Det næste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af landdistriktsfilteret ved ny lovgivning.

Af Susie Jessen (DD) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

(Fremsættelse 03.11.2023).

Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Fru Susie Jessen. Det var lige før, ordføreren bare kunne være blevet stående heroppe. Værsgo.

Nu skal vi til noget, som næsten er lidt af det samme; det er lidt ned ad samme vej. Det er helt åbenlyst, at der her fra Christiansborgs side ikke altid er blik for, hvordan lovgivningen, som vi foretager herinde, påvirker balancen mellem land og by.

Når vi ser, hvordan den nuværende regering ikke som udgangspunkt har blik for landdistrikterne og de store udfordringer, som vi ser, med faldende fødselstal, færre i beskæftigelse, skævhed i velfærden, dårligere infrastruktur og meget mere, er det virkelig afgørende, at vi i endnu højere grad er oplyste om, hvilke effekter lovgivningen har på balancen mellem land og by.

Det er vi heldigvis flere der er enige om, og selv om vi er partier, der i det daglige er ret forskellige, fremsætter vi sammen med SF det her beslutningsforslag om en obligatorisk brug af landdistriktsfilteret ved ny lovgivning, så vi her på Borgen i fremtiden i endnu højere grad kan tage beslutninger i fuld bevidsthed om, hvilke konsekvenser lovforslagene har.

I dag er det nemlig sådan, at lovforslagene kun bør vurderes. De skal ikke vurderes. En evaluering fra Indenrigs- og Boligministeriet fra 2021 viste, at filteret er blevet brugt alt for lidt. Kun på 22 ud af 698 fremsatte lovforslag blev det brugt. Det vil vi gerne lave om på. Vi håber virkelig, at I øvrige partier i Folketinget vil være med til det her. Vi ser frem til debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for at se, at der er mange partier, der deler regeringens høje ambitionsniveau på landdistriktsområdet. Det opfatter jeg udelukkende som noget positivt, og jeg anser det for en bunden opgave for mig selv som minister for byer og landdistrikter at gøre det endnu bedre at bo, leve og arbejde i hele landet. Derfor hilser jeg også gode idéer og gode initiativer velkommen, så vi sammen kan komme i mål med den ambition.

SF og Danmarksdemokraterne foreslår her i dag, at det skal være obligatorisk at bruge landdistriktsfilteret ved ny lovgivning, og det kan man jo mene er ganske sympatisk. Man kan også mene, det er klogt. Det er faktisk så klogt, at det allerede i dag er obligatorisk. Lige siden landdistriktsfilteret blev indført i 2017, har det nemlig været pålagt alle ressortministerier at foretage en konsekvensanalyse af, hvilken indvirkning en ny lov har på regioner og landdistrikter.

Så landdistriktsfilteret indgår allerede i ministeriernes lovgivningsarbejde, og det betyder sådan set også, at beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne og SF ingen betydning vil få for landdistrikterne, i hvert fald ikke nogen positiv betydning. For hvis det her bliver stemt igennem, vil det vel egentlig bare have den effekt, at vi skal ansætte nogle flere administratorer i ministerierne i København til at sidde og skrive noget ind i et lovforslag, og det er vel lidt kontraproduktivt i forhold til den debat, vi netop har haft, hvor vi har ønsket mindre bureaukrati i København.

Hvorfor ikke bare holde os til den struktur, vi har i dag, hvor det er obligatorisk at skrive det i lovforslaget, når ministeriet vurderer, at det har noget væsentligt at notere ned? Det synes jeg er fornuftigt, for den eneste reelle konsekvens af det her beslutningsforslag vil være, at vi gør noget af det, som vi som regering er sat i verden for at bekæmpe, nemlig skaber noget unødigt bureaukrati, i øvrigt noget unødigt bureaukrati i København.

Jeg skal ikke afgøre, hvordan andre partier ser på sagen, men jeg er selv ret afklaret med, at jeg langt hellere vil bruge midler og prioritere at bruge penge på at udvikle vores landsbyer, på at rulle bredbånd ud i landdistrikterne og på at sikre god lægedækning, også der, hvor der er længere mellem husene, frem for at ansætte embedsmænd, der blot skal sidde og skrive noter om konsekvenser, som de i øvrigt vurderer ikke er væsentlige.

Det står i øvrigt også i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at tage et opgør med både unødvendige regler og bureaukrati, og det her forslag vil gøre det modsatte. Jeg deler forslagsstillernes intention om at gøre noget godt for landdistrikterne, men jeg mener sådan set, at det her forslag ikke opfylder den målsætning, nærmere tværtimod, og derfor kan vi fra regeringens side ikke støtte forslaget.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, at det er obligatorisk nu. Når man vurderer, at der er noget væsentligt at notere ned, så bruger man et landdistriktsfilter, ja, men det gør man jo ikke, for der har været en analyse af, at mellem 2017 og 2020 er det kun blevet brugt i 22 ud af i alt 698 fremsatte lovforslag. Så det bliver jo ikke brugt. Det er det, der er problemet, og det er det, vi gerne vil gøre op med.

For mit vedkommende ville det da have været virkelig, virkelig rart, f.eks. da vi diskuterede lastbilafgifter, at få en vurdering af, hvilke konsekvenser det ville have for landdistrikterne. Jeg er også helt overbevist om, at det vil give rigtig god mening, når vi skal diskutere CO2-afgifter lige om lidt. Så det er jo ikke rigtigt, at det allerede er obligatorisk, for det bliver ikke brugt, fordi man vurderer, at man ikke behøver at bruge det, i alt for mange tilfælde.

Det undrer mig også, at ministeren har den her holdning, for da vi havde den her landdistriktsredegørelsesdebat og fru Jette Gottlieb spurgte til netop det her, var ministeren åben for at indføre et landdistriktsfilter. Så hvad er det, der er sket i løbet af de – hvad er det – 2 uger, der er gået, siden vi snakkede om det her sidst i Folketingssalen?

Ministeren.

Så vidt jeg husker, og jeg kan huske forkert, diskuterede fru Jette Gottlieb og jeg ved redegørelsen mest lige præcis det forslag, fru Jette Gottlieb også var på talerstolen i dag og tordne imod. Men jeg kan jo huske forkert.

Altså, det er obligatorisk for ressortministerierne at foretage en konsekvensanalyse af, hvilken indvirkning lovgivning vil have på regioner og landdistrikter. Det er sådan, reglerne er i dag. Det, SF og Danmarksdemokraterne foreslår her i dag, er så, at hvis det så ikke har nogen indvirkning, skal vi bruge tid og penge på, at det bliver skrevet ind i loven. Det kan jeg bare ikke se vil medføre andet end bureaukrati og ekstra spild af skatteborgernes penge.

Det her er jo en af årsagerne til, at vi ser de der knopskydninger i den offentlige sektor, som vi alle sammen står og harcelerer imod, hvor der bliver ansat en masse administrativt ansatte, hvis arbejde ikke giver skatteborgerne værdi for pengene. Det er, fordi sådan nogle forslag her bliver fremsat, formentlig for at lave en eller anden symbolsk markering af, at man gerne vil noget for landdistrikterne, men jeg frygter, at det fører til spild af skatteborgernes penge, og det er min opgave at stå vagt om dem.

Spørgeren.

Det er jo netop ikke symbolik, når det er, at vi har set, at der er lovgivning, der er blevet foretaget herinde på Christiansborg, uden at der har været en ordentlig vurdering af, hvilke konsekvenser det har for landdistrikterne. Vi så det med postloven. Der kunne det have været rigtig rart med en vurdering i lovgivningen; det blev ikke brugt her. Vi så det med lastbilafgifterne, som jeg nævnte før.

Vi havde det godt nok med L 62 – tak for det. Men problemet er jo, at det ikke bliver brugt, og vi får ikke nogen mulighed for gennemsigtighed, i forhold til hvilke påvirkninger der er af landdistrikterne i det lovgivningsarbejde, som vi sidder og foretager her, og det er dybt problematisk, og det undrer mig, at ministeren ikke kan se det.

Ministeren.

Selv tak, altså for det med L 62. Jeg bliver nødt til at holde fast i, at hvis man gerne vil hæmme statens bureaukrati og man gerne vil have nedbragt antallet af administratorer i den offentlige sektor, og der er nærmest ikke nogen partier, der ikke siger, at de vil det, så er det jo sådan nogle forslag her, man skal begrænse.

For det er jo ikke omkostningsfrit at sige, at nu skal vi pålægge ekstra administrativt arbejde for noget, der i øvrigt allerede bliver gjort i dag. Det vil føre til, tror jeg, mere spild af skatteborgernes penge, flere administrativt ansatte i København, og det er jeg ikke tilhænger af.

Tak. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

I forvejen laver man jo økonomiske vurderinger, EU-vurderinger, klimavurderinger og miljøvurderinger af forslagene. Betyder det så, at ministeren synes, at dem skal man så også ophæve? For der laver man det jo stort set altid; jeg har siddet og slået efter i nogle forslag.

Jeg synes jo, det f.eks. ville være utrolig relevant, at når man laver en postlov, som i øvrigt skaber ret stor furore på øerne, fordi man selvfølgelig er bange for postforsyningen dér, laver man en landdistriktsvurdering, men det har man ikke gjort. Mener ministeren ikke, at det kunne have været relevant at få en vurdering i det tilfælde, og giver det så ikke mening at have en obligatorisk vurdering? Hvis der ikke er nogen påvirkning, er det jo bare det, man kan skrive. Det kræver vel ikke så meget. Pointen er bare, at det stort set ikke bliver brugt, og der er jo mange forslag, som risikerer at påvirke landdistrikterne. Det er vel også derfor, vi har set, at vi har fået en centralisering, der er gået amok. Det var jo, fordi vi ikke havde blik for, hvad det var, vi rent faktisk gjorde.

Ministeren.

Først vil jeg nævne det faktuelle. Siden 2017 har alle ministerier været pålagt at lave en konsekvensanalyse af, hvordan deres lovgivning påvirker regioner og landdistrikter, så det sker allerede i dag.

Så siger man, at det jo ikke er så meget, men det er sådan, det her bureaukrati er opstået. Det er mange bække små og et lille forslag her og der, hvor man siger, at man ikke påfører særlig meget ekstra bureaukrati. Det er et lille forslag her og der og en lille smule ekstra bureaukrati, jo ofte med nogle intentioner om at vise politisk, at man går op i et emne. Det kan være økonomi, klima eller landdistrikter. Men i sidste ende fører det jo bare til, at skatteborgerne skal betale for det her, og det fører til flere administrativt ansatte. Derfor bliver der også nødt til en gang imellem at være nogen, der siger, at selv om det i den enkelte sag kan virke opportunt bare at sige, at det er jeg med på, er vi også nødt til at have helhedsblikket for, hvordan vi sikrer, at vi ikke bare påfører mere unødvendigt bureaukrati og flere byrder til de i forvejen højt plagede skatteborgere. Det er så den rolle, jeg og regeringen påtager os i dag.

Spørgeren.

Jeg har stor respekt for ministerens rolle, og at han har gjort sig til en slags afbureaukratiseringspatriot, eller hvad man kan sige. Men en af udfordringerne er jo, at vi har fået ganske meget centralisering. Det har vi set, og det påvirker landdistrikterne rigtig meget.

