Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 169:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld.

Af Sofie Lippert (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti, og det er for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for ordet. Undskyld, at vi tager en tredje su-debat i streg i dag, men jeg synes, det er vigtigt, og det er nu engang ikke mig, der har lavet dagsordenen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager en diskussion nu af su-lånet, for det er i løbet af dagen i dag blevet nævnt mange gange, hvor godt det danske su-system er, at vi er i verdensklasse, og nogle vil endda påstå, at det danske su-system er det bedste su-system. Men det er ret særegent for det danske su-system, at der er så høje renter på det lån, man så kan tage. I andre lande, hvor su'en består af en form for fordeling mellem stipendie og lån, er su-lånet ofte med meget lave renter, ofte endda rentefrit, om ikke hele vejen så i hvert fald under uddannelse.

I Danmark er det således, at su-lånet har en rente på 4 pct. under uddannelse og en rente på maksimalt 1 procentpoint over diskontoen efter endt uddannelse. Det vil sige, at renten lige nu er 4,6 pct. for studerende, der har færdiggjort deres uddannelse. Det mener jeg vi bliver nødt til at tage en diskussion af, og vi bliver nødt til at lave et arbejde med, hvordan vi sikrer et renteniveau, der er til at betale, og et renteniveau, som staten ikke bare tjener en masse penge på, når flere studerende i fremtiden ser ud til desværre at være nødsaget til at tage et lån. Derfor har jeg fremsat dette beslutningsforslag.

Tak for det. Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstilleren, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det. Jeg vil bare indledningsvis sige til forslagsstillerne, at jeg ikke synes, at fru Sofie Lippert skal undskylde for, at vi diskuterer su for nu tredje gang i dag. Vi gør det ikke så tit i Folketingssalen, og derfor er det meget godt at have nogle debatter, hvor vi også kommer ned i nogle forskellige nuancer af spørgsmålet omkring su. Forslagsstillerne ønsker med det her at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og su-gæld.

Helt grundlæggende finder regeringen de nuværende regler for rentetilskrivning på su-lån og su-gæld både rimelige og fornuftige. Regeringen har med su-reformen fremlagt de tiltag, som vi mener er nødvendige for at fremtidssikre su-systemet, og regeringen ser derfor ikke noget aktuelt behov for at nedsætte en særskilt arbejdsgruppe, som skal undersøge renten på su-lån og su-gæld nærmere. Regeringen anerkender til fulde, at det naturligvis har økonomiske konsekvenser for den enkelte at optage et su-lån og derved stifte gæld, som på sigt jo skal betales tilbage, og at der naturligvis løber renter på. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, inden man optager et lån, at man orienterer sig i reglerne, sætter sig ind i dem, så man kender de vilkår, som man optager et lån på.

Men med det sagt mener regeringen, at de studerende kan betragte et su-lån som en mulighed, som man meget trygt kan benytte sig af, hvis man har mulighed for at supplere sit øvrige indkomstgrundlag. Renten på su-lån er på 4 pct. om året, mens man er under uddannelse, og efter endt uddannelse forrentes gælden med diskontoen med et procenttillæg eller et fradrag på 1 pct. Procenttillægget kan ikke være højere end 1, og konkret betyder det, at renten på su-lån efter endt uddannelse p.t. er på 4,6 pct. Tilbagebetalingen af su-lånet skal først påbegyndes i januar 1 år efter udgangen af det år, hvor man har afsluttet sin uddannelse, og det betyder, at der altså er god mulighed for at nå at etablere sig på arbejdsmarkedet og skabe et indkomstgrundlag, som gør det muligt at påbegynde tilbagebetalingen.

Samlet set mener regeringen derfor, at der fortsat er gode vilkår i forhold til tilbagebetaling af su-lån og ser som nævnt derfor ikke, at der er behov for en ministeriel arbejdsgruppe til at undersøge den her ordning specifikt, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan jo forstå, at regeringen generelt ikke er interesseret i at se på renten af hensyn til de studerende. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan ministeren forholder sig til de stigende renteindtægter, altså det faktum, at staten lige nu tjener penge på, at studerende forgælder sig. Helt konkret er renteindtægterne steget med 100 pct., altså en fordobling, siden 2022. Der var renteindtægterne fra su-lån 800 mio. kr. I 2024 er de 1,6 mia. kr. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg fik sagt, at vi afviser beslutningsforslaget af hensyn til de studerende. Jeg tror, jeg fik sagt, at regeringen synes, at ordningen, som den er, i forhold til renten på su-lån er rimelig. Derfor synes vi ikke, der er nogen grund til at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kigge på de her ordninger, som jo har været gældende på den måde, de er, i rigtig mange år. Det er jo rigtigt, at staten selvfølgelig har indtægter fra de renter, som tilskrives su-lån. Staten har også udgifter, når den skal finansiere udbetaling af su-lån. Der er også nogle su-lån, der aldrig betales tilbage. Balancerne på det er jo forskellige år til år afhængig af konjunkturerne. Så samlet set synes jeg, at statens rolle i forhold til at stå som långiver til studerende er meget fornuftig.

Fru Sofie Lippert.

