Til beslutningsforslag nr.
B 20
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 17. april 2024
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte en forundersøgelse med
henblik på udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser over de kommende
år.
[af Susie Jessen (DD) m.fl.]
1. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Under debatten ved 1. behandlingen af beslutningsfor-
slaget var der en positiv indstilling fra regeringspartierne
om at forslaget skulle afsluttes med en udvalgsberetning,
hvor Folketinget ville pålægge regeringen at iværksætte en
evaluering af de cirka 5.000 statslige arbejdspladser, der
blev udflyttet i perioden 2015-2020. Hensigten var, at denne
evaluering skulle danne grundlag og viden for eventuelle
kommende udflytningsrunder, og arbejdet med evalueringen
skulle følges og behandles i Folketingets Udvalg for Landdi-
strikter og Øer. Det var dog efter 1. behandlingen alligevel
ikke muligt at opnå opbakning fra et flertal i Folketinget til
en evaluering af bl.a. Bedre Balance I og II.
For Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er
det afgørende, at der kommer en bedre fordeling af statslige
arbejdspladser i Danmark.
Når centraliseringen af statslige arbejdspladser er så mas-
siv og den negative spiral fortsætter, er det meget alarmeren-
de, at regeringen tilsyneladende hverken vil være med til at
evaluere på tidligere udflytningsrunder, lave forundersøgel-
ser med henblik på flere udflytningsrunder eller i det hele ta-
get at foretage flere udflytninger af statslige arbejdspladser.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. oktober 2023
og var til 1. behandling den 14. december 2023. Beslut-
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Udvalget for Landdistrikter og Øe.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <3> bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <6> spørgsmål
til ministeren for byer og landdistrikter til skriftlig besvarel-
se, [som ministeren har besvaret].
DokumentId
Journalnummer