Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 172:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en ekspertgruppe til udarbejdelse af modeller for en offentligt drevet bank.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted, vil gerne give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tusind tak. Det her forslag ligger jo lidt i forlængelse af det forslag, vi lige har haft, og det handler også om, hvordan vi kan sikre og beskytte danskerne mod urimelige gebyrer og renter i bankerne, hvordan vi kan sikre mere konkurrence inden for den finansielle sektor, og hvordan vi måske kan bekæmpe den grådighed, som man nok må sige præger den danske finanssektor i de her år, hvor man altså høster historisk høje og ret ekstreme overskud.

For nogle måneder siden kørte jeg i tog gennem Frankrig, hvor jeg skulle skifte tog i en lille fransk by. Jeg gik her ned på torvet og så, at der lå en Banque Postale, et fransk offentligt drevet pengeinstitut, som, så vidt jeg husker, har i omegnen af 12-13 millioner kunder, og som også spiller en vis rolle i forbindelse med f.eks. udbetalingen af ydelser og offentlige lønninger og andet i Frankrig. Banque Postale er jo en bank ligesom vores GiroBank. Den havde altså oprindelig en tilknytning til postvæsenet, og i Frankrig har man så valgt at bevare den, hvor vi jo desværre – det tror jeg vi alle i dag må sige – privatiserede vores offentlige bank, GiroBank, som så i dag er en del af vores store bankkoncern Danske Bank.

Forslaget her er, at vi som borgere i Danmark ligesom også i mange andre europæiske lande skal have mulighed for at tilvælge en offentlig bank. Jeg ved jo, at der er mange af min kollegaer herinde, som er store tilhængere af et frit valg til borgerne, og det håber jeg selvfølgelig også vil være tilfældet i den her sag. Forslaget går altså konkret ud på, at man nedsætter en ekspertgruppe, som med inspiration fra offentlige banker i andre europæiske lande kan komme med forslag til modeller for etableringen af et landsdækkende offentligt drevet bankalternativ, og jeg vil senere uddybe, hvorfor det her er en stor fordel for kunderne, almindelige borgere, små selvstændige og sådan set også for samfundet som helhed.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Vi skal i dag som sagt førstebehandle beslutningsforslaget, der hedder B 172. Forslaget går ud på, at regeringen skal nedsætte en hurtigtarbejdende ekspertgruppe til udarbejdelse af modeller for en offentligt drevet bank. Baggrunden for forslaget er, at de danske banker i de seneste år bar haft store overskud på baggrund af høje renteindtægter, mens kunderne ikke har fået tilsvarende høje renter på deres indlånskonto.

Lad mig starte med at sige, som vi også har drøftet det tidligere, og som vi også har fået det afklaret på et samråd tidligere, at jeg faktisk deler analysen om, at der skal gøres noget ved det danske bankmarked, og at jeg bestemt også mener, at forskellene i indlånsrenten, som vi også har diskuteret det lidt før, for kunderne er for høj. Derfor har jeg som sagt i den seneste tid også opfordret bankerne til at tilgodese deres kunder i højere grad, og jeg må også sige, selv om nogle har været for langsomme, og det godt havde kunnet gå hurtigere og de også havde kunnet hæve det lidt mere, at jeg med glæde kan konstatere, at der faktisk er nogle banker, der har fulgt op, f.eks. ved at hæve deres indlånsrenter. Der er helt klart også stadig et behov for, at vi styrker konkurrencen i banksektoren, men – og nu kommer det – en statsbank er imidlertid ikke løsningen på konkurrenceproblemerne i sektoren, og det er der en række grunde til, og lad mig bare nævne et par stykker af dem.

Det er for dyrt og for bureaukratisk at etablere en offentligt drevet bank. I en statsbank er det – det skal vi jo huske på – skatteyderne, der skal dække alle eventuelle tab, og det giver altså betydelige risici for de offentlige finanser og dermed jo også for samfundet. Jeg tror heller ikke, at staten kan drive en bank bedre og mere effektivt end de private banker, og så tror jeg heller ikke, at det vil give lavere priser til danskerne. Jeg tror kort sagt ikke på idéen, og jeg tror, at det vil komme til at koste skatteyderne en masse penge, og det er ikke vejen frem. Det, der virker, er, som vi også har diskuteret det før og også under tidligere debatter, eksempelvis også i et samråd i Erhvervsudvalget, at øge konkurrencen i den finansielle sektor generelt. Det vil generelt bidrage til at give lavere priser og bedre vilkår til gavn for kunderne. Derfor ser vi også på forslag, der kan forbedre konkurrencen og dermed også gøre det nemmere og bedre at være bank- og også realkreditkunde, og det kan så ikke komme som nogen overraskelse, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Med de overskud, der er i finanssektoren, er det måske lidt svært at se, at det skulle blive et stort tab, at vi også som borgere fik andel i de overskud. Så siger ministeren, at det er for farligt at have en offentlig bank, men vi har jo offentlige banker. Vi har jo Vækstfonden eller EIFO, vi har KommuneKredit, og vi har su-lån; der er jo sådan set allerede mange former for offentlig bankvirksomhed, som vi kender. Jeg ved godt, at der er partier herinde, der heller ikke mener, at man skulle kunne give lån til virksomheder gennem Vækstfonden eller EIFO, og som gerne vil afvikle den. Det ved jeg at ministeren nok har den modsatte holdning til, og heldigvis for det, for andet ville også være grotesk.

Men jeg har lidt svært ved at forstå det som et argument, for der tager man da også som stat en risiko, og risikoen er næppe større, ved at en folkepensionist kunne få lov at have en billig konto i et offentligt bankinstitut.

Ministeren.

Det er jo rigtigt nok, at vi har Danmarks Eksport- og Investeringsfond, og at vi har su-håndtering, om man vil. Så det er jo rigtigt nok, men derfra til ligefrem at lave en fuldt funktionsdygtig offentlig bank er der dog alligevel langt.

