Det næste punkt på dagsordenen er:

45) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 199:

Forslag til folketingsbeslutning om at tilsidesætte den del af engangsplastikdirektivet (EU) 2019/904, der vedrører forbud mod markedsføring af engangssugerør af plastik.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 12.04.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti, ønsker at begrunde forslaget. Værsgo.

Tak for det, formand. Det bliver fra tid til anden sagt, at EU skal være stor på de store ting og små på de små ting. Her er man helt nede at regulere danskernes forbrug af engangsplastik, vores plastiksugerør, som til stor irritation for alle os, der nyder at drikke en milkshake eller har børn, der fra tid til anden har brug for at drikke med sugerør, stort set ikke kan opdrives nogen steder mere. Det her må være det ypperste eksempel på, at EU's magt er gået alt, alt for langt, og at det slet ikke handler om det, der var intentionen, nemlig at løse de store ting i fordragelighed, men om at detailregulere vores hverdag helt ned til mindste detalje.

Vi kunne godt tænke os, at man tog et opgør med noget af den fuldstændig vanvittige regulering, EU står bag, og der må forbuddet mod plastsugerøret vel nærmest være noget af det dummeste, mest detaljerede, og vi ønsker det hen, hvor peberet gror. Det er begrundelsen for at fremsætte det her beslutningsforslag, og jeg ser frem til at høre, hvad både regeringen og Folketingets partier har at sige til det.

Tak for ordet, formand, og tak for muligheden for at begrunde.

Tak for begrundelsen.

Forhandlingen er nu åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Jeg vil lige starte min tale med at rydde en misforståelse af vejen, som er i debatten, og så skal jeg nok komme til selve indholdet. Men det er bare lige præmisserne for debatten. Der er om det her kompleks og den her sag debat om, hvorvidt sugerør kan forebygge syreskader på tænder, i forhold til hvis der drikkes af glas. Derfor har vi konsulteret Sundhedsstyrelsen for at få svar på det spørgsmål. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er foretaget undersøgelser af brug af sugerør ved indtag af sodavand, og de viser, at det altså ikke er sådan, at sugerør har en effekt på syreskader på tænder, i forhold til hvis der drikkes af glas. Det synes jeg er relevant at tage med. Man kan jo sagtens have forskellige holdninger alligevel, men det er bare for at få det slået fast.

Så vil jeg også sige, at som familiefar kender jeg udmærket til udfordringer med papsugerør, der opløses alt for hurtigt i saftevand, og jeg har også selv oplevet, at det da er irriterende. Spørgsmålet er så, om det er irriterende nok til, at man skulle ændre situationen. Hvis man ser på, hvad begrundelsen så egentlig er for de her regler, handler det jo om det stigende problem med plastforurening i vores natur og vores miljø. Hvad stammer det fra? Især stammer det fra plastprodukter, der produceres til kun at blive anvendt en enkelt gang, før det så smides ud.

Engangsplastprodukter, der smides i vores natur, er – ud over at det ser grimt ud for os, der kan lide at færdes i naturen – et selvstændigt problem for natur og miljø. Plastaffald kan være en trussel mod vores dyreliv, når dyr forveksler plast med føde. Det ender i maven på fugle, fisk og pattedyr. Og så er sagen jo også den, at plastaffald i naturen heller ikke sådan lige forsvinder. Nej, det bliver jo nedbrudt over tid til mikroplast. Og vi ved, at vi har massive problemer med mikroplast, som også ender i dyr og også i os mennesker. Vi ved også, at der kan frigives kemikalier fra plasten i den her proces, og vi ved også, at vi slet ikke endnu har det fulde billede af konsekvenserne af mikroplast i vores organismer.

Så tilbage til selve det her direktiv, som vi taler om i dag. Det er det, der hedder engangsplastdirektivet. Det blev vedtaget af EU med det formål netop at mindske forureningen fra de engangsplastprodukter, der hyppigst skyller op på de europæiske strande. Et af dem var så de her sugerør. Man tænker bare: Hvad kan et sugerør gøre af forskel? Hvis vi bare husker at smide dem ud, er det vel også fint nok.

Hvis vi prøver at se på de tal, der ligger til grund bare her i Danmark, er det sådan, at før det her forbud brugte vi danskere tilsammen, hvad der svarer til 377 millioner engangsplastsugerør om året. Hvis man dividerer det med antallet af danskere, er det i gennemsnit ca. 67 sugerør pr. dansker om året, der bliver brugt. Det her forbud betyder så, at vi forbruger meget mindre engangsplast hvert år. Og det betyder også, at vi forebygger, at sugerør af engangsplast kan blive smidt i naturen. Det er sådan baggrunden for forslaget.

Det stammer som sagt fra et EU-direktiv. Vi har sådan set i præcis de her uger debat i Folketinget om vores myndigheders tolkning af EU-direktivet, og hvor vigtigt det er, at den skal lægges til grund for det arbejde, vi har. Her har vi et andet eksempel på, at myndighederne tolker et EU-direktiv. Og deres tolkning er fuldstændig klar, nemlig at det ikke vurderes muligt inden for det her engangsplastdirektivs juridiske ramme, at den enkelte medlemsstat tillader sugerør af engangsplast. Så det vil sige, at skulle Danmark som det eneste land tillade dem, ville det stride imod direktivet. Og hvad ville der så ske? Så ville det i sidste ende føre til, at Kommissionen ville kunne anlægge en traktatkrænkelsessag. Og herudover ville Danmark kunne blive pålagt at betale tvangsbøder for ikke at leve op til direktivet.

Nu nævnte jeg nogle tal, og det var nogle høje tal for Danmark. Men vi skal huske på, at i og med at det er alle EU-medlemsstater, der har indført det her forbud, er det jo altså en langt, langt større plastudledning, vi taler om, og som vi sådan set får forebygget, end kun lige den i Danmark. Vi ved, at mikroplast i vores verdenshave jo selvfølgelig ikke har nogen respekt for landegrænser. Så derfor er det vigtigt og nødvendigt, hvis man skal komme i mål med at nedbringe mikroplast, at tage nogle initiativer, og det er så ét af dem.

Derfor må jeg sige, at jeg selvfølgelig har forståelse for, at de der alternativer, der er til de gammeldags sugerør, da er irriterende, i særlig grad for børnefamilier. Det kan jeg sagtens forstå. Men også børnefamilier har selvfølgelig en interesse i, at vi sikrer, at vi passer på vores miljø. Og der er altså, som jeg har nævnt, nogle gode miljøgevinster ved det her forbud. Ja, det er besværligt, men der er nogle miljøgevinster ved det, både for pattedyr, for fisk og for os mennesker.

Så er der så også det ved det, at det her er EU-lovgivning, og at myndighedernes analyse og læsning er helt klar. Det vil ikke være lovligt at ophæve det her forbud. Derfor må vi så fra regeringens side afvise det her forslag.

Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen. Jeg kunne godt tænke mig at dvæle lidt ved det her med plastik i naturen. For det er der jo ingen af os der kan lide at se, og når man ser det, samler man det sammen, og man smider det ud, for man kan ikke lide forurening. Men hvor mange havskildpadder, hvor mange pattedyr og hvor mange fisk har det her sugerørsforbud egentlig reddet? Jeg ville bare høre ministeren, om man egentlig fra regeringens side kan sætte tal på, hvor lille en del af den globale udledning af plast eller af mikroplast der måtte komme fra Danmark, og hvad det måtte have ændret, at man har stoppet med at bruge plastiksugerøret. Det er den ene ting.

Den anden ting er, hvordan det kan være, at man, hvis man går ind på en ganske almindelig fastfoodrestaurant i Danmark og man køber sig en kold læskedrik, så får et bæger med et papsugerør, men med et plastiklåg. Var det ikke bedre, at man havde gjort det omvendt?

Ministeren.

Vi havde, når det drejer sig om antallet af sugerør, før det her forbud trådte i kraft, et antal på 67 sugerør pr. dansker, og der blev, hvis man ganger det op, i 2018 markedsført 146 t sugerør i Danmark, og hvor langt, langt de fleste af dem endte der, hvor de skulle, nemlig i plastikaffaldsspanden derude, og det er alligevel sådan, at Miljøstyrelsens skøn er, at den oprydning, der er sket fra Vejdirektoratet, fra vores kommuner og fra andres side, har haft en effekt, og det vil sige, at man fra statens og kommunernes side dengang, før forbuddet trådte i kraft, årligt indsamlede ca. 11 mio. henkastede sugerør, og det er jo et cirkatal, fordi det er et skøn fra Miljøstyrelsens side. Derfor kan jeg ikke svare på, hvor mange af dem der så ville være blevet til mikroplast, men vi er selvfølgelig, hvis vi kræver, at andre lande skal være med til at nedbringe mængden af mikroplast, især også, når det er grænseoverskridende, også nødt til at være med på det.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes jo i virkeligheden, det sætter fingrene på et ømt punkt i hele miljødebatten, nemlig at man en gang imellem gør sig nogle store anstrengelser, og hvor jeg også synes man en gang mellem bærer nogle tunge ofre, og hvor udkommet af det så er relativt minimalt. Man kan jo heller ikke vide, om det, som Miljøstyrelsen samler op på strandene rundtomkring, er noget, der er kommet hertil fra andre lande. Det vil det jo for en stor dels vedkommende være, fordi forureningen, også plastikforureningen, ikke kender til grænser, og det er jo derfor, at det, vi har gang i i Danmark, ikke giver mening. Jeg kan ikke forstå, at det, når man rejser ud i Europa, der er helt normalt at finde plastiksugerør, men at man, så snart man igen kommer hjem, så skal føle sig som en kriminel, hvis man har tasken fuld af dem.

Ministeren.

Det er jo netop det, der er sagen, altså at det er rigtig svært for Danmark at gøre noget ved den mikroplast eller det plastaffald, der skyller ind i den danske natur, hvis det kommer fra floder eller fra en dårlig håndtering fra nabolandene her i regionen. Derfor er det jo rigtig godt, at det ikke kun er de danske regler, vi taler om, men at det også er EU-reglerne, således at man i EU arbejder sammen om det, når det drejer sig om den – det er fuldstændig rigtigt – grænseoverskridende plastikforurening, som er i vores have, og som er en alvorlig trussel mod vores havøkosystem.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance.

Et nyere belgisk studie peger på, at papir- og bambussugerør ikke er mere bæredygtige og miljøvenlige end plastiksugerør, og at de faktisk kan være skadelige for os at bruge. Det skyldes ifølge studiet, at 90 pct. af papiralternativerne kan indholde skadelige PFAS-stoffer, som er kendt for at være dårlige for miljøet og sundhedsskadelige for os mennesker; for bambussugerørene er det 80 pct. Hvad tænker ministeren om, at papiralternativerne kan risikere at være mere skadelige for miljøet og danskerne, end det var tilfældet, dengang vi havde plastsugerør? Og mener ministeren, der er behov for, at der bliver lavet en undersøgelse i Danmark, for at se, om papirsugerørene på det danske marked også indeholder PFAS, som det er tilfældet i Belgien?

Ministeren.

Jeg tænker, at det understøtter, at PFAS bruges i mange produkter. Jeg er ikke bekendt med den aktuelle undersøgelse, så før jeg svarer konkret på spørgsmålet, er jeg nødt til lige at have mulighed for at dykke ned i den og læse deres konklusioner og få det kvalificeret af vores danske eksperter.

Men det viser meget godt, hvor aktuelt og vigtigt det forslag er, som Danmark – ikke kun vores regering, men et bredt flertal, formentlig alle partier i Danmark – bakker op om, nemlig at Danmark skal skubbe på og arbejde for et EU-forbud mod PFAS; det har Danmark også rejst forslag om. Men det er med forbehold, jeg siger det, for jeg har ikke læst den konkrete undersøgelse.

Alexander Ryle.

Jeg kan så bare oplyse, at man også har lavet en undersøgelse i USA, og det var på baggrund af den undersøgelse, at man så i Belgien tænkte, at man lige ville undersøge produkterne på det belgiske marked, og der fandt man så frem til nogenlunde samme resultater. Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvis det nu viser sig, at papir- og bambussugerør indeholder PFAS og dermed er skadelige for miljøet og mennesker, mener ministeren så, at man kan kalde det for egnede og bæredygtige alternativer til plastsugerør?

Ministeren.

Jeg er nødt til at være lidt tilbageholdende her med at drage nogen konklusioner i sådan noget med, at hvis det viser sig, hvad kan vi så konkludere? Vi er nødt til at se på, i hvilket omfang det viser sig. Men jeg vil sige, at Danmark før har indført forbud mod brug af disse PFAS-stoffer, f.eks. i pizzabakker. Der er også et forbud i forhold til andre fødevareemballager, og hvis det viser sig, at PFAS er i sugerør i en grad, hvor det truer folkesundheden, så vil jeg da ikke tøve med også at drøfte med Folketinget, om det ikke kan lade sig gøre at lave et forbud der. Men vi er nødt til lige at få data og fakta på bordet, før vi kan drage konklusioner.

