Det sidste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om at gennemføre den annullerede udflytning af velfærdsuddannelser.

Af Marlene Harpsøe (DD) m.fl.

(Fremsættelse 12.10.2023).

Jeg giver først ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Mange tak. I Danmarksdemokraterne er vi meget optaget af, at Danmark hænger sammen, fra Gedser til Skagen og fra Hundested til Sønderborg. Danmark må ikke knække over, men det sker, hvis ikke vi er vågne. Det sker, hvis ikke vi her i Folketinget også prioriterer landdistrikterne og danskernes hverdag uden for de største byer.

Uddannelserne er et af de områder, som er vigtige, for at Danmark hænger sammen. Manglen på bl.a. sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere er massiv. Hvis ikke vi gør det mere attraktivt at tage disse uddannelser, og hvis ikke vi lægger uddannelserne tættere på, hvor folk bor, så gør vi det kun sværere at sikre nogle rigtig gode dagtilbud, sygehuse og skoler i fremtiden.

Derfor har vi i Danmarksdemokraterne fremsat dette beslutningsforslag. Vi ønsker at udflytte 800 uddannelsespladser og oprette 1.000 nye uddannelsespladser på de fire store velfærdsuddannelser. Det var også det, som et politisk flertal her i Folketinget ønskede med aftalen om »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« fra juni 2021. Det var en god aftale, men dele af aftalen blev annulleret efterfølgende. Det mener vi i Danmarksdemokraterne er en forkert retning at gå i.

Derfor har vi også set frem til at behandle dette beslutningsforslag i Folketinget i dag, og vi håber selvfølgelig på Folketingets partiers opbakning til forslaget, som både prioriterer Danmark uden for de største byer, og som gør det lettere at rekruttere studerende til de fire store velfærdsuddannelser, bl.a. pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere, som der mangler så mange af. Tak for ordet.

Tak for det, tak for motiveringen. Så er forhandlingen jo nu åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for ordet. Med forslaget her ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at tage initiativet til at tilbagerulle beslutningen om at fritage uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver fra aftalen om »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark«.

Regeringen er jo grundlæggende enige med forslagsstillerne i, at der skal være gode muligheder for at arbejde og bo i hele landet. Vi ønsker et Danmark, der hænger sammen på tværs af landsdelene. Det handler både om, at der skal være adgang til uddannelse i hele landet, og at virksomheder i hele Danmark kan rekruttere uddannet arbejdskraft. Når partierne bag aftalen om »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« har valgt at justere den del af aftalen, som omhandler de fire store professionsbacheloruddannelser, så skyldes det jo, at politik handler om forskellige hensyn.

Vi står lige nu med en stor udfordring i Danmark i forhold til søgningen på de her uddannelser. Det er et strukturelt problem, som kan blive yderligere forværret af, at der i en længere årrække frem vil være færre unge i den aldersgruppe, som typisk søger ind på de videregående uddannelser. Der er tale om en særlig situation for de fire store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, som i de seneste år været præget af en faldende søgning. Fra 2016 til 2023 er førsteprioritetsansøgningerne til de fire uddannelser samlet set faldet med 33 pct. Til sammenligning var førsteprioritetsansøgningerne til de akademiske bacheloruddannelser i 2016 og 2023 på det samme niveau, altså et fald på 33 pct., med det samme niveau på universiteterne.

Når aftalen justeres, skyldes det altså, at vi her står i en særlig situation med den faldende søgning, og vi har brug for at få alle studerende ind på uddannelserne, lige meget hvor de søger. Samtidig med en faldende søgning ser vi også en stigning i antallet af ledige pladser på uddannelserne. Det gælder i hele landet og ikke kun uden for de store byer. Udfordringen er altså ikke, at vi mangler uddannelsespladser, men udfordringen er, at vi mangler studerende til at søge dem.

Regeringen står ved justeringen af aftalen. Justeringen har været med til at give professionshøjskolerne en større frihed til at placere uddannelsespladserne der, hvor søgningen er, med det for øje at flest mulige optages på de her vigtige uddannelser. Det er der brug for, hvis vi skal sørge for, at der er uddannede folk nok til vores velfærdssamfund i fremtiden. Med justeringen af aftalen blev professionshøjskolerne i øvrigt tildelt 30 mio. kr., så de kan gennemføre målrettede rekrutteringsindsatser i forhold til at tiltrække flere studerende til uddannelserne på velfærdsområdet. Vi har også fastholdt de generelle forbedrede økonomiske vilkår for uddannelser uden for de store byer, herunder det forhøjede regionale taxameter. Det kan forhåbentligvis bidrage til at holde hånden under uddannelserne, og der er som følge af aftalen allerede oprettet nye pædagoguddannelser i Tønder og Holbæk og en ny læreruddannelse i Hillerød, som i den her sommer har haft rigtig fine optagelsestal.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget om at tilbagerulle justeringen af aftalen, og jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at regeringen tager udfordringen omkring søgningen til uddannelserne på velfærdsområdet meget, meget alvorligt. Vi har brug for, at flere unge får øjnene op for pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne, og derfor skal vi også i gang med at se på, hvordan vi kan gøre lige præcis de uddannelser endnu mere attraktive. Det indebærer bl.a., at vi skal se på opbygningen af og indholdet i uddannelserne, og at vi skal tænke i nye uddannelsesmodeller, så vi kan få vendt udviklingen i søgningen til uddannelserne, og det er jo selvfølgelig i hele landet. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Først vil jeg sige tak til ministeren for de ord, som hun bibragte her. Jeg er selvfølgelig ked af, at ministeren og regeringen ikke kan bakke op om Danmarksdemokraternes beslutningsforslag her. Ministeren siger, at man tager det her alvorligt, og at der bl.a. mangler en masse sygeplejersker, socialrådgivere, lærere og pædagoger. Men jeg mangler så bare at se handling, altså konkret handling – hvad man rent faktisk vil gøre.

Ministeren henviser også til den nye læreruddannelse i Hillerød. Det er jo rigtig positivt, at der var 40 studerende, der søgte ind her sidst, og det viser jo rent faktisk, at hvis man vælger at prioritere at lægge nogle af de uddannelser uden for Danmarks største byer, er der faktisk også studerende, der søger dem. Så hvorfor ikke have lidt mere is i maven og sige: Vi prioriterer de her velfærdsuddannelser; vi prioriterer, at vi sikrer, at der rent faktisk er velfærdsuddannelser i hele landet, og vi opretter nogle flere i hele landet, sådan at transporttiden er kort og det rent faktisk også gøres attraktivt at søge de uddannelser?

Ministeren.

Men det, der jo i virkeligheden er billedet her, er, at på de her fire uddannelser er der ledige pladser på uddannelsesinstitutioner rundtomkring i landet, og at der er ledige pladser inde i de store byer. Så hvis man skulle fastholde en tvangsflytning, ville man jo bare ved tvang flytte rundt på ledige pladser fra steder, hvor der er ledig kapacitet, ledige pladser, til steder, hvor der også er ledig kapacitet. Det understreger jo, at det grundlæggende problem her ikke er, at vi mangler uddannelsespladser, hverken her eller der; vi mangler studerende. Dem kan vi ikke stampe op af jorden, ligegyldigt hvor vi placerer uddannelserne.

Fru Marlene Harpsøe.

Tænker ministeren, at der kommer flere studerende af, at man centraliserer tingene? Danmarksdemokraterne vil jo netop påstå, at ved at sikre, at der er bedre uddannelsesmuligheder i hele landet, tiltrækker man rent faktisk nogle flere studerende. Det var i hvert fald også det, jeg selv så på sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, hvor jeg selv har gået, altså at det betyder noget, at der er nogle lokale uddannelsestilbud, så man ikke skal hele vejen ind til storbyen for at studere.

Ministeren.

Det sidste er jeg helt enig i. Selvfølgelig betyder det noget for, hvordan folk faktisk agerer i virkeligheden, at der er en uddannelsesmulighed tilgængelig. Og jeg tror, at for de her uddannelser er en tilgængelighed tæt på ret vigtig. Det tror jeg vi er enige om. Det er bare ikke rigtigt, at regeringen, som der bliver sagt, centraliserer. Vi lader det sådan set være frit for uddannelsesinstitutionerne, som jo har et eget ønske om at optage så mange studerende som overhovedet muligt på deres uddannelser, at placere dem der, hvor de tror at tilslutningen og dermed optaget vil være allerallerstørst. Det er jo det hensyn, som er afgørende for, at vi har truffet den her beslutning, for vi kan jo ikke have et samfund, som om 20-30 år f.eks. har markant færre sygeplejersker end det antal, vi har i dag.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for ordet, og tak til ministeren for en virkelig fin tale. Jeg er meget enig i den analyse, som ministeren kom med.

Jeg vil egentlig spørge lidt ind til det, ministeren nævner, med, at vi jo har nogle udfordringer med vores velfærdsuddannelser. I Liberal Alliances er vi super glade for, at den del af udflytningsaftalen er blevet tilbagetrukket, men vi har jo også nogle problematikker i forhold til andre uddannelser, bl.a. på it-området og STEM-området, hvor udflytningsaftalen jo ikke er blevet tilbagerullet, hvilket betyder, at DTU og ITU bl.a. står til at skulle nedlægge uddannelser, fordi de ikke ser, at de kan udflytte dem. Jeg vil gerne høre, hvad ministeren har gjort sig af overvejelser lige præcis på det område.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, og som jeg sagde i min tale – og det er altså ikke, fordi det er specielt fint at referere til sin egen genialitet – er der i politik jo altid en afvejning af forskellige hensyn, og derfor har vi rullet dele af den aftale tilbage, men ikke hele aftalen.

Vi er jo fra i dag og mange år frem grundlæggende strukturelt udfordret i det her land, i forhold til at vi går ind i en tid med meget små ungdomsårgange. Derfor er det jo der, vi skal tage fat. Det er jo derfor, at vi i godt samarbejde med bl.a. Liberal Alliance i juni måned indgik en reformaftale på universitetsområdet, hvor vi åbnede op for flere internationale studerende. Det er jo lige præcis et svar på det strukturelle og demografiske problem, vi har, med hensyn til at der er meget få studerende. Derfor tror jeg også, vi er nødt at være realistiske, når vi taler om det her. Altså, hvis man bilder sig ind, at der falder studerende ned fra himlen, fordi man åbner uddannelsespladser forskellige steder, så tror jeg, man tager fejl. Vi er jo samlet set som lille land udfordret af, at vi har meget små årgange.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig

Tak for svaret. Jeg er enig i, at vi skal være realistiske, når vi tager denne samtale. Men det, vi ligesom ser, er, at der er udbud uden for København – for det handler i bund og grund om udbuddene i København – hvor der er massivt med ledige pladser på it-området og STEM-området, men at ansøgerne simpelt hen ikke søger de her pladser, og nu står man over for at skulle lukke så mange pladser på steder, hvor der rent faktisk er fyldt op. Det synes jeg i hvert fald er relativt problematisk.

Ministeren.

Man kan sige, at vi jo gjorde os fælles anstrengelser, da vi lavede en reform af universitetsuddannelserne tilbage i juni, hvor vi jo, også i høj grad på foranledning af spørgeren, skrev ind som incitamenter i de reformgreb, som vi så blev enige om, at f.eks. efterspørgslen, som jo udmønter sig i beskæftigelse, i højere grad også skal være styrende for udbuddet af uddannelser i forskellige dele af landet.

Så er det fru Katrine Robsøe.

Tak for det. Jeg tror, jeg kommer til at fortsætte lidt i samme spor. Jeg er jo fuldstændig enig med ministeren og forslagsstillerne i, at det er vigtigt med uddannelse i hele landet, men jeg er også fuldstændig enig med ministeren i, at det jo ikke nytter noget bare at lukke pladserne i byerne, hvis ikke der så er unge mennesker, der rent faktisk gider at uddanne sig til lærer på nogle tomme pladser et andet sted. Der er ingen af os, der vinder ved tomme stole et sted, hvis der er alt for mange, der egentlig søger ind og bliver afvist et andet sted.

Jeg vil derfor bare høre ministeren, om ministeren anerkender, at vi har andre dele af vores uddannelsessystem, hvor efterspørgslen er enormt stor, både på at få lov til at læse og i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel på at få lov til at ansætte dimittenderne bagefter, ud over de fire velfærdsuddannelser her.

Ministeren.

Det anerkender jeg fuldstændig, og derfor ærgrer det mig da også helt vildt, at Radikale Venstre ikke vil være med til at indgå en aftale om at øge optaget af internationale studerende i Danmark.

Fru Katrine Robsøe.

Det ærgrer spilleme også mig, at man har en regering, der rent faktisk forkorter uddannelser og er med til at lukke tusindvis af uddannelsespladser i vores land, hvad man fortsat er i gang med at gøre på grund af erhvervsakademierne, og at vores universiteter skal tvinges til at lukke, selv om de ikke kan få lov til at flytte ud, som spørgeren før mig spurgte om.

Men jeg vil egentlig godt høre, om ministeren anerkender, at vi står med en højaktuel udfordring med, at bl.a. uddannelsesinstitutioner som DTU og ITU på nuværende tidspunkt ikke kan få lov til at optage flere på deres hovedcampusser.

Ministeren.

Jamen jeg synes, jeg masser af gange har anerkendt, at vi demografisk er udfordret. Det er jo min læsning af fremtiden, og det er derfor, vi også lægger op til videre reformer i resten af uddannelsessektoren. Og så synes jeg jo bare, at man, hvis man er forenet i den anerkendelse, gør sin indflydelse lidt bedre gældende ved så faktisk at deltage i reformer end at vælge at stå uden for.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Jeg skal egentlig bare forstå det her rigtigt, for jeg hører jo ministeren stå og sige, at vi mangler studerende på pladserne inde i de store byer. Er det rigtigt forstået, at regeringen og ministeren dermed siger, at vi ikke skal have uddannelser i hele landet, fordi vi først skal fylde op inde i storbyerne? Det er lidt sådan, jeg hører det, der bliver sagt, altså at det ikke nytter noget at oprette uddannelsesinstitutioner andre steder, når vi har tomme pladser inde i storbyerne. Er det det, ministeren mener?