Mener ministeren, det er rimeligt, at når nu man kommer til at bede flere studerende optage mere gæld, som det er blevet diskuteret her i salen ved et tidligere forslag, sker det på nogle vilkår, hvor man faktisk ikke kan fravælge en variabel rente? Altså, når vi optager lån i andre situationer, kan man ofte, f.eks. ved et realkreditlån, vælge en fastforrentet model. Her kan man ikke fravælge det, og man kan altså ikke forsikre sig mod, at det på et tidspunkt kan blive et meget dyrt lån.

Ministeren.

Ja, det synes jeg det er. Altså, man kender jo vilkårene, når man optager lånet, og de bliver fastsat for 1 år ad gangen i forbindelse med indgåelse af finansloven. Det har fungeret fint, jeg tror, det er siden 1989, og så var der en justering i 1997. På den måde kender man selvfølgelig renteudgifterne. Det er klart, at sker der pludselig en meget voldsom rentestigning, forandrer vilkårene sig også, og så har man jo mulighed for at frasige sig lån, hvis man vil det. Ellers er det sådan, at vi giver su-lån til studerende, som får en uddannelse med henblik på jo selvfølgelig efter det at kunne få et arbejde, begynde at tjene penge og have gode muligheder for at betale sit lån tilbage.

Fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tænker, om ministeren ikke kunne se det, som om den her balance er tippet, når man nu tvinger flere studerende ud i at skulle tage slutlån og måske også flere studerende ud i at skulle tage su-lån i stedet for at arbejde for ikke at ende med at skulle tage et slutlån. Virker det ikke som en lige lovlig god forretning for regeringen at skære på su'en, hvis man samtidig tjener penge på at låne de studerende penge?

Tak for det. Jeg giver lige spørgeren mulighed for at spørge igen. Jeg tror, at det før var ved den forkerte mikrofon. Så jeg giver igen ordet til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Undskyld, jeg skal nok bruge den rigtige mikrofon.

Tænker ministeren ikke, at det kunne tippe den balance, som ministeren nævner, at flere studerende nu vil være tvunget til at tage et slutlån – og måske er der også flere, der ville føle sig nødsaget til at tage et su-lån – i stedet for at arbejde helt så meget, så de ikke bliver forsinkede og nødt til at tage et su-lån, når nu regeringen skærer på su'en og fjerner det fleksible su-år? Virker det ikke som en lige lovlig god forretning for regeringen, hvis de samtidig kommer til at tjene penge på det?

Ministeren.

Nu ved jeg godt, at jeg før gjorde mig skyldig i at sammenblande statens finanser og regeringens finanser, og så god er verden desværre ikke. Så det er jo ikke regeringens penge.

Jeg synes, at det interessante i diskussionen om su-lån er de muligheder, som det giver de studerende. Det er jo sådan set derfor, det findes, og det er det, der må være omdrejningspunktet for diskussionen om su-lån. Samlet set synes jeg, at balancen mellem, hvad der er i rent stipendium, og hvad der er af su-lånemuligheder, alt andet lige stiller danske studerende virkelig, virkelig godt sammenlignet med studerende i andre lande. Sådan synes jeg også det skal være. Det er kendetegnende for det danske su-system, at det er sådan, det er, og det danske su-lånesystem er også lukrativt for de studerende. Så er det klart, at dem, der er långivere, også har nogle renteindtægter. Sådan er det jo i alle lånesituationer, og det synes jeg også er rimeligt nok.

Fru Anne Hegelund for sin anden korte bemærkning.

Ville det ikke være fair i det mindst at lade en arbejdsgruppe og kigge på det her? Ministeren nævner, at der er nogle udgifter forbundet med det. Okay, hvis det er den indstilling, der er, at det ikke må være en udgift for staten, så kunne man jo kigge på, hvordan man får det til at gå i nul, uden at staten tjener for mange penge på, at de studerende bliver nødt til at låne.

Ministeren.

Når vi snakker om at nedsætte en arbejdsgruppe, synes jeg nogle gange, vi snakker lidt, som om det er noget, der bare er der, og som ikke koster noget. Altså, hvis vi skal nedsætte en arbejdsgruppe om noget, skal det på en eller anden måde være, fordi der er en hensigt bag, som der også er et politisk flertal, som stiller sig bag. Det er der ikke i det her tilfælde. For når man nedsætter en arbejdsgruppe, er der også nogle mennesker, der skal sætte sig ned og lave et stykke arbejde, og det skal jo så være, fordi der på en eller anden måde vil være en realistisk politisk opfølgning på det her. Ellers er det jo en spildt arbejdsindsats for de mennesker, man beder om at lave noget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. SF foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe til undersøgelse renteniveau på su-lån og su-gæld. Når man optager et su-lån, har det den naturlige konsekvens, at man siden skal tilbagebetale lånet. Undervejs vil man i den forbindelse få en renteudgift. Det følger af bestemmelsen om forrentning af su-lån i su-loven, og procenttillægget fastsættes årligt på finansloven, som vedtages i Folketinget. Den bestemmelse har været gældende siden 1989 – tillægget til diskontoen har været 1 pct. siden 1997.

