Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 192:

Forslag til folketingsbeslutning om revision af lov om vagtvirksomhed.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

(Fremsættelse 13.03.2024).

Den første, jeg giver ordet til, er ordføreren for forslagsstillerne for en begrundelse. Nej, det er ikke nødvendigt.

Så er forhandlingen åbnet, og den første, der så får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, formand, og også tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt og forslagsstillerne i øvrigt for et interessant beslutningsforslag. Med beslutningsforslaget lægges der op til, at der inden udgangen af 2024 skal nedsættes et udvalg, der inddrager de relevante parter fra vagtbranchen med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om en revision af vagtvirksomhedsloven. Forslagsstillerne lægger i den forbindelse op til, at udvalget skal undersøge en række elementer med henblik på at gøre vagtvirksomhedsloven mere tidssvarende.

Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt der skal stilles krav om risikovurdering af vagternes opgaver, og om der skal ske en opstramning af reglerne om autorisation og godkendelse af vagter. Det drejer sig også om, hvorvidt der skal stilles krav om efteruddannelse, og om erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt skal være den eneste adgang til en vagtautorisation. Endelig drejer det sig om, hvorvidt parkeringsvagter skal omfattes af vagtvirksomhedslovens personkreds, og hvorvidt man skal kunne udøve vagtvirksomhed i områder med almindelig færdsel som f.eks. industriområder.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at vagtvirksomhedsloven skulle være utidssvarende, og at der fra flere dele af branchen skulle være ønske om en gennemgang af loven, idet sikkerheden for vagterne er utilfredsstillende.

Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at jeg har stor sympati for beslutningsforslaget, og der skal ikke være tvivl om, at jeg som justitsminister er optaget af at sikre trygge og sikre rammer for vagtbranchen. Det skal naturligvis være sådan, at man skal kunne passe sit arbejde uden at blive mødt med vold, trusler eller chikane. Vagter er en udsat personalegruppe, og der er eksempler på, at vagter er blevet udsat for verbale trusler, truende adfærd og deciderede overgreb, når de har udført deres arbejde. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Som forslagsstillerne påpeger i beslutningsforslaget, er vagtvirksomhedsloven fra 1986. Loven bygger på en betænkning fra et bredt sammensat udvalg under Justitsministeriet, der dengang gjorde sig grundige overvejelser om, hvordan reglerne på området skulle skrues sammen. Jeg forstår godt tanken om, at når vi har at gøre med en lidt ældre lov, er det vigtigt, at vi løbende overvejer, om den fortsat er tidssvarende. Det kan godt være, at selve loven er fra 1986, men vi har altså løbende her i Folketinget haft drøftelser om vagtvirksomhedsloven og behovet for at opdatere dele af loven. Siden 2017 har vi f.eks. strammet reglerne for vandelsgodkendelse af vagter. Vi har givet mulighed for at udøve vagtvirksomhed på jernbanestationer, og ikke mindst besluttede vi jo sidste år at indføre en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter.

I forbindelse med lovforslaget om kommunale tryghedsvagter havde vi også en god drøftelse her i Folketinget om flere af de konkrete forhold, der er nævnt i beslutningsforslaget, som f.eks. overfaldsalarmer og vagternes uddannelse. Netop forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter udgør et nybrud, da ordningen vil indebære, at kommunerne som noget nyt vil kunne anvende vagter på steder, hvortil der er almindelig adgang, som f.eks. offentlige veje. Derfor vil Justitsministeriet som led i forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter følge området tæt i den kommende tid, herunder ved at fortsætte dialogen med branchen.

Justitsministeriet vil endvidere et år inde i forsøgsperioden og igen ved forsøgsordningens afslutning foretage en erfaringsindsamling. Her vil det være relevant at høre fra de kommuner, der har gjort brug af tryghedsvagter, de vagtvirksomheder, der har leveret en tryghedsvagtydelse, relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet. På den måde får vi skabt det bedste grundlag for at vurdere, om ordningen fungerer efter hensigten, og om det eventuelt giver mening at se på en udvidelse af ordningen eller andre ændringer af ordningen.

På den baggrund mener jeg ikke, at nu er det rette tidspunkt at iværksætte et arbejde med at revidere vagtvirksomhedsloven, og derfor kan regeringen ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, sådan som det er formuleret. Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg er åben for på et senere tidspunkt at drøfte iværksættelse af sådan et arbejde. Derfor vil jeg bare afslutningsvis sige tak til forslagsstillerne for at tage initiativ til endnu en drøftelse om, hvordan vi bedst kan sikre trygge og sikre rammer for vagterne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes faktisk, det er en lille smule ærgerligt, at ministeren ikke vil være med til at kigge på det her. Ministerens forgænger anerkendte jo sådan set, at der var en udfordring omkring trusler mod vagter, og han lovede at kortlægge omfanget af det og at gå i dialog med branchen; det skete bare aldrig.

Sagen er jo den, at i Sverige har man et krav om, at man f.eks. skal risikovurdere en opgave, inden man sender vagter ud på den, så man sender et tilstrækkeligt antal ud. Og der kan jo godt være en risiko for, at der kan opstå en priskrig mellem virksomheder, hvor nogle måske har mere lyst til at tjene penge end andre og ser lidt stort på vagternes sikkerhed og dermed sætter færre vagter på. Så kunne det ikke give mening at få kigget på lovgivningen, så der bliver et krav om at lave den her risikovurdering, som man jo altså har i Sverige, så man altid sikrer, at man sætter sikkerheden for vagterne i højsædet, og at de kan magte den opgave, de kommer ud til?