Ministeren.

Nej, det er ikke i nærheden af at være det, ministeren mener. Det er også derfor, vi har tilbagejusteret en del af udflytningsaftalen. Resten fortsætter jo, som man havde aftalt, og der opstår nye uddannelser rundtomkring i Danmark hele tiden. Der er arkitektuddannelsen i Kalundborg, læreruddannelsen i Hillerød osv. osv.

Det, jeg bare siger om at mangle studerende, er, at vi jo samlet set som land i de næste mange år går ind i en stime, hvor ungdomsårgangene falder år for år og altså bliver mindre og mindre. Det er en demografisk udfordring for hele vores uddannelsessektor, både i de store byer og uden for de store byer, som vi er nødt til at tage alvorligt.

Hr. Kristian Bøgsted.

Det er jo meget fint, men i og med at man ikke også opretter de her velfærdsuddannelser ude i landdistrikterne, får vi jo netop den situation, at vi affolker landdistrikterne. Vi beder de unge mennesker om at flytte ind til storbyen, og vi ved alle sammen, at hvis man først stifter familie, kan det være svært at flytte tilbage igen. Så anerkender ministeren, at vi kan risikere at komme til at stå og mangle de her uddannede mennesker ude i landdistrikterne, fordi vi har tvunget dem ind til storbyen for at tage deres uddannelse?

Ministeren.

Men det er jo ikke rigtigt, at vi ikke også åbner velfærdsuddannelser uden for de fire store byer. Der er masser af eksempler – jeg nævnte nogle af dem i min indledende tale – på, at det faktisk sker. Forskellen er bare, at vi ikke gør det med tvang, og det er jo, fordi vi anerkender, at der er et massivt rekrutteringsproblem med optag til velfærdsuddannelserne. Jeg håber også, at det optager Danmarksdemokraterne, at det er et problem, hvis vi i fremtiden står et sted, hvor vi har endnu vanskeligere, end vi har i forvejen, ved at rekruttere lærere, rekruttere sygeplejersker, rekruttere socialrådgivere osv. Det går ikke. Altså, der er en eller anden realistisk logik, som jeg på en eller anden måde synes brister her. Der kommer jo samlet set ikke flere studerende i Danmark af, at man flytter rundt på ledige studiepladser, når de er ledige i hele Danmark.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg tror, det kommer lidt an på, hvor man stiller sig i debatten. Det er sådan en hønen eller ægget-diskussion. Forslagsstillerne spørger, om vi ikke kan få flere sygeplejersker ved at lægge sygeplejerskeuddannelserne nogle steder, hvor vi har nogle mennesker, der vil være sygeplejersker. Så er der en argumentation for, at vi har fyldte studier her, men lukker andre studier lige uden for byerne.

Spørgsmålet er jo, om ikke bare vi må til at erkende, at unge mennesker ikke er særlig mobile, og at de ikke vil flytte sig ret langt. Der er jo unge mennesker. Vi har lige lavet en fgu-aftale med 43.000, der står uden for arbejdsmarkedet, så vi har jo unge mennesker at rekruttere fra. Jeg ved f.eks., og det er bare fra mig selv, at i Nordjylland ville vi f.eks. gerne have en ambulanceredderuddannelse, for alle dem, der gerne ville være ambulancereddere, var et sted i livet, hvor de i hvert fald ikke havde tænkt sig at tage til Esbjerg for det. Det har vi så fået afslag på; det måtte vi så heller ikke.

Måske skal vi hæve den her debat op og sige, at vi skal tænke det her anderledes. Jeg er enig i, at vi får et rekrutteringsproblem; der bliver færre unge mennesker. Men jeg er også enig med forslagsstillerne i, at en del af løsningen jo faktisk kan være at lægge uddannelser de steder, hvor mennesker er. For jeg tror, at man kommer til at finde ud af, at det, der er problemet, er, at vi er knap så mobile længere. Og at vi, hvis vi først er mobile, flytter til en storby, og så ikke flytter tilbage igen.

Ministeren.

Jeg ved ikke lige helt, hvad spørgsmålet var, men der blev sagt mange forskellige ting. Noget af det er jeg enig i, og noget af det er jeg ikke enig i. Jeg tror, at man skal passe på med at generalisere om en hel ungdomsgeneration, når der bliver sagt, at unge mennesker ikke er mobile. Det tror jeg er rigtigt for nogle, og jeg tror, at for andre er det forkert. Altså, jeg kender også unge, som er villige til at rejse til den anden side af jordkloden for at skabe sig det liv, de gerne vil have, og så er der jo nogle, som helst vil blive i det område, hvor de er født og opvokset. Sådan er vi jo heldigvis som mennesker forskellige.

Politik, og det siger spørgeren jo også, er en konstant afvejning af alle mulige forskellige legitime hensyn. Der er et hensyn her, som vi diskuterer her, og som handler om balancen mellem land og by og at sikre, at der også er reelt gode vækstbetingelser uden for de fire store byer. Det er et hensyn, som jeg synes er vigtigt. I det her konkrete tilfælde står det så over for hensynet til, at vi faktisk skal evne at uddanne og dermed jo rekruttere centrale medarbejdere til vores velfærdssamfund.

Spørgeren.

For mig var det ikke så meget en land og by-diskussion. Det er også en aktuel ting, kan man sige, for vi ved, de ikke flytter tilbage. Men det er jo bare faktabaseret, at i Nordjylland har vi f.eks. manglet læger i årevis, indtil vi fik vores egen lægeuddannelse, og nu kan vi allerede se, at i 2035 knækker kurven oppe ved os.

Så det er jo faktabaseret. Vi har noget historik, der viser, at hvis vi flytter uddannelser ud i Danmark, løser vi i hvert fald lokalt de problemstillinger, vi har på de områder. Det er nok der, hvor jeg synes godt om Danmarksdemokraternes forslag, selv om jeg skulle købe ind på præmissen om det andet også.

Det, jeg bare ønsker, er, at vi måske sammen herinde i stedet for at stille os ideologisk bare lige siger, at vi skal have løst det her problem. Der er flere forskellige faktorer, der spiller ind, og en af dem kunne jo være at gøre, som Danmarksdemokraterne beder om i dag, og flytte uddannelserne ud og så håbe på, at der er nogle lokale, der gerne vil uddannes.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at der sker rigtig mange positive ting, også uden for de store byer, på uddannelsesområdet, hvor ting faktisk sker, fordi nogen sætter sig for, at der skal ske positive ting. Jeg vil nævne Esbjerg; spørgeren nævnte selv Nordjylland, som jeg jo ved spørgeren kommer fra, og det gør jeg også selv.

Hvis vi ser på Esbjerg, slår lokale kræfter sig sammen, sætter nogle ambitioner, sætter ressourcer bag og lykkes faktisk med positive ting. I Kalundborg, som jeg besøgte i mandags, har man et fantastisk samarbejde på tværs af kommune, det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og får ting til at ske, på trods af hvad man måske ville kunne filosofere sig frem til, hvis man bare sad og kiggede på et regneark.

Så selvfølgelig kan ting ske; det er jeg fuldstændig enig i. Og så er jeg selvfølgelig enig i, at vi skal løse problemerne.

Tak til ministeren, der kan sætte sig ned og filosofere. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Det er vigtigt med gode muligheder for at uddanne sig i hele Danmark. Mange unge ønsker at blive i den landsdel, hvor de er født og opvokset, mens andre ønsker at søge mod de store byer. Dertil kommer folk, som midt i deres arbejdsliv ønsker at skifte spor, og også for dem er det vigtigt, at omskolingen kan hænge sammen med familieliv og andre forpligtelser.

De senere år er der blevet oprettet mange uddannelsespladser uden for de store byer. Det er positivt og afgørende for, at erhvervsliv, skoler, plejehjem osv. kan rekruttere veluddannet arbejdskraft. Så sent som i sommer åbnede den nye læreruddannelse i Hillerød med flotte søgetal, og der er åbnet nye pædagoguddannelser i Tønder og Holbæk. I hele Danmark er det imidlertid stadig væk et problem, at ungdomsårgangene er små.

Vi har brug for, at så mange som muligt tager de uddannelser, som er vigtige for velfærdsinstitutionerne, og derfor støtter Socialdemokratiet ikke forslaget. Men vi finder det afgørende, at vi fastholder de forbedrede økonomiske vilkår, ikke mindst det forhøjede taxameter, som udløses, når man opretter uddannelser uden for de store byer.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Mange tak til ordføreren fra Socialdemokratiet for at tilkendegive sin holdning til beslutningsforslaget. Vi er jo i Danmarksdemokraterne selvfølgelig rigtig kede af at høre, at man ikke kan bakke op om vores forslag i forhold til at sikre, at der er uddannelser i hele landet. Som ordføreren også er inde på, sker der i øjeblikket sådan nogle små ryk, og det gør der jo, fordi man sådan set politisk prioriterer det, men man prioriterer det bare ikke nok set med Danmarksdemokraternes øjne, og samtidig står vi jo med den her store udfordring i forhold til bl.a. sygeplejerskemangel.

Jeg er jo også selv sygeplejerske, og jeg kan se det ude på de forskellige sygehusafdelinger. Jeg var selv i klinikforløb, på første og andet semester, på Glostrup Hospital, og jeg vil bare sige, at den medicinske afdeling, jeg var på dengang, ikke eksisterer mere, for der mangler sygeplejersker; de manglede sygeplejersker til rent faktisk at kunne holde afdelingen kørende, så den måtte lukke. Og det er altså patienter, det her går ud over.

Derfor er det bare en klar opfordring, også til Socialdemokratiets ordfører, til at tage det her spørgsmål alvorligt. Sørg for at flytte nogle flere uddannelser ud lokalt, så flere kan tage uddannelserne.

Ordføreren.

Jeg deler bekymringen, og det var jo også derfor, at vi i Socialdemokratiet gik til valg på, at vi var nødt til også at se på løn- og arbejdsvilkår i den her sammenhæng. For noget af det, som mange, ikke mindst relativt nyuddannede sygeplejersker, har peget på, er for dårlige vilkår. Og det er jo derfor, at man i øjeblikket har forhandlinger om bl.a. løn- og arbejdsvilkår, også for at gøre det mere attraktivt at uddanne sig til nogle af de fag, som er meget afgørende for velfærdssamfundet, f.eks. sygeplejersker.

Så vil jeg også sige, at der jo stadig væk er uddannelser, der bliver oprettet, og nye uddannelsespladser, der bliver oprettet uden for de store byer. Det skal vi selvfølgelig bakke op om, og derfor skal vi også holde fast i den forbedrede økonomiske ramme, vi har skabt med både taxameter og grundtilskud.

Spørgeren.

Jeg hører egentlig ordføreren sige, at man skal bakke op om at flytte velfærdsuddannelserne ud, så det er jo positivt. I år var der 15.183 studerende, som blev optaget på en uddannelse i provinsen, og det er en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2022. Det går vel egentlig den rigtige vej, så hvornår er det, Socialdemokratiet har tænkt sig at lægge et konkret forslag på bordet i forhold til at flytte endnu flere uddannelser ud?

Ordføreren.

Faktisk er der jo ledige uddannelsespladser både i de store byer og uden for de store byer på en lang række af de uddannelser, som er vigtige for både erhvervsliv og velfærdsinstitutioner. Så sent som i sommer åbnede der en læreruddannelse i Hillerød, og der er oprettet nye uddannelser, som startede op i 2022 og 2023 i hele Danmark, altså i Hjørring, Thisted, Sønderborg, Haderslev, Næstved, Slagelse, Tønder, Esbjerg, Holbæk, Kalundborg og som sagt i Hillerød. Så der er virkelig åbnet mange nye uddannelser alene de sidste par år, også uden for de fire store byer.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Nu slutter ordføreren jo selv af med at nævne alle de her gode eksempler, altså at der er oprettet nogle nye uddannelser, og at der er et flot optag på dem. Så er det bare, at jeg ikke kan forstå, hvorfor man er så bekymret for at oprette endnu flere uddannelsespladser ude i landdistrikterne.

Jeg har hørt det med, at vi mangler studerende, men når ordføreren selv kan stå og fremvise et flot optagelsestal på nyåbnede uddannelsesinstitutioner, så lad os da fortsætte i det spor. For det er åbenbart tydeligt, at det virker.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. Vi er heller ikke bekymrede for at oprette nye uddannelser uden for de store byer, og det sker heldigvis også. Der er ledige pladser på en lang række uddannelser uden for de store byer, og jeg håber, at der er masser af studerende, der har lyst til at søge de uddannelsespladser.

Spørgeren.

Jamen hvis ordføreren er enig, kan jeg da egentlig ikke forstå, at man ikke stemmer for det her forslag, så vi får endnu mere gang i det derude og vi rent faktisk styrker vores landdistrikter også på de her områder, som mangler derude, i stedet for at vi siger, at de så må flytte ind til byerne. Altså, vi kan jo se, at det virker.

Ordføreren.

Pointen er jo netop, at de ikke behøver at flytte ind til byerne, hvis de ønsker at tage en uddannelse uden for de store byer. For der er en lang række ledige uddannelsespladser, både uden for de store byer og i de store byer, så de unge mennesker har, uanset om de foretrækker at blive i det område, hvor de er vokset op, eller om de ønsker at bo i en storby, også en mulighed for at søge ind på velfærdsuddannelserne, som er dagens tema, i alle dele af Danmark.

