Socialudvalget 2023-24
B 196 Bilag 5
Offentligt
2870126_0001.png
Vidnesbyrd om fattigdom fra
Kirkens Korshærs sociale arbejde
Fattigdom er let at genkende, når man ser den i øjnene. Det gør vi
hver dag i Kirkens Korshær.
Herunder findes 10 vidnesbyrd om fattigdom fra mennesker i vores
sociale arbejde. Hver især illustrerer de livsvilkårene for nogle af
de mennesker i vores samfund, som har mindst – og som lider flest
afsavn.
Vidnesbyrd #1: Enlig mor til datter
Lige nu er der rigtig meget lus i skolen. Det er rigtig dyrt. For nogle
er det en lille ting. De tænker “Lus, det er bare sådan noget vi lige
ordner – vi kører ned på apoteket og køber en kur”. Men
herhjemme bliver vi nødt at vente i 14 dage, før der er penge til
kuren. Jeg må kæmme og kæmme og holde lusene nede i
mellemtiden. Bruge balsam og husholdningssprit. Og jeg har
hammerdårlig samvittighed. Min datter spørger ”Er det lus?”, og
jeg siger “Nej nej, det er bare skæl”. I forvejen skal der ikke så
meget til at slå bunden ud af vores økonomi.
Vidnesbyrd #2: Enlig mor til to
Jeg havde et helt almindeligt liv før. Jeg var gift og havde min
egen virksomhed med min mand. Vi gik konkurs, blev skilt, min søn
blev diagnosticeret med autisme, og alt gik fra hinanden. Min lille
søn blev samtidig syg med en forsnævring på tarmen. Jeg
mistede meget hurtigt mit netværk, da tingene begyndte at blive
svære. Jeg kom ud i en ulovlig fremleje, blev hjemløs fra den ene
dag til den anden. Og der hjalp min PTSD mig, for den gjorde, at
jeg kunne komme på krisecenter med mine børn.
1
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870126_0002.png
Vidnesbyrd #3: Enlig mor til søn
Jeg prioriterer selvfølgelig, at min søn får det, han skal have. Så
jeg spiser ikke morgenmad, og så venter jeg tit med at spise
frokost, til jeg kommer i Kirkens Korshær. Og så spiser jeg måske
lige lidt ekstra, så jeg ikke behøver at spise så meget til
aftensmad. Så der selvfølgelig altid er mad til ham.
Det er også med i mine tanker, at min søn bliver større og mere
bevidst om, at vi ikke har særligt mange penge. Det ved han ikke
lige nu. Jeg kan mærke, at det er svært at vide, at han om nogle
år skal føle sig anderledes i forhold til sine klassekammerater.
Vidnesbyrd #4: Enlig mand uden børn
Det værste er ikke at have råd til er huslejen. Og strøm. Fordi hvis
jeg ikke kan betale strømmen, er det direkte
udsmidningsgrundlag.
Jeg hader at blive skrevet op nogen steder for noget som helst.
Jeg har ikke spist morgenmad siden mandag morgen. I går aftes
kørte jeg det ud til et pizzeria. Der fik jeg godt nok et måltid mad.
Men det er jeg jo også skrevet for. Det er den måde, jeg bliver
nødt til at komme igennem. Og så skal jeg ud at aflevere det, så
er jeg lige vidt. Og den 50’er, jeg betaler, den kunne jeg jo sådan
set have været i Netto og købt en pakke rugbrød og en pakke
leverpostej for. Måske lige en liter mælk eller en ekstra pakke
pålæg at komme på. Så har der da været til et par dage eller tre.
2
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870126_0003.png
Vidnesbyrd #5: Enlig mor til søn og to voksne børn
Min søn er i aflastning halvdelen af tiden. Og det er en af de få
grunde til, at det kan løbe rundt. Når han så ikke er i aflastning, så
enten spiser jeg hos Kirkens Korshær, eller også spiser jeg ikke.
Det havde været et økonomisk problem, hvis min søn var hjemme
lige nu. Det er lige pludselig tre måltider om dagen. Sådan som
det er nu, så kan vi nøjes med aftensmad. Fordi han spiser på
skolen om morgenen, og han spiser frokosten på skolen. Så kan vi
nøjes med at lave aftensmad de dage, hvor han er hjemme.
For nyligt skulle min søn for første gang ud på mountainbike
sammen med sin klasse. Så han tager sine gamle kondisko på. Da
han kommer hjem, var alle hans tæer bare én stor vabel af sår,
fordi skoene var for små. Men han har ikke sagt det til mig.
Det kunne ikke falde min søn ind at sige ”Ved du hvad mor, mine
sko er for små, må jeg få nogle nye?”. Det gør han ikke. Og det er
faktisk næsten det værste. Det er det, der gør mig mest ked af det.
Han kunne ikke finde på at bede om noget. Han accepterer det,
der er. Han ved jo godt, at nogle gange er der ikke så meget.
