Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 187:

Forslag til folketingsbeslutning om at give bolig- og grundejerforeninger og lign. adgang til at hyre indbrudsvagter.

Af Mai Mercado (KF), Steffen Larsen (LA), Betina Kastbjerg (DD) og Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne for at give en begrundelse af forslaget, og også denne gang er det fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Når vi har valgt at fremsætte det her beslutningsforslag med hele den blå blok, er det, fordi der er et hul i loven om vagtvirksomhed, som jo stammer tilbage fra 1986. I dag er det muligt at hyre vagter til markeder og festivaler, og man kan møde dem i storcentre. Man kan også hyre en vagt til ens egen private matrikel, hvor der så kan stå en og holde vagt. Ved naboen kan der så stå en anden vagt og holde vagt, og ved genboen kan der stå en tredje vagt og holde vagt. Men det er ikke sådan, at en grundejerforening eller en boligforening må hyre den samme vagt, som så kan gå en tur op og ned ad gaden i et villakvarter eksempelvis og sikre, at der ikke bliver begået indbrud. Det kunne eksempelvis være ved juletid. Det kunne også være i sommerferien.

Så derfor er formålet med det her forslag at få ændret loven om vagtvirksomhed, således at man altså i et boligområde, i en boligforening, i en grundejerforening eller i et villakvarter, som kunne være præget af rigtig mange indbrud, kan gå sammen om at hyre en indbrudsvagt.

Vi glæder os til behandlingen og håber selvfølgelig, at regeringen kommer op og tager det her positivt ned. Jeg tænker især, at Venstre og Moderaterne må have en positiv indstilling til det her forslag. Det kan man i hvert fald håbe på. Så vi glæder os til debatten og til den videre drøftelse.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Forhandlingen er nu åben, og den første, jeg byder velkommen til, er justitsministeren.

Tak for det, og tak også til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget for at sætte fokus på et emne, som jeg er meget optaget af, nemlig borgernes tryghed. For det skal være trygt at bo i Danmark, og alle skal føle sig trygge i deres eget hjem. Regeringen ser derfor med stor alvor på indbrud, for det er ikke bare grænseoverskridende og ubehageligt at opleve indbrud i sit hjem, indbrudstyvenes samvittighedsløse handlinger skaber også utryghed blandt ofrene, naboerne og i hele lokalområdet. Selv om antallet af indbrud er faldet markant over de seneste år, påvirker det stadig væk alt for mange danskere.

Det var også baggrunden for, at regeringen den 1. februar 2024 præsenterede udspillet »Sammen om en tryggere hverdag«, der bl.a. skal sætte hårdere ind over for indbrudstyveri. Udspillet indeholder flere forskellige initiativer rettet mod bl.a. indbrudskriminalitet. Med udspillet er det f.eks. besluttet at udvikle et digitalt register over stjålne genstande. Registeret skal være offentligt tilgængeligt og indeholde oplysninger om genstande, der er meldt stjålet ved f.eks. indbrud. Det vil gøre det nemmere for forbrugerne at tjekke, om en vare er meldt stjålet, inden man trykker på købknappen. På den måde kan vi i samarbejde med borgerne få sat ind over for hæleriet af indbrudstyvenes stjålne varer. Der vil også blive iværksat et pilotprojekt i Nordsjællands Politi, hvor politiet i en forsøgsperiode advarer om indbrud i nabohjælp-appen. Det vil kunne medvirke til, at nabohjælpere i området hurtigere vil blive alarmeret og aktiveret, og en hurtig aktivering af nabolaget, hvor naboer advares om indbrudsrisikoen og får mulighed for at sætte ind med indbrudsforebyggende tiltag og øget årvågenhed, kan være afgørende for at forhindre yderligere indbrud.

Jeg vil også gerne fremhæve forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter, der trådte i kraft den 1. maj i år. Forsøgsordningen giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter til at sikre en øget tryghed i det offentlige rum. Tryghedsvagterne skal hjælpe politiet med at opretholde ro og orden i områder, hvor der er et særligt behov for øget opmærksomhed. De vil f.eks. kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter udgør et nybrud, da ordningen vil indebære, at kommunerne som noget nyt vil kunne anvende vagter på stedet, hvortil der er almindelig adgang som f.eks. offentlige veje. Jeg kan i den forbindelse forstå, at både Københavns og Aarhus Kommuner har afsat midler til, at de kan anvende kommunale tryghedsvagter, der fremover vil kunne bidrage til politiets arbejde med at skabe tryghed i det offentlige rum.

Med beslutningsforslaget lægges der op til at ændre vagtvirksomhedsloven således, at boliger og grundejerforeninger skal kunne gå sammen om at hyre en indbrudsvagt, og indbrudsvagten skal kunne udøve vagtvirksomhed i hele boligområdet, herunder på offentlige veje. Det indebærer, at magten ikke kun skal patruljere på de private ejendomme i et boligområde, men også på offentligt tilgængelige arealer i forlængelse af et boligområdet. Det kan f.eks. være offentlige veje og parkeringsarealer. Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at indbrudsvagter på offentlige veje vil kunne have en forebyggende effekt på indbrud i et område. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at der efter de gældende regler ikke er noget til hinder for, at flere boligejere går sammen om at hyre en indbrudsvagt, så længe den pågældende vagt ikke patruljerer på offentligt tilgængelige steder.

Jeg har stor sympati for tankerne bag beslutningsforslaget, for der skal ikke være tvivl om, at regeringen er klar til at gå langt for at sikre borgernes tryghed. Når det er sagt, er der en god grund til at træde varsomt på det her område. Det skyldes, at opretholdelse af ro og orden i det offentlige rum som udgangspunkt er en politimæssig opgave. Det handler grundlæggende om, at det er politiet, der skal sikre borgernes tryghed på offentligt tilgængelige steder. Med forsøgsordningen er der taget et første skridt i retning af at give adgang til, at vagter kan supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden på offentlige områder. Jeg mener, at vi bør afvente, at man har gjort sig relevante erfaringer med kommunale tryghedsvagter, før vi tager stilling til en eventuel udvidelse. Justitsministeriet vil 1 år inde i forsøgsperioden og igen ved forsøgsordningens afslutning foretage en erfaringsindsamling, og her vil det være relevant at høre fra de kommuner, der har gjort brug af tryghedsvagter, de vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser, relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet. På den måde får vi skabt det bedste grundlag for at vurdere, om ordningen fungerer efter hensigten, og om det eventuelt giver mening at se på en udvidelse af ordningen. Så på den baggrund kan regeringen ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang bare sige tak til forslagsstillerne for at tage initiativ til en drøftelse af, hvordan vi bedst kan sikre borgernes tryghed i lokalområderne, for det er en diskussion, som både er relevant og vigtig. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det svar er jeg ikke ovenud begejstret for, men jeg er egentlig rimelig tilfreds, al den stund regeringen jo i hvert fald ikke afviser det, fordi de er imod det. Altså, jeg hører mere, at ministeren siger, at man afviser det, fordi man ikke vil lade oppositionen få vedtaget et beslutningsforslag. Og det plejer jo gerne at være sådan, men det har dog større værdi, end hvis man nu bare generelt var helt imod forslaget om at kunne hyre de her vagter.

Ministeren bliver ved med at nævne de kommunale tryghedsvagter, så jeg vil gerne spørge ministeren, om han ikke vil skære det helt ud i pap: Er det her er to helt forskellige ordninger, vi taler om, altså at kommunale tryghedsvagter har ét anvendelsesområde og ét fokus område og de her julevagter og indbrudsvagter har et helt andet fokus og anvendelsesområde?

