Hvis nogen tænker, hvorfor SF kommer med det her forslag lige nu, og om der er en særlig krog i forhold til det aktuelle, så vil jeg sige: Næh, det er der ikke; det er den samme gamle problematik, og jeg vil gerne læse op:
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af et beslutningsforslag fra hhv. 2018-2019 og 2017-2018.
Så det her forslag har vi altså fremsat et par gange før gennem skiftende erhvervsministre, der sagde, at vi har en dialog med den finansielle sektor, at det ikke er okay, at der er manglende konkurrence. Det kom på bagkant af, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbage i 2017 sagde, at der er store problemer med konkurrencen på den finansielle sektor. Så snakker vi nogle om det i nogle år, og så kommer der noget corona og andre ting, som fylder rigtig meget. Så kommer den samme rapport igen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2022, som siger, at der er problemer med konkurrencen i den finansielle sektor, og at det har alle mulige afledte problemer. Uha, så må vi tale med hinanden igen og se, hvad vi kan gøre.
Undskyld min utålmodighed, men jeg fremsatte det her forslag i 2017! Og det var efter en del år, hvor vi selvfølgelig var nødt til at have noget tålmodighed, fordi vi kom ud af en finanskrise. Vi blev nødt til at stille nogle skærpede krav, og der var et hav af huse, der desværre gik på tvangsauktion og alle mulige risici og omkostninger, som gjorde, at man selvfølgelig blev nødt til at leve med nogle højere bidragssatser.
Der var også fremkomsten igennem lang tid af nogle ret risikable låntyper, som selvfølgelig også i hvert fald på de lån mere eller mindre retfærdiggjorde nogle høje bidragssatser. Men i de sidste mange år har bankerne har levet op til kapitalkravene, og vi har ret stor sikkerhed på boligmarkedet og en ret lille administration samlet set. Der bliver tjenta milliarder på det her område, og som min kollega fra Enhedslisten var inde på, blærer vi os med vores realkreditsystem rundt omkring i verden; det er 200 år gammelt, og vi siger, det er verdens bedste model til boligfinansiering. Men det er ikke det samme i dag, som det var for 200 år siden, selvfølgelig, kunne man sige, men det er heller ikke det samme som for bare få år siden, fordi vi har fået finansielle supermarkeder, der nu ser realkreditområdet som en malkeko, der skal tjenes milliarder på, i stedet for den grundlæggende idé om, at der er et hvile i sig selv-princip, og så er der nogle risici og noget administration, der skal betales for via bidragssatserne.
Der sker ikke noget på det her område. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen siger selv, at det er problematisk, at det bare har ligget stille siden 2016, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder også, at realkreditinstitutterne opfylder de kapitalkrav, der forventes gennemført på EU plan frem mod 2032!
Det er altså ikke sådan, at man tænker, at nu kommer der måske nye kapitalkrav i morgen eller om 1 år eller om 2 år. Man har det lange sigte på her, og man ved nogenlunde, hvad der kommer til at ske, og det er altså oven på nogle år med nogle gigantiske omvæltninger i verdensøkonomien med rentestigninger og inflation og forsyningskæder, der bliver brudt og corona og dit og dat. Oven på alt det bliver der stadig væk tændt masser af penge. Og så er der gynger og karruseller, så hvad der ikke kan tjenes på negative renter, bliver i overflod tjent på gebyrer.
Det er ikke de ting, jeg taler om her. Det er en særskilt diskussion, som vi også har, men i forhold til bidragssatserne har det aldrig været meningen, at det var noget, man skulle tjene penge på. De skal dække risici, tab og administration, og det gør de ikke længere. Det betyder altså, at vi ikke har den realkreditmodel, som vi går rundt og sælger i hele verden, for det var en anden model, og den har ændret sig grundlæggende de sidste par årtier.
Som flere har været inde på, er konkurrencen ikke ordentligt til stede på realkreditmarkedet. Der er nogle giganter, der fylder det hele, og det er også svært på en ordentlig måde at komme ind og være et nyt realkreditinstitut, fordi det kræver en vis kritisk masse. Det kræver en vis størrelse, og der er også nogle rimelige krav, som er blevet stillet siden finanskrisen, som man bliver nødt til at leve op til for at sikre den finansielle stabilitet og dermed hele samfundsøkonomien.
Jeg tror, vi sagtens kan kigge på nogle af de regler, der er blevet sat op og se på, om de er helt rimelige. Gik man lidt for langt, og blev de lavet på en lidt forkert måde? Men grundlæggende set så skulle vi selvfølgelig steppe up efter finanskrisen, og det gjorde vi også. Det betyder bare også, at det er meget svært at komme ind som en lille, ny aktør på det her marked.
Derfor tror jeg bare, man bliver nødt til at acceptere, at konkurrencen aldrig bliver særlig god her, og hvad gør man også i en kapitalistisk markedsøkonomi, når man må leve med markedets fejl eller med naturlige monopoler? Man går ind og prøver at regulere sig frem til et lidt bedre resultat, og det her er vores forslag til det.
Jeg har ikke hørt andre gode forslag. Jeg har hørt igennem 10 år, at konkurrencen ikke er god nok, og at den skal forbedres, og at vi er i dialog omkring det. Deraf min utålmodighed, men tak for en god debat.
Men skal være optimistisk i politik, ellers er det træls at gå på arbejde, og derfor håber jeg, at erhvervsministeren den her gang kommer med nogle forslag, som kommer til at løse noget af det her problem.