Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 25:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.10.2023).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, får ordet for en begrundelse for forslaget.

Tak, formand. Vi er jo i den besynderlige situation – og det har vi været mange år – at dele af kongeriget ikke er med i EU. Det er kun Danmark, der er det, mens Færøerne og Grønland holder sig ude. Det har medført store problemer for bl.a. Færøerne, der har svært ved at afsætte deres varer i EU. Derfor har Dansk Folkeparti fremsat dette beslutningsforslag, der skal tilskynde regeringen til at få en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU, så Færøerne kan afsætte deres varer i EU. Samtidig vil det også afhjælpe toldbarrierer, og det vil gøre det lettere på Færøerne at afsætte deres varer, i stedet for at de skal sende dem til Rusland.

Det sidste har jo medført stor kritik, og jeg synes også, det er en urimelig kritik, for fødevarer er ikke omfattet af sanktionerne mod Rusland, og det er nemt for store lande at kritisere et lille land som Færøerne, fordi de har solgt varer til Rusland, nemlig fisk. Værgerne er dybt afhængige af deres fiskeøkonomi, og derfor har kritikken af Færøerne også været noget hyklerisk.

Så jeg håber jo selvfølgelig på, at Folketinget i dag kan støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, så vi hjælper vore færøske venner med at få afsat deres varer i EU – i hele EU. Det vil være til gavn for Danmark, for kongeriget og selvfølgelig for de færøske borgere. Jeg ser frem til debatten.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udenrigsministeren.

Tak for det. Jeg synes sådan set, at den ordførertale, vi lige har lyttet til her, på mange måder er velargumenteret. Jeg kan se mig selv i den langt hen ad vejen, og så kan det jo måske forekomme barokt, at jeg alligevel må starte med at konstatere, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Det er jo ikke, fordi vi ikke på alle måder ønsker, at Færøerne får en tættere relation til EU, herunder på handelsområdet, for det gør vi. Men det er sådan set også i respekt for det, som hr. Alex Ahrendtsen kaldte den besynderlige situation, som jo er et faktum, nemlig at vi har en særlig konstruktion, altså rigsfællesskabet, hvor Danmark er fuldgyldigt medlem af EU, hvor Grønland står uden for og har valgt at gøre siden 1985 – oprindelig var Grønland en del af fællesskabet og har så i dag en tilknytning via de såkaldte oversøiske lande og territorier – hvorimod Færøerne fra begyndelsen af det danske medlemskab har stået udenfor. Så er handelsområdet i øvrigt et færøsk anliggende, og derfor kan vi jo ikke stemme for et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU.

Men det, jeg kan sige meget klart, er, at vi på alle måder ønsker at understøtte et færøsk ønske om at fremme en bedre relation ultimativt med en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU, og det er vi sådan set allerede dybt engagerede i gennem et løbende og tæt samarbejde med landsstyret om at fremme færøske interesser i Bruxelles. Det er i øvrigt også min egen oplevelse, at man på Færøerne er tilfreds med det samarbejde, vi har. Der er en tæt dialog, og senest har jeg haft lejlighed til at drøfte det her spørgsmål med min færøske kollega for blot et par uger siden. Så det er jo mere af formalistiske grunde, end det er et udtryk for, at jeg ikke deler analysen om, at det ville være rigtig, rigtig godt, hvis Færøerne havde en bedre afsætningsadgang til det europæiske fællesmarked, at vi ikke kan støtte forslaget.

Handelsområdet er færøsk kompetence, og derfor er det jo først og fremmest en sag mellem EU og Færøerne. Som led i det her arbejde har vi understøttet Færøerne, og det ønsker vi også fortsat at gøre. Desværre har der ikke været væsentlige fremskridt lige på det punkt i de seneste år, men der har været en positiv udvikling i dialogen mellem Færøerne og EU, hvor der er blevet udtrykt gensidigt ønske om et tættere samarbejde. Det blev bl.a. materialiseret så sent som i december, hvor Færøernes lagmand mødtes med kommissionsformand Ursula von der Leyen i Bruxelles, hvor lagmandens ønske om et styrket samarbejde med EU generelt samt et konkret ønske om at forbedre adgangen til det europæiske marked for forarbejdede fiskeprodukter blev rejst. Lagmanden udtalte i den forbindelse, at han var optimistisk, i forhold til at han snart ville komme til at se konkrete resultater i relation til et styrket samarbejde.

Færøerne er en del af Europa, og den nuværende geopolitiske situation kalder på et endnu tættere samarbejde, jævnfør hvad ordføreren sådan set var inde på i sin forelæggelsestale. Et vigtigt skridt er en overordnet samarbejdsramme mellem Færøerne og EU, og sådan en er nu på plads i form af et "Memorandum of Understanding on Enhanced Cooperation", som blev godkendt af rådet her den 16. januar, og dermed er der også skabt et fundament for at kunne føre mere konkrete drøftelser om en bedre markedsadgang for Færøerne, særlig i forhold til de forarbejdede fiskeprodukter, som også fremhæves i det her beslutningsforslag.