Hvis nu vi havde fået landdistriktsvurderinger af de ting, som vi rent faktisk foretog os, og som førte til den her meget voldsomme centralisering, kan man vel ikke afvise, at vi af og til ville have stoppet op og sagt: Hov, det gav måske ikke mening at gennemføre det her, eller måske skulle vi gennemføre det på en anden måde. Det er jo egentlig bare det, vi siger. Her vil vi kunne få en vurdering, og så kan vi i det mindste med åbne øjne se, hvad det er, vi gør, når vi gennemfører lovgivning.

Ministeren.

Jeg er imod den tendens, vi har oplevet, med en stigende centralisering, og hvis der lå et forslag foran mig, som jeg vurderede ville imødegå det, ville jeg støtte det. Men det her forslag imødegår ikke centralisering. Det her forslag skaber bare unødvendigt bureaukrati. Selv om det selvfølgelig kan virke opportunt at sige, at det støtter man bare, så kommer alting jo med en pris. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag, for jeg er ret overbevist om, at det ikke vil hjælpe på den udfordring, som jeg faktisk tror SF og regeringen ser ret ens på i det her tilfælde.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det, ministeren siger, giver bare ikke mening, ud over hvis det er, fordi ministeren mener det djøf-filter, der ligesom skal være, inden folketingsmedlemmerne må se en allerede udført analyse, for det er det, ministeren siger. Ministeren siger, at der sidder folk allerede nu og laver analysen, hvorefter en af dem vurderer, om folketingsmedlemmerne skal se den. Det kan ikke være kæmpemæssigt bureaukratisk at tage en allerede lavet analyse og vedhæfte den lovforslaget. For bekymringen herfra kommer jo af, at det stadig væk for det meste er Folketinget, der skal lave lovene, ikke? Man skulle synes, at alle havde en interesse i, at vi var mest muligt oplyste herinde.

Der er sket en centralisering; det kunne vi se ved behandlingen af det sidste forslag. Der er kommet 10.000 flere statslige arbejdspladser i København, og 5.000 er blevet udflyttet. Så der sker en centralisering, og den tror jeg faktisk helt ærligt ministeren gerne ville være med til at ændre på. Vi skal ikke have mere bureaukrati; det er jeg også enig med ministeren i. Men det er en analyse, der er lavet, og så er der et djøf-filter på, hvor det vurderes, om folketingsmedlemmerne må se den. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at man kan indtage begge synspunkter. Jeg mener ikke, at man kan have det synspunkt, som Nye Borgerlige giver udtryk for her, og sige, at man gerne vil bekæmpe bureaukrati og unødvendigt papirarbejde, og i øvrigt også sige det meget højlydt på sociale medier og i kampagner, altså at man går til kamp mod bøvlet, og at man går til kamp mod administratorerne, og samtidig støtte et forslag som det her, for det kommer jo med en pris.

Nu skal jeg jo ikke lave mere bureaukrati ved at gå hjem at bede embedsmændene om at lave en økonomisk vurdering af, hvor mange ekstra mennesker det her vil kræve. Altså, min helt klare vurdering, og det er snusfornuft, og det kan man godt have, selv om man er født øst for Storebælt, er, at det her vil medføre mere bureaukrati. Det tror jeg også dem, der sidder derhjemme og lytter med nu, egentlig godt kan gennemskue. Derfor støtter vi det ikke.

Spørgeren.

Det ville vel måske kræve nogle ekstra sider af os, der printer det ud, for analysen er lavet; det har ministeren selv sagt. Venstre skal stadig væk passe på med at irettesætte Nye Borgerlige for at sige noget. Venstre var ikke helt vilde med statsministeren og sidder jo i ministerbiler nu. Så skal vi ikke bare lige slå helt fast, at i Nye Borgerlige siger vi stadig væk, hvad vi tænker, og gør, hvad vi siger, og vi skal nok finde de 180.000 kr. derudover, for det er ikke der, vores bureaukratiproblem er. Problemet er dem, der sidder og laver et djøf-filter nu for ministeren. Ministeren har tilsyneladende informationen, ministerens ministerie har informationen, og Folketinget må ikke få den. Det er et djøf-filter, det er lukkethed, og det tjener ikke et folkestyre.

Ministeren.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål i det, andet end at vi gik fra en diskussion om ekstra bureaukrati, til at nu bedriver den her regering og alle tidligere regeringer, hvor det her forslag ikke har været vedtaget, åbenbart en ekstrem lukkethed i forhold til det her djøf-filter. Jeg er ikke sikker på, der var et spørgsmål.

Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg tænker meget snusfornuftigt, og når nu, ministeren siger, at det her foregår – det skal foregå; det er aftalt, at det foregår – så bliver jeg lidt underligt til mode, når jeg så hører, at det ikke må skrives ned. For vi ved godt, at det, der foregår, er noget, der tager tid.Men hvis det skal skrives ned og der skal skrives to linjer om det her i bemærkningerne til lovteksten, kan det godt være, at det måske tager 30 sekunder og kræver noget tryksværte. Det, der er forskellen, er jo, at det er forpligtende, hvis det står i lovforslaget, at der ikke er nogen konsekvenser.Derfor kan jeg se, hvis jeg tænker snusfornuftigt, at der kan være et problem for en regering i, at der står, at det ingen konsekvenser har, og man så året efter opdager, at det havde rigtig, rigtig mange konsekvenser og man derfor var nødt til måske at lave om på det efterfølgende. Og hvis der er noget, der kræver ekstra indsats, så er det jo det.

Så det, jeg spørger ministeren om, er: Vil der nu udgå en ministeriel befaling om, at den slags vurderinger ikke skal ske mere, så det derfor forsvinder helt? Eller vil det være muligt at støtte, at man skriver dét ned, man har vurderet?

Ministeren.

Nej og nej. Først og fremmest kan jeg ikke give de her slags befalinger. Det kunne være sjovt. Jeg kunne sikkert finde på en masse spændende ting at gøre det med, og fru Jette Gottlieb kunne sikkert også komme med en vis inspiration.

Jeg har ikke tænkt mig at lave om på den regel, der blev indført i 2017 om, at der skal laves en konsekvensanalyse af, hvilken indvirkning en lov har på regioner og landdistrikter. Det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, men jeg har heller ikke tænkt mig at indføre et nyt bureaukratisk led, som vil koste skatteborgerne flere penge, og som vil føre mere bureaukrati med sig. For jeg synes, det er den forkerte vej at gå, og jeg synes nogle gange, at vi i det her samfund bliver nødt til at have en diskussion om, om alle udfordringer, vi oplever i vores samfund, kan løses, ved at vi laver en ny regel, en ny lov eller et nyt stykke bureaukrati. For jeg tror bare, det i sidste ende medfører, at flere og flere af skatteborgernes penge går til noget, som de egentlig ikke oprindelig ønskede de skulle gå til. Derfor støtter vi heller ikke det her forslag. Jeg tror ikke, det vil hjælpe landdistrikterne. Jeg tror ikke, det vil hjælpe skatteborgerne.

Spørgeren.

Så vil jeg sige, at min snusfornuftige diagnose er, at det ikke er det, der er problemet, overhovedet. For det er jo ikke velbegrundet, hvad ministeren siger. Det kan han også godt selv høre. Men det, der er tale om, er, at en regering ikke ynder at stemme for et beslutningsforslag, der er fremsat af oppositionen. Det kan jeg sådan set godt forstå. Det er ikke rart at gøre, men nogle gange er det praktisk og snusfornuftigt.

Ministeren.

Jeg har ikke noget imod at stemme for gode forslag fra oppositionen. Jeg synes bare ikke, at det her er et godt forslag. Altså, det her er et forslag, som ikke kommer landdistrikterne til gavn, men som vil sikre, at skattekronerne fra de skatteborgere, der bor i landdistrikterne, kommer til at tilgå statskassen, og efterfølgende skal man så bruge dem på at ansætte administratorer i København. Det synes jeg er det modsatte af landdistriktsudvikling, og jeg har et ansvar, synes jeg selv, for at prøve at hæmme og nedbringe væksten i bureaukrati i den statslige administration. Det er derfor, at vi står, som vi gør, i forhold til det her forslag.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver bare sådan meget forvirret over ministeren. For ministeren starter med at sige, at det her skal man sådan set i forvejen. Men det tyder jo på, at man ikke gennemfører det, man skal, i forhold til at vi får det på skrift og det står i lovforslaget. Så hvad er det, der kommer til at koste ekstra, når der i dag jo er ansatte i ministeriet, som skal foretage den her vurdering? Det er det, jeg ikke helt forstår, når ministeren står på talerstolen og siger de ting, som ministeren sigerom, at det vil skabe mere bureaukrati, og samtidig siger, at det skal man i dag. Så det er altså lidt forvirrende.

Ministeren.

Jeg er ked af det, hvis jeg gør spørgeren forvirret. Det er ikke min intention. Siden 2017 har der skullet laves en konsekvensanalyse af, hvilken indvirkning en ny lov har på regioner og på landdistrikter. Det var det, jeg sagde. Så foreslår man så fra forslagsstillernes side at lægge et ekstra lag oven på det. Jeg bliver bare nødt til at sige – og nu kan jeg så sige det lidt hårdere – at det er naivt at tro, at man kan komme med sådan nogle forslag her, uden at det vil have en indvirkning. Hvem skal lave det? Skal der ansættes flere offentligt ansatte? Skal der allokeres flere skattekroner til det her, eller skal der ikke?

Når man kommer med sådan nogle forslag, har det selvfølgelig en effekt, og i det her tilfælde vil effekten jo være, at der skal bruges flere skattekroner på at ansætte nogle mennesker til at foretage et bureaukratisk og administrativt arbejde i ministerierne i København. Det synes jeg er en forkert udvikling, og jeg er ret overbevist om, at vi kan bruge skattekronerne på en bedre måde, hvis vi gerne vil udvikle vores landdistrikter.

Fru Karina Adsbøl.

Skal jeg så forstå på ministeren, at man heller ikke vil udvikle det, der er i dag?Er det, som debatten i dag har vist i forhold til kilometerafgiften, i forhold til postloven og alle de ting, der nu er, ikke noget, som ministeren tager alvorligt, sådan at man, når man fremsætter lovforslag, ligesom kigger på, hvad det egentlig får af betydning for vores landdistrikter? Altså, jeg tænker, at ministeren som ny minister jo vil være interesseret i netop at være minister for landdistrikterne og gøre det så godt som muligt i forhold til landdistrikterne.

Ministeren.

Det er jeg. Det, landdistrikterne har brug for, er konkret lovgivning, der forbedrer deres muligheder for at udvikle sig og vækste og have gode sundhedstilbud og velfærdstilbud og private og offentlige arbejdspladser, så man kan leve gode liv i hele Danmark. Der er ikke et eneste landdistrikt, der får det bedre, hvis vi stemmer for det her beslutningsforslag – ikke et eneste. Men det er rigtigt, at der ville blive ansat nogle flere bureaukrater i ministerierne i København. Det synes jeg er en forkert udvikling, og derfor støtter regeringen ikke det her forslag.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi siger foreløbig tak til ministeren, og vi starter ordførerrækken. Jeg byder velkommen til hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og endnu en gang tak for at rejse debatten omkring landdistrikter. Denne gang skal vi så diskutere, om det skal være obligatorisk at anvende landdistriktsfilteret, når der fremsættes et nyt lovforslag. Når der laves nye lovforslag, er der altid mange balancer, som skal overvejes, og spørgsmålet om et Danmark i balance er selvfølgelig utrolig vigtigt, og det synes Socialdemokratiet selvfølgelig også. Derfor giver det rigtig god mening, at man vurderer, hvad nye lovforslag nu engang har af effekt i forhold til landdistrikterne.