Spørgeren.

I forskningen, specielt på europæisk niveau, peger man på, at offentlige banker også skal have en rigtig vigtig effekt, fordi de typisk, altså de offentlige banker, vi har i Europa, har sådan en kontracyklisk udlånspolitik, altså hvor de private banker jo lidt har en tendens til, at når det går rigtig godt, så låner de en masse penge ud og er med til at overophede økonomien, og når der så kommer en krise, så lukker de alle de små håndværksmestres kassekredit og er med til at forværre krisen.

Der kan man se, at de offentlige banker har en decideret kontracyklisk udlånsprofil, altså at de, om jeg så må sige, modgår udviklingen i økonomien, og det er et af argumenterne for at have en offentlig bank. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Så kan der være en tendens til, at kunderne søger over mod de private banker og væk fra den offentlige bank. Det skal vi jo bare huske på, altså fordi man jo gerne vil have sine penge bedst muligt forrentet, og hvis man måske ikke lige er i stand til at gennemskue den aggressive profil, der er hos de private banker, altså at den er aggressiv, men kan se, at man får lidt mere, så tænker jeg, at man vil flytte sig fra den offentlige bank over i den private bank. Og det er jo bare endnu et argument for, at det ikke vil være godt for det, som vi skal have mere af, nemlig en sund konkurrence på det finansielle marked.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand, og tak til hr. Pelle Dragsted for forslaget. Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at Socialdemokratiet er enig i ministerens analyse af, at der skal gøres noget ved det danske bankmarked, og det har vi jo nu snakket om et stykke tid herinde i dag. Vi i Socialdemokratiet bakker op om ministerens opfordring til, at alle banker følger med i den udvikling og hæver indlånsrenten. Det er retfærdigt og rimeligt. Som vi jo lige har snakket om, er der banker – det sætter jeg slet ikke spørgsmålstegn ved – der har tjent ganske betragtelige beløb, og som vi bør gøre noget ved, men vi mener ikke, at en statsbank er vejen frem for den danske banksektor. Det er for besværligt, og det er for dyrt, og det kommer ikke til at give bedre banktilbud til de danske bankkunder.

Hr. Pelle Dragsted kan være nervøs for det her med, om vi som politikere skal blande os i det, om vi skal have den her debat, og om danskerne forstår det, men jeg synes faktisk, det er dejligt, vi har den her debat i dag. Jeg er bange for, der ikke er så mange, der følger med ude bag skærmene; det må vi jo vurdere. Men jeg tror faktisk, den her debat også gør, at vi kan få flere bankkunder til at være mere kritiske, som hr. Pelle Dragsted også siger, sådan at man er nysgerrig på, hvad vi får for vores penge, kan man sige.

Desuden udsætter det også de danske finanser for en ukendt risiko, hvis vi går den her vej. Vi mener ikke, at vi skal begynde at arbejde hen imod en statsbank. Der er for meget bureaukrati og alt for mange ubekendte i det. Vi skal sikre konkurrencen på det danske bankmarked, og vi er enige i, at der må være en grundlæggende forudsætning for, at kunderne sikres fordelagtige priser og vilkår, men en statsbank er bare ikke vejen frem. Derfor ser vi heller ikke et behov for, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på den her model. Det ville være spild af tid og ressourcer, når vi grundlæggende ikke tror på idéen om en statsbank. Derfor kan Socialdemokratiet selvfølgelig ikke bakke op om dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

I Sverige har man en offentlig bank, der hedder SBAB, og indtil for 10 år siden havde man en politik fra det offentlige med, at den havde et moderat afkastkrav. Så kom der en blå regering til, og så sagde man, at nu skal man maksimere afkastkravet, og hvad skete der på tværs af hele banksektoren? Indtjeningen steg, også i alle de private banker, fordi den offentlige bank med det moderate afkastkrav havde udgjort en konkurrence, som var prissættende for resten af branchen. Det kostede almindelige svenskere rigtig, rigtig mange penge.

Så kan ordføreren forstå, at det kunne være i mange almindelige danskeres interesse, at der kom en offentlig bank, særlig når vi har det problem med konkurrencen, som kunne være med til, om man så må sige, at være normsættende, for at overskuddet i finanssektoren ikke skulle stikke af, sådan som vi ser det i den her tid?

Ordføreren.

Som sagt tror vi i Socialdemokratiet ikke på at skulle lave en statsbank, og det tror jeg personligt heller ikke selv på er vejen frem. Det, vi tror på i Socialdemokratiet, er selvfølgelig, at der helt klart skal være en større konkurrence på det her område. Vi skal have de almindelige bankkunder, ligesom jeg er, til at være mere kritiske i forhold til de penge, som man selv sætter ind i banken, hver gang man får løn og andre ting. Vi skal selvfølgelig være mere kritiske. Vi skal være bedre kunder i forhold til at få det bedste tilbud, hvor end man nu skal have sine penge stående. Det er den vej, vi skal gå frem, altså øge konkurrencen mellem de mange banker, vi har i forvejen.

Spørgeren.

Historisk har Socialdemokratiets holdning jo været, at der skulle være offentlige banker, og sådan set også, at der skulle være en offentlig deltagelse i langt højere grad i den finansielle sektor. Hvornår holdt Socialdemokraterne op med at mene det og tænkte, at det overlader vi bare til de private storbanker?

Ordføreren.

Altså, som hr. Pelle Dragsted ganske rigtigt siger, er det jo et stykke tid siden, vi havde en offentlig, statslig bank sidst. Tiden har jo så gjort, at det har vi ikke længere i Danmark. Jeg tror, tiden er løbet fra det her i Danmark. Jeg tror simpelt hen på, eller Socialdemokratiet tror på, at vi skal holde fast i de banker, vi har i dag. Den konkurrence skal så styrkes, men vi skal ikke statsbanksvejen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Louise Elholm fra Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Endnu en gang er der bare grundlæggende ret stor forskel på Enhedslistens politik og Venstres politik. I Venstre mener vi ikke, at det er en statslig opgave at drive bank. Grundlæggende mener vi, at når der er et privat marked, der virker, er der ingen grund til at gå ind og lave en statslig bank.