Justitsministeren.

Det sidste kan jeg sådan set bekræfte. Så vil jeg også glæde mig over at kunne kvittere for, at fru Mai Mercado har fået den positive indstilling med i Folketingssalen i dag. For det er korrekt, at regeringen ikke afviser det her beslutningsforslag, fordi vi nødvendigvis er imod selve forslaget. Det er så til gengæld ikke korrekt, at vi afviser det, fordi vi ikke bryder os om, at oppositionen skulle få vedtaget et beslutningsforslag, men det gør vi, fordi vi gerne vil henholde os til det, der er aftalen med Folketingets partier, nemlig at vi skal evaluere, hvordan det går med den nye ordning med udvidelsen af vagtvirksomhedsloven, som de kommunale tryghedsvagter jo er en del af, både 1 år inde i forsøgsperioden og ved forsøgsperiodens afslutning. Og det var med samme begrundelse, jeg så sent som i forgårs, tror jeg det var, eller også var det dagen før i forgårs, også afviste et andet beslutningsforslag fra SF om en generel revision af vagtvirksomhedsloven.

Fru Mai Mercado.

Nu havde vi et beslutningsforslag i sidste uge fra SF, som også vedrørte vagtområdet, og der blev man også ved med at ville udskyde det, altså til efter den forsøgsordning på de 3 år, og så kommer det lidt ude i fremtiden, og så behøver man ikke at forholde sig til det nu og her. Men der kommer jo også en forhandling om en ny politiaftale, og det var jo her, at tryghedsvagterne kom ind i en eller anden passus sidst, og der tænker jeg da, at det kan være relevant at få med, fordi det jo lige præcis vil kunne aflaste politiet – altså at ved færre indbrud skal politiet bruge deres ressourcer på andre ting. Er ministeren ikke enig i det?

Justitsministeren.

Det kan være, at man kan regne sig frem til den effekt. Jeg tror, at politiet og også politiets ansatte i Politiforbundet traditionelt har været overordentlig skeptiske over for at give meget vide beføjelser til private vagtfirmaer inden for det, der normalvis er politimæssige opgaver. Nu har vi taget et meget stort skridt med ordningen om kommunale tryghedsvagter, og jeg synes, det er fornuftigt, at vi ser, som vi i øvrigt også har aftalt i fællesskab, hvordan den ordning rent faktisk ender med at gå, for det er en betydelig udvidelse af privat vagtvirksomhed i Danmark.

Hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg er jo en person, som er vild med det private initiativ. Det er vist ikke nogen hemmelighed. Jeg bemærker jo, at lige nu er det fuldstændig lovligt for to boligejere i et kvarter, hvis de har en schæferhund, at gå rundt ude i det kvarter med den, og hvis de så pågriber en indbrudstyv og kontakter politiet, er det også ganske fortrinligt og ganske fantastisk, at de gør det. Jeg er nærmest overbevist om, at justitsministeren også synes godt om det, når borgere selv griber ind over for uretfærdighed eller dårligdom og forsøger at stoppe det og beder om politiets hjælp til det.

Så den vej rundt tror jeg egentlig, at det er det, som det her forslag egentlig går ud på, nemlig at sige, at så kan man betale nogen for at gå rundt ude i sit kvarter og foretage den her patruljering, i stedet for at man selv nødvendigvis skal gøre det hele tiden. For det er også, når man ikke er hjemme, f.eks. i julen eller i sommerferien, at man ønsker sig, at der kunne være en vagt. Så hvad er egentlig forskellen her? Er det alene det, at der bliver udvekslet penge for den ydelse, der er ministerens problem?

Justitsministeren.

Jeg har ikke noget imod, at private virksomheder bliver betalt for at levere alle mulige slags ydelser, men jeg tror, det er ret vigtigt, at vi i udgangspunktet værner om et grundlæggende princip om, at vi har ét politi i Danmark, og at det politi har til opgave at sikre tryghed, fred og ro på enhver offentlig vej overalt. Så kan det godt være, at man kan lave forskellige undtagelser, og at man kan gøre forsøg med at udvide ordningen. Der er jo allerede i dag også mulighed for, at f.eks. DSB kan hyre private vagter. Men jeg tror bare, at man skal træde varsomt, og i og med den varsomhed synes jeg egentlig, at der ligger noget fornuftigt i at afvente og se, hvordan ordningen med de kommunale tryghedsvagter går, før vi yderligere begynder at udvide vagtvirksomhed betydeligt.

Hr. Steffen Larsen.

Men en privat vagt har jo ikke flere beføjelser end den her private borger, der går rundt i sit eget kvarter. En vagt har jo ikke de samme magtbeføjelser, som politiet har. En vagt har ikke lov til at bruge sirene og horn, når vedkommende kører rundt i sin bil. En vagt har ikke den samme ret til at bruge kniv eller tåregas eller noget som helst andet. Der er vel stadig en væsentlig forskel på den funktion, politiet har, og den funktion, som vagten har. Ministeren må da også anerkende, at vagten som tryghedsskabende element kan fungere fint, men jo stadig har brug for politiet til at komme og foretage en reel anholdelse eller lignende.

Justitsministeren.

Det er fuldstændig korrekt, og lige præcis de pointer husker jeg også var en del af kritikpunkterne for i hvert fald nogle partier i Folketinget, da vi behandlede lovforslaget om de kommunale tryghedsvagter. Jeg tror, det er ret vigtigt, at man bevarer den balance, men som jeg husker drøftelserne her i Folketingssalen, var der partier, der ønskede, at de vagter, der skulle være med til at sikre tryghed lokalt på offentligt tilgængelige steder, skulle have yderligere beføjelser. Det er derfor, jeg synes, det er vigtigt, at vi høster de erfaringer i løbet af den her 3-årige forsøgsperiode, før vi udvider vagtvirksomheden betragteligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til justitsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg kan starte med at erklære mig enig med forslagsstillerne i, at vi ikke skal acceptere, at der stadig er høje tal for indbrudstyveri i Danmark. Men jeg kan følge op med at sige, at vi i Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, og det begrunder jeg selvfølgelig lidt her.

Vi er et trygt og velstående land, hvor vi passer på og har tillid til hinanden. Der er desværre nogle, der ikke kan finde ud af, hvad der er dit og mit. Og det er rigtig ubehageligt at komme hjem og finde ud af, at nogle har været ens hjem igennem, mens man var væk, og har stjålet ens ting. Den type kriminalitet, som rammer vores hverdag og vores hjem og skaber utryghed, skal ikke bagatelliseres, for al kriminalitet har betydning.

Derfor er der også på det seneste sat en række initiativer i gang for at sætte ind over for indbrud. Regeringen er kommet med et udspil med en række tiltag, som skal sikre en tryggere hverdag. Og der er sat gang i en forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter. Med den ordning kan en kommune nu beslutte at hyre tryghedsvagter, som kan supplere politiets arbejde med at sikre vores alle sammens tryghed inden for nogle bestemte rammer, som vi har sat her i Folketinget.

Nu er vi så fremme ved, hvorfor vi ikke kan støtte dette konkrete forslag. Ansvaret for at sikre trygheden og sikkerheden i vores hverdag har vi givet til vores dygtige politi. De skal sørge for, at folk overholder vores lovgivning, og vi har givet dem magtbeføjelserne til det. Det skal være den absolutte hovedregel. Vi har forsøgsordningen med tryghedsvagterne, som skal ud at virke, så vi synes ikke, at det er det rette tidspunkt at udvide det eksisterende eller sætte gang i endnu en ordning, hvor vi giver nye beføjelser til andre.