Ministeren.

Tak for det. Spørgsmålet om beskyttelsen af vagter har jo været drøftet flere gange tidligere, og vagters arbejdsforhold var også en vigtig del af debatten under behandlingen af lovforslaget om kommunale tryghedsvagter. Det følger allerede af arbejdsmiljølovgivningen, som også gælder for vagtområdet, at det er arbejdsgiverens ansvar at kortlægge og vurdere, om der er en risiko for vold forbundet med arbejdet. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren sikre, at risikoen for arbejdsrelateret vold er effektivt forebygget.

Så der er altså allerede regler, der stiller krav til arbejdsgiverne, på det område. Og på den baggrund mener jeg i hvert fald ikke, at der er behov for specifikke regler om det i vagtvirksomhedsloven.

Spørgeren, værsgo.

Nej, men man kan i hvert fald konstatere, at der er nuanceforskelle mellem den nuværende minister og forgængeren, som i øvrigt også var socialdemokrat.

Så vil jeg spørge til noget andet, nemlig til autorisationer, for det koster 5.000 kr. at blive autoriseret til at lave vagtvirksomhed. Det synes måske ikke lige helt at udgøre, hvad kan man sige, et bolværk mod, at gud og hvermand kan lave en virksomhed, og det, som branchen siger at de ser, er, at det skyder op med alle mulige forskellige former for virksomheder. Og så er der også dem, som bare kalder sig en eller anden form for vagter, men som slet ikke autoriseret. Giver det ikke anledning til at kigge på området?

Ministeren.

Jo, men nu vil jeg bare lige bare starte med at sige, også i forhold til bemærkningen om, at der er nuanceforskelle, at jeg jo i min indledende besvarelse tilkendegav, at når vi inde i den forsøgsperiode, der er omkring de kommunale tryghedsvagter, ser resultaterne af det, vil vi gerne vende tilbage og drøfte de her spørgsmål.

Konkret i forhold til autorisation vil jeg sige, at vagtvirksomhedsloven giver politiet mulighed for til enhver tid at føre det nødvendige tilsyn med virksomhederne. Og der har Rigspolitiet så sent som i oktober 2023 oplyst, at Rigspolitiet vil tage initiativ til en drøftelse med politikredsene om behovet for at styrke politiets tilsyn med vagtvirksomheder.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til justitsministeren. Vi starter på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg vil byde velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg er her på vegne af min kollega, som desværre ikke kunne deltage i debatten i dag, så jeg vil starte med at læse hans tale op.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget lægger op til, at der inden udgangen af i år nedsættes et udvalg, der inddrager de relevante parter fra vagtbranchen, med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om en revision af vagtvirksomhedsloven. Forslagsstillerne finder altså vagtvirksomhedsloven utidssvarende og ønsker, at regeringen ændrer den.

De mennesker, der arbejder i vores vagtbranche, skal selvfølgelig kunne gå på arbejde og føle sig trygge og sikre, og det skal vi sørge for at der er de rette rammer for. Derfor kan vi i Socialdemokratiet bestemt forstå motivationen, der ligger bag dette forslag om at se på reglerne for vagtbranchen. Nu er der jo et arbejde i gang med den nye ordning for kommunale tryghedsvagter, og i den forbindelse vil der blive gjort en masse erfaringer, som der selvfølgelig skal være en dialog med vagtbranchen om, og når nu arbejdet er i gang, synes vi ikke, at timingen for dette forslag er så god.

Så vi støtter ikke beslutningsforslaget, men vi vil gerne takke forslagsstillerne for forslaget, og vi ser frem til den mængde data og viden, vi vil få med at følge de kommunale tryghedsvagter og behovet, der kan være for en ændring. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om hun synes, hun er tilfreds med tilsynet med de her vagtvirksomheder. I et tilfælde er der faktisk en virksomhed, hvor der 19 gange er brud på lovgivningen, men de får alligevel ikke frataget deres autorisation. Er det tilfredsstillende, eller bør vi stramme op på de her regler?

Ordføreren.

Det lyder ikke super tilfredsstillende, hvis man så mange gange får påbud for ikke at overholde loven. Men jeg tænker, at det er noget, man godt kan holde øje med og handle på, uden at vi skal til at lave en helt ny lovgivning. Jeg giver justitsministeren helt ret i, at det også er vigtigt at se, hvilken viden vi får om tryghedsvagterne, hvilken viden vi får om, hvordan deres arbejde og deres tryghed fungerer, og hvad vi skal ændre på, når vi har den viden. Så timingen er bare fra Socialdemokratiets synspunkt ikke rigtig lige nu, men det betyder ikke, at vi ikke skal have fokus på problemet.

Spørgeren.

Jeg vil i hvert fald sige, at jeg ikke synes, at tilsynet er godt nok. Politiet foretager sig stort set ikke noget af egen drift, og de gange, hvor man lykkes med at gøre noget i forhold til en vagtvirksomhed, er det ofte branchen selv, der ligesom har leveret materialet. Altså, der foregår ikke noget tilsyn.