Dermed tak til ministeren. Nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Jeg gør lige opmærksom på, at jeg kommer til at køre det en lille smule stramt, så når jeg rejser mig op, er tiden gået, og kort efter afbryder jeg ganske enkelt, eller også får jeg lydmanden til at slukke for et eller andet. For vi skal lige tænke på dem, der måske skal være her til klokken jeg ved ikke hvad i nat; dem, det går ud over, er jeres kolleger.

Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har kastet sig ind i kampen for at få plastiksugerøret tilbage på butikshylderne, efter at det i 2021 blev forbudt at sælge dem i Danmark og i resten af EU. Ifølge DF- formanden, hr. Morten Messerschmidt, handler forbuddet mest af alt om at chikanere helt almindelige borgere, som må lide den nød at indtage deres drikkevarer gennem et papsugerør. Jeg medgiver da også, at det kan give sved på panden at forsøge at få et halvopløst papsugerør til at makke ret i en brikjuice. Men jeg synes trods alt, det er vigtigere, at min datter kan se frem til en verden med mindre plastik og unødvendigt ressourcespild, end at sugerørsoplevelsen var, præcis som da mor var barn.

For hvis vi lige hæver blikket en gang, er sugerøret jo bare en lille del af en helt afgørende rejse væk fra en kultur, hvor vi bruger enorme mængder af engangsplastik. Plastik er lavet af olie og har gennemgået en voldsom global vækst, hvilket er med til at holde efterspørgslen på olie oppe. Samtidig ser vi, at alt for meget plastik ender i naturen og dukker op i maven på fisk og dyr. Meget plastik bruges kun ganske kortvarigt som f.eks. emballage eller engangsservice, inden meget af det ender med at gå op i røg på et forbrændingsanlæg og blive til CO2-udledning. Med nye teknologier kan meget plastik genanvendes, og det er bestemt også bedre end at brænde af, men efter at vi er begyndt at affaldssortere særskilt hjemme i husstandene, kan mange nok også genkende billedet af, at bare det at handle ind til et almindeligt hverdagsforbrug af dagligvarer genererer overraskende store mængder af plastik, og at en plastikcontainer hurtigt kan blive fyldt op, hvis man sorterer.

Dansk Folkeparti bliver nok ikke overbevist af det her indlæg, for de har sat sig for at afsløre, at både danske politikere og dem der nede i EU er godt dumme, når de bilder befolkningen ind, at verden kan reddes ved at forbyde plastiksugerør – men det er der så heller aldrig nogen der har sagt. Forbuddet mod plastiksugerør er en del af en meget større pakke, som er rettet mod engangsplastik som f.eks. bestik, tallerkener, vatpinde, rørepinde m.m., og samtidig sættes der ind på mange andre fronter for at få bragt anvendelsen af unødvendig plastik ned. Der sættes ind med udvidet producentansvar for emballage, fiskeredskaber og tobaksprodukter for at kunne håndhæve forureneren betaler-princippet.

Herhjemme er regeringen i gang med at forberede en plastikhandlingsplan med nye initiativer, som skal reducere vores plastikforbrug. Plastiksugerørene er bare en lillebitte del af en større og helt nødvendig indsats. Ikke desto mindre bliver det til 36 milliarder engangsplastiksugerør, som vi sparer miljøet for hvert år i EU, og det synes vi i Socialdemokratiet også er værd at tage med. I Socialdemokratiet er vi glade for, at vi både herhjemme og i EU tager ansvar for den grønne omstilling væk fra helt unødvendige engangsprodukter, der er baseret på olie og udleder CO2 og sviner i vores retur. Vi tror, vi skal væk fra plastikken på mange flere områder, ikke færre områder, og vi afviser beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alexander Ryle.

I flere lande, f.eks. Italien, Kroatien, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Tjekkiet, er det nogle steder muligt at få et plastsugerør med, når man f.eks. bestiller en sodavand på en café. Kan ordføreren svare på, om det skyldes, at man ikke håndhæver reglerne i de lande, eller om det skyldes, at man har implementeret reglerne på baggrund af en anden fortolkning, end vi har herhjemme i Danmark?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det specifikt skyldes. Så vidt jeg er orienteret, var der også noget med, at hvis man f.eks. havde et lager af sugerør af plastik, eller et lager af nogle af de andre engangsplastikting, der er blevet forbudt, så ville det være okay at opbruge de lagre, før man gik over til nye alternativer baseret på mere bæredygtige materialer. Men hvad forholdene i det eksempel, hr. Alexander Ryle beretter om, helt konkret er, skal jeg ikke kunne sige.

Spørgeren.

Jeg vil gerne vende tilbage til det spørgsmål, jeg også stillede til ministeren, i forhold til risikoen for, at der kan være PFAS i papir- og bambusalternativerne. Vi ved jo ikke, om det er sådan i Danmark. Vi ved bare, at der er andre steder, hvor man har fundet det. Mener ordføreren, at der er behov for, at man laver en lignende undersøgelse på markedet i Danmark for at se, om der er PFAS i de danske alternativer til plastiksugerør?

Ordføreren.

Jeg har ikke set den konkrete undersøgelse, som ordføreren henviser til, men jeg mener da generelt, at vi skal være meget opmærksomme på PFAS. Og når vi finder det steder, hvor det ikke burde høre hjemme, og hvor det er til skade for mennesker og vores sundhed og miljøet, så synes jeg da, vi skal tage det meget alvorligt. Og det gælder også, hvis det er i sugerør, ligesom vi jo også har grebet ind andre steder, hvor der har været fødevareemballager, der har haft PFAS i sig.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil godt sammen med ordføreren sådan lige efterprøve svaret til hr. Alexander Ryle. For man kan sige, at på en god dag er det cirka en femtedel eller en fjerdedel af EU-landene, som tilsyneladende må have haft et lager til at ligge, for man måtte bruge lageret, kan jeg forstå. Der bliver brugt cirka 40 milliarder sugerør, og det er jo over en årrække, så lad os sige, at 25 pct. af det skulle ligge på lager i de her lande. Kan ordføreren forklare mig, hvor mange kubikmeter plastiksugerør de så har haft til at ligge, som de måtte bruge, altså som forklaring på, at de bruges. Det er jo 10 milliarder gange den årrække, hvor plastiksugerørene, helt tåbeligt, har været forbudt. Så skal vi ikke bare sige, at vi jo nok med sikkerhed havde vidst det, hvis der lå skjulte kæmpebunkere med plastiksugerør i de her lande? Så vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, om det set fra ordførerens side virker som en plausibel forklaring, at de kommer fra gamle lagre? Eller kan det være, at vi bare har implementeret på en helt anderledes måde herhjemme? Det er jo ret mange haller med plastiksugerør.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig spændende at høre om det her rejsehold, der har været rundt i hele Europa og lavet undersøgelser af plastiksugerør. Jeg synes dog ikke, at jeg kan stå her og sige, på baggrund af hverken hr. Alexander Ryles, hr. Peter Kofods eller hr. Kim Edberg Andersens rejseoplevelser, at man skal træffe den beslutning, at Danmark så skal gå ud af et direktiv, altså fordi ordføreren har haft en oplevelse med at få serveret en cola med et plastiksugerør i.

Jeg kan kun sige, at jeg synes, at andre lande, som også er en del af den her aftale, naturligvis også skal leve op til det, ligesom jeg synes, at vi i Danmark skal leve op til det. For der er ræson bag, at vi får alt det her engangsplastik bragt ud af vores hverdag.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Ordføreren skal vide, at jeg er nordjyde. Vi har jo på grund af det tunge skattetryk i Danmark slet ikke råd til at rejse, så jeg tager det jo bare som en fortælling. Og det gør jeg også i forhold til ordførerens forklaring på de her kæmpe lagre med plastiksugerør, som man må forstå er grunden til det. For vi implementerer jo loven korrekt i Danmark, må man forstå, så der må jo have været kæmpemæssige lagre af plastiksugerør. Jeg har som sagt ikke været ude og rejse, men virker det sandsynligt, at de her kæmpe lagre har eksisteret, uden at Miljøministeriet har vidst det? Eller kan det være, at vi en enkelt gang i Danmark er kommet til sådan lige at gå over gevind og har implementeret noget, som alle kan se er tåbeligt, og som vi nu krampagtigt holder fast i?

Ordføreren.

Det er jo ikke mig, som står her og folder alle mulige rejseoplevelser ud, hvor jeg er blevet bekendt med kæmpe lagre af engangsplastik. Det er jo ordføreren, som bringer det op.

Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Jeg vil så spørge om noget andet, som bevæger sig lidt væk fra det, de tidligere spørgere har kredset om. Jeg kan forstå på den socialdemokratiske ordfører, at sugerøret kun er en lille bid af en meget stor samlet pakke. Lad os så sige, at vi kan leve med den store pakke, selv om vi synes, det er noget forkert noget, at EU skal blande sig i det, og at vi faktisk godt kunne klare det selv, og at vi måske heller ikke synes, det er et problem. Lad os altså sige, at man så trods alt levede med den store samlede pakke, som den socialdemokratiske ordfører taler om. Kunne man så forestille sig – for at gøre det mere tåleligt for os, der synes, at det her er træls – at man sagde, at så hiver man sugerøret ud, men alt det der med bestik og engangsservice og alt det andet kan man så nødtørftigt leve med? Kunne man forestille sig, at der kunne laves sådan et kompromis?

Ordføreren.

Nej, det er ikke noget, som jeg forestiller mig, altså at vi skal begynde at pille det her ud. Igen vil jeg medgive, at det godt kan være lidt bøvlet med det der papsugerør, men jeg ved jo også, at der også er innovation i, hvordan man kan lave de der papsugerør bedre. Det er i hvert fald det, man får at vide, når man taler med emballageindustrien; det er noget, som de går op i, fordi de også gerne vil gøre oplevelsen for hr. Peter Kofod så god som muligt. Så jeg ser ikke, at vi skal pille det her ud, og jeg synes også rent principielt, at det ville være forkert at gå tilbage til plastik, som er noget, som vi skal have mindre af, fordi det er lavet af olie, fordi det er svært nedbrydeligt i naturen, og fordi vi skal væk fra al den her brug og smid væk-plastik.

Hr. Peter Kofod.

Der er noget andet, der undrer mig, og det er, at når man ser på den globale udledning af plast, kommer den største del jo fra ganske, ganske få lande. Det kan nærmest tælles på to hænder, hvor klart hovedparten af al den plastik, der ender i havet, kommer fra. Så er det ikke meget store anstrengelser, man gør sig i et lille privilegeret land langt mod nord, hvor vi alligevel er dygtige til at indsamle det meste affald og brænde det af på en forsvarlig måde, eller genanvende det, som det ofte sker, når man tænker på, at størstedelen jo bare bliver udledt og kastet i floder og direkte i havet i nogle store ulande i verden?

Ordføreren.

Det synes jeg selvfølgelig er dybt forfærdeligt, for alle bliver berørt af nogle af de her sådan meget store bjerge af plastik, man kan finde både til lands og til vands osv. Men det betyder jo ikke, at der ikke er miljøudfordringer med plastik herhjemme i Danmark. Det er der. Vi finder det for meget i naturen. Det bliver nedbrudt til mikroplast; det risikerer også at kunne dukke op i drikkevand osv., og rigtig meget af den forbrænding, vi har i dag, baserer sig jo også på en masse plastik, som vi brænder af.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Beslutningsforslaget her er allerede grundigt gennemgået af både ministeren og den foregående ordfører, og derfor skal jeg ikke gå yderligere ind i det, men jeg vil bare sige, at Venstre også afviser forslaget. Tak.

Der er lige en kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Jeg blev jo meget interesseret i de her kæmpemæssige haller med plastiksugerør, vi åbenbart har overset i Europa, og ordføreren fra Venstre er jo en mand, som ligesom jeg kommer fra landet, og man kan jo sige, at et plastiksugerør vejer 1 gram, og at det så er 10 mio. gram plastiksugerør, vores detektivarbejde nu er på vej til at finde i bunker i Europa. Plastiksugerør fylder ret meget, og jeg vil skyde på, at vi i forhold til sådan 1 m³ plastiksugerør måske på en god dag har brugt noget, der ligner 50 kg. Ordføreren er jo en vidende mand, og han ved, hvor meget 1 m² egentlig fylder på en palle, og han kan så derfor også regne ud, at det er nogle ret store haller. Altså, der er jo ingen svinefarme eller ingen butikker i Danmark, der har en størrelse, der kommer i nærheden af størrelsen på de her haller.

