B 201 Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder.

Af: Theresa Scavenius (UFG)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2023-24

Status: Bortfaldet

1. behandling den 30-05-2024

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

46) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 201:

Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder.

Af Theresa Scavenius (UFG).

(Fremsættelse 23.04.2024).

Ordføreren for forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak. Jeg vil kort motivere det her og netop sige, at jeg foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en taskforce, og opgaven er at intensivere kontrollen med alle vores listevirksomheder, dvs. vores mest forurenende virksomheder, i forhold til miljørisici.

Det handler simpelt hen bare om, at de i virkeligheden håndhæver loven, og at loven overholdes. Det er jo lovgivning, vi allerede har vedtaget her i Folketinget og i Europa, men det, der er problemet, er, og det har vi også lige snakket om før, at lovgivningen bliver underimplementeret, men meget af det handler også om, at vi har manglende håndhævelse.

Så det her beslutningsforslag handler om at lave en akutplan, hvor man siger: Hvordan kan vi give borgerne sikkerhed for, at staten faktisk fører den nødvendige kontrol i forhold til den lovgivning, der er blevet vedtaget? Og jeg mener, at det bør være en prioritet for Folketinget, der repræsenterer borgerne, at vi kan sige: Vi tager hånd om alle de problemer, der er.

Der er efterhånden en lang række eksempler på store miljøkatastrofer, som jeg ved at mange af mine kollegaer her i salen er meget bekymret over, hver gang de dukker op i medierne. Det drejer sig om Nordic Waste, det kan dreje sig om stålvalseværket, det drejer sig om Cheminova, og det drejer sig allersenest om det i »Den sorte svane«, dokumentarserien, hvor det også viser sig, at der er et systematisk miljøsvineri med forurenet jord.

Alt sammen foregår, fordi vi ikke håndhæver den lovgivning, vi faktisk har vedtaget. Så jeg håber meget, at vi får en spændende debat, og at der er flere, der vil bakke op om det her forslag, for det handler simpelt hen om at sige: Vi bør tage ansvar for at give borgerne sikkerhed for, at vi er på borgernes side i forhold til miljøpolitikken.

Tak for det. Forhandlingen er hermed åbnet, og vi går til miljøministeren. Velkommen.

Ja, der er desværre flere alvorlige og flere ekstraordinært alvorlige sager i Danmark. En af de sager, som bliver nævnt af forslagsstilleren, er Nordic Waste-sagen, hvor der er gjort et stort stykke arbejde med at afværge en alvorlig miljøskade på vandmiljøet og på arter i Alling Å. Og jeg synes, at det er på sin plads her fra talerstolen at sige tak til alle dem, der har knoklet på pladsen nat og dag og uge efter uge for at afværge en alvorlig miljøskade. Derfor forpligter det også Folketinget til at lære af den sag og de andre sager, der nævnes, så vi kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt.

Jeg har tidligere i forbindelse med den konkrete sag der i Randers stået her på Folketingets talerstol og fastslået, at vi skal gøre alt for at undgå, at Danmark står med lignende sager igen, der har de her store konsekvenser, som det kan have for naturen og for lokalsamfundet, og det mener jeg selvfølgelig fortsat. Derfor er jeg også enig med forslagsstilleren i, at sager som både den konkrete med jordskredet ved Nordic Waste og de øvrige sager, som forslagsstilleren nævner i den skriftlige begrundelse, giver anledning til at overveje, om systemet er indrettet godt nok til at føre tilsyn med virksomheder, og det handler jo om de virksomheder, som handler uforsvarligt.

Det er grunden til, at det er blevet aftalt, at regeringen inden sommerferien i samarbejde med Folketingets partier vil fastlægge rammerne for netop opfølgningen på Nordic Waste-sagen, herunder præcist arbejdet med at se på gældende ret. Og det gælder så også ligeledes en undersøgelse af Randers Kommunes rolle i sagen – i begge dele kan der være vigtige læringspunkter, vi skal tage med videre. Det er helt væsentligt, at myndighedsansvaret, herunder godkendelse og tilsynsforpligtelsen bliver løftet tilfredsstillende.

Det handler om at sikre miljøbeskyttelsen i Danmark, og derfor er det afgørende vigtigt, at vi lærer af sagerne og sikrer, at tilsynet for listevirksomheder er indrettet på en sådan måde, at vi bedst muligt kan forhindre og imødegå lignende sager i fremtiden. Og vi er parate til at drage de nødvendige konsekvenser. Det er helt afgørende, at vi lærer af de her sager og kommer til bunds i, hvordan det kunne ende så galt, og det er bedre at forebygge end at rydde op og afværge alvorlige miljøskader.

Hvordan vi organiserer præcist det arbejde, jeg har nævnt her, ser jeg frem til at drøfte med Folketingets partier. Det er anden eller tredje gang, vi har sådan en debat om en helt konkret opfølgning på noget af det her, og det synes jeg er fint, at Folketinget er engageret på den måde, men jeg tror også, at jeg vil anbefale, at vi lover hinanden, at vi sætter os ved bordet og siger: Hvad har vi af idéer, og hvordan vi kan organisere det her for at blive klogere? Og så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi tager det næste skridt i den her sag. Det har jeg tilkendegivet vil ske inden sommer.

Jeg ved jo godt, at man siger, at Folketinget går på sommerferie, men det gør man jo ikke, for det er kun bare mødefri periode her i Folketingssalen. Der er jo fuldt tryk på arbejdet i aftalekredse og i kontorerne rundtomkring på Christiansborg og i ministerierne. Derfor vil vi også holde fast i det løfte, der er givet, nemlig at regeringen, inden sommerferien starter, vil have drøftet de her elementer med Folketingets partier, altså både den konkrete opfølgning på undersøgelsen af Randers Kommunes ageren i sagen, og også hvordan vi får organiseret det opsamlende arbejde med at se på regelsættet omkring den her type virksomheder.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius.

[Lydudfald] … bemærket, at det er sådan en strategi, man bruger. Hver gang der er et beslutningsforslag, er der altid et eller andet møde i forligskredsen efterfølgende, hvor man så vil tage diskussionerne. Jeg mener, at de her problemer, vi diskuterer nu, er så vigtige, at de skal foregå i lige præcis det her rum. Jeg vil gerne høre regeringens holdning til, hvad vi gør nu og her. Jeg snakker ikke om nye undersøgelser og nye strategipapirer osv. Det handler om at lave en akut handlingsplan lige nu og her. Det er også derfor, jeg appellerer til Folketinget, for jeg har grundlæggende ikke tillid til , at regeringen vil gøre det, for ministeren står gang på gang og gentager det samme, og hver gang der er en ny katastrofe, siger ministeren: Jamen der kommer et nyt møde i forligskredsen, vi undersøger det, vi kigger på det osv. Og så står vi med en ny skandale dagen efter.

Så grundlæggende er det her beslutningsforslag lavet, fordi jeg netop ikke mener, at regeringen kan løfte det store ansvar, det er at sikre borgerne sikkerhed, i forhold til at der ikke kommer flere miljøkatastrofer i det her land. Jeg håber, at Folketinget vil påtage sig deres kontrollerende funktion og sige: Vi synes ikke, det er godt nok. Der er allerede hjemmel i vores lovgivning til at pålægge regeringen at indføre en meget strammere kontrol.

Ministeren.

Nu nævner ordføreren forligskredsen. Der er ingen forligskreds her. Det, jeg tilkendegiver, er, at regeringen vil invitere Folketingets partier, sådan at vi sammen kan definere, hvordan vi kommer videre her, og hvordan vi bliver klogere her. Jeg kan forstå, at ordføreren er meget kritisk over for, hvordan man tidligere har lovgivet, hvordan man reagerer i Danmark, og hvordan Folketinget agerer på kriser. Jeg kan godt erklære mig enig i dele af den kritik. Noget af det, jeg synes har været galt, er, at hver gang der er en sag, springer man op, og så skal man have et konkret håndtag, man så skal hive helt i bund, men man er blind for det andet, fordi man ikke grundigt ser på, hvad problemet er, og grundigt sammen tager ansvaret og får det løst, altså får kulegravet, undersøgt, analyseret og løst problemet grundigt.

Derfor er jeg ikke tilhænger af, at vi efter sådan en sag – nu er der flere sager, der er nævnt – siger: Så er det lige det her håndtag, der skal i bund. Det er jeg ikke sikker på er det eneste rigtige. Det kan være, at det er et af håndtagene, der skal bruges noget mere. Det kan være, der også er andre håndtag, der skal bruges noget mere, og det synes jeg er klogest at vores eksperter i vores styrelser rådgiver om, og at Folketinget selvfølgelig inddrages i det arbejde. Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på. Det kan være, vi er uenige, men det er den måde, jeg synes vores tilgang skal være på.

Spørgeren.

Ministeren har lige sagt, at Folketinget ikke blev inddraget i den diskussion, for det er partierne, der er blevet inviteret til et møde ovre i ministeriet. Så det er jo det, der er problemet. Vi burde tage diskussionen her og drøfte, hvad den rigtige løsning er på de problemer, vi åbenbart er enige om skal løses. Er den her taskforce en god løsning? Det er fint, hvis ministeren har en hel masse andre løsninger. Det her er ikke et forslag om at lære på den langsigtede bane. Jeg er enig i, at der er masser af ting, vi fremadrettet kan kigge på. Men her handler det om at sige: Vi bliver nødt til at lave noget strammere kontrol lige nu og her. Det har man jo erfaringer med fra tidligere, f.eks. i forhold til salmonella fra for små 20 år siden, hvor man netop sagde: Borgerne er bekymrede for det her, så vi laver en indsats nu og her for at være os vores ansvar bevidst i forhold til vores mandater.

Ministeren.

Men grundlæggende er det jo en helt forfejlet tilgang, der så er, hvis man siger, at Folketinget ikke er involveret, hvis partierne inviteres til fælles drøftelser med henblik på at indgå aftaler om konkret at dele ansvaret. Hvis man siger, at Folketinget ikke af involveret, har man jo et helt forkert syn på og en forkert forståelse for, hvordan vores demokrati fungerer i Danmark. Det er jo netop den måde, det demokratiske velfærdssamfund er bygget op på i Danmark, altså ved at Folketingets partier mødes, aftaler og lovgiver i fuld åbenhed her i Folketingssalen, men det gælder også, at vores myndigheder og eksperter kan rådgive, ikke kun regeringen og ministre, men hele Folketinget. Det er det, der kommer til at ske.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi behandler nu B 201, som til forveksling minder om en række af nogle af de andre beslutningsforslag på miljø- og erhvervsområdet, som der har været på det seneste, og som handler om, hvordan vi følger op på Nordic Waste-sagen og kan være med til at forebygge, at vi vil se lignende miljøskandaler i fremtiden.

I Socialdemokratiet er vi helt enige i intentionen om, at vi skal drage de nødvendige konsekvenser og erfaringer af Nordic Waste-sagen. Derfor er Miljøministeriet også i gang med at overveje og undersøge, om der er noget, der bør ændres i vores tilsyn og lovgivning og den måde, det fungerer på i dag. Ligeledes er både Miljøministeriet og Randers Kommune i gang med konkrete undersøgelser af forløbet omkring Nordic Waste, som skal kaste lys over, hvordan det kunne gå så galt i den sag. Vi er derfor helt enige i, at vi i den grad skal tage ved lære af sagen og tage de politiske skridt, som der skal til for at ruste os mod lignende sager i fremtiden, men vi synes også, det er vigtigt, at det arbejde sker på et ordentligt grundlag, og afventer derfor det arbejde, som er sat i gang. Socialdemokratiet stemmer derfor imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Katrine Robsøe, værsgo.