Så kunne det ikke give mening, at man gjorde tilsynet lidt mere obligatorisk? I dag er det en mulighed, og det sker ikke, og vi ved jo godt, at politiet har rigtig, rigtig mange opgaver, så de får ikke gjort det her.

Ordføreren.

Det er jo en rigtig, rigtig vigtig betragtning, og det er også en vigtig betragtning, at når man har et så ansvarsfuldt arbejde som at være vagt, skal vi selvfølgelig være årvågne over for det. Det tænker jeg også at vi sagtens kan tage med os, når vi er længere i arbejdet omkring tryghedsvagterne i det kommunale system.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Det forslag, der er fremsat i dag fra SF, går på, at Folketinget skal nedsætte et udvalg, der inddrager de relevante parter fra vagtbranchen med henblik på at kunne fremsætte et lovforslag om revision af lov om vagtvirksomhed. Den revision skal sikre, at loven bliver mere tidssvarende.

Jeg vil sige, at det er lidt bredt formuleret, at man skal nedsætte et udvalg. Det fordrer i hvert fald, for at vi nu ikke skal vælte os i udvalg, at vi er klar over, om det er det rigtige tidspunkt, og om der i øvrigt er baggrund for det.

Det er klart, at der ikke er nogen i det her land, der skal gå rundt og være underkastet trusler eller utryghed, og det gælder også alle mulige vagter, herunder parkeringsvagter. Men samtidig må jeg sige, at udgangspunktet jo her i kongeriget er, at politiet har magtmonopol. Det er politiet, der skal tage sig af de alvorlige sager.

Derfor skal vi selvfølgelig stadig beskytte de vagter, der går rundt og alt andet lige tager de mindre alvorlige sager. Det kunne ske med overfaldsalarm, det kan ske på anden vis, men som justitsministeren var inde på, er der under alle omstændigheder et arbejdsgiveransvar, og det dækker jo altså også at sikre, at de ansatte er beskyttet i forskellige sammenhænge.

Justitsministeren har nævnt, at vi har vedtaget kommunale tryghedsvagter. Det er et spændende projekt, og jeg håber da, at kommunerne, de steder, hvor det er relevant, benytter sig af den her mulighed. For der er jo den forskel på de kommunale tryghedsvagter og så til vagtværnene, at førstnævnte må, om jeg må bruge udtrykket, patruljere på offentlige arealer, og det må almindelige vagtfolk ikke.

Jeg skal ikke udelukke, at det, som forslaget egentlig primært adresserer, nemlig trygheden hos de her vagter, kan være relevant at få undersøgt nærmere. Men jævnfør det, justitsministeren sagde, synes jeg, det vil være en god idé at afvente erfaringerne med de kommunale tryghedsvagter, og Venstre kommer ikke lige til at støtte forslaget i den her omgang.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi har jo egentlig bestemt, at man skal have autorisation, hvis man skal drive vagtvirksomhed, men alligevel skyder der alle mulige andre op, som ligner vagter. De kalder sig natteværter, eventvagter, eller hvad de kan være. Pointen er, at de udfører vagtvirksomhed, men at de ikke har autorisationen. Samtidig er der stort set ikke noget tilsyn på det her område. Det vil sige, at det godt kan være, man køber sig til noget vagtvirksomhed, men man kan i hvert fald ikke regne med, at de kan det, som en vagt skal kunne.

Synes hr. Preben Bang Henriksen, at det er okay, eller er der faktisk behov for at føre noget mere tilsyn, så vi rent faktisk får bugt med alle de virksomheder, som snylter lidt på dem, som har omkostninger til at drive reel og ordentlig vagtvirksomhed?

Ordføreren.

Det er et godt spørgsmål, for dybest set er det jo et spørgsmål om konkurrence mellem to liberale erhverv. Den ene opfylder reglerne, den anden gør ikke, og det er jo ikke rimeligt, at der er nogen, der kan snylte sig ind på markedet på den her måde. Jeg er ikke for godt inde i selve markedet, herunder hvor mange der via en almindelig schæferhund har lavet en vagtvirksomhed, men jeg vil da nok sige, at hvis vi har et område, hvor der fordres autorisation, er det altså også meningen, at der skal være en vis kontrol. Det følger autorisationen efter min mening.

Spørgeren.

Men der er ingen kontrol, for jeg har spurgt. Så jeg synes, vi har at gøre med et marked, som udvikler sig en lille smule ureguleret. Der er nogle virksomheder, som gør det, de skal, og det betaler de jo selvfølgelig en pris for med den risiko, at de så bliver underbudt af nogle af de andre virksomheder, og det synes jeg jo måske ikke er helt fair.

Så vil jeg høre, hvad hr. Preben Bang Henriksen siger til, at Bygningsstyrelsen faktisk er endt med at indgå en aftale om vagtvirksomhed med et firma, som ikke var autoriseret. De vandt udbuddet, og nu går udbuddet så ikke om. Er det fair?

Ordføreren.

Det var op til flere spørgsmål på en gang. Når fru Karina Lorentzen Dehnhardt, der ved mere om det, end jeg gør, siger, at der ikke føres nogen kontrol, må jeg sige, at det er, fordi politiet er overbelastet. Understreger det ikke bare, at det kunne være et af de områder, der burde udliciteres? Altså, behøver der være en politibetjent, der er uddannet på politiskolen, for at sidde at føre kontrol med, om en person nu udøver ordentlig vagtvirksomhed? Det samme gælder inden for våbenlovsområdet.