Tror ordføreren, at det er muligt, at Danmark har overimplementeret noget, hvor andre lande har fundet ud af, at de godt må bruge plastiksugerør? Eller køber ordføreren ind på Socialdemokraternes forklaring om, at det simpelt hen er, fordi de kun bruger restlagre, og at de derved har haft noget, der ligner 100 mia. sugerør liggende?

Ordføreren.

Jeg har slet ikke været inde i de statistikker, og det har jeg sådan set heller ikke i sinde at bruge ret meget tid på. Perspektivet i det her med plastik tror jeg vi alle sammen er fuldstændig klar over, altså at vi er nødt til at have det reduceret i forhold til de her store mængder plastik og alt muligt andet. Ja, der er nogle udfordringer i forhold til at komme over på det omkring pap. Men der ligger, som der også fint blev svaret af den foregående ordfører, også noget innovation og noget udvikling i det. Så jeg mener bare, vi stille og roligt skal gå denne vej. Men ja, man kan finde masser af eksempler på, at der er alle mulige bøvlerier i det. Det tror jeg man kan finde rigtig meget af.

Spørgeren.

Men så vil Danmarksdemokraterne forsøge at hjælpe Venstre med at være konstruktive i, at vi reducerer plastikken, men at vi måske beholder den gode funktion af sugerøret, sådan at vi er fri for at sidde og sutte os fuldstændig blå i hovedet, når vi får en milkshake og det slår sammen. Kunne man så tænke sig, at man brugte paplåg, som man puttede et plastiksugerør ned igennem, eller man, hvis man som jeg er glad for chokoladmælk fra Matilde, eventuelt pakkede et plastiksugerør ind i pap og man så fjernede den plastikpose, man nu skal penetrere med et papsugerør, fordi min Matildechokolademælk jo indvendig er indkapslet i en ballon af plastik, for at spare det halve gram, et Matildechokoladeplastiksugerør ville veje? Tror man sådan konstruktivt ikke, at vi ville komme længere i begrænsningen i mængden af plastik, hvis vi havde tænkt os en lillebitte smule om?

Ordføreren.

Jeg tror meget på innovation og udvikling, og jeg er da meget enig med spørgeren i, at vi nu kun er på nogle mellemstationer og, om jeg så må sige, i en eller anden proces i det, og at vi da skal videre ad de veje. Så er der jo bøvl undervejs i processerne, det kan vi da hurtigt blive enige om, men derfor er der nok også god grund til lige at hæve blikket og bevare perspektivet.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Venstres ordfører nævnte de her plastikøer, som findes ude i havene, og som der ikke er nogen, der kan lide. Jeg vil bare spørge Venstres ordfører: Hvor meget minimerer det de der plastikøer med, at man i Danmark ikke har nogen plastiksugerør?

Ordføreren.

Jeg anerkender da fuldstændig, at de plastikøer, vi ser, jo ikke bare er dannet af en masse sugerør, men af en masse, masse andre ting. Derfor har jeg også allerede markeret nu, at jeg synes, at vi skal prøve at bevare perspektivet og sige, at vi skal have minimeret det plastik, der kommer fra nogle andre materialer, i det omfang, det er muligt.

Der er vi jo på en rejse nu, og der er vi ikke i mål, og lad os komme videre på det område. Så kan vi underholde hinanden med alle de sjove skæve eksempler.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes jo lige præcis, det her understreger proportionerne i det her spørgsmål, nemlig at det her er blevet en religion; det handler ikke længere om, hvordan vi skaber nogle bedre liv, eller hvordan vi har sund fornuft i vores miljøpolitik.

Det handler bare om forbud. Det handler bare om religion. Det handler bare om at gøre en masse ting, der på overfladen ser rigtige og gode ud, men som er træls for mange mennesker, og som i virkeligheden ikke har nogen effekt i den virkelige verden, og det synes jeg er forkert.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens se det billede, som spørgeren ser for sig, og jeg har også allerede svaret, at der jo er masser af eksempler på noget, der sådan kan se underligt ud, og så kan man da begynde at trække sådan et lille nummer ud og sige: Så gør vi lige noget andet der.

Jeg tror, det er vigtigere, at vi bevarer perspektivet, så det her handler for mig ikke bare om en eller anden religion eller noget. Nej, det handler om at prøve at komme videre og få innoveret og få udviklet på de her ting ud fra det, som jeg allerede har svaret.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nu er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Der er forskel på, hvor store og små de sager, vi behandler i Folketinget, er, og det er jo faktisk en af de helt store, vi tager fat på her i dag, nemlig tåbeligheden i, at plastiksugerør er blevet noget, som vi alle sammen skal se på at man kan bruge i andre lande, men som man ikke kan bruge i Danmark.

Jeg ved godt, at Socialdemokraternes ordfører, tror jeg det var, var oppe at sige, at nu ville man gå op at vise, hvor tåbelige danske politikere og EU-politikere er, men det behøver vi faktisk slet ikke, for det ved alle europæere og alle danskere, hver eneste gang de en svedig dag kører forbi en McDrive og tænker: Ja, jeg går på kur i morgen, så jeg kan godt klare en jordbærmilkshake. Man kører derhen, putter sit papsugerør igennem en plastikmembran, som vi kalder et låg, og så tænker man, at man jo lige skal ud på vejen, inden man kører. Hvis man så har længere end 6 m til motorvejen, hvor man kan begynde at nyde sin milkshake, bliver nydelsen kort. For du bliver fuldstændig stakåndet, når du skal suge af det her fuldstændig sammenklistrede papsugerør, fordi funktionaliteten af et papsugerør i væske nu engang er sådan, at det ikke er optimalt.

Det er simpelt hen ikke optimalt, når man forsøger at suge af et hul i den ene, tørre ende af et papsugerør og ned mod den anden, sammenklappede og fugtige ende af papsugerøret. For funktionaliteten, og det bliver jeg nødt til at sige til de højtuddannede akademikere, kræver, at hullet fører hele vejen fra A til B, og det hul forsvinder, når pappet er vådt længe nok. Det er en funktion, vi længe har udnyttet på offentlige toiletter. Det er derfor, vi ikke bruger plastikposer disse steder, for der er ting, som papir er bedre til, og der er ting, papir er dårligere til.

Jeg kan så forstå på Socialdemokraterne, at det naturligvis ikke er ministeren, der har overimplementeret, for det gør ministeren aldrig; han implementerer kun, lige præcis som han skal. Nej, det, der er sket, er, at vi har haft kæmpemæssige lagre fordelt på hemmelige steder i Europa, hvor vi har haft plastikrør liggende, sådan at småslyngelstater rundtomkring kunne udnytte svagheden i EU's kontrolsystem og sige, at det er gamle plastsugerør, man alle sammen bruger her på 10. eller 15. år, hvor vi alle sammen i overimplementeringens Danmark bliver helt hulkindede efter 14 sekunder af at forsøge at drikke en Matildekakaomælk.

Et papsugerør og et plastiksugerør vil jeg tro har cirka samme dimensioner. Et plastiksugerør måler vel lige omkring 2 cm, og det er 30 cm langt, så det er cirka 1,5 millioner sugerør pr. kubikmeter. Da det så er 100 milliarder sugerør, vi er ude at lede efter, for at vi ikke kommer til at hænge regeringen ud for at overimplementere, så bliver vi nødt til at sige: Vi har simpelt hen sendt for mange penge fra EU's fonde ud til at bygge store lagre til sugerør, hvor vi troede, det gik til produktion af fødevarer; banditterne har snydt os.

For det er da ikke Danmark og det er jo ikke danskerne, der er kammet fuldstændig over og har sagt: Hvad er det mest irriterende, vi plastikmæssigt kan genere danskerne med? For det er at have noget, der fungerer rigtig godt og stort set ikke findes i naturen, i hvert fald ikke i Danmark, men så spørge, hvordan vi irriterer danskerne mest muligt, sådan at vi er handlingsorienterede på klimaområdet, og så svare: Ja, vi sørger for, at ungerne, hver gang de sidder på bagsædet, ikke kan få tingene ud – så får vi også ødelagt enhver mulig form for transport i Danmark.

For hvis der er noget, børn på mellem tre og fem år bliver rigtig sure over på vej hjem fra børnehaven, så er det, at de ikke kan få deres juice. For hvis mor endelig har fået det banket igennem cellofanpakningen på en Capri-Sun, er problemet, at så er muligheden for at suge der bare ikke længere, fordi det er blevet bøjet fra starten af. Der bliver jeg bare nødt til at sige, at danskerne måske skulle tænke sig en lillebitte smule om og så sige til miljøministeren: Magnus, vi lover at genbruge, og vi lover at lade være med at smide plast i naturen, men lad os da for pokker få noget funktionalitet i det plast, vi så bruger.

Danmarksdemokraterne er jo et konstruktivt parti. Vi forsøger jo virkelig at komme med løsningsforslag. Vi kunne erstatte låget, der er lavet af plast. Vi kunne erstatte det med pap. Det ville være godt, for det skal man ikke suge af, og hvis man gør det, får man ikke noget væsentligt ud af det, ud over en rigtig træls oplevelse, hvis det hopper af den beholder, det er på, som med stor sandsynlighed nok er foret med noget plast.

Én ting, der med sikkerhed er foret med plast, er alle de papbeholdere, som de miljøaktivister, der hader sugerør, er glade for. Det er de så, fordi de har glemt at klippe den op, for i alle de her små beholdere findes der en lillebitte plastikballon indvendigt, fordi dem, der hælder Matildekakaomælk i papkartoner, for længe siden regnede ud, at når man putter væske ind i pap, holder det ikke.

Det skal man være en meget, meget klimafanatisk, venstreorienteret politiker for at synes er en helt fantastisk idé, altså at fjerne noget, der virker. Muligvis er der også en sundhedsrisiko, idet man vel også må sige, at vi jo alle sammen ved, at vi skal spise langsomt, og det kan man ikke, hvis man skal drikke noget med et plastiksugerør, for så skal det foregå hurtigt.

Jeg siger tak til ordføreren. Den første spørger er fru Mette Abildgaard.

Jeg vil bare helt stilfærdigt tilbyde at formidle kontakt til en krisepsykolog efter det, som lyder til at have været en fuldstændig traumatisk oplevelse for ordføreren med at skulle håndtere en smoothie, måske ovenikøbet en jordbærsmoothie, fra McDonald's via et papsugerør. Det lyder, som om det har afsat en prægning i ordføreren, som vil følge ordføreren hele livet. Den slags traumatiske oplevelser skal man ikke tage let på. Så jeg vil både foreslå at formidle kontakt til en krisepsykolog, og jeg vil også overveje, om vi skal have en eller anden form for sorgorlov til ordføreren for at komme ovenpå igen efter den oplevelse.

Ordføreren.

Det skal i så fald være en sorgorlov, som ordføreren kan få ofte, for som man kan se på min kropsbygning, er det mest venligt over for mine omgivelser, hvis jeg er iført tre lag tøj. Jeg er en stor ynder af læskende sukkerdrikke fra McDonald's i sommerperioden. Det vil sige, at hvis jeg skal have sorgorlov der, skal det enten være en meget kort periode, som jeg får det i, eller også skal det være noget, jeg kan få tilpas mange gange. For jeg kan godt lide dem, og det kan man se på mig.

Problemet er jo, at jeg bliver nødt til at drikke den ekstremt hurtigt nu, for at sugerøret egentlig kan nå at opfylde den funktion, det har, med at der er hul hele vejen igennem, indtil man når bunden. For man skal huske på, at hvis jeg som nordjyde køber vaniljeshake på en fastfoodrestaurant, er det i forvejen en rimelig stor udskrivning, og så vil jeg have hele indholdet. Det kan jeg kun få, hvis drikker det meget hurtigt, og der ved jeg fra mine forældres opdragelse, dengang de prøvede det, at hvis man spiser for hurtigt, tager man på.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Claus Jørgensen fra SF.

Tak for det. Jeg er blevet plastiksugerørsordfører for SF, fordi Marianne Bigum ikke kan være her. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte et forslag, som giver anledning til at tale om plastikforurening, og hvad vi gør ved det. Vatpinde, engangsbestik, tallerkener, rørepinde, balloner, takeawaybeholdere, engangskopper, plastikflasker, cigaretskod, plastikposer, slikposer, vådservietter og sugerør: Hvad har alle disse ting tilfælles? De har det tilfælles, at de er blandt de produkter, der oftest ligger og flyder på Europas strande rundtomkring. De udgør omkring 70 pct. af alt det plastaffald, der er på strandene. Dansk Folkeparti har tidligere i salen sagt, at plastaffald kun er et problem i Asien, men det er altså langtfra rigtigt. Også i Europa har vi et stort problem med mængden af plastaffald, ikke mindst plastaffald i naturen.