Der kan være forslag, som rammer landdistrikterne, selv om det egentlig ikke var meningen med forslaget, og derfor giver sådan en vurdering også ganske god mening, så vi bliver opmærksomme på problemet og kan tage højde for det. For landdistriktspolitik er det jo bare det, at det bliver fremlagt af ministeren for landdistrikter. Der er også uddannelsespolitik. Der er også erhvervspolitik, sundhedspolitik, kulturpolitik, miljøpolitik og alt muligt andet politik, selvfølgelig. Landdistrikter har grene inde i rigtig mange ressortministerier, og derfor giver det selvfølgelig også rigtig god mening, at vi laver en vurdering af konsekvenserne for landdistrikterne.

Som jeg forstår det, og som jeg kan høre at ministeren joaltså nu engang siger ret tydeligt, laver man allerede i dag en vurdering i det enkelte ministerium, og det gør man, forud for at man fremsætter lovforslagene. Sådan har det været siden 2017, hvor man indførte det, som man også omtaler som landdistriktsfilteret, og det synes vi sådan set som nævnt er rigtig fint. Vi er også derfor tvivlende over for, hvad det reelt vil ændre ude i den virkelige verden, som ministeren jo sådan set også lige har pointeret, hvis beslutningsforslaget, vi behandler her i dag, bliver til virkelighed. Som jeg læser det, lægger det op til, at man gerne vil ændre den måde, ministerierne benytter landdistriktsfilteret på. Det vil kun blive ændret på den måde, at det fremover eksplicit skal fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.

Den reelle konsekvens af det her forslag vil altså være, at der fremover kommer til at stå i rigtig mange lovforslag, at det ikke vurderes at have konsekvenser for landdistrikterne. Det vil det jo være. Det giver også noget ekstra arbejde for nogle djøf'ere, som en anden ordfører i dag jo også nævnte, inde i ministerierne. Jeg tror måske endda, som jeg lige husker det, at det blev kaldt et djøf-filter. Men giver det nu også udvikling i landdistrikterne? er spørgsmålet så. Det er jeg mere i tvivl om, og jeg savner en forklaring på, hvad det helt konkret skal betyde for de mennesker, som bor i landdistrikterne, at man gør det her obligatorisk ved at bruge landdistriktsfilteret. Er det den måde, vi bedst bruger kræfterne på til gavn for landdistrikterne? Det er jeg langtfra overbevist om.

Hvis forslagsstillerne støder på lovforslag, som de mener ikke har været igennem et tilstrækkelig grundigt landdistriktsfilter, så håber jeg selvfølgelig, at de vil gøre opmærksom på det, så vi kan få en debat om konsekvenserne herinde i Folketinget – eller i det hele taget bare gøre opmærksom på det. Jeg kan også forstå på forslagsstillerne, at de mener, at regeringen gør for lidt for landdistrikterne. Vi har lige behandlet B 20, hvor jeg nævnte en lang række tiltag, som vi jo allerede har taget i forbindelse med finansloven for at styrke landdistrikterne. Jeg skal ikke gentage dem nu i debatten her, men det er blot for at fremhæve, at regeringen har tiltag over en bred kam, der skal gøre det mere attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig i landdistrikterne.

Vi er bestemt ikke færdige. Der er mere på vej. Vi har lang vej endnu. Landdistrikterne og landdistriktspolitikken skal selvfølgelig også udvikles. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget, sådan som det er fremsat i dag. Men jeg er som sagt helt enig i intentionen om, at man selvfølgelig bør kunne vurdere konsekvenserne for landdistrikterne ved nye lovforslag.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo ikke kun Danmarksdemokraterne og SF, som synes, at det her er et godt og relevant forslag. Det gør faktisk også Landdistrikternes Fællesråd. Og jeg tænker, at det gør de jo, fordi de også synes, at der er behov for at åbne vores øjne for virkningerne af de forskellige lovforslag, som vi vedtager her i Folketinget, og hvor nogle af dem jo har en uhensigtsmæssig virkning for landdistrikterne.

Så kunne det ikke give anledning til at genoverveje, om det faktisk ikke godt kan få en betydning for landdistrikterne, hvis der sidder politikere, der får klare anvisninger om, at det her lovforslag vil skabe store problemer for landdistrikterne? Kunne man ikke forestille sig, at der så faktisk var nogle politikere, som sagde: Måske skulle vi lige kigge på det her igen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet fra spørgeren. Pointen er jo lige præcis, at det skal et ministerium gøre allerede i dag. Hvis der er et lovforslag, der bliver fremsat, som har store konsekvenser for landdistrikterne, skal de selvfølgelig gøre opmærksom på det. Så det virker jo, som om man sparker en åben dør ind.

Spørgeren.

Mener ordføreren virkelig, at det så sker med alle relevante lovforslag i dag? Kan ordføreren give en garanti for, at alle relevante lovforslag i dag får en landdistriktsvurdering? Og mener ordføreren ikke, at det havde været relevant at lave sådan en på basis af f.eks. postloven, hvor vi jo i hvert fald i udvalget har fået henvendelser fra Sammenslutningen af Danske Småøer med store bekymringer? Alligevel laver man ikke en landdistriktsvurdering. Tyder det så ikke på, at der er relevante lovforslag, hvor det ikke indgår?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det ligger os på sinde, at vi selvfølgelig skal passe på landdistrikterne så godt, som vi overhovedet kan. Jeg har ikke kigget alle 698 lovforslag igennem, og jeg kender dem ikke alle sammen, så det kan jeg ikke vurdere. Men hvis forslagsstillerne har nogle rigtig gode eksempler, så må de selvfølgelig bringe dem frem, og så må man begynde at kigge nogle af lovforslagene igennem der, hvor man måske kunne blive bedre til det i de enkelte ressortministerier. Men decideret at lægge nye filtre og nyt bureaukrati og nye arbejdsgange ind tror jeg ikke er til gavn for landdistrikterne.

Fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne.

Det, som ordføreren siger, er jo simpelt hen ikke rigtigt, altså at det bliver brugt. Der er eksempler på – fru Karina Lorentzen Dehnhardt nævner postloven, og lastbilafgifterne er et andet eksempel – at vi måtte have fat i tal udefra for at se, hvilke konsekvenser det her havde for vores landdistrikter. Og der var rigtig store konsekvenser for landdistrikterne og for de små vognmænd, der ligger ude på landet, og som bliver meget hårdere ramt af lastbilafgifterne, end man gør inde i storbyen. Så jo, der er lovgivning, hvor det her ikke bliver brugt, og det er et reelt problem, især når regeringen så f.eks. kommer med et lovforslag som L 62, som er på over 400 sider. Det er jo totalt uigennemskueligt for os. Så det her er jo et godt forslag.

Landdistrikternes Fællesråd har dumpet det, fordi det ikke bliver brugt nok. Imellem 2017 og 2020 blev det brugt i 22 ud af 698 lovforslag. Det her landdistriktsfilter bliver ikke brugt, og det gør, at vi ikke har gennemsigtighed i lovgivningsarbejdet, fordi der er så store udfordringer ude i landdistrikterne. Vi ved, at forskellene fra land til by er store. Hvorfor i alverden bakker man ikke op?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at der er store forskelle på land og by, og det er også noget af det, vi skal arbejde på at gøre mindre hele tiden. Det er jo derfor, vi også i Landdistriktsudvalget selvfølgelig arbejder sammen med landdistriktsministeren for at gøre det bedre hele tiden. Men det at tro, at flere vurderinger og mere bureaukrati skulle gøre en forskel i Danmark mellem land og by, er jeg meget, meget tvivlende over for. Jeg kan stadig væk ikke helt rigtig forstå, hvad logikken bag det er.

Fru Susie Jessen.

Bureaukrati er for mig lig med langsommelige arbejdsprocesser, hvor ting bliver trukket i langdrag. Det handler ikke om, at man skaber noget mere gennemsigtighed for lovgivere i vores arbejde herinde. Ordføreren ved også godt, at der er flere lovforslag, der ligger i andre udvalg, som vi har problemer med at have overblik over i Landdistriktsudvalget, fordi de ligger i andre udvalg, hvor man måske ikke har det samme blik for landdistriktspolitikken, som vi har i Landdistriktsudvalget. Så der er jo et reelt problem her. Det undrer mig bare, at regeringen ikke vil være med til at løse det, for I må da også have en interesse i, at der er en bedre balance mellem land og by og vi skaber noget god lovgivning herindefra.

Ordføreren.

Altså, uha da, vi vil jo meget gerne have god lovgivning her, og det arbejder jeg da hver eneste dag for at vi får på Christiansborg. Det er klart, at Folketinget kun skal levere god lovgivning, men landdistrikterne har jo ikke brug for flere djøf-filtre – ja, jeg kan faktisk godt lide den anden ordførers betegnelse, det må jeg ærligt indrømme. Det har vi jo ikke brug for mere af. Landdistrikterne har jo brug for konkrete politiske aftaler og ikke flere og flere vurderinger og flere og flere filtre. Længere er den jo sådan set ikke.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at han ikke forstår det, og jeg ved ikke, om formanden vil give mig længere taletid, hvis jeg skal forklare en socialdemokrat noget, han ikke forstår, for det er ofte lidt op ad bakke.

Det er jo ikke et ekstra filter, vi vil have på. Vi vil fjerne djøf-filteret, for ordførerens regering siger, at det er lavet, at tingene er lavet, og så sætter vi lige et filter ind, og så filtrerer vi, om Folketingets medlemmer må se det, inden de behandler et lovforslag. Det kan jeg godt se er svært at forstå, men jeg hjælper jo ordføreren. Ordføreren siger, at der skal færre filtre, så lad os fjerne djøf-filteret, og lad os sætte tingene ind i teksten. Tingene er jo lavet.

Nu røg tiden jo, men det er kort tid at gøre en socialdemokrat klogere på. Det er det, men jeg prøvede. Kan ordføreren ikke bekræfte, at hvis man fjerner den filtrering, regeringen laver, i forhold til om vi må se tingene eller ej, så fjerner man rent faktisk et filter, ergo fjerner man bureaukrati?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er faktisk lidt, nu siger jeg nedslået – det er måske lige voldsomt nok – over, at ordføreren ikke har højere tanker om mig, end at han åbenbart skal bruge i hvert fald 2 minutter for at kunne forklare mig noget, som han mener jeg ikke forstår.

Jeg forstår godt forslaget, og jeg siger tak for spørgsmålet. Det er jo, ligesom om man bare råber på mere og mere kontrol. Altså, der er jo rigtig mange instanser her i Folketinget til at undersøge det. Det er jo derfor, vi har udvalgsspørgsmål. Det er derfor, vi har første- og andenbehandlinger af lovgivning. Der kan man jo også stille nogle spørgsmål til emnet her. Det er jo ikke sådan, at det fuldstændig er taget ud af den blå luft, og at vi ikke har mulighed for at gennemskue, hvad forskellige typer af lovgivning har af konsekvenser.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det har jeg i hvert fald lært i Folketinget: at Socialdemokraterne ikke er meget for at få tingene kontrolleret i bund. Det har jeg lært i de år, jeg har været her. Det krævede ikke mange sekunder, før jeg vidste det.