Taletiden gør, at jeg ikke lige kan svare på det sidste. Jeg kender heller ikke det tilfælde dog.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg kunne høre, at hr. Preben Bang Henriksen snakkede om at lave vagtvirksomhed med en schæferhund, og der vil jeg som gammel avlsrådsformand i Schæferhundeklubben for Danmark, som mangeårig opdrætter og som et menneske, som har trænet rigtig mange schæferhunde, sige, at det er sværere at få en hund til at fungere end det er at få en autorisation. Så er det slået fast.

I Danmarksdemokraterne byder vi faktisk forslaget velkommen, og det gør vi ud fra den præmis, at det er en gammel lov, og at der er sket rigtig meget, men vi gør det faktisk også ud fra den præmis, at vi kan se, at politiet, som det også er blevet nævnt, ikke fører tilsyn, fordi de i forvejen er pressede, og at private vagtfirmaer måske også kan gå ind og aflaste på nogle områder og skabe tryghed i nogle bebyggelser, hvor der er behov for tryghed, men det skal selvfølgelig foregå på en måde, hvor vi har nogenlunde styr på, hvem det er, vi lukker ud, og som skal foregive en tryghed. Så vi kommer til at gå positivt ind i det, og vi kommer også til at støtte forslaget. Der er selvfølgelig nogle ting, hvor vi godt kan være uenige med SF, men vi synes, at intentionen er rigtig. For der er simpelt hen et behov for, at vi opdyrker et marked med dygtige vagter, som er uddannet ordentligt, og som, hvis de får en ordentlig schæferhund, som er veltrænet, og som kan sit arbejde, også kan vælge at tage den med sig. For det er ikke bare sådan, som det er med så mange andre ting, at være vagt om natten rundtomkring, og det er vigtigt, at vi gør det her til et erhverv, hvor vi har respekt for den professionalisme, vi kan forvente, og det gør jo selvfølgelig også, at en autorisation sagtens kan være forventeligt.

Vi har dog også lavet et forslag sammen med Det Konservative Folkeparti, LA og DF om noget tilsvarende, og jeg tror, jeg vil vælge at slutte af med det positive, altså at vi grundlæggende støtter intentionen, at vi synes, det er godt, at SF er med på galejen i forhold til det her, og at vi mener, at loven skal revideres. For den tid, der er gået fra 1986 og til nu, omfatter om ikke helt, så dog næsten min levetid, og så er det nok på tide, at vi kigger på en branche, som er derude. Jeg kan faktisk også selv mindes, da vi kunne få lov til at være dørmænd uden at have noget som helst andet, og hvor vi nærmest kunne komme gående inde fra siden, og hvorefter vi også lige pludselig skulle på kurser for at lære det. Det tror jeg var godt for branchen, selv om jeg jo også kan se i avisen, at der er nogle brodne kar i branchen, som vi nok skal have kigget på. Så helt ordentligt er det nok ikke blevet.

I Danmarksdemokraterne kommer vi til at støtte forslaget, og vi ser positivt på intentionerne fra forslagsstillerne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne, og jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Vi behandler her B 192 om en revision af lov om vagtvirksomhed, og den lov bør så absolut revideres. Det er der ingen tvivl om. Den er ikke opdateret, som samfundet har udviklet sig, men lad os kigge nærmere på et par punkter, som dette beslutningsforslag vedrører. For det er jo positivt, at man vil skærpe reglerne for, hvad der omfatter vagtarbejde, så de autoriserede virksomheder og vagter ikke oplever en konkurrenceforvridning fra folk, der udfører vagtarbejde uden at overholde autorisationskravene, og det kan jeg kun støtte og se som en positiv ting. Hvis man har en autorisationsordning, bør den også håndhæves på en sådan måde, at det kun er de autoriserede, der udfører arbejdet.

Vi ser også, at der er en række problemer med det her beslutningsforslag, og en af tingene, som vi ser som problematiske, er jo det her med autorisationsomkostningerne, hvor man foreslår, at de skal hæves rigtig meget alene for at presse folk ud af branchen. Det tror jeg er den forkerte tilgang at have til det. Hvis man endelig skal se på autorisationen som værende noget, der skal bære en værdi i sig selv, så tror jeg ikke, at det er omkostningen i kroner og øre, altså om det koster 5.000 kr., om det koster 2.000 kr. eller lignende, eller om det skal op på 20.000 kr. eller 25.000 kr., som jeg hørte nogen foreslå, der er det afgørende for, om man holder de brodne kar ude, men at det er kravene til autorisationen, der skal gøres til genstand for, hvordan en autorisation skal gives. Det ved jeg jo også fra elbranchen, hvor vi heller ikke har ændret prisen for en autorisation i årtier, men hvor kravene til, hvad man skal kunne for at blive autoriseret og vedligeholde sin autorisation, er blevet skærpet, og det anser jeg som væsentlig mere fornuftigt end bare at sige, at det skal koste nogle flere penge.