Men vi vil i Socialdemokratiet altid gerne drøfte, hvordan vi sikrer danskernes tryghed, også på den helt nære klinge i hverdagen. Så jeg vil gerne takke forslagsstillerne for at bringe det på banen og sige tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil blot spørge Socialdemokratiets ordfører til det, justitsministeren sagde, nemlig at politiet ikke er så vilde med det her forslag. Og det er jo rigtigt, fordi de jo mener, at det er en politiopgave at tage ud og ligesom sikre sig, at der ikke bliver begået indbrud. Men helt ærligt: Virkeligheden er jo også, at politiet i dag ikke bruger de ressourcer, som skal til for særlig i nogle villakvarterer at undgå, at der bliver begået indbrud.

Så derfor vil det jo være en hjælp til politiet, hvis det er, at man i nogle områder kan sikre sig med indbrudsvagter, således at der bliver begået mindre kriminalitet. Vi kan se, at nabohjælp virker. Vi kan se, at alarmsystemer virker. Og der er ingen tvivl om, at hvis man har et ekstra sæt øjne og ører, vil det også virke.

Så jeg håber egentlig bare, at Socialdemokratiet ikke hænger sin hat på det, som politiet siger, for der er for os ingen tvivl om, at det vil bidrage til mindre kriminalitet, hvis det er, at man får julevagter eller indbrudsvagter.

Ordføreren.

Det er sjældent, at jeg som socialdemokrat hænger min hat på noget. Jeg vil dog gerne have lov at sige, at jeg mener, at vi skal starte med det første, ordføreren sagde, og det er, at vi måske skal sætte os ned og snakke om, hvorfor politiet ikke har ressourcer til det. Hvorfor har politiet ikke ressourcer til at dække op, hvor der er mulighed for indbrud, eller til at respondere hurtigt på en anmeldelse af et indbrud? Det er jo også, fordi der igennem en årrække har været en tendens til, at vi skulle effektivisere, modernisere, eller hvad det hed, altså hvor vi i hvert fald har skåret en hel del ned og omlagt ret meget af politiet til at skulle være måltal, ud fra hvad vi som politikere og ledelse synes der var vigtigt at prioritere.

Så måske skal vi sætte os ned sammen og os se på, hvad det er, vi prioriterer, som giver tryghed ude i hverdagen – ud fra at politiet også kan besidde noget viden og have nogle indsatser, som vi normalt ikke kender til som almene borgere eller vagtfirmaer.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak til forslagsstillerne for at fremsætte et ganske relevant forslag. I Venstre er vi i den grad optaget af tryghed. Den seneste tryghedsundersøgelse viser jo imidlertid, at der specielt i boligforeninger er mere utryghed, og det skal vi nødvendigvis adressere. I den forbindelse bemærkes det, at der i dag intet er til hinder for, som også andre har nævnt, at boligforeninger og for så vidt også grundejerforeninger kan hyre vagter til at patruljere på eget område, hvorimod det på offentlige områder er politiet, der som udgangspunkt patruljerer, med undtagelse af de kommende kommunale tryghedsvagter og vagter på stationer som korrekt nævnt i forslaget. Men kan private vagtværn så ikke overtage også de offentlige områder, herunder de tilstødende områder, og måske på længere sigt også andre områder? Jeg ved godt, at vi nu indfører kommunale tryghedsvagter og har givet adgang til vagter på stationer, men herudover må vi sige, at på offentlige områder, som det er nu, er det politiets opgave. Kan politiet så ikke klare opgaven, må vi se på politiets forhold.

Tryghedsundersøgelsen, altså den, der lige er offentliggjort af Justitsministeriet, viser, som jeg sagde indledningsvis, at utrygheden er markant større i de større boligforeninger. Derfor vil Venstre gå til de kommende politiforhandlinger om politiets prioriteter i de kommende 4 år med et ønske om øget patruljering i områder med stor utryghed og mange indbrud, herunder visse boligområder og grundejerforeningsområder. Om den øgede patruljering skal forankres i et lokalt etableret politikontor, må være op til en politifaglig vurdering.

Derfor kommer forslaget til at få en mild afvisning fra Venstre. Vi må se på situationen under de kommende politiforhandlinger, og vi må se på eventuelle ændringer, når de kommunale tryghedsvagter er kommet i gang. Kan vi ikke skaffe fornøden tryghed i udsatte områder, må vi vende os til andre muligheder, og her kunne forslaget om udvidelse af lov om vagtvirksomhed være en mulighed. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Mange tak for den positive tale. Jeg tænker også, at det her er noget, som sådan holdningsmæssigt, altså i den politiske dna, ligger godt inden for skiven. Derfor kunne jeg jo bare have et håb om, at når vi på et tidspunkt skal forhandle politiaftale, kunne Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti have det her forslag med ind, således at det altså ikke skal vente 3 år, som ministeren siger, men at man tidligere kan få lavet en ordning, hvor man giver boligforeninger og grundejerforeninger mulighed for at kunne hyre indbrudsvagter.

Ordføreren.

Jeg synes, man skal vente og se, hvad der sker under politiforhandlingerne. Altså, vi har ikke noget religiøst omkring det, for vi synes, det er vigtigt, og vi synes også, det er vigtigt, at vi siger til politiet, at der altså skal patruljeres mere der, hvor der er utryghed. Og som jeg sagde her til sidst, og jeg må hellere læse det op igen, for så er jeg sikker på, at jeg har sagt præcis det samme:

»Kan vi ikke skaffe fornøden tryghed i udsatte områder, må vi vende os til andre muligheder, og her kunne forslaget om udvidelse af lov om vagtvirksomhed være en mulighed.«

Så det er det, vi mener.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til De Konservative for at invitere os med til at være medforslagsstillere på det her forslag. Som nævnt i forslaget er indbrudstallet i Danmark stadig væk ret højt, når vi sammenligner os med Norge og Tyskland. Antallet af indbrud, hvor der rejses sigtelse, er meget lavt. Kun i under 10 pct. af alle indbrud bliver der rejst sigtelser.

I dag kan et vagtfirma ikke udøve vagtvirksomhed i det offentlige rum. Derfor foreslår vi med det her, at vi ændrer i loven, så det fremadrettet kan være muligt for en bolig- eller en grundejerforening at ansætte indbrudsvagter. Det kunne være f.eks. hen over julen, som også hr. Steffen Larsen nævnte, eller hen over en sommerferie, hvor der er rigtig mange, der er bortrejst. Det kunne afskrække eventuelle indbrudstyve, at der med jævne mellemrum patruljerer vagter i et område. Det vil i hvert fald gøre det lidt mere besværligt at være indbrudstyv.

Der er tidligere også blevet justeret i lov om vagtvirksomhed. F.eks. kan vagter nu assistere ved grænsekontrol, og her den 1. maj trådte også forsøgsordningen i kraft med de kommunale tryghedsvagter, som også justitsministeren nævnte. Derfor synes vi, det kunne være en god idé at udvide formålet i loven om vagtvirksomhed, så de her private vagtfirmaer også kan bidrage til at skabe tryghed i private boligområder eller i industriområder, hvor der kan være flere virksomheder, der går sammen. De her vagter skal på ingen måde overtage politiets opgaver, men de skal være med til at skabe tryghed ved deres tilstedeværelse og om nødvendigt tilkalde politiet. Så i Danmarksdemokraterne synes vi jo selvfølgelig, det her forslag er ret godt, og vi støtter det selvfølgelig.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for det, og tak til Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti for at fremsætte forslaget her. Vi har jævnligt haft spørgsmålet om vagtvirksomhed oppe, og i dag behandler vi så et forslag fra en række blå partier, som skal give adgang til, at bolig- og grundejerforeninger kan hyre private indbrudsvagter.