Arbejdet med en ny samarbejdsramme bygger på en solid og målrettet indsats fra færøsk side, både politisk og gennem den færøske diplomatiske tilstedeværelse i Bruxelles, og det er et arbejde, som vi fra dansk side bakker hundrede procent op om. Vi lægger stor vægt på, at vi er i et tæt og ligeværdigt samarbejde med Færøerne, at vi står klar til at bistå, hvor det er muligt, og hvor det er ønsket af landsstyret, med at fremme færøske interesser i EU, og det gælder selvfølgelig også på handelsområdet. Det er i øvrigt også en målsætning, som indgår i den nye europapolitiske aftale, vi indgik kort før jul med et meget bredt flertal her i Folketingssalen, hvor det sådan set eksplicit er fremhævet, at vi fra dansk side skal have den tilgang til relationen mellem Færøerne og EU, at vi understøtter færøske ønsker.

Så jeg deler altså den grundlæggende ambition om at understøtte Færøerne, og jeg deler også den implicitte geopolitiske analyse om, at med den verden, vi ser ind i, vil det på alle måder være en fordel, at Færøerne har en tættere relation tilEuropa, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, for det vil jo betyde, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for en sag, som er et færøsk anliggende, og som regeringen i øvrigt efter anmodning fra landsstyret allerede bistår Færøerne med. Så det bidrager på den her måde måske til at tegne et lidt skævt billede af rollefordelingen i rigsfællesskabet, og det er baggrunden for, at vi ikke kan støtte forslaget, selv om vi jo på alle måder ellers nærer sympati for de ambitioner og ønsker, der gemmer sig bag forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for svaret og for de gode intentioner. Men det er også lidt underligt. Jeg synes, at regeringen er lidt tilbagelænet. Danmark har jo ansvaret for udenrigspolitik, og det her kunne man jo godt have opfattet som udenrigspolitik. Danmark lægger 24 mia. kr. i EU. Det er da en slat penge, og dermed har vi også krav på, at hele kongeriget bliver taget alvorligt. Og derfor synes jeg nu nok, at regeringen kunne gøre lidt mere end bare at sige, at det er Færøernes ansvarsområde, og at vi derfor ikke rigtig kan blande os. Det er ikke nok at støtte, vi bliver nødt til aktivt at gå ind i det.

Mit spørgsmål er så: Hvad er udsigten til, at Færøerne får den frihandelsaftale – på kort sigt, på lang sigt?

Ministeren.

Nu synes jeg ikke, at vi skal tale os forbi hinanden, for jeg har ikke sagt noget om, at vi ikke aktivt skal gå ind og støtte. Tværtimod tilkendegiver jeg herfra, at vi ønsker at bistå Færøerne med at realisere en færøsk ambition. Og jeg har sådan set gjort en del ud af at forklare – også ud over det, der egentlig fremgår af de talepapirer, jeg er udstyret med – at det i høj grad måske er en formalistisk indvending, vi har imod beslutningsforslaget her, nemlig en respekt for, at handelsområdet er et hjemtaget færøsk område, og at det er en skæv afspejling af rollefordelingen mellem de tre dele af rigsfællesskabet, hvis man sidder her i Folketingssalen og uden en dialog med Færøerne pålægger regeringen at gøre noget bestemt i forhold til noget, som er Færøernes kompetenceområde.

Når alt det er fejet til side, deler vi sådan set en ambition – i takt med at den materialiserer sig på Færøerne – om at have en tættere integration til EU. Det er et arbejde i proces, hvor jeg tillægger det, at der nu er godkendt det her memorandum of understanding – og jeg har også en fornemmelse af, at det kan føre til, at kommissionsformanden på et tidspunkt også kommer til at aflægge Færøerne et besøg – en positiv effekt, og oven i det ønsker vi altså at bistå Færøerne med at få de bedst mulige handelsrelationer til EU.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Det har jo været lidt dilemmafyldt for Færøerne. Fordi de stod uden for EU, kunne de ikke rigtig få hul igennem. Danmark siger så: Fordi I er udenfor, kan vi ikke rigtig blande os alt for meget. Og der er det jo vores holdning i Dansk Folkeparti, at vi har en forpligtelse over for Færøerne til at blande os så meget som overhovedet muligt. Det batter trods alt noget i EU, når Danmark banker på døren via et aktivt, rigtigt og ansvarligt medlemsland. Er ministeren ikke enig i, at vi faktisk har den forpligtelse over for Færøerne?

Udenrigsministeren.

Bare for at rydde en misforståelse af vejen: Det er jo ikke, fordi Færøerne ikke er med i EU, at vi ikke kan blande os. Det er, fordi vi har et rigsfællesskab, hvor der er en rollefordeling mellem de tre dele og handelsområdet alene og entydigt er færøsk kompetence, at det ville være forkert, at vi sidder her i Folketinget og beslutter, hvad det er for en relation, Færøerne skal have til EU.

Det rokker ikke ved, og det synes jeg at jeg har tilkendegivet ret klart, at den her regering ligesom forudgående danske regeringer ønsker at understøtte Færøerne mest muligt i at få den i relation til EU, som man på Færøerne synes man skal have, og det er en bedre handelsaftale.

Næste korte bemærkning er fra hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin.

Tak for det. Det kan synes lidt formalistisk, at man ikke vil støtte forslaget, når der er et ønske fra Færøerne, og når regeringen har det samme ønske og Folketinget har det samme ønske; så kan man ikke støtte forslaget, fordi der er en formalitet, som ikke er på plads. Men jeg tror, at alle deler det samme ønske, så det er det, som jeg synes er vigtigst.