Så kan man jo sådan, hvis man skulle være i et lidt drilsk hjørne, sige, at lige nøjagtig folkesocialister burde kunne forstå, at det med at hæve prisen ikke nødvendigvis gør, at man får en bedre branche, men at det jo blot gør, at dem, der ikke har en formue, får sværere ved at træde ind i branchen, og det tror jeg ikke er det, der er intentionen. Men jeg kan nok også godt se, hvor forslaget kommer fra, nemlig fra vagternes fagforening. Så ja, loven skal revideres, men det bør ske på et bedre grundlag end det fremlagte, og Liberal Alliance er derfor mod forslaget, som det er fremsat.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Det gode er, at man ikke behøver at være enig i alt her. Vi skal bare være enige om at nedsætte en arbejdsgruppe. Jeg er sådan set åben over for at tilføje elementer eller fjerne elementer. Det vigtige er egentlig, at vi får gennemset det her. Og så må jeg skuffe med at sige, at det i hvert fald ikke er en folkesocialistisk idé, at gebyrer skal hæves. Det er sådan set et forslag, der kommer fra branchen selv.

Ordføreren.

Jeg nævnte jo også, at jeg godt kunne se, hvor forslaget kom fra. Det kom jo fra fagforeningen. Jeg mener, det er fagforeningen, der er kommet med forslaget i Retsudvalget ved et foretræde. Jeg har set det der. Men i forhold til om det så er selve branchen kan man sige, at den jo sikkert også kan have en interesse i at presse konkurrenter ud i forhold til pris den vej rundt, men nok om det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Tak for ordet. Tak til SF for endnu et beslutningsforslag i dag. Med forslaget her ønsker forslagsstillerne en revision af vagtvirksomhedsloven, og der er jeg enig. Det er først og fremmest et spændende forslag, som på en måde går lidt hånd i hånd med B 187, som vi behandler på fredag. Jeg tænker ikke at gå hele beslutningsforslaget igennem. Det har mine kollegaer før mig allerede gjort ganske fint, men jeg vil dog lige nævne et af forslagets punkter, som jeg synes er ret væsentligt, nemlig hvorvidt der skal stilles krav om efteruddannelse, og om erhvervsuddannelse til sikkerhedsvagt skal være den eneste adgang til at få vagtautorisation. Som forslagsstillerne selv skriver, er der ingen krav om efteruddannelse i dag, og du kan blive vagt efter 6 ugers amu-kursus.

Det er jo på en og samme tid både godt, men egentlig også potentielt problematisk. For hvis vi fremover skal give mere adgang til private sikkerhedsvagter, er det nødvendigt, at der er nogle regler for deres beføjelser, og at de selvfølgelig modtager den rigtige træning og den rigtige uddannelse. Omvendt er det jo også vigtigt ikke at besværliggøre og bureaukratisere noget unødvendigt. I forhold til netop uddannelse er det jo særlig relevant både at inddrage sikkerhedsbranchen, men også at få samlet op på forsøgsordningen med de kommunale tryghedsvagter, så erfaringerne kan danne grundlag for vores lovgivning. Der vil nok gå et års tid, før vi ender der.

Netop på den baggrund mener Moderaterne, at en revision af vagtvirksomhedsloven ikke skal ske på nuværende tidspunkt, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget, som det ligger lige nu, men vi mener, det er et interessant forslag, og at det er rigtig vigtigt at få kigget på bl.a. uddannelsesdelen, som jeg har nævnt her i min tale, men også at få kigget på spørgsmålet om overfaldsalarmer og spørgsmålet om kontrol med vagtvirksomhed i dag, hvilket også har været et emne i Folketingssalen, og egentlig også generelt få kigget på vagters beføjelser i forhold til politiets beføjelser. Det er klart noget, som kan diskuteres, og som der skal kigges ned i, men det er altså først, efter vi har fået erfaringerne fra de kommunale tryghedsvagter, hvis arbejde er sat i gang.

Så Moderaterne støtter som sagt ikke forslaget for nuværende.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne simpelt hen ikke lige lade være med at tage ordet for at stille et spørgsmål, som relaterer sig til noget af det, både Moderaterne har sagt, Venstre har sagt og Socialdemokratiet har sagt, nemlig at man henviser til de kommunale tryghedsvagter. De kommunale tryghedsvagter har jo for så vidt ingenting at gøre med det beslutningsforslag, som ligger her. Det her beslutningsforslag, som vi behandler i dag, handler om at få revideret loven om vagtvirksomhed, så jeg vil egentlig bare lige høre og få bekræftet fra ordføreren, at det intet har at gøre med den forsøgsordning, som lige nu kører, med de kommunale tryghedsvagter.

Ordføreren.

Altså, forsøgsordningen trådte i kraft den 1. maj, og det, der ligesom er vigtigt i forhold til det, er jo, at borgernes tryghed i lokalområderne skal sikres. Det gælder særlig også, hvis man kigger ind i f.eks. de offentlige rum, hvor der særlig er behov for flere ansvarlige voksne, og hvor man bl.a. har tryghedsvagterne. Tryghedsvagterne skal også gennemgå en særlig uddannelse for at kunne komme ud at operere, og der er da klart nogle erfaringer dér, man kan bruge i forbindelse med beslutningsforslaget her. Det, der bare lige er vigtigt at nævne, og det ved vi jo ikke endnu, er, at det er et forsøg. Det vil sige, at kommunerne kan vælge at bruge tryghedsvagter, og at de også kan vælge at lade være. Derfor har det selvfølgelig også noget at sige, i forhold til om vi så har et tilstrækkeligt grundlag til at kunne få nogle erfaringer ud fra den forsøgsordning.

