Tak for det. Jeg kan se, at jeg har fået uret til at virke, så jeg ved nogenlunde, hvor lang tid jeg skal tale. Nu er det et spørgsmål, om jeg bruger hele taletiden, men ikke desto mindre vil jeg sige tak til de folketingsmedlemmer, der har fremsat beslutningsforslaget. Det foreslås jo i beslutningsforslaget, at man pålægger regeringen at oprette en statslig jordfond, og fonden skal så efter forslaget her opkøbe landbrugsejendomme og landbrugsjord med det formål, at jorden så kan bruges til økologisk drift, skovrejsning, natur eller jordbytte. Efter forslaget skal jorden skal bortforpagtes på længerevarende kontrakter, hvor man så stiller krav om eksempelvis økologisk drift.
Jeg vil starte med at sige, at jeg er helt enig i, at dansk landbrug skal fortsætte sin omstilling i en stadig mere grøn og klima- og miljøvenlig retning. Forslaget her er, som det også blev fremført er ordføreren for et øjeblik siden, også blevet fremsat tidligere i en lignende udgave. Jeg mener dog ikke, at forslaget her peger på den rigtige løsning, og det er der grundlæggende to årsager til.
For det første er der med landbrugsaftalen indgået et bredt forlig, hvor man sætter rammerne for den grønne omstilling i landbruget, og det er også en aftale, som vi er i god gang med at få implementeret. Derfor skal vi sikre, at vi laver langsigtede, kloge beslutninger og løsninger netop for at sikre, at de løsninger, vi skaber, også fungerer bredt for landbruget og også dermed for samfundet i bred forstand. Derfor har regeringen som bekendt også nedsat en grøn trepart, og det er en dialog, hvor vi også i aftalen i den grønne trepart skal være med til at fremtidssikre den grønne omstilling af landbruget, og derfor er det også et utrolig vigtigt arbejde, som er i gang der, og som vi forventer, i hvert fald hvis alt går, som vi håber, bliver afsluttet inden sommer.
For det andet vil forslaget, som det bliver præsenteret her, være meget dyrt at gennemføre, hvis det er sådan, som det foreslås, at staten skal blive en permanent ejer af nye store jordarealer. Det er regeringens udgangspunkt, at udviklingen i dansk landbrug skal være markedsdrevet, og at omstillingen skal understøttes af frivillige ordninger, f.eks. som vi ser det med udtagning af lavbundsjorderne, som faktisk er i fornuftig gænge. Staten skal ikke blive permanent ejer af store arealer, som bedre kan ejes og drives og forvaltes af lokale landbrugere. Så på den baggrund vil regeringen afvise beslutningsforslaget.
Som det tidligere også er nævnt, er der også et bredt flertal bag landbrugsaftalen, og der er vi også enige om en bindende og ambitiøs grøn omstilling af landbruget. Der står f.eks. i aftalen, at regeringen vil fordoble det økologiske areal. Det er også regeringens mål, at der skal rejses 250.000 ha skov, og som det også vil være mange bekendt, skal vi også have udtaget store arealer af lavbundsjorder så hurtigt, som det praktisk talt kan lade sig gøre. Så der skal ske en stor, og der skal ske en vigtig omstilling af dansk landbrug i de kommende år, og det er en omstilling, som også vil blive drøftet både i treparten og selvfølgelig også løbende i Folketinget.
Treparten diskuterer også beskyttelse af naturen og beskyttelse af drikkevandet, og den vil forhåbentlig også komme med forslag til konkrete indsatser, som kan øge incitamentet til også at få rejst mere skov, hvad der er et politisk ønske om og også et stort behov for. Det er alt sammen stadig på en måde, der respekterer, at landbrugets udvikling skal drives af landbruget selv. Og der er altså allerede et vigtigt arbejde undervejs, som også netop vil styrke indsatsen i forhold til den klima- og biodiversitetskrise, som der er derude, og som vi skal tage meget, meget alvorligt.
Regeringen er af den opfattelse, at landbrugserhvervet skal fremtidssikres og udvikles efter de principper, som vi politisk er enige om via landbrugsaftalen, og arealerne skal dyrkes i overensstemmelse med de regler og de miljøkrav, som der så også der er enighed om.
Men som sagt vil jeg ikke udelukke det at kunne lave en jordfond i en eller anden forstand, i den forstand at det handler om, at vi også har noget, som vi kan arbejde med, eksempelvis i forhold til jordbytte, som der bliver talt om her, når vi tager lavbundsjorder ud. Eksempelvis kan vi se, at de eksperter, som også har givet os gode råd, siger, at det er et af de redskaber i værktøjskassen, som man peger på. Forskellen er så bare, at det ikke er med det formål, at staten skal eje jorden. Målet er, at man skal kunne bruge det i form af jordbytte, sådan at jorden går videre til en anden ejer, sådan at man kan få udtaget eksempelvis lavbundsjordene, hvis det er det, der er formålet.
Så sluttelig igen vil jeg sige tak til initiativtagerne, men som jeg netop har redegjort for, ser vi ikke det her forslag, som det ligger, som den rigtige løsning.