Vi har et generelt velfungerende og konkurrencedygtigt bankmarked. Ja, vi skal hele tiden se på, hvordan vi kan forbedre konkurrencen, så vi kan sætte priserne ned for borgerne, men at lave en statslig bank vil ikke gøre det billigere. Alle eksempler på statslige virksomheder viser, at det som regel altid er dyrere. Det vil være at løbe en risiko på borgernes regning. Det vil sige, at ganske almindelige danskere skal løbe risikoen for de ting, som en statslig bank skulle gøre. Det er bare ikke en statslig opgave at drive bank. Det er en unødvendig og potentielt skadelig indblanding i vores banksektor, og jeg tror ikke, at man skal regne med, at en offentlig, statsligt styret bank automatisk vil være mere pålidelig eller mere ansvarlig end vores private banker.

Så grundlæggende ser jeg det som værende en unødig belastning af vores skatteydere, og vi mener, at det er skadeligt for banksektoren. Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Og da Dansk Folkeparti ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg hilse og sige, at Dansk Folkeparti heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg blev helt bekymret for ordføreren fra Enhedslisten, da han ikke stillede spørgsmål. Jeg ved ikke, om det er blevet sådan en lidt lang aften. Jeg var lidt langt fra talerstolen, for jeg havde forventet, at der kom noget opfølgende.

Nå, hr. Pelle Dragsted, vi synes ikke, at det er en fantastisk idé at få en statsbank. Det gør vi ikke. Vi synes heller ikke, at det ville være fedt at få et statsdiskotek eller en statsrestaurant. Sådan er vi jo bare sat sammen som borgerlige mennesker. Hvis jeg satte mig til at lede, kunne jeg nok finde en statssucces et eller andet sted, men jeg skulle lede længe. Jeg kan huske, at jeg tidligere i dag havde haft en diskussion om Nordic Waste, i forhold til at danskerne ikke skal stå med den her slemme regning, hvis der går noget galt, og jeg kan simpelt hen ikke se i beslutningsforslaget, at hr. Pelle Dragsted tager højde for, hvem der skal tage regningen, hvis nu sådan en statsbank gik ned. For det kan banker jo også godt. Vi har jo set det tidligere. Der holdt vi jo så hånden under dem, så jeg går ud fra, at der kommer sådan en statsgaranti til statsbanken som det første.

Hr. Pelle Dragsted kan godt høre, at nu bliver det svært for mig, ikke? Nu har vi sagt stat så mange gange i den samme sætning, at det ikke giver mening. Vi har jo faktisk også tid. Folk skal ikke tro, at vi aldrig er enige, når de ser det her, for det er hr. Pelle Dragsted og jeg faktisk en gang imellem. Vi er bare ikke enige om, hvordan vi kommer derhen. Men der er jo nogle problemstillinger, hr. Pelle Dragsted. Jeg er fuldstændig enig. Jeg tror ikke, at det at nedsætte en ekspertgruppe med det specifikke mål at lave en statsbank er løsningen på et konkurrenceproblem. Havde det nu været en ekspertgruppe, der skulle sætte sig ned og se på, hvordan vi fik bedre konkurrence på det danske bankmarked, kunne man måske havde tænkt: Nå ja, det kunne man da have brugt nogle penge på. Men at bruge nogle statspenge på en flok eksperter, der skal undersøge, om vi skal have en statsbank med en statsgaranti, er så langt fra der, hvor jeg er som menneske og borgerlig, at det får jeg svært ved at støtte.

Men hr. Pelle Dragsted skal vide en ting, og det er, at hvis han kom med en rigtig god løsning på, hvordan vi får mere konkurrence, og eventuelt fjernede nogle af de der mærkelige ting, som vi som politikere har sat ned over det, f.eks. hvidvasklovgivningen. Jeg kan da godt forstå, at hvis jeg kommer med 50.000 kr., skal jeg fortælle, hvor jeg har dem fra, men at jeg skal fortælle, hvad jeg vil bruge mine egne penge til, når jeg giver dem ud af banken, kan jeg ikke forstå. Allerede der kan du se, at der kan man fjerne noget af administrationen i en bank, og så kan det være, at jeg kan få 0,5 pct. højere rente på et tidspunkt, når det kan hænge sammen.

Virkeligheden er jo også, at vi herinde har det godt med at indføre mærkelige regler, og så glemmer vi at fjerne nogle af dem igen, men jeg tror, at vi med en ekspertgruppe skal kigge på, om vi kunne gøre det mere enkelt, nemt, mindre administrativt og mere lukrativt at åbne sin egen bitte bank. Eventuelt kunne vi i stedet for en statsgaranti give dem en skatterabat for at slå sig ned i de små byer.

Jeg er faktisk så gammel, hr. Pelle Dragsted, at jeg kan huske den sidste statsbank. Jeg kan huske Bikuben og Postgiro, og den eneste, der fik gavn af det, var vist statskassen, dengang man solgte. Det var vist ikke kunderne undervejs, for så populær var den ikke. Den blev brugt lidt til nogle byggerier i kommunen, og Kuben, som udviklede sig derfra, går stadig væk en gang imellem ud og laver en arkitekttegning, når vi sidder i teknik og miljø-forhandlinger.

Virkeligheden er, at banker ikke skal drives af staten, og virkeligheden er nok også, at jeg sover tryggere om natten, fordi jeg elsker at leve i et demokrati, hvor hr. Pelle Dragsted rent faktisk en dag kunne have 90 mandater, og så ville jeg godt nok være ked af, at mine penge stod i en bank, som hr. Pelle Dragsted havde direkte adgang til. Det er ikke alting, staten skal have adgang til. Og Pelle Dragsted, jeg bliver nødt til at sige til dig, at en statsbank er en dårlig idé, for staten skal ikke blande sig i alting.