Da vi i sin tid behandlede L 170 om en forsøgsordning om kommunale tryghedsvagter, redegjorde vores retsordfører for vores generelle tilgang til spørgsmålet, og den er sådan set uforandret. Vi mener grundlæggende, at det er politiets opgave at sikre tryghed og orden på offentlige gader, torve, pladser og i boligområder rundtomkring i landet. Det er en udbredt accepteret norm i samfundet, at det er sådan, og at politiet vækker den grundlæggende tillid og besidder den dygtighed, som gør, at de kan håndtere situationer og sager godt. Hvis der sådan grundlæggende skal ændres på det, skal vi træde varsomt. Vi vil til gengæld gerne se på muligheden i forhold til industrikvarterer. Her er der store værdier, men meget få mennesker, der har deres naturlige gang efter fabrikkens åbningstid eller i weekenderne.

I øvrigt er det faktisk ikke mere end 2-3 uger siden, at forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter trådte i kraft. Vagterne er et supplement til politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum, og de vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever en særlig utryghed. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne vil både kunne dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller andre lovovertrædelser og overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning, ligesom de i det hele taget kan virke tryghedsskabende i det offentlige rum. Forsøgsordningen, som vi vedtog i forbindelse med L 170, skal indtil videre kører i 3 år, og den skal sikre borgernær tryghed, hvilket også er det, som forslagsstillerne her efterspørger.

Vi tænker i SF, at det kan give god mening at indhente erfaringer med den nye ordning, inden vi sætter nye skibe i søen. Til gengæld vil det være fint at få nedsat en arbejdsgruppe i øvrigt, som kigger på reguleringen af området, al den stund at den lovgivning, vi har i dag, er 37 år gammel, og den trænger måske til at blive gået igennem. Men med det sagt vil jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg skal lige forstå det korrekt. SF's ordfører siger, at man gerne vil se på, om ordningen kunne laves for industrikvarterer, men ikke for boligkvarterer, altså at man gerne vil se på, om man kan beskytte storkapitalens kapitalapparat, men at man egentlig ikke vil kigge på, om man kan beskytte private borgeres private ejendom og deres hjem og tryghed. Det giver for mig at se ikke sådan særlig meget mening, hvis jeg skal være helt ærlig, og det lyder jo nærmest ikke som et folkesocialistisk synspunkt, altså at det er storkapitalens kapitalapparat, der skal have lov til at få den beskyttelse.

Nu har jeg jo arbejdet meget i industrikvarterer i mit liv, og jeg kan derudover afsløre, at de fleste industrivirksomheder har råd til at hyre en vagt til at patruljere på deres ejendom, og at de også i høj grad gør det. Særlig hvis de har en byggeplads eller de er i gang med et eller andet større konstruktionsarbejde, har de altid en vagt på, særlig med en hund, hvis de kan komme af sted med det. Så jeg synes, det virker lidt besynderligt, at det er det, man vælger at sige at man godt kunne finde på at beskytte.

Ordføreren.

Men det er præcis også pointen, at vi allerede har erfaringer på de områder. Det har vi ikke, når det handler om boligområder, og det er da ærlig talt lidt af en glidebane, at vi som private borgere med det her forslag risikerer selv at skulle til at finansiere private vagtordninger. Men det er jo en samfundsopgave at sørge for, at det er trygt og godt i alle områder af landet, altså ligesom det med L 170 jo i virkeligheden også handlede om, at man så prøver med nogle kommunale tryghedsvagter. Og det kunne måske godt give mening at lade den aftale blive prøvet af først.

Hr. Steffen Larsen.

Jo, det er jeg jo som sådan med på, og jeg er også stor tilhænger af, at man her skal være påpasselig med, hvordan man svinger taktstokken, men her taler vi jo om vagter, altså om private borgere, der ikke har flere beføjelser end hverken dig eller mig eller alle mulige andre, når vi går rundt på gaden. De kan i værste fald foretage en civil anholdelse eller kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt, og det er jo sådan set det, vi her taler om, altså nogle mennesker, der kan gå rundt, og som eventuelt kan lyse med en lommelygte, når der i et villakvarter lige pludselig holder en varevogn med tre fyre med masker på. Det kunne da være rart at få den tryghed til borgerne, og det synes jeg da sådan set også at man skal give dem muligheden for.

Ordføreren.

Ja, det lyder jo næsten ligesom nabohjælp hjemme på min vej, og vi er også tilhængere af, at vi hjælpes ad med at holde øje med vores boligområde, hvor der jo heldigvis også er mennesker det meste af tiden. Men vi mener grundlæggende – og det er jo så forskellen på Liberal Alliance og SF – at det er en offentlig opgave at sørge for god ro og orden både i nabokvarteret og også i bybilledet i almindelighed.

Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Så ordføreren synes, det er rigtig godt med nabohjælp, der kan kontakte politiet og få dem tilkaldt, hvis man ser noget mistænkeligt, men at det, når det er et vagtfirma, der modtager penge for det, så ikke duer, at vi skal skabe tryghed i boligkvartererne?

Ordføreren.

Hvis det var i min grundejerforening, man pludselig var nødt til at skulle hyre vagter, så ville det jo, kan man sige, også få en betydning for boligpriserne. Jeg synes, det er skævt, hvis det er sådan, at vi som private borgere bliver nødt til at skulle finansiere noget, som jeg grundlæggende mener er en offentlig opgave, og det er en offentlig opgave at sørge for ro og tryghed i nabolaget og også i bybilledet i almindelighed. Derfor synes jeg også, at det er fint at henvise til L 170. Altså, det er en ny ordning, som vi lige har sat i gang, og hvor vi ligesom har en mulighed for at prøve det af, før vi efterfølgende tager initiativ til nye tiltag. Men som jeg også sagde i ordførertalen, giver det jo også mening at prøve at evaluere de ordninger med vagtværn, vi har i dag, og så se på, hvordan det eventuelt kunne se ud efterfølgende.

Fru Betina Kastbjerg.

Jeg vil faktisk bare gerne lige høre ordføreren, hvad argumentationen er for, at jeg gerne må hyre en privat vagt, at min nabo gerne må hyre en privat vagt, og at min genbo og alle mine andre naboer gerne må hyre deres egen vagt, men at vi ikke må slå os sammen og hyre en vagt, der kunne patruljere i vores område. Hvad er argumentationen for, at vi godt må gøre det hver især, men at vi ikke må gøre det samlet?

Ordføreren.