Forbud mod plastsugerør er en del af en større EU-strategi for at nedbringe de store mængder af engangsplast og for at stoppe en brug og smid væk-kultur. 50 pct. af EU's havaffald består af engangsplastprodukter sammen med fiskeredskaber, som udgør 27 pct., og det medfører alvorlige skader på de marine økosystemer og medfører tab på estimeret 330 mio. kr. på den europæiske turisme og for europæiske kystsamfund og 300 mio. kr. for Europas fiskesektor.

Dansk Folkeparti bruger som argumentation i forslaget, at der ikke findes egnede alternativer til plastiksugerør – det har der vist været en god debat om allerede – men det gør der altså. Der er jo den mulighed, at man slet ikke vælger at bruge sugerør. Man kan måske trykke væsken over i en kop. Der er endda producenter, som er i gang med at redesigne deres drikkevandsemballage, så det kan drikkes gennem et hul i kartonen uden sugerør, også af børn. Og ministeren har jo fortalt, at det her med syreskader faktisk ikke er noget, som man er bekymret for hos læger eller tandlæger. Hvis man virkelig har brug for et sugerør, har forbuddet mod engangssugerør i plast også betydet, at der i højere grad er kommet endnu flere genbrugssugerør på markedet. Der findes nemlig både alternativer af papir eller glas og endda også af pasta- og rismel. Når der i lovgivningen er gjort mulighed for at lave undtagelser i tilfælde, hvor der er ikke er egnede alternativer, er det nok nærmest for at tage højde for de engangsprodukter af plast, som vi vitterlig ikke kan undvære, såsom plastsprøjter eller blodposer i sundhedssektoren.

Vi skal have gjort noget ved alt det plastaffald, som ligger i vores natur, og som flyder i og rundtomkring vores skraldespande. Vi skal have gjort noget ved alt det plastaffald, som ikke kan genanvendes eller ikke bliver genanvendt, og alt det plastaffald, som ofte ender på lossepladser uden for EU. Vi kan være stolte af, at ret mange faktisk gør noget allerede, f.eks. her i Danmark, hvor Resource Denmark forleden dag åbnede det første store fuldskalaplastsorteringsanlæg til husholdningsplast i Esbjerg. Det er et imponerende anlæg, som vi tidligere har været nødt til at kigge til udlandet for at se. Det er bestemt et besøg værd, så det kunne ordføreren jo måske tage over at besøge.

Skal vi lykkes med den her omstilling til en cirkulær plastøkonomi og levere på verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og produktion, som vi i Danmark jo har en stor udfordring med, i og med at vi ville bruge rigtig mange jordkloder, hvis alle levede ligesom os, kommer det til at kræve en stor indsats af industri, erhvervsliv, affaldssektor og ikke mindst os borgere. Der skal laves store investeringer i nye teknologier og systemer. Det er en kæmpe opgave og en indsats, som ikke er nem, men som kan lykkes, hvis vi i fællesskab arbejder for at nå vores mål. Der er også nødt til at blive lavet nye typer af emballage. Der skal laves nye forretningsmodeller, der skal skabes nye vaner hos os almindelige mennesker, og der skal skabes bevidsthed om, hvordan vi kan bruge jordens ressourcer klogt. At skulle lære at drikke uden sugerør eller bruge genbrugssugerør, kan komme til at kræve en vaneændring, men det klarer vi nok. Man kan vist godt konkludere, at det ikke er essentielt for os at have plastiksugerør.

SF kan ikke støtte forslaget. Tværtimod bakker vi varmt op om den europæiske indsats for at nedbringe mængden af plastaffald og al den engangsplast, vi sagtens kan klare os uden. Og så vil jeg bare lige tilføje her til sidst, for det her med PFAS i sugerør af pap er blevet nævnt, at det faktisk er forbudt i Danmark, fordi vi har et forbud mod PFAS i fødevareemballage af papir og pap. Det er noget, som EU har efterfulgt og faktisk også har implementeret, så jeg tror ikke, det kommer til at være en udfordring i fremtiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til SF, som er fuldstændig konsistente i forhold til ikke rigtig at forholde sig til, hvad virkeligheden indebærer. SF er store fortalere for vindmøller på havet. Tænk på al den mikroplast, der kommer fra dem. Man jeg ved, at når man spørger ind til SF om det, skal man helst ikke snakke om det, for det er godt i maven, og der får vi den grønne energi fra.

Men jeg er jo et konstruktivt menneske, og jeg kan høre, at ordføreren godt kan lide at snakke lidt i billeder. Jeg er jo altid iklædt hvid skjorte herinde, og som jeg tidligere har sagt, er jeg rigtig glad for Mathilde kakaomælk. Jeg kan forstå på ordføreren, at jeg nu skal øve mig i uden sugerøret at prikke hul på den lille membran, der er i toppen af Mathilde-kakaomælken, og så forsøge at ramme mit ansigt inde i munden uden at spilde ud over det hele. Alternativt skulle jeg bruge en makaroni, kunne jeg forstå, som jeg puttede ned i det. Det skulle være en forholdsvis stor makaroni. Og det er rigtigt, at det i hvert fald varer op til 9 minutter, før pasta er kogt færdig. Så det giver jeg fuldstændig ret i.

Man kan jo altid finde tåbelige alternativer til noget, hvis ikke man bare vil indrømme, at det der med at sørge for, at vi ikke kan bruge plast, er tåbeligheden i sig selv. Kunne ordføreren tænke sig, at der kunne være andre måder, som vi kunne opnå plastreduktion på, så vi stadig væk havde livsværdi i forhold til plastsugerør?

Ordføreren.

Jeg ved af personlig erfaring, at det er muligt at undgå at bruge sugerør, for jeg har haft tre børn, hvor der ikke har været specielt mange plastiksugerør involveret. Så det kan godt lade sig gøre.

I forhold til det her med vindmøllerne vil jeg sige, at her kan man snakke om, at det er noget, der er essentielt. Vi er nødt til at have de her vindmøller for at få den grønne energi, som vi også er nødt til at omstille os til. Så for os handler det om, hvornår brugen af plastikken er essentiel, og det kan den være, når man laver vindmøller.

Spørgeren.

Nu skal vi ikke ind i en snak om vindmøller, men jeg kan fortælle ordføreren fra SF, at jeg med spænding venter på, at SF's ordfører kommer med en forklaring på, hvad vi gør med de her vindmøller, der udskiller hormonforstyrrende stoffer, når vi ikke har et regelsæt for det her essentielle problem. For der er jo andre alternativer til grøn energi end vindmøller. Det er der; det er faktuelt. SF får bare ondt i mavsen, hvis vi snakker atomenergi. Og det bliver vi jo bare nødt til at sige.

Det der med, at man ikke bruger sugerør, er en dejlig præference. Det er dejlig præference. Men kan ordføreren forklare mig, hvorfor det er, at jeg, der bor på landet, aldrig har set de her mange, mange millioner sugerør, der måtte ligge i den danske natur. Kan ordføreren forklare mig det?

Ordføreren.

Men som der også er nogle, der har været inde på her fra talerstolen før, er det jo ikke kun Danmark, det handler om. Det handler om hele Europa. Der findes alternativer. Det her med lagre, som der også blev snakket om før, kender man fra al mulig anden lovgivning. Man laver en overgangsordning, hvor man har lov til at have noget på lager, som man kan bruge efterfølgende. Jeg er sikker på, at det er det, der gør sig gældende i de andre lande. Men selvfølgelig skal de lande også leve op til den lovgivning, der er.

Hr. Peter Kofod.

Jeg ville såmænd bare sige tak til SF's ordfører for at vise, at der er klare forskelle i politik. Der er nogle, der vil forbyde sig igennem alle mulige ting, og så er der andre borgerlige, som mener, at danskerne godt selv kan og godt kan håndtere det her spørgsmål selv, også i forhold til hvordan vi drikker vores læskedrikke. Det synes jeg egentlig er et meget fint billede på, hvor vi står i dansk politik. Så tak for det.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil sige, at det her forbud jo ikke kun handler om at straffe nogle forbrugere. Det handler sådan set også om at få nogle virksomheder til at omstille sig til at lave nogle produkter, som ikke belaster vores klode. Det er jo det, der ligesom er hensigten med det hele.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører. Det er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte dette beslutningsforslag. Jeg tror, at vi er mange danskere og mange europæere, som savner plastsugerørene. Jeg var for nylig i Grønland, hvor de jo stadig har plastsugerør, og der blev jeg mindet om, hvor behageligt det kan være at drikke en sodavand på en restaurant, uden at ens sugerøret bliver blødt eller går i opløsning, før man har taget den sidste slurk.

Jeg var faktisk af sted på en udvalgsrejse med Folketinget, og jeg noterede mig, at jeg ikke var den eneste, der havde den oplevelse, men at der også var andre udvalgsmedlemmer på tværs af de politiske partier, som havde den oplevelse. Der blev endda på turen talt om, at man burde gå ned i det lokale supermarked og købe nogle plasugerør med hjem. Det synes jeg jo på en eller anden måde siger noget om, at selv om det her beslutningsforslag i sammenligning med mange af de andre emner, vi diskuterer herinde, er ret småt og måske også ubetydeligt, så er det faktisk et emne, som de fleste har en holdning til. Jeg tror ikke, at jeg endnu har mødt nogen, der foretrækker et papirsugerør frem for et plastsugerør.

Tidligere var det sådan, at når man tog på McDonald's eller på den lokale café og købte en milkshake eller en smoothie, kunne man nyde den, men papirsugerøret har udfaset den glæde. Nu er det følelsen af vådt papir i mundvigene, der stjæler fokus fra smagsoplevelsen. Jeg kan til fulde genkende den frustration, som hr. Kim Edberg Andersen meget livligt gav udtryk for lige før. Jeg kan ikke gengive det ligeså livligt. Men jeg tror, at vi er enige om, at det selvfølgelig ikke skal være sådan, at det er den der følelse af vådt papir i mundvigene, der tager fokus fra smagsoplevelsen.

Det er et rimelig lille emne, men det er jo også udtryk for et større problem og en ærgerlig tendens, nemlig at politikere, uanset om de valgt til Europa-Parlamentet eller til det danske Folketing, blander sig i alle mulige småting, som de ikke burde blande sig i. Derudover fremgår det jo også af engangsplastdirektivet, at et af kriterierne for at forbyde et engangsplastprodukt er hyppigheden af, at det pågældende produkt findes på strande i Den Europæiske Union. Men i Danmark har vi ikke, og vi havde heller ikke, før engangsplastdirektivets implementering i Danmark, store udfordringer med, at der lå plastsugerør i vores natur. Det havde vi ikke; ligesom vi ikke har problemer med plastflasker i naturen på grund af vores pantsystem. Det er andre emner som f.eks. cigaretskodder, chipsposer, flamingoengangskopper, plastkopper, sejlgarn osv., der er problemet – ikke sugerør.

Jeg kan godt forstå, at der er mange danskere, der undrer sig over, at det netop er sugerørene, der står for skud, og at man ikke har valgt at tilpasse direktivet til de lokale forhold. Med henvisning til det spørgsmål, jeg også stillede miljøministeren tidligere vedrørende risikoen for PFAS i mange af de tilgængelige alternativer til plastsugerørene, er jeg heller ikke overbevist om, at de i virkeligheden kan kaldes egnede og mere bæredygtige, altså alternativerne. Det synes jeg vi skal have undersøgt. For når et belgisk studie kommer frem til, at der er PFAS i 90 pct. af papiralternativerne og i 80 pct. af bambussugerørene, må vi antage, at man må nå frem til et lignende resultat, hvis man undersøger det herhjemme. På den baggrund støtter Liberal Alliance beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den først er til fru Anne Paulin.

Tak for det. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren så synes, at Danmark skal risikere en traktatkrænkelsessag ved at genindføre plastiksugerøret herhjemme. Er det sådan, ordføreren ser på det? Nu har vi ligesom fået en god fortælling fra ordføreren om, hvorfor ordføreren ikke kan lide de her papsugerør. Men hvad skal vi så gøre?

Ordføreren.

I første omgang skulle man have taget det her meget mere seriøst, dengang det var til forhandling, både i Europa-Parlamentet, men også i Folketinget. Men når det så er sagt, står der jo også i engangsplastdirektivet, at det her forbud kun gør sig gældende, såfremt der er egnede og bæredygtige alternativer. Og jeg mener ikke, at det nødvendigvis er bedre, at vi får en masse produkter, der har en høj fremkomst af PFAS. Er det et egnet og bæredygtigt alternativ til et plastsugerør? Det er jeg ikke sikker på. Jeg synes, det skal undersøges. Så er der jo muligvis også andre alternativer, man kan kigge på. Men hvis der ikke er det, synes jeg, man er nødt til at udfordre det, der står i direktivet på det punkt.

Spørgeren.