Tak for det. Jeg tager egentlig bare ordet, fordi jeg lige skal være helt sikker på ordførerens ordvalg: Er ministeriet i gang med at undersøge, om der er nogle huller her, og hvordan vi kan rette op på det, eller om er de i gang med at overveje at undersøge det? Kan jeg lige få en opklaring af det? For jeg hørte det, som om de var i gang med at overveje at undersøge det. Så jeg vil bare gerne lige have en opklaring.

Ordføreren.

Altså, ministeriet er i gang med at kigge ind i en undersøgelse af området, og som jeg forstår på ministeren, kommer det også til at være noget, hvor partierne så kommer over og drøfter det nærmere.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren siger det, som om det handler om nogle konkrete sager, som netop er i gang med at blive undersøgt. Det her forslag er jo et generelt forslag, der netop handler om alle de potentielle risici. Hver dag er der stort set en ny katastrofe, og det er min bekymring, og så vil jeg spørge, hvordan vi undgår, at der kommer en igen i morgen. Det kunne vi jo gøre ved at få et overblik over de meget forurenende virksomheder, vi har i det her land, og sørge for, at det ikke sker. Så hvad er ordførerens holdning til det? Her handler det ikke om, hvad ministeriets folk siger, og hvad ministeren siger. Har ordføreren ikke en personlig politisk holdning til, hvordan vi kan svare på borgernes bekymrede spørgsmål om sundhed og natur, så de ikke skal bekymre sig om, om de skal vågne op til en ny skandale i morgen eller om noget tid?

Ordføreren.

Jo, men jeg synes, det er meget relevant, at vi gør os nogle overvejelser over, hvad der skal til. Nu er det her jo ét forslag. Der har også været andre forslag, som andre partier har bragt op, om konkret lovgivning, der skal laves om nu og her på baggrund af Nordic Waste-sagen, men det kan jo også være andre sager. Der synes jeg jo så bare, at det fornuftige er, at vi kommer til at kigge på det samlet og afveje tingene op imod hinanden, og at det ikke bare er sådan, at vi nu har tre-fire måske lidt tilfældige beslutningsforslag, som vi stemmer igennem, fordi det nu engang lige var det, der kom på bordet. Jeg synes, vi har brug for at se det samlet og at se de forskellige tiltag op imod hinanden.

Spørgeren.

Grundlæggende er svaret fra ordføreren jo bare, at ordføreren ikke har tænkt sig at gøre noget ved det her nu og har ikke tænkt sig at arbejde for det og har fin tillid til, at regeringen og ministeriet og embedsfolkene kommer til at kigge på det her og invitere over til nogle møder. Jeg mener, at vi i Folketinget skal tage et ansvar og sige: Vi er ikke tilfredse med regeringen. Og hvis der har været flere forslag, er det jo bare, fordi der er en bred interesse lige præcis for det her felt, og så er det jo fint at drøfte her, hvad for en løsning, der er den bedste. Det her er et konkret forslag om en akut indsats nu og her. Bagefter kan vi så lave alle de langsigtede planer og diskussioner og undersøgelser. Men vi skylder altså borgerne at tage noget akut ansvar.

Ordføreren.

Jeg er grundlæggende uenig i ordførerens syn på politik – at vi bare skal træffe hurtige beslutninger her baseret på sådan relativt kort motiverede beslutningsforslag, og at det skulle være sådan en ædel måde at træffe politiske beslutninger på i stedet for at sidde at sidde partierne samlet ovre i ministeriet og blive klædt på af embedsapparatet og kunne udfordre embedsapparatet og stille spørgsmål osv. og på den baggrund træffe beslutninger om, hvad vi synes skal være de skridt, der kan ruste os bedre i fremtiden. Jeg forstår grundlæggende ikke ordførerens syn på politik i den her sag – og i andre.

Hr. Alexander Ryle.

I forlængelse af fru Katrine Robsøes spørgsmål vil jeg bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at de undersøgelser, der er sat i gang, er med fokus på, hvad Nordic Wastes rolle og ansvar har været, og hvad har nogle søsterselskabers ansvar været, men at der ikke er igangsat undersøgelser af, hvad kommunens rolle og ansvar har været.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, har Randers Kommune jo igangsat en undersøgelse, og jeg synes også, at det er helt på sin plads, at vi også kigger ind i Randers Kommunes rolle i den her sag. Man gør sig overvejelser i Miljøministeriet omkring det her, som man også kommer til at drøfte med Folketingets partier, og det synes jeg egentlig er ganske fornuftigt.

Spørgeren.

Men hvorfor er det, at man i regeringen er så hurtig til at pege fingre ad en bestemt virksomhed? Man hidser sig op og står og holder pressemøde med forskellige ministre, men man kigger overhovedet ikke på, hvad kommunens rolle har været. Altså, nu er der gået et halvt år, siden Nordic Waste-sagen begyndte – hvorfor tager det så lang tid at komme i gang med de undersøgelser?

Spørgeren.

Grunden til, at vi forholder os kritisk over for ejeren af Nordic Waste og Nordic Wastes selskabskonstruktion er jo, at det var dem, der stod med ansvaret for at have overskredet deres miljøtilladelse. Og der er ingen, der har sagt i Socialdemokratiet, at vi ikke også skal kigge på Randers Kommune, at vi ikke også skal have et åbent sind og diskutere og drøfte det her omkring tilsyn osv. Det er jo netop det, som jeg står og siger nu, nemlig at vi sådan set er meget åbne over for at vende alle de her forskellige perspektiver, som kan være med til at sikre, at vi får en bedre miljølovgivning, som kan ruste os imod den her type skandaler.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg vil faktisk godt komme forslagsstilleren sådan lidt i møde, for der er noget, der virker underligt. Jeg er ny miljøordfører, og man synes jo, at man lynhurtigt får følelsen af, at den siddende miljøminister er som en hest, der skal tvinges til truget, og så kan man godt få den til lige at drikke lidt. Og man kan sige, at fru Theresa Scavenius jo har en pointe, især i forhold til Nordic Waste-sagen, for det er vel 200 dage siden, det blev sagt, at man lige ser på det i forhold til kommunen. Og jeg ved jo, at Socialdemokraterne i forvejen har sørget for, at den offentlige administration er steget voldsomt, så man skulle jo synes, at det var muligt, at de havde ansat en enkelt eller to ovre i Miljøministeriet, der lige kunne vurdere hurtigere end på 200 dage, hvordan man fandt mailadressen på Randers Kommune og begyndte at undersøge det.

Så kan der jo risikere at være onde tunger i politik, der vil påstå, at det ikke er slemme kapitalister i Randers Kommune, for det er jo en socialdemokratisk borgmester. Kan det være, at vi måske kan se ind i, at en minister fra Socialdemokratiet slet ikke havde nogen mulighed for at kontakte en socialdemokratisk borgmester, men tværtimod hurtigt kunne komme i fjernsynet og sige, at det er de slemme kapitalister?

Ordføreren.

Nej – nu synes jeg, vi bevæger os ud i noget, hvor det begynder at blive plat. Der har været en tæt dialog med Randers Kommune hele vejen igennem, så de der insinuationer kan jeg afvise. Der har været en dialog med Randers Kommune. Og det er ikke sådan, at alting er gået i stå i den her sag. Tværtimod er der jo rigtig mange forskellige forløb, der har kørt. Der har været en akut fase, der har handlet om at inddæmme i forhold til den overhængende fare, der har været for forurening, og der er juridiske spor osv. Så det her med, at der skete det med Nordic Waste, og at der så bare ikke er sket noget siden, passer jo ikke.

Spørgeren.

Hvor ville man bare ønske, at den socialdemokratiske regerings top af ministre havde valgt at tage den samme stille approach, inden man løb ned og stillede sig i gummistøvler og insinuerede, at den her slemme, slemme virksomhedsejer bare havde ødelagt alt omkring sig, uden at en eneste socialdemokratisk ansat i kommunen eller for den sags skyld borgmesteren eller kommunen vidste det.

Men mit spørgsmål er: Har fru Theresa Scavenius ikke en pointe – og jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i det her forslag – når hun siger i forhold til de 200 dage, at det godt kunne være, at vi havde brug for en taskforce, der var sådan lige lidt hurtigere på aftrækkeren, end vores miljøminister er?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, at Folketingets partier løbende har været ret grundigt informeret omkring Nordic Waste og nye udviklinger i sagen. Der har været rigtig mange informerende møder ovre i Miljøministeriet, hvor der er blevet fortalt om de nye udviklinger osv., og hvad det er for nogle faser, som har været i gang – de juridiske spor osv. Så jeg synes, at det grundlæggende er en helt forkert præmis, som ordføreren stiller op.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Nordic Waste-sagen er, som vi alle sammen er klar på, en ganske alvorlig sag. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er sat de ting i gang, som både ministeren og den foregående ordfører har redegjort for, og derfor afviser vi også i Venstre det foreliggende beslutningsforslag. Tak.

Der ser ikke ud til at være nogen indtegnet til korte bemærkninger til ordføreren for Venstre. Vi går så videre i rækken af ordførere, og den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg vil sige, at det er dejligt at se, at min kollega er ordfører for to forslag. Jeg er bekymret for både mit psykiske velbefindende og mit fysiske og for mit blodtryk, men det er dejligt at være omgivet af kolleger, der bare er så bekymrede for 106 kg nordjyde. Det skal I have stor tak for. Det går nok alligevel.

Men virkeligheden er jo, at I med mig som ny miljøordfører vil opleve, at jeg på rigtig mange områder faktisk kommer til at være enig med fru Theresa Scavenius. Der er ingen tvivl om, at fru Theresa Scavenius er meget vidende på miljøområdet. Jeg vil så også sige, at i Danmarksdemokraterne kommer vi ikke til at støtte det her forslag, og jeg skulle hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at det kommer de heller ikke til. Men selv om jeg er enig med fru Theresa Scavenius i målet, er vi nok ikke helt enige om vejen derhen, selv om hun har stor viden på området. Jeg tror, at fru Theresa Scavenius er blevet bidt af en lidt rødere socialist, end jeg nogen sinde har været i nærheden af, og at hun nok tænker på, at staten og mere tilsyn er vejen frem. Det tror jeg ikke altid det er. Dog vil jeg sige – og det er skræmmende som Danmarksdemokrat at skulle det – at hvis vi bliver ved med at have en miljøminister, der kun bruger store ord og ikke rigtig har noget handling bag, kan det jo godt være, at det bliver nødt til at være sådan, at jeg render ud og bliver bidt af den mest rabiate røde, jeg kan finde herude, og så går med på, at vi skal til at have mere kontrol af kontrollen, selv om det jo er det, vi er imod i Danmarksdemokraterne. Vi føler, at det er kontrol af kontrollen, fordi vi har et system, der burde virke.