Det, vi kan sætte gode rammer for, er bedre konkurrence på markedet. Det vil jeg gerne være med til at nedsætte en ekspertgruppe om. Så synes jeg også, at det er meget kort tidsfrist for, at den skal nedsættes. Så meget brænder platformen heller ikke, at den skulle være nedsat 1. juli 2024. Men lad os da endelig tage dialogen om, hvordan vi kan sætte nogle fornuftige mennesker sammen i et rum, der kan finde ud af, hvordan vi får øget konkurrence, sådan at vi kan løse de problemstillinger, der er helt reelle, f.eks. at få en bankkonto. Det tror jeg faktisk bliver løst her senere.

Men der er andre problemstillinger, også ude på landet, hvor vi en gang imellem bliver ramt af, at markedet måske ikke er så attraktivt. Og hvis vi skal gøre noget som politikere, skal vi jo sørge for, at alle danskere har lige adgang til finansielle produkter. Det tror jeg at vi også kan ordne med private banker. Vi har jo en minister, der bare nærmest skal sige, hvad han ønsker, og så falder bankerne til føje. Det håber jeg selvfølgelig også at de gør på det område, men det her kommer vi ikke til at støtte, hr. Pelle Dragsted.

Jeg vil lige sige til ordføreren, at jeg har hørt ham flere gange i dag bruge direkte tiltale, og det må man ikke. (Hr. Kim Edberg Andersen (DD): Nej, undskyld). Det ved jeg at ordføreren tager til sig, og vi kan så se, om det virker, for der er et spørgsmål fra hr. Pelle Dragsted. Værsgo.

Jeg tager det ikke ilde op, jeg er selv faldet i der alt for mange gange. Man behøver sådan set ikke at lede længe efter velfungerende offentlige banker. Herhjemme i Danmark har vi jo en række offentlige banker, altså f.eks. Vækstfonden, som jo er en offentlig udlånsvirksomhed, som erhvervsdrivende kan gøre brug af i forbindelse med eksport, i forbindelse med investeringer og andet. Vi har su-lån. Vi har i KommuneKredit, som er en offentligt drevet bank. Det vil jeg bare sige.

Til det her med, at staten ligesom skulle kunne gribe ind i den, vil jeg sige: Selvfølgelig ikke. Vi taler om en offentligt drevet bank, som er skilt ud som en selvstændig virksomhed med en professionel ledelse. Men det, staten kan blande sig i, er ved at sige, at afkastkravet altså ikke behøver at være så eksorbitant som i de private banker, og det kunne være med til at være prissættende for branchen som sådan det, fordi de er nødt til at tilpasse sig. Og det kunne altså spare helt almindelige danskere – ikke mindst dem ude i landdistrikterne – for rigtig, rigtig mange penge.

Så det ærgrer mig lidt, at Danmarksdemokraterne ikke kan bakke op om det. Jeg tror ikke, at I er i trit med jeres vælgere i det her spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg er faktisk helt sikker på, Danmarksdemokraterne er rimelig godt i trit med, hvad folk ude på landet mener at de har brug for i en bank, og det er ikke, at den er statsejet; det kan jeg næsten garantere hr. Pelle Dragsted. Det kan være, at man gør det herinde i København; der er jeg helt sikker på, at Pelle Dragsted har bedre fat i vælgerne, end jeg ville få det.

Virkeligheden er, at vi jo har en nationalbank, så man kunne ordne det lynhurtigt. Man kunne bare sige, at alle havde ret til en konto i Nationalbanken, og så skulle Nationalbanken lave udlån. Men virkeligheden er jo så bare – og det sagde ministeren faktisk også – at banker er virksomheder, som skal have et overskud, og så lige pludselig tilbyder de private jo bare et bedre produkt, og hvis der er noget, danskere jagter – hr. Pelle Dragsted var tidligere inde på det – så er det f.eks. udlånsrenten; den jagter vi. Det er der, man bliver kunde, hr. Pelle Dragsted, og det bliver man ikke i statsbanken. Og det var vel nok også derfor, at man i sidste ende solgte den, der blev til Postgiro; den blev nok ikke solgt, på grund af at det var en supergod bank for staten at drive.

Spørgeren.

Det tror jeg nu mere handlede om ideologi. Det var også i de år, at man solgte vores telenet og mange andre ting, så det var ikke derfor. Vi ser som sagt også mange andre europæiske lande, hvor man holdt fast i offentlige banker, og hvor de udgør et rigtig godt og fint alternativ.

Jeg vil absolut ikke tvinge nogen til at have konto i en offentlig bank, jeg vil egentlig bare give dem et frit valg. Det troede jeg egentlig også at Danmarksdemokraterne var tilhængere af at der skulle være i højere grad end i dag.

Ordføreren.

Der ville jeg faktisk godt lave sådan en skala fra 1 til 10; der tror jeg faktisk, at hvis man tog vores partiprogrammer, så ville danskerne vurdere, at Danmarksdemokraterne var noget mere fritvalgsorienteret, end man nok lige umiddelbart ville læse Enhedslistens program for at være. Det tror jeg, og det kan hr. Pelle Dragsted være fuldstændig sikker på, altså at vi går meget ind for frit valg.

Men sådan som virkeligheden er, hr. Pelle Dragsted, hvor vil du så skaffe pengene til at have den her tomme bank til at stå, når de ikke kan levere en vare, et produkt, som kunderne vil have? Så skal vi have en tom bank til at stå, og hvis der er noget, staten så gør, er det at ansætte flere offentligt ansatte, og det synes vi ikke er en fantastisk idé.

Der kom lige lidt direkte tiltale igen, hr. Kim Edberg Andersen.

Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren ved, hvor mange statsbanker, vi har i Danmark, jævnfør Erhvervsministeriet. Jeg har nemlig spurgt.

Ordføreren.

