Socialudvalget 2023-24
B 196 Bilag 5
Offentligt
2870125_0001.png
Kære Socialudvalg
Den 23. maj skal I behandle B 196 – beslutningsforslaget om en
fattigdomslov, som skal forpligte Folketinget til at bekæmpe
fattigdom i Danmark, samt en handleplan mod børnefattigdom.
I Kirkens Korshær er vi gået sammen med 30 andre
organisationer, som arbejder med børn og voksne i udsathed, om
at opfordre jer til at stemme for forslaget.
Det er vi, fordi vi i Kirkens Korshær mener, at alle mennesker er
uendeligt meget værd. At de fortjener en værdig tilværelse. Uden
basale afsavn.
Det er vi overbevist om, at forslaget kan være med til at sikre. At
det kan bidrage til at forbedre livet markant for tusindvis af børn
og voksne i udsathed. Dem i vores samfund, der har mindst, og
som lider flest afsavn.
I dette notat vil vi følge op på vores foretræde den 14. maj,
uddybe nogle af vores overvejelser om forslaget og forsøge at
besvare nogle af de spørgsmål, vi ikke nåede at besvare under
foretrædet - herunder om konkrete tiltag til at bekæmpe
fattigdom.
Kirkens Korshær vil senere på året præsentere flere forslag til
fattigdomsbekæmpelse. I første ombæring mener vi dog, det er
afgørende at skabe en forpligtende ramme for at bekæmpe
fattigdom - ligesom man har gjort på fx klimaområdet.
I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere
spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
1
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0002.png
Fattigdom i Danmark
I Danmark har vi ikke en officiel fattigdomsgrænse. Det tætteste, vi
kommer, er Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom, som
bygger på samme tilgang, som bl.a. FN, OECD og Eurostat
benytter i deres opgørelser.
Ifølge denne metode er man fattig, hvis man ét år har en
disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen samt en formue
under lavindkomstgrænsen. Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50
procent af medianindkomsten målt på disponibel indkomst på
familieniveau. Studerende tælles ikke med.
I 2022 var det ifølge Danmarks Statistik 214.000 danskere -
herunder 47.000 børn - der levede op til de kriterier. I alt svarer det
til knap fire procent af os.
Målet for relativ fattigdom kritiseres nogle gange for primært at
være et ulighedsmål, som ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt
folk har mulighed for at leve en fornuftig tilværelse.
Dog tyder meget på, at en væsentlig del af de mennesker, der
lever i relativ fattigdom, lider alvorlige afsavn.
2
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0003.png
De afsavn, vi møder
I Kirkens Korshærs sociale arbejde landet over møder vi hver dag
mennesker, som mangler det basale. Nok mad. Varmt tøj.
Medicin. Et ordentligt sted at bo. Et aktivt fritidsliv.
Disse oplevelser understøttes af afsavnsundersøgelser, der viser, at
mange tusinde danskere har problemer med at få enderne til at
mødes.
I Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse fra 2023 (som
inkluderer studerende) anslås det, at 139.000 husstande oplever
ikke at have råd til kød, kylling, fisk eller tilsvarende vegetarret hver
anden dag. Og 240.000 oplever ikke at have råd til at holde deres
hjem tilstrækkeligt opvarmet.
Undersøgelser fra bl.a. VIVE og Egmont Fonden har ligeledes vist,
at der findes mennesker i vores samfund, som ikke har råd til
basale ting som at spise tre måltider om dagen, købe nok mad og
nødvendigt tøj til deres børn eller købe lægeordineret medicin.
Senest har Kirkens Korshær i samarbejde med Epinion gennemført
en undersøgelse, der viser, at 3-5 procent af befolkning oplever
ikke at have råd til nok mad, nødvendige dagligvarer og lignende.
Afsavnsundersøgelserne dokumenterer altså, at vi i Danmark har
en gruppe mennesker, som oplever ikke at have råd til forskellige
basale fornødenheder. Til gengæld fortæller de intet om
årsagerne bag.