Tilsyn skal der til. Tilsynet er vigtigt, og det er, uanset om man vil indrømme det eller ej, i hvert fald svigtet derovre. Så er der ingen tvivl om, af skylden i sidste ende kommer til at være delt mellem en ejer, et system og for den sags skyld og med stor sandsynlighed også en kommune, som har svigtet og ikke været sit ansvar bevidst. Og der skal vi jo på trods af drillerier og politiske uenigheder i sidste ende nå i mål, for ellers kan vi ikke leve med det som danskere. Vi kan ikke leve med, at vi sviner naturen til. Hvis jeg er sådan lidt hyper i dag, er det, fordi jeg har sovet meget lidt, fordi jeg har været ude at snakke om noget andet, »Den sorte svane« og de miljødepoter, der er tale om i den forbindelse, og da jeg ikke havde set udsendelsen, stod jeg i den glædelige situation, at jeg kunne få lov til at se den efter debatten i går, så jeg så har fået ca. 45 minutters søvn. Det gør så, at jeg har et fantastisk humør lige nu, som bliver udskiftet med en meget, meget træt hr. Kim Edberg Andersen på vejen hjem i toget.

Virkeligheden er, fru Theresa Scavenius, at du rammer plet, i forhold til at det her ikke virker. Det bliver ikke undersøgt ordentligt, men også personligt og som borgerligt menneske, mener jeg, at regeringen skulle have grebet det her lidt mere professionelt an i starten, da de så situationen. I stedet fik man følelsen af, at de havde tænkt, at der er en god breakingbjælke, så det får ville de lige få nogle billige point på. Hvis man vælger at gå så voldsomt ud efter en privat ejer i starten, ville det være klædeligt, hvis man efter 200 dage, efter man lovede at undersøge kommunen, også var gået i gang med det.

Jeg har faktisk ret stor tiltro til, at de ansatte i Miljøstyrelsen ville være i stand til at sætte det her i gang, og det kan jo være, at ministeren pisker dem så hårdt af sted derovre, at de slet ikke har et ledigt minut. Det er ikke min oplevelse, når jeg ser på de andre sager, som kører i Miljøministeriet, hvor jeg ikke er sådan overvældende imponeret over hastigheden, hvormed man ligesom får drevet tingene videre til nogle fornuftige løsninger. Tværtimod vil jeg sige som helt ny miljøordfører, at – og det er ikke for at blive ved med at sammenligne ministeren med en hest, det er det ikke – hvis ikke ministeren var blevet trukket til truget, var han død af sult. Det er oplevelsen, man får som nordjyde derovre, og det er problematisk. For på tværs af politiske drillerier, tror jeg faktisk ikke, at der er et eneste parti herinde, der er uenig i målet. I Danmarksdemokraterne tror vi bare ikke, at midlet er kontrol af kontrollen, og derfor kommer vi ikke til at støtte forslaget.

Vi har alle sammen fået voksenskældud af fru Theresa Scavenius herinde en gang imellem, og det kan man selvfølgelig blive rimelig træt af, men jeg bliver nødt til at sige, at viden på området kan man ikke skyde fru Theresa Scavenius i skoene hun ikke har, og derfor bliver jeg nødt til at sige, at jeg tror, at fru Theresa Scavenius har fat i noget helt essentielt her. Jeg håber, at fru Theresa Scavenius vil hjælpe mig med at drive miljøministeren til truget, for sammen kan vi nok hive lidt stærkere i tovet. Men det bliver ikke med en taskforce. Tak for ordet.

Der er spørgsmål til ordføreren, og ikke overraskende er det fru Theresa Scavenius, der har kommentarer til ordføreren. Værsgo.

Men spørgsmålet er, om vi er enige om målet. For hvis vi var enige om målet, var ordføreren vel lige så bekymret, som jeg er, så vi netop skulle have en akut indsats. For det virker til, at ordføreren alligevel stadig væk ligesom lægger sin tillid hos regeringen, i forhold til at regeringen vil gøre noget, og det er jo det, der i det her forslag ligesom er spørgsmålet, altså hvorvidt vi skal vente på regeringen. Hvorfor kan vi ikke her i Folketinget blive enige om, at vi ønsker en stærkere indsats, så vi er enige om målet og vi ønsker, at der skal være styr på det her?

I det her forslag handler det jo faktisk ikke om at lave noget, som ordføreren kalder meget rødt, eller hvad det hedder, altså ekstra lovgivning. Det er også rigtigt, at det går jeg også tit ind for, men her handler det jo faktisk om at håndhæve eksisterende lovgivning, og det er jo der, vi er kommet ud på et ret vildt sted, hvor regeringen, som er ansvarlig for vores forvaltning, ikke kan sørge for, at den lovgivning, der er blevet vedtaget i Folketinget, bliver håndhævet ude i landet, og det synes jeg som borgernes repræsentant ikke er i orden.

Det handler ikke kun om miljø. Det handler også om borgernes sundhed, og det mener jeg ordføreren repræsenterer et parti som burde bekymre sig om at sige. Så hvad vil ordføreren gøre, hvis ordføreren ikke støtter det her forslag? Hvad skal der så til for at beskytte borgernes sundhed?

Så er det ordføreren.

Den allernemmeste løsning var jo, at vi fik udskiftet den her regering. For virkeligheden, som har været her siden folketingsvalget, er, at Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne stadig væk lever i den her sådan lidt udemokratiske forestilling om, at man jo har et flertal, så man ikke rigtig kan blive tvunget til noget som helst.

Det er jo også korrekt. Det bedste, vi kan komme frem til, er vel en 87-87-situation, og så lever man jo stadig væk med, at man ikke behøver at gøre noget. For det, jeg synes, vi bliver ramt af med den her regering, er sådan en dumstædighed, i forhold til at hvis man har truffet en beslutning, er der ikke andre, der skal komme til at jage med en eller gøre noget, for tænk nu, hvis det skulle tolkes, som om man på en eller anden måde havde lavet en fejl på et eller andet tidspunkt.

Der vil jeg jo så opfordre miljøministeren til at tage sin formand som forbillede. Det var en lille undskyldning, vi fik i går, for, at vi var blevet beskyldt for, at alle danskere var dovne, men dog fik vi at vide, at det var de sociale mediers skyld, og jeg er sikker på, at miljøministeren også har set Nordic Waste på de sociale medier, og så skal han jo som sin formand viske det ud af sindet, kigge på sagen en gang til og se, om det er rimeligt, at det her fortsætter, også uden at undersøge kommunen efter 200 dage – en frisk start, som statsministeren sagde i går, er o.k., også for en miljøminister.

Man skal huske taletidsreglerne, og det gælder også partifæller.

Så er det fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Der blev ikke rigtig svaret på spørgsmålet. Spørgsmålet var, hvad ordføreren vil gøre for det her mål, som vi jo er enige om. Ordføreren siger, at det eksisterende tilsyn har svigtet. Spørgsmålet er: Har ordføreren tillid til, at regeringen vil gøre noget, og vil ordføreren vente på dem, eller synes ordføreren, at Folketinget skal tage ansvar?

Det, jeg måske appellerer til, er, at vi nemlig har flere institutioner i det her land. Det er ikke kun regeringen, vi skal holde ansvarlig og skyde skylden på. Det handler også om at sige, at Folketinget er sin egen selvstændige institution, der repræsenterer borgerne. Vi kan godt sige, at vi synes, det her skal ske nu og her, og hvis ordføreren så ikke synes, at lige præcis det her forslag er det rigtige, hvad skal der så til, for at vi ikke får lignende sager i morgen igen?

Ordføreren.

Det er, fordi ordføreren ikke hører efter, hvad jeg siger. For det, der skal til, er, at regeringen enten kommer i mindretal eller bliver væltet og bliver udskiftet med en ny. Lige så snart den gør det, slipper vi jo for ikke at udnytte det system, som vi allerede har. I Danmarksdemokraterne tror vi faktisk på, at vi har systemerne på plads, hvis de bliver brugt rigtigt. Jeg tror faktisk ikke, vi er uenige. Fru Theresa Scavenius' utålmodighed går jo så på, at vi laver et taskforce i Folketinget, men virkeligheden er, set sådan lidt lavpraktisk fra Nordjylland, og vi kan tælle det lynhurtigt, at alle tre regeringspartier kommer op, og at de har blandet blod, inden de kommer herind, i forhold til at det er et beslutningsforslag, og at de aldrig nogen sinde skal stemmes igennem, uanset hvor rigtigt det er. Det er jo det, der skal til. Vi skal have en regering, der gider at lytte til Folketinget. Det har vi ikke haft endnu, men det er jo kun 1 medlem, der skal skifte parti fra nu af, og så kan vi måske få demokratiet tilbage i Folketingssalen.

Med de ord er der ikke flere kommentarer til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi siger tak. Den næste ordfører er fra SF. Værsgo, hr. Claus Jørgensen.

Tak, og tak til ordføreren for forslaget. Jeg vil lige starte med at understrege, at nu handler det her forslag ikke kun om Nordic Waste, men at det også handler om Nordic Waste. I SF er vi meget enige i intentionen i det her forslag om, at der er behov for et styrket og aktivt tilsyn på miljøområdet, for vi har jo også tidligere fremsat et forslag, der minder meget om det her, og som blev behandlet den 16. maj sidste år. Baggrunden for vores beslutningsforslag var meldinger fra bekymrede borgere og foreninger, som oplever, at naturen og miljøet blev ødelagt i deres lokalområder, og at der ikke blev ført tilstrækkelige offentlige tilsyn for at stoppe det. Derudover henviste vores beslutningsforslag til en offentlig historie om, at der havde været 89 sager i Nyborg, hvor kommunen havde undladt at reagere på ødelæggelser af § 3-naturområder, samt at der i hver anden kommune er kloakoverløb, som aldrig bliver indrapporteret.

Vores forslag blev dengang afvist af regeringen, som ikke mente, det var et problem. Regeringen mente, at der var tale om enkeltsager, og regeringen havde i det hele taget tillid til kommunerne og var ikke overbevist om, at der var et behov for at styrke tilsynet. Nogle måneder efter afgav Rigsrevisionen så en beretning, hvor Statsrevisorerne fandt, at Miljøministeriets tilsyn med udledning af spildevand har været utilstrækkeligt. Rigsrevisionen fandt, at Miljøstyrelsen i 10 ud af 77 tilfælde ikke har opfyldt lovkravet om løbende at revurdere tilladelserne til særlig forurenende virksomheder, og at Miljøstyrelsen for 11 af de 77 særlig forurenende virksomheder ikke havde overholdt tilsynsbekendtgørelsens krav om, at der skal føres tilsyn mindst hvert tredje år. Nogle måneder efter det stod vi så med Nordic Waste, som vi har diskuteret nu her, og som tegner til potentielt at blive en af de største miljøkatastrofer, vi har her i Danmark, nogen sinde. Det er en sag, hvor virksomheden nu er politianmeldt for at bryde deres miljøgodkendelse, men hvor der også har været stor kritik af kommunens tilsyn med virksomheden.

Rigsrevisionens kritik og Nordic Waste-sagen har kun styrket SF's holdning om, at der er behov for et styrket og aktivt tilsyn på miljø- og naturområdet, og en taskforce til at sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder kan måske være en del af den løsning. Så vi ser selvfølgelig meget frem til sådan et møde, som ministeren indkalder til inden sommerferien, forstår jeg. Der skal vi selvfølgelig diskutere bl.a. også det her forslag, som kunne indgå i de drøftelser. Vi vil endnu en gang opfordre regeringen til at udarbejde en redegørelse for det nuværende tilsyn på miljø- og naturområdet og se, om denne redegørelse ikke giver anledning til andre fornuftige ændringer. Tidligere var det jo f.eks. regionerne, der stod for tilsynet ude i kommunerne. Det kunne være, man skulle kigge på den løsning igen, sådan at vi slipper for, at kommunerne har hænderne bundet på ryggen eller bind for øjnene, når de skal føre tilsyn med deres virksomheder. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål, og den første spørger er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Skal jeg forstå det sådan, at ordføreren siger, at SF ikke kan støtte forslaget, men afventer et møde i ministeriet, som vi ikke ved om bliver planlagt eller om der er en dato for? Hvis det er tilfældet, er jeg bare meget skuffet over SF. Ordføreren har lige listet en hel masse ting op om den systematiske problematik over en årrække. Altså, det er jo ikke en enkelt ny sag, der er opstået; det er jo i årevis, de her problematikker og kritikpunkter har været her, og der kommer kun flere og flere sager.