Jeg bliver bare nødt til at sige det en gang til, fordi Socialdemokratiet åbenbart alligevel ikke har forstået det. Tingene bliver lavet. De er lavet i ministeriet. Ministeren siger: Vi følger loven; de er lavet. Det eneste, der så ikke sker, er, at det kommer med ud, når man så viser det til folketingsmedlemmerne. Vi fjerner et filter. Vi får mindre bureaukrati. Det må selv en ordfører for Socialdemokraterne kunne se.

Ordføreren.

Jeg fornemmer jo en frustration hos min kollega, og det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Jeg er måske bare helt gammeldags uenig. Det er jo en del af det at være i Folketinget.

Jeg synes egentlig, at begrebet djøf-filter faktisk er rigtig, rigtig fint. Hvorfor i alverden skulle vi skrive i lovforslag, at det ingen konsekvenser har for landdistrikterne, når det nu engang er åbenlyst for alle, at det ikke har det? Der er jo tydeligvis nogle sager, hvor det har haft det, og hvor man jo også har gjort opmærksom på det. Hvis det er, at man har konkrete eksempler på det, så kom da endelig frem med det. Så må man arbejde med det derfra.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak til hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne og Socialistisk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Med beslutningsforslaget foreslår Danmarksdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, at det fremover skal være obligatorisk for alle ministre uanset ministerområde og for alle ministerier, at der ved ny lovgivning skal noteres i bemærkningerne, hvilke konsekvenser forslaget potentielt vil have for landdistrikterne, altså et såkaldt landdistriktsfilter. Idéen er god. For det er vigtigt, at vi, når vi vedtager ny lovgivning, ser på, hvilke konsekvenser lovgivningen vil have for bl.a. dansk erhvervsliv, administrationen, samfundsøkonomien og landdistrikterne.

Landdistriktsfilteret har Venstre jo sammen med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indført tilbage i 2017. Her indførte vi det nuværende landdistriktsfilter for at sikre, at der i forbindelse med ny lovgivning tages hensyn til landdistrikterne, men med en model, hvorved landdistriktsfilteret kun skal benyttes, hvis det er relevant. Det var det, vi besluttede. Den nuværende model sikrer jo altså, at når det er relevant, tager det konkrete ministerium sine forholdsregler og sikrer, at der tages forbehold med en konsekvensanalyse af den pågældende lov.

Jeg vil sige det nu på dette tidspunkt, så det er sagt: Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget. Og det kan vi ikke, fordi vi synes, at man allerede i dag benytter landdistriktsfilteret som en del af ministeriernes lovgivningsarbejde. Med en vedtagelse af det her beslutningsforslag vil det fortsat være op til de enkelte ressortministerier at vurdere et lovforslags konsekvenser for landdistrikterne, men med den forskel, at ministerierne skal bruge mere tid, flere ressourcer og skal igennem flere bureaukratiske arbejdsgange, også selv om et lovforslag ikke er relevant eller har betydning for landdistrikterne.

I Venstre ønsker vi at tage et opgør med regler og bureaukrati. En obligatorisk udvidelse af anvendelsen af landdistriktsfilteret til lovforslag, der ikke vurderes relevante, tror vi også blot vil give mere bureaukrati – det var også det, som ministeren var inde på. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det er nemlig helt rigtigt, at landdistriktsfilteret i dag kun bliver benyttet, hvis det er relevant, altså hvis man vurderer, at det er relevant i et lovforslag. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren så mener, at det er blevet brugt på den rigtige måde, når vi kunne se, at det mellem 2017 og 2020 kun var i 22 ud af 698 lovforslag, at landdistriktsfilteret blev brugt.

Jeg har godt nok kun været her et år, men jeg har da kunnet se mange lovforslag, som har haft en eller anden form for påvirkning på landdistrikterne, som man måske kun er ekstra opmærksom på, fordi man sidder med det som ordfører. Så mener ordføreren ikke, at det tal lyder utrolig lavt, og er der ikke et problem, hvis vurderingen er forkert, så man simpelt hen ikke bruger det efter det, der var hensigten, dengang man indførte det tilbage i 2017?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at da vi indførte landdistriktsfilteret, gjorde jeg mig ikke den overvejelse, at det kun ville skulle dreje sig om 3 pct. af alle lovforslag. Det må jeg erkende.

Fru Susie Jessen.

Netop derfor giver det jo god mening at få lavet et obligatorisk landdistriktsfilter, hvor det simpelt hen bliver skrevet ind i lovgivningen. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle være et djøf-filter, som man siger. Nu har man jo også lige indført toptopskatten. Vi er jo med i aftalen. Det er mere Liberal Alliance, der er sure over det. Det er jo også en værre omgang bureaukrati, kunne jeg godt forestille mig. Men det har man jo gjort alligevel. Så jeg synes, det er et lidt ærgerligt argument, man bruger her, altså at det er et djøf-filter, for jeg tror faktisk, det betyder meget for landdistrikterne, at man har et overblik over, hvordan lovgivningen påvirker helt generelt.

Ordføreren.

Jeg tror bare ikke, at vi kommer meget videre, ved at man skal tvinges til at gøre det, for allerede i dag skal man jo gøre det. Så jeg tror, at man er nødt til at se sig om efter nogle andre værktøjer, for ellers skulle det jo være blevet gjort. Men jeg indrømmer gerne, at jeg er overrasket over, at det kun er 3 pct. Jeg havde troet, det var noget mere.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan jo forstå, at Venstre er tilfreds med den nuværende ordning. Jeg hørte i hvert fald, at ministeren heller ikke vil afskaffe den, vi har. Jeg hører også, at ordføreren siger, at 3 pct. nok er lige i underkanten. Men hvordan kommer vi så derhen, hvor der bliver foretaget relevante vurderinger, hvis vi ikke gør det obligatorisk?

Jeg er bange for, at der er lovforslag, der simpelt hen smutter under radaren i dag, og postloven er igen et godt eksempel. Vi har jo fået breve i udvalget, hvor Sammenslutningen af Danske Småøer skriver og er frustrerede over, at de nu nok får en ringere betjening postmæssigt på øerne. Jeg tænker, at det da havde været et oplagt relevant forslag at lave en vurdering af. Den findes så ikke.

Hvad er så ordførerens idéer til, hvordan vi kommer i hus med at få lavet det af de relevante forslag? For jeg kunne jo forstå, at man bakker op om, at der skal være en, men man synes ikke, at den skal være obligatorisk. Men hvad gør vi så?

Ordføreren.

Vi indførte jo landdistriktsfilteret i 2017, fordi vi var af den opfattelse, at det ville ministerierne kunne vurdere. Det ved jeg stadig væk ikke om de kan eller ikke kan, men jeg synes, at 3 pct. er meget lavt, og jeg erindrer ikke, at det var det tal, vi nævnte for hinanden, dengang vi diskuterede, om det her skulle vedtages; der erindrer jeg ikke at vi var nede på 3 pct. Altså, det virker meget lavt.

Men jeg tror, at hvad angår det spørgsmål, som spørgeren stiller her, er svaret, at vi jo nu kommer til at behandle beslutningsforslaget i Landdistriktsudvalget, og jeg skal nok tage imod det med åbent sind. Jeg tror, det er der, vi skal tage en drøftelse af, hvad man kan gøre. Er der erfaringer, man har fra tidligere?

Jeg tror bare ikke på, at fordi vi gør det til noget obligatorisk, som alle skal gøre, så virker det bedre end det her, hvor alle jo i grunden også skulle gøre det, men åbenbart – sådan kan jeg i hvert fald forstå forslagsstillerne – ikke gør det.

Fru Susie Jessen. Nej, undskyld, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Ja, jeg havde vist lige et ekstra spørgsmål. Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at man er langt bedre til at lave de økonomiske vurderinger og i forhold til EU-retten, end man lige er til at lave vurderingerne på landdistriktsområdet. Så en indskærpelse her synes jeg måske egentlig nok kunne være en god idé.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad fordelene er, ud over mindre bureaukrati, forstår jeg, ved ikke at indføre en obligatorisk ordning. Altså, man kunne jo godt forestille sig, at det var meget bekvemt ikke at indføre en obligatorisk ordning, for det kunne også være, at man fik nogle sandheder at høre, som man ikke havde lyst til. Men er der andre fordele ved ikke at gøre som i forslaget her end lige bureaukratiet?

Ordføreren.

Hvis vi nu forestiller os den ideelle verden, hvor alle husker, at ministerier og ministre er tjenere for folket og altså skal stå til rådighed for folket, så burde alle jo sige: Ups, her er lige noget, der er til ugavn for landdistrikterne, og eftersom vi har en regel liggende, der siger, at så skal vi lige skrive om det, så skriver vi om det, for vi skal jo ikke sidde og føre politik, vi er jo embedsfolk, der får vores løn for det, vi laver, så selvfølgelig skal vi leve op til det, der ligger. Altså, det er jo den ideelle verden, og hvis ikke det virker, tror jeg heller ikke, det virker, hvis det bliver obligatorisk.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren er jo tidligere minister, og hvis vi nu siger, at regeringen fremturer med det her og vi får de 3 pct., er det så ikke korrekt, at jeg som folketingsmedlem så bare inden andenbehandlingen af hvert eneste lovforslag kan sige: Kan jeg ikke lige få tilsendt den analyse, der er lavet, af, hvorvidt det har indflydelse? Det ville jeg kunne sætte på samlebånd og sende af sted.

Er vi ikke enige om, at det her så ville være nemmere og mindre bureaukratisk, i stedet for at jeg gjorde det ved hvert eneste lovforslag? Og hvis jeg på et tidspunkt ikke bliver valgt ind, kan jeg sige til den næste: Nu skal du huske at spørge om det ved hvert eneste lovforslag. Det er bare, fordi jeg måske har en følelse af, at det også bliver brugt som et politisk styringsinstrument. Det er jo der, min bekymring er.

Jeg tror nok, at ordføreren er enig, for det er jo ikke kun 3 pct. af den lovgivning, vi laver, og som vi laver for storbyerne; der er mere end 3 pct. af det, der også har noget med landdistrikterne at gøre. Der burde jo foretages en vurdering af den lovgivning. Jeg mener, at Folketinget skal lave lovgivning for hele Danmark – det fungerer ikke ligesom ude i den kommune, jeg kommer fra. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Da spørgeren ikke var i Folketinget på det tidspunkt, hvor det blev indført, at man skulle gøre det på miljøområdet, vil jeg oplyse spørgeren om, at spørgeren rammer meget plet, for det var nogle af de argumenter, som miljøordførerne for de forskellige partier brugte, altså at hvis ikke man kunne få vurderet miljøspørgsmålene, var man jo nødt til at bede om det ved alle lovforslag. Jeg kan jo ikke sige andet, end at det kan man jo slå op, og så kan man se, at det var det, folk sagde.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det var også sådan noget, jeg tænkte på. Jeg tænkte nok, at hvis man nu var minister og stod her og fik sådan et ret rimeligt spørgsmål og fik dokumentation for, at vi i hvert fald bruger det for lidt, når det kun er 3 pct., så kunne det være af interesse for hans ministerium, også bare rent ressourcemæssigt, at se meget positivt på det her f.eks. i et udvalg, og at der måske kom et forslag fra udvalget om, at man ønskede at bruge det oftere. Alternativt kunne det jo være, at dem i udvalget så kunne blive enige om at lave en turnusordning, så vi huskede at stille spørgsmålet ved hvert eneste lovforslag.