Spørgeren.

Det ender med at blive sådan lidt pjattet, for loven om tryghedsvagter har jo ikke noget med det her beslutningsforslag at gøre, og det siger ordføreren jo i virkeligheden også selv, når han ligesom prøver sådan at padle udenom og ikke rigtig svare. De to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre. Derfor skal mit spørgsmål nr. 2 være: Er det en god idé at modernisere vagtloven? Altså, jeg har ikke hørt nogen herinde i dag sige, at det ikke er en god idé at modernisere vagtloven. Hvorfor i alverden skal vi så vente på en forsøgsordning relateret til en ordning, som slet ikke har noget med det her at gøre, før vi overhovedet kan komme i gang? Det synes jeg stadig væk ordføreren mangler at svare på.

Ordføreren.

Men så kan fru Mai Mercado jo igen igen invitere mig på kaffe, så vi kan vende det her beslutningsforslag. Jeg er enig i, at vi skal revidere lov om vagtvirksomhed. Vi skal bare gøre det grundigt, og vi skal gøre det ordentligt. Jeg mener stadig væk, at det er relevant at afvente den forsøgsordning, der er i forhold til tryghedsvagter, for det handler om, at der er tryghed for borgerne i Danmark, hvordan vagter skal agere, at de skal være veluddannet, og om de kan agere i det offentlige rum. Jeg mener klart, at der er nogle erfaringer, vi kan drage derfra, så det holder jeg fast i.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg havde faktisk tænkt at lade Moderaterne slippe, men når nu fru Mai Mercado ligesom åbner festen og ordføreren så bare cykler rundt deroppe, tænker jeg da, at jeg lige stikke fingeren ind i det der – som gammel dørmand og en, der har trænet hunde, hvor vi kørte rundt med dem til vagter, altså rigtige autoriserede vagtværn.

Vil ordføreren ikke bare lige bekræfte mig i, at den forsøgsordning med de der kommunale tryghedsvagter er baseret på, at man som udgangspunkt skal være ansat som godkendt vagt i kommunen eller ansat i en autoriseret vagtvirksomhed, og at vi så derfor faktisk godt kan sige, at det her med vagtvirksomhed, hvor vi ikke har revideret loven siden 1986, jo ikke behøves at vente til 2026? Men Moderaterne tænkte så, at det ville være en opportun mulighed for at skyde det her til hjørne i stedet for at forholde sig til det, som fru Mai Mercado faktisk siger. Der er ikke nogen herinde, der ikke siger, at loven trænger til revidering. Det er kun regeringen, der synes, at de vil skyde den til hjørne, for de har ikke lyst til at revidere den nu. Er det ikke bare sandheden?

Ordføreren.

Jeg tænker egentlig, jeg vil gentage mig selv, hvis jeg skal svare på de spørgsmål, for jeg mener stadig væk, man skal afvente de erfaringer, der kommer efter en forsøgsordning med tryghedsvagter.

Jeg mener ikke, man kan sige, at det slet ikke har noget at gøre med det her beslutningsforslag, som ordføreren lægger vægt på, når han siger, at jeg cykler derudad. Jeg synes egentlig, jeg cykler i den rigtige retning. Og ja, regeringen er ikke klar til at kigge på lov om vagtvirksomhed på nuværende tidspunkt, men de er åbne over for at gøre det, når erfaringerne foreligger.

For en god ordens skyld skal jeg sige, at vi skal passe på med direkte tiltale. Og så er der en ny bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Jeg ved ikke, om man cykler, eller om man bare ikke rigtig forstår, hvad man snakker om. For vagter har vi siden 1986 ikke ændret loven for. Nu har vi så ansat nogle i kommunerne også, og så mener Moderaterne, at det er nok. For vi har ansat de vagter, som er nøjagtig de samme vagter, som der snakkes om, og så skal vi ikke kigge på det før efter 2026. Det giver jo ingen mening.

Virkeligheden er, at de vagter, kommunerne har, er de samme vagter, som vi synes vi skal revidere loven for. Så vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, hvad det er, Moderaterne mener ændrer sig, fordi en privat uddannet vagt fra et autoriseret privat firma pludselig bliver ansat via en lov herinde i kommunen? Så ophører al lyst til at revidere en lov fra 1986.

Ordføreren.

Nu synes jeg, at spørgeren cykler lidt rundt i det samme, og jeg har svaret på spørgsmålet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om det her beslutningsforslag fra SF, som egentlig blot har til formål at nedsætte et udvalg, etablere en arbejdsgruppe. Det burde jo være helt simpelt, og jeg synes, der er noget galt med den demokratiske form, vi har her i Folketinget, når man ikke engang som regering vil være villig til at nedsætte en arbejdsgruppe, selv om alle egentlig synes, det en god idé at få kigget på at modernisere den vagtvirksomhedslov, som er fra 1986, og som jeg tror de fleste mener ikke er tidssvarende længere.

For meget har ændret sig i det danske samfund, siden vagtvirksomhedsloven blev vedtaget, og beslutningsforslaget nævner en række forhold, som vedrører både vagters udførelse af vagtopgaver og også det omkringliggende samfunds anvendelse af vagter. Det er et beslutningsforslag, der kommer vidt omkring, det må man give SF, og grundlæggende tror jeg også, man må sige, at SF nok har et større ønske om at regulere mere og også gå længere end Det Konservative Folkeparti. Men der er også dele af det her beslutningsforslag, som vi gerne vil være med til at se på.