Så spørgsmålet er: Kan det virkelig passe, at SF er tilfredse med regeringens måde at håndtere det her på? Hvorfor er det, man igen tror, at et møde vil løse det? Nu fik vi lige at vide af en ordfører lige før, at der har været masser af orienteringsmøder i forligskredsen, eller i hvert fald møder med partierne, og jeg ved ikke, hvad det fører til. Det har i hvert fald ikke ført til, at jeg er tryg ved at kunne sige, at nu kommer der ikke flere katastrofer ude i landet i morgen eller i fremtiden. Så kan det virkelig passe, at man ikke sikrer borgernes både sundhed og miljø i højere grad og derfor ikke vil sige som Folketing: Vi kræver noget mere af regeringen nu og her?

Så er det ordføreren.

Tak. Som jeg startede med at sige, bakker vi fuldt ud op om intentionen i forslaget. Om det skal være en decideret taskforce, er vi ikke helt afklarede omkring endnu. Det synes jeg vi skal tage med i de drøftelser. Nu hører jeg i hvert fald ministeren love, og han sidder og nikker, når jeg spørger ham, at han gerne vil invitere til et møde. Der skal vi selvfølgelig have det her med, for det er utrolig vigtigt, at vi får gjort noget ved de her sager. Så vi bakker fuldstændig op om, at det ikke kun skal være noget, der er ligesom en syltekrukke, men at vi skal have gang i et hurtigt- og hastigtarbejdende udvalg omkring det her.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Jeg kan faktisk ikke bruge til noget, at ordføreren står og siger, at han støtter intentionen. Her er spørgsmålet: Støtter ordføreren det her forslag i forhold til at lave en akutindsats? Hvis man ikke kan støtte det her forslag, antager jeg, at man ikke går ind for en akut indsats, at man har det fint med, at ministeren holder et møde, starter nogle undersøgelser, kigger på det, embedsfolkene kigger på det, og at så sker der måske noget på et eller andet tidspunkt, hvor der igen er en ny katastrofe, og så er der et nyt samråd, så er der nye snakke, så er der et nyt møde, og så er ordføreren stadig væk fint tilfreds med, at der kommer et møde senere. Jeg er ikke tilfreds med den proces, og jeg tror også, vi bliver nødt til at stå op for det for miljøets og borgernes sundheds skyld. Det er ikke tilstrækkeligt. Folketinget bliver nødt til at tage noget mere ansvar for de her problemer.

Så er det ordføreren.

Jeg kan kun svare, at vi er enige i, at der er behov for at gøre noget, og at det skal gå hurtigt. Men vi er ikke helt afklarede omkring, om det er en decideret taskforce, der skal nedsættes for at klare det problem nu og her.

Tak. Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Det var jo, fordi ordføreren kiggede ned på miljøministeren og sagde, at miljøministeren sidder her og nikker, og jeg bliver så bare nødt til at spørge, om det er nok for Socialistisk Folkeparti. For jeg kender også miljøministeren som en meget, meget velopdragen og venlig mand, som nikker smilende, når man stiller spørgsmål, men jeg forstår det ikke. Er det ligesom kravet i SF's miljøpolitik, at man bare skal nikke og smile sødt? For så glæder jeg mig til det, når vi får en borgerlig regering, for så kommer SF til at støtte op om alt, hvis jeg bliver miljøminister, for jeg lover at smile sødt, hver eneste gang jeg så ikke gør noget.

Jeg har et andet spørgsmål, og jeg håber, at ordføreren har fulgt med i det program, der hedder »Den sorte svane«, og ellers skal jeg hurtigt lige forklare, at det handler om, at der er en masse miljødepoter, der muligvis på grund af kriminalitet ligger rundtomkring. Vil Socialistisk Folkeparti være tilfredse med, at ministeren nikker og smiler sødt, og at man så efter 200 dage stadig væk ikke har sat noget i værk for at finde ud af, hvor de her små miljøbomber er henne? For er det, ordføreren siger, ikke, at det ikke behøver at gå så stærkt, og at det, bare vi har en god dialog, så nok går?

Så er det ordføreren.

Nej, vi er enige i, at det ikke går hurtigt nok, og nu har jeg desværre ikke set »Den sorte svane«, og den er på to do-listen, men det er klart, at de her sager, som hober sig op, og den kritik, der er kommet, selvfølgelig er noget, vi skal tage alvorligt, og noget, vi skal gøre noget ved nu.

Det, som vi afventer, er jo så det møde, der kommer her, og hvis det så viser sig, at det er en syltekrukke, så kan det være, at vi er nødt til at tage det op igen i salen og træde hårdere til, hvis man kan sige det sådan.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Ja, det er sådan mere for at forstå, hvad der er en tidsramme på det, hvis vi nu ikke kommer med til de her nikkemøder. For jeg kan f.eks. forstå, at undersøgelsen i Nordic Waste-sagen er 200 dage gammel, og at der jo ikke er sket noget endnu, og hvis man skal til et møde, og man lige skal vente lidt, før man tager det op, hvor lang tid skal man vente, hvis man er medlem af Socialistisk Folkeparti? Jeg kan forstå, at man indtil videre har accepteret de 200 dage. Så er det endnu 200 dage? Eller er det 14 dage, eller er det 3 uger? Altså, jeg er jo borgerlig, og jeg vil gerne forstå, hvor lang tid det ligesom tager for et socialistisk parti at komme frem til en handling.

Så er det ordføreren.

Det der er ingen tvivl om, at der på det møde, der kommer før sommerferien, skal noget på bordet, og at der er noget handling, der skal foretages. For ellers går det for langsomt, og der skal ske noget mere.

Tak. Med de ord var der ikke flere spørgsmål til ordføreren fra SF, og vi siger tak. Den næste ordfører er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak til fru Theresa Scavenius for at fremsætte dette beslutningsforslag og dermed fortsætte en vigtig debat om miljøkontrol, som jo har fyldt en del det seneste halve år, både i medierne, men også her i Folketingssalen. Jeg ved, at forslagsstilleren er meget optaget af miljødagsordenen, og at det her beslutningsforslag er udtryk for en oprigtig bekymring for, at vi fremover kommer til at se flere miljøkatastrofer i stil med nogle af de aktuelle sager, som der jo også henvises til i beslutningsforslaget. Det gælder bl.a. sagen om Nordic Waste og om stålvalseværket, og det er en bekymring, som vi deler i Liberal Alliance, og vi deler dermed også intentionen i forslaget, altså at der skal ses nærmere på de gældende regler på miljøområdet, både når det gælder miljøgodkendelser og miljøtilsyn.

For halvanden måned siden, den 16. april, debatterede vi jo to lignende forslag her i salen, og dengang var forslagsstilleren ikke til stede, så jeg vil gerne bruge den her anledning til at fremhæve nogle af de samme pointer, som jeg kom med dengang, og som netop tog udgangspunkt i Nordic Waste-sagen. For i den sag har eksperter sået tvivl om kommunens tilsyn med Nordic Waste, efter at det kom frem, at mindst to bygninger kollapsede på grund af jordskred i månederne op til, at sagen blev offentligt kendt, uden at Randers Kommune har givet anmærkninger til virksomheden. Her kunne og burde kommunen ifølge eksperterne have gjort brug af indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser, men i stedet bad kommunen Nordic Waste om at sende en plan for, hvordan de ville forhindre jordskred, og kommunen har selv indrømmet, at tilsynene skulle have været bedre, og at de skulle have offentliggjort deres rapporter om fysiske tilsyn, som de er forpligtede til at gøre det. Så jeg er grundlæggende enig med forslagsstilleren i, at der er behov for at gøre mere på det her område for at sikre, at der ikke bliver sløset med tilsynene ude i kommunerne, og at der ikke lurer nye miljøkatastrofer rundt om hjørnet.

Når jeg alligevel stiller mig tvivlende over for det konkrete beslutningsforslag, så er det primært af to grunde, og den første grund handler om timingen. Som flere andre også allerede har været inde på, så er det i den konkrete sag for tidligt at konkludere på, hvilke lovændringer der egentlig er behov for at lave, fordi vi mangler et overblik over, hvordan det kunne gå så galt i Randers. Og i den konkrete sag er der også igangsat analyser af virksomhedens ageren, og ministeren har lovet os, at der inden sommerferien vil blive igangsat en undersøgelse af kommunens rolle, og de analyser og undersøgelser mener vi det er vigtigt at få lavet først, så vi ikke baserer vores løsninger på gisninger. Det kan dog undre mig, at miljøministeren ikke for længst har igangsat de her undersøgelser, for der er jo gået et halvt år, siden vi blev opmærksomme på miljøkatastrofen i Randers Kommune. Så der har været rigtig god tid til at gøre det, og det er simpelt hen for sløvt, at det arbejde ikke er igangsat endnu. Ministeren var meget hurtig til at pege fingre ad Nordic Waste, men har været meget tilbageholdende med at undersøge kommunens rolle, og vi mangler da også stadig at modtage en kalenderinvitation til det møde, vi er blevet lovet inden sommerferien, og der vil jeg jo så bare minde om, at det i dag er den 30. maj, i hvert fald i min kalender, og at vi jo i går havde afslutningsdebatten her i Folketinget, så der skal altså snart til at ske noget.

Men jeg føler mig for nuværende ikke klædt godt nok på til at vurdere, om det netop er de ændringer, som forslagsstilleren lægger op til i det her beslutningsforslag, som der er behov for, og jeg føler mig ikke betrygget i, at forslagsstilleren har foretaget det grundige forarbejde, som det kræver at ændre i en relativt kompleks miljølovgivning, og derfor er der jo også en risiko for, at dette beslutningsforslag rammer forbi skiven. For vi kender jo endnu ikke resultaterne af de analyser, der er ved at blive lavet, og de undersøgelser, som skal til at blive igangsat. For er det virkelig smartest, at det er kommunen, der har ansvaret for tildelingen af miljøgodkendelser og miljøtilsyn? Er kommunerne kompetente nok til det? Eller er det bedre, at opgaven placeres et andet sted? Og er der, som der her foreslås, behov for, at der oprettes en taskforce, der skal føre kontrol ud over den gældende tilsynsmyndigheds tilsynsindsats? Jeg kender ikke svaret på de spørgsmål, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i dag. Men jeg håber jo også, at forslagsstilleren hører, at der er en åbenhed fra Liberal Alliance, i forhold til at vi heller ikke afviser det. Vi ønsker blot, at tingene kommer i den rigtige rækkefølge, og at vi ikke laver forhastede beslutninger, og det er jo også noget, som jeg ved at forslagsstilleren er meget optaget af. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, og der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius, UFG.