Ordføreren.

Jeg forstår godt det, spørgeren siger, og jeg må også indrømme, at jeg har det som fru Susie Jessen: Jeg lytter også godt efter, når spørgeren er på talerstolen, for jeg synes, der kommer mange gode sandheder, og dem tager jeg med mig.

Jeg hører ikke noget forkert i det, der er blevet sagt lige nu, og jeg synes, vi skal drøfte det, når vi kommer i Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så vi siger tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Skal landdistriktsfilteret gøres obligatorisk ved vedtagelsen af ny lovgivning? Det er det spørgsmål, vi behandler i dag med beslutningsforslaget, hvis formål er at sikre en bedre vurdering af lovforslagenes konsekvenser for vores landdistrikter. Som en, der selv bor på landet – jeg har altid boet på landet, måske minus et enkelt år – synes jeg, at det er et sympatisk forslag, men der er andre overvejelser omkring det, der gør, at Moderaterne ikke kan støtte beslutningsforslaget. Jeg kan lige så godt sige det med det samme.

Forslagsstillerne peger på, at en evaluering af brugen af landdistriktsfilteret, som Indenrigs- og Boligministeriet foretog i 2021, viser, at landdistriktsfilteret ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad i lovgivningsprocessen. Det er der gjort rede for. Men det, som evalueringen i virkeligheden viser, er, at der kun i få tilfælde kan indskrives bemærkninger om de regionale landdistriktsrelaterede konsekvenser ved et lovforslag. Af den grund skal det gøres obligatorisk at bruge filteret, hver gang der udarbejdes ny lovgivning.

Jeg er den pragmatiske type, så jeg har en klar forventning om, at når der ikke er skrevet flere bemærkninger, er det, fordi der ikke har været behov for det. Vi skal også være meget påpasselige med at indføre mere unødvendigt bureaukrati, og det er i hvert fald et af de meget, meget vægtige argumenter, jeg har hørt i dag, og noget, som jeg også selv er meget optaget af. Bureaukrati vokser simpelt hen nedefra og kommer af sig selv, og vi behøver ikke at lægge endnu flere frø til at få endnu mere bureaukrati ved at gøre det obligatorisk. Landdistriktsfilteret er allerede en del af ministrenes vurdering i lovgivningsarbejdet. At gøre det obligatorisk at inkludere bemærkninger om landdistriktskonsekvenser i alle lovforslag vil formentlig bare indebære en notering om fravær af konsekvenser.

Så mens ambitionen om at styrke landdistrikterne ved at indføre en obligatorisk brug af landdistriktsfilteret absolut er hæderværdig, er vi nødt til at overveje, hvilken effekt dette beslutningsforslag vil have i den virkelige verden. Jeg tror ikke, det vil have en effekt. Vi ønsker alle at sikre, at vores lovgivning har positive virkninger for hele Danmark, men det skal gøres uden at skabe unødige byrder, bureaukrati eller bremse den effektive beslutningsproces. Som jeg sagde tidligere i mit indlæg: Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen. Jeg kan forstå, ordføreren sætter sin lid til, at det her bliver brugt rigtigt. Nu er ordføreren jo selv fra Sønderjylland, og kilometerafgiften, eller lastbilafgiften, som den også bliver kaldt, koster Sydjylland omkring 800 mio. kr. i afgifter. Til sammenligning koster den kun København omkring 88 mio. kr. Mener ordføreren, at landdistriktsfilteret ikke burde være brugt på den her lovgivning, hvis det er sådan, at det fungerer, som ordføreren siger det skal?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke stå her og afgøre, om man i lovbehandlingen i ministeriet har brugt landdistriktsfilteret og vurderet, at det ikke havde en konsekvens for det konkrete landdistrikt, så det kan jeg jo ikke svare på alene af den grund. Men jeg kan da godt se, at jo flere kilometer, man kører, jo mere kilometerbaseret vejafgift kommer man også til at betale.

Fru Susie Jessen.

Men problemet med lige præcis det her lovforslag er, at der ikke har været den her vurdering i lovforslaget, så vidt jeg i hvert fald kan se. Og så sætter vi jo vores lid til de her tal, som jeg har her. Det er nogle, vi har fået udefra. Det er Dansk Industri, der bl.a. har siddet og regnet på det her, så der har ikke været nogen konsekvensvurdering af det.

Jeg kan huske, at da debatten var i salen, spurgte jeg ind til konsekvenserne for landdistrikterne, og det kunne skatteministeren ikke svare ordentligt på. Han sagde, at det må vi jo se, og vi er da opmærksomme osv. Men når det har så store konsekvenser for landdistrikterne, at det ikke bliver brugt, ville det så ikke have været rart med et filter på lige præcis sådan noget som det her?

Ordføreren.

Jeg er ikke spor i tvivl om, at de tal, fru Susie Jessen bruger, er korrekte, ellers ville hun selvfølgelig ikke bruge dem. Men jeg kan jo ikke stå og vurdere, om man i ministeriet har været inde og bruge landdistriktsfilteret. Det kan jeg jo ikke, for jeg sidder ikke i ministeriet og ser, hvad de laver. Jeg går ud fra, at man bruger landdistriktsfilteret, når der i 2017 blev vedtaget en lov om det. Det går jeg selvfølgelig ud fra man gør. Men jeg kan jo ikke se, om de reelt har gjort det.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg bliver nødt til at ændre mit spørgsmål, for det, ordføreren stod og sagde, var egentlig ret vildt. Ordføreren står og siger, at hvis man bliver pålagt at gøre det her, er det eneste, det vil føre til, at der bare kommer til at stå i flere lovforslag, at det ikke har nogen indflydelse. Står ordføreren og siger, at de bevidst vil bruge det forkert i et ministerie?

Mit næste spørgsmål går på, at ordføreren nu står og dybest set bliver sat til vægs af fru Susie Jessen, når hun siger, at det jo har haft indflydelse i Sønderjylland, og hun nævner et beløb. Så siger ordføreren, at han faktisk ikke kan vide det, for han er ikke blevet informeret. Det er hele pointen med det her. Kunne det ikke have været rart som ordfører for Moderaterne for en gangs skyld at have stået på talerstolen og sagt: Jeg vidste det, for jeg var blevet informeret; jeg havde fakta på plads? Eller er Moderaterne helt tilfredse med, at ordføreren nu skal stå deroppe og sige: Jeg kan ikke svare på spørgsmålet, for jeg er faktisk ikke blevet informeret?

Ordføreren.

Jeg er en af de politikere, som mener, at jo mere bureaukrati vi kan undvære, jo bedre er det, og en af måderne at undgå mere bureaukrati på er at undgå at indføre ekstra krav til bureaukrati. Det forslag, som ligger her, vil give ekstra bureaukrati. Det er et ekstra krav om bureaukrati, og det er en af grundene til, at vi i Moderaterne ikke kan støtte forslaget.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men det er jo faktuelt forkert. Det er faktuelt forkert. Ministeren har selv sagt, at det skal laves. Det er faktuelt forkert, at der er mere bureaukrati i det her. Ministeren siger, at det her er lavet, så der er ikke mere bureaukrati i det. Det eneste, der ikke er i det nuværende, er en åbenhed over for Folketinget. Tingene er lavet. Jeg fik at vide af den tidligere ordfører, at jeg bare kunne skrive over og bede om dem, hvilket jeg så åbenbart må til at lave sådan en turnusordning for at gøre, i stedet for at man bare følger loven. Ministeren siger, at loven allerede er sådan her. Det eneste, vi bare beder om, er, at det bliver skrevet ind i bemærkningerne, i stedet for at der er et djøf-filter på.

Ordføreren.

Jeg må bare minde om en gang til, at i 2017 indførte man en regel om, at man skulle forholde sig til indvirkningerne på landdistrikterne, og det har været et krav lige siden. Det er stadig væk et krav, og jeg har selvfølgelig den formodning, for jeg har stor tillid til vores statsadministration og kommunale administration, at man også gør det, fordi det jo netop er et krav, der er vedtaget i Folketinget.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Undskyld, at jeg er så fikseret på postloven, men det er jo, fordi vi lige præcis dér ved, at det har en konsekvens for landdistrikterne og især for øerne. Det har vi modtaget henvendelser om i udvalget. Alligevel er der ikke en vurdering. Der er lavet i alt ni andre vurderinger – ni andre vurderinger! – som handler om, at man har kigget på erhvervsrettet lovgivning, på EU-retten, på klima, på miljø, på økonomiske konsekvenser for kommunerne og erhvervslivet osv. osv., men der er ikke lavet en landdistriktsvurdering.

Hvordan kan ordføreren så stå på talerstolen og sige, at når der er lavet nogle regler om det, må man også gå ud fra, at de bliver brugt? Synes ordføreren selv, at det er godt nok?

Ordføreren.

Nu kan jeg jo ikke se, om man har lavet en konkret vurdering af betydningen for landdistrikterne i den ovennævnte lov. Jeg kan konstatere, at Sammenslutningen af Danske Småøer har gjort opmærksom på noget, men jeg kan jo ikke se, om man har været inde at lave en vurdering af landdistrikterne. Det går jeg så ud fra man har, fordi det netop er et krav og det er besluttet i 2017, at det skal man. Men jeg kan jo ikke som almindeligt folketingsmedlem kigge folkene i ministeriet over skulderen og se, om de har forholdt sig til det.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nej, men det kunne måske godt forventes af en ordfører fra et regeringsparti, at man vidste, inden man gik på talerstolen, i hvor stort omfang det faktisk bliver brugt, og om det bliver brugt de relevante steder. Men det gør man så ikke, og det skal jeg også nok få stillet et spørgsmål om. Men kunne ordføreren selv finde på at tage initiativ til at finde ud af, om det faktisk bliver brugt i det omfang, det er relevant, og som ordføreren regner med det gør?

Ordføreren.

Jeg sidder jo selv i Landdistriktsudvalget, ellers var jeg ikke landdistriktsordfører, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi skal have en behandling i Landdistriktsudvalget. Der kan vi fortsætte diskussionen, for jeg synes jo også, det er væsentligt, at man bruger landdistriktsfilteret. Jeg siger ikke, at jeg ikke tror, at man gør det, men jeg synes jo, det er væsentligt, at man gør det, når det er der, for det er med til at sikre, at man forholder sig til den lovgivning, der bliver fremsat, og som siden hen sandsynligvis bliver vedtaget.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så vi siger tak til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at sige, at da der var en evaluering af brugen af landdistriktsfilteret i 2020, var der jo en melding fra Landdistrikternes Fællesråd om, at de dumpede brugen af det, fordi det simpelt hen ikke blev brugt godt nok. Det var kun på 22 ud af 698 fremsatte lovforslag, landdistriktsfilteret blev brugt, og fra Landdistrikternes Fællesråd lød det, at politikere simpelt hen skal have det fulde kendskab til, hvilke konsekvenser et lovforslag har, og at der er behov for det her, når så mange års centralisering har rømmet landdistrikter for både skole, sundhedstilbud og politistationer. Det sagde Steffen Damsgaard, som er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Socialistisk Folkeparti for, at vi har fundet fælles fodslag omkring det her vigtige beslutningsforslag. SF har jo før kæmpet den her kamp, og jeg er glad for, at vi nu kan gøre det i fællesskab. Mange af jer, der sidder her i dag, er jo landdistriktsordførere, og I kender det godt. Man kommer til at beskæftige sig med et hav af politikområder, alt lige fra bosætninger, uddannelse, infrastruktur, erhvervspolitik, klimapolitik og faktisk også post; det kan jo også blive koblet til landdistriktspolitik. Så når vi er landdistriktsordførere, bliver vi måske også i nogen grad lidt ordførere for det hele, og det synes jeg faktisk er meget rart. Men så bliver man også lidt opmærksom på det påfaldende i, hvor store konsekvenser en lov, som vi vedtager her i Folketinget, kan have for folk bosat på landet i forhold til lovens konsekvenser, hvis man bor inde i en større by.

