Tak for ordet, og tak for debatten – og en særlig tak til alle de partier, som har valgt at bakke forslaget op. Det er vi i SF og Danmarksdemokraterne rigtig glade for, og det blev jo alligevel til en række partier. Det er ikke sikkert, jeg har styr på dem alle sammen, men det var i hvert fald Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Så man kan sige, at der er partier fra begge fløje, som kan se god fornuft i at gøre et landdistriktsfilter obligatorisk.
Når det er en god idé, er det selvfølgelig, fordi det ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang i dag. Enhver kan sige sig selv, at når det kun bruges i 22 ud af over 600 forslag, så er det nok ikke et retvisende billede af, hvor mange steder man burde have lavet et landdistriktsfilter.
Jeg plejer tit at sige, at når vi tænker landdistriktspolitisk, er det altid et skridt frem og to tilbage. Når jeg siger det, er det, fordi vi jo hele tiden leder efter forslag, som kan gøre, at vi får mere bosætning og flere arbejdspladser, men samtidig er der også tit en udvikling, som gør, at vi med den anden hånd trækker selv samme muligheder ud af landdistrikterne. Det er jo den udvikling, som det vil være godt at have blik for. Den meget voldsomme centralisering, vi har set over de senere år, og som der nu også er nogle tendenser til at vi prøver at lave en modvægt til, burde vi jo have opdaget. Et landdistriktsfilter kunne have hjulpet os i den situation, er jeg overbevist om. Det ville kunne have oplyst os om konsekvenserne. Og ja, det er da rigtigt, som fru Susie Jessen siger, at man nogle gange kan få nogle brancheorganisationer til at regne på nogle tal for en, men alle ved jo også godt, at med den arbejdsmængde, vi har i Folketinget, er det måske ikke altid muligt at få rakt ud til lige præcis de organisationer, som kan hjælpe en med det. Det burde være en fast bestanddel, at man sådan set bare kan slå det op i lovforslaget.
Men jeg er også godt klar over, at det jo er en ubekvem sandhed at blive mødt af, når man får en landdistriktsvurdering, eller det kan det i hvert fald være. Det kan jo være, at man får at vide, at det er et forslag, som har nogle dårlige konsekvenser for landdistrikterne, og det kan da være vældig irriterende, hvis man gerne vil have en landdistriktsprofil og i hvert fald syne af, at man gerne vil gøre noget for landdistrikterne. Det er jo heller ikke sådan, hvis man får en landdistriktsprofil, at man nødvendigvis skal undlade at gøre det, som lovforslaget siger. Det kan jo godt være, at man nogle gange med åbne øjne må sige, at lige præcis her er forslaget så vigtigt, at man gennemfører det alligevel, og man ved godt, at det har utilsigtede konsekvenser for landdistrikterne. Men ved hele tiden at holde sig lidt i mørket og fedtspille lidt med vurderingerne er der jo en stor risiko for, at vi får vedtaget noget, som har dårlige konsekvenser for landdistrikterne, og det er historien altså fuld af.
For nylig har jeg været med til at forhandle domstolsaftale som retsordfører. I den her domstolsaftale lå der en lille vurdering af alle de der små retsafdelinger, som man har. De hedder bitingssteder, nogle steder hedder det retskontorer. Sådan et har man f.eks. i Haderslev og i Tønder. Landsretten har bitingssteder mange steder. Der stod sådan set – der har siddet et udvalg og kigget på det her – at det var retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at nedlægge det hele. Det kunne man godt gøre. Men hvad vil det betyde for de borgere, som pludselig får længere til en retsafdeling? Så havde man sådan et fint forslag om, at man da lige kunne lægge det ind i et strukturudvalg. Men enhver ordfører i Folketinget ved godt, at når det først er et strukturudvalg, der har kigget på alle de her små retsafdelinger, så er det sikkert som amen i kirken, at så får vi også et forslag, som i sidste ende vil lukke måske ikke alle, men nogle bitingssteder.