Det er jo ikke et spørgsmål om, om man må eller man ikke må, men det er et spørgsmål om holdninger til, hvem det er, der har den slags opgaver, og det mener vi at politiet har. For det er dem, der har kompetencerne, det er dem, der har en viden, og det er dem, som borgerne i øvrigt også har tillid til, og det er en offentlig opgave at sørge for god ro og orden i gadebilledet i almindelighed. Derfor foretrækker vi også, at det er sådan, vi løser opgaven her.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. SF's ordfører siger, at det ikke er et spørgsmål om, om man må eller man ikke må. Men det er det jo. For det er i dag ikke muligt at gøre det, som fru Betina Kastbjerg spørger ind til, nemlig at man i et boligområde slår sig sammen med henblik på at kontrollere. Så kan man som SF'er godt have nogle idealistiske ambitioner om, at det burde politiet varetage, og at der bare burde være politi, der kørte rundt over det hele, og som patruljerede i hele Danmark, og at der så bare var tryghed alle steder. Det er bare ikke den virkelighed, mange borgere lever i i dag, og det er jo så der, hvor SF sætter foden ned, altså hvor SF, når der ikke er nogen andre, der vil tage initiativ til at skabe tryghed i et boligområde, og der så er nogle borgere, der gerne selv vil tage initiativ til at skabe tryghed i deres eget boligområde, så vil forhindre dem i at gøre det.

Det er da fuldstændig at vende det på hovedet, selv om man siger, at det da godt kan være, at det ideelt set er politiet, der skal varetage de her opgaver, og at man gerne vil støtte op om, at de i højere grad skal gøre det, og sikre ressourcer til det. Men hvorfor forhindre borgerne i at selv at gøre det, hvis de gerne vil?

Ordføreren.

Om man må det eller man ikke må det, er jo et spørgsmål om, hvad vi beslutter herindefra, og der giver jeg udtryk for, hvad SF's holdning her er, og SF's holdning er, at det at sørge for god ro og orden i gadebilledet og det at holde øje med, at folk opfører sig ordentligt og den slags, er en politiopgave. Vi synes, at det er en offentlig opgave at tage sig af det, at man kan være tryg i området.

Så har vi lige givet kommunerne nogle muligheder for at etablere kommunale tryghedsværn, og det synes vi er et godt bidrag til det, men det er stadig væk inden for en ramme, hvor vi er enige om, hvordan vi sikrer uddannelse, og hvordan vi håndterer opgaverne i dagligdagen. Så vores holdning er, at det her er en offentlig opgave, og det vil vi gerne fastholde.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, og det vil det jo fortsætte med at være en offentlig opgave, hvis det her forslag bliver vedtaget. Men det ændrer jo bare ikke på, at vi ikke lever i en eller anden utopi, hvor vi har uendelige ressourcer og uendelig meget politi, hvor politiet bare er alle steder på alle tidspunkter, og at de kan kontrollere alt.

Det her handler jo grundlæggende om, at SF gerne vil forhindre borgere i at sikre tryghed og sikkerhed i deres eget boligområde, eksempelvis mens de er på ferie, og det undrer mig bare. For jeg tror, der er mange borgere derude, der sidder og tænker, om SF ikke er et parti, der går op i deres tryghed og sikkerhed i deres eget land.

Ordføreren.

SF er præcis et parti, som går op i borgernes tryghed og sikkerhed i deres eget land, og jeg går også op i, at selv de borgere, der har råd til at hyre et vagtværn, har en lige så stor ret til, at det er den offentlige sektor, at det er politiet, og at det er kommunerne, der sikrer tryghed i deres områder, som de borgere, som eventuelt ikke har de muligheder.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren siger, at det kun er politiet, som kan skabe tryghed, og at det kun er dem, som bør have den opgave. Men så må jeg bare minde om, at der jo også er noget, der hedder Natteravnene, som jo patruljerer med veste i gaden om aftenen og passer på de unge og har som deres primære formål at skabe tryghed. Hvorfor har vi så overhovedet Natteravnene, hvis ikke det lige præcis er for at sikre unge mennesker? Og hvorfor er det mere legitimt, at der passes på unge mennesker, end at man hyrer en vagt til at passe på folks huse?

Ordføreren.

Nu er Natteravnene jo et skønt civilsamfundsinitiativ, som jeg tror i øvrigt opstod, mens mine egne unge var meget unge, og som jo først og fremmest er beregnet til at passe på vores unge i nattelivet på alle mulige måder, også når de får drukket for meget og alt mulig andet, som vi gerne vil prøve at beskytte dem imod, og det er jo ikke det samme som at hyre et professionelt vagtværn til at patruljere i et boligområde – det er der, jeg synes der er forskel.

Så synes jeg, at det her forslag, som vi allerede har lavet omkring kommunale tryghedsvagter, er interessant at prøve af først. Og så er jeg bare af den opfattelse, at der skal være lige muligheder for borgere, uanset om de har råd til at hyre vagtværn eller ej, og at vi kan regne med, at det er det offentliges opgave at sørge for god ro og orden i gadebilledet.

Fru Mai Mercado.

Men argumentationen holder jo ikke, for ordføreren siger, at det kun er politiet, der kan skabe tryghed. Der er både Natteravnene, men jo også vagter, som patruljerer eksempelvis i et storcenter eller på markeder og festivaler, hvor der jo også er vagter. Så det er jo lige præcis også overladt til vagterne at skabe tryghed – så de findes jo allerede i dag. Man har bare ikke som – hvad kan man sige – husejer mulighed for i et indbrudsplaget kvarter at hyre en indbrudsvagt, hvis jeg selv må sige det.

Ordføreren.

Der er rigtig mange andre end politiet, der kan skabe tryghed sådan mere generelt. Her taler vi bare om opgaven at patruljere i forhold til private borgere, der er bekymrede for, at ting ikke foregår, som de skal, i deres område. Der holder vi fast i, at det er politiet, der har opgaven i forhold til det, og det er rigtig interessant at prøve det her forslag om kommunale tryghedsvagter af også.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Sådan som lovgivningen er indrettet lige nu, må en vagt ikke patruljere fra ejendom til ejendom ude i et parcelhuskvarter, men alene inde på en enkelt ejendom, hvorefter han så skal forsvinde derfra igen, og så kan han jo komme tilbage senere. Men lovgivningen er altså indrettet, således at vagter, der kunne sørge for sikkerhed og tryghed ude i vores villa- og parcelhuskvarterer, der er plaget af indbrud, ikke må køre rundt og foretage en sådan patruljering. Det er forbeholdt politiet at lave den tryghedsskabende patruljering. Og det er en klar hindring af borgernes mulighed for at øge sikkerheden omkring deres hjem, særlig i de områder, som jo er plaget af indbrud, men som på samme tid oplever, at politiet ikke nødvendigvis kan afsætte ressourcerne til opklaring og patruljering.

Under min families egen boligjagt for få år tilbage så vi da også på indbrudstatistikken, da vi skulle overveje, hvor vi skulle købe bolig, og vi måtte sande, at nord for København var der forfærdelig mange indbrud i villa- og parcelhuskvartererne.

Når en kommune har indbrud i over 1,6 pct. af sine boliger om året, er det faktisk en ret voldsom statistik. 1,6 pct. lyder måske ikke af meget, men man skal jo sætte det op over en 20-årig periode, og med den periode bliver det pludselig til en relativt stor sandsynlighed for, at man kan blive udsat for en forbrydelse. Og det er jo en forbrydelse at få ens husfred krænket, ens ejendom gennemrodet, ens børns legetøj og sager smidt rundt på gulvet – ikke i leg, men i ligegyldig grådighed – og den følelse, disse boligejere har, af tab af kontrol, sikkerhed og tryghed i deres eget hjem, er et tab af frihed, som ikke er nogen forundt i dette samfund.

Derfor ville det da være indlysende, at vi tillader vagter, der kan være med til at sikre trygheden, når politiet jo også er presset af andre opgaver. Det her er altså ikke en kritik af politiet eller af politiets indsats; det her er simpelt hen et spørgsmål om at tillade flere ressourcer, der kan bruges på at begrænse kriminalitet og forebygge kriminalitet i vores samfund.