Lastbilafgiften, som jeg har nævnt før her i debatten, er et godt eksempel. Hvor man nede i Sønderjylland vil komme til at få en regning på over 800 mio. kr., vil den kun lyde på omkring 88 mio. kr. i København. Det var en skævvridning. Vi kunne også se, at der var landdistriktspolitik i postaftalen, som blev indgået. Jeg tror, det er fælles for alle Folketingets partier, at når vi laver politik og vi sidder og vurderer et lovforslag, er det altid en afvejning. Altså, hvad er bedst i forhold til den politik, som vi som partier fører herinde? Der kan vi godt have forskellige konklusioner, men jeg synes, at samlet set er det vigtigt, at vi laver vores politik på et oplyst grundlag. Derfor mener jeg, at det her er et rigtig godt forslag.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er områder af vores land, der halter efter med hensyn til udviklingen med tab af arbejdspladser, faldende fødselstal, dårligere infrastruktur og lægehuse og landsbyskoler, der lukker. Det har vi desværre set alt for mange tilfælde af i årenes løb. På Christiansborg er det virkelig vigtigt, at vi også har øje for den her udvikling, fordi meget af den politik, vi fører herinde, og det er ikke altid sikkert, det er bevidst, kommer til at have nogle konsekvenser for landdistrikternes udvikling.

Jeg har hørt, man har kaldt det her et djøf-filter i dag, og at man har kaldt det for mere bureaukrati. Det er jeg bare overhovedet ikke enig i, for bureaukrati er jo også lig med langsommelig og usmidig sagsbehandling, og der tror jeg bare, at det her filter vil komme til at skabe noget andet for os som lovgivere. Det vil skabe gennemsigtighed og også en større forståelse for, hvordan vores lovgivning påvirker alle de borgere, som forhåbentlig også i fremtiden har lyst til at bosætte sig uden for de større byer.

Så i Danmarksdemokraterne er vi meget store tilhængere af at få skabt en bedre balance mellem land og by, men i hverdagens mange lovforslag og også med mange puljede lovforslag, som vi desværre ser for mange af herinde, er det altså bare afgørende, at os, der er bekymrede for balancen mellem land og by, har et større blik for konsekvenserne af lovgivningen. Vi ved også, som jeg sagde før, at mange af de her aftaler bliver indgået i andre udvalg, hvor der ikke nødvendigvis er det samme blik for land-by-balancen, som der er i Udvalget for Landdistrikter og Øer. Det skal vi insistere på at der er, så landdistriktspolitikken i endnu højere grad kommer op på dagsordenen, også i folks bevidsthed, end tilfældet er i dag.

Igen vil jeg sige tak til Socialistisk Folkeparti for at have løftet det her forslag ind i Folketinget flere gange og nu sammen med os. Jeg ved, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt har kæmpet den her kamp ad flere omgange, også da hun var formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, og jeg er glad for, at vi nu gør det sammen. Så vil jeg også bare lige hilse fra Radikale Venstre og sige, at de bakker op om forslaget, og jeg håber også på en stærk opbakning fra de øvrige partier. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak til formanden for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne og SF for at fremsætte det her forslag. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg i den grad deler SF og Danmarksdemokraternes engagement i landdistrikterne. Liberal Alliance ønsker på ingen måde, at der bliver skabt et A- og B-hold. Alle dele af Danmark er lige vigtige. Jeg har faktisk tit tænkt på, at vi her på Christiansborg kunne se Danmarks byer og landområder, store som små, lidt som familiemedlemmer. Nogle snakker man med hele tiden, andre ser man kun ved særlige lejligheder. Men selv om der ikke er kontakt til daglig, ønsker man dem det bedste. Man vil gerne lytte, hjælpe og være hensynsfuld over for sine familiemedlemmer i forhold til det, der er vigtigt for dem, f.eks. her op til jul, som vi har lige om lidt. Det giver mening at lave en laktosefri risalamande juleaften, hvis ens onkel ikke tåler mælkeprodukter. Det giver også mening at have et alternativ til andesteg, hvis ens niece er vegetar. Men det giver ikke rigtig mening at ringe rundt til samtlige familiemedlemmer og spørge, om de er mest til rødgran eller nordmannsgran. Man kan godt, men det vil være tidskrævende og irrelevant.

På samme måde bør vi lytte til og hjælpe landdistrikterne med det, der er relevant, som f.eks. vores gode tiltag i finansloven om at styrke akutberedskabet med 275 mio. kr. de kommende 4 år. Vi kunne også godt ringe rundt og spørge landdistrikterne om alt muligt andet. F.eks. kunne vi have undersøgt, hvordan det ville være med samtykkelovgivningen. Gad vide, hvad analysen havde sagt – at kvinder i landdistrikterne også ønsker bedre beskyttelse mod voldtægt? Det virker for mig irrelevant og nærmest absurd, og så vil det skabe et kæmpe bureaukratisk system.

For Liberal Alliance giver det derimod bedre mening at lave en landdistriktsanalyse eller et filter, når det er relevant. Selv om det ikke er alle danskere, der tænker, at vi politikere er lige kloge, så mener jeg faktisk, at vi er kloge nok til at regne ud, om et lovforslag har betydning for landdistrikterne eller ej. Nu ligger den seneste valgkamp jo ikke længere tilbage, end at de fleste nok kan huske, at en række partier talte om flere varme hænder og mindre bureaukrati, også Danmarksdemokraterne. Den tanke holder vi fast i i Liberal Alliance, især for landdistrikternes skyld, så vi har ressourcerne til rent faktisk at lytte og hjælpe dem med det, der er vigtigt, ligesom vi gør med alle andre, vi har kær.

Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Nu kom jeg helt til at sidde og glæde mig til juleaften med al den der julesnak om al den gode mad, vi skal have lige om lidt. Tak for metaforerne. Men altså, problemet her er jo, at man ikke bruger landdistriktsfilteret, når det er relevant, så det svarer jo til, at jeg siger til min svigerinde, som er vegetar: Du er ikke vegetar. Så siger hun: Jo, jeg er. Så siger jeg: Nej nej, det er du ikke, så nu får du det her stykke flæskesteg.

Altså, det er jo på den måde, det svarer til, hvordan vi bruger landdistriktsfilteret i dag, hvis vi skal bruge ordførerens julemetafor her. For problemet er jo, at man ikke bruger landdistriktsfilteret, som man skal. Og vil ordføreren ikke også bekræfte, at når det er, vi har set, at det måske ikke er blevet brugt ordentligt, bl.a. på områder som lastbilafgifter, postlov og sådan nogle ting, er der noget galt i forhold til den måde, det bliver administreret på? Og kunne vi ikke gøre noget bedre nu?

Så håber jeg ikke, at vi skal snakke mere om det der halløj med djøf og bureaukrati, for det giver jo ikke nogen mening, hvis det er, at man i forvejen sidder og laver det, at man så ikke lige skriver det ind i teksten.

Ordføreren.

Jamen forskellen er jo, at man kun laver det der, hvor det giver mening, i dag, og det er det, vi ligesom gerne vil holde fast i. Og ja, det kan godt være, der er nogle enkelte sager, hvor man burde have lavet en analyse, eller hvor det skulle have været kørt igennem et filter.

Men altså, jeg vil igen sige: Jeg har selv forhandlet postloven, og jeg har også selv forhandlet afgift på lastbiler, kilometerafgift. Altså, jeg kunne godt selv regne ud, at det ville få betydning for virksomheder i Jylland, at det nu blev dyrere at fragte deres gods til – hvad hedder det – København, og at det alt andet lige ville være dyrere at producere i Jylland end i København, og jeg tror også, jeg sagde her på talerstolen, at det var det, der var problematisk. Det behøver jeg altså ikke at have en lang række folk til at sidde og regne på for mig.

Vi taler hele tiden om det her bureaukrati, og jeg synes, det er vigtigt, at vi fastholder det gang på gang, når vi åbner op for nye lovforslag og beslutningsforslag, for det er jo det, der skaber det. Altså, beslutningsforslaget, vi havde på lige før det her punkt, handlede om 10.000 statslige arbejdspladser, der er dukket op af jorden siden 2015, der er opstået her i København, og som man bare vil sende til Jylland og ud i landdistrikterne. Der tænker vi måske, at man skal tænke lidt mere på, at de ikke skal skabes.

Fru Susie Jessen.

Som lokalt valgt nede på Sjælland vil jeg da også gerne have, at der kommer lidt flere statslige arbejdspladser til Sydsjælland og Lolland-Falster. Det ville da være dejligt.

Men nu nævner ordføreren jo selv lastbilafgifterne. Altså, det kan godt være, ordføreren selv kan regne ud, at der er en skævvridning her, men ville det ikke også gavne debatten, hvis det var, at det blev skrevet i lovforslaget? Og kan ordføreren bekræfte, at landdistriktsfilteret jo ikke bliver brugt ordentligt, siden det ikke er blevet brugt på den lovgivning?

Ordføreren.

Ja, sådan som det lyder, skulle det have været sådan, at man nok også burde have fået det beskrevet i forbindelse med postloven og også med kilometerafgiften. Det vil jeg godt give spørgeren ret i. Men altså, man har jo alle muligheder som folketingsmedlem. Så snart man tænker over det, kan man jo stille spørgsmål til ministeren, man kan stille udvalgsspørgsmål osv.

Jeg mener altså ikke, at vi behøver at have nogen til at sidde og arbejde med det. Der burde være en herinde, der tænker over det ved hver eneste lovforslag, og så spørger man ministeren eller igennem udvalget: Får det her betydning for landdistrikterne?

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Først vil jeg lige sige til Liberal Alliance om det der med den laktosefri risalamande: Hvis ikke man kan tåle risalamande, så må man jo spise noget andet. Sådan er det.

Men når vi kommer ud i virkeligheden, giver det ikke helt mening. Jeg ved godt, at ordføreren mener det der med færre statsligt ansatte, og der er vi fuldstændig enige. Lige her giver det bare ikke helt mening, at ordføreren kører lidt ind på præmissen med mere bureaukrati. Tingene er lavet. Det er jo det, som ministeren siger: Tingene er lavet. Jeg er enig i, at der er nogle områder, hvor det ikke giver mening at få en vurdering af det, og så er det jo det nemmeste i verden at skrive, at det ingen indflydelse har – f.eks. med hensyn til overgreb på kvinder osv.