Jeg har et spørgsmål. Nu har der været en forståelse mellem parterne, og den færøske lagmand har besøgt Ursula von der Leyen, og hun skal til Færøerne senere, og der er gang i en sag, som fører os derhen, hvor man med forslaget ønsker at vi skal gå hen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om det kun drejer sig om økonomi, eller hvor stor en rolle den strategiske betydning spiller i det forløb, der er. Hvor stor vægt lægger man på betydningen af, at Færøerne bliver knyttet til EU, strategisk set?

Ministeren.

I virkeligheden er der jo tre forskellige parter, der i givet fald skulle besvare det spørgsmål, hvis det skulle besvares udtømmende, nemlig Færøerne, EU og Danmark. Så jeg kan jo svare for min del. Altså, jeg lægger jo stor vægt på, at vi har et rigsfællesskab, og jeg lægger meget stor vægt på, at vi er maksimalt integreret i Europa. Jeg har så i øvrigt fuld respekt for, at Færøerne ikke er en del af EU, og at det er i Færøerne, man sætter kadencen for, hvad for en integration man skal have. Men på alle måder er jeg varmt tilhænger af, at Færøerne er så integreret som overhovedet muligt, og det er både for at sikre Færøerne udviklingsmuligheder – det går jo i øvrigt ganske godt, og Færøerne er rykket forbi Danmark målt på bnp pr. indbygger – men det er selvfølgelig også ud fra nogle geopolitiske overvejelser. Og det, som hr. Alex Ahrendtsen sagde i starten omkring Rusland osv., hvor jeg i øvrigt også deler analysen af, at der ikke er grund til at udskamme Færøerne, som har ydet støtte til Ukraine og har taget imod ukrainske flygtninge og har skåret ned på samhandelen med Rusland, er selvfølgelig også et element i det, og jeg tror i øvrigt også, at det er et element, der gør, at Europas appetit på at have en tættere relation er steget, snarere end at den er svækket.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til udenrigsministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Velkommen.

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak til ordføreren for at bringe det her beslutningsforslag på banen. Jeg ved jo gennem mit samarbejde med ordføreren i både Færøudvalget og Grønlandsudvalget, at ordføreren har et meget stort engagement, når vi snakker rigsfællesskabet og vores to lande i rigsfællesskabet.

I forhold til udenrigsministerens tale for lidt siden kan jeg sige, at Socialdemokratiet er fuldstændig på linje med udenrigsministeren. Og vi bakker naturligvis helhjertet op om Færøernes ønske om en tættere relation til EU, herunder på handelsområdet; det skal der overhovedet ikke herske nogen tvivl om.

Men i mit arbejde med rigsfællesskabet vil jeg også gerne understrege, at jeg tror, at det er meget vigtigt at betone, at rigsfællesskabet består af tre lande: Grønland, Færøerne og Danmark. Vi har tre forskellige sprog. Vi har en kulturel historie hver især. Og så har vi også forskellige forhold til EU. Selv om vi har rigtig meget i vores historie og i vores daglige samarbejde, som binder os sammen, har de tre landes forhold til EU været forskellige.

Færøerne har fra begyndelsen af det danske medlemskab stået udenfor som et tredjeland, hvis samarbejde med EU primært er baseret på bilaterale aftaler om handel, fiskeri og forskning. Så selv om vi er ét rigsfællesskab – og vi har jo også herinde i Folketingssalen et, synes jeg, fortrinligt samarbejde om de tre lande – gælder der som udgangspunkt forskellige vilkår på f.eks. handelsområdet mellem EU og Danmark som medlemsland og Færøerne. Som udenrigsministeren allerede har redegjort meget fyldestgørende for, synes jeg, har regeringen en løbende og tæt dialog og et meget tæt samarbejde med landsstyret om at fremme færøske interesser i Bruxelles. Der er en tæt dialog om den vigtige varetagelse af færøske interesser.

Det fremsatte beslutningsforslag indebærer, som udenrigsministeren også har været inde på, at det er Folketinget, der ligesom skal beslutte det. Her synes jeg, at det er vigtigt, at Folketinget og regeringen ikke beslutter noget, men samarbejder om noget. Derfor er det vigtigt, at regeringen bistår Færøerne med et tættere samarbejde, når Færøerne anmoder om det fra deres landsstyre. Jeg forstår også på de færøske repræsentanter, at det er den vej, de helst ser.

Jeg kan forstå, at der allerede er en meget tæt dialog. Jeg kan også forstå, at regeringen har en dialog med kollegaerne på Færøerne. Men jeg vil gerne takke ordføreren for at bringe det her beslutningsforslag op her i Folketingssalen, for jeg synes faktisk, at selv om Socialdemokratiet ikke med de her begrundelser kan støtte beslutningsforslaget, er det nærliggende, at vi viser en interesse både for Færøerne, men også for Grønland. Og det gør vi også ved at få en god dialog med hinanden, partierne imellem og med repræsentanterne fra Færøerne og Grønland. Tak for ordet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Louise Elholm, Venstre.