Altså, andre lande har også indført det her forbud mod plastik. Så det her med, at det kun er i Danmark, at vi tolker det på den her måde, passer ganske enkelt ikke. Og ordførerens parti vil gerne i regering, og nu vil man stemme for et beslutningsforslag, der pålægger, at regeringen skal gå imod et direktiv og risikere en traktatkrænkelsessag. Så ordføreren må lige svare tydeligt på: Er ordførerens parti klar til det på baggrund af den her sag?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at når der kommer noget fra Kommissionen, som ikke overholder nærhedsprincippet, så er det, at medlemslandene har mulighed for at udfordre det; at vise et gult kort. Det har vi ikke gjort i Danmark. Det tror jeg vi skulle have gjort i Danmark. Nu har vi så implementeret det, og så står vi i den her situation, hvor vi jo er nødt til at finde ud af, om det har været den rigtige beslutning at gøre det. Det er jeg ikke sikker på at det har.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nu kan jeg jo mærke, at venstrefløjen bliver lidt ked af det. Jeg vil godt hjælpe ordføreren, og det er, fordi han kom til at punktere myten om, at pap og bambus er lyksaliggørende i sig selv, for hvis en pandabjørn kan spise det, er det jo også lækkert at bruge som sugerør. Og så fik vi lidt PFAS ind i snakken, og det skal vi helst ikke snakke om, og det kan jeg også godt forstå, for man punkterer jo lidt myterne.

Der er to ting, jeg faktisk gerne vil spørge om. Det ene er, om udvalget på sin tur til Grønland kom forbi nogle af de her faktisk ret store lagre, grønlænderne også må have liggende, af plastsugerør. Man kommer jo let om ved det på venstrefløjen, for man bliver ved med at sige, at det er Danmark, som har gjort alting perfekt, og de andre lande, der har gjort noget forkert. Men kunne det tænkes, sådan sagt to borgerlige mennesker imellem, at Danmark måske har overimplementeret noget, hvor det ikke havde været nødvendigt. En af grundene til, at man kunne vælge ikke at udfase det, kunne jo f.eks. være, at der ikke var fundet plastsugerør på strandene. Har ordføreren set mange af dem før i tiden?

Ordføreren.

Nu var min tur til Grønland faktisk en tilsynstur, men det var ikke et tilsyn med haller til plastsugerør; det var tilsyn med psykiatriske hospitaler, demensplejehjem og børnehjem. Og dér bemærkede jeg ikke store lagre af plastsugerør. Men jeg vil jo give ordføreren ret i, at det godt kan undre, hvordan det kan være, at man i nogle lande stadig væk – flere år efter at det her er trådt i kraft – har plastsugerør på caféer og restauranter, når man køber f.eks. en sodavand. Det kan godt være, at Socialdemokratiets ordfører har ret i, at det er, fordi man har haft et stort lager, men det kan da også godt være, at det er, fordi man ikke overholder gældende EU-regler eller har valgt at implementere dem på en anden måde, altså at man har tolket direktivet på en anden måde, end vi har gjort i Danmark.

Spørgeren.

Jeg er jo heldigvis gammel nok til, at jeg faktisk godt kan mindes, hvad der gik galt i forhold til plastsugerør; det var det samme, der gik galt i forhold til sixpack med øl. Der kom et billede af en skildpadde, der havde et plastsugerør i snuden. Og så skal jeg ellers love for, at venstrefløjen tænkte, at den ville redde alle Galapagosskildpadder ved ikke at bruge plastsugerør i Danmark – landet med verdens bedste renovationsvæsen. For ligesom at vise, at der kommer plast ud i havet, vælger man så at finde fire billeder fra en flod i Indien, som er helt fyldt med plast, for så hænger det jo sammen og føles godt i maven. Men vil ordføreren ikke bare lige skyde SF's ordførertale ned med, at energi jo faktisk godt kan findes på andre måder end med vindmøller, hvor vi ved, at der udledes hormonforstyrrende stoffer fra vingerne?

Ordføreren.

Jo. Altså, i Liberal Alliance mener vi, at der er mange egnede og måske endda også mere bæredygtige alternativer til vindmøller – det kunne f.eks. atomkraft. Det er jo derfor, vi har foreslået at nedsætte en Niels Bohr-kommission og kigge på det; så der er jo alternativer til det. Hvis man stadig vælger, at man gerne vil have vindmøller, så er det jo en politisk beslutning. Det vil vi i øvrigt også gerne i Liberal Alliance, men der er jo alternativer til vindmøller, og der er jo selvfølgelig også risiko for, at når det regner, løber der kemikalier ned fra vindmøllevingerne, og det er så en belastning for miljøet, man må tage med i sine overvejelser.

Fru Mette Abildgaard.

Jeg var inde for at prøve at læse op på den undersøgelse, der blev refereret til i forhold til PFAS, og det er svært for mig at vurdere, om det er præcis den samme, jeg har fundet, som hr. Alexander Ryle refererede til. Jeg så den omtalt i Illustreret Videnskab. Der var også tal for PFAS-fund i plastiksugerør, og de var præcis lige så høje som PFAS-fundene i papsugerør, så jeg forstår ikke, hvis det er det, der skal være argumentet for det. Under alle omstændigheder skal vi jo have udfaset brugen af PFAS i den type produkter; det siger sig selv. Og så er jeg nødt til sådan helt grundlæggende bare at spørge: Hvis ordføreren er så træt af vådt papir i mundvigen, som der bliver sagt, hvorfor anskaffer ordføreren sig så ikke et af de massevis af alternativer, der findes, som kan genbruges, og som man kan anvende i stedet for det våde pap? Var det ikke mere oplagt?

Ordføreren.

Jeg tror, det er den samme undersøgelse, spørgeren har set, som jeg også har set. I den undersøgelse, hvis jeg husker korrekt, for jeg har ikke taget den med her, står der jo, at der også er fundet PFAS i plastsugerør, men at det er på et lavere niveau end det, der er fundet i papirsugerør og i bambussugerør.

I forhold til andre alternativer vil jeg sige, at det eneste, man fandt frem til i den undersøgelse i forhold til de alternativer, der findes, som ikke havde PFAS, var rustfrit stål. Jeg er ikke sikker på, at det vil være bedre end et plastiksugerør, hverken for klimaet eller miljøet, hvis alle sugerør, der sidder på forskellige emballager og i juicekartoner, begynder at være af rustfrit stål, eller hvis man ude på restauranterne begynder at have sugerør af rustfrit stål.

Spørgeren.

Som jeg lige kan se af tallene, som de jo bare er gengivet i den her artikel, gælder det 80 pct. af bambussugerørene og 70 pct. af plastiksugerørene, og det synes jeg jo ikke er den store forskel. Samtidig skriver man i øvrigt også, at koncentrationerne er ekstremt lave. Ikke desto mindre er jeg enig med ordføreren i, at det ikke skal være der. Jeg synes bare, argumentet er en lille smule tyndt, og så synes jeg egentlig stadig, jeg mangler svar på, hvorfor ordføreren ikke bare anvender en af de genanvendelige muligheder, der er, hvis det der papir er så træls at bruge.

Ordføreren.

Men de genanvendelige muligheder, der ikke indeholder PFAS, er jo dem i rustfrit stål. Skulle alle danskere så til at købe sugerør af rustfrit stål, som de har hjemme i køkkenskuffen? Hvad ville det betyde for klima og miljø? Man kan selvfølgelig også godt vælge bare at lade være med at bruge sugerør. Det er jo så et valg, man må træffe. Men når der står i direktivet, at der skal være egnede og mere bæredygtige alternativer til rådighed, og der ikke findes det, er der jo noget galt.

Så er det hr. Claus Jørgensen.

Tak for det. PFAS-forurening er jo et kæmpe problem, og i dag taler man om, at der er en baggrundsforurening, som gør, at man skal tage højde for det, når man tester. Alt har simpelt hen PFAS i sig eller på sig, og vi mennesker har det i os. Men det virker, når vi laver forbud. Vi har et forbud i Danmark mod PFAS i fødevareemballage af papir og pap. I Danmark kan man gå på McDonald's og købe pomfritter i en papirpose uden PFAS. Hvis du tager på McDonald's andre steder, er der PFAS i deres poser dér. Så det kan godt lade sig gøre, og det vil jeg bare lige pointere. Det kan godt lade sig gøre at lave produkter uden PFAS, sikkert også sugerør, hvis man vil.

I forhold til atomkraft og vindmøller: Vil ordføreren ikke bekræfte, at i byggeriet af et atomkraftværk vil man nok skulle bruge rigtig meget PFAS, kunne jeg forestille mig, men nok også rigtig mange andre materialer, som belaster både miljø og måske også sundheden på sigt, hvis der kommer uheld ved sådan et atomkraftværk?

Ordføreren.

Nu må jeg indrømme – nu er jeg jo ikke klimaordfører – at jeg ikke ved, hvor meget PFAS, der indgår i produktionen af et a-kraftværk, men jeg tror da, spørgeren har ret i, at der er nogle potentielle byggematerialer, som kan have nogle miljøkonsekvenser, på den slags anlæg, ligesom der er på alle mulige andre. Mit svar til hr. Kim Edberg Andersen gik mere på det her med, som jeg forstod spørgsmålet, at der jo findes alternativer til vindmøller. Det bekræfter jeg at der gør. Der er jo f.eks. atomkraftværk, og altså, det kunne man jo bare vælge at bruge, hvis man ikke ønsker vindmøller. Men jeg synes lidt, vi er på vej væk i en anden retning end det, der er lagt op til her i beslutningsforslaget, så jeg ved ikke, om jeg kan komme det meget nærmere.

Spørgeren.

Meget kort: I går blev der også snakket om, hvor vi skal få den der uran fra, og lige nu var der åbenbart også noget om, at vi får det fra Rusland, så måske er atomkraftværker ikke en særlig god idé.

Ordføreren.

Som sagt er jeg ikke klimaordfører, men jeg mener da også, at der er forekomster af uran mange andre steder, f.eks. i Australien. Så det kommer ikke alt sammen fra Rusland.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, som er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Først vil jeg starte med de kedelige facts, og det er, at i det her engangsplastikdirektiv, EU-direktiv, står der direkte, at engangssugerør er forbudt. Så hvis vi som land skulle rulle det tilbage, ville vi jo forbryde os her.

Så vil jeg sige, at jeg er fuldstændig lige så træt af de her papsugerør som flere andre, der har været her på talerstolen. Men jeg prøver at vende det lidt om og prøver at glæde mig lidt over de her alternativer, jeg trods alt kan købe, når jeg skal drikke af et sugerør. De er trælse, men jeg kan ikke ignorere de stigende problemer, vi har med plastforurening – ikke bare i Danmark, men i hele Europa og ikke mindst i hele verden. Og vi kan heller ikke underkende, at en del af dem også stammer fra engangsplast. Der er 377 millioner sugerør, engangssugerør, bare i Danmark om året; det synes jeg er vildt.

Når det så er sagt, må jeg igen understrege, at jeg synes, det er lige så irriterende, som hr. Kim Edberg Andersen synes. Jeg formår nok aldrig at nå ham bare til knæene, hvad angår hans maleriske fortællinger, som jo også er underholdende, men jeg har faktisk fundet en lidt billigere løsning end terapeuten. Jeg har faktisk tænkt mig at spørge min kollega fru Mette Abildgaard, om vi ikke, når hr. Kim Edberg Andersen engang har fødselsdag, skal splejse til en pakke engangssugerør, som han kan tage med på sin færd ud i det danske land.

Vi er nødt til at stemme imod, for vi skal handle, også i forhold til klimaet, og der findes alternativer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg bliver nok nødt til at sige nej til den der gave, for det er sådan lidt en hadejulegave. Hvis jeg nu kommer gående på Strøget med en pakke plastiksugerør, vil jeg jo blive kastet i benlås af den nærmeste Greta Thunberg-aktivist, der ser mig komme med det her dræbermiddel, fordi hun tror, at med det næste pattedyr, jeg ser, kommer jeg bare til at lave noget, der svarer til et tornadoløb ind for at proppe det her sugerør op i næsen af det. For det er jo det, som vi åbenbart gør, os, der bruger sugerør af plast. Vi er nogle grimme mennesker, der både vil dræbe det ene og det andet, og når vi er færdige med at dræbe, smider vi dem i naturen, og så må det bare gå til også. Jeg bor ikke ret langt fra en McDonald's, og det er altså ikke plastiksugerørene, der har været det store problem; det er papposerne, det er krusene med voks indvendig – det er faktisk alle mulige andre ting; det er også de genbrugsdåser, der bliver kylet indtil køerne, så de kan æde dem og blive syge af det. Og det ved ordføreren også, for ordføreren er jo fra Vadum og har derfor også set en ko i live, hvad man nogle gange kan være i tvivl om at københavnere har.

Mit spørgsmål er: Hvis man nu siger, at det ikke er et godt, funktionelt alternativ med et papsugerør, kunne man så bruge plastiksugerør?