Men det er jo også sådan, som ordføreren selv siger, at det godt kan være, ordføreren sidder og kan regne det ud, hvor han selv er ordfører, men ved ordføreren så f.eks., hvordan den grønne omstilling vil påvirke arbejdspladserne i Udkantsdanmark? Har ordføreren fået et svar på det? For det har jeg ikke. Jeg har bare fået at vide, at på landsplan bliver der ikke. Og der har jeg heller ikke fået sådan en her. Så er ordføreren ikke enig i, at vi ikke får ikke det, som loven allerede foreskriver nu?

Ordføreren.

Det kan godt være, at det, der var intentionen der i 2017, da man lavede det der lightfilter, ikke bliver overholdt. Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ikke personligt et problem med selv at spørge ind til det, hvis der er nogle tal, jeg gerne vil have. Så har jeg det også stadig væk sådan lidt, at det også er nogle fiktive tal, vi arbejder med herinde. Så er der en eller anden, der slynger et eller andet ud om, at der er så og så mange grønne arbejdspladser i 2030 i Jylland eller i landdistrikterne, så tager jeg det stadig væk bare sådan med et: Ja, det er godt regnet ud, men det ved man jo ikke.

Sådan vil det også være med sådan et filter her, og hvad det får af betydning. Der er jo reelt ikke nogen, der ved det. Og vi burde være kloge nok til selv at kunne regne ud, hvornår der er noget, der har en betydning, og så spørger man ind til det på det tidspunkt.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Men er Liberal Alliance ikke bange for, at det her simpelt hen også bruges offensivt af en regering, som nogle gange har nogle sager, som de lægger i salen, men som de faktisk ikke har lyst til at tage den her debat om, og at der bliver taget beslutninger af regeringen nu, hvor det faktisk er belejligt, at det kun er i 3 pct. af sagerne, vi gør det her, og hvor det i nogle af dem er rigtig ubelejligt, at vi gør det?

Hvis vi laver den her turnusordning med at stille spørgsmål, så kommer det da først til at koste penge, for så er det jo lige pludselig en helt anden type svar, vi skal have. Så er ordføreren villig til i udvalgsarbejdet at se på, om vi kan få den lov, der er, bedre implementeret?

Ordføreren.

Jeg er ikke personligt bange for og har ikke selv fornemmet, at regeringen bruger det her aktivt til ligesom at skjule det, hvis det får en betydning for landdistrikterne. Og jeg tænker, at så må vi også bare være skarpe nok i oppositionen.

Jeg vil bare meget gerne fastholde, at hver eneste gang vi laver ny lovgivning med et eller andet, der skal undersøges pr. automatik, er der nogle mennesker, der skal ansættes. Altså, det er ikke for sjov, at der er kommet 10.000 arbejdspladser her på under 10 år. Og det er altså ikke folk, der hjælper de svage og de ældre; det er folk, der sidder på kontor. Og det sker, hver gang der kommer sådan et forslag som det her og det bliver stemt igennem.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Nu har jeg hernede fra min stol siddet og fulgt debatten lidt, og det er jo, ud over at jeg tror, det er første gang, jeg fra Folketingets talerstol har hørt ordet laktosefri risalamande omtalt tre gange på så kort tid, også en debat, hvor det sådan har skubbet sig en del. Jeg blev selv forvirret, da jeg læste forslaget, for jeg tænkte, at vi da har et landdistriktsfilter. Så umiddelbart er jeg sådan set det samme sted som den tidligere ordfører, altså at det her jo bare er et fordyrende element, der lægges ind. For det vil jo, ved at man gør det obligatorisk for alle lovforslag, blive meget, meget dyrt. Så jeg tænker, at vi skal have det tilbage i udvalget, og at vi jo så der må kigge på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, og jeg synes også, jeg skal minde om, at det udvalg, som vi her har med at gøre, er et af Folketingets mest magtfulde udvalg, fordi det også er udvalget for planloven.

Så jeg vil foreslå, at vi i næste runde sætter os ned og kigger lidt på, hvordan vi egentlig kan gøre det her, og hvordan vi kan gøre det bedre, og det vil nok være den holdning, som jeg går herfra med. Så jeg kommer ikke til at sige, at jeg bakker op om forslaget, men jeg kommer i høj grad til at sige, at jeg synes, at der er en vigtighed i, at vi som udvalg ser på, hvad vi kan gøre bedre for at få sagerne ind tidligere, og hvordan det så forholder sig. Det vil jo også tvinge ministerierne til at tænke lidt mere over det her. For det er rigtigt, at 3 pct. lige er lavt nok.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for talen, og tak for tilkendegivelsen af, at vi også skal kigge nærmere på det i udvalgsarbejdet, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det kan også være, at vi generelt skal have et lidt bedre overblik over lovforslagene, og ellers må vi jo selv stille spørgsmålene i udvalget hver gang. Det må vi jo se. Vi må se, hvordan vi gør det, og tak for talen, selv om jeg er ked af, at ordføreren ikke vil bakke op om det.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg synes jo, at man, når man har så magtfuld en post, som fru Susie Jessen netop har, så passende kunne skrive rundt til samtlige ministerier og spørge, hvad de har af lovforslag det næste halve år, og hvordan de påvirker landdistrikterne. Så får man i hvert fald hesten til truget, så at sige.

Ønsker fru Susie Jessen den anden korte bemærkning? Værsgo.

Tak for inspirationen. Det vil jeg meget gerne gøre. Det kunne også være, at man skulle prøve at spørge til de lovforslag, der har ligget, når vi nu er i gang.

Ordføreren.

Det er så fint. Det tager vi i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Mange tak. Det her er vistnok den mest selvmodsigende debat, jeg har hørt i ret lang tid, og jeg vil følge op på det, som den foregående ordfører sagde, altså at det, hvis det er noget, som vi i forvejen har, jo så ikke bliver dyrere, og at det, hvis det er noget, som vi ikke har i forvejen, så er noget, som vi bør have. Så der er altså en selvmodsigelse i den måde, det bliver behandlet på.

Enhedslisten kan støtte forslaget, men vi er også med på at gøre det i form af en fælles beretning, hvis det kan løse nogle af de her mærkelige knuder, der er i de her meget selvmodsigende indlæg, der er kommet fra talerstolen.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte dette beslutningsforslag. Jeg kan sige, at der har været en kamp om, hvem der først nåede at fremsætte beslutningsforslaget, og at forslagsstillerne altså der lige nøjagtig kom Dansk Folkeparti i forkøbet.

Når der fremsættes lovforslag i Folketinget, er der en række forhold, der altid belyses, f.eks. de administrative konsekvenser for borgerne, de klimamæssige konsekvenser, forholdet til EU-retten og en lang række andre forhold, og her vil det selvfølgelig også være rigtigt, at man i alle lovforslag, der når frem til Folketinget, belyser konsekvenserne for landdistrikterne, og som forslagsstillerne også gør opmærksom på, har vi en regering, der ikke er tilstrækkelig optaget af at forbedre forholdene i landdistrikterne. Vi havde for nylig også en debat om den landdistriktspolitiske redegørelse, hvor regeringen havde opregnet massevis af eksempler på, hvor godt det går i vores landdistrikter, og det er selvfølgelig ikke helt forkert. For der er faktisk masser af gode historier, men de mange enkeltsager kommer også til at skygge for det generelle billede, som altså er, at vi har problemer med affolkning i særlig de landdistrikter, der ligger langt væk fra de store byer.

Vi oplever, at skolerne lukker, og at butikkerne må dreje nøglen om, og det er en trist udvikling, som vi her på Christiansborg såvel som i kommunerne har en pligt til at tage alvorligt. Den landdistriktspolitiske redegørelse var i øvrigt også fattig på egentlige forslag til, hvordan man kan gøre det bedre for landdistrikterne, og det her er i hvert fald en forholdsvis tilgængelig måde at sørge for at gøre det på, nemlig ved at man, når der kommer nogle lovforslag, selvfølgelig også forholder sig til, hvordan de selv samme forslag påvirker landdistrikterne, og hvis regeringen hver gang tvinges til at tænke over det og de i partierne i Folketinget kan læse det sort på hvidt, tvinger man dem også til at forholde sig til, hvilke konsekvenser initiativerne har. Ja, så vil der selvfølgelig være enkelte sager, som ikke har konsekvenser for landdistrikterne, og så må man selvfølgelig bare skrive det. Det fremgår jo f.eks. også af det lovforslag om anvendelse af gødning, som vi behandler senere i dag, at det ikke har administrative konsekvenser for borgerne, og så har man i hvert fald forholdt sig til den del af det.

Så det er som sagt et glimrende forslag, som forslagsstillerne her er kommet med. Ja, det er faktisk så godt, at vi i Dansk Folkeparti var i færd med at foreslå præcis det samme, og derfor vil vi også fuldt ud kunne tilslutte os forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Alternativet hilser intentionen med det her beslutningsforslag meget velkommen. Vi mener også, at det er vigtigt, at vi skaber de bedst mulige rammer for lige muligheder for velfærd og udvikling i hele landet. Som det allerede er blevet nævnt af andre talere på talerstolen her i dag, har vi allerede i dag indført obligatoriske filtre eller konsekvensvurderinger af vores lovgivning, når det gælder miljø-, natur-, klimamæssige og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og administrative konsekvenser for det offentlige, så det er et virkemiddel, vi allerede kender til. Vi er sådan set også enige med forslagsstillerne i, at det, at der er så lidt lovgivning, der i dag så at sige bliver landdistriktsfiltreret, er for lavt.

Når det så er sagt, er vi umiddelbart der, hvor vi hælder til at stemme imod beslutningsforslaget. Vi ser frem til at blive klogere i udvalgsbehandlingen og potentielt skifte mening. Men lige nu er vores fokus mere på at forbedre implementeringen af landdistriktsfilteret, ligesom vi i øvrigt også har den samme holdning til det, der angår konsekvensvurderingerne af, hvordan verdensmålene bliver påvirket af lovforslagene, og det er, fordi vi mener, at det vigtige lige nu er at fokusere på, at embedsværket bliver uddannet til bedre at kunne bruge de her konsekvensvurderinger, og at vi i vores politik i det hele taget får et større fokus på implementeringen.

Så det er lige nu vores indstilling til det her beslutningsforslag, men vi er sådan set også indstillede på at blive overbevist af andre gode argumenter.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Der er jo slet ingen tvivl i Folketingssalen, når man ved, at dem, der argumenterer for noget, har en dårlig sag. For så begynder de at sige noget, og inden de er færdige med at snakke, har de modsagt sig selv. Det præsterede samtlige af regeringspartiernes ordførere i dag, og det er jo skønt, for så ved man, at man har ret. Så tillykke til forslagsstillerne: I har ret, og det håber jeg at udvalgets bearbejdning senere kommer frem til – om det så bliver sådan en til en eller man finder en anden løsning på det. For det giver jo ingen mening, at vi har en minister, der står heroppe og siger, at de i forvejen laver det, og den eneste beslutning, der egentlig bliver taget, er, om folketingspolitikerne må se det, men at det er meget bureaukratisk at sende det videre ud.

Det giver ingen mening, når vi bliver skudt i skoene, at vi har en lov på området, og at man ikke ser problemet, for loven bliver allerede overholdt, og vi så kan se dokumentationen for, at det kun er i 3 pct. af tilfældene. Jeg sidder i ret mange udvalg, og jeg kan godt gå hjem og lave en procentregning på, at der i hvert fald er mere end 3 pct. af det, jeg forholder mig til i løbet af sådan et år, som har en eller anden form for indflydelse uden for byerne.

