Finansudvalget 2023-24
B 198 Bilag 1
Offentligt
2847557_0001.png
Beslutningsforslag nr.
B 198
Folketinget 2023-24
Betænkning og indstilling afgivet af Finansudvalget den 4. april 2024
Betænkning og indstilling
vedrørende
den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret
2022
1. Udvalgsarbejdet
Statsrevisorerne afgav den 19. februar 2024 den endelige
betænkning over statsregnskabet for 2022.
Statsregnskabet for finansåret 2022 med Statsrevisorernes
bemærkninger forelægges til Folketingets beslutning i over-
ensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3.
Statsrevisorerne indstiller, at statsregnskabet for finansåret
2022 godkendes, men med bemærkning om, at Rigsrevisio-
nen har taget forbehold for en afgrænset del af statsregnska-
bet.
Behandlingen af Statsrevisorernes endelige betænkning over
statsregnskabet
Finansudvalget påbegyndte behandlingen af den endelige
betænkning over statsregnskabet den 29. februar 2024 og
har behandlet betænkningen i 2 møder.
Behandlingen af Statsrevisorernes beretninger
Udvalget har løbende behandlet Statsrevisorernes beret-
ninger og Rigsrevisionens beretninger, der ligger til grund
for disse, efterhånden som de har foreligget. Endvidere har
de enkelte beretninger været behandlet i de relevante fagud-
valg.
Finansudvalget og Forsvarsudvalget afholdt den 4. maj
2023 møde med Statsrevisorerne, Rigsrevisor og Rigsrevi-
sionen om beretning nr. 9/2022 om Forsvarsministeriets
opbygning af en indsættelsesbar brigade og beretning nr.
10/2022 om Forsvarsministeriets økonomistyring af forligs-
midler i perioden 2018-2023. Udvalget har desuden stillet
skriftlige spørgsmål til og haft samråd med forsvarsministe-
ren om de to beretninger (Finansudvalget, alm. del, sam-
rådsspørgsmål B, folketingsåret 2022-23, 2. samling, og
Finansudvalget, alm. del, spørgsmål 57-62, folketingsåret
2022-23, 2. samling).
Finansudvalget og Skatteudvalget afholdt den 9. novem-
ber 2023 møde med Statsrevisorerne, Rigsrevisor og Rigsre-
visionen om beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens
forvaltning i 2022 og beretning nr. 22/2022 om revisionen af
statsregnskabet for 2022.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget noterer sig, at statsregnskabet for finansåret
2022 i alle væsentlige henseender er rigtigt, og at der gene-
relt er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten.
Udvalget finder det glædeligt, at Rigsrevisionen – efter
5 år – ikke længere tager forbehold for rigtigheden af §
38. Skatter og afgifter. Udvalget deler dog Statsrevisorernes
fortsatte opmærksomhed på Skatteministeriets forvaltning,
styring af it-projekter og især inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Udvalget finder, at det er utilfredsstillende, at Rigsrevisi-
onen har været nødt til at tage forbehold for Erhvervsmini-
steriets del af statsregnskabet grundet en væsentlig fejl i
regnskabet, idet Erhvervsministeriet har en hensættelse på 5
mia. kr., som der ikke forventes behov for.
Udvalget tager til efterretning, at erhvervsministeren i sin
redegørelse til Statsrevisorerne har oplyst, at Erhvervsmini-
steriet på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger tilba-
gefører de 5 mia. kr. i regnskabet, og at ministeriet har
taget initiativ til at ændre praksis for håndteringen af disse
typer af hensættelser, så der fremadrettet foretages en løben-
de vurdering af behovet for hensættelserne (Finansudvalget,
alm. del, bilag 26).
Udvalget finder det endvidere utilfredsstillende, at der er
fundet svagheder i Skatteministeriets, Forsvarsministeriets,
Beskæftigelsesministeriets og Finansministeriets regnskaber
og regnskabsforvaltning, som kan udgøre risici i forhold til
en korrekt regnskabsaflæggelse eller en sikker og effektiv
AX029784
B 198 - 2023-24 - Bilag 1: Betænkning og indstilling afgivet af Finansudvalget den 4. april 2024
2847557_0002.png
2
forvaltning af offentlige midler (Finansudvalget, alm. del,
bilag 190, folketingsåret 2022-23, 2. samling).
Udvalget forudsætter, at Statsrevisorernes bemærkninger i
den endelige betænkning over statsregnskabet og den i de
øvrige beretninger rejste kritik allerede har givet de berørte
ministerier og styrelser anledning til overvejelser om en
forbedring på de punkter, som omfattes af kritikken.
3. Indstilling
Udvalget
indstiller herefter følgende beslutningsforslag til
vedtagelse:
Forslag til folketingsbeslutning
i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til
statsregnskabet for finansåret 2022
Statsregnskabet for finansåret 2022 godkendes.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Anne Paulin (S) Benny Engelbrecht (S) Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Mogens Jensen (S) Simon Kollerup (S)
fmd.
Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Henrik Frandsen (M) Dennis Flydtkjær (DD)
nfmd.
Hans Kristian Skibby (DD) Ole Birk Olesen (LA) Tina Cartey Hansen (KF) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Trine Pertou Mach (EL) Christina Olumeko (ALT)
Radikale Venstre, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
23
15
15
15
14
10
9
Radikale Venstre (RV)
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
7
5
1
1
1
1
5