Tak for ordet. I Venstre støtter vi op om Færøernes ønske om et stærkere samarbejde på handelsområdet med EU. Det vil have stor betydning for Færøerne at få bedre muligheder for at handle med EU. Venstre glæder sig derfor over, at regeringen støtter det færøske ønske om et styrket forhold til EU. Statsministeren har således allerede sendt et støttebrev til kommissionsformanden, og regeringen, landsstyret på Færøerne og den danske og færøske repræsentation i Bruxelles samarbejder tæt om sagen. I Venstre glæder vi os ligeledes over, at der er fremdrift i sagen. Dialogen er i gang imellem EU og Færøerne. Jeg kan bl.a. forstå, at Færøerne kan forvente besøg af kommissionsformanden inden for de kommende uger. Det ser jeg som værende et positivt tegn. Der arbejdes således på sagen, og der er fremdrift i sagen.

Jeg noterer mig ligeledes, at partierne bag den europapolitiske aftale har sikret sig, at det af aftalen fremgår, at Færøerne og Grønland hver for sig igennem mange år har haft et direkte bilateralt samarbejde med EU. Fra dansk side er det vigtigt, at vi i et tæt og ligeværdigt samarbejde med Færøerne og Grønland står klar til at bistå hvor muligt og ønsket af landsstyret og naalakkersuisut med at fremme henholdsvis færøske og grønlandske interesser i EU. Det fremgår altså derfor ganske tydeligt, at partierne bag den europapolitiske aftale allerede har sikret sig, at regeringen arbejder sammen med Færøerne og Grønland for de færøske og grønlandske interesser. På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg skal på vegne af Anna Falkenberg fra Sambandspartiet sige, at Sambandspartiet deler intentionen i DF's forslag om, at Danmark skal gøre en indsats for at bane vejen for det færøske ønske om en ny handelsaftale med EU. De er af den opfattelse, at den danske regering gør rigtig meget for at viderebringe vores ønske i EU-systemet, og det er de rigtig taknemlige for. Sambandspartiet noterer sig også, at aftalepartierne bag den europapolitiske aftale har inkluderet at stå bag det færøske ønske og vil bistå og fremme Færøernes interesser i EU. Derfor mener de, at dette forslag har den rigtige intention, men ikke er det rigtige redskab at bruge i denne sag. Derfor støtter Sambandspartiet ikke beslutningsforslaget.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Louise Elholm, Venstre. Næste ordfører er fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Det er ikke nogen hemmelighed, at der de seneste år har været en ofte ret intens debat om, hvilke middagsborde færøsk fanget fisk er landet på. Den ret markante eksport af fisk til Rusland blev først efter annekteringen af Krim og de østlige regioner og siden efter den fulde invasion af Ukraine kritiseret hårdt og ofte med rette. SF har været ret markante, når det handlede om at lade færingerne forstå, hvad vi mente om denne praksis. At Færøerne ikke er og aldrig har været med i EU, bør ikke fritage dem fra kritikken af de manglende sanktioner, ikke for manglende solidaritet med Danmark og EU, men med Ukraine. Den situation har dog ændret sig markant. Det har været dejligt at opleve, at rigsfællesskabet nu står sammen i fordømmelsen af Ruslands ulovlige krig, og det vil jeg her fra talerstolen gerne anerkende det færøske folkestyre for.

Når SF har kritiseret den færøske fiskerieksport til Rusland, har vi hele vejen igennem haft det perspektiv, at Danmark og rigsfællesskabet måtte søge at hjælpe med nye eksportmarkeder. Vi har flere gange luftet idéen om at lade Danmark bruge EU-medlemskabet til at forhandle bedre aftaler på plads for Færøerne, og vi har flere gange her i salen haft gode drøftelser med de færøske medlemmer om behovet for den løsning. Det er altid sket i en god tone og med efterfølgende enighed.

SF kan derfor støtte beslutningsforslaget, da det er vores opfattelse, at intentionen også deles af den færøske regering og det færøske lagting.

Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Bigum, SF. Næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til hr. Alex Ahrendtsen for forslaget. Jeg er meget ny udi det her, men jeg er allerede meget klar over engagementet fra forslagsstillerne og ordførerne her. Moderaterne bakker helt og fuldt op om Færøernes bestræbelser på og ønske om gode og også gerne de bedst mulige handelsvilkår, også i forhold til EU. Som udenrigsministeren allerede har redegjort for, sker det også allerede. Opbakningen er der. Regeringen bistår tæt og ligeværdigt, bliver der sagt, i respekt for rigsfællesskabet, hvor det er muligt og ønsket af landsstyret.

Så Moderaterne kan ikke støtte forslaget. Vi takker igen for det og bakker fuldt og helhjertet op om Færøernes bestræbelser på at få de bedst mulige handelsvilkår, alt indberegnet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Med forslaget foreslås det at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem EU og Færøerne. Det er jo ingen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance er store tilhængere af frihandel. Frihandel skaber grobund for større frihed og økonomisk vækst, og vi ser gerne, at EU indgår endnu flere frihandelsaftaler, også med Færøerne, så færingerne kan blive mindre afhængige af Rusland. Der er brug for mere frihandel og mindre protektionisme, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nedbryde toldmure – protektionistiske tiltag, som skader frihandelen. Derfor støtter vi også det her forslag.

Så må jeg også bare sige, at jeg synes, den undskyldning, vi har hørt fra regeringspartierne indtil videre, er noget formalistisk, som det også blev sagt af en af de andre ordførere, for vi har jo netop lige lavet den her europapolitiske aftale, som alle refererer til, hvor der på side 2 står, at fra dansk side er det vigtigt, at vi i et tæt og ligeværdigt samarbejde med Færøerne og Grønland står klar til at bistå med at fremme henholdsvis færøske og grønlandske interesser i EU, og det er det her forslag jo netop et eksempel på.