Og lad os da bare løbe statistikken fra 2022 igennem, når det kommer til de kommuner med flest indbrud pr. bolig – kommuner, hvor borgerne vil være godt tjent med at få denne mulighed. I Hørsholm Kommune var der 16,9 indbrud pr. 1.000 boliger; i Rudersdal Kommune var der 15 indbrud pr. 1.000 boliger; i Greve Kommune var der 13,3 indbrud pr. 1.000 boliger; i Gentofte Kommune var der 12,8 indbrud pr. 1.000 boliger; i Solrød Kommune var der 12,3 indbrud pr. 1.000 boliger; i Allerød kommune var der 11,3 indbrud pr. 1.000 boliger, og listen fortsætte dernedad. Det er jo forstemmende tal, og det bør mane til eftertanke.

Med det her forslag vil Folketinget altså pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte lovforslag, der giver adgang til, at bolig- og grundejerforeninger og lignende kan hyre indbrudsvagter, der holder øje med, at der ikke begås indbrud i et område, og som altså kan tilkalde politiet, hvis det måtte blive nødvendigt. Det er præventivt, det øger trygheden, og det styrker vores samfunds modstand mod kriminelle elementer, og i Liberal Alliance er vi glade for at være medforslagsstillere.

Så kan vi jo lige nævne en enkelt ting, og det er, at når man siger, at det her skal være forbeholdt f.eks. industriområder og lignende, så er det jo de borgere, som har trygheden i hjemmet, man frarøver muligheden, i stedet for at sige, at det da burde være forbeholdt alle steder, hvor vi gerne vil øge trygheden. Og det er jo som sagt ikke i konkurrence, men i samarbejde med politiet, at det her skal ses. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til forslagsstillerne for dette forslag, som sætter fokus på borgernes tryghed i lokalområdet. i Moderaterne synes vi sådan set, at beslutningsforslaget indeholder rigtig mange gode elementer. Vi deler til fulde intentionen bag forslaget om at forebygge indbrud og sikre borgernes tryghed.

Som det tidligere er blevet nævnt, er antallet indbrud faldet i de senere år, hvilket er positivt. Det tror jeg personligt skyldes en øget indsats i forhold til bl.a. nabohjælp, for rigtig mange dansker er gode til at hjælpe hinanden, og det skal de endelig fortsætte med. På trods af den faldende indbrudskurve skal vi fortsætte den forebyggende indsats, for som foreningen Bo Trygt siger, er der potentiale til at nedbringe antallet af indbrud endnu mere.

I Moderaterne ser vi frem til at se de positive effekter af regeringens udspil »Sammen om en Tryggere Hverdag«, der sætter hårdere ind over for indbrudstyveri. Et af initiativerne er udvikling af et digitalt register over stjålne genstande, som vil gøre det nemmere for den almene dansker at styre uden om hælervarer. Samtidig mindskes det økonomiske incitament til at begå indbrud, og hæleriet af stjålne varer begrænses. Det har alt sammen til formål at mindske indbrud.

Det samme formål lader til at ligge bag dette forslag, hvor vagtvirksomheder fremover skal kunne udøve vagtvirksomhed på offentlige veje. Som udgangspunkt er vi i Moderaterne positive omkring at give adgang til, at vagter kan hjælpe politiet med at sikre ro og orden på offentlige steder. Derfor stemte vi også for forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter, som her for nylig trådte i kraft. Men i Moderaterne vil vi også rigtig gerne se erfaringerne og tilbagemeldingerne fra ordningerne, før vi søsætter et nyt projekt og giver vagtvirksomhederne politiets opgaver. For det er netop politiets opgaver og opretholde ro og orden i det offentlige rum, og hvis vi skal ændre på det, skal det gøres forsigtigt og velovervejet.

Derfor bakker vi i Moderaterne op om, at vi får indsamlet erfaringer fra alle de relevante aktører og på den baggrund med evidens og erfaringer får vurderet, om ordningen om kommunale tryghedsvagter fungerer efter hensigten, og hvilke problemer der eventuelt måtte være. Vi er bestemt ikke afvisende over for at se på en udvidelse af ordningen med hensyn til private tryghedsvagter, hvis vi skal kalde det sådan, og vi ser frem til at få noget evidens på området, så for nuværende støtter vi ikke forslaget. tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Lidt i tråd med det forslag, vi lige har behandlet, går det her forslag ud på at privatisere en opgave, som er statens, nemlig at privatisere en politiopgave, for det er jo politiets opgave at forebygge, forhindre og opklare indbrud. Vi har store problemer med indbrud i Danmark, det er der ikke nogen tvivl om, og desværre har der ikke været tilstrækkeligt med ressourcer til at opklare særlig mange af de tusindvis af indbrud, der blev begået særlig sidste år, men også de sidste par år.

Som jeg sagde under den forrige behandling, løser vi ikke problemerne med manglende ressourcer hos det offentlige ved at privatisere det. Det her forslag vil i praksis give private vagtværn en politimæssig opgave, som de rigeste i samfundet så kan tilkøbe. Og hvad så med dem, som ikke kan købe sig til den her løsning?

Der er ikke noget, vi støtter i Enhedslisten, ligesom muligheden for at kommuner kan anvende private vagtværn heller ikke var noget, vi var begejstrede for, da vi i sin tid forhandlede politiaftalen. Men som I alle sammen inde i den her sal ved, er det sådan med store aftaler, at man må indgå kompromiser, og det gjorde vi i Enhedslisten, fordi vi syntes, at der var så mange andre ting i den aftale, som var gode. Men det her med de private vagtværn var bestemt ikke noget, som vi støttede op om – hverken dengang eller nu.

I praksis vil det kun være velhavende kvarterer, der har råd til at hyre de her vagtværn, og så vil det da muligvis forebygge indbrud på Strandvejen, når tyvene må rykke til andre områder, hvor der ikke er råd til vagter, men så har vi jo bare rykket problemet fra de mennesker, der stemmer på Konservative, og direkte over til Enhedslistens vælgere, og det løser jo ikke rigtig noget for hverken Konservative eller Enhedslisten. Men det er sådan set lige meget, hvis vælgere det handler om, for pointen er, at det skal være sådan, at vores politi har ressourcer nok og er stærke nok til at løse den her opgave i hele Danmark, og det her forslag vil give en skævvridning.

Hvis De Konservative mener, at der er behov for en skærpet indsats mod indbrud, så vil jeg rigtig gerne være med til at diskutere, hvordan vi finder midler og ressourcer til, at opgaven kan blive løst – så vi kan få flere politibetjente, flere efterforskere, og så vi kan få et politi, som har ressourcer til at rykke ud med det samme, der bliver ringet op om et indbrud. For vi er jo udmærket godt klar over alle sammen, at det er det, der er problemet i dag, altså at der ikke er ressourcer nok. Det her er så ét forslag til, hvordan man løser det ressourcemæssige problem, og det har jeg sådan set respekt for, men det er nok ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten står ideologisk et andet sted end partierne bag det her beslutningsforslag.

Vi kan ikke støtte forslaget, fordi det vil skabe en skævvridning, i forhold til hvem der kan få hjælp, men særlig ikke, fordi det vil være et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis vi pludselig tager opgaven væk fra politiet og lægger den over på private hænder. Det vil vi ikke være med til i Enhedslisten, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget. Hvis jeg kender forslagsstillerne ret, var det heller ikke hos Enhedslisten, at man havde regnet med at hente sin opbakning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi hører fra Enhedslisten, at det er privatisering af en opgave, der er offentlig, men det er simpelt hen ikke rigtigt. Altså, der er ikke nogen opgave her, der bliver privatiseret. Tværtimod handler det bare om at give borgerne mulighed for at benytte sig af en ekstra tilkøbsydelse, hvis de vil det. Vi hørte det også fra SF, altså det her med, at man ikke vil tillade det, fordi det er en offentlig opgave.

