder på samlet 177,4 mio. kr. i 2024. Det

foreslås at lade disse midler finansiere et års undersøgelse af

epidemien, og Folketinget må efterfølgende tage stilling til,

hvor meget yderligere der skal afsættes for at komme i mål,

hvis det er nødvendigt med mere arbejde.

Forslagsstillerne henviser i øvrig til forslagsstillernes po-

litiske bemærkninger.

4. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 3. november 2023

og var til 1. behandling den 1. december 2023. Beslutnings-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Epidemiudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Frederik Vad (S) Maria Durhuus (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

Monika Rubin (M)

fmd.

Henrik Frandsen (M) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)

nfmd.

Louise Brown (LA)

Steffen Larsen (LA) Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Runa Friis Hansen (EL) Stinus Lindgreen (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)