Jeg har tillid til, at studerende på landets videregående uddannelser sætter sig ind i reglerne for deres su-lån og derfor er bekendt med vilkårene. På den baggrund kan jeg ikke se behovet for at nedsætte en arbejdsgruppe. Og som vi drøftede i forbindelse med også det sidste beslutningsforslag, er der gode muligheder for at få belyst alle mulige aspekter af su-systemet, når den store su-analyse skal sættes i gang som aftalt i forbindelse med su-reformen. Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, og jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke støtter beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der har påstået, at de studerende ikke kender reglerne for su-lån. Det er ikke det, der interesserer mig. Spørgsmålet er, om det er nogle gode regler, og om det er godt, at vi i Danmark – modsat de lande, vi tit har lyst til at sammenligne os med – har valgt at have en relativt høj rente på vores su-lån, hvilket jo gør, at de her sammenligninger er ret svære at lave, fordi der er ret stor forskel på det rentefrie lån, man får i Tyskland, og de 4 pct., man betaler på et su-lån under et studie i Danmark. Så mener Socialdemokratiet, at det er det rigtige niveau, renten ligger på, uagtet de studerende ved det eller ej? Det mener jeg ikke er den vigtige diskussion lige nu. Vi foreslår ikke en oplysningskampagne.

Ordføreren.

Men det er jo pudsigt at begynde at drage sammenligninger til andre lande og så ikke nævne forskellen i størrelse på de stipendier, man udbetaler. Altså, jeg er ikke bekendt med nogen lande, hvor man får så høj en su, som man får i Danmark. Og hvis man så, ud over at man får su til eksempelvis 5 års universitetsuddannelse, har brug for endnu mere, og det kan der være gode grunde til at man har, så er der fine muligheder for at tage et su-lån, som man efterfølgende kan betale tilbage på nogle fine vilkår.

Fru Sofie Lippert.

Det tyske stipendie er vist sådan cirka halvdelen af det danske sådan plus/minus forældres indkomst, altså en faktor, der varierer med det. Så det er ikke, fordi jeg har tænkt mig at påstå, at det her er direkte sammenligneligt, men det er jo heller ikke direkte sammenligneligt, når vi har den debat, vi havde tidligere i dag. Jeg synes ikke, jeg fik svar på, om man i Socialdemokratiet mener, at det nuværende renteniveau er det rigtige renteniveau for studerende, der føler sig nødsaget til at tage et su-lån.

Ordføreren.

Vi synes, at det er helt naturligt, at når man tager et lån, skal man betale det tilbage, og så er der selvfølgelig en rente, der løber på. Og lige så vel som man jo heller ikke kan kompensere studerende for alle mulige andre ting, som de måtte støde på igennem livet – om det så er inflation eller en hudafskrabning, eller hvad ved jeg – så er det nu engang sådan, at renten kan bevæge sig en smule. Til gengæld kan det så være, at inflation og lønstigninger hjælper en, hvis man har et studiejob ved siden af. Der er meget fordelagtige muligheder for su-lån i Danmark. Man har god tid til at komme i gang med at finde et job og tilbagebetale efterfølgende, og derfor mener jeg det er, som det skal være.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Hvad med de studerende, der måske mister deres studiejob og er nødt til at tage et su-lån? Det er jo ikke, fordi det er bedre at gå hen i banken eller at tage et kviklån. Der er jo ikke så mange andre gode muligheder for at låne penge. Så jeg tænker også om det her med, om man ved, hvilke betingelser der er, at der måske er nogle studerende, der ikke sætter sig ind i det, men det er måske heller ikke så vigtigt, hvis man ved, det var den bedste mulighed, der var, og der ikke var så meget andet at gøre, hvis ikke man ville droppe ud af sit studie. For det er de færreste, der kan leve af deres su alene. Det tror jeg nærmest ingen kan. Man har jo brug for at arbejde ved siden af, fordi su'en er blevet udhulet så meget.

I forhold til det der med, at man kan finde job bagefter, vil jeg sige, at det jo ikke er alle, der gør det. Og hvis man så ikke kan betale af på sit su-lån og det ryger over til Gældsstyrelsen, kan der virkelig komme renters rente på. Så jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at høre et svar på, om det virkelig er fair at ramme nogle af dem, der kommer til at stå i en rigtig svær økonomisk situation, når de er færdiguddannede, uden job og med alt for høje renter.

Ordføreren.

Der er altid i su-debatter med venstrefløjen sådan en undertone af, at det jo dybest set er lidt synd for de studerende, og at de har det utrolig hårdt. Men virkeligheden er jo, at langt de fleste studerende heldigvis har det godt, og at de er ressourcestærke unge mennesker og nok skal klare sig. Vi behøver ikke at være så bekymrede for dem, som Enhedslisten åbenbart er.

Så kan der være nogle, der bliver ramt af livet på en uheldig måde, og dem skal vi gøre hvad vi kan for at gribe, men det har intet at gøre med, om man så nedsætter en arbejdsgruppe for at se på renteniveauet for su-lån.

Fru Anne Hegelund for anden korte bemærkning.

For mig at se er det lidt mærkeligt, at man sådan rimelig bredt i Folketinget er meget bekymrede for børns og unges mistrivsel, men så snart de her unge så er nogle studerende og det handler om su, så er man ikke så bekymrede over økonomiske bekymringer og pres med hensyn til både at finde et studiejob, få økonomien til at hænge sammen og hurtigt finde et job bagefter og den nye, lave dimittendsats på dagpengene. Hvordan kan det være, at man ikke bekymrer sig for, om man gør det sådan med den su-politik, man fører, at færre studerende trives?

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte, og jeg har 28 sekunder. Vi er jo grundlæggende uenige om alt, lader det til, for jeg er grundlæggende ikke bekymret for den danske ungdom på de lange videregående uddannelser og på de korte videregående uddannelser, for de har det heldigvis godt. Langt de fleste har det godt. De mistrives ikke.

