Tak for ordet. Jeg skal starte med at sige, at jeg også taler på vegne af Enhedslisten, som støtter det her forslag. Dermed har der jo været mange sådan positive tilkendegivelser i forhold til forslaget i Folketingssalen, og det er sådan set positivt nok. Jeg forstår egentlig godt Radikales tanker om, at de har meget på paletten i Justitsministeriet. Det er jo fuldstændig rigtigt. Det hele er i konkurrence med hinanden. Men vi må også bare sige: Hvornår er det, vi skal tale om den her lovgivning? Jeg ved, det har været et stort ønske fra branchen i mange år at få en revision af den her lovgivning, og der bliver jo aldrig plads til at tale om det her. Der er altid lige en bandepakke eller en strafskærpelse eller et stort domstolsforlig eller et eller andet andet, så jeg ved næsten ikke, hvornår det gode tidspunkt til at få kigget nærmere på det er.
Men jeg i hvert fald overbevist om, at der er brug for en revision, og det var jo også sådan, at vi faktisk blev lovet en af den tidligere justitsminister Nick Hækkerup, som på baggrund af en artikelserie om vold mod vagter mente, at det skulle vi have kortlagt omfanget af. Han lovede egentlig også at gå i dialog med branchen om, hvad vi kan gøre. Det skete bare aldrig, og der er stadig væk behov for at kigge på lovgivningen, for med de få undtagelser, som ministeren nævnte her i dag, er lovgivning stort set ikke revideret, siden den kom i drift for 37 år siden. Det er jo derfor, vi foreslår, at en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan vi så kan opdatere det her. Man behøver jo ikke at være enig i alle elementer, og for min skyld må man også gerne skyde andre elementer ind. Det vigtige er egentlig bare, at vi får kigget på det her med friske øjne.
Jeg tror, det går for vidt at nævne alle problemerne fra beslutningsforslaget, men jeg er meget inspireret af Sverige, som har gjort det obligatorisk at lave en risikovurdering. Det er jo ikke det samme, som at man har en forpligtelse til at beskytte sine medarbejdere mod vold, men at man får sat det rigtige antal vagter på, som passer til lejligheden. Sådan en beskyttelse har vi ikke på samme måde i Danmark. Det kan godt ende med at blive et konkurrenceparameter. Det firma, som kan byde billigst på en opgave, kan så undlade at sætte nok folk på. Der er i hvert fald en risiko for, at det skaber forkerte incitamenter.
Så vil jeg sige, at det faktisk også er lidt vigtigt at stramme op på tilsynet med de her virksomheder. Det sker ikke af egen drift i politiet. Det ligger der jo et folketingssvar på. Jeg synes, det er ret vildt, at man kan have 19 brud på loven og så alligevel ikke få frataget sin autorisation. Det må altså være surt at være det firma, som har udgifter for at overholde lovgivningen, men som taber opgaven til nogle, som ikke gør og måske kan gøre det billigere. Jeg synes også, det er ret vildt, at ikke engang offentlige myndigheder kan finde ud af det her. Når Bygningsstyrelsen ender med at indgå en aftale med en virksomhed på et ulovligt grundlag, fordi den her virksomhed faktisk ikke er i besiddelse af den lovpligtige autorisation, til trods for at de mange gange inden aftalen blev gjort opmærksom på det af sikkerhedsbranchen. At udbuddet så heller ikke kommer til at gå om, synes jeg faktisk ikke er særlig kønt at se på. Det fortæller mig, at der ikke er særlig stor respekt omkring den her lovgivning, og at der er brug for noget mere tilsyn.
Så synes jeg jo også, at det er problem, hvis man forventer, at en vagt er uddannet, og vedkommende så reelt ikke er det. For hvis ordningen skal kunne have en værdi, må vi også opretholde tilliden til, at det er sådan, det skal være, ved at have fokus på, at man ikke bare kan kalde vagter for et eller andet andet – eventvagter, natteværter, og hvad de eller kan hedde – så man ligesom omgår lovgivningen. Det går jo ikke.
Så har samfundet jo også udviklet sig. Det er meget mere almindeligt med parkeringsvagter og kommunale tryghedsvagter, og mange virksomheder har ikke kun vagtvirksomhed i dag, man sætter faktisk også sikringsudstyr op. Og det er jo ikke sådan, at man skal have en autorisation til det, på trods af at man kommer i kontakt med koder og kameraer og den slags i folks hjem. Så jeg synes, at det giver mening, at vi kigger på, at vi har det regelsæt, der skal til.
Så kan vi være uenige om, om beløbet på de 5.000 kr. for at få en autorisation skal op eller ned, men det udgør i hvert fald nok næppe et bolværk mod at sikre sig, at useriøse firmaer holder sig væk. Det gav med andre ord rigtig god mening at lave en arbejdsgruppe. Det bliver så ikke nu, må vi forstå på regeringen, men hvem ved – som den radikale ordfører sagde – på et eller andet tidspunkt kommer forslaget nok igen, og så kan det være, vi mere parate til det. Tak for ordet.