Til det formål kan man i stedet bruge budgetmetoden.
3
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0004.png
Minimumsbudgetter
Med budgetmetoden opstilles minimumsbudgetter for et
nødvendigt forbrug for forskellige familietyper, hvis de skal kunne
leve en beskeden, men sund tilværelse.
De seneste minimumsbudgetter er udarbejdet af Rockwool
Fondens Forskningsenhed i 2016 og ligger relativt tæt op ad
Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse.
I 2021 foretog Ydelseskommissionen en fremskrivning af
minimumsbudgetterne. Her kom de frem til, at mens nogle
grupper i kontanthjælpssystemet har en indtægt, der er højere
end minimumsbudgetterne, er der andre grupper, der har en
indtægt omkring eller under minimumsbudgetterne.
Budgetmetoden viser altså, at afsavn ikke kan reduceres til et
spørgsmål om dårlige valg. Det handler også om det livsgrundlag,
vi tilbyder mennesker i Danmark.
Ligesom alle andre metoder har budgetmetoden både fordele og
ulemper. Derfor mener vi i Kirkens Korshær, det er fornuftigt, at der
med beslutningsforslaget lægges op til en ny officiel
fattigdomsgrænse, som kombinerer de forskellige mål.
Uanset hvilken metode man benytter, står det dog klart, at vi har
et problem med fattigdom i Danmark. Det kan godt være, at
problemet ikke er lige så stort som mange andre steder i verden.
Men det gør ikke problemet for de mennesker, der lider afsavn,
mindre.
4
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0005.png
Fattigdom gør ondt - og ødelægger liv
I Kirkens Korshær ser vi, hvor ondt fattigdom gør.
Vi ser smerten i børn, når de udelukkes fra fællesskabet eller
forsøger at passe på deres forældre. Vi møder forældre, der ligger
vågne af bekymring over, om de kan give deres børn en god
barndom. Og vi ser, hvordan mangel på mad og bolig fører til
dårligt fysisk og psykisk helbred.
I vedhæftede notat findes 10 vidnesbyrd fra vores sociale arbejde.
Her beskriver nogle af de mennesker, vi møder til dagligt, de
afsavn, de lider, baggrunden for dem og konsekvenserne af dem.
De negative konsekvenser af fattigdom er veldokumenterede. VIVE
har vist, at voksne i fattigdom oplever lavere livskvalitet end andre.
Og undersøgelser fra Børnerådet har beskrevet, at fattige børn
trives dårligere end jævnaldrende. De er bl.a. mere kede af det,
har lavere selvværd, føler sig mere ensomme og mindre
populære.
Fattigdom gør ondt i nuet. Men det risikerer også at trække dybe
spor op gennem resten af livet. Børnerådet og VIVE peger på, at
vokser man op i fattigdom, øger det risikoen for både at stå uden
uddannelse, ende på førtidspension og selv blive fattig som
voksen.
Det går ikke alene ud over det enkelte menneske, som ikke får
mulighed for at udleve sit potentiale. Det er også dyrt for
samfundet. For eksempel har Rockwool Fonden for nyligt vist, at
starthjælpsreformen fra 2002, der reducerede de offentlige ydelser
til flygtninge, gav et markant samfundsøkonomisk tab.
Fattigdom skader altså både den enkelte og samfundet.
Spørgsmålet er derfor, om vi vil acceptere det?
For Kirkens Korshær er svaret klart ‘nej’.
5
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0006.png
Vi gør slet ikke nok
Vi bor i et af de rigeste lande i verden. Vi har mulighed for at gøre
noget ved fattigdom. Og vi skal gøre noget. I et land, hvor nogle
har alt, skal ingen mangle det basale.
Det er vi heldigvis ikke alene om at mene. En undersøgelse,
Kirkens Korshær har fået foretaget af Epinion, viser, at 62 procent
af danskerne mener, der skal gøres mere for at bekæmpe
fattigdom i Danmark - også selvom det tager penge fra andre
politikområder.