Så er der nogle, der ikke trives. De skal have hjælp. Det er der forskellige muligheder for. Hvis man har brug for et hjælpemiddel, kan man benytte sig af SPS. Der er studenterrådgivning. Der er forskellige tilbud. Men grundlæggende har studerende det godt og er privilegerede unge mennesker med en lys fremtid foran sig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil også sige, at SF på ingen måde skal undskylde for, at vi har en ekstra su-debat her i Folketinget. Det tager vi gerne. Men lad mig starte med at slå fast, at vi i Venstre står fuldt og klart bag uddannelsesstøtten til studerende og med su-systemet også muligheden for at tage et su-lån, hvis der skulle være behov for det.

Vi mener i Venstre, at der er rimelige og gode lånebetingelser for su-lån og su-gæld. Vi ser ikke et behov for at nedsætte en særskilt arbejdsgruppe. I Venstre anerkender vi, at der er økonomiske konsekvenser for de unge ved at optage su-lån, men vi mener også, at der er fordelagtige vilkår for tilbagebetalingen af su-lån. Som studerende skal man først begynde tilbagebetalingen af su-lånet i januar et år efter udgangen af det år, man har afsluttet sin uddannelse. Der er altså god mulighed for at få etableret sig på arbejdsmarkedet og få skabt et indkomstgrundlag, inden man skal begynde at tilbagebetale sit lån.

Man skal som studerende selvfølgelig være bevidst om, at der er konsekvenser ved at optage et lån, og at man stifter en gæld, som på sigt skal betales tilbage. Derfor er det at optage et lån noget, man skal overveje grundigt om man har brug for. Det tror jeg på at voksne mennesker, der læser en videregående uddannelse, er ansvarlige nok til at være bevidste om. I Venstre kan vi derfor ikke bakke op om SF's beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Jeg husker det, som om ordføreren tidligere i dag har sammenlignet det danske su-system med su-systemer i resten af verden og har været en af de mange, der bruger argumenter om, at fordi det er så godt i forhold til andre systemer, kan vi godt forringe det lidt. Men er det ikke lidt selektivt, når man sammenligner vores stipendier med resten af verden hele tiden, men aldrig vil sammenligne vores lånevilkår med resten af verdens? For når vi kigger på de lande, vi typisk sammenligner os med, og som også har forskellige typer studiestøtteordninger, så er det rigtigt, at vores stipendier er markant bedre end alle dem, vi sammenligner os med. Men der er andre steder, hvor vi ikke er markant bedre, og det er f.eks. på su-lånenes vilkår.

Så mit spørgsmål er: Er ordføreren ikke lidt selektiv, i forhold til hvornår det er relevant, hvad andre gør, og hvornår vi bare skal nøjes med at kigge på det danske system?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke, og jeg synes måske heller ikke, at man altid kan lave den sammenligning så direkte. Grunden til, at jeg siger det, er, at det, jeg synes, man skal være optaget af, er ikke at gøre det så attraktivt at låne, at der er nogle, der måske bliver fristet til at låne mere, end de har brug for. Det er den ene ting. Og det tror jeg faktisk man skal være bevidst om, for det er i hvert fald også noget, jeg får historier om, hvor nogle måske bruger pengene til at investere, fordi de tænker, at så kan de gamble sig til endnu flere penge, og hvor de måske ikke reelt har behovet for det i forhold til leveomkostninger. Så det er den ene ting.

Den anden ting, jeg synes, man skal være opmærksom på i forhold til det her, er jo, at ... Jeg mistede faktisk fuldstændig tråden der. Men jeg tror, jeg holder der. Det kan være, det næste spørgsmål gør, at jeg bliver mindet om det.

Spørgeren.

Jeg har bare lidt lyst til at fortsætte i den tråd. Altså skal dem, der har brug for lånet, bøde for, at nogle andre måske kunne tage det uden at have brug for det? For det er jo nogle ret høje renter, vi arbejder med, og nogle ret høje renter på et lån, som nogle studerende vil føle sig nødsaget til at tage, især studieskiftere efter den kommende ændring af su-loven.

Det, der lige blev sagt, var super, i forhold til at jeg kom tilbage på sporet. Det, det også handler om, er jo: Hvad kan du få lånene for her i Danmark? Altså, det er det, der er interessant i forhold til det. Hvad kan du låne til i øvrigt, hvis du er studerende, hvis nu det ikke var et su-lån? Det er også det, man er nødt til at se det i forhold til. Nu havde vi en debat tidligere i dag, hvor ordførerne gik ind og ligesom nævnte realkreditbelåning, hvilket jo ikke er den type lån, der er sammenlignelige her. Her ville det være en form for forbrugslån, man skulle sammenligne med, og det er jo nogle helt andre høje renteniveauer. Så på den måde synes jeg egentlig, at man godt kan se, at det måske ligger på et rimeligt og fornuftigt niveau.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Det er det tredje su-forslag i rap – det skal ordføreren da slet ikke være ked af; det er da godt, at vi her i Folketingssalen i dag taler uddannelsespolitik, men også studerendes økonomiske vilkår, for det er selvfølgelig vigtigt at have et blik for deres vilkår. Og tak igen til SF for med B 169 her i Folketingssalen i dag at foreslå at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på renteniveauet for su-lån. Danmarksdemokraterne kan ikke støtte det, og det vil jeg gerne redegøre nærmere for om et øjeblik.