Men altså, vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Og tak til hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Jeg mener, og Danmarksdemokraterne mener, at det her faktisk er et rigtig, rigtig godt forslag. Det er ud fra vores synspunkt noget, der kan være med til at styrke rigsfællesskabet, det kan styrke Færøerne, og det kan styrke fødevaresikkerheden i EU i den situation, vi står i i dag. Og vi er egentlig utrolig positivt indstillet over for det her forslag.

Vi har dog også den holdning, at vi ikke laver lovgivning om Færøerne uden færingerne, og da vi hører lidt om, at der kan være lidt tvivl om, præcis hvor færingerne står, i hvert fald ud fra det, jeg er oplyst om lige nu, så kommer vi til under udvalgsbehandlingen at stille flere spørgsmål omkring det her. Hvor er det, færinger står i forhold til det her? Er det præcis det her forslag, der gør, at det går i den rigtige retning, eller er det et forstyrrende element? Det kommer vi til at stille spørgsmål om, inden vi tager endeligt stilling til, om vi stemmer for eller imod forslaget. Men som udgangspunkt er vi meget positivt indstillet over for forslaget og er tilhængere af alle intentionerne, netop for at få styrket det her. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Jeg er her som vikar. Tak til forslagsstillerne for forslaget, som jo er yderst aktuelt og relevant. Forslaget handler om, at regeringen skal arbejde for en frihandel mellem EU og Færøerne. Færøerne har længe ønsket en opdatering af deres 26 år gamle handelsaftale med EU, for mens EU kan eksportere toldfrit til Færøerne, er forarbejdede fisk toldbelagt, når de eksporteres den anden vej. Så på grund af vanskeligheder med at afsætte forarbejdede varer på det europæiske marked har Færøerne bl.a. tyet til Rusland som afsætningsmarked. Færøerne har frivilligt tiltrådt de europæiske sanktioner mod Rusland efter den russiske invasion af Ukraine, selv om landet som tredjeland ikke er forpligtet hertil. Færøerne har fået mange stryg for fortsat at handle med Rusland, men et stærkere samarbejde med EU er afgørende, hvis de skal vende ryggen helt til det russiske marked. Og Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, har udtalt, at man gerne vil begrænse samhandelen med Rusland yderligere, men at det kræver, at man får en bedre frihandelsaftale med EU. Vi deler forslagsstillernes og lagmandens ønske om, at der må blive indgået en frihandelsaftale, som gør Færøerne uafhængige af Rusland som afsætningsmarked, og som skaber nogle bedre konkurrencevilkår for Færøerne generelt.

Vi kan sådan set godt støtte forslaget om at arbejde for en frihandelsaftale mellem EU og Færøerne, så længe det foregår i samarbejde med Færøerne.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Der er jo et gammelt ordsprog, der siger, at man ikke skal skyde budbringeren. Det stammer vist fra et Shakespeareskuespil. På dramatisk vis vil jeg her gøre en undtagelse – ikke skyde budbringeren i bogstavelig forstand, men skyde forslaget ned, fordi det er den forkerte budbringer.

Vi er for forslagets indhold. Vi skal have en stærkere handelsaftale mellem Færøerne og EU. Vi skal støtte færingerne i at frigøre sig fra den russiske aftale og dermed presse hårdt på for, at de bliver langt mere integreret og får en langt bedre status i det europæiske samarbejde på handelsområdet. Men budbringeren er den forkerte, for det er ikke den rigtige vej at gå at have et forslag i det danske Folketing båret frem af et enkelt parti og på den måde udtale sig her i Folketinget om, hvordan en sådan handelsaftale skal tilgås eller endda skrues sammen.

Havde det været et enigt Folketing, der stod bag det her beslutningsforslag, kunne vi have støttet det. Havde det været de færøske medlemmer af Folketinget, der i tæt samspil med landsstyret havde fremsat et ønske her i Folketinget, havde vi stået bag. Men det gør vi ikke, når det bliver båret frem på den måde, fordi handelsområdet er et ansvar for landsstyret. Det er dem, der skal stå i spidsen for at fremsætte forslagene, og det vil vi så til hver en tid støtte.

Beklager, hr. Alex Ahrendtsen. Det er ikke hr. Alex Ahrendtsen som personlig budbringer, jeg vil skyde, men jeg vil skyde forslaget ned, fordi det ikke er den rigtige måde. Som vi også hørte fru Anna Falkenberg sige, er det ikke det rigtige redskab at fremme den sag med et beslutningsforslag i det danske Folketing fremsat af et enkelt parti. Men tak for at rejse debatten, og tak for, at vi dermed kan sende det budskab, som vi allesammen sender, nemlig at vi ønsker den handelsaftale. Men vi kommer ikke til at stemme for. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Den næste, der får ordet, er hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin,

Flaget følger flæsket. Den bemærkning hørte Jens Otto Krag jævnligt i 1972, da han agiterede for et ja til dansk EF-medlemskab, og det var hånligt ment. For Krag agiterede med argumenter om økonomiske fordele for eksporten og flere arbejdspladser. Kritikerne, både fra højre og fra venstre og endda fra hans eget parti, mente, at han ofrede værdierne, selvbestemmelsen, demokratiet og identiteten og deraf bemærkningen: Flaget følger flæsket. Flæsket først, flaget siden. Pengene skulle vinde, værdierne skulle tabe.