Altså, offentlige lånemidler, sådan noget som KommuneKredit, er jo ikke det, jeg forbinder med en bank. Det, jeg forbinder med en bank, er et sted, hvor sådan nogle som mig kan gå ind i en filial og låne penge. Det kan jeg ikke nu i nogen af de alternativer, som er udlagt af staten, fordi de ofte er til noget meget specifik, altså eksport eller import eller sådan noget. Det er ikke en bank. Det, hr. Pelle Dragsted vil have, er jo en filial nede ved siden af Arbejdernes Landsbank. Det er jo sådan en ganske almindelig bank ligesom i gamle dage, hvor man kunne gå i Jyske Bank og få en pondus at putte sine penge i. Det er det, hr. Pelle Dragsteds drøm er. Og jeg bliver bare nødt til at sige, at der tror jeg markedet driver butikken bedre, end en statsbank vil gøre.

Spørgeren.

Nej, helt ærligt, man kan da ikke finde en filial længere. Nej, spøg til side. Jeg stillede spørgsmålet for nogle år siden til Erhvervsministeriet og den daværende erhvervsminister, og svaret var 17. Og det var selvfølgelig, som ordføreren gættede, defineret af, at det er offentlige penge, som man til en rente låner ud til kommuner, virksomheder og individer. For det kan faktisk også være til individer, f.eks. iværksættere. Og der var svaret, at ud fra den definition havde vi faktisk 17 statsbanker i Danmark, som jo, igen, også udlåner til individer. Så jeg synes ikke, at der er så langt hen til Enhedslisten.

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til at tillade mig at være uenig, for der er stor forskel på dem. Der er KommuneKredit, der har 98 kunder, som alle sammen kommer til banken med deres behov – det er meget professionelt – for KommuneKredit virker jo. Vi kan se, at 99 pct. eller 100 pct. af de kreditter, man tager hjem i kommunerne, tager man den vej. De har det billigste produkt, hvilket så lige nøjagtig er problemstillingen ved at få en statsligt drevet bank, for som ministeren selv sagde, vil den blive underbudt på produkterne af den private virksomhed, der driver de her banker. Det har vi set før, og det vil ske igen. Og så har jeg bare – og det er jo ideologi – rigtig, rigtig svært ved at se, at en offentlig bank kan drives med større dygtighed, end de private i årtier har vist at de kan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Jeg bliver hele tiden overrasket over, hvor utrolig høj hr. Kim Edberg Andersen er.

Jeg kan lige så godt afsløre – hvis salen sidder og venter i spænding – at SF støtter Enhedslistens forslag. Det gør vi på grund af mange af de gode argumenter, som hr. Pelle Dragsted er kommet med, og fordi vi faktisk synes, at det ville være et bidrag til at sikre mere konkurrence. Det er jo netop hegnet ind, i forhold til at man ikke, hvad kan man sige, kan markedsunderbyde fuldstændig uhæmmet og på den måde lave en form for unfair konkurrence med de markedsbaserede banker.

Som Enhedslisten også har sagt, er der jo rundtomkring i Europa og også USA et hav af eksempler på offentlige eller semioffentlige banker. Det har der været igennem historien. Fordi jeg af tidligere erhvervsminister, Brian Mikkelsen, i en debat tit blev drillet med, at jeg altid ville have en statsbank, tænkte jeg, at jeg skulle prøve at finde ud af, hvor mange der var i Danmark. Svaret var 22 – på vej til 17, fordi der var nogle ordninger, der var ved at blive afviklet.

De 17 statsbanker var jo rigtignok KommuneKredit og su-lån, og hovedparten af det var lån til virksomheder og iværksættere. Det var jo netop for at sige, at hvis der er en markedsfejl, eller hvis der er noget, hvor kommercielle banker ikke kan se en umiddelbar profit, kan der stadig væk være tale om rigtig gode idéer og rigtig gode produkter, som vi som samfund gerne vil understøtte, fordi vi synes, det driver udviklingen den rigtige vej. Før vi fik EIFO, den såkaldte superfond, havde vi jo som selvstændig Eksport Kredit Fonden, som måske er bedre kendt som Vestasbanken. Vi har også nogle, der de facto er landmandsbanker, i det her land. Det generer mig ikke synderlig. Jeg synes måske, at vi mangler et offentligt bankalternativ til at løse nogle af de rigtig store problemer, vi har. Men der har vi jo så også fået en grøn fond f.eks.

Den finansielle sektor skal jo i udgangspunktet ses som en olie, der får maskinen til at fungere, så kapital flyder derhen, hvor der er behov for den. Det er jo bare ikke sådan, det er, i store dele af vores samfund, fordi vi har fået et finansialiseret samfund, hvor det bare at tjene penge på at eje kapital bliver en pointe i sig selv, i stedet for at vi siger, hvordan vi kan understøtte reel iværksætteri, reel industri, reel produktion, grøn omstilling og alle de her ting. Derfor flyder kapitalen ikke nødvendigvis derhen, hvor der er mest brug for den, eller hvor den kan gøre mest gavn.

Der er en sjov anekdote om General Motors i USA. Engang tænkte man jo, at de laver biler. Men det er ikke det, de tjener penge på i dag. Det, de tjener penge på, er deres finansielle arm, der laver billån. Sådan er der et hav af gamle hæderkronede virksomheder, som engang producerede noget til glæde for deres kunder og omverdenen, men fordi finansialisering i sig selv er blevet så profitabelt, kan det ikke længere betale sig at producere ting eller ydelser til gavn for deres kunder. Det er selve det at lade kapitalen forrente sig selv, der er blevet meningen med det hele. Det var jo ikke den oprindelige tanke med at have banker og en finanssektor.

Så jeg synes faktisk, at det er et godt bidrag til at øge konkurrencen. Det er hegnet godt ind. Det er ikke på nogen måde at underbyde det, der ellers er der. Så SF støtter Enhedslistens forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er hr. Lars Christian Brask fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. De 22 eller 17 banker, der var statsejede, var nok efter finanskrisen, og Finansiel Stabilitet havde en del af dem. Jeg tvivler på, at der er 17 statsbanker i Danmark i dag. Under alle omstændigheder udsprang den sidste statsbank, vi havde, Postgiro. Det var GiroBank, der blev solgt til Bikuben, og staten fik aktier i Bikuben. Bikuben gik så heller ikke så godt, at det endte med at blive Danske Bank. Men jeg mangler at forstå pointen og motivationen i, at vi skal tage hele Danmarks skatteborgeres betaling og lave en bank for de få. Det er jo statslige midler, der kommer via vores skatteindtægter, der skal bruges til at skabe en bank, og det vil i øvrigt være en bank, der vil have fuldstændig de samme kapitalkrav og betingelser og have Finanstilsynets overvågning og skulle følge Finanstilsynets retningslinjer. Så økonomien i det har jeg utrolig svært ved at se, og jeg forstår sådan set heller ikke motivationen, når man kigger på, hvordan det historisk er gået, og hvor ineffektivt det har været at drive statsbanker. Så vi er lodret imod i Liberal Alliance.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg vil da gerne høre mere om, hvor dårligt det er gået med statsbanker. Den forskning, jeg har læst om offentlige banker rundtomkring i Europa, konkluderer anderledes, men det kan vi måske vende tilbage til en dag, hvor vi har bedre lejlighed til det, for det er selvfølgelig vigtigt at analysere på det. I forhold til det med at løbe en risiko for borgernes penge vil jeg sige, at det gør vi jo også f.eks. med Vækstfonden. Nu ved jeg godt, at Liberal Alliance har en lidt særpræget holdning til EIFO og Vækstfonden, som jo er en kæmpesucces, som tjener milliarder hjem til Danmark, samtidig med at den understøtter iværksætteri. Men der har man igen de her – undskyld, hvis det bliver lidt hårdt – ideologiske skyklapper på med, at al offentlig deltagelse i vores økonomi synes man er af det onde, selv når det gavner iværksætteri, selv når det gavner små selvstændige, selv når det bringer penge hjem til fællesskabet, som jo f.eks. kunne bruges på iværksætteres forhold. Jeg synes, at Liberal Alliance har en alt for ideologisk tilgang til det her spørgsmål og en økonomisk og faglig tilgang til det, der næsten ikke er der.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald svare på det sidste. Vi synes jo, det er forkert, at vi tager skatteborgernes penge og løber en risiko. Det var langt bedre, hvis det lå i det private erhvervsliv og ikke i staten, der administrerer og løber risikoen på vegne af alle skatteborgerne.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, hr. formand. Jeg kan lige så godt starte med at afsløre, at i Moderaterne kan vi ikke støtte forslaget. Vi mener ikke, at det er den rigtige løsning at lave en statslig bank. For hvem skal dække tabene? Det har vi fået at vide, og det skal borgerne.

Der er alt for stor risiko ved at lave en statslig bank. Er der nogle borgere, der føler sig overset af de pengeinstitutter, vi har i dag? Ja, det er der. Er der nogle små virksomheder, der føler sig overset? Ja, det er der. I Danmark har vi i dag, tror jeg, omkring 60 pengeinstitutter, heraf andelskasser og andet også med en vis form for konkurrence. Kan den konkurrence blive bedre? Ja, det kan den. Derfor vil vi i Moderaterne rigtig gerne ind og kigge på og sige: Hvad kan vi gøre for at få mere gang i den her konkurrence? For vi tror simpelt hen ikke på, at det offentlige kan drive en bank lige så godt, som de private udbydere kan. Det bliver alt for bureaukratisk, det bliver alt for omkostningstungt, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Der er meget tro her. Man tror, at det bliver alt for ineffektivt og alt for bureaukratisk. Men der er jo så mange eksempler på rigtig veldrevne offentlige banker. Vi har som sagt også danske offentlige banker som f.eks. EIFO, som jo er en stor succes, og som også er veldrevet og professionelt drevet, selvfølgelig af en meget professionel ledelse, og det skulle en offentlig detailbank rettet mod kunderne selvfølgelig også være.

Men mere principielt vil jeg bare spørge om en ting, for jeg ved, at Moderaterne også er et af de partier, der snakker meget om frit valg, altså i forhold til at man gerne vil have private aktører ind på de områder, der i dag er en del af det offentlige, sådan at man som borger selv kan vælge, om man ønsker det offentlige tilbud eller det private tilbud. Hvorfor går det altid kun den vej? Hvorfor går det aldrig den anden vej i forhold til de steder, hvor man i dag oplever en stor utilfredshed med det private udbud, og det gør man jo i banksektoren på grund af en ekstremt dårligt fungerende konkurrence. Hvorfor må borgerne ikke få mulighed for at vælge et offentligt tilbud?

Ordføreren.

Fordi jeg mener, at det, vi skal gøre, er, at vi skal øge konkurrencen ude i den finansielle sektor, vi har i forvejen. Vi har 60 pengeinstitutter. Kan det blive bedre? Ja, det kan det. Vi skal øge muligheden for at gå ind at lave nogle andre pengeinstitutter. Men hvorfor skal de være offentlige? Vi har private udbydere, der gør det godt. Jeg kan simpelt hen ikke se idéen i, at det offentlige skal ind at drive en bank. Og nej, for mig EIFO ikke en bank. Det er et tilbud til at låne, men det er jo slet ikke skaleret i det omfang, som det skal, hvis vi skal ud at drive en reel forretning som et pengeinstitut. Så nej, vi har en supergod markedsdrevet banksektor i Danmark. Konkurrencen kan blive bedre, ja, og det skal den være, og det bliver der arbejdet på i øjeblikket i regeringen, hvor man ser på, hvordan man kan understøtte det.

Spørgeren.

Jeg tror, at ordføreren og andre ordførere undervurderer den kløft, der er mellem den her opfattelse af, at vi har et velfungerende banksystem, og så det, som borgerne går og oplever derude. Jeg oplevede en enorm utilfredshed og frustration over, at man føler, at bankerne griner en op i hovedet, mens de hiver penge op af lommen på en. Så jeg tror simpelt hen, at der er en dyb kløft mellem opfattelsen herinde og den opfattelse, som mange borgere og ikke mindst også mange små selvstændige har af oplevelsen med deres møde med den danske finanssektor. Og det at give dem et alternativ, altså endnu et alternativ, vil øge konkurrencen, og det kan også være et offentligt alternativ.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at en offentligt drevet bank ville være rentabel. Hvem ville tabe penge? Det ville hr. Pelle Dragsted og jeg og resten af Danmarks borgere. Jeg tror ikke på, at en offentligt drevet bank ville kunne konkurrere under de forhold og med de pengeinstitutter, der er ude i markedet nu, så derfor synes jeg ikke, at en offentligt drevet bank er nogen god idé.

Tak til ordføreren, og vi går videre til den næste. Det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Vi slutter dagen i dag med endnu en nærmest ideologisk debat, der lægger sig lidt op ad det forrige emne. For det er jo grundlæggende et politisk valg, om man ønsker en fri samfundsøkonomi eller som her en statsstyret form, hvor staten står for produktion og salg, herunder en offentligt drevet bank, og vi ønsker det første, simpelt hen fordi vi læner os op ad den frie samfundsøkonomi. Som vi også har diskuteret tidligere, er bankerne det sikkerhedsnet, der skal bære os igennem usikre tider. Det er afgørende, at vi har en sund sektor, og der vil jo ikke være nogen garanti for, at en offentligt drevet bank kan levere bedre eller billigere tjenester. Man kan heller ikke stille garanti for, at der vil være manglende indtjening eller potentielle tab, og hvem skulle så står for det? Det ville skatteyderne komme til frem for de private investorer, og den udvikling ønsker vi ikke at skubbe til. Vi stemmer nej.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg sætter egentlig stor pris på de her debatter, som nogle gange også godt kan antage en lidt mere ideologisk karakter. Nogle gange har jeg lidt svært ved sådan at kende forskel på det liberalistiske og så det konservative perspektiv på de her ting, og det kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren sige lidt mere om.

For mange andre steder i Europa har konservative partier egentlig haft den tradition at se relativt positivt på en statslig deltagelse i sådan noget som banker og forsikringsselskaber og andre områder. Man har ikke været så bange som liberalisterne for, at staten også kunne spille en rolle i kerneinfrastruktur, kan man sige, på forskellige områder. Det er også min opfattelse, at hvis man ser tilbage i historien, havde Det Konservative Folkeparti en anden position end de liberalistiske partier i forhold til statens deltagelse, både sådan indirekte gennem industripolitik og andet, men i høj grad egentlig også gennem direkte statslig deltagelse.

Det er jo noget, man diskuterer mere og mere ude i den store verden. Der er jo økonomer, som ikke er venstreorienterede, og som peger på, at der er behov for et større statsligt engagement i økonomien, end man har set i den her meget liberalistiske epoke, vi været igennem.

Ordføreren.

Jeg må jo nok indrømme over for hr. Pelle Dragsted, at jeg ikke har forberedt mig på at skulle have en debat om konservativt og liberalistisk syn på bankvirksomhed i Europa. Så jeg tror, jeg vil nøjes med at sige, at der jo er kæmpe forskelle fra land til land i forhold til de strukturer, man har, og de finansielle ydelser, man har, og den måde, man har bygget det op på. For os er det væsentlige, at hvis vi indfører det her, vil vi jo sætte os selv i den situation, at vi kan få skatteyderne til at betale en regning, og det mener vi ikke vi skal på det her område.

Spørgeren.

Min påstand er så, at med samme argument kunne man være modstander af Vækstfonden og en række andre statslige initiativer, som går ind og foretager bankvirksomhed i Danmark, og det er Det Konservative Folkeparti heldigvis ikke længere, så vidt jeg ved. Jeg tror måske, man var imod, dengang Vækstfonden blev grundlagt, men som jeg forstår det, er man det i hvert fald ikke længere, for den har vist så gode resultater, ikke alene i form af at skabe en masse gode investeringer og aktivitet derude, men jo altså også i form af meget store indtjeninger tilbage til staten og samfundet.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at i de eksempler, der bliver nævnt her, er det jo ekstremt segmenteret og ekstremt afgrænsede finansielle ydelser, og jeg ser det som et helt andet greb, end hvis man ville have en decideret offentlig bank, der både skulle stå for privatkunder og erhvervskunder.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordførerne og til ministeren for tålmodigheden. Det er ikke mig, der har skemalagt de her tre forslag, og jeg forstår godt, hvis folk er trætte, særlig ministeren, som sikkert også var ude at fejre 1. maj til de sene nattetimer i går, men ikke desto mindre tak for debatten.

Min opfattelse er, at rigtig mange danskere er frustrerede og trætte af de private storbankers umådeholdne grådighed, men samtidig oplever de, at man ikke har et alternativ. Man skal jo have en konto; det er sådan set lovgivning, at du skal have en NemKonto. Man kan ikke rigtig gøre noget, og som vi var inde på i en tidligere debat, er det sådan, at de renter og gebyrer, man betaler, er meget ens på tværs af bankerne, fordi konkurrencen ikke fungerer. Og det her forslag om etablering af en offentlig bank er jo et forsøg på at give borgerne et andet alternativ, så de frit kan vælge.