Det endte vi med at få forpurret. Men jeg tror da også, at det var vigtigt, at der sad nogle landdistriktsordførere i den kreds, som rent faktisk opdagede, hvad det var, der var ved at ske her. Så heldig kan man ikke altid være, og hvis man ikke er så heldig, at der sidder landdistriktsordførere, ville det jo være rart med en landdistriktsvurdering af lige præcis den slags, når det engang bliver fremlagt som lovforslag i Folketinget. På den måde tror jeg altså desværre, at der er rigtig mange ting, som glider lidt under radaren, fordi man ikke har det her landdistriktsfilter som en obligatorisk løsning.
Jeg er ikke enig med ministeren, når han siger, at det bare er symbolsk med den her vurdering. Han vil godt nok ikke afskaffe den ordning, vi har, så det må jo være fint nok i de lovforslag, hvor det så bliver lavet. Det er derfor, jeg ikke helt kan forstå, at man så ikke synes, at det faktisk skal laves i alle lovforslag.
Det er jo rigtigt, som ordføreren for Liberal Alliance siger, at det ikke er relevant, når man laver en samtykkelov. Den landdistriktsvurdering tror jeg er hurtigt lavet, og så kan man bare skrive: Nul virkning. Så det tror jeg egentlig ikke er så problematisk.
Jeg sad og talte op under postloven, den nye postlov, som vi jo ved har haft udfordringer i forhold til landdistrikter, at der har man lavet ikke færre end ni vurderinger; ni forskellige vurderinger af, hvad det her betyder for økonomien, hvad det betyder for erhvervslivet, hvad det betyder for klima, hvad det betyder for miljø, hvad det betyder for administration, EU-ret og alt mulig andet. Men der er ikke en landdistriktsvurdering, og jeg tror ikke, det kan være forbigået nogens opmærksomhed, at her er et problem. Det kunne da have været interessant at høre, hvad ministeriets vurdering af udfordringerne egentlig er. Dem har vi så fået fra Sammenslutningen af Danske Småøer, og det er jo heldigt, at der af og til er nogen, der skriver til os, hvis de opdager, hvad der er på spil i en lovgivning. Men det er jo heller ikke altid, at alle opdager det, og det er derfor, det er så vigtigt.
Jeg vil så også sige, at der er flere ordførere, der heldigvis anerkender, at der nok kan være en udfordring her, inklusive Venstres ordfører, som jo i hvert fald synes, at 3 pct. nok ikke er helt retningsvisende for antallet af landdistriktsvurderinger, der burde blive lavet. Hvad løsningen så kan være, svæver nok lidt mere i det uvisse. Jeg synes jo, at den gode løsning vil være at gøre det obligatorisk. Det ville jo i hvert fald løse udfordringerne med det samme.
Men jeg lytter mig til, at der er partier, som også gerne vil arbejde videre, selv om de ikke direkte støttede, bl.a. f.eks. Det Konservative Folkeparti, og det synes jeg sådan set også er godt. Så måske skal vi prøve at se, om vi i en eller anden udstrækning kunne lande en beretning, i hvert fald som minimum, blandt de partier, som er optaget af det, og man kan jo håbe på, at regeringspartierne også vil gå ind i det arbejde. For det er i hvert fald meget, meget sikkert, at der er lovforslag i dag, som ikke bliver landdistriktsvurderet, men som burde være det.
På den måde bliver det jo meget en gentagelse af de tidligere debatter, jeg selv har haft om det her. Jeg tror, det var i 2015, vi havde det her forslag på, og så blev det jo så til noget i 2017, ikke helt i den form, som vi drømte om, og nu har vi så sammen med Danmarksdemokraterne i fællesskab fremsat forslaget igen. Under alle omstændigheder tænker jeg det er godt at have debatten, fordi debatten nogle gange flytter noget, i hvert fald på sigt, og her er, synes jeg, en god sag.
Det er ikke, sådan som ministeren siger, at det ikke er noget, som vil hjælpe landdistrikterne. Den opfattelse deler jeg ikke, og jeg er sikker på, at i Landdistrikternes Fællesråd, som jo også har talt varmt for det her forslag, ved man godt, at det er noget, der vil hjælpe landdistrikterne. I hvert fald vil vi få nogle lidt bredere debatter, tror jeg, om konsekvenserne af forskellige lovforslag, hvis vi havde lidt mere landdistriktsvurdering. Tak for ordet.