Til: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Fra: Morten Truelsen, formand for Foreningen Danske Herregaardsjægere
•
23. april 2024
Kommentarer til førstebehandling af B 175 forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod udsætning af fuglevildt til jagt.
_______________________________________________________________________________________
Danske Herregaardsjægere fulgte med stor interesse, førstebehandlingen af forslag til
folketingsbeslutning om forbud mod udsætning af fuglevildt til jagt. Vi fremsender derfor
nedenstående kommentarer, som forhåbentligt kan rette de misforståelser, som vi noterede
os undervejs i debatten. Vi står altid til rådighed for uddybning af nedenstående!
•
Opdræt/”turbokyllinger”
I debatten i folketingssalen, sidestilles opdræt af fasaner, med opdræt af såkaldte
”turbokyllinger”. Her er det vigtigt for os kraftigt at understrege, at forskellen er meget stor på
de to opdrætsformer! Hvor slagtekyllinger kun skal kunne opretholde livet til de opnår
slagtevægt
–
typisk i løbet af ca 7 uger
–
er der i fasanopdræt meget stort fokus på dyrevelfærd
og at tilbyde et miljø, der efterligner deres naturlige levesteder så vidt muligt, da fuglene skal
være stærke nok til at kunne leve frit i naturen efter 6 uger i opdrættet.
Dette inkluderer blandt andet en flokstørrelse på maksimalt 350 fasankyllinger, rummelige
volierer med adgang til jordbund, vegetation og steder at skjule sig - hvilket fremmer deres
fysiske og mentale trivsel. Branchen følger de omfattende regler på området, som desuden
har fået stor anerkendelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Der bør altså ikke foretages en sammenligning mellem opdræt af fasaner og opdræt af
slagtekyllinger, da det er to forskellige brancher. Dette skyldes de markante forskelle i
opdrætspraksis og formål.
●
Anskydninger
Det nævnes også
i debatten, at anskydninger (“skamskydninger”) er et stort problem i relation
til fasanjagt. Anskydninger
er desværre en uundgåelig del af jagtens realiteter.
Det er vigtigt at
påpege at det er et lovkrav at medbringe egnede hunde til at finde og opsamle anskudt vildt,
under de jagtformer hvor fasaner nedlægges.
Arbejdet med at træne og føre jagthunde udgør
et særskilt domæne, især i konteksten af klapjagt, som traditionelt er forbundet med det
største antal fasaner nedlagt. Denne disciplin kræver en omfattende viden om hundeadfærd
og effektive træningsmetoder for at sikre, at hundene udfører deres opgaver til
fuldkommenhed under jagten.
Der deltager typisk 1-2 højt specialiserede hunde pr. jæger,