Eksempelvis anerkender vi, at de vagter, som varetager vagtopgaver, også bør være uddannet dertil. Det er ikke holdbart, når markeder og festivaler hyrer egne vagtkorps, giver dem en uniform på og lader, som om de er reelle vagter, til trods for de har nul erfaring og nul træning, og at vagterne så dermed heller ikke har det tilstrækkelige niveau, som man bør kunne forvente, når man ser en vagt patruljere. For uniformen indgyder respekt, og det skal den også, og så skal kvaliteterne jo selvfølgelig også følge derefter. Og de brodne kar, som er i den branche, skal selvfølgelig væk.

Vi har også senere i den her samling et selvstændigt beslutningsforslag med resten af blå blok om at gøre det muligt for boligforeninger og grundejerforeninger at kunne hyre vagter. Det kan man heller ikke i dag, og det bør jo også medtages i et kommende udvalg. For det er ulogisk, at man kan hyre en vagt til sin private matrikel, som kan være øjne og ører; man kan møde vagter i storcentre, men man kan ikke hyre en julevagt til lige at gå en runde i et villakvarter og være de ekstra øjne og ører, når folk er væk ved juletid eller andre højtider.

Så summa summarum bakker vi op om nedsættelse af den her arbejdsgruppe. Det burde hele Folketinget egentlig gøre, også selv om vi altså ikke går så langt i det her forslag, som SF gør. Men der er behov for at få moderniseret vagtvirksomhedsloven fra 1986.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi støtter forslaget, fordi det lyder fornuftigt. Jeg vil så bare også samtidig være ærlig at sige, at jeg også godt ved, at de har virkelig meget at se til i Justitsministeriet. På en eller en måde kan man jo også godt fornemme, og det er virkelig ikke en kritik, at nogle gange, når man ikke får flertal for eller regeringen til at støtte sådan et forslag, som faktisk er fornuftigt, og jeg synes også flere steder, vi hører, at det giver god mening, så er det jo, fordi der på en eller anden måde er nok på spisesedlen i forvejen. Måske skulle man som parti, også Radikale Venstre, nogle gange tænke over, om man bare skal sige ja til alle gode idéer, eller om man skulle prøve at tage lidt hensyn til regeringen. Man har kun de embedsmænd, man har, og vi sætter jer til alt muligt.

Jeg har indstillet til min gruppe og fået opbakning til, at vi støtter det, fordi jeg synes, det lyder fornuftigt. Jeg vil bare gerne medgive, og det er ikke nogen kritik af SF, men bare i forhold til regeringen, at jeg også godt ved, at der er et eller andet hensyn fra regeringens side, der handler om, hvor meget man kan overkomme på en gang, og jo flere partier vi også bliver i det her Ting, jo flere gode idéer har vi til, hvad regeringen skal bruge sit embedsværk til. Så hvis/når det falder i dag, er det ikke noget, som vi vil gå ud at være voldsomt rasende over, men omvendt vil jeg også gerne rose SF for at tage debatten herind i Folketingssalen. Jeg vidste ikke, at lovgivningen var så gammel.

Nu diskuterer vi jo jævnligt, hvad sikkerhedsbranchen skal: Hvordan skal den i virkeligheden kunne ikke aflaste politiet og ordensmagten, men på en måde supplere? Derfor er det jo et område, som fylder mere og mere, som er vigtigt, og som derfor også fortjener en tidssvarende lovgivning. Derfor, ja, meget radikalt i dag vil jeg gerne rose SF for at fremsætte forslaget og sige, at vi støtter det, men også sige, at jeg sådan set har forståelse for, at regeringen lige nu har andre ting, de i hvert fald gerne vil beskæftige sig med, før det her kommer. Men vi kommer også til at støtte det næste gang, SF forhåbentlig tager det med i salen, og så kan det være, at der på det tidspunkt er lidt mere tid i Justitsministeriet til at give sig i kast med det her vigtige område.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan støtte beslutningsforslaget fra SF. Det er, når man tager de forskellige forslag bort, jo alene en tilkendegivelse af, om man vil støtte en eller anden form for udvalg, der vil arbejde med det her spørgsmål.

Kan vi så støtte det? Ja, det kan vi rigtig godt støtte, for det betyder forhåbentlig også, at vi på et eller andet tidspunkt, hvis man havde vedtaget et forslag som det her, ville få en større og mere tilbundsgående diskussion om: Hvor meget skal politiet og politiets opgave fylde, og hvor meget kan vi overlade til private vagter, vagtværn osv.?

Det er nok egentlig en diskussion, som burde fylde mere, end den gør. Det gør den jo også i vores nabolande, hvor privat vagtvirksomhed får en større rolle. Jeg ville i virkeligheden hælde til, at vi i stedet for over de kommende år fik et langt stærkere politi, men det kan godt være, at de to ting skal supplere hinanden anderledes i fremtiden.

Der ville det, tror jeg, give god mening, at man nedsatte et udvalg til at kigge på, hvad man kunne forestille sig at private vagtværn kan hjælpe til med, og hvad det er, vi kan blive enige om er en offentlig opgave, er en ren politiopgave, hvor vi ikke skal have vagter ind over. Og altså, som sagt er der, som jeg forstår det, hvis vi bare tager sådan noget som Sverige, enorm forskel mellem, hvad man der må på det her område, og hvad man så må i Danmark.