Men det svarer jo lidt til, at en syg person ringer efter en ambulance og får at vide, at ambulancen ikke kan komme før om en times tid. Så siger personen: Nej, ved du hvad, jeg tager sgu en taxa. Og så siger Enhedslisten og SF: Uha, nej, det må du ikke, for det er en offentlig opgave. Konsekvensen af den logik er bare, at personen ikke kommer på hospitalet. Altså, det giver jo ikke mening.

Ja, det er en offentlig opgave, og ja, vi skal gøre mere, for at det offentlige løfter den opgave tilstrækkeligt. Men hvorfor forhindre borgerne i at benytte sig af de muligheder, der nu engang er? Det forstår jeg ikke.

Jeg kommer lige med en venlig henstilling om, at vi ikke bruger bandeord i Folketingssalen.

Så får ordføreren ordet. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo af gode grunde ikke tale på vegne af SF, men jeg kan da sige, at vi i Enhedslisten ikke siger: Nej, du må ikke tage en taxa. Vi siger i Enhedslisten: Så må vi jo sikre, at der er ressourcer til, at ambulancen faktisk kan komme. Det er jo det, der er hele humlen her. Hvem er det, der skal løse den her opgave? Hvordan er det, vi sikrer, at der lige i relation til det her beslutningsforslag faktisk er ressourcer i politiet til, at det her bliver løst, så det ikke er nødvendigt at have private vagtværn?

Private vagtværn har jo også den ulempe – sådan vil jeg i hvert fald kategorisere det – at det ikke er muligt at føre kontrol med det på samme måde. Hvad, hvis de her private vagtværn så overskrider alle mulige regler, som politiet ikke må? Det kan vi altid kontrollere, men det kan vi ikke med private vagtværn. Jeg synes, at det er et på den måde meget farligt forslag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Den del med at sikre ordentlige ressourcer til, at politiet kan løfte den her opgave, tror jeg at der er bred enighed om i Folketinget. Det, det her beslutningsforslag bare handler om, er, at man ikke som SF, regeringen og Enhedslisten sætter en kæp i hjulet på det, at borgere selv tager initiativ til at sikre tryghed i deres eget boligområde, når staten i nogle tilfælde ikke er i stand til at gøre det. Der har jeg bare svært ved se logikken i, at man decideret vil forhindre borgere i selv at tage det initiativ.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at hvis det er det, man mener, altså at man gerne vil have flere ressourcer til politiet, hvorfor er det så ikke det forslag, man fremsætter? Det kan jeg spørge mig selv om.

For det andet er problemet med det, at vi ikke har samme mulighed for at føre kontrol med private vagtværn. Vi kan f.eks. ikke beslutte, at private vagtværn skal have kropskameraer på. Vi kan ikke herinde eller nogen andre steder i forvaltningen sige: Jamen der er de her og de her regler, som skal overholdes, og dem kan vi føre kontrol med, som man kan med politiet. Det synes jeg er ret afgørende i et retssamfund, hr. Mikkel Bjørn.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mener Enhedslisten virkelig, at det er politiets opgave at patruljere i alle villakvarterer? For det er jo en meget, meget stor del af politiets ressourcer, man i så fald vil bruge på den opgave. Vi går ind for, at man prioriterer flere penge til politiet – absolut. Men de flere ressourcer skal jo også bruges fornuftigt. Så mener Enhedslisten virkelig, at det er en politimæssig opgave at patruljere i samtlige boligforeninger og samtlige villakvarterer, fordi politiet er de eneste, som må give den form for tryghed, frem for at eksempelvis private vagter ville kunne gøre det?

Ordføreren.

Enhedslisten mener, at politiet er bedst til at prioritere politiets ressourcer. Det mener vi ikke at jeg eller fru Mai Mercado er bedst til. Det mener vi at politiet er bedst til. Men det kræver jo, at politiet har nogle ressourcer at rykke med. Derfor mener vi bl.a. også, at der bør være mere politi og flere patruljer til stede i socialt udsatte boligområder, for det vil gøre en forskel, tror vi. Grunden til, at vi ser en stigning i indbrud, er, at der ikke er efterforskningsressourcer. Så det er bare for at sige: Hvem løser den her opgave bedst? Det mener vi i Enhedslisten er politiet gør; det er helt korrekt.

Fru Mai Mercado.

Men hvis den logik skal finde anvendelse der, hvor kun politiet må udøve tryghed, er Enhedslisten jo imod, at man kan have vagter i et storcenter som eksempelvis Field's. Har det sin rigtighed?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er to ret forskellige opgaver. Men ja, i den ideelle verden ville det da være sådan, fru Mai Mercado, hvis du vil høre svaret, at det er politiets opgave. Det er da politiets opgave at forhindre, forebygge og opklare indbrud. Det undrer mig faktisk, at Konservative – politipartiet – mener noget andet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Indbrud er en af de mest grænseoverskridende forbrydelser, en familie kan opleve. Ikke alene mister man materielle ejendele, men mere centralt krænkes også den personlige tryghed i eget hjem. Danmark ligger desværre alt for højt på listen over lande med flest indbrud pr. borger. Det er en situation, der kræver handling, og derfor er vi også glade for at være medforslagsstillere på det her forslag om at tillade bolig- og grundejerforeninger at hyre private indbrudsvagter. Indbrudsvagter kan være en effektiv løsning, der sikrer øget overvågning i udsatte områder. Erfaringerne siger, at synlig tilstedeværelse af vagter kan have en præventiv effekt. Indbrudstyve vil måske tænke sig om en ekstra gang, hvis de ved, at området er under konstant overvågning. Det giver ro i sjælen for beboerne, og det gør vores hjem tryggere.

Nabohjælp er et velkendt koncept, men det er ikke altid nok. Med professionelle indbrudsvagter får vi en målrettet og erfaren indsats – vagter, der vil kunne spotte mistænkelig adfærd og handle hurtigt ved at tilkalde politiet. De bliver dermed en forlængelse af vores nuværende sikkerhedsnet og et vigtigt supplement til politiets arbejde. Det er vigtigt at understrege, at indbrudsvagterne selvfølgelig ikke får nogen former for beføjelser på linje med politiet eller for den sags skyld de kommunale tryghedsvagter, nej, deres rolle vil blot være at observere og rapportere, ikke at gribe ind. Det sikrer, at vi ikke skaber en parallel ordensmagt, men at vi derimod styrker samarbejdet med politiet. Ved at tillade bolig- og grundejerforeninger at hyre indbrudsvagter giver vi borgerne værktøjerne til at tage ansvar for deres egen sikkerhed og tryghed. Det er centralt at skabe tryghed i vores hjem og i vores nærmiljøer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Først og fremmest mange tak for debatten. Noget af det, man kan udlede, er, at regeringen sådan set er for, men stemmer imod. Vi tager i hvert fald med, at der er noget at arbejde videre med.

Julevagter, sommerferievagter, nabolagsvagter, indbrudsvagter, kært barn har mange navne – fælles for alle navnene er, at en grundejerforening eller en beboerforening står i den situation, hvor de gerne vil hyre et par ekstra øjne og ører til at skabe sikkerhed og tryghed.