Men faktisk er det ikke alene noget, danskerne mener. Det er også
noget, vi har forpligtet os til. Med vores tilslutning til
verdensmålene har vi lovet at halvere andelen af fattige i
Danmark inden 2030 i forhold til 2015.
Desværre er vi meget langt fra at nå det mål.
I 2015 var det 3,6 procent af danskerne, der ifølge Danmarks
Statistik levede i relativ fattigdom. Det tal steg til over 4 procent i
2017. Siden er tallet, takket være konjunkturer og politiske
beslutninger, heldigvis faldet. Men i dag ligger vi altså stadig lige
over niveauet i 2015 (3,7 procent). Det samme gælder for
børnefattigdom.
Vi er altså slet ikke begyndt at reducere i forhold til 2015. Det er
ikke godt nok.
Vi anerkender, at der bliver gennemført meget god politik fra
Christiansborg. Politik som også gavner udsatte. Problemet er
bare, at det slet ikke er nok. Den nuværende indsats mod
fattigdom står simpelthen ikke mål med problemets omfang.
Hvis vi skal halvere andelen af fattige inden 2030, og på sigt sikre,
at ingen lider basale afsavn i Danmark, kræver det, at vi sætter
ind med langt større kraft end hidtil. Særligt fordi fattigdom er
komplekst.
6
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0007.png
Fattigdomsloven kan favne kompleksitet
For nogle mennesker skyldes fattigdom sociale problemer eller
sygdom. De har svært ved ting, som for andre er helt elementære.
For andre handler fattigdom om, at deres indtægt er for lav til at
skabe et tåleligt liv. Og for mange handler det om det hele
samtidig - og mere til.
Kompleksiteten betyder, at der ikke findes én enkelt løsning på
fattigdomsproblemet. Nogle har brug for mere håndholdt hjælp til
at håndtere sociale problemer. Andre har brug for bedre hjælp til
at finde et job. Og andre igen har ganske enkelt brug for flere
penge mellem hænderne.
I Kirkens Korshær mener vi, at en fattigdomslov kan favne denne
kompleksitet. Den kan forpligte Folketinget til at få hele
værktøjskassen med løsninger på bordet, så folk får den hjælp,
som netop de har brug for.
Fattigdomsloven dikterer ikke konkret politik. Dog vil vi gerne
fremhæve nogle områder, hvor vi mener, der med fordel kan
sættes ind politisk:
Niveauet for de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet
Den geografiske ulighed i boligudgifter - fx differentieret tillæg
til boligstøtte
Gratis mad for udsatte i skole og daginstitution
Konsekvenserne af skatter/afgifter (fx på fødevarer og energi)
Det sociale frikort: målgruppe, beløbsgrænse og barrierer
Mere håndholdt hjælp til udsatte med flere udfordringer
Kirkens Korshær vil senere på året præsentere flere forslag til
fattigdomsbekæmpelse. I første ombæring mener vi dog, det er
afgørende at skabe en forpligtende ramme for
fattigdomsbekæmpelse.
Det kan en fattigdomslov sikre.
7
 B 196 - 2023-24 - Bilag 5: Henvendelse af 21/5-24 fra Kirkens Korshær
2870125_0008.png
Stem for værdighed
Vi behøver ikke at være enige om alt. Men vi er forpligtet til at
sætte ind over for fattigdom. Fordi fattigdom gør ondt. Og fordi
fattigdom ødelægger liv.
I vores øjne er fattigdomsbekæmpelse ikke et partipolitisk
spørgsmål. Det er noget, alle burde kunne samles om. Fordi det
helt grundlæggende handler om at sikre dem i samfundet, der
har mindst, en mere værdig tilværelse. Uden store afsavn.
Det er vi overbevist om, at I alle sammen har som mål. Derfor
håber vi, at I vil stemme for beslutningsforslaget. For værdighed.
Og for at gøre fattigdom til fortid i Danmark.
8