Dermed kan vi sige tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Danmarksdemokraterne ønsker med dette forslag at pålægge regeringen at tilbagerulle beslutningen om at fritage uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver fra aftalen »Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark« af 25. juni 2021, således at den oprindelige aftale opretholdes.

I Venstre er vi enige i, at der skal være adgang til uddannelser i hele landet. Men lige nu står vi med en stor udfordring i Danmark i forhold til søgningen til netop disse uddannelser, og det er et strukturelt problem, der bliver yderligere forværret af, at der i en længere årrække vil være færre unge i den aldersgruppe, der typisk søger ind på de videregående uddannelser.

Når aftalen så justeres, skyldes det, at vi har en situation med faldende søgning, både i by og på land, og at vi har brug for at få alle studerende, der ønsker de her uddannelser, ind på uddannelserne, lige meget hvor de søger. Samtidig med den faldende søgning ser vi også en stigning i antallet af ledige pladser på uddannelserne, og det gælder ikke kun i de store byer, men selvfølgelig også i hele landet.

Udfordringen er altså ikke, at vi mangler studiepladser, men udfordringen er, at vi mangler studerende. Derfor foreslår vi at justere aftalen, således at vi giver uddannelsesudbyderne, altså professionshøjskolerne, mulighed for at udbyde pladserne der, hvor søgningen er størst, således at flest mulige optages. Det er fornuftigt, fordi vores landdistrikter bliver endnu hårdere ramt af det, hvis man mangler lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker.

Så Venstre synes, at det er en god idé at justere aftalen, og at der er sund fornuft i det, og derfor kan vi ikke støtte forslaget fra Danmarksdemokraterne.

Netop Danmarksdemokraterne har en kommentar. Det er fra fru Marlene Harpsøe. Værsgo.

Først vil jeg sige tak til Venstres ordfører for den holdning, som han giver til kende her. I forhold til professionshøjskolerne og den mulighed, man nu fra flertallets side giver dem i forhold til at prioritere midlerne, vil jeg bare gerne spørge, hvad ordføreren egentlig tænker om den mulighed i forhold til rent faktisk at oprette nogle flere af de her uddannelsespladser rundtomkring i landdistrikterne, når følgende samtidig fremgår af A4 Aktuelt: »Alle professionshøjskoler ramt af fyringsrunder: »Det er jo næsten ubærligt««.

Altså, de har jo en rigtig, rigtig svær økonomi derude lige i øjeblikket, og så siger ordføreren, at det må de selv finde ud af lokalt. Men det er jo helt tydeligt, at det er så svært for dem derude lokalt lige i øjeblikket. Så hvad vil ordføreren gøre ved det for rent faktisk at sikre flere uddannelser rundtomkring i hele Danmark?

Ordføreren.

Det, som forslagsstillerne slet ikke tager højde for, er, at der mangler studerende. Når man aflønner professionshøjskolerne, aflønner man jo pr. studerende, altså pr. årsværk, der går på studiet, og når man ikke kan få økonomien til at hænge sammen, er det, fordi der ikke er nogen studerende derude. Jeg tror, de unge mennesker, der sidder oppe på tilhørerpladserne, og de unge mennesker ude på studierne gerne vil have en eller anden form for fællesskab, når de går på uddannelsen. Det er der ikke mange steder. Altså, jeg kommer selv fra et sted, hvor der står rigtig mange studiepladser tomme. Det er på en ø, og der er der ikke nogen, der vil søge hen, fordi der simpelt hen er for få unge mennesker i klasserne; der er ikke noget studiemiljø.

Det, jeg tror Danmarksdemokraterne i højere grad skulle koncentrere sig om, er, hvordan vi får lokket de unge mennesker, når de har taget deres uddannelse, tilbage til landdistrikterne igen. Det er det, vi mangler initiativer omkring, og det ved jeg at Landdistriktsudvalget arbejder benhårdt for at få nogle gode løsninger på. Men at have uddannelsesinstitutioner i alle byer med tomme studiepladser sender bare et billede af, at landdistrikterne ikke kan få det til at hænge sammen. Lad os nu forene kræfterne, tænke fremadrettet og prøve at gå i dialog med de studerende ude på uddannelserne og finde ud af, hvad de gerne vil have.

Tak. Vi skal lige tænke på dem, der skal på senere. Nu er det så spørgeren.

Jeg har selv for nylig været studerende og afsluttede for et år tilbage min egen uddannelse, og jeg ved godt, hvad det er, de studerende gerne vil have. De vil gerne have uddannelser, der ligger tæt på. Det kan godt være, at ordføreren siger, at der mangler studerende, men hvorfor mangler der studerende? Det er jo bl.a., fordi man herinde i Folketinget ikke har taget ansvar for at sikre, at der er attraktive studiemiljøer og attraktive uddannelser. Så jeg kunne godt tænke mig at høre nu, når hr. Peter Juel-Jensen er inde på det: Hvad vil Venstre helt konkret gøre for at skaffe flere studerende til de her uddannelser?

Ordføreren.

Altså, vi har opretholdt den oprindelige aftale, så hvis og såfremt der er et uddannelsessted og en professionshøjskole, der er blevet enige, så kunne de jo beholde den forstørrede økonomi til at lave et uddannelsestilbud. Det er mig bekendt kun sket ét sted ud af de steder, som vi foreslog i den oprindelige aftale.

Derudover skal vi sørge for, at det er attraktivt at studere, og der går vi jo ind med alt det, vi kan, for både at sikre, at der er en god økonomi, men også gode uddannelsesinstitutioner, hvilket vi faktisk også dedikerer noget af råderummet til. Vi har også lige lavet en reform af kandidatuddannelserne for netop at sikre, at der fremadrettet er gode muligheder. Men udfordringen ligger i at få de unge mennesker ud af byerne igen, efter de har taget deres uddannelse, og der skal vi i fællesskab sætte ind.

Tak for det. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg betegner stadig væk mig selv som forholdsvis ung – lad os sige det sådan – og noget af det, jeg har oplevet, er faktisk, at rigtig mange unge mennesker gerne vil blive i lokalområdet, når de skal tage deres uddannelse, fordi man netop kender det og har familie og venner tæt på.

Så anerkender ordføreren ikke, at hvis vi rent faktisk ikke sørger for at have uddannelsesinstitutioner mange andre steder – der kan f.eks. være gymnasier, der må lukke, og alt muligt – og de unge lige pludselig får rigtig langt til uddannelsesinstitutionerne, altså til den uddannelse, de gerne vil have, så risikerer vi rent faktisk at svække vores landdistrikter og stille unge mennesker i en situation, hvor de ikke får taget en uddannelse?

Ordføreren.

Jamen ordføreren har jo slet ikke lyttet til det, jeg har sagt. Jeg kerer mig umådelig meget om landdistrikterne, og det har jeg gjort hele tiden; det er ikke kun noget, jeg har fundet på her på det seneste, ligesom det er tilfældet med Danmarksdemokraterne.

Det her handler om at sikre, at vi har de studerende, der skal til. Jeg kommer fra et område, hvor vi har en sygeplejerskeuddannelse, og der er ikke studerende nok; den lukker nok på sigt. Der er også en læreruddannelse, men der er heller ikke studerende nok; den lukker nok også på sigt. Der er en pædagoguddannelse, og der er ikke studerende nok; den lukker nok også på sigt. Der er en socialrådgiveruddannelse, og den lukker nok også meget snart.

Der er ikke unge mennesker nok, og når man så ikke må tage udenlandske studerende ind for at fylde op og sikre, at der er frisk blod og arbejdskraft inden for de her velfærdsuddannelser, som er så vigtige for vores landdistrikter, så sander det hele til. Og derfor må vi sige, at vi laver uddannelser der, hvor de unge mennesker gerne vil lade sig uddanne, og så må vi efterfølgende trække dem tilbage igen.

Spørgeren.

Jeg kan garantere ordføreren for, at det med at kere sig om landdistrikterne absolut ikke er noget, undertegnede bare har fundet på. Jeg er født og opvokset i landdistrikterne og er bosiddende i landdistrikterne. Jeg har altid keret mig om det, og det bliver jeg ved med.

Men jeg forstår simpelt hen ikke, at ordføreren så ikke kæmper mere for egne nære uddannelser. Mange unge mennesker vil gerne være der, men når de unge så oplever, at vi fjerner tilskud; at vi ikke støtter de uddannelser, der er i området, så kan jeg godt forstå, de bliver bekymrede. Og så svækker vi altså landdistrikterne.

Ordføreren.

Hvad er det for nogle tilskud, der bliver fjernet? Tværtimod har vi jo et regionalt taxameter. Der er spyttet rigtig mange penge i at sikre, at vi har uddannelsestilbud ude lokalt, og det skal vi også have.

Men når vi nu ikke kan sikre den kvalitet i uddannelsen, der skal til; når den læring, der sker blandt de studerende, når man laver gruppearbejde osv., bliver kropumulig, fordi der ikke er nogen at arbejde sammen med, fordi der ikke er studerende nok, så er det, jeg vil sige, at jeg altså hellere vil have, at vi har et ensartet uddannelsesniveau og uddanner folk der, hvor de gerne vil uddannes. Og jeg synes jo også som øbo, der bor i landdistrikterne – født, opvokset og valgt der – at der er noget kvalitet i, at man kommer ind til en stor by og også lige smager på det, og så kan man efterfølgende komme tilbage til sit landdistrikt. Det er ikke enten-eller; det er både-og.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste ordfører på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. På trods af at jeg ikke bor i et landdistrikt og ej heller nogen sinde har gjort det, er jeg også meget optaget af, at man kan uddanne sig uden for de større byer. I SF er vi derfor også med i aftalen, som i folkemunde er blevet døbt udflytningsaftalen, fordi vi faktisk synes, det har stor værdi, at der eksisterer uddannelsesudbud i hele landet. Unge menneskers muligheder skal ikke være afhængige af, hvorvidt de bor i de store byer eller ude i landdistrikterne. Derfor ønsker vi at sikre et passende uddannelsesudbud uden for de store byer. Det skaber bedre sammenhæng, men også udvikling, liv og kvalitet i velfærden i lokalsamfundet.

Ikke desto mindre står vi lige nu i en situation med kæmpe mangel på bl.a. sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Det er en situation, som truer vores velfærdssamfund, som vi kender det. Vi står derfor med et dilemma, da vi ved, at de professionsuddannelser, der nævnes i forslaget, vil få væsentlig færre ansøgere, hvis uddannelserne bliver flyttet ud af de store byer. Det skyldes, at der uden for de store byer ikke er lige så mange studerende, der tager de pågældende professionsuddannelser.

Et eksempel er, at læreruddannelsen i Aarhus i årevis har måttet afvise adskillige kvalificerede ansøger, mens der var tomme pladser i Silkeborg. De studerende, der ikke kom ind i Aarhus, valgte at søge ind på universitetsuddannelser eller andre professionsuddannelser i stedet og søgte altså ikke læreruddannelsen i Silkeborg. Den type problematik skal vi helst ikke gentage nu, når der er færre ansøgere til de fire store professionsuddannelser. Vi skal helst ikke ende i en situation, hvor kvalificerede ansøgere bliver afvist og søger ind på andre typer uddannelser i de store byer, fordi der er blevet færre pladser.

I stedet skal vi arbejde for, at der eksisterer attraktive uddannelsesudbud uden for de store byer. Det har vi bl.a. gjort muligt i aftalen om læreruddannelsen, hvor vi i SF havde stort fokus på, at der skal være gode muligheder for at profilere et mindre uddannelsesudbud, så man eksempelvis kan have et fokus på bestemte profilområder. Det er vigtigt for SF, at der er uddannelsesudbud, og derfor er det også vigtigt at understrege, at det forhøjede regionale taxameter fortsætter. I SF's øjne kunne dette sagtens også øges, så vi sikrer, at der også er mulighed for at drive uddannelsesudbud i områder med færre unge mennesker.

En decideret udflytning af uddannelserne fra f.eks. Aarhus og København vil dog i sidste ende betyde, at vi får færre sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Det er en udfordring, da der er et behov for udflytning af visse uddannelser, men i dette tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at bevare uddannelserne i byerne for til gengæld at sikre, at der samlet set kommer flere studerende til de fire vigtige uddannelser.

Desuden er de penge, der kom ud af rulle denne del af aftalen tilbage, blevet brugt på noget, som er enormt vigtigt for SF, og som det lader til er vigtigt for mange i det her lokale, nemlig at rekruttere flere studerende til disse fire typer uddannelser. Det er i vores optik en rigtig god prioritering af midlerne, da vi har brug for, at der samlet set er flere, der tager disse uddannelser. Samtidig blev der ikke i forbindelse med tilbagerulningen lukket ned for de tilbud, det allerede var planlagt at etablere uden for de større byer. Det har altså stadig været muligt at etablere nye tilbud, men vi lukker blot ikke tilbud i de store byer.

Derfor er vi i SF imod beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Først tak til fru Sofie Lippert fra SF for ordførertalen. Det, vi egentlig kan høre fra mange ordførere her i dag, er, at vi jo alle sammen er optaget af, hvordan vi sikrer, at der er nogle flere, som tager de her vigtige uddannelser, bl.a. uddannelser til sygeplejerske, pædagog, lærer osv. Men hvordan vi gør det, kan vi så være lidt uenige om.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at fru Sofie Lippert udfoldede lidt mere, hvad SF's tanker egentlig er, i forhold til hvordan vi får rekrutteret flere af de her studerende: Hvad skal der så til? Hvis det ikke er en udflytning af uddannelsespladser, sådan som vi i Danmarksdemokraterne bl.a. lægger op til, hvad skal der så til?