Krag forstod godt den hånlige bemærkning, og han var endda enig i den. Det var også en værdikamp for ham, men han mente ikke, at Danmark tabte med EF-medlemskabet. Han mente, at Danmark vandt både økonomisk og værdimæssigt. Han gik ind for EF af både økonomiske og ideologiske grunde, men han vidste, fremgår det af Bo Lidegaards biografi om Krag, at de ideologiske argumenter ville virke fjerne og abstrakte for mange vælgere, og derfor solgte han idéen med de økonomiske argumenter og vandt jo en klar sejr.

Da Rusland i 2014 gav Færøerne meget gunstig adgang til det russiske marked, har man tænkt på samme måde. Man har haft en anden variant af, at flaget følger flæsket, som strategisk politisk plan: Flaget følger fisken. Men flaget har heldigvis ikke fulgt fisken. Færøerne står på Vestens side i kampen mod Ruslands aggression, men den økonomiske afhængighed, som Rusland hele tiden har haft en plan om at skabe for Færøerne, er nu en faktor, som Rusland bruger over for Færøerne. At Færøerne har fordømt invasionen, fulgt EU's linje over for Rusland, lukket sine havne for alle russiske skibe, som ikke er en del af fiskeriaftalen, begrænset de skibes rettigheder, som har adgang, og støttet Ukraine, har ført til helt klare økonomiske trusler fra Rusland mod Færøerne. Man bruger helt, helt åbenlyst den økonomiske afhængighed politisk.

Derfor er det nødvendigt, at man i EU tænker, som man gør i Kreml, ikke når det gælder vold, mord og krig, men når det drejer sig om at se sammenhængen mellem det økonomiske og det strategiske. På den måde bør man indtænke det politiske og det værdimæssige i sin handelspolitik over for Færøerne. EU's varer flyder, som det er nu, frit til Færøerne, men forædlede varer fra Færøerne til EU rammer en toldmur, en høj toldmur. Intet land i Vesteuropa har så dårlig adgang til EU's marked som Færøerne. Det er ikke kun et økonomisk og strategisk problem for Færøerne, det er også et strategisk problem for Europa. For flaget følger flæsket, og flaget kan også følge fisken. Det er det kun Rusland der har en strategisk interesse i.

Derfor vil jeg gerne takke Dansk Folkeparti for det her forslag. Jeg støtter intentionen i det fuldt og helt, og jeg takker ligeledes regeringen for at støtte det, som forslaget går ud på, nemlig at arbejde for en bedre handelsaftale mellem Færøerne og EU.

Der er en kort bemærkning til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for den fine tale. Da vi havde færdiggjort beslutningsforslaget, sendte vi det til Sambandspartiets fru Anna Falkenberg, og vi sendte det også til Javnaðarflokkurins hr. Sjúrður Skaale. Fru Anna Falkenberg hørte vi ikke noget fra, så hendes stillingtagen her i salen er det første, jeg har hørt fra hende. Til gengæld var hr. Sjúrður Skaale meget venlig at svare ret hurtigt, at man støttede intentionen, men at man ikke var interesseret i at være medforslagsstiller på beslutningsforslaget. Kunne hr. Sjúrður Skaale forklare mig hvorfor?

Ordføreren.

Tak for de rosende ord. Det er, som jeg nævnte i mit spørgsmål til ministeren lige før, de her formaliteter, som nogle gange gør sig gældende i politik, altså med hensyn til hvor et ønske kommer fra, hvor et forslag kommer fra, hvad den præcise ordlyd i forslaget er, og om det her kan læses, som at man fra Folketingets side vil blande sig i et overtaget sagsområde, som handelspolitikken er osv. osv. Det var den tvivl, jeg havde.

Men jeg støtter intentionen i det her forslag, jeg mener, at man fra færøsk side støtter intentionen, fra Folketingets side støtter man intentionen, og fra regeringens side støtter man intentionen, og derfor burde man bare stemme for, men så kan der være formalister, der siger: Nå, nu blander Danmark sig i handelsforhold, som er et overtaget sagsområde. Det var de betænkeligheder – de nogle gange dumme formalistiske betænkeligheder – som jeg havde.

Spørgeren.

Hvad mon den færøske fisker siger til denne nølen fra ordførerens side? Man støtter intentionen, men vil ikke sige ja. Tror ordføreren ikke, at den færøske fisker vil sige, at forsagtheden følger flaget?

Ordføreren.

Den var god. Spørgeren ved, at jeg også har en dialog med regeringen, og at der er en proces i gang, hvor man arbejder for det, som er intentionen med forslaget. Det tror jeg godt den færøske fisker er klar over. Og jeg har ikke sagt i dag, at jeg stemmer imod. Jeg vil gerne stemme for, men jeg vil helst ikke ende i en eller anden formalistisk fælde. Jeg har ikke sagt, at jeg stemmer imod, men jeg vil undgå at ende i sådan en dum fælde. Det er derfor, jeg siger, som jeg siger.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Først vil jeg sige hjertelig tak til ordførerne for Liberal Alliance og Socialistisk Folkeparti, der klart har tilkendegivet, at de støtter beslutningsforslaget. Især SF har jo været kradsbørstige og meget kritiske over for Færøerne, så det er en glæde, at SF støtter beslutningsforslaget. Også tak til Det Konservative Folkeparti, som vistnok også støtter beslutningsforslaget. Om man stemmer bare for det ved andenbehandlingen, har jeg ikke rigtig kunnet finde ud af, men det må vi jo så finde ud af i løbet af udvalgsbehandlingen. Der var jo i hvert fald også meget positive toner fra Det Konservative Folkeparti – ordføreren nikker. Danmarksdemokraterne er positive, men afventer behandlingen i udvalget, og det er fair nok.