Så har Liberal Alliance jo ret: Der er nogle ting, som det ikke giver mening for. Jeg kan da godt finde noget, hvor det er sådan, at vi er universelt danskere. Men problemstillingen ligger jo lidt i, at det djøf-filter, når jeg siger det, egentlig bare er den der ekstra statsansatte i København, som lige skal vurdere, om det her betyder noget i Lemvig. Når det bliver sat ind over det herovre, kan vi altså godt have en bekymring ude i landdistrikterne for, om de oplever samme verden. For verden er ikke altid ens, selv om vi dybest set hepper på det samme landshold og drikker de samme øl og gør stort set de samme dumheder på tværs af landet i vores ungdom. For vores livsvilkår er forskellige.

Det kan jo godt være, at man sidder herinde i et kontor i København og tænker: Hvor langt kan en lastbil egentlig køre? Hvor langt kan det lade sig gøre der er? På 16 km er jeg tværs igennem byen.

De fleste af dem har jo ikke engang gået den tur eller set København hele vejen igennem. Men ude ved mig er der 16 km til købmanden. Der er nok 100 km til den nærmeste fragtcentral, og så skal den også videre derfra. Ergo ville jeg jo, hvis jeg fik det i Folketingssalen, de facto have en anden refleksion over det her end en, der er født og opvokset på Amager og lige skal forholde sig til, hvordan det her forholder sig ude i Hanstholm. Det er jo egentlig bare det, vi siger.

Hvis tingene er lavet og argumentationen er, at det er alt for voldsomt at lægge det frem for folketingspolitikerne, så vil jeg sige, at man misforstår, hvad det er, man skal som minister. Der skal man være en tjener for Folketinget og folket, og det glemmer man, hvis man tænker, at man ved bedre. Og det er jo det, som sniger sig ind i det her. Det er selve analysen af, at man har vurderet det; alle de klogeste hoveder i ministeriet har vurderet det her, og de har vurderet, at det behøver Folketingets medlemmer ikke se. Så bliver man lige pludselig noget andet end en embedsmand; så bliver man politiker. Så tager man stilling til noget, man dybest set ikke skal tage stilling til. Embedsmænd skal forholde sig til at fremlægge fakta for os. Så er det ikke altid, vi forstår dem, og så må de godt ryste på hovedet, for de er sikkert klogere end os. Men de er altså ikke valgt til at bestemme; de er valgt til at fremlægge, og det er det, det her går ud på.

Vi skal gøre det så lidt bureaukratisk som muligt, selvfølgelig skal vi det. Jeg håber, udvalget tager godt imod det her og om ikke andet kommer de to forslagsstillere i møde ved at sige: 3 pct. er under al kritik. Det er under al kritik. Vi laver det her, så vi laver et skærpet tilsyn med det fra udvalgets side.

Man kan jo starte med et udvalg, som har landdistrikt i navnet. Der burde det være 100 pct. Det burde ganske enkelt være 100 pct.

Så vi støtter nærmest, hvad I kommer med i udvalget. Jeg er sikker på, at beslutningsforslaget aldrig kommer igennem. Det ved vi jo. Men jeg støtter, hvad I kommer frem til i udvalget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, og tak for debatten – og en særlig tak til alle de partier, som har valgt at bakke forslaget op. Det er vi i SF og Danmarksdemokraterne rigtig glade for, og det blev jo alligevel til en række partier. Det er ikke sikkert, jeg har styr på dem alle sammen, men det var i hvert fald Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Så man kan sige, at der er partier fra begge fløje, som kan se god fornuft i at gøre et landdistriktsfilter obligatorisk.

Når det er en god idé, er det selvfølgelig, fordi det ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang i dag. Enhver kan sige sig selv, at når det kun bruges i 22 ud af over 600 forslag, så er det nok ikke et retvisende billede af, hvor mange steder man burde have lavet et landdistriktsfilter.

Jeg plejer tit at sige, at når vi tænker landdistriktspolitisk, er det altid et skridt frem og to tilbage. Når jeg siger det, er det, fordi vi jo hele tiden leder efter forslag, som kan gøre, at vi får mere bosætning og flere arbejdspladser, men samtidig er der også tit en udvikling, som gør, at vi med den anden hånd trækker selv samme muligheder ud af landdistrikterne. Det er jo den udvikling, som det vil være godt at have blik for. Den meget voldsomme centralisering, vi har set over de senere år, og som der nu også er nogle tendenser til at vi prøver at lave en modvægt til, burde vi jo have opdaget. Et landdistriktsfilter kunne have hjulpet os i den situation, er jeg overbevist om. Det ville kunne have oplyst os om konsekvenserne. Og ja, det er da rigtigt, som fru Susie Jessen siger, at man nogle gange kan få nogle brancheorganisationer til at regne på nogle tal for en, men alle ved jo også godt, at med den arbejdsmængde, vi har i Folketinget, er det måske ikke altid muligt at få rakt ud til lige præcis de organisationer, som kan hjælpe en med det. Det burde være en fast bestanddel, at man sådan set bare kan slå det op i lovforslaget.

Men jeg er også godt klar over, at det jo er en ubekvem sandhed at blive mødt af, når man får en landdistriktsvurdering, eller det kan det i hvert fald være. Det kan jo være, at man får at vide, at det er et forslag, som har nogle dårlige konsekvenser for landdistrikterne, og det kan da være vældig irriterende, hvis man gerne vil have en landdistriktsprofil og i hvert fald syne af, at man gerne vil gøre noget for landdistrikterne. Det er jo heller ikke sådan, hvis man får en landdistriktsprofil, at man nødvendigvis skal undlade at gøre det, som lovforslaget siger. Det kan jo godt være, at man nogle gange med åbne øjne må sige, at lige præcis her er forslaget så vigtigt, at man gennemfører det alligevel, og man ved godt, at det har utilsigtede konsekvenser for landdistrikterne. Men ved hele tiden at holde sig lidt i mørket og fedtspille lidt med vurderingerne er der jo en stor risiko for, at vi får vedtaget noget, som har dårlige konsekvenser for landdistrikterne, og det er historien altså fuld af.

For nylig har jeg været med til at forhandle domstolsaftale som retsordfører. I den her domstolsaftale lå der en lille vurdering af alle de der små retsafdelinger, som man har. De hedder bitingssteder, nogle steder hedder det retskontorer. Sådan et har man f.eks. i Haderslev og i Tønder. Landsretten har bitingssteder mange steder. Der stod sådan set – der har siddet et udvalg og kigget på det her – at det var retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at nedlægge det hele. Det kunne man godt gøre. Men hvad vil det betyde for de borgere, som pludselig får længere til en retsafdeling? Så havde man sådan et fint forslag om, at man da lige kunne lægge det ind i et strukturudvalg. Men enhver ordfører i Folketinget ved godt, at når det først er et strukturudvalg, der har kigget på alle de her små retsafdelinger, så er det sikkert som amen i kirken, at så får vi også et forslag, som i sidste ende vil lukke måske ikke alle, men nogle bitingssteder.

Det endte vi med at få forpurret. Men jeg tror da også, at det var vigtigt, at der sad nogle landdistriktsordførere i den kreds, som rent faktisk opdagede, hvad det var, der var ved at ske her. Så heldig kan man ikke altid være, og hvis man ikke er så heldig, at der sidder landdistriktsordførere, ville det jo være rart med en landdistriktsvurdering af lige præcis den slags, når det engang bliver fremlagt som lovforslag i Folketinget. På den måde tror jeg altså desværre, at der er rigtig mange ting, som glider lidt under radaren, fordi man ikke har det her landdistriktsfilter som en obligatorisk løsning.

Jeg er ikke enig med ministeren, når han siger, at det bare er symbolsk med den her vurdering. Han vil godt nok ikke afskaffe den ordning, vi har, så det må jo være fint nok i de lovforslag, hvor det så bliver lavet. Det er derfor, jeg ikke helt kan forstå, at man så ikke synes, at det faktisk skal laves i alle lovforslag.

Det er jo rigtigt, som ordføreren for Liberal Alliance siger, at det ikke er relevant, når man laver en samtykkelov. Den landdistriktsvurdering tror jeg er hurtigt lavet, og så kan man bare skrive: Nul virkning. Så det tror jeg egentlig ikke er så problematisk.

Jeg sad og talte op under postloven, den nye postlov, som vi jo ved har haft udfordringer i forhold til landdistrikter, at der har man lavet ikke færre end ni vurderinger; ni forskellige vurderinger af, hvad det her betyder for økonomien, hvad det betyder for erhvervslivet, hvad det betyder for klima, hvad det betyder for miljø, hvad det betyder for administration, EU-ret og alt mulig andet. Men der er ikke en landdistriktsvurdering, og jeg tror ikke, det kan være forbigået nogens opmærksomhed, at her er et problem. Det kunne da have været interessant at høre, hvad ministeriets vurdering af udfordringerne egentlig er. Dem har vi så fået fra Sammenslutningen af Danske Småøer, og det er jo heldigt, at der af og til er nogen, der skriver til os, hvis de opdager, hvad der er på spil i en lovgivning. Men det er jo heller ikke altid, at alle opdager det, og det er derfor, det er så vigtigt.

Jeg vil så også sige, at der er flere ordførere, der heldigvis anerkender, at der nok kan være en udfordring her, inklusive Venstres ordfører, som jo i hvert fald synes, at 3 pct. nok ikke er helt retningsvisende for antallet af landdistriktsvurderinger, der burde blive lavet. Hvad løsningen så kan være, svæver nok lidt mere i det uvisse. Jeg synes jo, at den gode løsning vil være at gøre det obligatorisk. Det ville jo i hvert fald løse udfordringerne med det samme.

Men jeg lytter mig til, at der er partier, som også gerne vil arbejde videre, selv om de ikke direkte støttede, bl.a. f.eks. Det Konservative Folkeparti, og det synes jeg sådan set også er godt. Så måske skal vi prøve at se, om vi i en eller anden udstrækning kunne lande en beretning, i hvert fald som minimum, blandt de partier, som er optaget af det, og man kan jo håbe på, at regeringspartierne også vil gå ind i det arbejde. For det er i hvert fald meget, meget sikkert, at der er lovforslag i dag, som ikke bliver landdistriktsvurderet, men som burde være det.

På den måde bliver det jo meget en gentagelse af de tidligere debatter, jeg selv har haft om det her. Jeg tror, det var i 2015, vi havde det her forslag på, og så blev det jo så til noget i 2017, ikke helt i den form, som vi drømte om, og nu har vi så sammen med Danmarksdemokraterne i fællesskab fremsat forslaget igen. Under alle omstændigheder tænker jeg det er godt at have debatten, fordi debatten nogle gange flytter noget, i hvert fald på sigt, og her er, synes jeg, en god sag.

Det er ikke, sådan som ministeren siger, at det ikke er noget, som vil hjælpe landdistrikterne. Den opfattelse deler jeg ikke, og jeg er sikker på, at i Landdistrikternes Fællesråd, som jo også har talt varmt for det her forslag, ved man godt, at det er noget, der vil hjælpe landdistrikterne. I hvert fald vil vi få nogle lidt bredere debatter, tror jeg, om konsekvenserne af forskellige lovforslag, hvis vi havde lidt mere landdistriktsvurdering. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.