Ordføreren.

Der er sådan en lyd, der trender på TikTok for tiden, og som oversat til dansk er en, der hviner og siger: Åh, jeg elsker det her spørgsmål. Og det er lidt sådan, jeg har det, for jeg vil da gerne stå og bruge 1 minut på at udfolde alle SF's idéer til, hvordan vi får flere til at tage professionsuddannelser.

Vi kan starte med at lave den reform af pædagoguddannelsen, som vi er blevet lovet vi snart skal i gang med, for at sikre et kvalitetsløft af uddannelserne. Og så kan vi sikre ordentlige arbejdsvilkår og lønvilkår for det arbejdsliv, man ser frem til, og vi kan sikre gode videreuddannelsesmuligheder.

For SF er det især en vigtig prioritering, at der findes videreuddannelse ind i faget, og at den eneste måde, man sådan kan udvikle sig på, ikke bliver at tage en kandidat og uddanne sig ud af fagene; vi går meget op i, at der eksisterer videreuddannelsesmuligheder ind i fagene.

Så tror vi på, at det er vigtigt at sikre god studievejledning. Og så har jeg vist ikke så meget mere tid, men det er da en dialog, jeg gerne vil fortsætte. For mig at se har det bare ikke noget at gøre med at lukke studiepladser i de større byer.

Spørgeren.

Men det har jo noget at gøre med, hvordan vi skaffer flere personer til at tage de her uddannelser, og hvordan vi får flere til at færdiggøre dem. Og derfor kan det også bekymre mig, at der er en artikel fra A4 Aktuelt fra her for nylig, hvor der står: »Alle professionshøjskoler ramt af fyringsrunder: »Det er jo næsten ubærligt««.

Altså, det gør jo virkelig noget, kan man frygte, ved kvaliteten ude på uddannelsesstederne. Hvad tænker SF's ordfører om det i forhold til at sikre flere studerende på de her uddannelser?

Ordføreren.

Vi synes også, det er bekymrende, at man på uddannelserne vil fyre, fordi så meget af deres økonomi er afhængig af taxameteret. Det er ikke nyt, at SF mener, at en større del af professionshøjskolernes og generelt uddannelsesinstitutionernes økonomi skulle være sikret og ikke have så massive udsving, på grund af at det hele er bundet op på et taxameter, der afhænger af antallet af studerende.

Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg er glad for, at SF ikke vil lukke uddannelsespladser på de her fire uddannelser i de fire største byer. Jeg skal bare høre, om SF stadig mener, at det er en god idé, at der skal lukkes uddannelsespladser på universiteterne og på erhvervsakademierne i de fire største byer.

Ordføreren.

SF støtter stadig den samlede udflytningsaftale med de kompromiser, der er blevet indgået der. Det har aldrig været SF's primære ambition at lukke en masse studiepladser, men vi har indgået en aftale, fordi vi i så høj grad finder det vigtigt at etablere gode studietilbud uden for de store byer og også sikre, at der er studerende til dem. Så ja, SF støtter stadig op om den samlede aftale med de mange kompromiser, der er i sådan en.

Spørgeren.

Jeg skal bare høre, om man mener, at det stadig er en god idé, at uddannelsespladser lukker på universiteterne og erhvervsakademierne i de fire store byer. Og så vil jeg også bare lige slå fast, at de to aftaler, som man dengang lavede på samme tid, og som SF jo er med i, er en stor del af grunden til, at man nu oplever, at en masse professionsuddannelser er nødt til at fyre medarbejdere og oplever nedgang, fordi man lukker hundredvis og tusindvis af uddannelsespladser, på grund af at de er engelsksprogede rundtomkring. Det er den anden del af det. Så jeg vil bare høre, om man stadig mener, at der skal lukkes pladser i de fire største byer på erhvervsakademierne og på universiteterne.

Ordføreren.

Ja, SF bakker stadig op om den samlede aftale og de kompromiser, der er i den.

Dermed tak til ordføreren for Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til Danmarksdemokraterne for at sørge for, at vi bliver ved med at have en debat om, hvordan vi laver det bedste uddannelsessystem til glæde for de fleste og for hele landet.

Intentionerne med udflytningsaftalen var de bedste. Man ville sikre, at man kunne få en god uddannelse, uanset hvor i landet man bor. Uddannelse skal selvfølgelig ikke være forbeholdt de store byer, og der er heldigvis uddannelser spredt over hele landet. Der er selvfølgelig mange i de store byer, men der er også nogen både i Grenaa og Nørre Nissum, og mere nyt er der også oprettet pædagoguddannelser i Tønder og Holbæk og, som det allerede er nævnt flere gange, en ny læreruddannelse i Hillerød.

Desværre ser man en stigning i antallet af ledige pladser på nogle af uddannelserne, og det gælder i hele landet. Udfordringen er altså ikke, at vi mangler uddannelsespladser, men som det også er blevet nævnt nogle gange, er problemet, at vi mangler studerende. Justeringen har været med til at give professionshøjskolerne større frihed til at placere uddannelsespladserne der, hvor søgningen er, så flest mulige optages, så vi faktisk forsøger at sikre vores velfærd så godt, som vi kan. Vi har nemlig brug for, at så mange som muligt bliver uddannet, og vi tror på, at uddannelsesinstitutionerne faktisk er rigtig gode til at vurdere, hvor de bedst placerer disse uddannelser.

Når planer om udflytning bliver droppet, som det f.eks. er tilfældet i Hjørring og i Rebild, så er det, fordi den enkelte uddannelsesinstitution har vurderet, at de specifikke udbud ikke er bæredygtige. De må meget gerne åbne de her tilbud, både i Hjørring og i Rebild, men de mener ikke, at det er den rigtige vej at gå.

I Moderaterne vægter vi tilliden til uddannelsessektoren højt. Vi tror på, at de er i stand til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til deres interesseområde. Igen skal det siges, at hvis de ombestemmer sig, er det absolut stadig en mulighed, og vi kan jo håbe på, at vi alle sammen sammen kan få skabt en større interesse for professionsuddannelserne i det hele taget, så vi på sigt kan se, at uddannelsesinstitutionerne kan vokse, også i flere af de små byer. Derfor støtter vi i Moderaterne ikke op om beslutningsforslaget.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til Moderaternes ordfører for ordførertalen. Altså, jeg er jo meget optaget af, at vi også her i Folketinget kan sætte en politisk retning for, hvordan vi tænker at uddannelsessystemet i Danmark skal være. Og vi er jo i Danmarksdemokraterne bl.a. meget optagede af, at vi sikrer nok hænder og kloge hoveder, der kan passe vores børn i dagtilbuddene og lære vores børn noget dansk og matematik i skolerne og passe vores bedsteforældre, når de er indlagt på sygehuset.

Derfor tænker jeg bare: Hvad er det for en retning, som Moderaterne vil sætte her, i forhold til at sikre, at der er flere unge og voksne, der søger ind på nogle af de her uddannelser, hvor vi mangler så mange?

Jeg kan jo glæde ordføreren med, at vi har helt de samme intentioner om, at der skal være tilstrækkelig mange i de her fag til, at vi faktisk kan sørge for, at vi har den velfærd, vi forventer. Vi tror bare ikke på, at det at tvangsudflytte bestemte uddannelser er med til at bevæge os i den rigtige retning. Vi tror på, at uddannelsesinstitutionerne selv kan være med til at vurdere det. Hvis ordføreren spørger til, hvordan vi kan tiltrække flere til de her professionsuddannelser, så er det jo en anden diskussion, og jeg ved, at ordføreren også ved, at den kører på højeste blus. Og vi er netop ved at reformere bl.a. pædagoguddannelsen – det skal i gang nu – for at sørge for, at det bliver mere attraktivt at vælge den vej.

Spørgeren.

Men det bliver jo også mere og mere attraktivt at vælge en uddannelse i provinsen; rent faktisk viser optagelsestallene i hvert fald, at der var 15.183 studerende, som tidligere i år blev optaget på en uddannelse i provinsen, og det var en 6 pct.s stigning sammenlignet med 2022. Det er vel den vej, vi gerne vil.

Så hvorfor ikke gå hele vejen og oprette endnu flere pladser, sådan at der rent faktisk er flere, der tænker, at det er attraktivt at tage en uddannelse tæt på, hvor de bor, frem for at de skal flytte ind til byen alle sammen?

Ordføreren.

Der vil jeg sige, at der er det jo netop, fordi vi tager udgangspunkt i fakta, at vi får flere optaget samlet set, hvis vi lader uddannelsesinstitutionerne selv bestemme, hvor de vil lægge de her studiepladser. Så vi synes jo faktisk, at det her forslag er det, der er med til at sikre, at vi får flere inden for de her velfærdsuddannelser i stedet for at tvangsudflytte dem til steder, hvor vi har en større risiko for, at pladserne ikke bliver fyldt. Og jeg kan kun gentage, at på sigt har vi jo et håb om, at vi får endnu flere unge ind på de her uddannelsesinstitutioner, så vi både kan have en i Hjørring og en i Aalborg på samme tid.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Det var faktisk svaret på spørgsmålet før, der fik mig til at trykke mig ind. Man har altså fra Moderaternes side tillid og tiltro til, at uddannelsesinstitutionerne har en viden og en evne til at kunne bestemme, hvor uddannelsespladserne bedst bliver placeret. Det gælder i hvert fald for professionshøjskolerne. Jeg skal bare forstå, hvorfor det samme ikke gør sig gældende for vores erhvervsakademier og universiteter.

Jeg ved ikke, om jeg har givet udtryk for, at vi ikke har tillid til universiteterne og erhvervsakademierne på det område, hvis ordføreren hentyder til tidligere samtaler om udflytning. Det er muligt, at det er det, der er tilfældet. Umiddelbart er Moderaternes holdning, at vi har stor tillid til, at de kan gøre det, og jeg er jo bekendt med, at de tidligere udflytningsaftaler måske også har haft nogle uheldige bivirkninger.

Spørgeren.

Jeg skal helt ærligt bare forstå det. Ordføreren sagde her før, at man ikke længere går ind for at tvangsudflytte de her professionsuddannelser, fordi man har tillid til, at man på professionsuddannelserne har en bedre viden i forhold til at kunne placere det fornuftigt, altså i forhold til hvor uddannelsesudbuddene skal være. Hvorfor gælder den samme tillid ikke til erhvervsakademierne og universiteterne?

Ordføreren.

Det skal jeg så ikke kunne gøre rede for. I Moderaterne har vi stor tillid til, at man kan gøre det, og jeg er helt med på, at vi her fra Folketingets og fra regeringens side er med til at skabe de overordnede rammer. Jeg har stor tillid til det, og jeg går ud fra, at ordføreren henviser til nogle specifikke eksempler, hvor jeg ikke lige er klar over, hvilke eksempler det drejer sig om. Men i Moderaterne har vi selvfølgelig stor tillid til, at uddannelsesinstitutionerne selv kan være med til at vurdere, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere dem.

Dermed tak til ordføreren for Moderaterne. Næste ordfører på talerstolen er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Danmarksdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag om at gennemføre den annullerede udflytning af de fire største velfærdsuddannelser. Jeg er på sin vis glad for, at dette beslutningsforslag er blevet fremsat, ikke fordi vi i Liberal Alliance kan bakke op om det, men fordi det er en vigtig dagsorden, dog med et helt forkert politisk synspunkt.

Liberal Alliance er ikke en del af udflytningsaftalen, og årsagen til det er, at vi ikke deler aftalepartiernes ambition om at lukke uddannelsespladser i de fire største byer for at oprette dem i provinsen efterfølgende. For vores studiepladser skal udbydes der, hvor det giver allermest mening; ikke kun fordi vi skal bruge vores offentlige ressourcer mest hensigtsmæssigt, men også fordi det er useriøst at oprette studiepladser, hvis der ikke kan tiltrækkes studerende eller kvalificeret personale.

Udflytningsaftalen er ikke andet end en aftale, hvor politikere gerne vil bestemme, hvor de studerende skal studere, og det mener vi i Liberal Alliance er en uklog måde at føre uddannelsespolitik på. I Liberal Alliance synes vi derfor, det var glædeligt, at dele af udflytningsaftalen blevet tilbagetrukket, men stod det til os, skulle hele udflytningsaftalen annulleres.

Eftersom det konkrete forslag specifikt handler om velfærdsuddannelserne, vil jeg bruge resten af min tale på at gøre de tilstedeværende en lille smule klogere på, hvad det ville have af konsekvenser, hvis vi gennemførte udflytningsaftalen for de fire store velfærdsuddannelser. For det vil have alvorlige konsekvenser, ikke kun for optaget på uddannelserne, men i den grad også for vores velfærdssamfund.

Søgningen til vores velfærdsuddannelser er de seneste 5 år styrtdykket , og jeg kan tydeligt huske mit første hovedoptag, for jeg har aldrig nogen sinde talt med så mange ansøgere, der skældte mig ud over, at de ikke var blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen. For det var virkeligheden i 2016.

Dengang var der nemlig ikke ét udbud i Danmark på sygeplejerskeuddannelsen, hvor der var ledige studiepladser. Men det er desværre ikke virkeligheden længere, for der er ledige studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen i 21 ud af 24 studiebyer.

Mange vil så måske tro, at det er i de store byer, at alle pladserne er fyldt op, men heller ikke det er hele sandheden, for det er på Frederiksberg, i Aarhus og i Randers. Samtidig er det måske værd at bemærke, at der er ledige studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen på Nørre Campus i København. Så i realiteten er det udelukkende Aarhus, der ud af de fire største byer har formået at fylde deres pladser op på uddannelsen. Det er ikke kun på sygeplejerskeuddannelsen, den her udfordring er opstået. Det gør sig også gældende på de andre velfærdsuddannelser.