Det er et alternativ, som findes i mange andre europæiske lande, hvor man har mulighed for at tilvælge et offentligt pengeinstitut. Omkring 20 pct. af den finansielle sektor i Europa, har, hvis man ser på aktiver, offentlig deltagelse, og omkring 11 pct. er majoritetsejet af det offentlige, så det er ikke sådan et helt vildt eller ideologisk forslag, Enhedslisten kommer med her. Det er egentlig bare at sige, at måske kunne vi også tilbyde vores borgere at kunne tilvælge en tryg offentlig bank, som var drevet af hensyn til borgerne og ikke af hensyn til aktionærer og ejerkreds, der skal tjene penge.

Der er en hel del fordele ved at have et offentligt banktilbud. Jeg har allerede været inde på det principielle, altså at borgerne faktisk får frit valg. Der er også det, at man kan se, at offentlige banker ofte er med til at prissætte, altså sætte en prisnorm. Jeg var tidligere inde på det i et spørgsmål, i forhold til at den svenske statsbank, SBAB, indtil for omkring 10 år siden var drevet på en måde, hvor man havde en politisk beslutning om, at den skulle have et moderat afkast. Så kom der en blå regering og sagde, at nu skulle den bare tjene så meget som muligt, altså have et maksimalt afkast. Og i de følgende år kunne man simpelt hen se, at den samlede finanssektors indtjening steg, og med andre orde var eksistensen af et offentligt banktilbud, som det var politisk bestemt bare skulle tjene moderat og ikke massivt, med til at holde priserne nede på tværs af sektoren.

Jeg er ganske overbevist om, at etableringen af offentlig bank vil have en effekt, også på overskuddet på tværs af sektoren. Dermed vil det også kunne spare danskerne for rigtig, rigtig mange penge, og det gælder både borgere, og det gælder små selvstændige og iværksættere.

Et andet argument for en offentlig bank er, at offentlige banker, og det gælder til dels de demokratisk ejede banker, altså sparekasser og andre former på demokratisk ejede dele af den finansielle sektor, i forskningen viser sig at være mere økonomisk ansvarlige i den forstand, at deres udlånscyklus, om man så må sige, er kontracyklisk, sådan at når det går godt i økonomien, begynder man ikke at låne helt vildt meget ud, og at man ikke stopper sine udlån, når det går dårligt. Det er desværre lidt det, der ofte er tilfældet i den private banksektor, altså at den har det med at understøtte for voldsomme opsving og så til gengæld at forstærke kriserne. Det er i offentlige banker altså med til modvirke, og det er rigtig godt for vores økonomi.

Endelig er der det demokratiske spørgsmål, i forhold til at selv om sådan en bank her selvfølgelig ikke skulle drives af politikere, men af professionelle ledelser og udskilles fra staten, har vi jo alligevel en demokratisk indflydelse på den, ligesom vi f.eks. har på atp. Vi kan f.eks. beslutte, hvad sådan en bank skulle prioritere at investere i eller ikke investere i, hvis et flertal herinde ønskede det, og det vil altså kunne være med til at give almindelige borgere, gennem os folkevalgte, en større indflydelse på retningen af samfundets samlede investeringer, hvilket jeg synes ville være et demokratisk gode.

Det er ærgerligt, at der ikke er stærkere opbakning. Tak til SF for at bakke op om vores forslag. Socialdemokraterne har jo historisk være tilhængere af en større statslig deltagelse i den finansielle sektor. Jeg nyder altid at læse gamle kongresudtalelser fra 1970’erne og 1980'erne og taler af gamle koryfæer som Jens Otto Krag og andre, der taler bulder mod bankerne, endda i endnu højere grad end den nuværende erhvervsminister er villig til at sætte større handling bag ordene. Der er desværre sket en udvikling.

Jeg tror helt ærligt, at mange af partierne herinde er ude af trit med befolkningen på det her spørgsmål. Som jeg oplever det, er det ikke et specielt ideologisk spørgsmål eller et spørgsmål, der skiller blå og rød. Folk er bare dødtrætte af de private banker, og når man spørger folk, om de vil have et offentligt banktilbud som et alternativ, så er folks intuitive melding at sige ja tak, og det sådan set på tværs af politiske skel.

Jeg synes, det er ærgerligt, at det ofte bliver en meget ideologisk debat fra mange af folketingets partier, i forhold til at man mener, at staten ikke skal drive bank, og så siger man ikke hvorfor. Det er bare, fordi man har det som holdning. Men det gør staten altså i rigtig mange europæiske lande og med stor succes, og det har vi også tidligere gjort herhjemme i Danmark.

Jeg vil sige, at jeg faktisk synes, at vi havde en mere substantiel debat i dag, end de første gange jeg har rejst den her debat, for det har vi jo gjort før fra Enhedslistens side. Jeg synes, at der ikke har været de værste skræmmebilleder om, at offentlige banker er sådan noget, der kun hører hjemme i forlængst – heldigvis – uddøde regimer rundt omkring. Jeg synes, vi begynder at få en debat, der i hvert fald er ordentlig og genuin, og jeg tror, den kommer til at fortsætte.

Jeg vil bare som en lille tilføjelse sige, at i Den Europæiske Centralbank drøfter man lige nu den såkaldte digitale euro, og hvis den bliver til virkelighed i den model, som ECB lige nu arbejder på, så vil alle europæiske borgere sådan set få en konto i ECB. Om det også kommer til at omfatte os danskere er vist stadig væk uklart; det kan være, vi snart kan få et samråd om det med erhvervsministeren, men mon ikke Nationalbanken er nødt til at følge trop og også tilbyde danskerne en digital konto her i Danmark, hvis først ECB går den vej og ikke tilbyder danskerne at få andel i det?

Så hvad enten ordførerne vil det eller ej, kan det godt være, vi er tættere, end man tror, på, at danskerne faktisk får adgang til en form for offentlig bank. Hvad omfanget af den bliver, og hvordan den kommer til at virke, får vi at se. Jeg synes, det er spændende, men hvis jeg ikke kan vente nogen hjælp fra EU og ECB, vil jeg selvfølgelig fortsætte mit arbejde sammen med Enhedslisten for at give danskerne frit valg, også til et offentligt banktilbud. Tak for debatten.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.