Man kan jo godt se den her scene udspille sig for sig. Hvad gør vi i julen, er der et ægtepar, som diskuterer, når nu vi skal til moster Odas juleaften i Sorø? Vi ved, at alle på vejen er væk, og vi er bekymret for, om der måske kommer nogen og tømmer hjemmet imens – særlig, hvis genboen overfor har haft indbrud, for indbrud smitter, så sandsynligheden for, at flere på en vej får indbrud er større, når det er, at tyven allerede har besøgt ét hus. Så det her ægtepar kigger på hinanden og går ud køber Philips Hue-pærer i vildskab, som alle sammen kan tænde kl. 16.00 præcis og slukke igen kl. 20.00, og så håber man på, at tyven ikke ser det her kunstige lys, som kommer ud af soveværelset. De sætter skilte op med nabohjælp med overskriften: Her passer vi på hinanden. Og de gør, hvad de kan, og alligevel er det med nervøsitet, at de låser sig ind efterfølgende og håber, at de ikke har haft ubudne gæster.

Følelsen af ikke at være sikker i sit eget hjem er ganske ubehagelig. At blive udsat for indbrud, hvor man både får stjålet ting af materiel værdi, men også af personlig værdi, er ganske, ganske grænseoverskridende, for hjemmet er det sted, hvor man skal kunne føle sig tryg – stedet, hvor man sover og vågner med sin familie, stedet, hvor ens ejendele er sikret, når man lukker hoveddøren og bevæger sig ud i verden. Sådan skal det være til hverdag, og sådan skal det også være i julen, påsken og sommerferien. Ja, sådan skal det jo være alle årets dage. Men sådan er det ikke i dag, for Danmark har nordeuropæisk rekord i indbrud, og selv om antallet af indbrud sådan set har været faldende over årene, er niveauet stadig væk alt for højt. Ud af de nyeste tal kan vi se, at indbrud i nogle dele af landet er stigende og udgør et stort problem.

I et retssamfund er det myndighedernes opgave at forhindre, opklare, anklage, dømme og straffe kriminalitet. Sådan skal det også fortsat være, men borgerne skal selvfølgelig have lov til at bidrage til forebyggelsen af kriminalitet i nabolaget og eget hjem, hvis de kan og vil. Det er jo derfor, der er så mange, som engagerer sig i nabohjælp. Det er også derfor, der er mange, som køber alarmsystemer, og staten skal jo ikke stå i vejen for, at man kan gå sammen som fællesskab og passe på hinanden i nabolaget. Derfor skal borgerne have lov til at få en større rolle i at skabe et trygt og sikkert Danmark, når politiets ressourcer desværre ikke rækker til at sikre den fornødne tryghed hele vejen rundt, for der er jo ingen, der tror på, at politiet til alle tider og i alle boligkvarterer og alle villakvarter kan patruljere for at forebygge indbrud.

Jeg er helt sikker på, at hvis alle retsordførerne fik lov til at prioritere, ville den opgave komme meget langt ned på listen i forhold til andre opgaver, som ikke nødvendigvis løftes i dag, og hvor man gerne vil opprioritere politiets tilstedeværelse og indsats. Derfor foreslår vi i dag sammen med en række partier, de borgerlige partier – og i øvrigt tak for samarbejdet om det – at danskerne skal have bedre mulighed for at sikre eget hjem, og det er derfor, vi foreslår i fællesskab at gå sammen om at forebygge indbrud på villavejen eller i boligforeningen.

I dag er det jo muligt at have en uddannet sikkerhedsvagt i et butikscenter eller på et torv, men det er ikke muligt at have selv samme vagt til at være de ekstra øjne og ører på villavejen. Så jeg må gerne hyre en vagt. Min nabo må gerne hyre en vagt. Min genbo må gerne hyre en vagt, men i fællesskab må vi ikke hyre en vagt. Det skyldes jo, at der er et hul i lovgivningen. Loven om vagtvirksomhed er fra 1986 og trænger til at blive revideret, og det er derfor vi i fællesskab fremsætter det her beslutningsforslag. Vi mener, at det ikke kun bør være en mærkesag for blå partier, men at partier til venstre for midten også bør bakke op om forslaget. Derfor er det jo sådan set glædeligt, at især Socialdemokratiet tager det positivt ned, hvor vi jo egentlig havde en forventning om, at Venstre også ville gøre det. Tak for det.

Så selv om regeringen så forventeligt skød det ned, vil jeg sige, at vi havde nok set den komme, for det gør regeringen altid, også selv om idéen er god. Vi vil ikke blive overrasket, hvis det er, at regeringen om et halvt år eller et helt år, hvis den sidder så længe, kommer og gør forslaget til deres eget. Det er helt okay, for der er ikke copyright i dansk politik, og så længe det rent faktisk ender med, at der bliver handlet, må regeringen såmænd gerne låne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo

Jeg vil bare på vegne af Dansk Folkeparti takke Konservative og fru Mai Mercado for det gode samarbejde. Det er jo åbenlyst, at hvis der er et område, hvor den borgerlige blok faktisk står ret samlet, så er det jo netop på området vedrørende tryghed, sikkerhed, lov og orden. Der er det i hvert fald mit indtryk, at alle de borgerlige partier er enige om, at det er noget, der skal sættes ind over for. Der er splittelsen jo noget større på den anden side af det politiske spektrum.

Så tak for samarbejdet. Jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde.

Ordføreren.

Tak og i lige måde. Jeg havde egentlig troet, at vi fra venstrefløjen skulle høre argumentet om, at antallet af indbrud er faldende og har været det i en årrække. Men det er stadig væk højt i en nordeuropæisk sammenhæng. Hvis vi skeler til vores nabolande, er det markant højt. Og når man ser på de seneste tal, er der nogle kommuner, hvor en indbrudsraten er stigende, og hvor tallene springer en i øjnene. Det gælder eksempelvis Ikast. Og hvad er det, der ligger i Ikast, som kunne forårsage en større grad af indbrud? Det gør Kærshovedgård. Så lad os bare være ærlige, med hensyn til at der er villakvarterer og boligkvarter derude, som har brug for de ekstra muligheder, som skal til for, at man kan sikre sit hjem, og derfor er jeg også rigtig glad for det samarbejde, vi har haft om det her beslutningsforslag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg er fuldstændig enig med fru Mai Mercado, særlig i pointen om området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Og jeg synes jo mildest talt også, at det er forundrende, at regeringen ikke vil gøre noget mere for at sikre, at de mennesker ikke farer land og rige rundt og terroriserer lokalområdet og meget andet, men samtidig heller ikke vil gøre mere for, at de borgere, der bor i området, faktisk selv kan tage initiativ til at finde nogle sikkerheds- og tryghedsværktøjer. Det synes jeg er ærgerligt, men det må regeringen jo stå på mål for.

Ordføreren.

Til det vil jeg bare sige, at det jo er dobbelt mærkværdigt. Det er mærkværdigt, at man ikke har bedre styr på dem, som er på Kærshovedgård, men dernæst er det også mærkværdigt, at man så samtidig ikke ønsker at bakke op om initiativer, som gør, at man kan sikre sig mod den kriminalitet, som bliver begået i området.

Nu var det bare ét eksempel, men der er også eksempler på andre kommuner, hvor vi kan se, at indbrudsraten virkelig er i vækst. Og nu er det sådan, at indbrud smitter. Når først der bliver begået indbrud i ét hus, er der langt større sandsynlighed for, at der vil blive begået flere indbrud på vejen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.