Først vil jeg bare sige tak for en god debat, uanset om man stemmer for det her forslag eller ej. Jeg har også oplevet en reel interesse for, at vi arbejder videre med det i udvalget. Personligt synes jeg jo, at det er ærgerligt, at der ofte ikke er mere indholdsmæssigt arbejde i vores folketingsudvalg. Jeg synes, at det kunne være helt oplagt netop at invitere nogle af de interessenter ind for både erhvervslivet og Foreningsdanmark, og selvfølgelig også repræsentanter for de små virksomheder, f.eks. SMVdanmark, og for bankerne, og at vi siger: Det her kommer til at ske, så hvordan kan vi indrette det på den bedst mulige måde for alle parter? Så det vil jeg i hvert fald selv bringe op forudvalgsformanden.
Forslaget her har jeg jo fremsat flere gange og i denne omgang også fremsat det sammen med Alternativet og Enhedslisten, fordi jeg grundlæggende synes, at det er dybt uretfærdigt, at man kan blive stoppet i sin drøm om at skabe noget, bidrage til Danmark, skabe arbejdspladser og se sin gode idé udfoldet – ikke fordi der er noget galt med ens idé, men fordi der måske ikke er nogen, der kan se den kommercielle effekt eller indtjening sådan lige med det samme.
Så mener jeg også grundlæggende set, at når man har overladt en kritisk infrastruktur, som vores finansielle system i Danmark jo er, til private aktører, så må man også stille nogle særlige krav til dem. Det er også derfor, at vi har en lov om finansiel virksomhed i Danmark. Så den finansielle sektor er i forvejen reguleret på en anden måde, fordi den sidder på den infrastruktur. Vi havde faktisk også en debat oppe om retten til en nemkonto og om, hvorvidt man kunne pålægge private banker det her. Det endte vi selvfølgelig med at beslutte. For det er stort set umuligt at være borger i det her land uden at have en nemkonto. Prøv at spørge en hjemløs på gaden, hvor svært det er ikke at have sådan en.
Nu har jeg måske lidt fået et ry for at være sådan en bankbanker, men jeg vil da gerne bruge anledningen her på talerstolen til at rose nogle af de banker, der har gjort det rigtig godt. Der er nemlig meget, meget stor forskel på de danske banker, i forhold til hvor mange erhvervskonti de åbner til helt nystartede virksomheder og til iværksættere. Så det er hermed bare en ros. Jeg vil faktisk også gerne sætte et navn på; jeg vil specifikt gerne rose Danske Bank for at være en af de banker, der gør det allerbedst i forhold til at levere konti til nystartede virksomheder. Jeg vil så ikke nævne alle dem, der gør det rigtig dårligt; det er desværre alt for mange.
Jeg håber virkelig, at vi den her gang kan stole på, at det bliver til noget. For man føler sig jo lettere til grin, når man har tillid til, at det, der bliver sagt, bliver gjort, altså det her med, at der er en aftale på vej, og så sker der alligevel ikke noget. Det kan der jo være gode eller mindre gode grunde til. Det her har i hvert fald været lang tid undervejs.
Så bliver jeg lidt bekymret i forhold til de forskellige opfattelser af regeringens forslag, som flere partier åbenbart har, altså det her med, om det her skal være en ret til en basal konto med det forbehold, at man selvfølgelig må afvise nogen, der ikke ser ud til at have rent mel i posen eller andre ting, eller om man alene bare skal gøre det nemmere for nogle at få. Jeg synes, at der i det spænd er ret stor forskel på, om det er det ene eller det andet. Det fik jeg ikke lige spurgt erhvervsministeren om, men det vil jeg spørge ham om. Det synes jeg er en ret stor forskel.
Jeg vil bare slutte af med at sige særlig tak til selvfølgelig Enhedslisten og Alternativet, som jeg har fremsat forslaget sammen med den her gang, og også tak til Danmarksdemokraterne, til DF og til hr. Lars Boje Mathiesen for at støtte det her. Jeg har været herinde i snart 13 år. Jeg ved jo godt, hvordan Christiansborg fungerer. En regering stemmer stort set aldrig for et oppositionsforslag, men hele idéen med beslutningsforslag er jo netop, at man kan stemme for det, selv om man ikke synes, at alle detaljer er på plads, og det kan man jo, fordi det netop skal omformes og laves om til et lovforslag, og der er ret meget råderum i den proces. Det greb bruger vi meget, meget sjældent, og det er jo ærgerligt. Det er ikke en kritik af den nuværende regering, for sådan opfører alle regeringer sig, men det er en lidt ærgerlig kultur, synes jeg.
Selv om jeg er enig med fru Mona Juul i, at man da må formode, at Erhvervsministeriet har beskæftiget sig en lille smule med den her sag i de senere år, håber jeg også, at erhvervsministeren vil indkalde os om end ikke til en forhandling, så til en drøftelse af det her. Det kunne måske endda være i plenum med nogle af de aktører, det her handler om. Så herfra vil jeg gerne sige en tak og udtrykke en forsigtig optimisme om, at det måske nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt.