Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 176:

Forslag til folketingsbeslutning om at sidestille fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven.

Af Kristian Bøgsted (DD) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Vi starter med at give ordet til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Jeg tillader mig lige at gå op og motivere det her forslag lidt, for jeg synes faktisk, det er et vigtigt forslag. Når vi kigger på, at vi skal have nogle sunde fødevarer, og kigger på, at vi skal have fødevareforsyningssikkerhed i det her land, ligger det her simpelt hen lige til, synes jeg.

Når vi går ind og sidestiller akvakulturen og fiskeopdrættet med den animalske produktion, er det jo ikke, fordi vi på nogen måde går ind og laver en øget påvirkning af miljøet og siger, at der bliver slappere regler. Nej, tværtimod går vi faktisk ind og hjælper miljøet. Vi gør det nemmere for dem at få lavet deres nye dambrug på land her, og det betyder, at de rent faktisk kan recirkulere vandet, og det vil sige, at der er mindre påvirkning af vandløbene, der er mulighed for at gå ud og få genslynget de vandløb, der stadig væk er indrettet efter dambrugene. Så jeg synes, det er meget vigtigt og ligetil, og jeg håber virkelig, at der vil blive set positivt på det forslag her. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter.

Tak, formand. Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at det er en høj prioritering for mig og for regeringen at arbejde for bedre udviklingsmuligheder for erhverv, der har tilknytning til det åbne land. Sammenhængskraften i vores landdistrikter afhænger i høj grad af mulighederne for at etablere virksomhed og derved generere lokale arbejdspladser. Fiskeopdræt på land er en af de anlægsformer, som kan have behov for etablering i landzoner. Men det er regeringens opfattelse, at vi fra politisk hold bør forholde os mere systematisk og grundigt til problemstillingen. Derfor støtter regeringen ikke beslutningsforslaget.

Det handler for det første om, at planloven ikke er den eneste lov, som regulerer etableringen af erhverv i det åbne land, og for det andet om, at fiskeopdræt ikke er det eneste erhverv, der har det behov.

For at tage planloven først, vil jeg sige, at det ofte ikke er planloven i sig selv, der sætter begrænsninger for etablering og udvikling af erhverv i det åbne land. Når det gælder fiskeopdræt, er en central barriere for etablering i det åbne land hensynet til at begrænse udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Og selv om moderne anlæg til fiskeopdræt er effektive, udledes der stadig væk næringsstoffer til vandmiljøet fra anlæggene, og vandmiljøet er flere steder i dårlig stand, og det sætter en begrænsning for etablering af nye anlæg. Til gengæld er der fortsat mulighed for at modernisere de eksisterende, ældre anlæg inden for de eksisterende udledningstilladelser. I de tilfælde vil man som udgangspunkt også skulle ansøge om en landzonetilladelse, men planloven spænder ikke generelt ben for modernisering af eksisterende anlæg til fiskeopdræt.

For det andet er der, som jeg nævnte tidligere, mange forskellige erhverv, som er afhængige af plads i det åbne land for at kunne udvikle både eksisterende og nye anlæg. Her har de gældende landzoneregler i planloven i første række fokus på landbruget. Det er et bærende princip i landzonereglerne, at det alene er det, der er nødvendigt for jordbrugsdrift, som er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Hvis man ønsker at fravige det her grundlæggende princip, vil en række andre erhverv, der ikke har direkte tilknytning til driften af jorden, også kunne ønske at få mulighed for etablering i landzone uden tilladelse. Og det kræver som nævnt, at vi fra politisk hold forholder os mere systematisk og grundigt til problemstillingen.

Jeg vil derfor gerne give tilsagn om, at vi giver os selv den fornødne tid til at se nærmere på, hvilke erhverv der har et særligt behov for at ligge i landzone, og hvordan det spiller sammen med regulering på andre ministeriers områder, herunder miljøregulering. Og hvis vi gør det, mener jeg, at vi bedre samlet kan tage stilling til spørgsmålet om anvendelse af det åbne land til erhvervsformål: Så det er altså en samlet tilgang, hvor vi tager os tid til at kigge grundigt på, hvilke erhverv der kunne have en interesse i at få bedre adgang til det åbne land, og hvor vi kunne have en politisk interesse i, at disse erhverv fik det. Det er årsagen til regeringens stilling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Første korte bemærkning er fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jamen det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg tænker, at hvis man bare tog planlovens § 36 og sidestillede fiskeopdræt med hensyn til undtagelse fra kravet om landzonetilladelse med landbrug, skovbrug og fiskeri – og altså fik fiskeopdræt med der – så var det ligetil. Men kunne ministeren så eventuelt være interesseret i, at vi fik sat os sammen over en kop kaffe måske og fik lavet en beretning om det her, der på en eller anden måde fik os videre med så at arbejde med den sag her, så vi rent faktisk fik gjort noget for at hjælpe akvakulturen og rent faktisk var med til at sikre en øget forsyning af sunde fødevarer til os?

Ministeren.

Til det første vil jeg først sige, at hvis man bare lavede den ændring i planloven, ville det ikke nødvendigvis give flere af de her anlæg, som ordføreren efterspørger, fordi det faktisk ikke nødvendigvis er planloven i sig selv, der står i vejen, men altså en anden lovgivning. Derfor vil en ændring af planloven ikke nødvendigvis give den effekt, som Danmarksdemokraterne ønsker her.

I forhold til det andet synes jeg da, det er helt oplagt. Jeg har tilkendegivet nu, at jeg synes, der er brug for, at vi kigger grundigt og systematisk på det her og ikke bare tager ét erhverv og én lov, men kigger på, hvordan vores lovgivning er skruet sammen i forhold til de erhverv, der kunne have en interesse i at ligge i det åbne land. Kunne vi finde en beretningstekst om det? Ja, det skulle jeg da umiddelbart mene er muligt, og det er i hvert fald ikke mig, der kommer til at blokere for, at vi gør forsøget. Så det er bare en tilkendegivelse herfra om, at det kan vi godt finde ud af.

Spørgeren.

Det vil jeg sige tak for, og så tænker jeg, jeg kan få aftalt med ministeren, hvornår vi lige får fundet ud af noget der, når vi er færdige med forhandlingerne her. Og jeg håber, der så i hvert fald kunne være opbakning til det, hvis ikke der – måske mod min forventning på nuværende tidspunkt – skulle opstå et flertal for det alligevel.

Ministeren.

Lad os gøre det. Jeg synes, det er en god idé at have en drøftelse. Jeg skal gøre spørgeren opmærksom på, at der jo er et forlig på planlovsområdet, og derfor vil det også være noget, jeg skal drøfte med forligspartierne bag planloven, og derfor var min tilkendegivelse, at jeg gerne vil indgå i den dialog. Jeg kan ikke love, hvad resultatet af dialogen bliver, for vi respekterer naturligvis vores forligsparter.

Den næste korte bemærkning er fra Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Jeg var lige ved at tro, at min bemærkning kunne gå hen at blive helt overflødig her, for det lød jo nærmest, som om ordføreren fra Danmarksdemokraterne og ministeren fik forhandlet sig på plads med en beretningstekst, og at vi så var helt ovre den her proces i Folketingssalen, og at vi faktisk bare kunne tage den videre derfra. Men jeg vil nu så dog alligevel godt komme med min bemærkning, for ministeren trak lige lidt i land der til sidst med hensyn til forligskredsen osv.

Ministeren taler om grundighed og systematik, og det princip vil jeg jo hylde; det lyder helt klart som en god måde at gøre det på. Men i virkeligheden ser jeg det lidt som systematik, at man netop kan sidestille den animalske produktion her i fiskeopdræt med den øvrige animalske produktion i den danske fødevareproduktion.

Synes ministeren ikke, ligesom jeg og Liberal Alliance, at det er systematik?

Ministeren.

Det vil jeg ikke afvise at det kan være. Altså, når vi afviser forslaget, er der to grunde. For det første vil man ikke nødvendigvis få det resultat, som forslagsstillerne ønsker, for en ændring i planloven vil ikke nødvendigvis i sig selv give mulighed for flere dambrug, fordi det faktisk er en anden lovgivning, der står i vejen. Det synes jeg er en ret væsentlig pointe. Når vi laver ændringer herinde, skal det jo gerne føre til det resultat, vi sådan set ønsker.

For det andet vil jeg sige, at hvis man åbner op for ét erhverv, som det bliver foreslået her, så vil der jo kunne være nogle andre erhverv, der siger: Jamen hvad med os? Vi kunne også have en interesse i det.

Der synes jeg bare, det er god politisk skik, at vi sætter os ned og kigger på, hvilke andre erhverv det her kunne have interesse for, hvilke fordele der ville være ved det, og hvilke ulemper der ville være ved det, før vi lægger os fast på noget. Det synes jeg er grundigt og systematisk, og det synes jeg vi skal have en drøftelse af i Folketinget, og det synes jeg også vi skal have en drøftelse af i den forligskreds, som Liberal Alliance er en del af – på nogle områder, for man er jo ikke fuldt med i det, men i forhold til dele af det på planlovsområdet er Liberal Alliance jo faktisk et forligsparti.

Spørgeren.

Jo jo, men der er dog trods alt en vis systematik i at pulje den animalske produktion, og der er jo her ikke tale om udelukkende at kigge på flere dambrug.

Der er jo netop, som ministeren også selv var inde på i sin tale her, et udgangspunkt i at modernisere eksisterende, hvor der i forvejen er en udledningstilladelse, og der er det planlovens bestemmelser, der skaber en flaskehals og gør, at man faktisk ikke kan komme videre i den proces, der allerede er i gang i akvakulturerhvervet, med noget mere miljøvenligt og omlægning til en mere bæredygtig produktion.

Ministeren.

Men planloven i sig selv spænder ikke ben for, at man kan modernisere de her anlæg. Er der en mere smidig måde at gøre det på? Det synes jeg da vi skal kigge på i det arbejde, som jeg har tilkendegivet, at jeg synes, vi skal sætte i gang.

Men i stedet for at stå her og tilkendegive, at man gerne vil ændre et lille hjørne af noget, synes jeg den rigtige vej er at kigge på området grundlæggende set: Er der nogle regler i dag, vi mener fungerer på en forkert måde? Er der nogle regler, vi grundlæggende mener skal ændres? Det kan jo også være, vi kommer frem til, at vi ikke synes det, ud fra nogle andre politiske hensyn.

Den dialog tager jeg meget gerne, både med forslagsstillerne, men også med spørgeren og spørgerens parti.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren for byer og landdistrikter. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første, vi byder velkommen til, er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Så jeg antydningen af løb her? Det havde jeg ikke forventet af ordføreren.

Jeg løber faktisk ret hurtigt. Tak for det, formand. Tak for ordet. Det er jo et rigtig spændende beslutningsforslag, og jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne fra Danmarksdemokraterne for at starte en debat, som i det her tilfælde handler om fiskeopdræt. I Socialdemokratiet er vi meget interesserede i at høre om nye tiltag, der er til gavn for og kan give investeringer i landdistrikterne. Det er noget, som vi selvfølgelig i Socialdemokratiet altid gerne vil debattere, og i det her tilfælde angår det fiskeopdræt.

Som ministeren også har været inde på for et par sekunder siden, er der ingen tvivl om, at det er et ret stort område i forhold til landzoner og landzonetilladelser. Der er heller ingen tvivl om, at i forhold til hvad forslagsstillerne gerne vil, så vil det åbne op for, at der er mange andre erhverv, som også godt kunne være interesseret i det her, og det er jo klart, at det er noget, vi skal have et overblik over. Jeg mener egentlig ikke, at når man gerne vil pålægge en regering at ændre en lovgivning, så er det bare lige at ændre nogle undtagelser i nogle lovgivningstekster, og derfor mener jeg også som ministeren, der også nævnte det tidligere, at det ganske enkelt er ret vigtigt, at vi får undersøgt det her til bunds. Der er mange muligheder, og jeg synes da, at forslaget virker rigtig, rigtig spændende.

Noget af det, vi også gerne vil prioritere at kigge på fra Socialdemokratiets side, er selvfølgelig hele indsatsen for og hele risikoen for vandmiljøet. Det er jo noget, vi diskuterer løbende i forhold til landzonerne og det åbne land, og det er også noget, vi fremadrettet selvfølgelig gerne vil diskutere. Det er også noget, vi bliver nødt til at tænke ind, når vi som i det her tilfælde taler om fiskeopdræt.

Som sagt er vi i Socialdemokratiet altid interesserede i at diskutere og at lytte til forslag om nye tiltag, som øger investeringerne i og øger aktiviteten ude i landdistrikterne. Men af ovenstående grunde kan Socialdemokratiet ikke bakke op om det konkrete forslag. Vi er selvfølgelig interesserede i at fortsætte dialogen, og derfor vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke bakker op om forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Vi havde jo næsten luret på forhånd, hvad indstillingen til det ville være fra Socialdemokratiets side. Men når der bliver snakket om miljøpåvirkning af vandløb og sådan noget, vil jeg sige, at netop det, der vil være fordelen ved at ændre det her, er, at de faktisk kan få lov til at bygge deres egne recirkuleringsanlæg og genbruge vandet og dermed faktisk ikke vil påvirke vandløbene på samme måde, som de gør i dag. De får nemmere ved at bruge de muligheder.

Men kunne man fra Socialdemokratiets side være interesseret i at være med på en beretning, hvis det var? Og hvordan tænker ordføreren, at vi så måske sørger for at få det videre i forløbet? Når vi nu hører, at det hele er forligsbelagt, hvordan får vi det så videre i forløbet?

Ordføreren.

Jeg vil gerne lige gøre noget ret klart. Nu ved jeg godt, at ordføreren siger, at det vil gøre det nemmere med nye anlæg i forhold til vandmiljø osv. Ja, det vil gøre det nemmere, men vi skal jo stadig væk passe på, at vi ikke kommer til at belaste vandmiljøet i de pågældende områder. Det er noget, der ligger os ret meget på sinde. Vi er åbne over for at diskutere en beretning. Lad os se, hvad der ligger. Men jeg vil sige, at det er et spændende forslag, og lad os da endelig diskutere det videre.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig dejligt, at Socialdemokratiet vil indgå i det arbejde, men lad mig lige understrege, at der ingen steder i det her forslag ligger, at man skal øge påvirkningen af vandmiljøet, overhovedet. Det her forslag er fremsat, for at de rent faktisk kan genbruge vandet og på den måde øge produktionen af fødevarer og fisk. Det er ikke noget med, at de så skal have lempeligere tilladelser til at udlede næringsstoffer eller noget som helst – overhovedet ikke. Det er for at gøre det bedre, også for miljøet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har selv været ude at se en del af de her anlæg, også som fiskeriordfører, for nogle år tilbage. Der er nogle ret spændende højteknologiske anlæg derude. Der er også nogle, der er knap så højteknologiske. Der er i øjeblikket stor forskel på den teknologi, der bliver brugt. Når vi laver lovgivning, er det selvfølgelig vigtigt, at vi ser emnet fra flere forskellige vinkler, og det gælder selvfølgelig også det her område.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det lyder rigtig godt, og tusind tak for, at man ser positivt på det. Det er vi glade for. Men jeg blev lidt i tvivl, da ordføreren begyndte at sige, at det bliver nemmere at lave de her anlæg, og så lød det lidt, som om der var en undertone af, at det faktisk var bedre ikke at have dambrug end at have renere dambrug. Så jeg skal bare lige høre fra ordføreren for Socialdemokraterne, om det er, fordi man som udgangspunkt synes, at det er godt, at dambrug ligesom forsvinder. For ellers giver det jo ikke rigtig nogen mening.

Skal det forstås sådan, at det er de teknologiske anlæg, hvor man genbruger vandet og faktisk gør miljøbelastningen mindre, som man er kritisk over for, og at man derfor ikke kan lide dambrug? Eller var det bare en fortalelse, og var det så nogle andre ting, som Socialdemokratiet havde bekymringer om i forhold til det her forslag? Så er man imod dambrug og også imod renere dambrug, eller var det bare mig, der hørte det forkert?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det jo i hvert fald er at fortolke noget på det, jeg har sagt. Jeg forholder mig jo til det forslag, der ligger her på bordet, og det forslag handler om at sidestille fiskeopdræt med animalsk husdyrproduktion i planloven. Det er det, jeg forholder mig til. Og jeg synes egentlig, at det er ret fint, at vi står her som et regeringsbærende parti og også er åbne over for at diskutere emnet fremadrettet. Så jeg ved ikke lige, hvor ordføreren får det her med, at jeg ikke skulle være interesseret i at have dambrug eller at have akvakultur på land, fra. Det kan jeg ikke lige helt gennemskue.

Spørgeren.

Selv om jeg ofte er kritisk over for ordføreren, var det nu ikke ment sådan. Det var ment sådan, at jeg bad om en forklaring fra ordføreren. For mig lød det virkelig, som om man var lidt imod dambrug og man derfor var lidt imod det her forslag. For forslaget skal jo forstås sådan fra vores side, at det skal gøre det nemmere at lave renere dambrug. Altså, det er jo det, der er intentionen i det, for der er nogle dambrug, som ryger ind i en problemstilling, primært i forhold til planloven, i forbindelse med at få lavet nogle anlæg, som teknisk set ville gøre vandløbet, der kommer ud på den anden side af dambruget, renere. Det var intentionen fra vores side.

Ordføreren.

Jamen jeg tager det som en kommentar, og det er også helt i orden. Altså, ordføreren har jo ret: Det var ikke, hvad skal man sige, et klart spørgsmål til undertegnede – det er rigtigt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Mange tak for det. Forslaget her er allerede grundigt gennemgået af ministeren og også af min ordførerkollega fra Socialdemokratiet, så jeg skal ikke gennemgå det yderligere igen andet end bare at sige, at jeg synes, det er godt, at vi nu kan følge med i den udvikling, der allerede har været. I debatten her er der blevet lagt op til at se positivt på en beretning, så man kan komme hele vejen rundt om den her problemstilling.

Det er rejst af forslagsstillerne at se på det i forhold til planloven. Ministeren har rejst, at der kan være en række andre problemstillinger, som det kan være nyttigt også at få belyst i det her. Jeg forstår det også sådan, at forslagsstillerne faktisk spiller lidt russisk violin på det, så jeg synes da også, at vi bare skal videre ad den vej. Og så kan man måske næsten allerede nu opfordre ministeren til at prøve at skrive et lille udkast til en beretningstekst, som han sender over til forslagsstillerne, så vi hurtigst muligt kan komme videre ad den vej.

Der er positive takter og også potentialer i akvakultursektoren; det har vi jo også været ude at se på med udvalget ved nogle forskellige lejligheder. Og verden har brug for flere fødevarer, og der er også nogle positive takter i det. Så er der selvfølgelig, som det allerede er fremgået af debatten, også et vandmiljø, der skal passes på, og det er der heller ikke sat spørgsmålstegn ved her, tværtimod. Så jeg synes, at man bare skal lægge kræfterne sammen og så prøve at komme videre i den her proces, som det sådan set allerede nu fremgår af debatten.

Så det giver næsten sig selv, at man så teknisk kan sige, at vi ikke støtter beslutningsforslaget, men at vi støtter intentionerne og at prøve at komme videre ad det her processpor. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Når ordføreren nu er fra samme parti som ministeren, er det jo ikke nogen overraskelse, at det er den vej, vi går. Altså, jeg vil selvfølgelig sige, at det er dejligt, at Venstre trods alt ser positivt på forslaget og synes, at vi skal arbejde videre med det. Men vil ordføreren så ikke give mig ret i, at hvis vi skal arbejde på en beretningstekst her, så behøver det ikke at tage 2, 3, 4 uger, før vi får den klar, som vi har set det mange andre gange. Det burde vi kunne lave lidt hurtigere, altså ved at vi sætter lidt skub i det, altså bare en lille smule skub i det.

Ordføreren.

Med den grundighed og hastighed, som vores gode minister på området her plejer at lægge for dagen, er jeg ret sikker på, at den opfordring, der nu ligger til ministeren, tager han med sig hjem. Jeg går også i logen ved siden af, hvor man allerede er ved at spidse blyanten. Så jeg tror ikke, at det varer så længe.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Næste ordfører er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det skifter lidt med, hvilken rækkefølge partierne kommer op i i dag. Det er noget værre noget med alle de partihoppere. Det må være det, der gør det.

Først og fremmest tak for ordet. Generelt er vi i SF positive over for at sidestille industriel dyreproduktion, herunder fiskeopdræt, med alle mulige andre former for industri, og for at få fjernet nogle af de utallige særordninger, der gælder for det animalske landbrug, men det er jo ikke det, som det her forslag lægger op til. Det er ganske vist pakket ind i en fortælling om ligestilling, men i virkeligheden er det et ret så sort forslag.

På den måde mindede det mig faktisk lidt om regeringens forslag om at fjerne moms på indenrigsflyselskaber. Man fremsætter et forslag, som gavner en miljøskadelig industri, og så pakker man det ind i nogle argumenter om ligestilling. For det, som Danmarksdemokraterne her ønsker, er jo i bund og grund at liberalisere planloven for intensivt fiskeopdræt og gøre det nemmere at opføre dambrug, altså store industrianlæg, i det åbne landskab, og det er vi i SF imod. Vi burde gå en anden vej og få afskaffet nogle af landbrugets særordninger, ikke udbrede dem til endnu flere grupper.

Vi står midt i en krise for vores havmiljø, og dambrug er kilde til meget forurening til skade for både vores grundvand og havmiljøet. Derfor mener vi i SF ikke, at det skal gøres nemmere at opføre og udvide dambrugsanlæg. Tværtimod kunne vi godt tænke os færre dambrug, og vi vil bl.a. i akutpakken for vandmiljøet være med til at sikre, at vi får opkøbt og lukket dambrug på grund af de konsekvenser, det har for miljøet.

Inden man lige går i gang med give dambrug langt mere gunstige vilkår, er det også værd at overveje, hvilke konsekvenser det vil have for dyrene, og det virker ikke til at være en del af det forslag, der ligger her.

Fiskeopdræt på land er jo i virkeligheden fiskekødindustriens svar på factory farming eller fabrikslandbrug, som man ville sige på dansk. Dambrug er kendt for sine mange sygdomsproblemer verden over, hvilket Danmark selv fik at føle i 2021, da fiskesygdommen IHN spredte sig i danske dambrug og vi fik ophævet vores status som IHN-frit land. Fisk som laks, der i naturen kan transportere sig intet mindre end tusinder af kilometer, lever i dambrug hele deres liv i ekstremt tætpakkede bassiner uden andet at give sig til end at svømme i cirkler blandt alt for mange andre.

Mange arter af opdrætsfisk er også blevet fremavlet til at være så effektive som muligt, herunder at vokse ekstremt hurtigt, som vi også kender det fra kyllingeproduktionen og svineproduktionen m.v. Det betyder bl.a., at mange af dem lider af et dårligt immunsystem, unaturlig store og svulmede hoveder og vejrtrækningsproblemer. De tætpakkede bassiner betyder også, at fysiske skader på bl.a. finner og øjne er udbredt.

Men kan fisk så overhovedet føle noget? Desværre, ja. Det er ikke bare svømmende grønsager. I 2019 blev 98 studier på området gennemgået, og konklusionen var, at fisk føler smerte næsten på samme måde som pattedyr. Hjernen hos fisk og mange andre havdyr er anderledes end hos pattedyr. Dog viser forskningen, at de har hjernestrukturer, der på mange måder fungerer ligesom dem, man ser hos de firbenede dyr, og det indikerer, at fisk er bevidste og følende individer, der føler smerte, stress og frygt, ligesom andre dyr gør. Fødevarestyrelsen er faktisk af samme overbevisning. Jeg citerer her fra et svar givet til hr. Kasper Roug i 2022:

»Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for, at hvirveldyr, herunder fisk, kan føle smerte og stress.«

Set i det lys synes jeg, det er dumt at føre en politik, som kan risikere at give flere anlæg, især når man ikke har afdækket de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser for de her millioner af individer, der skal leve på den måde.

Den form for fiskeopdræt, som bedrives i dag, kan bedst kategoriseres industriproduktion, hvorfor det er naturligt, at den skal følge samme regler som al mulig anden industriproduktion, og det gælder også, når det kommer til planloven, og derfor stemmer vi imod forslaget her. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at hr. Carl Valentin og jeg er uenige her. Men jeg synes alligevel, at ordføreren kører den her rigtig, rigtig langt ud. Altså, der er ingen, der benægter, at der skal være ordentlige vilkår for fiskene der. Det er akvakulturen selv indstillet på. De har selv spillet ind med ting. De bliver i dag kontrolleret rigtig meget. Det kan godt være, vi er uenige om det, men det er fakta. Jeg har set dokumentation for, hvor meget de rent faktisk bliver kontrolleret, og hvad de gerne vil.

Der er ingen steder i det her forslag, hvor vi vil gå ind at lempe på, hvordan man må påvirke miljøet her. Tværtimod vil vi gøre, at de kan lave deres egne renseanlæg på stedet, så de faktisk ikke påvirker naturen og miljøet så meget, og gå ind at genslynge vandløb, plus at der er også det element, der hedder fødevaresikkerhed i det her – fødevareforsyning, sunde fødevarer. Og så ved jeg udmærket godt, at ordføreren og jeg er uenige om, hvor meget kød og fisk, man skal spise. Men det her er også et spørgsmål om fødevaresikkerhed.

Ordføreren.

Ordføreren fra Danmarksdemokraterne synes, jeg kører den langt ud, fordi alle er enige om, at dyrene skal have gode vilkår. Jeg må bare sige: Virkeligheden i dag er jo, at der er nul dyrevelfærdsregler for fisk i Danmark. Vi har en overordnet dyrevelfærdslov, som man skal tage hensyn til, og så skal dem, der kommer ud og kontrollerer på det enkelte dambrug, orientere sig ud fra det, men der er jo ingen konkrete regler. Og derfor er det det vilde vesten, og det anerkender man også i den dyrevelfærdsaftale, der lige er lavet, hvor vi ser på, at der skal laves regler. Men p.t. har man intet overblik over konsekvenserne for dyrene ved den måde, man producerer på.

Så siger ordføreren også, at det her ikke er en lempelse af reglerne. Det er jo åbenlyst, at hvis man i stigende grad tillader dambrug i det åbne landskab, er det en fordel for industrien, som også vil give dem bedre mulighed for at opføre flere anlæg. Det er jo selve formålet med det. Og det er også en af grundene til, at dambrugsindustrien lobbyer for det her. Så det synes jeg ikke er så mærkværdigt at påpege.

Spørgeren.

Hvis hr. Carl Valentin ville sætte sig lidt ind i, hvad dambruget vil med det her, vil de netop bygge nye anlæg, hvor de rent faktisk indfører deres egne renseanlæg for at mindske påvirkningen af naturen. De vil gå ud at genslynge vandløb. Det er da godt for miljøet, det er da godt for naturen. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man er så forhippet på, at så snart det er noget, der drejer sig om fødevarer, så vil man det ikke, fordi man død og pine mener, at resten af befolkningen i Danmark skal spise planter. Er det virkelig den vej, man vil i SF?

Ordføreren.

Det er slet ikke det, jeg har sagt, og jeg synes egentlig, at det gode ved det, som ordføreren siger her, jo er, at han anerkender, at der er nogle miljømæssige problematikker i dambrugsindustrien i dag. Og så synes jeg da, vi skal gå ind at kigge på dem. Vi vil meget gerne være med til at stille øgede krav til den her industri for at mindske dens miljøpåvirkning. Men det her er jo et konkret forslag, som er udarbejdet for at være til gavn for dambrugsindustrien, og det synes jeg der er mange problematikker ved at gennemføre.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carl Valentin, SF. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Danmark er og skal i den grad også blive ved med at være en stærk fødevareproducerende nation, og derfor står vi også over for at skulle omlægge en del af vores eksisterende produktion i en mere miljøvenlig og mere bæredygtig retning. I Liberal Alliance vil vi meget gerne bidrage til den omlægning med at blive så effektive som overhovedet muligt, og vi er positive over for de tiltag, der allerede er godt i gang i akvakulturerhvervet.

Bureaukrati skal selvfølgelig ikke kunne stå i vejen for en grøn omstilling og en omlægning i vores fødevareproduktion. Derfor har vi jo også i forbindelse med vores netop overståede landsmøde introduceret et forslag om en bindende afbureaukratiseringslov, hvor vi skal forpligtige hinanden på at afskaffe love og regler uden noget formål, eller som direkte modarbejder grøn omstilling. Der er bestemmelser i den eksisterende planlov, der forhindrer en bæredygtig udvikling og omlægning til mere miljøvenlig produktion i det eksisterende akvakulturerhverv, og de bestemmelser og det bureaukrati ønsker vi sådan set i Liberal Alliance at fjerne, så fiskeopdræt sidestilles med anden animalsk fødevareproduktion i planloven. Vi glæder os jo på den baggrund også over, at der næsten er opnået enighed imellem forslagsstilleren og ministeren om at kunne lande en beretningstekst på det her område, og det vil vi i Liberal Alliance meget gerne støtte op om. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Ordføreren nåede jo næsten at svare på mit spørgsmål, for jeg ville netop have spurgt: Hvis ikke vi kan få et flertal uden om regeringen – nu mangler vi at høre fra Moderaterne, men mon ikke de lægger sig op ad de to andre partier – vil Liberal Alliance så være interesseret i at indgå i sådan en beretningstekst, hvis man kunne finde noget, der var skrevet ordentligt?

Ordføreren.

Jeg vil helt klart lægge op til, at vi kommer til at indgå i det arbejde, ja.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Ligesom den sidste ordfører tænker jeg, at der ikke går så længe, før der kommer et svar.

Tak for beslutningsforslaget, som jeg synes er et rigtig spændende beslutningsforslag. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Moderaterne og selvfølgelig også regeringen vægter udvikling af erhverv i landdistrikterne rigtig højt. Det gælder om at skabe så meget udvikling og så meget erhverv som muligt. Det er med til at skabe sammenhængskraft i landdistrikterne, og det er med til at gøre, at vi har et Danmark i balance. Og her er fiskeopdræt, akvakultur, et rigtig godt eksempel på noget, der skaber arbejdspladser, og som kan skabe udvikling.

Mange gange er det jo lige præcis, som forslagsstillerne også skriver i motiveringen, at det er en landzonetilladelse, der står i vejen for, at man kan udvide. Andre gange kan det være inden for miljøtilladelserne, at der kan være problemer. Den måde, man har udformet miljøtilladelserne for fiskeopdræt på land på, er dog sådan, at der har man en samlet udledningstilladelse, og så længe man holder sig inden for den, er det sådan set i princippet ligegyldigt, hvor mange fisk man producerer. Det tilskynder jo til at modernisere sit fiskeopdræt og til at gøre det så effektivt som muligt, så man kan producere så mange fisk som muligt. Det er også derfor, at man recirkulerer vandet, altså bruger vandet flere gange og renser det undervejs. Og det er faktisk en rigtig smart måde at miljøregulere på, fordi man holder miljøbelastningen konstant, samtidig med at man ved at lave udvikling og innovation faktisk kan være i stand til at udvide produktionen.

Ser man på fiskeopdræt generelt, og det er ligegyldigt, om det er på land eller til havs, så er det faktisk en af de måder, hvorpå man kan producere flest kvalitetsproteiner fra dyr med den laveste klimabelastning, og mange gange også, hvis man ellers bruger de nye teknologier, med en forholdsvis lav miljøbelastning.

Så det er vigtigt, at vi får kigget på området, og det er også derfor, jeg rent faktisk synes, det er et spændende forslag. Vi kan i Moderaterne ikke støtte forslaget – det er jeg nødt til at sige nu – fordi det er sådan lidt taget ud af en stor sammenhæng. Man ved jo også, at der er andre erhverv på land, som også godt kunne tænke sig at få den samme stilling, som landbruget har her. Det er da også sådan, at man allerede i dag kan få en landzonetilladelse ved kommunen; det kommer an på det konkrete tilfælde. Det er meget besværligt, og det kan mange gange også tage rigtig lang tid, og det afhænger også meget af, hvordan man står i den enkelte kommune. Så det giver noget usikkerhed.

Men når det er sagt, vil jeg også gerne tilslutte mig ministerens hensigter om, at vi skal have kigget på området, og at vi på en eller anden måde finder en god vej til, hvordan vi kommer videre her. Moderaterne kan ikke støtte forslaget, men synes i øvrigt, at der er rigtig mange gode takter i det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Tak for hensigten om, at man trods alt vil gå ind i at kigge på eventuelt at lave en beretning, så vi kan komme lidt videre med det.

Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren er enig i, at når man kigger på fiskeopdræt og akvakultur, er det en af de metoder, vi har for rent faktisk at sikre sunde fødevarer og sikre noget fødevaresikkerhed for forbrugerne i Danmark.

Ordføreren.

For lige at tage starten af kommentaren vil jeg sige, at vi meget gerne vil være med til at bakke op om, at vi får lavet en beretning på området.

Så vil jeg også gerne sige, at fiskeopdræt har rigtig, rigtig mange gode egenskaber, bl.a. at skabe gode, sunde fødevarer, men også at gøre det på en effektiv måde og en klimaeffektiv måde. Vi er ikke i mål endnu. Altså, akvakulturbranchen er ikke i mål endnu med at have fuld recirkulering af vandet, men man er kommet rigtig, rigtig lang, og der bliver stadig væk arbejdet på at komme det sidste lille stykke.

Som jeg har opfattet det, bruger man ca. 10 pct. af det vand, man oprindelig gjorde, dengang det bare var en å, der løb igennem. Og man arbejder målrettet på at få fuld recirkulering i anlæggene. Det er mindre, når man er til havs. Så i min verden er fiskeopdræt og også fiskeopdræt på land noget af det, som vi også skal skabe gode rammer for i fremtiden.

Spørgeren ønsker ikke anden korte bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Næste ordfører er hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og tak til Danmarksdemokraterne for at bringe elementer af planloven til debat. I Det Konservative Folkeparti er vi rigtig glade for, at landbruget og ikke mindst husdyrproduktionen er placeret ude på landet, og at det i lovgivningen har en fortrinsret til at kunne etablere de bygninger og anlæg, der er nødvendige for at drive landbrug. Det giver jo rigtig god mening at producere foderet til husdyrene tæt på, hvor det skal anvendes. På samme måde giver det også rigtig god mening, at man har mulighed for at udbringe gylle og møg på de nærliggende marker uden at skulle køre alt for langt med det. Men at åbne op for, at andre erhverv skal have samme fortrinsret, er vi bestemt betænkelige ved.

Vi ser jo rigtig positivt på akvakultur, som på en rigtig god måde kan producere sunde fisk på en hensigtsmæssig og skånsom måde med et begrænset klimaaftryk. Så i grundsubstansen vil jeg sige mere af det. Men hvis vi åbner planloven, danner det præcedens for, at andre erhverv også kan påberåbe sig nødvendigheden af at have samme fortrinsret.

Både forslagsstilleren og undertegnede var jo den 8. april i Skagen for at se Skagen Salmon. Der har man placeret et dambrug – eller i hvert fald opdræt af fisk – i et industriområde. Det er et lukrativt sted med havudsigt. Der har kommunen selvfølgelig lavet en lokalplan, og sådan må det jo være. Hvis vi åbner for akvakultur ude i det åbne land med fortrinsret på samme måde, som landbruget har det, kommer vi selvfølgelig til at se masser af andre erhverv have samme idé. Det er vi altså meget betænkelige ved.

Hvis det er sådan, at der er kommuner, der synes, at de gerne vil være med til at understøtte oprettelse af akvakultur i deres kommune i det åbne land, står det dem jo frit for at gå i gang med at lave en planlægning via landzonetilladelse, og så kan de jo fikse det. Men at give akvakulturen en fortrinsret ude i det åbne land synes vi som udgangspunkt ikke at vi skal åbne for. Det må kommunerne for så vidt gerne klare, for vi har altså masser af ting, der fylder. Nu ved vi, at solcelleparker kommer til at fylde rigtig meget. Der er andre ting, som kommer til at fylde. Og der er pres på vores natur i det hele taget.

Så en planlægning via lokalplan er modellen, synes vi i Det Konservative Folkeparti. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil egentlig bare høre, hvordan ordføreren ser på at indgå i en eventuel beretning, der gør, at vi får kigget på det her, så vi rent faktisk kommer videre og vi gør noget for akvakulturen derude, hvis det er det, man gerne vil. Er ordføreren interesseret i det, sådan at også de eksisterende dambrug rent faktisk får bedre muligheder for at blive moderniseret og renoveret og på den måde påvirke klimaet mindre?

Ordføreren.

Jamen de eksisterende dambrug, der er, har også mulighed for at udvide produktionen, i det omfang det nu hensigtsmæssigt, hvis det er sådan, at man kan få en miljøgodkendelse til det – det går jeg ud fra. Og det vil vi selvfølgelig også iagttage fremadrettet. Men i forhold til at begynde at lave nye anlæg vil jeg sige, at landbruget har den her fortrinsret, som er noget helt unikt for landbruget, fordi det netop er mest hensigtsmæssigt, at landbruget dyrkes ude i det åbne land. Det synes vi jo er rigtig fint, men i forhold til andre erhverv synes vi det er problematisk.

Spørgeren.

Jeg skal bare forstå det: Vil det så sige, at Konservative ikke er interesseret i at være en del af en beretning, hvor vi kigger på det her område?

Ordføreren.

Det har jeg for så vidt ikke drøftet med min gruppe, så det kan jeg ikke sige. Men altså, vores udgangspunkt er, at det er noget, som kommunerne selv må have lov til at håndtere, altså planlægning i forhold til landzonetilladelse. Og hvis det er hensigtsmæssigt i det område, hvor man vil planlægge det, og hvis befolkningen bakker op omkring det og der er konsensus omkring det, så står det jo dem frit for.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, der er dukket frem fra gemmerne, når man spejder ud i salen. Velkommen.

Tak. Ja, man må vel gerne bruge alle hjørner af salen og se på, hvad der sker udenfor.

Omkring det her beslutningsforslag ønsker Enhedslisten ikke at åbne op for, at flere typer industri skal omfattes af mere lempelige miljøkrav end anden industri i landdistrikterne. Derfor kan vi ikke bakke op om, at der gives yderligere undtagelser fra planloven. Vi mener heller, at man skal gå den anden vej og regulere al industriel produktion af dyr ligesom al anden industri.

Enhedslisten ønsker grundlæggende mindre og ikke mere industriel produktion af dyr, og det gælder også industriel produktion af fisk. Skal vi gøre landdistrikterne levende og attraktive – og det synes vi i Enhedslisten at man skal – så skal vi ikke industrialisere dem yderligere med store larmende fabriksanlæg. Så Enhedslisten kan ikke bakke op om Danmarksdemokraternes forslag.

Der er en kort bemærkning til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Nu har jeg været ude på et af de her nymoderniserede store dambrug med eget renseanlæg, og det er ikke en industriel larm, der er ude på sådan et dambrug. Men kunne ordføreren og Enhedslisten heller ikke være interesserede i, at vi kiggede på de eksisterende dambrug, der allerede i dag ligger ude rundtomkring i landdistrikterne, og at det rent faktisk kunne gøre, at de får nemmere ved at få moderniseret, og at de på den måde også kan være med til at genoprette slyngningen af åer og sådan noget?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at det, som den konservative ordfører sagde lige for lidt siden, var klogt og afbalanceret. Jeg går ikke ind for sådan noget fiktivt med, at der, hvis man nu gav tilladelse til, at noget nyt kunne opstå, så er nogle, der får lov til det, fordi de genslynger en å.

Jeg mener jo sådan set, at der i øjeblikket er nogle muligheder for, at eksisterende anlæg kan forbedre deres produktion, og det kan man jo gøre, uden at planloven bliver ændret. Så hvorfor ikke lade det udfolde sig ude i deres produktion?

Spørgeren.

Det er jo muligt, at der er nogle muligheder derude, men det tager så lang tid at komme igennem med det her og få fundet ud af, hvordan det er, det skal gøres. Hvis vi går ind og lemper på det her, så gør vi faktisk, at de får nemmere ved at komme i mål med at få lavet deres recirkueringsanlæg, der ligger derude, og at være med til at genoprette naturen. Det synes jeg da er positivt, også når man kigger på fødevaresikkerheden.

Ordføreren.

Det er jo fint, at man forholder sig meget positivt til nye anlæg, der kan recirkulere osv. Jeg kan huske, at der har været anlæg med saltvandsbaseret opdræt på land, som man gav tilladelse til, og hvor det efterfølgende kom bag på en kommune, og man fik et stort problem, fordi de ikke var lige så effektive og lige så miljørigtige, som de havde beskrevet, og hvor det faktisk gav den kommune nogle store problemer med deres udledninger. Så jeg synes også, man skal huske at være lidt kritisk over for ny teknik.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre.

Mange tak for det, og jeg vil også takke Danmarksdemokraterne for at fremsætte det her forslag, som jeg synes har nogle positive elementer. I Radikale Venstre ønsker vi, at vi får langt mere natur og langt mere beskyttet natur, og vi ønsker en meget restriktiv planlov. Men vi må jo også erkende, at hele den grønne omstilling, vi er i gang med, kommer til at stille nye krav til udviklingen i det åbne land rundtomkring i Danmark. Der er jo nu eksempler på, at vi laver store vindmølleparker og solcelleparker og tilhørende power-to-x-anlæg, og at man så ikke kan lave en lille virksomhed ved siden af, som kan udnytte restvarmen og sikre, at man faktisk får en meget optimal model for den grønne omstilling i lokalområderne. Vi ser jo flere og flere eksempler på, at de her store nye vedvarende energianlæg kommer til at skygge for eller larme for naboerne, og at man så ikke kan tilbyde kompenserende boliger i nærområdet, så man kan bevare nogle lokalsamfund, samtidig med at vi får udviklet den vedvarende energi, og det er jo nogle eksempler på, at planloven godt kan komme til at stå lidt i vejen for, hvordan vi ønsker at lave den grønne omstilling.

Tilsvarende vil jeg også klart erkende, at der, når det gælder produktionen af klimavenlige og bæredygtige fødevarer, som akvakultur og fiskeopdræt kan være en del af, er nogle uhensigtsmæssigheder i planloven i dag. Det er jo f.eks. ikke muligt at opgradere et gammeldags dambrug med jorddamme og så lave et moderne recirkuleret anlæg, uden at man skal have alle mulige dispensationer og ansøgninger, som vi har hørt det. Jeg har selv været ude at se nogle af de her moderne anlæg, som jo potentielt kan have en langt lavere miljøpåvirkning, men hvis man vil omstille en ildtang på et dambrug, skal man søge om alle mulige tilladelser, og hvis man vil gøre det på et landbrug, er det langt mere ligetil.

Så også her er der eksempler på, at det kan være nødvendigt at kigge på planloven, så vi kan gøre det nemmere at udvikle fremtidens landbaserede akvakultur, som jeg ved at vi får brug for, og som vi gerne ser bliver udviklet med stærke miljøkrav og dyrevelfærdskrav, hvilket også er noget af det, vi har diskuteret, men der kan være tilfælde, hvor planloven unødigt står i vejen. Men omvendt må man jo også sige, at en lempelse af planloven kan betyde, at vi så får nye bygninger i det åbne land, som på anden måde er uhensigtsmæssige, og hvor landskabelige og lokale hensyn derfor kan tale imod det, og derfor er det her jo en balance.

Så vil jeg jo også bare sige til ministeren, som også begyndte at tale om miljøpåvirkning, at de to ting, altså planloven og miljøloven, ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, men at det er to forskellige dele, og at vi sagtens kan sikre høje krav til dambrugene og til akvakulturen, uden at planloven nødvendigvis kommer til at skabe øgede miljøpåvirkninger.

Når alt det er sagt, vil jeg sådan set bare sige, at vi kan se, at der er idéer og takter i det her, som vi sagtens kan forstå, og at vi vil se, at den grønne omstilling kommer til at udfordre vores planlov fra pyrolyseanlæg og vedvarende energi til akvakultur og dambrug, og at vi derfor støtter ministerens budskab om, at der skal være en samlet og en meget grundig og systematisk gennemgang af det her. Derfor støtter vi, at det her kommer til at ende i en beretning, og vi indgår gerne i drøftelserne, men vi kommer til at stemme imod selve forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte det her, synes vi, rigtig fornuftige forslag, som der er mange gode takter i. For dybest set handler det jo om at skabe nogle arbejdspladser i den del af landet, hvor vi godt kan bruge dem. Det handler også om at producere noget mere mad og nogle flere proteiner til en voksende befolkning på globalt plan, og der er akvakultur en rigtig god mulighed, fordi det tillader, at man producerer meget med en lille udledning af CO2, men også med en relativt lille påvirkning af miljøet rundtom. Så det er jo altså rent win-win. Det er en rigtig god ting, som vi godt kan bakke op om.

Det bliver jo så ikke vedtaget, fordi regeringen er imod, og hvis der laves en eller anden form for beretning, hvor vi kan komme et skridt videre, så er vi også fuldstændig med på den sag, hvis vi kan gøre et eller andet for at skubbe det i den rigtige retning. Men der er gode takter i det, og der er positiv medvind herfra. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet.

Tak for det. Jeg kan gøre det ganske kort. I Alternativet arbejder vi for, at ingen dyr skal leve hele deres liv i bur. Det gælder selvfølgelig også fisk i vandtanke på land, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her.

Der kom lige en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Det er så fint, at man siger, at man arbejder for, at ingen dyr skal leve hele deres liv i bur. Så breder vi det jo igen ud til alle dyr og siger, at det er helt forfærdeligt, og så er Alternativet igen ved at lukke alle marsvin og undulater og det ene og det andet ud, for de må ikke leve hele deres liv i bur. Men det kommer ikke bag på mig, at Alternativet ikke støtter det her.

Ordføreren.

Ja, jeg tror efterhånden, at vi har konstateret, at Alternativet og Danmarksdemokraterne ikke er særlig enige om spørgsmål vedrørende både landbrug og dyrevelfærd. Sådan er det jo.

Spørgeren ønsker ikke ordet for endnu en kort bemærkning. Så siger jeg tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Her til sidst får ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, ordet.

Tak for ordet. Jeg vil egentlig bare sige tak for debatten og tak for støtten til de partier, der bakker op om forslaget her. Jeg ser frem til, at vi forhåbentlig meget snart i samarbejde med ministeren og regeringspartierne kan få lavet en beretning, der trods alt gør, at vi kommer lidt videre med det her og får kigget på, hvad der er af udfordringer derude med planloven, og hvad vi kan gøre for rent faktisk at være med til at sikre flere fødevarer, som også er sunde for os. Tak.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.