Først og fremmest vil jeg redegøre for noget af det, der står i beslutningsforslaget, altså at Folketinget skal pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og -gæld. Formålet er så at afdække, om rentetillægget realiseres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen, med henblik på at sikre de studerendes og nyuddannedes økonomiske situation på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Forslaget er særlig foranlediget af su-reformen, der fjerner de studerendes sjette su-år og samtidig forbedrer mulighederne for lån på kandidatdelen af de videregående uddannelser.

Hvorfor stemmer vi så i Danmarksdemokraterne imod? Det gør vi, fordi vi ikke mener, der er behov for at se på renteniveauet for su-lån og -gæld. Det er, fordi vi i Danmark jo i forvejen har verdens bedste rammer for studerende for rent faktisk at tage en videregående uddannelse og samtidig nyde relativt god økonomisk stabilitet. Samtidig er akademikerne klart den befolkningsgruppe, der tjener mest over et livsforløb, og en analyse fra Dansk Erhverv viser f.eks., at en omlægning af su på kandidatdelen til lån blot vil udgøre ca. 5 ‰ af en akademikers livsindkomst. Danske studerende modtager årligt omkring 65.000 kr. efter skat i studiestøtte. I sammenligning ligger studiestøtten i de nordiske nabolande i gennemsnit på 25.000 kr. efter skat. Danske studerende modtager altså over to en halv gang mere i studiestøtte fra staten sammenlignet med andre studerende i Norden.

Danmarksdemokraterne stemmer imod beslutningsforslaget om en arbejdsgruppe, der skal se på rentesatserne for su-lån og -gæld, og det gør vi som sagt, fordi danske studerende på videregående uddannelser har nogle rigtig gode muligheder for at optage relativt billige su-lån, varetage et studiejob og i øvrigt nyde et godt grundniveau for økonomisk stabilitet på baggrund af en stor studiestøtte, mens de samtidig kan se frem til en relativt god jobsikkerhed og økonomisk stabilitet efter studierne. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er lidt et spørgsmål, jeg har stillet mange gange i dag. For endnu en gang kommer det en lille smule til at lyde, som om studerende på videregående uddannelser alle sammen går på universitetet, og det gør de jo ikke. Det ved ordføreren, og det ved jeg. Men det er jo ret vigtigt i sådan en debat som den her, for når argumentationen bl.a. bygger på, at studerende vil opnå en høj løn bagefter, er det en argumentation, der kun handler om visse grupper af studerende. For det er nok de færreste, der ligefrem vil påstå, at en pædagogs løn er høj, og det er også pædagoger, der tager studielån. Det vil i højere grad være pædagoger, der tager studielån, når vi ændrer su-loven, som ordføreren jo bakker op om.

Så jeg skal bare have ordføreren til at bekræfte, at det her ikke handler om akademikere; det handler om studerende, og dermed handler det om nyuddannede pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og lærere, ligesom det handler om finansøkonomer og alle mulige andre med korte og mellemlange uddannelser.

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte, at det ikke kun handler om personer, der læser til et job i den akademiske verden, men også andre uddannelsessøgende og studier.

Spørgeren.

Så får jeg lyst til at spørge, hvorfor det så er relevant at tale om akademikerne, når det her forslag afvises. Hvorfor er det rimeligt, at pædagogstuderende, lærerstuderende, sygeplejerskestuderende betaler den her høje rente?

Ordføreren.

Helt generelt har vi et rigtig godt su-system i Danmark med mulighed for at tage lån på nogle faktisk meget favorable vilkår i forhold til mange andre forbrugslån, som du skal tage ude hos banker og realkreditinstitutter. Så vi kan bakke op om de gode muligheder, der er i dag, og vi ser ikke nogen grund til at se på renteniveauet.

Man må også bare sige, at det ikke er gratis at tage en uddannelse; det er også en investering, ikke kun i tid, men også af penge – studiebøger og lignende – som gerne skulle komme en til gode. Og det er et ansvar, som vi tænker at voksne mennesker i det danske samfund godt kan løfte og også være med til at betale tilbage på ordentlige vilkår efterfølgende, hvis de har taget et su-lån.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Nu nævner ordføreren, at det er gode muligheder. Men der er jo rigtig mange, for hvem det også er en nødvendighed at tage et su-lån for at kunne gennemføre en uddannelse, og hvis vi godt kunne tænke os, at der var flere, der blev uddannet pædagog, lærer, sygeplejerske eller socialrådgiver, så tænker jeg faktisk, at det her også er et punkt, især hvis man er lidt nervøs for det her med at skulle stifte gæld – og det er der jo nogen der er, hvis de ikke er vokset op i økonomisk tryghed.

Der vil jeg bare sige, i hvert fald som socialrådgiver, at der er mange, der synes, det er rigtig svært ved siden af 37 timers praktik i et halvt år at skulle have et studiejob. Jeg tænker heller ikke, at det er en særlig god løsning, at man er nødt til det, fordi su'en er blevet udhulet så meget. Men så er man lidt tvunget ud i at tage su-lån, og når man så bagefter ikke får supermeget i løn og skal betale det af, tænker jeg at det også er rigtig mange med en velfærdsuddannelse, der bliver ramt af det her.

Ordføreren.