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, at man kan bruge genanvendelige plastiksugerør. Nu er jeg også erhvervsordfører, og jeg har selv engang haft restaurant og også en café, og jeg valgte at investere i nogle af dem her, og så brugte jeg at sige til folk: Prøv at høre, hvis du gerne vil have et sugerør, så er det her et genanvendeligt sugerør, og det kan du tage med hjem, og det kan du bruge igen.

Jeg synes også – og det hører jeg også ordføreren sige – at der er masser af andre ting, vi kan tage fat i og gøre bedre, bl.a. de der låg fra McDonald's og alle mulige andres papbægre med alle mulige belægninger. Det skal vi da tænke i at gøre bedre, og det er der også masser af virksomheder, også upcoming virksomheder, der gør, for når der opstår et problem og en udfordring, opstår der innovation.

Spørgeren.

Jamen det er rigtigt; man kan selvfølgelig gøre livet træls på rigtig mange måder, men man kunne jo starte med at gøre det mindst muligt træls og starte med at tage låget. Jeg har også set, at man kan få bambusunderbukser, og det er jo i sig selv en fantastisk opfindelse, men virkeligheden er bare, at der er nogle ting, der er opfundet, fordi det var den bedste løsning. Og som jeg også kan høre på ordføreren, indrømmer ordføreren jo, at det er den bedste løsning, altså plastiksugerøret. Vi har hørt SF, der sagde, at jeg skulle bruge makaroni, og så har vi alle sammen det her paptraume. Men er virkeligheden ikke, at fordi det er den bedste løsning og der ikke altid er et godt alternativ, så er plastiksugerør faktisk tilladt?

Ordføreren.

Altså, genanvendelige plastiksugerør synes jeg ikke er nogen dårlig idé, men der findes jo også sugerør i en form for glasmateriale, og der findes også sugerør af metal. Og jeg tror ikke på, at der går ret lang tid, før der også findes nogle af pap, som er gode. Jeg synes bare heller ikke, vi kan underkende det bidrag, som det her også er. Det drejer sig altså om 377 millioner engangssugerør bare i Danmark om året. Det synes jeg er mange.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om vi ikke kan lave en byttehandel. For ordføreren var inde på, at det også er mærkeligt, at låget til de her kopper så ofte er lavet af plastik. Det kunne måske være lavet af pap, og så kunne man måske sige, at sugerøret kunne være lavet af plastik.

Er det ikke sådan en byttehandel, vi kunne lave, sådan at det, når Moderaterne nu måske får et mandat i Europa-Parlamentet her efter europaparlamentsvalget, så var noget, som jeres europaparlamentariker eventuelt ville kunne tage op? Så kunne man lave den byttehandel, for jeg kunne også forstå af starten af talen, at intentionen måske var rigtig nok, men at man ikke lige syntes, man kunne lave noget, som EU havde bestemt, om.

Det er jeg så uenig i. Jeg mener jo, at jeg alene er bundet af grundloven og min egen samvittighed, men jeg vil i øvrigt aldrig underordne mig EU-systemet. Men jeg ved, at Moderaterne har det på en anden måde, så kunne vi lave den byttehandel efter den 9. juni?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at hr. Peter Kofod og jeg kunne finde ud af at bytte rigtig mange ting, men her må jeg sige, at det mere er et både-og.

Det er, at vi skal gå videre ad den vej at få mindre plast, der forurener, ud i vores samfund, og så er jeg sikker på, at der kommer en rigtig god løsning, så vi alle sammen kan få et sugerør, vi kan bruge og ikke blive irriteret over ikke virker, som vi alle sammen gør, for når der opstår et problem, opstår der, som jeg sagde før, innovation.

Spørgeren.

Ja, der er også en rigtig god løsning, og det er jo, at man bare skrotter de her regler og så går tilbage til det, som aldrig har været et problem, nemlig at vi har plastsugerør. Så er det problem løst.

Vi behøver ikke at tænke noget nyt. Vi behøver ikke innovation. Vi behøver ikke bureaukrati. Vi behøver ikke regler. Danskerne kan godt selv. Var det ikke bare det, vi skulle tilbage til?

Ordføreren.

Danskerne kan godt rigtig, rigtig meget selv. Jeg er ikke tilhænger af unødigt bureaukrati, men lige her vil jeg sige, at det er nødvendigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at reducere plast i vores natur, herunder også sugerør.

Så er det hr. Alexander Ryle.

I Januar 2020, altså før engangsplastdirektivet trådte i kraft, blev der lavet en kortlægning af plastforureningen i hele Danmark, og i alt blev mere end 374.000 stykker plastik indsamlet, og plastsugerør var ikke blandt de hyppigste plastemner, men det var i stedet cigaretskodder, chipsposer, slikindpakning, små plastikposer, flamingostykker, bæreposer, plastkapsler til drikkevarer, plastkopper og -låg, sejlgarn og snor.

Kan ordføreren bekræfte, at der ikke var et massivt problem med plastsugerør i den danske natur, før engangsplastdirektivet trådte i kraft?

Ordføreren.

Det eneste, jeg mener at kunne bekræfte, er, at plastsugerør sådan rent teoretisk ligger i topti i forhold til forureningen i EU, og der er her tale om et EU-direktiv, hvor der ordret står, at plastiksugerør, engangssugerør, er forbudt, og så er vi i Danmark forpligtede til at efterleve det. Altså, det ligger i EU-regi, mener jeg, og ordføreren må ikke holde mig helt fast på det, i topti på listen, og jeg synes jo, at des længere vi kan komme ned af den liste, des bedre. For des mindre plastforurening får vi i vores have, både i Danmark og i resten af EU.

Spørgeren.

Så vil jeg stille et måske lidt generelt spørgsmål. Når det er sådan, at man laver EU-lovgivning, mener ordføreren så, at det giver mening, at man i den lovgivning tager højde for, at der i de forskellige medlemslande kan være forskelle, eller mener ordføreren, at det er bedst bare at have nogle generelle regler, der gælder over det hele, uanset om det så er et reelt problem i de lande, det berører?

Ordføreren.

Nu er hverken jeg eller Moderaterne tilhængere af unødigt bureaukrati, men om den ene model er bedre end den anden, skal jeg ikke kunne sige, og hvordan de enkelte arbejdsgange er, ved jeg heller ikke, og jeg tænker bestemt også, at det er noget, jeg kunne interessere mig for senere hen. Men jeg vil jo igen sige, at det er fra sag til sag, og hvad der er mest optimalt, ved jeg ikke.

Fru Anne Paulin.

Tak. Jeg tager egentlig også bare ordet for at rose ordførerens svar på hr. Alexander Ryles første spørgsmål. For Miljøstyrelsen skønner faktisk, at staten og kommunerne, før det her forbud trådte i kraft, årligt har indsamlet ca. 11 millioner henkastede sugerør. Så det er bare en bekræftelse af, at det, som ordføreren også var inde på, er nogle meget store mængder.

Ordføreren.

Jeg tager det mere som en kommentar.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Åh, jeg er bare så ærgerlig over, at der ikke er flere på tilhørerpladserne i dag. Jeg er bare så ærgerlig over det, for det har bare været en rigtig fed debat at være herinde at se, fordi vi for en gangs skyld diskuterer noget, der virkelig er til at forstå og forholde sig til, og som kan sætte sindene i kog. Der har både været engagement og indignation, og der har været sprogperler om paptraumer og alt muligt andet. Den her sag var jo også en af dem, som hurtigst fik 50.000 underskrifter ved et borgerforslag. Der var rigtig mange danskere, der bare kunne identificere sig med, at de rigtig gerne ville af med de her papsugerør, og jeg skal ikke kunne udelukke, at jeg selv har siddet derhjemme med mit NemID fremme og været meget fristet til at være en af dem, der gik ind og skrev under.

Alligevel kommer jeg ikke til på vegne af Det Konservative Folkeparti at anbefale, at vi bakker op om det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Det gør jeg ikke, fordi det er en del af EU's engangsplastikdirektiv, og det er vi forpligtet til at implementere. Sådan er det nu engang. Ellers kan vi risikere en traktatkrænkelsessag, vi kan risikere en åbningsskrivelse, og det vurderes ikke, at man inden for de juridiske rammer kan undgå at implementere den her del af direktivet. Kunne jeg have drømt om, at da man lavede det her direktiv, havde man måske lavet en længere indfasning, i forhold til at der ville være bedre tid til at finde egnede alternativer? Ja, det kunne jeg da godt have håbet på. Det var nu engang sådan, man endte i EU-systemet.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over, at hr. Peter Kofod sætter al sin lid til, at det skal være fru Stine Bosse, der kommer og redder ham. Det er alligevel ikke så tit, at det er dér, håbet ligger, når man er medlem af Dansk Folkeparti. Men på den måde kan der jo komme mærkværdigheder frem.

Prøv at høre: Der er masser af muligheder i dag. Først og fremmest skal alle vi voksne mennesker vænne os til, at vi ikke har brug for et sugerør – helt ærligt. Tag fat om kroppen, løft den cirka hertil, drej vinklen på den, og drik. Det er relativt simpelt. Det kan de fleste af os finde ud af. Ja, så er der ekstraordinære situationer, når man gør stop på McDonald's og skal have sin jordbærsmoothie. Så kunne man jo lige have til at ligge i bilen, hvilket jeg har liggende min bil, en omgang plastiksugerør, som er genanvendelige, som man kan tage med hjem og vaske og smide i sin opvaskemaskine. Det er altså ret simpelt. Og det er ikke ulovligt, for man må gerne bruge plastiksugerør, der er genanvendelige.

Man kan også få sådan nogle tynde plastiksugerør, som passer ned i Capri-Sun, for jeg har også prøvet det, og jeg har børn derhjemme på 3 og 5 år. Jeg har også prøvet børn, der var ved at gå til i raserianfald over, at deres papsugerør i Capri-Sun-juicen var opløst, før man overhovedet havde fået prikket hul i den der folie. Der findes også nogle tynde genanvendelige sugerør, som man kan anvende, og som man kan have med sig. Og alle os, der har små børn, slæber alligevel rundt på alt muligt hele tiden, for så skal vi have ekstra tøj med, og vi skal have bleer med, og vi skal have vådservietter i uanede mængder og alt muligt andet. Så kunne man jo overveje at have det med dér.

Så helt ærligt, ja, måske skulle det her ikke have været implementeret så hurtigt i EU-lovgivningen. Det er det nu engang blevet. Gider Danmark risikere en eller anden krænkelsessag på det? Nej, det gider vi ikke. Finder vi som voksne mennesker ud af det? Ja, det gør vi nok. Udvikler producenterne hele tiden nye løsninger på det her område? Ja, det gør de i den grad.

Så har der været lidt debat om det her med, at man kan få det nogle steder i udlandet. Hvordan kan det være? Hvordan hænger det sammen? Det kan man altså også stadig væk nogle steder i Danmark, skulle jeg hilse og sige. Der er adskillige butikker, hvor du stadig væk kan købe plastiksugerør. Jeg var inde at lave en hurtig søgning på nettet. Jeg fandt noget, der hed barlife.dk, Temashop, MIT Party og alt muligt andet – forskellige hjemmesider, som solgte, hvad der i hvert fald for mig så ud til at være engangsplastiksugerør. Om de så gør det ulovligt, kan jeg ikke konkludere. Om de gør det, fordi de har et lager liggende, kan jeg heller ikke vide. Jeg kan bare konstatere, at der også i Danmark stadig væk er et salg af det her. Så det er ikke noget isoleret udenlandsk fænomen.

Så trods paptraumer hos diverse, garanteret også i det konservative bagland, kommer vi altså fra Det Konservative Folkeparti ikke til at stemme for det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg vidste, at der var djøf'ere involveret, for der er simpelt hen en djøf'er et eller andet sted, der har fundet ud af, hvad vægtykkelsen på et engangssugerør er kontra vægtykkelsen på et genanvendeligt sugerør. Jeg er jo fra Nordjylland, og jeg har en haveslange af plast, og den har jeg brugt masser af gange. Jeg har haft tykke slanger og tynde slanger, og de virker hver gang.

Så er det, ordføreren siger til mig, faktisk, at måden at gøre det her på er, at vi f.eks. bare kunne kalde McDonald's sugerør for genanvendelige? For det er de jo teknisk set. Jeg kan jo teste det af, ved at jeg f.eks. får en bevilling fra staten, hvor jeg simpelt hen får lov til, hver gang jeg køber en milkshake, at få nummer to gratis, og så skal jeg se, om det samme sugerør kan bruges til begge to med fuld funktionsdygtighed, for så er det jo et genanvendeligt sugerør. Er det så vejen igennem den her implementering af tåbelighed, som papsugerøret jo er et udtryk for?

Ordføreren.