Min erfaring med utallige samtaler med håbefulde ansøgere er, at de større byer trækker i de unge mennesker. Mange vil endda gå på kompromis med, hvad det er, de skal studere, blot for at prøve kræfter med storbylivet. Andre vil udskyde deres studiestart for år efter år at prøve lykken for at blive optaget på en specifik uddannelse i en specifik by, og dette er på trods af ledige pladser i provinsen. Men hvordan ville den kritiske udvikling så blive påvirket, hvis det var, vi udflyttede studiepladser fra de fire største byer? En ting er sikker, nemlig at det ville mindske optaget på vores velfærdsuddannelser endnu mere, og at det ville betyde et fald i antallet af kvalificerede uddannede – uddannede, som vores samfund i den grad ikke har råd til at miste.

Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at de ønsker at understøtte udviklingen med et stigende optag uden for de store byer. Jeg tror faktisk, mange af os, der sidder i salen, er glade for den udvikling. Vi har nemlig allerede mange virkelig gode videregående uddannelser uden for de største byer, og det synes jeg ofte vi glemmer i debatten.

Så i stedet for at stjæle studerende eller risikere mange flere ledige pladser på vores velfærdsuddannelser mener jeg, det er meget vigtigere og meget mere ansvarligt at se på, hvordan vi kan gøre uddannelserne mere attraktive, så flere studerende vælger at søge ind på dem, både i storbyen, men også i provinsen, for det har vores samfund i virkeligheden brug for. Tak for ordet.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til Liberal Alliances ordfører for ordførertalen. Jeg kan så høre, at vi helt grundlæggende er uenige om det her med udflytningen af uddannelsespladser på velfærdsområdet.

Men når det så er sagt, kunne jeg da godt tænke mig at høre Liberal Alliances ordfører, om hun kan udfolde lidt mere, hvad det så er, der skal til, for at gøre de her uddannelser mere attraktive, så der er flere, der søger dem. Det kunne jeg godt tænke mig at høre nogle flere ord på.

Ordføreren.

Det er jo virkelig et vigtigt spørgsmål. Jeg vil sige, at jeg ikke har det gode svar i forhold til spørgsmålet om, hvordan vi kan gøre vores velfærdsuddannelser meget mere attraktive. Jeg vil sige, at vi nok vil kunne komme med nogle forslag, men at jeg også tror, der er brug for, at man i en politisk kreds bredt sætter sig ned og taler om, hvordan man kan gøre uddannelserne mere attraktive.

Ministeren har jo røbet, at der er en reformering på vej, og det er der i den grad brug for, og vi glæder os til det kommende politiske arbejde. For der er brug for, at vi gør uddannelserne meget mere attraktive.

Spørgeren.

Så langt er vi jo enige, altså at der skal ske handling, og jeg må også indrømme, at når jeg har set sygeplejerskekollegaer osv., der bare er pressede derude i hverdagen, fordi der mangler kollegaer, der kan hjælpe patienterne til at blive raske og friske til at kunne komme hjem i eget hjem, så synes, at det siger noget om, at det her virkelig er akut.

Derfor vil jeg bare høre Liberal Alliances ordfører, om vi så i hvert fald kunne blive enige om én ting, nemlig at vi kunne stå sammen om at presse ministeren og presse regeringen til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger på det her område. For det er en blødende patient, og det er lige nu og her, der skal en genoplivning til.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er til stede i Folketingssalen lige nu, der ikke ved, at vi har brug for at gøre noget på det her område. Vi har brug for, at flere søger ind på særlig de fire største velfærdsuddannelser, for vi mangler lærere, vi mangler pædagoger, vi mangler sygeplejersker, og vi mangler socialrådgivere, og der er brug for, at vi gør uddannelserne meget mere attraktive.

Tak til Liberal Alliance. Dem næste ordfører på talerstolen er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det skal overhovedet ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti fuldt ud anerkender og deler Danmarksdemokraternes bekymring for velfærdsuddannelserne. Og det kan jeg jo efter en lang række af flotte ordførertaler også høre at vi er fuldstændig enige om i Folketinget, og også med regeringen.

Da vi i Det Konservative Folkeparti sammen med et bredt politisk flertal justerede den her udflytningsaftale, var det ikke – og jeg understreger ikke – fordi vi ikke er tilhængere af uddannelsesmuligheder i hele Danmark, men det skyldtes simpelt hen det faldende antal ansøgninger til uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver.

Det betyder egentlig, at der ikke er brug for flere uddannelsespladser, da de allerede eksisterende uddannelsespladser slet ikke er fyldt op. For os er det simpelt hen ikke bæredygtigt at udflytte uddannelser, som der desværre er færre der søger ind på, og hvor der er en risiko for, at pladserne kommer til at stå tomme hen.

I Det Konservative Folkeparti er vi langt mere optagede af, hvordan vi overhovedet motiverer ungdommen til at søge vores velfærdsuddannelser. Hvordan er det, vi gør de her uddannelser attraktive? Et af grebene er et godt og sundt uddannelsesmiljø med engagerede og dygtige lærere og selvfølgelig også studerende.

Vi er optagede af at få opbygget campusordninger, hvor flere uddannelser slår sig sammen for derigennem at opbygge faglige og sociale fællesskaber, der tiltrækker både de dygtige undervisere, men også de dygtige elever. Da vi justerede udflytningsaftalen, tog vi faktisk et politisk ansvar og afsatte midler, så netop professionshøjskolerne aktivt kunne gennemføre rekrutteringsprojekter til velfærdsuddannelserne.

I Det Konservative Folkeparti mener vi fortsat, ligesom vi også gjorde, da vi lavede aftalen, og jeg citerer igen, at ingen er tjent med at oprette uddannelsespladser på steder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med ansøgere.

Vi vil i Det Konservative Folkeparti gerne være med til at omprioritere de her midler og bruge kronerne klogere, end man har gjort, så man i stedet styrker rekrutteringen til velfærdsuddannelserne, som i den grad mangler ansøgere. Derfor bakker vi ikke op om jeres forslag. Tak for ordet.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til den konservative ordfører for at tage del i den her debat, og det er jo lige det, vi skal herinde; vi skal jo tage ansvar for politiske aftaler, men også ansvar for, hvad det er for en politisk retning, vi ønsker Danmark skal gå i. Og der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi i Danmarksdemokraterne ønsker et land, der hænger mere sammen; vi ønsker et land, der ikke knækker over. Men det er ved at knække over, bl.a. fordi vi mangler så mange mennesker, der tager en uddannelse til lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Så måske den konservative ordfører kunne sætte nogle flere ord på, hvordan vi får flere ind på de her uddannelser. Hvad skal der, ud over campusmiljøer og dygtige undervisere, helt konkret til, for at vi får flere til at søge ind på de her uddannelser?

Ordføreren.

Tak. Nu ved jeg jo, at forslagsstilleren selv er nyuddannet sygeplejerske, og hatten af for det. Jeg er selv uddannet pædagog for mange, mange år siden, og jeg synes faktisk, der har været en tendens, i de knap 25 år, jeg har virket som pædagog, til, at man har talt netop sygeplejerskeuddannelsen og pædagogfaget ned.

Det bekymrer mig en lille smule, for dem, vi har talt det ned over for, er vores børn og vores unge mennesker. Så jeg tror egentlig, at meget af det også ligger hos os selv, netop i forhold til at få talt fagene op.

Så er der ingen tvivl om, at kvaliteten i uddannelserne har været diskuteret rigtig meget, og i forhold til pædagoguddannelsen er der for nylig lavet undersøgelser, der viser, at den skal forbedres. Så kvaliteten i uddannelserne og det at tale fagene op tror jeg også kan være medvirkende.

Spørgeren.

Tak for nogle konkrete svar, som jeg er meget tilfreds med, i hvert fald i forhold til det med, at vi skal tale fagene op. For det er nogle rigtig gode fag; bl.a. pædagogfaget og sygeplejerskefaget er nogle rigtig, rigtig gode fag.

Men så bliver jeg selvfølgelig nedslået i forhold til pædagoguddannelsen i Rebild, for den var rent faktisk klar til at byde nye elever velkommen efter sommerferien. Så kom den her beslutning fra regeringen – men også fra Det Konservative Folkeparti, der støttede op om den – om at trække stikket på den del af aftalen omkring udflytning af velfærdsuddannelser. Derfor trak man også stikket til projektet i Rebild, så der var ikke nogen nye pædagogstuderende, der kunne rykke ind der. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi i Danmark står i den situation, at vi har et lavt søgetal til netop de uddannelser, som vi har brug for arbejdskraft fra. Men når det så er sagt, synes jeg heller ikke, der er noget bæredygtigt i at oprette uddannelser, som måske kommer til at stå tomme hen. Og hele pointen med det, som Det Konservative Folkeparti går ind for i den samlede plan for vores uddannelser i Danmark, er, at vi skal uddanne, og at det skal være uddannelse med mening og bæredygtighed.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. I Enhedslisten går vi rigtig meget op i, at man skal kunne tage sin uddannelse så tæt som overhovedet muligt på det sted, hvor man bor, og at man skal have lige gode muligheder for at få en uddannelse, uanset hvor i landet man bor. Men det er også vigtigt, at der er en balance mellem det og så mulighederne for at få en lige god uddannelse, ligegyldig hvor i landet man bor. Det er den balance, som det er vigtigt at have øje for her, for det duer ikke, at man rykker flere uddannelser ud i landet, hvis ikke de bliver gode nok, fordi pengene ikke er der til at sikre en høj nok uddannelseskvalitet. Man skal også have øje for ikke bare optag, men også f.eks. frafald.

Jeg er også kritisk over for, at mange af professionshøjskoleuddannelserne har klumpet sig sammen på store campusser i de store byer, men det har man jo også gjort for at få nogle stordriftsfordele, fordi økonomien har været så stram. Man har også nogle satellituddannelser i de mindre byer, hvor det er svært at sørge for, at kvaliteten kan følge med, og hvor man nogle steder har mere virtuel undervisning, fordi man ikke har tid til, at underviserne skal ligge og pendle, og man ikke kan sørge for, at der er undervisere nok på selve uddannelserne. Så der er en kæmpe bekymring der, og den bliver kun værre af, at det faldende optag har været med til at slå bunden ud af den her økonomi.

Man har også lukket for at optage lige så mange på engelsksprogede uddannelser, og det synes jeg virkelig man skulle kigge på. I Midtjylland, hvor jeg selv har læst på VIA til socialrådgiver, skal de spare 50 mio. kr., fordi der er så stort et hul i budgettet. Så der er bare nogle andre ting, vi er nødt til at kigge på først.

Nogle andre ting, vi også skal kigge på, hvis man vil have flere til at tage velfærdsuddannelser, er at sørge for, der er ordentlige arbejdsforhold, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, at man kan gøre sit arbejde ordentligt og have faglig stolthed over at gå på job hver dag.

Der er også hele det her med at tale fagene op, for ord betyder noget, men det gør løn også. Hvis man gerne vil sende et signal om, at det er et værdifuldt og vigtigt arbejde, sygeplejersker og socialrådgivere, pædagoger og lærere gør, så bliver man simpelt hen nødt til også at sørge for, at der kommer ligeløn, og det kan kun gå for langsomt. Vi skal have gjort op med det der sexistiske lønhierarki fra tjenestemandsreformen, som holder lønnen nede på de her områder.

Hvis man så skal kigge på rekrutteringen bredt, handler det også om flere veje ind på uddannelserne og bedre studievejledning og gode muligheder for efteruddannelse. Vi bliver nødt til at kigge på det her mere bredt og være klar på at bruge de penge, der skal til for at de her uddannelser bliver nogle, som folk rigtig gerne vil ind på, og så de jobs også bliver nogle, man har lyst til at have bagefter.

Fru Marlene Harpsøe har lige et spørgsmål, så det er godt lige at blive stående til det.

Tak til Enhedslisten for talen. Økonomien er jo rigtig presset ude på professionshøjskolerne i øjeblikket, og jeg vil bare gerne høre: Hvad tænker ordføreren om det, set i relation til at vi jo gerne skulle have nogle unge og voksne, som tænker, at det her er et miljø, de gerne vil træde ind i, og at det er nogle uddannelser, de gerne vil træde ind på, når man samtidig har så massive fyringsrunder, som man har i øjeblikket ude på professionshøjskolerne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, jeg er jo glad for at høre, at der er noget åbenhed over for at kigge på det her med flere pladser på engelsksprogede uddannelser igen, for jeg ved, at det er noget af det, der virkelig har sat økonomien i en ekstra klemme. Så det er i hvert fald et sted, man kunne kigge.

Så kunne man jo også generelt kaste et blik på, hvad man får af penge på de her uddannelser. Nu har jeg selv gået på den uddannelse, der har allerdårligst økonomi og lavest taxameter. Før det var pædagoguddannelsen lige så dårligt finansieret som socialrådgiveruddannelsen. Den har fået lidt flere penge på et tidspunkt. Men ja, hvis man virkelig gerne vil have, at flere unge skal vælge de her uddannelser, så skal man også være klar på at prioritere de penge, der skal til.

Vi har jo også balancen mellem tvang og frit valg. Altså, det er selvfølgelig vigtigt, at man har lige gode muligheder for at læse der, hvor man bor. Men jeg tænker ikke, det er en løsning at at tvinge nogen til at blive i den by, de bor i allerede, eller tvinge nogen til at flytte til en mindre by, især hvis de så vælger ikke at gøre det alligevel, eller tvinge uddannelser til at flytte pladserne ud i landet, hvis det så ender med, at de bare lukker.

Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at jeg ikke er kæmpe tilhænger af det her beslutningsforslag. Hvis det stod til mig, afskaffede vi loftet, man har lagt ned over de fire største byer i Danmark, i stedet for at pålægge institutionerne at lukke uddannelsespladser, fordi det ikke kan lade sig gøre at rykke dem ud.

Når det så er sagt, deler jeg sådan set i den grad ambitionen om, at der skal være gode uddannelser i hele landet. Men jeg tror, at den aftale, man lavede, var en af de største fejltagelser, man overhovedet kunne begå, altså når det kommer til det her loft.

At tro, at man kan rykke unge mennesker rundt som brikker, og at tro, at man kan få dem til at tage deres uddannelse de rigtige steder, altså der, hvor man herinde på Christiansborg lige op til et kommunalvalg syntes det var belejligt at placere dem, tror jeg er den helt, helt forkerte vej at gå.

Når vi så zoomer ind på det her beslutningsforslag, der jo meget specifikt omhandler produktionsuddannelserne, så synes jeg også, at det er vigtigt at huske, at vores professionsuddannelser jo allerede i dag har et regionalt uddannelsesansvar i forhold til at dække de geografiske områder, som de er ansvarlige for. Det har de, fordi vi mener, det er vigtigt, at de er placeret sådan, at vi dækker hele Danmark bedst muligt, og hvor vi er sikre på, at kvaliteten af de uddannelser, vi udbyder til de studerende, er høj nok.

Det betyder ikke, er der ikke er ting, vi kunne gøre bedre. Og jeg har skrevet lidt ned undervejs, efter at jeg også har hørt ordføreren for forslagsstillernes spørgsmål tidligere. Jeg synes bl.a., at det kunne være rigtig fornuftigt at gå ind og kigge mere på, hvordan vi sørger for, at vi understøtter finansieringen. I Radikale Venstre er det heller ikke nogen hemmelighed at vi også har afsat flere penge til de videregående uddannelser, både i vores 2030-plan og også bare her i vores forslag til finanslov.

Jeg er sådan set også meget indstillet på at se på, hvordan vi finansierer vores uddannelser, også uden for de fire største byer, i høj grad fordi det er dyrere, hvis vi gerne vil prioritere at have uddannelser i hele landet. Og hvis man bilder sig ind, at det ikke koster flere penge at have dem, så bilder man sig noget ind, der ikke er virkeligheden. Så lad os endelig tale videre om det, og jeg ved jo også, at vi sammen med Danmarksdemokraterne har en fælles interesse for f.eks. ordentlig finansiering af vores ungdomsuddannelser i netop hele landet.

Så synes jeg, at det er rigtig vigtigt at anerkende, at alle uddannelser ikke kan være placeret alle steder i hele landet. Derfor tror jeg også på, at vi i fremtiden burde kigge meget mere ind i forskellige ungdomsfællesskaber, der kan kobles med digital undervisning, så man i stedet for får meget bedre muligheder i hele landet på mange flere uddannelser.

Jeg tror også, at det ville være rigtig fornuftigt at kigge ind i bofællesskaber, hvor kommuner og erhvervsliv i fællesskab kunne understøtte, at det blev meget mere attraktivt og nemt for studerende f.eks. at skrive eksamensopgaver og være i praktik i flere forskellige egne af Danmark.

Det tror jeg kunne være noget af det, hvor man rent faktisk med positive incitamenter kunne sørge for, at man havde lyst til at være ude i hele landet, også når man var studerende. For vi har fantastiske muligheder i hele landet, også i forhold til beskæftigelse i erhvervslivet bagefter, men det kræver, at vi støtter det herindefra, og jeg tror ikke, at vi understøtter det ved bare at tvinge lukninger af uddannelsespladser igennem i de største byer. Jeg tror derimod på, at vi skal vise, hvad det er, man kan de andre steder, og hvilke muligheder der også ligger uden for de fire største byer.

Så er det ingen hemmelighed, at jeg også mener, at den aftale, man jo lavede her, var forfejlet, og at jeg mener, at man – det er jeg bare nødt til at sige – sammen med den aftale, man altså vedtog samme dag om lukningen af de engelsksprogede uddannelsespladser, rent faktisk satte mange af vores mindre uddannelsesudbud i en helt vildt svær situation.

Det er jo heller ingen hemmelighed, at masser af uddannelsesudbud og masser af små uddannelsesinstitutioner uden for de fire største byer kommer til at stå med massive udfordringer, når så mange af deres uddannelsespladser skal lukkes, fordi de er engelsksprogede.

Når de lukker, betyder det, at hvis man har haft to uddannelsesudbud tidligere, hvor det ene var på dansk og det andet på engelsk, så havde man undervisere, der f.eks. kunne dække deres arbejde ind, fordi man underviste i flere fag og på flere hold. Men nu er man nødt til f.eks. at lukke halvdelen af dem, og så kan man ikke længere få det til at hænge sammen, og derfor er vi faktisk i gang med at gøre det markant sværere for folk at få uddannelsesudbud uden for de fire største byer til at løbe rundt. Det synes jeg da også at vi skulle få lavet om på i samme omgang.

Vi kan ikke støtte forslaget her. Tak for ordet.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Tak til den radikale ordfører, fru Katrine Robsøe. Jeg er glad for, at man har lyttet lidt til nogle af de spørgsmål, jeg har stillet tidligere i forhold til også at blive mere konkret fra talerstolen på, hvad vi så kan gøre. Hvis man ikke bakker op om en udflytning af velfærdsuddannelser, hvad skal der så til?

I Danmarksdemokraterne er vi bare hamrende optaget af, at vi får nogle flere til at søge ind på de her uddannelser. Det er jo derfor, vi har fremsat det her forslag, altså fordi vi ved, at uddannelser tæt på har betydning. Det er også derfor, at der f.eks. er rigtig mange kommuner i de her år, der kæmper en kamp.

De vil jo rigtig gerne have lokale uddannelser tæt på. De vil gerne lobbye over for os, fordi de har unge i massevis, som ikke får en uddannelse og ikke kommer i job. Det er et hamrende stort problem også for det lokale arbejdsmarked, som – det gælder både privat som offentligt – mangler de her kloge hoveder og kloge hænder.

Derfor vil jeg bare høre: Er Radikale i det mindste enig med Danmarksdemokraterne i, at Danmark knækker over, hvis ikke vi gør mere for at sikre, at der også er uddannelsestilbud rundtomkring i de mindre samfund?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi har uddannelsesudbud i hele Danmark. Jeg er nødt til bare lige at tage nogle af de tal, vi har på det, med ind i den her debat. For i 1998 var det sådan, at 62 pct. af de videregående uddannelser var placeret i de fire største byer, og i 2018 var det 63 pct. Så der er altså 1 procentpoint i forskel.

Et af de steder, vi har set det store ryk, er faktisk fra de mindre byer og så til de mellemstore byer, og derfor er kampen mod de allerstørste byer måske en lille smule forfejlet.

Grunden til, at vi har så markant flere uddannelsespladser, også i de fire største byer, handler faktisk om noget virkelig godt, for det betyder nemlig bare, at vi har fået markant flere unge mennesker til at tage en uddannelse, og det er dejligt.

Men f.eks. Danske Professionshøjskoler har sagt, at der faktisk siden 2010 er kommet flere uddannelsessteder uden for de fire største byer på de her fire uddannelser, og det bakker jeg selvfølgelig op om. Men alle de ting, jeg nævnte før, vil vi rigtig gerne kæmpe for.

Spørgeren.

En af Danmarks mest søgte uddannelser er jo pædagoguddannelsen. Det hører man ikke så meget om, men det er det faktisk, selv om der er faldende søgning her også. Nu har jeg også ofte dialog med den radikale børne- og undervisningsordfører, som taler rigtig varmt for pædagoguddannelsen og siger, at vi skal have flere pædagoger ud i vores dagtilbud, så jeg tænker også, at det er noget, som den radikale ordfører her i dag er meget optaget af.

Derfor undrer det mig, at man så trækker stikket, bl.a. i forhold til Rebild i Nordjylland, som rent faktisk stod klar til at åbne en pædagoguddannelse. Hvordan har den radikale ordfører det med det?

Ordføreren.

Der er altid mulighed for at oprette uddannelsesudbud. Det er ikke noget, vi nødvendigvis skal bestemme herindefra efter min mening.

Så vil jeg sige, at i forhold til rent faktisk at gøre noget ved pædagoguddannelsen og sørge for det, synes jeg jo bl.a., at Radikales forslag om rent faktisk at give retskrav for parterne med hensyn til at få gratis efter- og videreuddannelse – altså skaffe finansiering til det, så du rent faktisk kan få lov til at dygtiggøre dig inden for dit område – er en del af det. Og så håber jeg da rigtig meget på, at vi kan få lavet en rigtig god ny pædagoguddannelse.

Tak til Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er et fint lille beslutningsforslag, som Danmarksdemokraterne har lagt ned i salen. Vi kan i Dansk Folkeparti støtte det. Vi har også lagt mærke til, at det er finansieret.

På samme måde som Danmarksdemokraterne undrer vi os også over, at regeringen har annulleret udflytningen af disse uddannelser. Vi synes, det er ærgerligt, og det er ikke kun, fordi man siger et før et valg og så gør noget andet efter et valg – det er bare en uskik.

Det er en god ting, at vi har uddannelser i så mange egne af Danmark som overhovedet muligt. Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, og siden dengang har vi altid arbejdet på at få et Danmark i balance, og til det hører altså også, at vi har uddannelser, der ikke kun ligger i de store byer. Så vi støtter beslutningsforslaget og agter også at stemme for det.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

På vegne af Danmarksdemokraterne vil jeg selvfølgelig sende en stor tak til Dansk Folkepartis ordfører i forhold til det her. Det er jo rigtig godt at se, at man også har opdaget, at det er finansieret, så pengene passer.

Derfor er det selvfølgelig ærgerligt, at det i hvert fald indtil nu kun er Dansk Folkepartis medlemmer, som støtter Danmarksdemokraternes forslag. Men tak for opbakningen, og også tak for opbakningen til, at vi skal fremtidssikre Danmark og skabe et Danmark i balance. Tusind tak for det.

Ordføreren.

Det er ærgerligt, at der indtil videre ikke er andre partier, der vil støtte udflytningen. Jeg forstår det egentlig ikke helt. Det er jo altid et spørgsmål om, hvad der kommer først: hønen eller ægget. Har man ikke cykelstier, får man heller ikke cyklister. Har man ikke uddannelsespladser uden for de store byer, får vi jo som regel heller ikke folk til at flytte derhen. Man ved jo også, at studerende ofte bliver boende det sted, de studerer. Det er derfor, at det er så vigtigt, at vi får uddannelsespladser uden for de store byer.

Jeg kan bare huske hele historien om Odense Universitet, da det blev oprettet i ca. 1965. Der var jo også en kæmpestor udflytning, og det tog da noget tid, inden det blev det universitet, det er i dag, men vi kan jo slet ikke tænke os Odense uden universitetet. Det var en kæmpe satsning dengang, så jeg håber, at mine kolleger på et tidspunkt besinder sig.

Tak til Dansk Folkeparti. Nu giver jeg ordet til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det her har været en hel rundediskussion. Alle er enige med alle, og så stemmer vi to forskellige ting. Der må man jo håbe, at der har været noget teknisk udfald i fjernsynet, for der er da ikke nogen normale danskere, der ville kunne forstå det her. Vi skal have flere sygeplejersker, og vi er alle sammen enige om, at vi også skal have flere uddannelsespladser ude i landet, men nogle er så imod at flytte sygeplejerskeuddannelserne ud, fordi der ingen studerende er derude. Hvad kom først – hønen eller ægget? Det bliver en lang diskussion.

Nu er pædagoguddannelsen i Rebild blevet nævnt nogle gange. Ja, den var i gang, og man var på sporet. Virkeligheden er, at vi nok også godt kunne lave den alligevel nu. Det ville nok godt kunne lade sig gøre. Det er jo ikke alt, der behøver at blive gjort i det offentlige. Men virkeligheden er jo også, at dem, der ville søge pædagoguddannelsen i Rebild, ikke havde søgt den andre steder.

De kunne godt have taget til Aalborg, men det ville de vælge ikke at gøre. Så det er nok den diskussion, der bliver meget interessant. Det er hønen eller ægget. Altså, skal vi lægge en institutionsplads et sted og så lade den vokse, så folk søger dertil?

Vi har jo gjort det tidligere, da vi oprettede sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring. Jeg ved godt, at statsministeren, dengang hun stadig var for det her, ikke kunne huske, at vi havde en i Nordjylland, men det havde vi i Hjørring. Så det har hun ikke behøvet at være bekymret for i valgkampen, for da havde vi den også. Den gjorde jo faktisk, at vi fik folk fra oplandet, f.eks. fra Frederikshavn, til også at søge sygeplejerskeuddannelsen. For de følte faktisk, at det var for langt at køre til Aalborg.

Jeg vil godt lige sige til Danmarksdemokraterne, at det er fuldt finansieret, men vi er lige blevet skudt i skoene tidligere i dag, at vores forslag ikke var fuldt finansieret. Det eneste, vi så ikke havde gjort, var at skrive vores plan på bagerst på siden. Der skal man jo passe på. Det anerkender jeg, men det er fuldt finansieret. Jeg var nok også lidt efter ordføreren fra Danmarksdemokraterne, så det var nok mest det. Men jeg kan ikke se, hvad det skader.

Jeg tror på, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi ved vi får færre unge, men vi ved også, at vi har nogle unge, der ligger lige på kanten af at få lyst til at få en uddannelse og komme i job, og de flytter sig i hvert fald især ikke ret langt.