Der er måske nogle ting, vi skal have afklaret; det er ret åbenbart, i og med at Sambandspartiet ikke støtter forslaget, mens Javnaðarflokkurin støtter intentionen, men ikke rigtig har besluttet sig for, om de gerne vil stemme for det endnu. Det er jo en lidt besynderlig situation, vi befinder os i, i og med at de færøske partier ikke kan bakke dette forslag op, mens SF, der har været meget kritiske over for Færøerne, bakker forslaget om. I det hele taget er det en besynderlig situation, ikke bare geopolitisk, men også politisk i Folketinget. Nu og da prøver jeg at sætte mig i borgerens sted, og det må være meget besynderligt med alle disse beslutningsforslag, som man støtter hensigten med, men som man alligevel ikke kan støtte.

Jeg forstår ikke de færøske folketingsmedlemmer. Altså, jeg ville da klart anbefale, at man tilkendegav, at man støttede dette forslag, for det er også et signal, at man siger ja, og Danmark skal gå ind og gøre noget mere, for at vi får den her aftale i hus. Jeg synes ikke, at Danmark har gjort nok. Jeg synes, at det er lidt letkøbt, at man henviser til formalismen, altså at man henviser til ansvaret og til de aftaler, der ligger inden for rigsfællesskabet og mellem de enkelte dele af rigsfællesskabet og EU. Det er ikke godt nok. Vi havde ønsket en klar tilkendegivelse fra Folketinget og en klar tilkendegivelse fra de danske folketingspolitikere. Trods det sproglige niveau fra hr. Sjúrður Skaales side var jeg noget skuffet over selve tilkendegivelsen.

Til sidst vil jeg sige et par ord om Radikale Venstres budskab om, at man ikke kan lide budbringeren, og hvor man så i samme ombæring henviser til formalismen. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til den slags. Det er jo svært at få et enigt Folketing på forhånd, uden at man får fremsat et beslutningsforslag i Folketingssalen. Det er jo der, hvor det skal stå sin prøve. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det ellers kan lade sig gøre, når man er et parti i opposition. Skulle vi have ventet på, at regeringen fik taget sig sammen og indhentede opbakning fra et enigt Folketing? Det kunne vi måske have gjort. Vi kunne have indkaldt til et samråd eller stillet en forespørgsel. Jeg er ikke sikker på, at det havde ændret noget. Vi har valgt denne vej. Jeg synes, det er lidt letkøbt, at man skal kritisere os for at gøre noget, mens man ikke selv har gjort noget.

Vi accepterer selvfølgelig tingenes tilstand. Vi synes, det er ærgerligt; vi synes, det er ærgerligt for Færøerne; vi synes, det er ærgerligt for rigsfællesskabet. Og jeg håber jo på, at Færøerne snart får den aftale med hjælp fra regeringen, gerne en aktivistisk hjælp fra regeringen, og i tæt samarbejde med det færøske landsstyre. Tak for debatten, og tak for alle de gode indlæg. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Den første korte bemærkning er til fru Louise Elholm, Venstre.

Tak. Jeg skal bare lige høre om noget. Hr. Alex Ahrendtsen sagde, at hr. Alex Ahrendtsen ikke havde hørt fra Sambandspartiet og Anna Falkenberg, men så vidt jeg forstår det, er det svar, som hr. Alex Ahrendtsen fik fra Sjúrður Skaale, på vegne af begge partier. Det står der i mailen. Så derfor ville jeg bare høre, om hr. Alex Ahrendtsen ikke har læst mailen grundigt nok, eftersom hr. Alex Ahrendtsen ikke havde en opfattelse af at have fået svar fra Sambandspartiet.

Ordføreren.

Det er muligt, det er gået hen over hovedet på mig. Jeg har jo bare set afsenderen, og det kan være, at jeg ikke har fået læst, at der også stod, at det var fra Sambandspartiet. Det må hr. Sjúrður Skaale lige kunne berigtige. Jeg beklager, hvis det var en mail fra begge.

Spørgeren.

Det, jeg læste op på vegne af fru Anna Falkenberg, lød: Derfor mener vi, at dette forslag har den rigtige intention, men ikke er det rigtige redskab i den her sag.

Der sagde hr. Alex Ahrendtsen også, at Sambandspartiet ikke støttede intentionen, men jeg læste jo netop op, at fru Anna Falkenberg støttede intentionen, men fru Anna Falkenberg har brugt andre metoder til at nå resultatet, og der arbejdes faktisk også på den her sag. Så jeg ville bare lige høre, om hr. Alex Ahrendtsen ikke fangede det, da jeg læste det op i første omgang.

Ordføreren.

Jeg synes også, at man som politiker har brug for at give de rigtige signaler, og det rigtige signal fra det færøske folketingsmedlem ville jo være at støtte dette beslutningsforslag, for så ville man også lægge pres på regeringen. Sådan ville jeg selv have gjort det.