For ikke så længe siden spurgte jeg min søn, om han ikke ville
have nogen af sine klassekammerater med hjem. Og han blev
ved med at sige nej. Og så kom det jo så frem, at det var, fordi
han var nervøs for, at jeg skulle bruge penge på mad til dem.
Jeg ved jo godt selv, hvor bange man er som mor. Når man ikke
kan give ens børn det, man gerne vil give dem. Når man ikke kan
give dem al den mad, man gerne vil. Når man skal springe
måltider over. Jeg ved godt, hvor bange man er for, at kommunen
pludselig står og banker på døren.
Så man siger ikke, man er fattig, man skjuler det. Og det gør
ungerne også. Fordi der er ikke noget så flovt for et barn som, at
man ikke har råd. Så der er mange, der ”glemmer” madpakken.
3
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870126_0004.png
Vidnesbyrd #6: Enlig mor til to
Der er ikke råd til fornøjelser. Når vennerne siger ”Vi skal i
svømmehallen”, så koster en børnebillet kun 25 kroner. Men jeg
har ikke 25 kroner - for jeg er på røven. Jeg har ikke en krone. Men
det er svært for andre at sætte sig ind i. Det forstår de ikke. De tror,
at når man siger, at man ikke har nogen penge, så betyder det
nok, at man ikke har så mange. Og der falder folk også lidt fra. Så
føler jeg lidt, de ser ned på mig. De forstår bare ikke, at når jeg
siger, at jeg ikke har, så har jeg ikke.
Jeg tænker også tit, at det er sørgeligt for mine børn, at jeg har
valgt at sætte dem i verden til sådan en barndom, hvor jeg siger,
”Nej, det har vi ikke råd til”, ”Nej, det kan vi ikke”, ”Nej, desværre”,
”Ej, det ved du godt, det kan vi ikke. Det kan godt være, at dine
venner kan... men nej”. Det hører jeg mig selv sige hele tiden.
Vidnesbyrd #7: Mor til to
Vi mærker fattigdom mest, når det kommer til mad og medicin og
alle de ting der. Det er basale ting, som man skal have for at
kunne overleve. Når vi åbner køleskabet, så er der tomt. Der er
ikke noget at spise. Det er trist. Ja, lige nu derhjemme, der er det
rimelig tomt, og vi kører på ikke særlig mange penge. Det er
meget lidt, vi har tilbage til resten af måneden. Så vi må nok ud at
låne igen for at kunne få det til at slå til.
Nogle gange tager jeg kun min medicin. Så får jeg ikke noget at
spise, men så kan jeg gå ned i varmestuen. Det er jeg rigtig glad
for, at jeg kan komme ned og få et måltid mad, og så kan jeg få
skrevet det på regningen. Så jeg har sådan en regning hernede,
en gang om måneden, som jeg så betaler for. For så ved jeg, at
jeg får et måltid mad i dag.
4
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870126_0005.png
Vidnesbyrd #8: Enlig mand uden børn
Noget så simpelt som morgenmad her koster fem kroner. Det er
der mange, der ikke har råd til. Så de må få det skrevet, og så
betaler de det løbende, som der er råd til. Det er sådan noget, jeg
gerne vil være fri for. Det er den frihed, jeg savner. Det er, at jeg
bare kommer hen og betaler 5, 10, 20 kroner, altså. Men de penge
har jeg ikke.
Vi siger, at vi er verdens lykkeligste folk. Men når man så kommer
ind og lever i det... Ej, så lykkelige er vi sgu heller ikke.
Vidnesbyrd #9: Enlig mor til søn
Min far er misbruger, og min mor er død. Nu er jeg på
kontanthjælp. Jeg er gået fra at have et helt almindeligt liv til... ja
bunden. Fordi det er det jo. Nu får jeg 12.500 kr. om måneden som
enlig forsørger, og over halvdelen går til husleje. Jeg bor i et
kollektiv, så jeg kan ikke engang få boligstøtte.
Jeg har nogle veninder, som er søde til at spørge, hvordan det
går. Men når de fx spørger, om vi ikke kan drikke en kop kaffe,
bliver jeg nødt til at sige, at 60 kr. til en kop kaffe altså er to
måltider mad for os. Men de er søde til at give, og jeg behøver
måske slet ikke sige det, for de giver nok alligevel, fordi de kender
min situation.
5
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870126_0006.png
Vidnesbyrd #10: Mor til tre
Jeg er vant til et liv, hvor vi var to, der begge arbejdede og tjente
penge. Vi rejste hvert år. Pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg
ikke kunne betale for de daglige udgifter. Jeg skal fokusere på, at
mine børn skal have det godt og ikke mærkes af de ting, jeg går
rundt med. Men det er svært, når jeg ingen penge har på
kontoen.
Jeg har lige lånt 4.000 kr. af min søster, fordi jeg ikke kunne betale
mine regninger, da jeg er i minus på kontoen. Jeg håber bare på
det bedste. Men det er dejligt at være her hos Kirkens Korshær
med mine børn. De hygger sig, og det gør jeg også.
6