Uanset om man tager en velfærdsuddannelse eller en uddannelse på et erhvervsakademi eller et helt tredje sted, er det jo en investering af både tid og penge for at sikre, at man får den her uddannelse, og at man også har nogle gode muligheder for at få job efterfølgende. Vi har rigtig mange dygtige unge mennesker rundtomkring i landet, også voksne, som heldigvis vælger at tage en uddannelse og tage det ansvar på sig, fordi de også rigtig gerne vil have nogle gode forhold for sig selv og deres familie, når de færdiguddannet. Det synes jeg er rigtig dejligt, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at gå ind og ændre på su-lånene eller de renteniveauer, der er for dem.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... et rigtig presset arbejdsmarked, hvis man har en velfærdsuddannelse. Der er rigtig mange, der kommer ud og får et praksischok. Der er alt for mange, der bliver stresssygemeldt, inden de har været særlig længe inden for sundhedsvæsenet eller på socialområdet. Tænker du ikke, at det også er ekstra hårdt at stå derude som relativt nyuddannet, ikke have fået særlig meget i løn, stå med en ordentlig su-gæld og så ryge på sygedagpenge og ikke have særlig lang tid – hvad er det, 50 uger? – til man ryger på kontanthjælp?

Ordføreren.

Det er hårdt at tage en uddannelse. Der stilles krav til en, og sådan må og skal det være. Men ender man i den ulykkelige situation, at man er nødt til simpelt hen at sygemelde sig, er der jo også et velfærdssamfund i Danmark, som er med til at løfte en i den krisetid, man måtte være i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne, og inden jeg giver ordet videre til næste ordfører, minder jeg om, at vi passer på ikke at bruge direkte tiltale. Med det byder jeg velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Det var bare en generel bemærkning, det var ikke rettet mod ordføreren. Værsgo.

Tak for det. Ligesom mange af de andre ordførere vil jeg egentlig også gerne sige til SF's ordfører, at man i hvert fald ikke skal undskylde for, at vi nu omsider får lov til at diskutere su i Folketingssalen. Det har vi ikke gjort så meget tidligere i den her valgperiode, så jeg synes egentlig bare, det er rart, at vi også kan få nogle uddannelsesdebatter her i salen.

SF har foreslået at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge renteniveauet for su-lån og su-gæld. Forslagsstillerne ønsker samtidig en undersøgelse af, om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet uhensigtsmæssigt sammen.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at der på nuværende tidspunkt er et behov for at nedsætte en arbejdsgruppe eller udarbejde en undersøgelse af renteniveauet på su-lån og -gæld. Vi mener, at det nuværende renteniveau på su-lån og su-gæld er på et passende niveau i forhold til det su-system, vi har med den nye su-aftale. Vi kan af den årsag ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der var lige en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det var lige det sidste, ordføreren nævnte, jeg gerne ville spørge til, hvor ordføreren lægger vægt på det nuværende system. For når organisationer som Dansk Erhverv foreslår at gøre hele su'en på kandidaten til et lån, er det ofte med en passus om, at det så under uddannelse skal være rentefrit. Er det også en del af Liberal Alliances politik? For jeg ved jo, at Liberal Alliance også ville synes, det var skønt, hvis vi gik videre i su-reformerne og bl.a. gjorde kandidat-su'en til lån.

Ordføreren.

Det er også Liberal Alliances politik, at hvis vi omlagde su'en til lån på kandidatuddannelser, så skulle det være med rentefri lån.

Spørgeren.

Hvad er det, der gør, at den ændring ville betyde 0 pct., men at 4 pct. nu er det rigtige tal? Der er lidt langt fra 0 pct. til 4 pct. i mine øjne.

Ordføreren.

Der er også langt fra på nuværende tidspunkt at have su-stipendier på kandidatuddannelserne til udelukkende at tage su-lån. Og det er den store forskel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til SF's ordfører for at fremsætte forslaget og sætte fokus på renterne på su-lånene. Jeg ser det som meget konstruktivt, at vi ligesom bliver nødt til at forholde os aktivt til, hvordan det ser ud i dag. Det har vi jo derfor gjort.

Moderaterne synes, at de nuværende regler er rimelige. Da vi samtidig synes, at tilbagebetalingsvilkårene er favorable, synes vi ikke, at det er tidspunktet at nedsætte en arbejdsgruppe for at kigge videre på det. Så vi støtter ikke op om forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu har ordføreren jo tidligere i dag været glad for at sammenligne med andre lande, bl.a. når vi taler om trivselskrise. Hvorfor skal vi ikke sammenligne os med andre lande, når det kommer til vilkårene for su-lån?

Ordføreren.

Jeg synes altså, det er en god idé at sammenligne sig med andre lande på alle mulige parametre. Vi kan lære noget, vi kan blive klogere af hinanden. Men når det kommer til su, synes jeg faktisk, at vi har et rigtig godt system i Danmark, og jeg synes som udgangspunkt, at det er fair nok, at der kommer rente på, når man låner penge.

Spørgeren.

