Til beslutningsforslag nr.
B 2
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. januar 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre virksomheders retssikkerhed ved en
fremtidig epidemi
[af Mona Juul (KF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget konstaterer, at covid-19 ramte Danmark i for-
året 2020 og gennem 2 år prægede det danske samfund
med varierende styrke. Under covid-19 blev der indført en
række smittereducerende foranstaltninger, der midlertidigt
begrænsede mulighederne for at drive virksomhed. Et flertal
af Folketingets partier vedtog derfor en række kompensati-
onsordninger, der holdt hånden under dansk erhvervs- og
kulturliv. Hvis en virksomheds omsætningsfald var tilstræk-
keligt stort, var der således mulighed for at søge kompensa-
tion. Under covid-19 blev der på Erhvervsministeriets områ-
de udbetalt ca. 56 mia. kr. i kompensation og stillet ca. 100
mia. kr. til rådighed i lån og garantier. På Kulturministeriets
område blev der udbetalt ca. 3,2 mia. kr.
I forlængelse af covid-19 har der været nedsat en arbejds-
gruppe, der har evalueret covid-19-hjælpepakkerne, herun-
der kompensationsordningerne. Arbejdsgruppen er kommet
med en række anbefalinger til, hvordan fremtidige hjælpe-
pakker bør indrettes. I en krisesituation er der et naturligt
ønske om stabilitet og forudsigelighed. Det gælder også i
en fremtidig sundhedskrise, hvor der kan være behov for
midlertidigt at begrænse aktiviteten i samfundet. Der skal i
overensstemmelse med grundloven ydes fuld erstatning for
de indgreb, der måtte have karakter af ekspropriation. For
ikkeekspropriative indgreb og restriktioner skal der ydes
kompensation for tab, der måtte følge af restriktioner, der i
væsentligt omfang begrænser virksomheder og institutioners
aktiviteter.
Kompensation udgør som udgangspunkt statsstøtte. Mu-
ligheden for at yde støtte under en fremtidig epidemi vil der-
for afhænge af, hvilke regler Europa-Kommissionen måtte
indføre uagtet national lovlovning. Der vil endvidere skul-
le tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel. Det er således
vanskeligt med et lovkrav at forpligte fremtidige Folketing
til at vedtage kompensationsordninger uden forudgående
statsstøttegodkendelse eller kendskab til den konkrete sund-
hedskrise.
Partierne anerkender, at enhver sundhedskrise vil have
sine egne karakteristika – og dermed også kræve specifikke
modsvar – som ikke kendes på forhånd. Samtidig er det
vigtigt med forudsigelighed for virksomheder og kulturliv.
Partierne er enige om, at kompensationsordninger skal
anvendes i en epidemi, der udgør et pludseligt, midlertidigt
og usædvanligt stød til økonomien, og som nødvendiggør
indførelse af restriktioner, der i væsentligt omfang begræn-
ser virksomheders aktiviteter.
Partierne noterer sig, at der i tilfælde af en sådan epide-
mi og med øje for epidemiens konkrete karakteristika vil
skulle tages stilling til niveauet for kompensation og ind- og
udfasningsscenarier m.v. i forbindelse med udformningen af
kompensationsordningerne.
Der vil på den baggrund blive taget afsæt i arbejdsgrup-
pens principper for udformningen af kompensationsordnin-
ger til erhvervs- og kulturliv under en fremtidig epidemi.
Såfremt det i en sådan krise bliver nødvendigt at yde støt-
te til virksomheder, vil regeringen derfor hurtigt indkalde til
politiske drøftelser om eventuelle kompensationsordninger,
med henblik på at der kan forelægges de nødvendige forslag
for Folketinget.
I tilfælde af at der indkaldes til politiske drøftelser om
kompensationsordninger, vil regeringen nedsætte en faglig
referencegruppe, der løbende kan give regeringen og Folke-
tinget skriftligt input til udarbejdelsen af kompensationsord-
ningerne og den efterfølgende implementering i form af
f.eks. bekendtgørelser og lign. Referencegruppen skal bl.a.
bestå af medlemmer fra relevante erhvervsorganisationer.
Det vil – med udgangspunkt i de konkrete kompensati-
onsordninger – blive vurderet, om der er behov for at give
AX029565