Det her forslag handler ikke om de konkrete undersøgelser. Det handler jo netop om at sige, at vi har noget lovgivning, hvor vi har en reel bekymring for, at den ikke bliver håndhævet i tilstrækkelig grad, så lad os lave en generel ekstra indsats på det her område; ligesom man f.eks. har gjort tidligere i forhold til salmonella, hvor der også var en normal fødevarekontrol, så siger man, at der nu er en ekstra bekymring, så vi laver en indsats.

For mig at se handler det om, at det er et politisk svar på nogle udfordringer, vi ser ude i landet. Jeg mener, at vi er valgt ind i Folketinget for at møde de problemer, vi som borgere har i dette samfund. Vi er ansvarlige for at finde løsninger og finde svar, og det her er en akut sag, hvor man kan sige: Her er der en reel bekymring, og her er der et svar på det. Så er det rigtigt, at man kan lave undersøgelser, have diskussioner og tale om kommunernes rolle og alt muligt andet, og det er rigtig vigtigt, men her er det nogle akutte sager, hvor der er nogle konkrete borgere, som er i klemme i nogle sager, men som også kan have en reel bekymring for, hvorvidt det vand, de drikker, er forurenet eller ej. Der kan være en bekymring for, at der er så mange sager, der ikke bliver håndteret i tilstrækkelig grad, så hvad med alle de ukendte sager, vi hører om i morgen?

Ordføreren.

Jamen jeg er jo enig. Der er brug for at få kigget på den gældende miljølovgivning og måske endda også på noget af erhvervslovgivningen. Der er ikke noget, vi tager af bordet, og jeg synes også, at jeg viser en stor åbenhed over for det konkrete forslag fra forslagsstilleren, men jeg har ikke en ph.d. i det her; jeg ved ikke, om det, der bliver lagt op til, er det rigtige at gøre. Derfor føler jeg som politiker, at jeg er afhængig af at få noget faglig input fra folk fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og andre gode folk, der ved mere om det her, end jeg selv gør. Derfor kan jeg ikke sige i dag, at jeg støtter det konkrete forslag, men vi er åbne for det, og vi anerkender, at der er behov for, at der bliver gjort et eller andet, for den nuværende situation er ikke god nok.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Problemet er, at orføreren afventer ministerens svar, ministerens møde, men vi er altså en myndighed her, en institution, hvor vi godt selv må tage initiativer. Det er jo sådan med denne type forslag, at det hele ikke skal være klar her til førstebehandlingen, for vi har jo en anden behandling, hvor vi kan tage det i udvalget og diskutere alle detaljer. Jeg er selvfølgelig enig i, at det her forslag kun fylder en sides penge, og selvfølgelig kan det ikke være det fyldestgørende forslag. Det er jo det, der skal arbejdes på efterfølgende. Her handler det om, at vi politisk drøfter, hvorvidt der skal laves en akut indsats her og nu, og så kan vi bagefter diskutere detaljerne i andre fora og så til sidst beslutte det. Så jeg havde ønsket, at ordføreren ville støtte op om det her forslag og gå ind i det konkrete arbejde her i Folketinget i stedet for at afvente en minister, som gang på gang snyder på vægten og indkalder til møder, som ikke fører til noget som helst.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen bare nødt til lige at læse op fra beslutningsforslaget, for der står: »Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en taskforce...«. Hvad hvis det ikke er det, der er behov for? Hvordan kan jeg stå her og sige, at det er det, der er behov for, når jeg ikke har det faglige grundlag for at gøre det? Det er derfor, at vi har brug for at få input fra folk ovre fra ministeriet, der ved noget. Jeg har sagt til miljøministeren mange gange, at vi skal have gang i det her. Jeg har ringet til miljøministerens ministersekretær mange gange, og vi har stillet udvalgsspørgsmål, så vi presser på.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg synes, at ordføreren har nogle gode refleksioner over det her forslag. Jeg erindrer jo, at ordføreren også havde nogle fornuftige overvejelser, da vi behandlede Enhedslistens beslutningsforslag om at forbedre miljøkontrol, og hvor det ligesom handlede om, at regeringen skulle pålægges at undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for at tildele miljøtilladelser og forbedre miljøtilsynet med virksomheder, som giver særlig risiko for forurening. Men der opnåede vi jo ikke samlet et flertal, som kunne pålægge regeringen det. Men jeg synes, at ordføreren fint bygger videre på den gode debat, vi havde den dag. Tak.

Så er det ordføreren.

Jamen selv tak. Vi støttede jo som bekendt det beslutningsforslag fra Enhedslisten dengang om, at der skulle foretages en undersøgelse, og det gør vi stadig. Tak.

Der ønskes ikke en anden runde af hr. Søren Egge Rasmussen, og derfor siger vi tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi går videre til ordføreren for Moderaterne, fru Charlotte Bagge Hansen.

Tak for det, hr. formand. Tak til fru Theresa Scavenius for forslaget. Der er ingen tvivl om, at vi i Moderaterne støtter, ligesom vi har hørt tidligere, intentionen bag forslaget. Derfor har vi også været klare i mælet fra dag et i forhold til Nordic Waste. Vi ønsker, at vi skal vende hver en sten. Vi skal drage de nødvendige konsekvenser af sagen vedrørende Nordic Waste og selvfølgelig også andre miljøsager i Danmark. Det er utroligt vigtigt for os, at vi får undersøgt det her grundigt.

Der er jo ingen tvivl om, at jordskredet ved Nordic Waste har været en af de mest alvorlige sager, vi har oplevet i nyere tid, og derfor har mange aktører, herunder også regeringen, arbejdet hårdt for at standse ulykken – det er der blevet brugt rigtig meget tid på – og på at begrænse skaderne og for at beskytte Alling Å, så de berørte borgere, der bor i Randers, påvirkes mindst muligt.

Derudover er der jo igangsat, som vi har talt om tidligere, en række undersøgelser, og Randers Kommune har nu lavet en ekstern undersøgelse af kommunens egen rolle. Mener Moderaterne, at vi i regeringen også skal undersøge Randers Kommune? Ja, det gør vi. Det mener man også i regeringen. Det, der er vigtigst for os, er, at vi gør det godt, grundigt og rigtigt første gang. Derfor mener vi også, at den rigtige proces er, at partierne nu bliver inviteret over til at være med til at kigge på, hvordan vi gør det her fremadrettet. Flere tilsyn fører ikke altid til bedre tilsyn. Derfor er det vigtigt, og det vil jeg gerne understrege, at det bliver gjort rigtigt første gang.

Så vil jeg også vælge at tage noget positivt frem, for det glemmer vi i det her. Heldigvis overholder de fleste danske virksomheder og kommuner alle miljøreglerne og udfører et effektivt tilsyn. Vi skal også passe på, at vi ikke kommer til at pålægge flere komplicerede byrder. Dermed ikke sagt, at der ikke kommer opstramninger på nogle af de her ting, men det er jo netop det, vi i fællesskab skal tage stilling til, nemlig hvad det er, vi gør. Så derfor stemmer vi imod.

Det var jo en lang dag og aften i går, så undskyld at jeg kludrer lidt i ordene her til sidst. Tak for ordet.

Tak. Men det var ikke det sidste ord, for der er også korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Håbet er lysegrønt, og da Moderaternes ordfører sagde, at man havde været klar i mælet fra dag et, tænkte jeg: Den dag var jeg der ikke. Men det viste sig så også, at det igen blev sådan en gang rundesnak, og så kendte vi den moderate ordfører igen.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at det selv for Moderaterne har kunnet tage næsten 200 dage at finde frem til, at vi skulle gøre tingene rigtigt og godt første gang, og at man derfor ikke er gået i gang med at undersøge kommunen endnu. Men det er det, ordføreren står og siger, og det underbygger tanken om, at muligheden for, at der i hvert fald i toppen af pyramiden i statens funktioner er noget, der ikke virker.

Kan det virkelig passe, at Moderaterne, et regeringsbærende parti, enten har fået et klart nej, fordi de bare skal blande sig udenom og derfor snakker lidt i koder, eller at den der fabelagtige moderate folketingsgruppe har brugt 200 dage på at finde ud af, at hvis man skulle undersøge en kommune, skal man gøre det godt og rigtigt første gang? Og hvis det er tilfældet, har der så været en refleksion over, at man den første dag valgte at træde vældig godt og grundigt i spinaten og udhænge en privat virksomhed for at være den eneste, der havde et ansvar i Nordic Waste-sagen?

Ordføreren.

Først vil jeg ønske ordføreren velkommen i rækken af miljøordførere, og så vil jeg gerne sige meget bestemt, at jeg ikke har været ude og kritisere nogen virksomhed på noget tidspunkt. Det vil jeg gerne lige have mig frabedt at blive klandret for.

Vi har et ministerie, som arbejder på højtryk for det her. Jeg har fuld tillid til, at vores embedsmænd gør det, der skal gøres, så hurtigt som muligt. Ja, 200 dage er lang tid, men det må være det, der skal til.

Jeg vil gerne sige, at i hele den her proces har samtlige Folketingets partier været inviteret over i Miljøministeriet, hver eneste gang der har været nyt i den her sag, og er blevet underrettet på lige fod med regeringens ordførerne. Kunne jeg ønske mig, at det var gået hurtigere? Ja, det kunne jeg godt.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Det er bare, fordi Moderaterne normalvis fortæller, at de er en del af den her regering, og derfor sagde jeg, at man fra regeringens side jo var ude og stå i gummistøvler den allerførste dag og hænge dem her ud. Men det tager man ikke ansvar for som regering, og det er fair nok. Moderaternes ordfører har ikke stået i gummistøvler på Nordic Waste, det er jeg klar over.

Men det er ret vildt at mene, at det, Miljøstyrelsens medarbejdere magter på 200 dage, er at finde ud af, at man muligvis på et tidspunkt skal til at undersøge en kommune. For det er jo det, man har brugt 200 dage på. Vi er ikke engang kommet i gang med undersøge dem. Hvis det tager 200 dage at finde ud af, at man skal undersøge inden for den gældende lovgivning, hvad skal vi så forvente? Skal det tage 19 år, før vi begynder at undersøge det eller kan blive færdige med det? For det er jo en indviklet ting. Men lovgivningen er på plads, så man kunne bare sætte i gang med det samme, hvis man ville.

Så er det ordføreren.

Nu indebærer det at igangsætte en undersøgelse i min optik også, at man er i gang med at indsamle ting og viden for at kunne gøre det her. Der er ikke nogen ovre i Miljøministeriet, der hviler på laurbærrene eller sidder på hænderne. Der bliver arbejdet intenst i den her sag.

Kunne man ønske sig, at det gik hurtigere eller var gået hurtigere? Ja, det kunne man godt. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke deler den analyse af, at jo hurtigere det går, des bedre. Men det skal gøres ordentligt, og det er det, der er væsentligt for Moderaterne.

Så er det fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Det er selvfølgelig ikke overraskende, at en ordfører for et parti, der er en del af regeringen, har fuld tillid til regeringen og fuld tillid til ministerierne, som ordføreren formulerer det. Og det er jo det, der er problemet her i Folketinget, nemlig at vi er bundet til en regering, fordi Folketinget ikke har nogen selvstændig politisk holdning til nogen som helst ting; det er det, der er rigtig ærgerligt.

Men ordføreren nævner noget interessant i forhold til byrder, og jeg tænker, at det er byrder for erhvervslivet, det drejer sig om. For det, der netop også er en del af forslaget, er min bekymring i forhold til regeringsgrundlaget. For ét er, at vi har store problemer allerede, men min bekymring er, at det bliver endnu værre med den eksisterende regering, som ordføreren repræsenterer, fordi den regering går ind for færre tilsyn, mindre kontrol.