Den næste korte bemærkning er til hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin.

Tak for det. Nu sagde ordføreren, at det her er en besynderlig situation. Jeg ved godt, at den her proces har været i gang, og det er meget vigtigt for mig, ligesom det også er det for ordføreren, at der kommer en bedre aftale, og jeg vil gerne sige, at jeg har tilkendegivet og gjort det meget, meget klart over for regeringen og dens ministre, at der er et ønske om det fra Færøernes side. Jeg vil gerne have, at mit mandat bliver brugt til, at man fra dansk side støtter de bestræbelser, som man har fra færøsk side.

Så det er ikke således, at jeg ikke er gået ind i sagen, og at jeg ikke har gjort, hvad jeg kan, og jeg har heller ikke sagt, at jeg vil stemme imod det, når det kommer til stykket, men jeg tror også, at ordføreren godt kan forstå, at det jo kan bruges imod mig. Hvis jeg stemmer for det uden at have fået alle aftaler på plads, så vil nogle sige, at jeg støtter et forslag om, at regeringen skal gøre noget på et overtaget sagsområde, uden at der formelt set er et klart ønske om det fra landsstyrets side, og at jeg på en eller anden måde overtrumfer det færøske demokrati. Det er den fælde, jeg ikke vil ende i, og jeg tror også godt, at ordføreren forstår min position. Jeg støtter det, og vi er fuldstændig enige, men der er bare en formalitet, som skiller os.

Ordføreren.

Jeg forstår, jeg accepterer, og jeg respekterer også de metoder, man som politiker vil bruge for at opnå sit mål. Det accepterer jeg. Men jeg tror nu nok godt, man med hensyn til de to dygtige og meget sympatiske færøske folketingsmedlemmer, kan sige, at flaget følger forsagtheden.

Spørgeren.

Ja, det var nemlig smart formuleret. Det vil jeg give ordføreren. Men skal vi ikke bare være enige om, at vi er enige om målet, og at jeg forfølger målet så godt, som jeg kan, og at ordføreren gør sit? Jeg siger tak for det, og jeg har ikke kritiseret ordføreren for noget som helst. Jeg tror, at vi, når vi alle er enige, så måske kunne undgå sådan at sætte etiketter på hinanden. Alle er enige om målet. Tak.

Ordføreren.

Jeg håber jo, at de færøske folketingsmedlemmers vej fører til målet, nemlig at Færøerne får den frihandelsaftale. Jeg kan godt have mine tvivl, fordi det ikke er sket endnu. Men håbet er lysegrønt, også for mit vedkommende, og når vi i mål, skal jeg være den første til at skåle for hr. Sjúrður Skaale.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Tak for det. Det var jo, fordi hr. Alex Ahrendtsen sagde, at jeg ikke kunne lide ordføreren eller budbringeren, og det udtalte jeg mig på ingen måde om. Jeg udtalte mig bare om, hvorvidt det var den rigtige budbringer, og det mener jeg ikke det var. Og den ordveksling, vi lige har hørt, og den manglende entydige, klare opbakning til et beslutningsforslag, der handler om noget, der er færøsk kompetence, fra de færøske medlemmer af Folketinget, synes jeg også viser, at den her budbringer måske ikke er den helt rigtige.

Derfor vil jeg bare høre hr. Alex Ahrendtsen, om man ikke erkender, at man måske kunne have tilgået et sådant beslutningsforslag på en lidt anden måde og have søgt en bredere tilslutning i Folketinget og opbakning fra landsstyret på forhånd, sådan at vi kunne have samledes om det her budskab, som mange jo er enige om.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti stod til søs, fordi vi havde et mål. Radikale Venstre har så hægtet sig på og sidder i gummibåden og skælder ud, fordi vi stod til søs. Det er muligt, at vi ikke skulle have stået til søs, men at vi skulle have stået inde på kajen og have råbt. Men vi valgte at handle, og vi har så også fået en debat ud af det, og det har trods alt bevirket, at de færøske folketingsmedlemmer har haft en mulighed for at påvirke regeringen, så de kan gøre lidt mere, end de har gjort hidtil. Om det er nok, vil tiden vise.

Så kan det jo være, at Dansk Folkeparti om et års tid vil prøve at søge Folketingets samlede opbakning til et eventuelt beslutningsforslag, hvis vi ikke er kommet videre.

Spørgeren.

Jo, og det andet, som hr. Alex Ahrendtsen så fremførte, var, at Dansk Folkeparti var det eneste parti, der ligesom gjorde noget her. Anerkender ordføreren ikke, at en stribe af partier hernede i salen både i pressen, i forhandlinger om en europapolitisk aftale og i dialogen omkring den færøske handelsaftale med Rusland har fremført et stærkt ønske om, at man fra EU's side gik ind og tilbød færingerne en langt stærkere handelsaftale for netop at sikre en tættere tilknytning til EU? Er det ikke rigtigt, at det har stort set samtlige ordførere her i salen udtrykt?

Ordføreren.

Jo, men tidligere har det jo været et splittet Folketing, i og med at en række partier anklagede Færøerne for deres fiskeriaftale med Rusland. Og derfor var det jo nok lidt svært for os at se det her enige Folketing. Det er rart, at vi nu står bag Færøerne, det har den her debat trods alt vist. Det glæder vi os over, vi håber, vi når resultatet, så vi om kort tid, gerne inden for et år, har en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)