Så bundlinjen er: Vi støtter forslaget, og tak til SF for at fremsætte det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Det sluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg skal starte med at sige, at jeg også taler på vegne af Enhedslisten, som støtter det her forslag. Dermed har der jo været mange sådan positive tilkendegivelser i forhold til forslaget i Folketingssalen, og det er sådan set positivt nok. Jeg forstår egentlig godt Radikales tanker om, at de har meget på paletten i Justitsministeriet. Det er jo fuldstændig rigtigt. Det hele er i konkurrence med hinanden. Men vi må også bare sige: Hvornår er det, vi skal tale om den her lovgivning? Jeg ved, det har været et stort ønske fra branchen i mange år at få en revision af den her lovgivning, og der bliver jo aldrig plads til at tale om det her. Der er altid lige en bandepakke eller en strafskærpelse eller et stort domstolsforlig eller et eller andet andet, så jeg ved næsten ikke, hvornår det gode tidspunkt til at få kigget nærmere på det er.

Men jeg i hvert fald overbevist om, at der er brug for en revision, og det var jo også sådan, at vi faktisk blev lovet en af den tidligere justitsminister Nick Hækkerup, som på baggrund af en artikelserie om vold mod vagter mente, at det skulle vi have kortlagt omfanget af. Han lovede egentlig også at gå i dialog med branchen om, hvad vi kan gøre. Det skete bare aldrig, og der er stadig væk behov for at kigge på lovgivningen, for med de få undtagelser, som ministeren nævnte her i dag, er lovgivning stort set ikke revideret, siden den kom i drift for 37 år siden. Det er jo derfor, vi foreslår, at en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan vi så kan opdatere det her. Man behøver jo ikke at være enig i alle elementer, og for min skyld må man også gerne skyde andre elementer ind. Det vigtige er egentlig bare, at vi får kigget på det her med friske øjne.

Jeg tror, det går for vidt at nævne alle problemerne fra beslutningsforslaget, men jeg er meget inspireret af Sverige, som har gjort det obligatorisk at lave en risikovurdering. Det er jo ikke det samme, som at man har en forpligtelse til at beskytte sine medarbejdere mod vold, men at man får sat det rigtige antal vagter på, som passer til lejligheden. Sådan en beskyttelse har vi ikke på samme måde i Danmark. Det kan godt ende med at blive et konkurrenceparameter. Det firma, som kan byde billigst på en opgave, kan så undlade at sætte nok folk på. Der er i hvert fald en risiko for, at det skaber forkerte incitamenter.

Så vil jeg sige, at det faktisk også er lidt vigtigt at stramme op på tilsynet med de her virksomheder. Det sker ikke af egen drift i politiet. Det ligger der jo et folketingssvar på. Jeg synes, det er ret vildt, at man kan have 19 brud på loven og så alligevel ikke få frataget sin autorisation. Det må altså være surt at være det firma, som har udgifter for at overholde lovgivningen, men som taber opgaven til nogle, som ikke gør og måske kan gøre det billigere. Jeg synes også, det er ret vildt, at ikke engang offentlige myndigheder kan finde ud af det her. Når Bygningsstyrelsen ender med at indgå en aftale med en virksomhed på et ulovligt grundlag, fordi den her virksomhed faktisk ikke er i besiddelse af den lovpligtige autorisation, til trods for at de mange gange inden aftalen blev gjort opmærksom på det af sikkerhedsbranchen. At udbuddet så heller ikke kommer til at gå om, synes jeg faktisk ikke er særlig kønt at se på. Det fortæller mig, at der ikke er særlig stor respekt omkring den her lovgivning, og at der er brug for noget mere tilsyn.

Så synes jeg jo også, at det er problem, hvis man forventer, at en vagt er uddannet, og vedkommende så reelt ikke er det. For hvis ordningen skal kunne have en værdi, må vi også opretholde tilliden til, at det er sådan, det skal være, ved at have fokus på, at man ikke bare kan kalde vagter for et eller andet andet – eventvagter, natteværter, og hvad de eller kan hedde – så man ligesom omgår lovgivningen. Det går jo ikke.

Så har samfundet jo også udviklet sig. Det er meget mere almindeligt med parkeringsvagter og kommunale tryghedsvagter, og mange virksomheder har ikke kun vagtvirksomhed i dag, man sætter faktisk også sikringsudstyr op. Og det er jo ikke sådan, at man skal have en autorisation til det, på trods af at man kommer i kontakt med koder og kameraer og den slags i folks hjem. Så jeg synes, at det giver mening, at vi kigger på, at vi har det regelsæt, der skal til.

Så kan vi være uenige om, om beløbet på de 5.000 kr. for at få en autorisation skal op eller ned, men det udgør i hvert fald nok næppe et bolværk mod at sikre sig, at useriøse firmaer holder sig væk. Det gav med andre ord rigtig god mening at lave en arbejdsgruppe. Det bliver så ikke nu, må vi forstå på regeringen, men hvem ved – som den radikale ordfører sagde – på et eller andet tidspunkt kommer forslaget nok igen, og så kan det være, vi mere parate til det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.