Så kan ordføreren komme ind på, hvordan det er, at ordføreren selv forholder sig til det her politisk, i forhold til om det virkelig kan passe, at vi skal vægte lettelser af byrderne for erhvervslivet, som der står i regeringsgrundlaget, på bekostning af de store miljørisici, vi allerede ser er her, med manglende håndhævelse af den eksisterende lovgivning?

Så er det ordføreren.

Nej, absolut og bestemt ikke. Vi skal bare gøre det bedre de steder, hvor der gang på gang er problemer og udfordringer. Der skal vi intensivere det og sørge for, at tingene kommer i orden. Kommer tingene ikke i orden, må der komme bøder, restriktioner og andre ting. De steder, der gang på gang viser, at tingene altid er i orden, kan man måske lave en lempelse.

Det handler om at bruge ressourcerne hensigtsmæssigt og klogt og sætte ind og få rettet op de steder, hvor man gang på gang oplever udfordringer. Så svaret er: Bestemt ikke.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Jeg håber, at der er flere, der lytter med her i Folketingssalen i forhold til at høre, hvordan en repræsentant for et parti, der er i regering, håndterer miljørisici, de problemer, vi står med derude, og som har betydning for både vores natur og borgernes sundhed. Den måde, man besvarer det på, er, at man synes, at lettelser for erhvervslivet er vigtigere, og derudover har man fuld tillid til, at det nok skal gå på et eller andet tidspunkt. Alligevel snakker man om en intensiveret indsats osv., men det betyder jo ingenting i den her sammenhæng.

Jeg synes, at når det er så alvorlige problemer, vi snakker om, så er jeg meget ked af, at vi ikke har en ansvarlig regering. Og jeg er også rigtig ærgerlig over, at det tegner til, at vi ikke har et ansvarligt Folketing, som tager hånd om de her problemer.

Ordføreren.

Jeg håber, at ordføreren vil gå hjem og så lige spole lidt i det her på fjernsynet derhjemme og så se, hvordan ordføreren manipulerer med min besvarelse, hvor jeg netop siger, at der ikke er noget, der skal stå over miljøhensyn, og at alt skal hænge sammen. Selvfølgelig skal vi tage hånd om miljøet. Jeg er sikker på, at alle herinde ønsker det samme. Så er der nogle, der har brug for at virke grønnere end andre, og det er fint med mig, men at stå og manipulere med det, jeg siger, synes jeg er yderst ufint og problematisk.

Med de ord siger vi tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Og tak til fru Theresa Scavenius for at fremsætte det beslutningsforslag, som vi har haft lejlighed til at drøfte i salen i dag. Egentlig skulle det have været behandlet den 16. april, hvor det var planlagt til behandling sammen med to andre beslutningsforslag, bl.a. det fra Enhedslisten, som blev omtalt tidligere i debatten.

Det havde nok givet ret god mening at tage det samlet den dag, fordi der er så store overlap mellem de forskellige beslutningsforslag. Der valgte forslagsstilleren at trække det – respekt for det – og så får vi så debatten i dag. Men jeg vil også tillade mig, ligesom hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance gjorde, at henvise til nogle af de argumenter, der blev fremført i forbindelse med de andre beslutningsforslag, der blev drøftet den dag, og som jo var meget relateret til det her.

For vi er nødt til at starte ud med at anerkende, at det setup, vi har i dag, ikke er velfungerende. Det er det ikke i forhold til de virksomheder, som kommunerne har et ansvar for at føre tilsyn med. Det er det heller ikke i forhold til den myndighedsopgave, kommunerne har. Jeg tror, der kan være en usund incitamentsstruktur i nogle kommuner, der har et ønske om at tiltrække arbejdspladser til kommunen, og som derfor måske går længere i forhold til at finde lokaliteter til forurenende virksomheder, end de burde. Måske er svaret, at virksomheden burde ligge i nabokommunen, hvor der var bedre egnede faciliteter til det. Det kan tale for, at der er andre, der skal have myndighedsansvaret i forhold til den type virksomheder.

Det forslag, fru Theresa Scavenius fremsætter her, handler jo om listevirksomhederne, hvor ansvaret ligger hos Miljøstyrelsen i forhold til at godkende og føre tilsyn med dem. Der har jo bl.a. været en kritik, som forslaget også helt rigtigt beskriver, fra Rigsrevisionen. Det har jeg også som statsrevisor selv været engageret i. I den store undersøgelse, der blev lavet der, kunne man bl.a. se, at 10 ud af 77 af de her særligt forurenende virksomheder ikke opfyldte lovkrav om løbende revurdering. Det er kritisabelt; vi må kunne regne med, at der, når en virksomhed er udpeget til at være særligt forurenende, så også er et særligt fokus i forhold til at sikre de rigtige revurderinger, tilladelser osv.

Den beretning, Rigsrevisionen lavede der, og som gav anledning til den her statsrevisorkritik, kommer vi jo til at følge op på som statsrevisorer. Vi kommer ikke bare til at slippe det her. Vi kommer til hele tiden at følge op over for ministeriet, i forhold til om man har fået rettet op i forhold til den kritik, der blev rettet mod det.

Så jeg er sådan set enig med forslagsstilleren i, at der er meget, der ikke fungerer på det område i dag, både i forhold til kommunernes ansvar, men også i forhold til Miljøstyrelsens opgave på det her område. Men jeg har det nok fuldstændig ligesom hr. Alexander Ryle: Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er den her taskforce, der er svaret. Jeg siger heller ikke, at den ikke er svaret, men jeg er bare ikke klar til at konkludere på det ud fra det beslutningsforslag, som er fremsat i salen her.

Jeg glæder mig til, at ministeren kommer til at indkalde til forhandlinger omkring det her. Det her forslag ville være et, jeg kunne forestille mig ville indgå deri. Men allerhelst ville jeg jo gerne have styrket det miljøtilsyn, vi allerede har i dag, så de magter at løfte opgaven. Det her er lidt et tilsyn, der skal føre tilsyn med dem, der fører tilsyn, hvis forslagsstilleren kan følge mig, og det synes jeg måske ikke er den mest simple struktur, men at der skal ske noget på området, kan vi kun være enige om. Så vi kommer fra Det Konservative Folkepartis side ikke til at stemme for beslutningsforslaget.

Tak, og der er spørgsmål til ordføreren fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg kan høre, at vi deler meget af analysen af det her med, at der er meget, der ikke er velfungerende, og at der i hvert fald i kommunerne er mange opgaver, de ikke magter. Så er spørgsmålet, om ministeriet løfter den del af opgaverne, de har. Og så er spørgsmålet, om vi ligesom kan lave en ekstra indsats, og det er ordføreren sådan set i udgangspunktet åben over for, men ikke konkret det her forslag.

Men det, vi så kunne gøre her i Folketinget, hvis vi er lidt i tvivl, men er enige om intentionen og formålet, var jo at sige, at så indkalder vi til en eksperthøring. Vi har faktisk masser af gode miljøeksperter ude i landet, og vi siger: Prøv at høre her, vi har forskellige gode forslag. Vi vil gerne diskutere dem i det åbne rum, have noget mere faglig viden og have noget mere input. Det kunne vi jo gøre i udvalget. Vi behøver altså ikke vente på, at ministeren får et møde i kalenderen. Det kan vi jo selv indkalde til.

Er det noget, ordføreren kunne være med til, altså at indkalde til sådan en høring og sige: Hvordan kan vi på den korte bane lave noget, der ligesom samler op på de risici, vi står over for?

Så er det ordføreren.

Jeg synes altid, det er værd at overveje, hvordan vi via udvalgene kan øge indsigt og viden på et område. Vi endte med at stemme for, ligesom også Liberal Alliance gjorde, til det beslutningsforslag, der kom fra Enhedslisten, i forhold til at få lavet en grundig undersøgelse bredt af det her område. Og en del af den proces kunne jo sagtens være, at man startede ud med en eller anden form for offentlig høring i Folketinget og andet omkring det. Det er jeg overhovedet ikke afvisende over for.

Fru Theresa Scavenius.

Det er jeg glad for, så det kan jeg følge op på. For det er jo også noget med, at vi heller ikke skal lade, som om vi er helt uvidende, og at vi overhovedet ikke ved noget. Det synes jeg nogle af ordførerne her giver indtryk af. Det er jo problemstillinger, vi har set udvikle sig i mange år, og vi har mange eksempler på det. Så hvad der er den aktuelle løsning, er jeg ret sikker på. Vi har viden om, hvordan vi gør det her.

Desuden handler det jo også om at have et politisk ansvar, f.eks. ligesom under en salmonellakrise, hvor man sagde: Hvad er det politiske svar? Det er, at vi laver en ekstra indsats. Igen vil jeg sige, at det er noget, vi faktisk har i vores lovgivning. Vi har muligheden for, når vi er ekstra bekymrede for noget, at sige, at så laver vi det på den akutte bane.

Så jeg er ærgerlig over, at det konkrete forslag ikke bliver støttet, men i hvert fald håber jeg, at hvis jeg foreslår en høring, bliver det støttet af dem, der har sagt, at de gerne vil have mere faglig viden omkring den her problemstilling.

Ordføreren.

Det synes jeg er rigtig fint at arbejde videre med i udvalgsregi. Min bekymring i forhold til den her sag har været, at vi kommer til at reagere meget isoleret i forhold til Nordic Waste, og det tror jeg ville være en fejl, for jeg tror sådan set, problemstillingen er bredere end som så. Jeg tror også, vi skal passe på med at adressere den indsats, vi så kommer til at lave, efter lige præcis den type virksomheder. Så jeg tror, det er vigtigt, at vi sådan breder perspektivet ud. Om lidt kommer der en Sundhedsstrukturkommissionen, som jo af gode grunde kun har set på sundhedsområdet, men ikke på hele miljøområdet og den placering, der er dér. Men skal vi til at se på strukturen mellem kommuner og regioner osv., tror jeg også, vi bliver nødt til at inddrage det her.

Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Vi havde her i Folketingssalen den 16. april en rigtig god debat om det her emne. Det var bl.a. på grundlag af et forslag fra Enhedslisten om at forbedre miljøkontrollen og pålægge regeringen at undersøge, hvor det er bedst at placere myndighedsansvaret for at tildele miljøtilladelser og for at føre miljøtilsyn med virksomheder, som giver særlig risiko for forurening. Det var faktisk en god debat, som resulterede i, da vi kom frem til at stemme om forslaget, at SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet støttede forslaget. Fru Theresa Scavenius deltog ikke i debatten den dag. Der var desværre ikke en opbakning fra regeringens side, og det synes jeg er en skam, for det her forslag var jo egentlig en åbning til at sige: Har vi placeret miljøkontrollen de rigtige steder? Og det tror jeg ikke vi har.