Det er kun engangsplast, der er blevet forbudt. Vi skal passe på med at gøre plast til et eller andet farligt produkt, som er skadeligt i alle mulige henseender, for der er masser af sammenhænge, hvor plast er et ganske udmærket materialevalg. Men engangsbrugen, brug og smid ud-kulturen, er den, vi skal væk fra. Jeg går ud fra, at Miljøstyrelsen har nogle definitioner af, hvornår noget regnes som engangsplast, og hvornår noget regnes som genanvendelig plast. Og ja, er plasten genanvendelig, har du lov til at bruge den.

Jeg tror ikke, at McDonald's ville forsøge at omgå reglerne på den måde; det har de i hvert fald ikke forsøgt indtil videre. Men hr. Kim Edberg Andersen kan jo prøve at tage nogle af de sugerør, han er i tvivl om om er genanvendelige, med hjem og proppe dem en tur i opvaskemaskinen og se, hvordan de ser ud, når de kommer ud, altså om de har kunnet holde til det.

Spørgeren.

Der vil jeg så sige, at det med opvaskemaskinen vil jeg foreslå man gør med et af sine stålsugerør og så se, om det bliver rent indvendigt, for det gør det jo ikke. Så er der den anden mulighed. Miljøordføreren er jo gammel sundhedsminister, og jeg skal jo love for, at hvis der er noget, hvor man i EU ville kunne være enige om der gjaldt ingen af de regler, så er det, hvis det er en sundhedsrisiko.

Der kan man spørge: Kunne det tænkes, at det er en sundhedsrisiko for vores fælles bmi, fordi man bliver nødt til at kaste næringen ind i kroppen og derved egentlig få mere næring, end man har behov for det, eller at det simpelt hen er en sundhedsrisiko ikke at have plastsugerør, fordi alternativerne er bakteriebomber? Er det sundhedsministeren, jeg skal bede om lov til at lade McDonald's have plastiksugerør?

Ordføreren.

Åh, ordfører, jeg er nødt til at orientere dig om noget, der nok kommer som et chok for dig, men der er simpelt hen det samme antal kalorier i din jordbærsmoothie, uanset om du drikker den på 10 sekunder, eller om du drikker den på 10 minutter. Der er det samme antal kalorier i. Så nej, det tror jeg ikke jeg ser som det rigtige argument.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi har nogle meget vigtige EU-direktiver. Og i Danmark har vi problemer med at leve op til vandrammedirektivet. Vi skal i løbet af 3 år i mål. Vi skal reducere vores kvælstofforurening fra landbruget markant. Vi har et habitatdirektiv, som er så vigtigt, fordi der bliver mindre natur i Danmark, arter udryddes. Vi står over for en kæmpe opgave med at vende denne udvikling, og vi er nødt til at anvende vores arealer i Danmark på en helt anden måde, så vi tilgodeser biodiversiteten i langt højere grad.

Vi har et nitratdirektiv, som er utrolig vigtigt, fordi vi i Danmark bruger grundvand som drikkevand. Vi skal nedbringe vores nitratforurening for at leve op til nitratdirektivet. Og så er der også et engangsplastdirektiv. Det er måske ikke det, som vi lige oplever som det allervæsentligste, men jeg synes sådan set, at det er væsentligt at nedbringe vores engangsplastforbrug. I det engangsplastdirektiv har man så også kollideret med nogle interesser indenfor sugerør.

Enhedslisten kan ikke støtte dette beslutningsforslag om at tage kampen her omkring engangssugerør. Vi synes, at det er en spændende europaparlamentsvalgkamp, der kører. Vi har selv fra Enhedslistens side bragt det ind i Folketingssalen. Vi har gerne villet udfordre EU-systemet ved at lave forbud mod produktion og import af turbokyllinger. Vi har stillet forslag om at forbyde de lange dyretransporter i EU. Vi ved godt, at det kolliderer med EU-systemet, men nogle gange skal man tage de der opgør, ligesom vi gjorde fra Folketingets side, dengang vi forbød PFAS i sutteflasker; der fulgte EU efter.

Vi er sådan set nødt til at udfordre, når vi har nogle sager, hvor vi vil noget andet, og derfor er det jo også helt legalt at fremsætte sådan et beslutningsforslag her, som kolliderer, og hvor man, hvis der var et flertal for det her forslag, kunne risikere, at der var en minister, der fik sådan en EU-krænkelsessag på sugerørsområdet. Jeg tror nok, at jeg ville vælge at sætte fokus på noget andet. Vi står måske over for, at vi har en EU-krænkelsessag, fordi vi ikke lever op til vandrammedirektivet. Det er jo sådan set de perspektiver, som jeg synes er de væsentligste.

Der blev i starten af det her sagt, at der er store og små spørgsmål. Jeg synes, at der er nogle meget store spørgsmål, som vi skal løse miljømæssigt, klimamæssigt. Nogle gange kan EU være en medspiller i det. Når det drejer sig om at nedbringe vores forbrug af engangsplast, synes jeg det er godt, der er en fælles indsats for at gøre det, fordi der er noget plastik, der ender ud i naturen og i vores have og skyller op på kysterne. Og jeg tror sådan set, at der kan være meget engangsplastemballage, der skyller op på de danske kyster, som kommer andre steder fra, så derfor er det et fælles anliggende i EU at bekæmpe engangsplast.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Jeg sidder og bliver helt forført af ordføreren fra Enhedslisten, og det gør jeg ofte. Ofte er jeg fuldstændig uenig, men her er jeg kun 50 pct. uenig, så det er jo en fremgang. For jeg er faktisk enig med ordføreren i, at der er rigtig, rigtig store spørgsmål, og at der lige nøjagtig med den her minister er flere forskellige sager, hvor ministeren faktisk har indtaget lidt det samme synspunkt, som han gør her. Han siger: Folkene under mig siger, at det er sådan, og fordi folkene under mig siger, at det er sådan, så er der ikke noget at komme efter. Og der giver jeg faktisk Enhedslisten ret – jeg har jo også snakket med Enhedslisten om det – i, at der er nogle ting i f.eks. den Cheminovasag; der er jeg ikke helt sikker på, at folkene under miljøministeren har helt hold i billetterne. Og det er det, der er min problemstilling i forhold til det her, altså den der meget kategoriske afvisning. Miljøministeren starter med at sige: Jamen I bliver nødt til at forstå, at mine folk har læst på det, og det er bare sådan. Og så kom vi ind på det her med de kæmpestore lagre, kan jeg forstå på ministerens parti, der må være gemt under jorden alle mulige steder, og det virker også som en træls forklaring.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Kunne det tænkes, at ministeren ikke altid har ret?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at Cheminovasagen er en meget alvorlig sag, hvor vi jo ikke er helt færdige med at få afdækket, hvilke muligheder der er i Danmark, og om Danmark ikke lever op til vandrammedirektivet. Det er en meget alvorlig sag. Så jeg tror da ikke, at ministeren altid har ret. Men jeg tror, at ministeren har ret, når han afviser dette beslutningsforslag om at tage det her opgør med engangsplastdirektivet for at, hvad skal man sige, tillade, at hele befolkningen render rundt med engangsplastiksugerør.

Jeg har ikke oplevet de problemer med de her sugerør. Jeg har et liv uden at have problemer med vådt papir i mundvigen – måske er det, fordi jeg mest drikker kaffe og øl og vin og vand, hvor jeg kan klare det helt uden sugerør. Så jeg har måske ikke helt forstået problemets størrelse.

Spørgeren.

Der vil jeg så sige som borgerlig, at når jeg hører ordførere fra Enhedslisten stå på talerstolen, har jeg faktisk ofte fået den tanke, at livet også kan blive så asketisk og kedeligt, og at det ikke er noget, som den gængse dansker sådan oplever på samme måde, som en ordfører fra Enhedslisten gør. Virkeligheden er jo, at rigtig mange danskere – og det er faktuelt nok den hurtigste indsamling af 50.000 underskrifter – der bliver generet af at sidde og blive fuldstændig skæve og blå i hovedet af at suge i et papsugerør, som ikke opfylder sin funktion.

Går Enhedslisten ind for, at almindelige danskere faktisk også må have liv, de synes om, uden at de sådan virkelig generer en ordfører fra Enhedslisten så meget, at man ikke gå med til at kigge ind i, om plastiksugerør kan være lovligt?

Ja tak! Ordføreren.

Jamen jeg mener, at der er meget væske, man kan indtage uden et sugerør. Og det er ikke asketisk, når man drikker en øl eller et glas rødvin uden sugerør.

Jeg har også noteret mig, at der faktisk er nogle alternativer – nu havde jeg god tid til at forberede denne storslåede tale – og at der faktisk findes noget, der hedder hvedehalmstråsugerør, hvor man kan få 500 stk. for 250 kr., altså 50 øre stykket. Jeg ved ikke noget om kvaliteten af dem, men jeg kan da opfordre ordføreren til at prøve det af, hvis det er sådan, at det kan give et bedre liv uden vådt pap i mundvigen.

Hr. Peter Kofod.

Hvis man nu sådan går ind i den der diskussion om, hvad der egentlig udleder mikroplast, og hvad vi kunne have af alternativer, slog jeg lige op, at vejstriber udleder 5 pct. af vores mikroplast til omverdenen. Det ville da være dumt at skære vejstriber væk, kan man sige, eller begynde at tale alternativer til det. Gummisko udleder 7 pct. Det ville vi jo heller ikke gå i gang med at forbyde. Det ville da også være fuldstændig tåbeligt, hvis man sagde: I må ikke have gummisko på, og i øvrigt er der ikke nogen vejstriber. Køkkenredskaber udleder 1 pct.

Min pointe er simpelt hen bare, at man sagtens kan forbyde sig ud af det her, det bliver bare et kedeligere samfund, hvor det er farligt at køre bil. Det ville sådan set også være træls, hvis man skulle gå barfodet på arbejde. Hvorfor er det, at Enhedslisten er så besat af den her miljøreligion, hvor man vil forbyde et plastiksugerør, uden at det har nogen som helst form for effekt?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke Enhedslisten, der har indført nogen miljøreligion. Der er sådan set et EU-direktiv, som går ud på at reducere engangsplast og det går vi sådan set ind for. Så kan man godt tage et hjørne af det og sige, at man får et dårligere liv af ikke at have engangsplastiksugerør. Der har vi så haft en debat, og jeg synes, det var bedre, da der ikke var nogen tilhørere, for jeg synes egentlig, det var på et lidt lavt niveau, når nu vi har sådan en europaparlamentsvalgkamp, hvor vi egentlig skulle have fokus på de store linjer. Og det kan bl.a. er, at Danmark har meget svært ved at leve op til EU's vandrammedirektiv. Så jeg synes faktisk, det er lidt spøjst at have sådan en sugerørsdebat her i afslutningen af europaparlamentsvalgkampen. Det må jeg ærligt indrømme.

Spørgeren.

Det her er Folketinget, det har slet ikke noget med Europa-Parlamentet at gøre. Det her er Folketinget, og vi behandler ting, som medlemmer fremsætter i Folketinget. Det går jeg ud fra er okay.

Jeg synes, at det, ordføreren siger om de store linjer, er interessant, for det her forslag, som vi har fremsat, viser jo med al tydelighed, hvad det er for en detailstyring, EU er på vej ud i. Det er jo ikke længere de store overordnede linjer, man vil lægge. Det er detailregulering af danskernes liv helt ned til mindste detalje, helt ned til den detalje, om vi må bruge et plastiksugerør eller et papsugerør. Det er det, EU vil blande sig i. Og det undrer mig, at Enhedslisten, der jo traditionelt har været et relativt EU-skeptisk parti, bare kaster sig på maven for Unionen i det her spørgsmål.

Ordføreren.

Det er helt i orden, at Folketingets partier fremsætter beslutningsforslag, men jeg må også konstatere, at der er en valgkamp til Europa-Parlamentet. Det er helt legalt at fremsætte forslag, der har med det at gøre. Det har Enhedslisten også gjort, når vi f.eks. vil forbyde turbokyllinger og forbyde lange dyretransporter. Det har så været vores fokus. Der er så andre partier, som lægger sig på et andet niveau og forholder sig til plastiksugerør. Hvis ordføreren virkelig har et bedre liv af at bruge plastiksugerør, kan man bruge sugerør, som kan genbruges. Så det er ikke et spørgsmål om, at EU detailregulerer alting.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og vi går videre til den næste, og det er fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne indrømme, at jeg også nogle gange kan synes, at papsugerør er en lille smule irriterende. Jeg har også drukket rigtig mange jordbærmilkshakes fra McDonald's. Jeg har også siddet og fået en Aperol på en varm dag i solen, hvor det da også var fedt, at der var et sugerør til. Og hvis jeg så lige skulle blive en lille smule irriteret over, at papsugerøret begyndte at bøje lidt for meget, så synes jeg faktisk, det er et meget lille offer at bringe for at sørge for, at vi har lidt mindre engangsplast i vores samfund.