Det tror jeg egentlig godt jeg kan dele med ordføreren, altså at det er fair nok, at der kommer renter på, når man låner penge. Men er det fair nok, at vi holder fast i en rentesats, som er bestemt for mange, mange år siden, og som med nutidige rentebriller med det renteniveau, vi har set de sidste mange år, faktisk er en ret høj rente under studiet, hvor den ellers var tænkt til at være lav?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, det nuværende renteniveau er dybt urimeligt. Jeg anerkender, at det er irriterende, at der kommer renter på et lån, men så kan jeg gentage, som flere andre også har sagt, at udgangspunktet jo også netop er, at man er i en situation, hvor man får sig et arbejde, man er færdig med sin uddannelse, og man er i stand til at betale lånet tilbage inden for en forhåbentlig ikke alt for lang årrække.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Formålet med beslutningsforslaget er at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om rentetillægget bør justeres, og om reglerne om renten på su-lån og -gæld er skruet uhensigtsmæssigt sammen. Det Konservative Folkeparti har sympati for forslaget og er egentlig enig i problematikken om, at staten ikke skal tjene penge på su-lån. Vi ønsker, at de studerende har gode lånebetingelser, men samtidig har vi også i su-forligskredsen afsat penge til en analyse. Derfor vil vi gerne afvente udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til, hvor vi står. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

I Enhedslisten synes vi, det er en god idé med en arbejdsgruppe, der skal se på, om ikke renten på su-lån er for høj, så tak til SF for at have fremsat det her forslag. Vi mener jo, at renten er for høj, og hvis det stod til os, skulle staten slet ikke tjene penge på at tvinge studerende ud i at låne penge fra statskassen for at få studiebudgettet til at hænge sammen på en udhulet su, der ikke er til at leve af, og slet ikke med stigende priser på mad og husleje. Det duer heller ikke, at studerende kommer i klemme og er nødt til at låne en hel masse for at kunne gøre deres uddannelse færdig, fordi regeringen nu vil stjæle et helt års su fra dem – også dem, som havde regnet med, at de stadig ville have det fleksible su-år år til gode. Det må ikke være en god forretning at presse flere studerende til at ende med en kæmpe gæld til staten, og det her regnskab skal helst bare gå i nul.

For 2 år siden, da renten var noget lavere, fremsatte vi faktisk et forslag om, at den rente, man betalte til staten, selvfølgelig også skulle være lavere, men stadig med et loft, og nu er situationen jo noget anderledes, fordi renterne bare er steget og steget og bliver ved med at stige. Der er bare nogle unge, særlig de nyuddannede, der kommer til at ende med at være i klemme i det her. Hvis man så ikke lige får tjekket sin e-Boks eller man simpelt hen ikke kan betale i nogle måneder, kan det virkelig løbe op. Dengang vi selv stillede forslag om, at noget skulle ændres, var det også sådan, at man ikke skulle ende med at kunne betale mere end det dobbelte af, hvad man havde lånt, fordi man havde svært ved at betale tilbage til staten. Så jeg tænker, der er mange ting, sådan en arbejdsgruppe kunne kigge på.

Det allervigtigste er i hvert fald at tænke i, hvordan vi sikrer, at studerende har økonomisk tryghed, og at det ikke skal være bekymringer omkring økonomi, der spænder ben, hvis man allerede ikke trives, eller presser en ekstra, hvis man allerede er presset på studiet eller som nyuddannet og jobsøgende. Så vi bakker op.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak. I Radikale Venstre er vi også positive over for dette beslutningsforslag. Det kunne godt være, at man, hvis man sådan skulle nedsætte nogle af de her arbejdsgrupper i virkeligheden, så kunne prøve at tænke dem lidt sammen, bare sådan i al fairness, i forhold til at det måske ville være det mest fornuftige, hvis det var, men lige meget med det nu.

Jeg vil dog sige: Vi vil gerne være med til at støtte det her forslag, men for Radikale Venstre er det vigtigt, at man anerkender, at der er nogle udgifter forbundet med at have de her lån, også for staten. Derfor skal vi jo se på, at der er en fair balance i det, og at det heller ikke bliver en kæmpe underskudsforretning for os at have muligheden for su-lån, for det ville jeg i hvert fald heller ikke synes var den rigtige balance at finde i det, men altså at gå ind at se på, om der rent faktisk er noget, vi kunne rette op på her, i forhold til at vi jo heller ikke ønsker, at de studerende betaler for meget tilbage i renter.

Vi ønsker hverken, at det skal være en underskudsforretning eller en kæmpe overskudsforretning for staten, men vi ønsker, at der er stabilitet og ordentlige rammer, også for su-lånene. Og jeg synes da egentlig, at når vi med det lovforslag, vi lige har førstebehandlet i dag, har lavet om i, hvor mange unge der bliver afhængige af at skulle tage nogle af de her lån, så ligger det her beslutningsforslag meget fint i forlængelse af det. Så i Radikale støtter vi det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Mange tak for ordet, og tak til SF for et rigtig fint forslag. I Alternativet er vi lige nu ikke overbeviste om, at reglerne om renter på su-gæld er skruet hensigtsmæssigt sammen, og derfor kan vi godt støtte at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge reglerne på området. Vi mener lige nu, at der er grund til at tro, at renterne i nogle tilfælde er for høje. Så vil vi gerne støtte forslaget, og jeg vil også gerne tilslutte mig det, som fru Katrine Robsøe sagde på vegne af Radikale Venstre i forhold til at sammentænke de her arbejdsgrupper, hvis vi når så langt. Så tak til SF for et fint forslag, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet, og jeg giver nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg har allerede fortalt, hvorfor vi har fremsat det her forslag, så det vil jeg i hvert fald ikke starte med. Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule overrasket over, at der er så bred en afvisning af det her forslag. Jeg sætter selvfølgelig pris på, at Radikale, Enhedslisten og Alternativet støtter det her, og jeg skal nok også komme ind på Konservatives kommentar senere, men jeg må indrømme, at jeg er overrasket. Det er jeg, primært fordi det faktisk var min opfattelse, at partier, der mener, at en større andel af su'en skal fungere som lån, også mener, at rentevilkårene skal være anderledes. Det er det, som organisationer, som jeg typisk er uenig med om su, ofte mener, eksempelvis Dansk Erhverv, der foreslår, at når en markant større del af su'en skal være lån, skal renten under studie være 0 pct.