Måske kunne man lave sygeplejerskeuddannelser eller pædagoguddannelser, der var mindre, eller tænke i et andet koncept, end vi gør nu. Vi har lige sørget for, at man kan være udvekslingsstuderende hjemme fra sin seng. Så kan man vel for pokker da også gå på en pædagoguddannelse fra sit spisebord. Altså, vi bliver nødt til at tænke anderledes. Det er nok virkeligheden, vi ser ind i. For jeg er fuldstændig enig i alle bemærkningerne, både de positive og de negative. Så det er et spørgsmål om, om jeg hælder til, at hønen eller ægget skal komme først.

I dag hælder jeg til Danmarksdemokraternes forslag, for jeg synes, at vi skylder Udkantsdanmark, at man også ser dem med andre uddannelser end dem, der er allerlavest i hierarkiet. Det er fuldt finansieret, og som jeg belærte en fra Socialdemokraterne om, kan vi altid finansiere det fra råderummet. Nye Borgerlige støtter forslaget.

Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak, og tak for ordførertalen. Er ordføreren ikke enig i, at det i høj grad også handler om, hvor de studerende gerne vil læse? Og er ordføreren ikke enig i, at hvis de unge mennesker gerne vil læse i de større byer – det ser jo sådan ud, for det er der, man kan tiltrække flest studerende – så handler det altså også om at finde nogle værktøjer, der gør, at vi lokker de unge mennesker tilbage og ud i landdistrikterne igen?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod det sidste, altså at vi skulle lokke dem ud i landdistrikterne, for jeg mente, at Venstre var imod at flytte uddannelsespladserne ud.

Jamen de store tals lov siger, at der vel alt andet lige vil være flere, der søger om at blive sygeplejerske i København, der har en million indbyggere, end der er i Brønderslev, som har 30.000. Det, jeg siger, er, at jeg ikke er sikker på, at alle unge mennesker, som kunne tænke sig at blive pædagog, sygeplejerske eller professionsuddannet, sådan i udgangspunktet bare har lyst til at bo i København eller Aalborg. Det tror jeg faktisk ikke på.

Men jeg tror, der er den der centralistiske tanke, vi har haft, med at lægge de der uddannelser der, fordi vi synes, de skal have en vis volumen, for at det er muligt at have en uddannelse, og det er den, jeg gerne vil ind at pille ved: Er det nødvendigt længere at have så store enheder for at lave en god pædagoguddannelse? Skal man være 200 på en uddannelse, eller kunne man oprette en, der måske var 40 mennesker på?

For Danmarksdemokraterne har jo ikke bedt om, at vi laver en universitetsby ude i Lemvig. Det er jo ikke det. De har bare bedt om, at vi også uddanner folk inden for bestemte professionsområder, og jeg tror, det kan lade sig gøre. Jeg tror virkelig, det kan lade sig gøre. Men det kræver jo selvfølgelig, at vi har modet til at tænke anderledes.

Spørgeren.

Da vi lavede den her justering, var der jo også muligheder for, at man kunne fortsætte efter den oprindelige aftale. Det er det, som Danmarksdemokraterne gerne vil. Det vil man bare ikke nogen af de steder, for det var svært at fylde pladserne, netop fordi unge mennesker gerne vil være sammen med andre unge mennesker og have et studiemiljø.

Selvfølgelig skal man bruge alle redskaber til at lave uddannelserne så virtuelle som overhovedet muligt, men når jeg siger, at det også handler om at få trukket de unge mennesker tilbage og ud i landdistrikterne igen, så er det, fordi vi ved, at mange ude i landdistrikterne måske gerne vil studere sammen med andre og have et ungdomsmiljø. Og når de så er færdige, skal vi jo have nogle instrumenter til at lokke dem tilbage igen, ligesom man f.eks. gør det i Norge.

Ordføreren.

Jeg er ikke uenig i, at vi skal sørge for at trække folk tilbage, så længe vi bliver ved med at have alting centraliseret. For ellers har vi ingen uddannelser overhovedet og ingen uddannede mennesker ude i udkantsområderne.

Jeg siger det egentlig på en anden måde. Jeg siger: Jeg tror også, at du har mange, der godt vil læse til sygeplejerske i Lemvig, men de kommer ikke til at flytte til København, for de har ikke ønsket om det. Det er det, jeg siger. Måske har vi flere derude, end vi egentlig regner med.

Så er det også et spørgsmål om, hvordan man i de her spørgeskemaer stiller spørgsmålet. For hvis man stiller spørgsmålet til en, der er startet på sygeplejerskeuddannelsen, altså hvorfor hun er flyttet fra landet til København, så er jeg sikker på, at en af grundene var, at hun godt kunne tænke sig at bo i storbyen.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil lige sende en tak til Nye Borgerliges ordfører, ikke kun for ordførertalen, men i høj grad også for den støtte, som Nye Borgerlige tilkendegiver i forhold til at bakke op om Danmarksdemokraternes beslutningsforslag. Det er vi meget, meget glade for, så tak for det.

Ordføreren.

Man kan lige så godt vænne sig til at takke Nye Borgerlige, for meget af det, vi siger heroppefra, er jo meget fornuftigt, men jeg tager det til mig. Jeg er jo nordjyde, så jeg har det lidt dårligt med at tage imod ros på den måde, men jeg vil sige selv tak.

Er der mon en opfølgende bemærkning til det? Nej. Den næste er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal bare lige være helt sikker på, at jeg forstår ordføreren med hensyn til det her med hønen og ægget, og hvor vi placerer det. For egentlig er jeg meget enig med ordføreren i, at vi skal have uddannelser i hele landet, og at det ikke er alle, der har lyst til at flytte til en af de fire største byer.

Det er jo også derfor, vi har uddannelser, der er placeret – faktisk rimelig flot, hvis du spørger mig – spredt i Danmark, og det er også derfor, vi har regionalt uddannelsesansvar for vores professionshøjskoler. Derfor vil jeg bare godt høre, om ordføreren mener – for det er det, der vil være konsekvensen af at genindføre det her – at der skal lukkes uddannelsespladser på de her uddannelser i de fire største byer.

Ordføreren.

Ordføreren kommer jo heldigvis fra et parti, som ved, hvad markedskræfterne betyder. Vi har jo lavet et meget statisk system, hvor vi ansætter nogle folk på livstidskontrakter, og derfor har vi meget, meget høje grundudgifter, og derfor er der ingen fleksibilitet i det. Der var en anden ordfører, der sagde, at vi jo i 2016 havde masser af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen, og derfor lavede man det her.

Nu har vi ikke ret mange, så diskussionen om hønen og ægget går på, hvordan vi igen får endnu flere til at få lyst til at blive sygeplejersker, og så bliver vi nødt til at regulere. Jeg mener ikke, vi skal lukke pladser, men virkeligheden er, at vi ikke har pladserne. Hvis man så mangler 20 mere, fordi man kan få 20 flere til at søge i Brønderslev, som man ikke kunne få til at søge i Aalborg, så er summen altså bare, at man får 20 flere sygeplejersker ud af det, for de kommer ikke til Aalborg.

Det er det, der er min bekymring, altså om man kan flytte folk, der kunne tænke sig at blive sygeplejersker, ned til den sygeplejeskole, som ligger for langt væk.

Spørgeren.

Alle, der sidder på det her område, siger jo, at hvis man havde beholdt det her loft, ville vi være endt med samlet set i vores land at have færre, der tog de her fire uddannelser. Jeg har intet imod at finde finansiering til at oprette uddannelser der, hvor vi mangler dem, men det, jeg har noget imod, er, at man, inden vi overhovedet har fundet ud af, om folk ønsker at søge ind på dem, så lukker uddannelsespladserne i byerne.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi jeg ikke helt køber ind på præmissen. Jeg tror, at dem, der udtalte sig, var lidt fedtet ind i selve området. Det, jeg egentlig siger, er, at i Rebild havde vi fået en pædagoguddannelse, og vi havde folk, der ville søge den, men vi kunne bare se – det ved jeg, for jeg sidder i regionen – at de ikke søgte videre til f.eks. Aalborg og blev pædagoger der. De blev noget andet.

Det er derfor, jeg tror, at vi bliver nødt til at gentænke det. Jeg køber ikke ind på præmissen. Jeg tror, at der nogle steder er et uudforsket hav af folk, der vil have nogle af de uddannelser, der er så specialiserede, og som vi har behov for at folk tager. Men de søger dem ikke nu, fordi der ikke er nogen lokalt.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg skal bare høre, om jeg forstår ordføreren rigtigt. Når ordføreren taler om uddannelser, bl.a. de fire store velfærdsuddannelser, så lyder det, som om ordføreren er af den opfattelse, at de nærmest kun er oprettet i de fire største byer i landet. Og jeg vil gerne høre, om det er den opfattelse, ordføreren har af de her udbud.

Ordføreren.

Men så hørte fru Sandra Elisabeth Skalvig ikke efter, for jeg revsede jo faktisk statsministeren for ikke at vide, at vi også har det i Hjørring, og Hjørring er et stykke fra at være en af de fire største byer. Jeg er klar over, at de er mange steder. Jeg tror bare, at den decentralisering, som jeg mener vil være givtig, i forhold til at vi kan få endnu flere på de områder, skal øges.

Så er der noget i forhold til kvalitet i uddannelsen, og der er det, jeg siger, at det er der, vi skal tænke ud af boksen, sådan at vi sikrer, at det stadig væk bliver gode uddannelser, men måske endnu mindre enheder. Det er egentlig bare det, jeg siger.

Jeg er fuldstændig klar over, at vi ikke kan få kirurger ud, fordi der ikke er nok patienter at operere, men der er bare nogle af de der ting, hvor vi ikke behøver at gøre det sværere, end det er. Virkeligheden er, og det kan jeg se, fordi jeg sidder i regionen, at vi mangler dem. Og her siger man, at man ikke vil flytte det ud, men der kommer ikke en løsning på, hvordan vi fylder uddannelsen op.

Jeg tror, at med det her kan vi måske fylde uddannelsen op på en bedre måde, for vi mangler dem; sygeplejersker, sosu'er, pædagoger. Vi mangler dem, og det her løser det ikke. Der tror jeg faktisk mere på, at det giver en mulighed, om end måske for dyr, men det giver en mulighed på den her måde. Det er jeg sikker på.

Spørgeren.

Altså, det, som det her beslutningsforslag lægger op til, er, at vi lukker nogle studiepladser i de store byer, hvor der i forvejen faktisk er ledige pladser rigtig mange steder på lige præcis de her uddannelser, og opretter dem uden for de større byer, hvor der også er utallige ledige pladser.

Pædagoguddannelsen udbydes i 25 byer, sygeplejerskeuddannelsen udbydes i 24 byer, og det er kun i de fire største byer, man så vil lukke udbud. Så det, som det her forslag vil gøre, er, at vi bare vil stå med langt flere ledige pladser på de her uddannelser, hvor vi rent faktisk har brug for alle de ansøgere, vi overhovedet kan få.

Ordføreren.

Hvis jeg købte den præmis, vil jeg sige, at så er problemstillingen: Hvorfor søger de så ikke i de store byer? Det, jeg siger, er, at vi skal have flere, der har lyst til at søge alle steder, for som fru Sandra Elisabeth Skalvig selv siger, mangler de også i de store byer. Så vil man lukke pladser. Økonomisk giver det jo god mening, hvis du har en tom plads, at du lukker den ned.

Det, jeg så siger, er, at hvis vi har 500 tomme pladser, kan jeg ikke se skaden i, at vi opretter dem andre steder, måske i mindre enheder, hvor vi kan få nogle ind. Så er der noget finansiering, i forhold til om vi skal lukke pladserne, men hvis du laver en uddannelse fleksibel, behøver du ikke at lukke den ned permanent. Men du behøver jo heller ikke at hindre, at man kan søge andre steder, fordi man er bange for, at man lukker en uddannelse i København eller andre steder.

Tak til Nye Borgerlige. Nu er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Mange tak. Først tak til alle jer, der deltager i debatten hernede i Folketingssalen i dag. Jeg kunne rent faktisk høre, at vi alle sammen er ret optagede af, hvordan vi sikrer, at der bliver flere sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og lærere i fremtiden. For de mangler jo derude.

Vi har jo nogle børn, hvor det er hamrende vigtigt, at de lærer dansk og matematik, og at de får en almen dannelse, der gør, at de kan træde ud i uddannelser og ud på arbejdsmarkedet og blive nogle gode borgere. Vi har nogle daginstitutioner, der er hamrende udfordrede, fordi de mangler pædagoger, og det er virkelig vigtigt at have uddannede pædagoger i vores dagtilbud, sådan at vores børn oplever en god barndom, der gør, at de rent faktisk også kan blive nogle glade voksne, som trives.

Sygeplejersker mangler der også. De mangler på hospitalerne, de mangler på plejehjemmene, og de mangler alle vegne. Og vi ved jo, hvordan det er – fra de mange beretninger rundtomkring, og jeg ved det fra praksis – når der mangler faguddannet personale på sygehusene, og når patienterne ikke kan blive behandlet optimalt.

Så det her er kritisk. Det er rigtig kritisk, og derfor er det hamrende vigtigt, at vi træder sammen og finder fælles løsninger.

Jeg kan så høre, at der ikke er opbakning til Danmarksdemokraternes forslag her i dag, men jeg vil da indledningsvis gerne takke alle ordførerne for, at vi kan tage debatten, og jeg vil også gerne takke Nye Borgerlige, men også Dansk Folkeparti, for rent faktisk at støtte vores forslag, der, som det også er blevet bemærket, også er finansieret. For det er et hamrende alvorligt spørgsmål.

Det gør livet meget nemmere at kunne studere her. Sådan sagde en lærerstuderende tidligere i år, da Københavns Professionshøjskole slog dørene op for læreruddannelsen i Hillerød.