Jeg må også indrømme, at jeg nok heller ikke, kan jeg høre, har de helt samme traumer omkring det her, som andre har. Jeg tror faktisk, at vi også er nogle her i vores samfund, der godt kan synes, at de der papsugerør da er en lille smule trælse, men som alligevel faktisk godt kan forstå, hvorfor det er, vi ikke bare har en hel masse engangsplastiksugerør, som kan blive smidt rundt omkring og havne i vores natur, og som vi så skal til at samle ind bagefter. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi har de her regler, og derfor kommer vi i Radikale Venstre selvfølgelig heller ikke til at støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at en politiker fra Radikale Venstre er mere dybsindig, når man sidder og drikker en Mathilde-cacaomælk, end en nordjysk politiker fra Danmarksdemokraterne er. For når mit sugerør bliver blødt, tænker jeg ikke, at det er prisen værd for den Galapagosskildpadde, jeg ellers ville have tyret et plastiksugerør ind i næsen på. De tanker får jeg ikke; jeg tænker, at det da er irriterende, at jeg ikke kan få sådan et til min drikkevare.

Ordføreren siger, at ordføreren faktisk nogle gange har haft trælse oplevelser med papsugerør. Hvornår har ordføreren nogen sinde haft en oplevelse med et papsugerør, som bare sådan kunne nå op på højden af den oplevelse af glæde og ekstase, som man normalvis kan få, sagt i sammenligningsøjemed, med et plastiksugerør? Hvornår har papsugerøret været bare ligeværdigt med plast?

Ordføreren.

Jeg kan godt blive en lille smule bekymret for hr. Kim Edberg Andersens forhold til plastiksugerør. Det lyder som et meget intenst forhold, vil jeg sige, og det lyder også, som om der er et meget stort had til alternativerne. Det synes jeg man skal forsøge at tænke lidt over og måske få lidt hjælp til det traume. Jeg vil bakke op om fru Mette Abildgaards anbefalinger fra tidligere om måske at få en lille smule hjælp til det. Jeg må ærligt indrømme, at jeg de fleste gange synes, at det fungerer rigtig fint, og at der ikke er nogen problemer.

Spørgeren.

Jeg har som nordjyde bare rigtig svært ved at høre en fra SF sige: Kim, du skal bruge en bøjet makaroni; den har en super funktion. Det bliver jo så faktuelt dumt, for virkeligheden er, at plast virker. Plast virker supergodt, men nu udfaser vi det, for det er den måde, vi kan gøre det mest træls for danskerne på. Det, der kommer ned i væsken, anses for problematisk, men indpakningen af sugerøret er plast, og låget, vi propper papsugerøret igennem, er plast – og det anser man for at være helt fint. Men det, vi bruger det til, hvor egenskaberne faktisk er bedre til formålet end pap, skal forbydes, for ellers dør der en eller anden skildpadde på en sydhavsø.

Ordføreren.

Jeg vælger at fokusere på de positive her, nemlig at jeg må antage, at Danmarksdemokraterne så rigtig gerne vil være med til at kigge på, hvordan vi får skiftet noget af det andet engangsplastik, vi stadig har tilbage, ud med noget, der ikke er plast. Det synes jeg da kunne være rigtig interessant at se på.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. For nylig var jeg med min familie en tur ude at rejse, til USA, og de fleste, der kigger med, vil vide, at når man er ude at rejse, køber man også nogle souvenirs med hjem. Noget af det, vi tog med hjem til Danmark, var plastiksugerør.

Et eller andet sted er det jo fuldstændig absurd, at vi krydser Atlanten og rejser flere tusinde kilometer – og noget af det, vi så har med hjem, og som er noget af det vi savner herhjemme, er rigtige sugerør, der er lavet af plastik. De ender ikke i nogen skildpadder eller nogen havpattedyr eller i nogen fisk, for de bliver selvfølgelig bortskaffet, fuldstændig som det skal være, igennem det system, vi har i Danmark. Det er jo absurd, på alle måder, at tænke over den miljøreligion, som EU og et flertal i det her Folketing har kastet ud over danskerne. Lad os kigge på plastik og adressere de rigtige problemer.

Jeg har kunnet læse mig frem til, at 60 pct. af den plastik, der findes i havene, er udledt af Kina, Indonesien, Filippinerne, Thailand og Vietnam. Det har ikke et hak med plastiksugerør i Danmark at gøre. Det er nogle lande, der er på et helt andet niveau, og det udslip, der vil være fra Danmark eller Vesteuropa, er jo fuldstændig minimalt. Det forbud, vi har her, batter så lidt, at der jo ikke vil være en skildpadde – jeg tror i øvrigt, det er meget sjældent, at der er skildpadder i danske farvande – eller nogen som helst, der vil mærke noget som helst til det.

Hvad udleder så mikroplast i vores hverdag? Jeg kan forstå, at 60 pct. af det, vi udleder, kommer fra slid på bildæk. Jeg har ikke tænkt mig at forbyde bildæk. 11 pct. af det kommer fra maling. Det ville da være nogle lidt triste huse, hvis vi gik hen og forbød det. 7 pct. kommer fra vores gummisko. Dem tror jeg også de fleste af os ville savne. 5 pct. kommer fra vejstriberne og 1 pct. fra skumkludene ude i vores køkkener.

Jeg er jo godt klar over, at det jo er forbundet med en vis fare at læse de her ting op, for nu motiverer jeg nogle af mine kollegaer til at gennemføre nogle forbud, fordi det jo anses for så vigtigt, at man gør det for at gøre en stor forkromet forskel for verden. Det er bare for at sige, at her har man fundet noget, der generer nogle folk, og så vil man ikke lave det om, fordi det hele skal foregå i miljøets hellige navn. Det er blevet en religiøs besættelse snarere end et spørgsmål om at gøre nogle ting drevet af sund fornuft.

Jeg synes også, debatten ret klart viser, at der jo er forskel på politikere. Der er socialister, som vil bestemme, selv hvordan man drikker sin cola eller milkshake, og som synes, at det er noget, der skal reguleres, ikke bare fra Christiansborg, men hele vejen til Bruxelles og Strasbourg. Og så er der os andre, som har tillid til, at danskerne godt kan finde ud af det selv, og at man godt kan tillade, at danskerne køber, bruger og på legal vis bortskaffer deres plastiksugerør igen, og ikke skal trækkes med noget bøvlet, surt papbras, der ikke kommer til at virke.

Jeg vil gerne sige stort tak til alle partier for deres bidrag i debatten og tak til miljøministeren for at præsentere regeringens holdning. Vi opretholder selvfølgelig vores forslag og ser frem til den videre behandling. Mange tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Theresa Scavenius.

Tak. Jeg havde bare lige lyst til at komme med en kommentar. Er ordføreren klar over, at det faktisk er i plastikindustriens interesse, at man har nogle meget små fokus, f.eks. på plastiksugerør og plastikposer, som vi også har diskuteret meget herhjemme, og netop have det som en afledningsmanøvre i forhold til at diskutere den generelle problematik i forhold til plastik i vores samfund, og at grunden til, at der er fokus på plastiksugerør, netop er at aflede fra, at vi ikke har regulering af alt det andet? Så der er en meget god grund til, hvorfor det lige præcis er de her meget små områder, som kommer i fokus. Jeg ser det meget grundlæggende sådan, at man, netop fordi man har fokus på de her yderste led, hvor det er børnenes fødselsdage, det skal gå ud over, gør klimapolitikken og miljøpolitikken ekstremt upopulær, i stedet for at man faktisk fokuserede på de store knaster og startede med den liste, du nævnte, så vi faktisk kunne tage hånd om det her problem.

Ordføreren.

Jeg vil gerne være med til at gøre bildæk mindre skadelige for omverdenen og miljøet. Når vi har taget det her op, er det jo, fordi det er dén trælse ting på det her område, som jeg selv oplever, som min familie oplever, som folketingsgruppen oplever, og som jeg faktisk også tror I oplever. Selv den radikale ordfører var jo meget ærlig om det her og anerkendte fuldstændig, at der kan være forskellige holdninger til det, men anerkendte jo, at det her var et irritationsmoment i hverdagen. Det kan jeg jo fuldstændig nikke genkendende til. Om der så er nogle lobbyister, der er enige eller uenige med mig, vil jeg tillade mig at blæse på.

Spørgeren.

Det er jo det, der ligesom er pointen. Vi skal diskutere de store spørgsmål: Hvad er vores politiske holdning til plastikpolitik generelt, og hvor er det, man sætter ind først? Men når vi ligesom har de her meget, meget små fokus, er det meget klart, at der bliver den her debat, som ordføreren har været med til at skabe, og som på en eller anden måde er absurd – det har den her debat jo også vist – hvor det handler om smoothier og andre ting. Men det er jo ikke det, der er det vigtigste. Pointen er, at jeg mener, ordføreren er faldet i en fælde og kigger det helt forkerte sted, i stedet for at vi har en stor diskussion om, hvor meget plastik vi ønsker i vores fremtidige samfund.

Ordføreren.

Så vil jeg gerne tilbyde spørgeren en handel. Hvis fru Theresa Scavenius stemmer for vores beslutningsforslag, vil jeg gerne sammen med fru Theresa Scavenius udforske, hvad vi kan gøre ved vores bildæk og gøre dem mere miljørigtige, uden at vi stopper med at køre bil, eller hvad vi kan gøre, for at malingen bliver mere ren, så der ikke er så meget, der skaller af og bliver til mikroplast. Den handel vil jeg gerne give håndslag på her og nu, hvis det kunne have interesse.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Hvis ordføreren skulle være i tvivl, støtter Danmarksdemokraterne ordførerens forslag – det fik jeg vist ikke nævnt oppe fra talerstolen. Det er bare, så der ikke er nogen tvivl om Danmarksdemokraternes holdning til det her. Det er altid sådan på klimaområdet, at man finder de tiltag, der irriterer folk allermest, for så er man handlekraftig. Man skal kunne mærke irritationen, med hensyn til hvor vigtig den her omstilling er.

Jeg er faktisk enig med fru Theresa Scavenius i, at vi sagtens kunne genindføre plastiksugerør og stadig væk have mindre plastspild, hvis vi bare tog fat nogle andre steder. Det kunne vi sagtens, men det skal vi jo ikke, for vi har jo hørt, at der for venstrefløjen nærmest er noget helligt over at gøre noget ved de her plastiksugerør.

Det kan godt være, at det er mig, at der er blevet tilbudt krisehjælp, men jeg er simpelt hen bekymret for, om det faktisk ikke er SF's ordfører, der skal have traumehjælp, hvis han googler engangsplastiksugerør og ser, og hvor mange steder det stadig væk er muligt for danskere at få det her ekstremt farlige drabsvåben i forhold til alt, hvad der hedder klima og miljø. Det kan være, vi skal bede ordføreren for Konservative om også at tilbyde ham det.

Ordføreren.

Jeg tror ikke rigtig, der var noget spørgsmål. Jeg vil gerne sige mange tak for støtten. Jeg tror, vi er fuldstændig enige, når det gælder det her forslag. Men hvis jeg skal kommentere på det, så synes jeg jo også, at der et eller andet sted er noget rigtigt i det, hr. Kim Edberg Andersen siger, nemlig at vi jo skulle gå til det her med tanke på, hvor de største problemer er. I virkeligheden er det jo lidt paradoksalt at stå her på talerstolen og kunne sige, at jeg faktisk langt hen ad vejen i en miljødebat både er enig med hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne og fru Theresa Scavenius. Det er jo lige før, vi skulle til at have en debat om Israel og Palæstina – forestil jer al den fred, vi kunne skabe sammen her i dag i den ånd.

Spørgeren.

Jeg tror faktisk, ordføreren ville blive overrasket over, hvor ofte fru Theresa Scavenius og jeg er enige på rigtig mange punkter. Så er der også nogle gange, hvor der nok er lang vej i mål.

Men er det ikke korrekt, at ordføreren på intet tidspunkt har anset det her som fornuftigt? Dansk Folkeparti er et parti, for hvilket det ikke giver mening at fjerne plastsugerør. Og køber Dansk Folkeparti ind på Socialdemokratiets forklaring om, at når der stadig kan købes plastsugerør i EU – og jeg ved, at ordføreren har været i Europa-Parlamentet – så skyldes det simpelt hen, at der har været kæmpemæssige lagre af plastsugerør, eller er det er en stråmand fra Socialdemokratiets side?

Ordføreren.

Det kan jeg være fuldstændig enig med hr. Kim Edberg Andersen i. Og hvis man tager ud på det europæiske kontinent, vil de jo kunne findes alle mulige steder. Det er jo bare manglende mod. Man kunne bare have udfordret reglerne herhjemmefra; der er ikke nogen som helst, der ville have anfægtet det. Man ville kun have fået det ud af det, at nogle danskere var blevet glade.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.