Så er diskussionen jo så, om de partier, der blankt afviser det her forslag, mener, at en markant større del skal være lån, og omen markant større del bliver lån med det forslag, vi har førstebehandlet tidligere i dag. Det er klart min opfattelse, og det er også klart min opfattelse ud fra regeringens kommunikation omkring det, da ministeren i flere samråd har ytret, at su er en samling af lån og stipendier, og at vi blot ændrer det på balancerne mellem, hvad der er stipendier og lån, og altså forventer mere lån og mindre stipendier.Så kunne man jo overveje, og det håber jeg da at partierne vil, om renten på slutlån under uddannelse trods alt skal være 0 pct. Fordet er netop den forskel, som fru Sandra Elisabeth Skalvig nævnte. Der er en stor forskel på, om man tager et supplerende lån til sit stipendie, eller om hele ens indtægt pludselig er blevet til lån. Så jeg håber da, at renten på slutlån måske kan komme til debat i su-aftalekredsen.

Jeg havde håbet, at flere ville sige som Konservative. Jeg havde håbet, at flere ville være åbne for, at det system, vi har indrettet i dag, måske ikke er perfekt, og det er det bl.a. ikke, fordi det er et meget gammelt system. Jeg er ikke gift med idéen om en arbejdsgruppe. Det er ikke, fordi SF bare drømmer om, at der skal sidde en masse arbejdsgrupper, men det er, fordi jeg faktisk mener, at det er afgørende, at vi gør noget ved det her, når langt flere studerende i fremtiden skal optage lån og skal optage langt mere reelle lån. Mange bruger det netop det nu som et lille supplement, men flere vil i fremtiden skulle bruge det som decideret levegrundlag. Så jeg havde håbet, at vi kunne mødes om en beretning, for jeg havde faktisk regnet med, at partierne i en eller anden grad ville dele min opfattelse af, at de regler, der har været de gældende siden 1988, var en smule forældede. Så tak til Konservative for den imødekommelse. Jeg tror desværre ikke, at der er meget spændende at nå i udvalgsarbejdet, når alle de andre aftalepartier og resten af højrefløjen så blankt afviser forslaget.

Det har været sådan siden 1988, at renten på su-lånet under studie var 4 pct. Da jeg gik på studie, var renten på su-lån efter studie 1 pct., og vi troede derfor, at su-lånet bevidst var indrettet sådan, at renten var høj, mens du læste, og lav bagefter. Det ville have været en mærkelig indretning, men vi troede, at det var sådan, at det var indrettet. Det er det dog ikke. Da man i 1988 valgte 4 pct. som rente, var diskontoen dengang på ca. 10 pct. Jeg har ikke helt tallene for 1988, men jeg har dem for 1992, og der var den på 10 pct., og jeg tvivler på, at de steg 10 pct. på de 4 år.

Dengang var idéen, at det var en meget lav rente, man havde under studiet – jeg har fået tal fra ministeriet, men de har ikke sendt mig tallene for 1988 – fordi det ikke var her, man skulle opbygge gælden. Men i dag lever vi jo i en helt anden virkelighed. Det gør vi alle sammen. Det er nogle andre lån, man tager. Det er nogle andre renter, man betaler på alle sine lån. Derfor er renten under studiet ikke længere en lav rente. Det er heller ikke en vanvittig høj rente. Det vil jeg godt anerkende. Den har været relativt høj sammenlignet medmange af de lån, man kunne have taget de seneste år, men den er selvfølgelig lavere sammenlignet med de lån, man kan tage i dag. Det giver sig selv.

Idéen bag aftalen fra 1988 er altså ikke tilbage i det her rentesystem omkring su'en, og derfor synes jeg faktisk, at det var på tide, at vi satte os ned og kiggede på det. For jeg deler fru Katrine Robsøes opfattelse af, at staten ikke skal tjene kassen på det her. Selvfølgelig skal det løbe rundt. Jeg har aldrig påstået, at vi skal fjerne renterne på hele lånet, selv om man godt kunne få den opfattelse fra Moderaternes ordfører.Det er faktisk bare min intention at skabe et system, som stemmer mere med de intentioner, man havde, da man skabte det oprindelige system, og som sikrer, at studerende ikke oparbejder en unødvendig stor gæld, mens de er under uddannelse.

Derfor er jeg ærgerlig og overrasket over, at det var så blank en afvisning, vi fik i dag. Jeg havde håbet, at vi skulle have en spændende udvalgsbehandling om, hvordan vi gør det her på en rimelig og fornuftig måde – det skal ikke nødvendigvis være en guldregn til de studerende. Men jeg kan godt se, at det håb må jeg vente med. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert, som er ordfører for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)