Det var ordene fra en helt ny lærerstuderende om det at kunne studere i Hillerød tæt på bopælen og den hverdag, der skulle fungere sideløbende med studiet, og der er brug for uddannelser i hele landet. Danmark er mere end København, Aarhus, Odense og Aalborg, og det er de 15.183 studerende, som tidligere i år blev optaget på en uddannelse i provinsen, også et vidnesbyrd om. Det er tilmed en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2022, og 40 af dem startede altså i september på den nye læreruddannelse på Campus Nordsjælland i Hillerød.

Da jeg selv skulle læse til sygeplejerske, faldt valget netop også på Campus Nordsjælland i Hillerød. For jeg kunne komme dertil på kort tid med det lille gule lyn, også kaldet lokalbanen, og det gjorde hverdagen meget lettere, at jeg og andre studerende fra lokalområdet ikke skulle tage hele turen ind til København.

I Danmarksdemokraterne er vi meget optagede af at sikre et Danmark i balance, også på det her område, og det er derfor, vi knokler for, at flere uddannelser skal placeres uden for de store byer i Danmark. For konsekvensen er, at der er nogle, der ikke stiger på uddannelsestoget, hvis transporttiden er for lang. Vi har i forvejen rigtig mange unge mennesker i Danmark i dag, der ikke får en uddannelse, men som heller ikke er i arbejde, og transporttiden og det her med nærheden til uddannelsesinstitutionerne er rigtig, rigtig vigtigt.

Et flertal her i Folketinget blev i 2021 enige om at udflytte 800 uddannelsespladser og at oprette 1.000 nye uddannelsespladser uden for de store byer. Det var en rigtig vigtig aftale, som satte en tyk streg under, at landdistrikterne skulle prioriteres.

Desværre besluttede det samme flertal 2 år senere, at denne udflytning alligevel ikke skulle ske. I Rebild i Nordjylland stod rammerne til en pædagoguddannelse klar til at byde nye studerende velkommen efter sommerferien, men regeringen og flertallets beslutning betyder altså, at stikket til projektet er trukket.

Søgningen til velfærdsuddannelserne går i den helt forkerte retning – det er vi alle sammen meget enige om – men er det så det rigtige tiltag at gøre det sværere at læse på en af de her uddannelser ved at lægge dem langt væk derfra, hvor de studerende og de potentielle studerende bor?

Det mener vi ikke i Danmarksdemokraterne, men i Danmarksdemokraterne anerkender vi også, at bæredygtige uddannelsesinstitutioner med en solid søgning og stærke studiemiljøer ikke opstår fra den ene dag til den anden, og det er igen lidt debatten om hønen eller ægget, sådan som Nye Borgerliges ordfører senest var heroppe på talerstolen og tale om. For vi får heller ikke flere studerende, hvis de ikke kan se, at der er lokale uddannelsestilbud.

Men det kræver altså et vedvarende politisk engagement, og det kræver, at man tager ansvar på et nationalt såvel som på et lokalt niveau i det her spørgsmål. Alle Folketingets partier må bidrage til et Danmark i bedre balance, og det er derfor, at vi i Danmarksdemokraterne foreslår at tilbagerulle beslutningen.

Forslaget vurderes at være forbundet med omkostninger svarende til ca. 203 mio. kr., når ordningen er fuldt indfaset, når 800 studiepladser er flyttet ud, og når oprettelsen af 1.000 nye uddannelsespladser er gennemført, og forslaget er – det skal jeg hilse og sige – fuldt finansieret i Danmarksdemokraternes finanslovsforslag fra 2024.

Fremtiden skalbygges og livet skal også leves uden for de største byer. Det er vigtigt, hvis Danmark ikke skal knække over, og hvis vi også skal have et sammenhængende Danmark i fremtiden.

Derfor gør det mig også lidt bekymret, når Venstres ordfører står heroppe på talerstolen og siger, at det er fint, hvis de bornholmske studerende tager til København, og at man nok kan se frem til, at der er uddannelser på Bornholm, der kommer til at lukke i de kommende år.

Jeg synes, at vi alle sammen skal lægge os i selen og komme i arbejdstøjet, så der ikke på Bornholm og alle mulige andre steder i Danmark er uddannelser, der lukker, og så der rent faktisk også er attraktive studiemiljøer på Bornholm, i Rebild og alle mulige andre steder. For det er så vigtigt, for at vi rent faktisk også kan sikre, at der er pædagoger til vores dagtilbud, at der er lærere til skolerne, at der er sygeplejersker, der kan sikre, at patienterne får en ordentlig omsorg og pleje, men at der også er socialrådgivere, der f.eks. kan sikre, at børn med handicap får en god behandling, når de f.eks. har brug for at få behandlet en sag ude i kommunerne.

Det er et fælles ansvar herinde, og jeg håber vitterlig ikke, at den her debat dør ud i dag. Jeg håber, at debatten bliver ved, og jeg håber også, at regeringen snarest muligt vil tage initiativ til at indkalde hele Folketinget, alle Folketingets partier, ikke kun til en dialog, men også til forhandlinger om, hvad vi gør for at rette op på den store mangel, der er derude lokalt, i forhold til at sikre nok arbejdskraft, også på de offentlige arbejdspladser. Det vil være min slutbemærkning i forhold til det her.

Jeg vil gerne takke jer alle sammen for at tage del i den demokratiske dialog, omkring, hvordan vi kan sikre, at der er flere, der tager nogle af de her uddannelser, og jeg har også bidt mærke i, at der er flere, bl.a. den radikale ordfører, der er kommet ind med nogle konkrete bud på, hvad man så kan gøre. For jeg kan godt lide, at man er konkret, ligesom vi i Danmarksdemokraterne her er konkrete i forhold til vores bud.

Der er selvfølgelig også mange andre ting, man kan gøre, men lad os nu sætte os sammen og så i forhandlinger få løst det her, frem for at vi bare sætter os ned og tænker, at det nok går. For det gør det ikke.

Danmarksdemokraterne har brug for at se handling, og derfor er der den her klare tilkendegivelse fra os i dag. Tak for ordet.

Den demokratiske dialog fortsætter et lille øjeblik, her i hvert fald fra fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, selv om vi på det her område ikke er helt enige.

Under debatten er jeg blevet sådan lidt i tvivl om, hvad det er, Danmarksdemokraterne egentlig vil med det her beslutningsforslag, for jeg har hørt ordføreren sige mange gange, at ordføreren ønsker, at der er mulighed for, at man kan oprette uddannelsesudbud uden for de store byer. Men det her beslutningsforslag går jo også ud på, at man skal lukke uddannelsesudbud på velfærdsuddannelserne i de fire største byer.

Derfor ønsker jeg egentlig en afklaring: Ønsker Danmarksdemokraterne, at der skal oprettes flere uddannelsesudbud på de fire største velfærdsuddannelser i et større omfang, end vi har i dag, men at man ikke nødvendigvis behøver at lukke udbuddene i de største byer?

Ordføreren.

Man kan egentlig sige, at overordnet set er det et både-og. Det, vi ønsker helt primært, er jo at flytte uddannelsespladser fra de største byer ud i landdistrikterne; ud i de mindre byer i forhold til de største byer i Danmark. Det ønsker vi, fordi vi mener, at der skal være et Danmark i balance, og at Danmark er ved at knække over. Derfor er der også brug for, at man kan tage uddannelser tættere på der, hvor man bor, og derfor er vi også nødt til at lave en politisk prioritering.

Ligesom vi lavede en politisk prioritering, da vi indgik universitetsreformen og lavede nogle klare, målrettede prioriteringer der, så mener vi også, at man skal gøre det på det her område.

Spørgeren.

Tak for svaret. Så ordføreren mener ikke, at man f.eks. på pædagoguddannelsen har nok udbud uden for de fire største byer. For som jeg tidligere har nævnt, ligger pædagoguddannelsen i 25 studiebyer, og det mener ordføreren ikke er at dække hele landet, på trods af at de fire største byer jo kun er fire byer, eller hvad?

Ordføreren.

Vi kan jo i Danmarksdemokraterne se, at det rent faktisk gør en forskel at have forskellige uddannelser rundtomkring i hele Danmark. Særlig på de her områder, hvor der er så massiv mangel, bl.a. på pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, skal vi have flere uddannelsespladser flyttet ud rundtomkring i hele Danmark. Det er vi meget optagede af. Og jeg kan i hvert fald gøre, hvad jeg kan heroppefra, for at vi snarest muligt kan få indkaldt til forhandlinger, hvis regeringen også er med på det. For der er behov for handling frem for bare snak.

Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak. Når ordføreren tillader sig at citere mig, synes jeg jo godt, at ordføreren kan gøre det korrekt. Jeg har ikke sagt, at det er fint, at uddannelser lukker på Bornholm. Jeg siger, at det er svært at fylde pladserne op. Der er ledige pladser, og det er ude i landdistrikterne.

Vi bliver tvunget til at sikre, at vi både har folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere, også ude i landdistrikterne, men når der ikke er nogen søgning derude, må vi jo oprette studiepladserne der, hvor der er søgning. Hvis ordføreren kan få det til at lyde, som om jeg synes, det er fint, så er det jo helt forkvaklet. Jeg håber, resten af ordførerens tale indeholder lidt mere sandhed.

Jeg skal lige høre: Hvis ordføreren er bange for, at Danmark knækker over, hvad for nogle ti byer vil ordføreren så åbne pædagoguddannelser i?

Ordføreren.

I forhold til spørgsmålet om, hvad jeg hørte ordføreren sige oppe fra talerstolen, så var det, at det var fint, at der var unge mennesker, der tog fra Bornholm til København for at læse. Det var det, jeg hørte ordføreren sige, og jeg er ret sikker på, at det også var det, jeg fik gengivet.

Derudover var Venstres ordfører jo også her på talerstolen inde på, at det godt kunne være, at der var uddannelser, der kom til at lukke på Bornholm i de kommende år. Det har jeg sagt her oppe fra talerstolen at jeg hørte. Det kan godt være, at jeg har hørt forkert. Ordføreren må så korrekse mig, hvis jeg har hørt forkert.

Spørgeren.

Ja, og det har jeg gjort ved at sige, at jeg gerne vil citeres korrekt. Hvilke ti byer vil ordføreren gerne åbne pædagoguddannelser i?

Ordføreren.

Vi vil gerne åbne pædagoguddannelser og alle mulige andre velfærdsuddannelser i flere byer rundtomkring, men det er klart, at den dialog skal man jo tage med professionshøjskolerne. Det er jo ikke sådan i dag, at jeg lige kan udpege, præcis hvilke byer det skal være. Men vi ønsker en bedre geografisk dækning i forhold til de her velfærdsuddannelser, og vi mener, at det kan lade sig gøre, hvis vi vælger politisk at prioritere det.

Fru Katrine Robsøe.

Tak for det, og tak for anerkendelsen af, at vi og jeg jo faktisk kom med meget konkrete forslag til, hvordan man kan prøve at imødekomme, at vi gerne vil have uddannelser i hele landet.

Jeg er dog simpelt hen nødt til at spørge, om man fra Danmarksdemokraternes side mener, at det er vigtigere, at uddannelserne er placeret et bestemt sted i Danmark, end at vi rent faktisk har nok uddannede lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker i vores land.

Ordføreren.

Det er jo en forudsætning, hvis man skal uddanne sig og der dermed skal blive flere sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere, at der så også er et godt varieret udbud af de her pladser rundtomkring i hele Danmark. Det er jo lidt ligesom snakken om hønen og ægget igen; nogle tror mere på det ene, og nogle tror mere på det andet.

Men jeg ved jo også bare fra praksis, hvad det betød for nogle af mine medstuderende på sygeplejerskeuddannelse i Hillerød, at der rent faktisk var en lokal uddannelse.

Derudover må jeg da indrømme, at jeg også synes, at der mangler en forståelse for, hvad det vil sige at tage sådan en professionsbacheloruddannelse, for det er jo ikke sådan, at man bare kan sige: Nå, så flytter vi bare til København og tager den uddannelse.

Man skal jo også i klinik- eller praktikforløb, og det er ikke sådan, at man nødvendigvis selv kan bestemme, hvor man skal hen. Der kan være folk, der i ugevis skal både 2 og 3 timer væk hjemme fra, selv om de bor i København, for at passe deres klinikforløb. Man skal være meget fleksibel på de her uddannelser

Spørgeren.

Det har jeg faktisk ikke mødt særlig mange kollegaer der har lukket øjnene for, for lige at tage alle folk i forsvar. Det synes jeg faktisk ikke var en fair kritik af min kollegaer.

Jeg er bare nødt til at prøve at spørge, om Danmarksdemokraterne tror på, at det er den rigtige måde, når man i Aarhus stod med den udfordring, at man skulle lukke læreruddannelsespladser, som der var studerende på, mens man til gengæld stod med andre læreruddannelsestilbud med tomme pladser.

Tror man, det havde gjort en større forskel, at man havde rykket 20 pladser fra Aarhus til Silkeborg, hvor der i forvejen stod tomme pladser? Tror man virkelig, det er den måde, man vil få flere til at læse til lærer på?

Ordføreren.

Det vil helt sikkert få flere til at få øjnene op for både læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen osv., hvis man har uddannelsespladser rundtomkring i hele Danmark. Det kan jeg se fra praksis, og det er også det, vi sådan hører fra den verden.

Vi har også ofte en diskussion om det her med de mange unge, som står uden for arbejdsmarkedet og uden for uddannelsesområdet. De er ikke så fleksible som nogle af os ressourcestærke mennesker, der sidder herinde i Folketinget i dag. De har brug for uddannelser tæt på, bl.a. for at få et familieliv til at gå op i en højere enhed, og det synes jeg vi skal have respekt for.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet. Tak til ordføreren.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det gør ingen, så det er vedtaget.