Der er nogle eksempler, hvor nogle virksomheder er vokset, og hvor miljøproblemerne med dem er vokset. Det er bl.a. Nordic Waste, og det er omkring importen af spildevand til renseanlægget i Slagelse, og det er også håndteringen af havbrug i Hedensted Kommune. Så vi har nogle sager, hvor det ikke er listevirksomheder. Og nu har vi så et beslutningsforslag fra fru Theresa Scavenius om, at man skal lave en taskforce til ligesom at løse det her. Er det nu det rigtige? Det tvivler jeg sådan set på. Og så bliver tingene noget rodet sammen. Altså, Nordic Waste er ikke en listevirksomhed, så hvis man skal lave en taskforce, der ligesom skal føre kontrol med listevirksomheder, er det altså ikke en virksomhed som Nordic Waste. Og der kunne være andre virksomheder, som en kommune har givet tilladelse til, og som er vokset, og som ligesom kører under radaren. Så jeg synes sådan set, at det forslag, som Enhedslisten fremsatte, var det bedste, altså at man lagde op til, at regeringen skulle komme med et bedre forslag om, hvordan vi fører en ordentlig miljøkontrol, både med eksisterende virksomheder og med dem, der måtte komme. Det var fremadrettet, synes jeg.

Jeg synes, at der er al mulig grund til at have mere fokus på miljø og se på, hvordan vi kan have den bedste miljøkontrol. Og jeg kan sagtens forestille mig, at regionerne, hvis regeringen ikke vil nedlægge dem, overtager en del af ansvaret. Der er nogle kommuner, der har nogle simple miljøkontrolopgaver, som f.eks. kan være alle de der landbrug, som minder lidt om hinanden, men så er der jo indimellem nogle virksomheder, som er ret unikke, og som nogle gange vækster, og lige pludselig vokser opgaven med at føre miljøtilsyn med dem nok over hovedet på kommunen. Det er der, hvor vi som politikere skal gribe ind og sikre den bedste miljøkontrol, og det tror jeg sådan set skal være med gængse regler og ikke en taskforce, hvor man ligesom kan sige: Hvad er dens kompetence – skal den ligge over Miljøstyrelsen, eller hvad skal den?

Så jeg synes, det er en skam, at det her forslag ikke blev behandlet samme dag, som vi havde forslag fra både SF og Enhedslisten omkring miljøkontrollen. Så vi noterer os, at ministeren vil indkalde til kaffe før sommerferien. Jeg ser da meget frem til en god kop kaffe og et godt møde, og så må der komme nogle gode forslag til, hvordan vi håndterer det her bedre. Så vi synes ikke lige, at en taskforce er det, som er løsningen.

Der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Jeg er sikker på, at ordføreren godt ved, at det her forslag ikke handler om Nordic Waste, men at det er foranlediget af de aktuelle sager, og så handler det om en generel bekymring for, hvordan vi håndterer store risici i forhold til miljøproblemer i det her land fremadrettet. Derfor har det jo heller ikke noget at gøre med de undersøgelser, der er i gang, eller dem, som kommer, eller dem, som ordføreren har foreslået tidligere. Det her er en anden type af forslag, der handler om en akut indsats. Derfor er mit spørgsmål til ordføreren: Hvad ønsker ordføreren politisk at arbejde for på den korte bane, så vi sikrer os, at der ikke i morgen, i overmorgen eller om 3 dage kommer en ny skandale? Jeg synes, der er for mange af dem. Hvornår kommer der et stærkt politisk svar, der siger, at nu kan vi politisk stole på, at der er nogen, der er på borgernes side i det her land, og som sørger for, at vi ikke skal bekymre os om lignende problemstillinger fremadrettet?

Så er det ordføreren.

Jamen nu er miljøministeren til stede, så han kan jo lytte og reflektere over, om ikke det alligevel ville være det bedste at tage Enhedslistens forslag og revurdere, hvor Miljøkontrollen ligger bedst. Det kan jo sådan set være en del af det arbejde, som ministeren ligesom forbereder. Jeg har noteret mig, at man i stort set alle beslutningsforslag – medmindre de kommer fra regeringen selv – finder et hår i suppen og giver ikke opbakning til det. Men nogle gange anerkender man jo alligevel forslaget og har sympati for det, og det husker jeg miljøministeren havde, da Enhedslistens forslag blev behandlet. Så det kan jo være, at man går fra sympati til en erkendelse af, at det bare er et rigtig godt forslag, og at man lader sig påvirke af, at der var så mange partier, der syntes, at det var et godt forslag. Vi kommer jo ikke med konklusionerne, for vi synes sådan set, at det skal undersøges, hvor Miljøtilsynet og Miljøkontrollen ligger bedst. Så jeg har en forventning om, at ministeren kommer med et godt forslag. Tak.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Jamen mit spørgsmål handler om, hvad vi gør på den akutte bane. Jeg er helt med på, at vi skal undersøge, hvad vi gør efter amternes nedlæggelse og ved relationen mellem stat og kommune. Der er masser af spændende ting der at kigge på. Men hvad gør vi på den akutte bane? Hvad er Enhedslistens svar på de udfordringer, vi har her og nu? Jeg ved jo, at vi deler bekymringen. Enhedslisten kalder jo til samråd og er meget bekymret, hver gang der kommer en ny sag. Kunne vi ikke tage noget politisk ansvar og sige: Hvordan undgår vi, at der kommer en ny sag i morgen? Det her er én mulighed. Hvis ordføreren ikke støtter det, kan ordføreren så ikke sige, hvordan Enhedslisten og ordføreren så vil svare på de bekymringer, der er.

Ordføreren.

Jo, i beslutningsforslaget her refererer man til listevirksomheder, men Nordic Waste er ikke en listevirksomhed. Det var Hjarnø Havbrug heller ikke, og det var RGS Nordic heller ikke. Så jeg synes, at man rammer ved siden af skiven, for der er sådan set nogle virksomheder, som ligger uden for det, som beslutningsforslaget egentlig handler om. Og så synes jeg ikke, at det er særlig akut, at man pålægger regeringen, at der skal være en taskforce, som skal nedsættes inden udgangen af 2024. Jeg vil da hellere have, at ministeren kommer med noget i juni måned, som kan bruges – det er mere akut.

Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Vi har set rigtig mange alvorlige miljøsager inden for en skræmmende kort tidsperiode, og derfor er jeg også glad for, at ministeren har lovet, at vi skal til møde. Jeg ser også frem til indkaldelsen, men den indkaldelse må også godt til at komme, for vi står i hvert fald klar fra radikal side.

Tak til fru Theresa Scavenius for at fremsætte forslaget. Jeg vil ligesom andre sige, at det havde været rigtig fedt, hvis vi havde haft det her på dagsordenen sammen med de andre forslag, der var lidt i samme kategori, fordi vi efter min opfattelse faktisk havde en virkelig god diskussion i salen den dag, hvor jeg synes, vi virkelig fik snakket nogle gode ting igennem.

Jeg har også læst beslutningsforslaget her et par gange, og jeg har noget sympati for det, men også nogle spørgsmål, i forhold til om det her er den smarteste måde at gøre det på. Jeg er oprigtig i tvivl om, hvorvidt det at nedsætte en taskforce er den bedste løsning frem for at opjustere det tilsyn, vi har i dag. Så er der hele diskussionen om, hvor et tilsyn skal være placeret henne, hvem der holder øje med hvad, og hvem der giver hvilke godkendelser og den slags.

Det er derfor, som det er blevet nævnt tidligere, at Radikale også støttede det beslutningsforslag, der var fra Enhedslisten, og var rigtig glade for at støtte op om det, fordi vi faktisk mener, at det kunne give et grundlag for at få svar på nogle af alle spørgsmålene og for at få presset på for, at vi rent faktisk får rettet op på de ting, som vi alle sammen er enige om at vi gerne vil have rettet op på, og sørger for, at der ikke bliver lavet de her fejl i første omgang.

Så tillader jeg mig lige i forhold til miljøministeren at sige, at med de her undersøgelser er det vigtigt for Radikale Venstre, at vi naturligvis undersøger, hvad der er sket i Nordic Waste-sagen, både i forhold til virksomheden og kommunen, men det er altså også vigtigt for os at undersøge, hvad vi gør fremadrettet, for at sikre, at vi ikke havner i en lignende situation. Nogle af tingene fik vi diskuteret rigtig fint den 16. april, mener jeg det var, da vi behandlede de sidste beslutningsforslag. Det står vi stadig væk på mål for i Radikale, og derfor ser vi rigtig meget frem til mødet og til, at vi forhåbentlig allerede inden sommerferien faktisk også får taget nogle skridt i den rigtige retning for få rettet op på noget af det her. Tak for ordet.

Tak. Der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Ja, jeg vil kort sige to ting. Den ene vedrører, at vi blev spurgt, om vi skulle sambehandle de her forslag, og jeg havde faktisk sagt ja til det, men der var andre partier, der sagde nej til det, og det var derfor, de ikke blev sambehandlet. For det er jo helt rigtigt, at det selvfølgelig er relaterede problemstillinger; selv om noget af det handler om store undersøgelser og noget er konkrete forslag, så er tematikken jo den samme.

Den anden er, at jeg også kan forstå på ordføreren her, at vi deler intentioner og bekymringer osv., og at det ikke handler om, at vi ikke kan være enige om det her forslag, men jeg er bare ked af, at ordføreren ligesom alle de andre lader sig spise af med en kop kaffe ovre i ministeriet, og at det er det, man venter på. Jeg synes godt, at vi herovrefra kunne sige: Vi har nogle politiske ønsker, vi har nogle politiske krav fra Folketingets side. og vi venter ikke på, at embedsmændene siger noget til ministeren, som så inviterer til en kop kaffe. For jeg mener bare, at vi har set den model rigtig meget. Jeg har i hvert fald personligt ikke længere tillid til, at det fører til særlig meget. Det er der for meget empiri om så at sige, hvis vi kigger på alle de møder, der er blevet holdt, uden at det har ført til noget.

Så hvornår er det, at ordføreren stopper med at være tilfreds med, at det er en kop kaffe på et ubestemt tidspunkt, når man snakker om sådan nogle problemer, som er meget alvorlige?

Ordføreren.

Nu sidder vi jo altså ikke bare og drikker kaffe. Vi diskuterer jo heldigvis, hvordan vi rent faktisk løser det her, og laver aftaler, hvor vi bærer noget ud i livet, der rent faktisk kommer til at gøre en forskel; det er i hvert fald det, jeg er i politik for. Jeg lytter også til embedsapparatet, på præcis samme måde, som jeg lytter til eksperter udefra. For at få input til, hvordan vi rent faktisk håndterer det her på den bedste måde, så lytter jeg også gerne til de embedsfolk, der sidder og arbejder med det, og lytter til regeringens anbefalinger.

Men selvfølgelig kommer alle partier jo med politiske ønsker, når man sidder inde i det lokale; det er jo det, vi lige præcis forsøger at finde enighed om og vej frem i, altså i forhold til hvordan vi i fællesskab med forskellige inputs fra hinanden kan sørge for at finde de bedste løsninger.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Pointen er jo netop, at der har været masser af møder. Nu har vi lige hørt, at der specifikt i forhold til Nordic Waste har været en hel række møder, men der har garanteret også været masser af møder i forhold til alle de andre sager, der har været – både på den korte bane, og hvis vi går længere tilbage i historien.

Så spørgsmålet er bare, om vi nu, hvor vi står her i 2024, er tilfredse med den indsats, der er. Er vi tilfredse, og har vi tillid til ministeren, Miljøstyrelsen og Miljøministeriet? Og jeg mener bare, at det bør vi ikke have. Vi bør være utilfredse, og Folketinget bør føre kontrol med regeringen og sige: Nu kræver vi af jer, at I laver et skærpet tilsyn, for vi har nogle politiske ønsker for lige præcis det her område.

Ordføreren.

Folketinget fører jo lige præcis tilsyn med regeringen. Det er jo også derfor, jeg tror, at miljøministeren godt er pinligt bevidst om, at der var et samråd med mange partier for ganske få dage siden. Det gør man jo i alle de sager, hvor der kan være noget, hvor der er tvivl om, om regeringen rent faktisk overholder de regler, der er. Og der er Radikale Venstre i hvert fald også altid en god garant for at holde øje med det.

Vi siger tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke anmeldt nogen ordfører fra Dansk Folkeparti, og så vidt jeg kan se, er der heller ikke nogen ordfører til stede fra Alternativet. Så derfor går vi videre i ordførerrækken til ordfører for forslagsstillerne fru Theresa Scavenius.

Jeg vil sige tak for den diskussion, vi har haft, og alle kommentarer. Jeg synes, at det har været enormt interessant, at det har mest handlet om den kop kaffe, som ministeren vil give på et tidspunkt; jeg synes, det er enormt interessant, at det er derovre, at de relevante diskussioner skal være. Herudover har vi ikke kraften til at sige, at det er det her, vi ønsker. Det havde jeg virkelig håbet.

For hvorfor er det netop, at vi ikke kan have tillid til, at det er regeringen, der løser de her problemer? Det handler jo om, at hvis vi kigger på historikken og de sager, der har været, så har vi en berettiget bekymring for, at regeringen ikke løfter opgaven i tilstrækkelig grad. Men jeg vil faktisk også nævne det, som jeg allerede har nævnt tidligere, og det handler om det her med, hvad der er den politiske linje i regeringen. Hvis man kigger i regeringsgrundlaget, står der jo, at det på det her område handler om at have et bedre samarbejde mellem myndighederne og erhvervslivet, og det arbejde – nu citerer jeg – »skal indebære, at myndigheders kontrol og tilsyn med virksomheder i højere grad målrettes de virksomheder, hvor risikoen for omgåelse af reglerne og snyd vurderes størst. Virksomheder, der efterlever reglerne, skal i langt mindre grad udsættes for kontrol og have vejledende kontrol. Målet er en samlet lettelse af byrderne på erhvervslivet«.

Det vil sige, at hvis vi har problemer i dag, hvis vi synes, der er nok sager med Cheminova, Nordic Waste og alle de her andre sager, så har regeringen altså tænkt sig fremadrettet at føre en politik, som gør, at vi har endnu mindre kontrol med de forskellige typer af forurenende virksomheder, vi har. Det er det, der på moderne dansk nu hedder: risikobaseret kontrol. Det betyder, at man kun undersøger dem, hvor der er risiko, og hvor mistanken er størst.

Men der er udfordringen jo helt klart: Hvorfra ved vi, hvor risikoen er størst? Hvorfra ved vi, hvor vi skal have en mistanke? Derfor er det jo netop, at man har brug for nogle generelle tilsyn og kontroller, der sikrer, at vi ved, hvor det er, der er de største problemer.

Jeg frygter, at vi i forhold til den nuværende sløsede kontrol og tilsyn vil få noget, der er endnu værre. Vi har lige set det i forhold til DR's dokumentar om Cheminova, hvor man netop ser, hvordan Miljøministeriet og Miljøstyrelsen arbejder tæt i favør med virksomhederne. Det vil sige, at den politiske linje, som jeg ser det, er tydeligvis, at man altså favoriserer virksomhederne i forhold til at lette byrder, fordi man ser tilsyn og kontrol og miljøpolitik og miljøregulering som en byrde for erhvervslivet. Det er jo den politiske diskussion, vi skal have her, og derfor undrer det mig egentlig også, at rigtig mange siger, at de er enige i målene; men måske er det sådan, at man ikke er helt ærlige om det i det åbne, nemlig at det faktisk handler om beskytte virksomhedernes ret til at forurene frem for faktisk at beskytte borgernes sundhed og landets miljø.

Så grundlæggende vil jeg også sige, at der jo er en lang diskussion, som vi skal tage her, i forhold til hvordan vi genopbygger hele vores miljølovgivning og miljøregulering og håndhævelse. Vi har været lidt inde på det her i debatten allerede forhold til amterne og kommunerne, og det er helt tydeligt, at vores miljølovgivning og håndhævelsen af den mellem stolene. Det er helt tydeligt, at kommunerne ikke magter opgaven helt i tilstrækkelig grad, og at der er sket nogle politiske drejninger og en politisk styring af vores Miljøstyrelse og Miljøministeriet, der gør, at de ikke i tilstrækkelig grad laver netop den her stramme lovgivning.

Det er så en større indsats, der skal til, hvor man virkelig skal i gang med at finde ud af, hvordan vi genopbygger hele miljøområdet. Men med det her lille forslag havde jeg håbet på, at vi kunne lave en akut indsats, som ikke kunne lappe alting og løse alle problemer, men som i det mindste kunne tage nogle af de allerværste eksempler, så vi kunne undgå, at de sker i morgen. Så jeg er ærgerlig over, at der ikke er opbakning til det, og at der mest har været snakket om kaffe ovre hos ministeren, for jeg er bange for, at det altså ikke kommer til at føre til noget, ligesom alle de andre kopper kaffe ikke rigtig har ført til noget. Men tak for debatten i dag.

Der kom en kort bemærkning til ordføreren i sidste øjeblik. Det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo ikke rigtigt, at det her mest drejer sig om, at vi har fået en kop kaffe i løbet af en måned. Det, der er blevet refereret til, er den gode debat, vi havde den 16. april, hvor fru Theresa Scavenius ikke deltog, men hvor der blev fremlagt et forslag fra Enhedslisten og et forslag fra SF, og vi havde en lang og god debat, der mundede ud i, at der faktisk var en stribe partier, der bakkede op om Enhedslistens forslag, som ikke drejede sig om kaffe, men som drejede sig om bedre miljøkontrol. Jeg håber, at den debat har gjort indtryk på ministeren. Jeg tror ikke rigtig, at den debat, vi har haft her i dag, har flyttet så meget. Det er bare det, jeg vil sige. Vi har haft debatten, og fru Theresa Scavenius deltog ikke den dag.

Så er det ordføreren.

Jamen det er dejligt at høre, at der har været en debat på et andet tidspunkt, og at der har været støtte til Enhedslistens forslag. Det er da rigtig positivt. Det ændrer bare ikke på, at der stadig væk er mange diskussioner, der skal tages, og at ministeren ikke har ændret noget endnu. I mange af ordførertalerne – men måske ikke i ordførerens tale – var det at få en kop kaffe hos ministeren i fokus, og jeg hørte faktisk også, at Enhedslistens ordfører nævnte, at han glædede sig til at få en kop kaffe ovre i ministeriet. Så jeg kan ikke helt genkende ordførerens kritik. Det er fint, at debatten har været der før, men det har bare ikke rigtig ført til noget endnu, og mit forslag handlede om at spørge om, hvad Folketinget helt akut skulle gøre ved det.

Hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Når jeg drikker kaffe med ministeren, er det for at få noget ud af mødet. Så er det for at få ministeren til at slappe lidt af og være imødekommende over for de gode argumenter, Enhedslisten kommer med, og sådan bliver det også med den næste kop kaffe ovre hos miljøministeren. Vi skal faktisk over nu og drikke kaffe og lancere en PFAS-plan, og det ser jeg meget frem til. Tak.

Så er det ordføreren.

Jamen det, det handler om, er netop, hvor mange kopper kaffe der skal drikkes, før man bliver træt af at konstatere, at det ikke fører til noget. Jeg mener, vi bør tage mere ansvar for de problematikker, der er, og at det ikke ligesom skal være sådan, at hver gang der opstår en ny katastrofe, bliver der drukket nye kopper kaffe, og så fortsætter det møllehjul med at køre i en uendelighed. Jeg synes, det kunne være rart, hvis det stoppede, men det kan jeg forstå at det vist ikke gør i dag.

Tak. Med en fortid hos Danmarks største kageproducent vil jeg gerne sige, at med al den kaffe skal er også lige lidt kage til, for ellers går det helt galt.

Men med de ord fra forslagsstiller fru Theresa Scavenius er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingerne er hermed afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

46) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 201:

Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder.

Af Theresa Scavenius (UFG).

(Fremsættelse 23.04.2024).

Ordføreren for forslagsstilleren, fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det. Forhandlingen er hermed åbnet, og vi går til miljøministeren. Velkommen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius.

Ministeren.

Spørgeren.

Ministeren.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til ordførerrækken, og den første er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Fru Katrine Robsøe, værsgo.

Ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Hr. Alexander Ryle.

Ordføreren.

Spørgeren.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Velkommen.

Der er spørgsmål til ordføreren, og ikke overraskende er det fru Theresa Scavenius, der har kommentarer til ordføreren. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Man skal huske taletidsreglerne, og det gælder også partifæller.

Så er det fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Ordføreren.

Med de ord er der ikke flere kommentarer til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi siger tak. Den næste ordfører er fra SF. Værsgo, hr. Claus Jørgensen.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål, og den første spørger er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Så er det ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Så er det ordføreren.

Tak. Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Så er det ordføreren.

Tak. Med de ord var der ikke flere spørgsmål til ordføreren fra SF, og vi siger tak. Den næste ordfører er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren, og der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius, UFG.

Ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Jamen selv tak. Vi støttede jo som bekendt det beslutningsforslag fra Enhedslisten dengang om, at der skulle foretages en undersøgelse, og det gør vi stadig. Tak.

Der ønskes ikke en anden runde af hr. Søren Egge Rasmussen, og derfor siger vi tak til ordføreren for Liberal Alliance. Vi går videre til ordføreren for Moderaterne, fru Charlotte Bagge Hansen.

Det var jo en lang dag og aften i går, så undskyld at jeg kludrer lidt i ordene her til sidst. Tak for ordet.

Tak. Men det var ikke det sidste ord, for der er også korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fra hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Det handler om at bruge ressourcerne hensigtsmæssigt og klogt og sætte ind og få rettet op de steder, hvor man gang på gang oplever udfordringer. Så svaret er: Bestemt ikke.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Med de ord siger vi tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Fru Mette Abildgaard.

Tak, og der er spørgsmål til ordføreren fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Er det noget, ordføreren kunne være med til, altså at indkalde til sådan en høring og sige: Hvordan kan vi på den korte bane lave noget, der ligesom samler op på de risici, vi står over for?

Så er det ordføreren.

Fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Vi siger tak til ordføreren for Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak. Der er spørgsmål fra fru Theresa Scavenius, uden for grupperne. Værsgo.

Så hvornår er det, at ordføreren stopper med at være tilfreds med, at det er en kop kaffe på et ubestemt tidspunkt, når man snakker om sådan nogle problemer, som er meget alvorlige?

Ordføreren.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Ordføreren.

Der kom en kort bemærkning til ordføreren i sidste øjeblik. Det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Så er det ordføreren.

Hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Så er det ordføreren.

Tak. Med en fortid hos Danmarks største kageproducent vil jeg gerne sige, at med al den kaffe skal er også lige lidt kage til, for ellers går det helt galt.

Men med de ord fra forslagsstiller fru Theresa Scavenius er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingerne er hermed afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det var jo en lang dag og aften i går, så undskyld at jeg kludrer lidt i ordene her til sidst. Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 201 Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en taskforce, der skal sørge for tilstrækkelig miljømæssig kontrol og tilstrækkeligt tilsyn med listevirksomheder.

1. behandling den 30-05-2024

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling