Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 166:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su som udeboende for studerende på ungdomsuddannelser.

Af Mads Olsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Mødet er genoptaget.

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Olsen fra SF, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for ordet. I dag behandler vi SF's beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på reglerne for su til udeboende på ungdomsuddannelserne. Det har vi SF fremsat, fordi der i det nuværende system er nogle uretfærdigheder. For der er unge, som har brug for su til udeboende, men som ikke kan få det, mens der er andre unge, der får su til udeboende, som ikke i lige så høj grad har brug for det. Det virker måske lidt nichet, og det er det måske også, men det har stor betydning for de her unge, der ikke kan få su til udeboende med de nuværende regler. De er tvunget til at arbejde mange timer om ugen ved siden af deres studie for at kunne have råd til husleje, mad og transport. Derfor lægger vi op til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan kigge på, om vi kan skabe et mere retfærdigt su-system. Tak for ordet. Jeg glæder mig til debatten.

Tak til ordføreren. Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Forslagsstilleren sagde i sin motivation, at det måske er lidt nicheagtigt, men jeg synes faktisk, det er meget befriende. Jeg synes, at vi i Folketinget skal kunne diskutere de ting, der optager folketingsmedlemmer. Jeg ved, at det her spørgsmål er noget, der optager forslagsstilleren meget, og det vil jeg gerne anerkende, og jeg synes ikke, det er for nicheagtigt, til at vi kan diskutere det her.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18 og 19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres.

Jeg vil helt overordnet begynde med at sige, at regeringen grundlæggende finder de nuværende regler for su til 18-19-årige elever på ungdomsuddannelserne fornuftige. Reglerne indebærer, at eleverne som udgangspunkt kan få su med satsen for hjemmeboende. Elever kan dog få su med satsen for udeboende, hvis de opfylder mindst en af de fire betingelser, som gælder for det. Regeringen ser derfor heller ikke et behov for at nedsætte en ministeriel arbejdsgruppe, som kan se på ordningen, og på den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Regeringen mener, det er rimeligt, at 18-19-årige elever på ungdomsuddannelser som udgangspunkt tildeles su med satsen for hjemmeboende. Samtidig er det også godt, at der i nogle tilfælde kan gives su med satsen for udeboende. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor eleven har brug for at flytte hjemmefra grundet særlige forhold i hjemmet, eller hvor eleven har lang transporttid til uddannelsesinstitutionen. Jeg kan derfor heller ikke genkende et billede af, at de nugældende regler skulle medføre, at elever kommer i klemme, sådan som forslagsstillerne har anført i beslutningsforslaget.

Det følger af reglerne, at uddannelsesinstitutionerne skal indhente dokumentation for, at betingelserne for at godkende en elev til su med satsen for udeboende er opfyldt. Den relevante dokumentation afhænger helt af den konkrete sag og af omstændighederne i sagen. I de tilfælde, hvor en elev søger om su med satsen for udeboende på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, vil uddannelsesinstitutionen f.eks. kunne indhente dokumentation fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for elevens forældre. Og i forhold til det konkrete eksempel vedrørende forældreunderskrift er der hverken i reglerne eller i den vejledning, der gives til uddannelsesinstitutioner, lagt op til, at der skal indhentes en forældreunderskrift.

I relation til klageadgangen mener regeringen grundlæggende, at uddannelsesinstitutionerne er mest kompetente til at vurdere, hvorvidt en elev kan blive godkendt til at få su med satsen for udeboende. Uddannelsesinstitutionerne har nemlig et langt mere indgående kendskab til elevernes baggrund og situation og er i løbende dialog med dem. Derfor mener jeg også, at de har de bedste forudsætninger for at kunne træffe afgørelser i hver enkelt sag. Selvfølgelig kan der være situationer, hvor uddannelsesinstitutionerne kan finde det udfordrende at anvende de forskellige regler for dispensation. Netop derfor afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løbende kurser og deltager i workshops med uddannelsesinstitutionerne. Her vejledes institutionerne i styrelsens retningslinjer på området, og derudover fører styrelsen også løbende tilsyn med området. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er altså opmærksomme på løbende at vejlede og understøtte uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med deres administration af reglerne.

Endelig vil jeg bemærke, at regeringen som bekendt vil igangsætte en samlet analyse af su-systemet, som bl.a. skal undersøge det danske su-system i internationalt konkurrenceperspektiv og i forhold til spørgsmålet om social mobilitet, og der vil det jo være helt naturligt, at su til elever på ungdomsuddannelserne også vil kunne indgå i den kontekst. Men det nærmere indhold af analysen taler jeg videre med de partier, som bakker op om su-reformen, om.

Opsummerende er det således regeringens vurdering, at de nuværende regler for su til 18-19-årige elever på ungdomsuddannelserne er både rimelige og fornuftige, og derfor ser regeringen heller ikke behov for at nedsætte en arbejdsgruppe til at se på det specifikke område, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Mads Olsen.

Nu siger ministeren, at ministeren mener, reglerne er rimelige, men mener ministeren, at det er rimeligt, at man kan risikere ikke at få su for udeboende på baggrund af det, der er citeret, nemlig at det er på grund af ganske særlige forhold i hjemmet. Altså, ganske særlige forhold i hjemmet kan jo for mange studerende lyde, ja, særligt. Samtidig kan de jo se, at deres venner, der måske går på en kostskole som Herlufsholm, godt kan få su for udeboende, mens de ikke kan, fordi de ikke er ramt af den her særlige formulering om særlige forhold i hjemmet.

Altså, mener ministeren, at det er en rimelig balance, at vi har nogle elever, som kan få su for udeboende, selv om de egentlig ikke har nogen omkostninger forbundet med at bo ude, altså husleje, transport osv., mens der er andre, som er tvunget til at bo ude, fordi de måske har en dårlig relation til deres forældre, eller fordi deres forældre bare ikke har råd til at have dem boende hjemme?

Ministeren.

Det ligger jo i reglerne, at hvis der er nogle særlige forhold i hjemmet, som gør sig gældende, som der jo ganske rigtigt står, kan man få dispensation og få su for udeboende, og der kan jo være mange ting, som spiller ind i det her med særlige forhold i hjemmet. Jeg deler så ikke det billede af, at fordi man er ung og går på kostskolen Herlufsholm, er det nødvendigvis et billede på, at alt er godt, altså at der ikke kan være særlige forhold i hjemmet, som gør sig gældende dér. Hvis det sådan er den underliggende præmis i den kommentar, at man på en eller anden måde skal diskriminere mod nogle særlige skoler, som man har en eller anden antagelse om nok er børn, der kommer fra nogle særlige vilkår, som går på, er det ikke et syn, jeg deler. Jeg synes, det rigtige er, at de regler, der gælder for su, også for 18-19-årige, er de samme regler, uanset hvilken skole man går på.

Spørgeren.

Jeg kan godt høre, at jeg ikke kan få ministeren overbevist om at mene, at det her er en god idé. Men kunne vi i SF måske få ministeren overbevist om at oplyse lidt mere om, hvad den her formulering ganske særlige forhold i hjemmet, dækker over. Man nævner så bagefter »meget trange boligforhold eller langvarig sygdom«, og det er ligesom de eneste to eksempler, man giver på, hvad der kunne være ganske særlige forhold i hjemmet. Kunne man ikke kan lave en lidt mere udtømmende liste over, hvad særlige forhold i hjemmet er, så elever, der overvejer at flytte hjemmefra, har den bedste forudsætning for at se, om de kan få su for udeboende?

Ministeren.

Det er jeg helt sikker på ministeriet godt kan hjælpe med at beskrive mere detaljeret. Når det så er sagt, beror det jo på en individuel vurdering; det er i forhold til det der med at lave sådan meget firkantede beskrivelser af, hvad det vil sige at have særlige vilkår i hjemmet. Men lad os se, om ikke vi på skrift kan beskrive lidt nærmere, hvad der ligesom ligger i det begreb.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går i gang med ordførerrække. Den første er hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. SF foreslår, at vi i løbet af 2024 nedsætter en arbejdsgruppe, som skal undersøge, om reglerne for at modtage SU som udeboende er hensigtsmæssige, hvis man går på en ungdomsuddannelse. Det er i dag i uddannelsesstederne, som vurderer, om en elev kan godkendes til at få su med satsen som udeboende, hvilket jeg vil mene er fornuftigt, da det er på uddannelsesstederne, man kender de studerende. Vi har for nylig besluttet at iværksætte en analyse af su-systemet, og i forbindelse med det arbejde er det en mulighed også at se på, om reglerne er, som de skal være. Jeg har fået oplyst af Uddannelses- og Forskningsministeriet, at man ikke er bekendt med, at der i dag er studerende, som kommer i klemme på grund af de gældende regler vedrørende satser for udeboende. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte forslaget, og jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

I den forrige su-debat om, om der skal være et sjette su-år, var der meget fokus på det her med, at su-systemet skulle gælde dem, der havde mest brug for det. Men vi har jo at gøre med en gruppe unge, som ikke kan få su som udeboende på grund af det nuværende regler, selv om de måske har brug for det. Samtidig kan vi jo bare se, at der er andre unge i det her land, der godt kan få su som udeboende, selv om man umiddelbart ikke skulle vurdere, de har brug for det. For når de går på en meget dyr kostskole, er huslejen betalt, for man kan jo ikke betale 14.000 kr. for en måneds kostskoleophold med en su på 4.500 kr. Maden er også inkludere deri, og det samme er transporten jo. Ville det ikke være et udtryk for et mere socialt lige uddannelsessystem, hvis man nedsatte en arbejdsgruppe, der kiggede på de her regler? For det virker da socialt skævt på mig at der er nogle unge, der ikke kan få, mens de kan se, at andre unge, som ikke har brug for det, godt kan få.

Ordføreren.

Jeg bliver forvirret over, hvad det egentlig er, der er formålet her. Er formålet reelt en arbejdsgruppe, hvor man ønsker noget undersøgt? Eller er formålet en form for kampagne mod kostskoler, som man ikke bryder sig om på venstrefløjen? Jeg tror ikke det står helt klart for mig, hvad det er, der sådan er dagsordenen. Derudover vil jeg også sige, at jeg synes, det da er trist, at man i SF ikke har tillid til ledelserne ude på de ungdomsuddannelser, som jo foretager de her vurderinger. Den tillid synes jeg da at man burde vise uddannelsesstederne, og det er uklart for mig, hvad det er, der gør, at SF ikke har tillid til, at uddannelsesstederne er i stand til det. Det er jo trods alt uddannelsesstederne, der kender de studerende.

Spørgeren.

I SF har vi tillid til uddannelsesstederne. Men det handler jo om, at der er en meget stram formulering om, at det kun kan gives på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, og så nævner man meget trange boligforhold eller langvarig sygdom. Man nævner ikke noget om, at det kan være, fordi man har en dårlig relation til sine forældre, hvilket gør, at man mistrives derhjemme. Når jeg snakker med unge, og jeg gik selv i gymnasiet for 2 år siden, var der unge, der kom i klemme af det her, fordi de flyttede ud, fordi de mistrivedes hos deres forældre derhjemme, men som ikke kunne få su som udeboende, fordi den her sætning blev tolket så stramt. Skal vi ikke hjælpe dem, når vi nu snakker om at løfte dem, der har allermest brug for det?

Ordføreren.

Så forstår jeg ikke, hvorfor SF taler så meget om kostskoler. Hvis man er opmærksom på, at der er et problem her – det lyder jo, som om man har identificeret problemet, selv om man siger, man vil nedsætte en arbejdsgruppe – så synes jeg, det er et unødvendigt forslag at nedsætte sådan en arbejdsgruppe her. For vi har vedtaget en su-reform, som rummer en række gode elementer, som vi havde lejlighed til at drøfte i sidste halvdel, og den indeholder så også, at vi skal lave en analyse af su-systemet. Her er det muligt at se på su-systemet bredt, herunder i forhold til ungdomsuddannelserne, så det afventer vi.

Så er det fru Anne Hegelund.

Kunne det være, at ordføreren kunne se, at det f.eks. kunne være den her præcise formulering, der kunne ændres på? Jeg tænker ikke at skulle stå her og komme med forslag til, hvad den skulle være i stedet for. Det tænker jeg en arbejdsgruppe nok ville være bedre til, men det kunne være, at det var bedre for den unge ikke at bo derhjemme. For her står der jo kun, hvis der er helt særlige forhold, derhjemme, og hvis man er nødt til det. Jeg tænker også, at man kunne se på, hvem der flytter ud og bor de der 12 måneder ude, før de så af den grund kan få udeboende su. Jeg tænker, at den formulering nok er der, fordi der er nogle, der gør det alligevel. Og er det så kun dem, hvor deres forældre vil betale for, at det kan løbe rundt i de 12 måneder, eller nogle, der arbejder rigtig meget ved siden af deres ungdomsuddannelse? Jeg tænker i hvert fald, at der vil være forskel på, hvor gode muligheder man har for at træffe det valg.



Ordføreren.

Beslutningsforslaget handler om, at der skal laves en arbejdsgruppe, men debatten efterlader et indtryk af, at der er kæmpe grupper af unge, som lider under den gældende ordning, og det er jeg ikke bekendt med. Jeg har ikke fået oplyst nogen steder, at der er en masse unge mennesker, som må gå for lud og koldt vand, fordi den her ordning ikke fungerer, og jeg har tillid til, at uddannelsesstederne er i stand til at benytte den her ordning og vurdere, hvem der har brug for den.

Jeg kan godt fornemme at der er nogle her, der i stedet for nu forsøger at gøre det sådan en lidt mere Oliver Twist-agtig debat, hvor det skal handle om de unge og nogle kostskoler og sådan noget. Men bundlinjen er jo bare, at man har en ordning, som tilsyneladende fungerer udmærket, og nu har vi sat ressourcer af til at få lavet en analyse af hele su-systemet. Hvis man tog medansvar for den slags, kunne man jo komme og foreslå det her, men jeg synes da det udmærket, hvis vi også ser på de her elementer, altså ungdomsuddannelserne, og ser på, om tingene fungerer, som de skal der.

Spørgeren.

Bliver ordføreren ikke nysgerrig på, hvor mange unge det kunne handle om, og hvad det er, der står i vejen i forhold til de formuleringer, der er nu, for at de kunne få su som udeboende, hvis man tænker, det var bedre for dem at flytte hjemmefra? Det kunne være at spørge skolerne, det kunne være at spørge lærerne, det kunne også være at spørge elevorganisationerne. Er det ikke noget, hvor ordføreren tænker, hov, det var jeg ikke lige bekendt med, men I har åbenbart hørt noget, jeg ikke har hørt?

Ordføreren.

Præmissen for de her spørgsmål er jo hele tiden, at vi har stort problem, og man forsøger så også at skabe en debat herinde om, at der er et stort problem. Men samtidig er det, man er kommet med, et beslutningsforslag om at lave en arbejdsgruppe. Hvis man mener, verden er ved at vælte for en masse unge mennesker, så er det vel ikke en arbejdsgruppe, der skulle til. Så skulle man da have lavet et andet beslutningsforslag. Nu er der en su-analyse på vej, og det har vi efterhånden talt om mange gange. Der er det muligt at se på hele uddannelsessystemet og på, hvordan su'en fungerer, og så bliver vi klogere til den tid.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste. Det er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Vi er enige med forslagsstillerne i, at reglerne for uddannelsesstøtte skal være hensigtsmæssige for alle studerende på ungdomsuddannelse, uanset om man bor hos sine forældre eller ej. I Venstre mener vi dog, at de nuværende regler for 18-19-årige på en ungdomsuddannelse er rimelige og fornuftige. Vi finder det fornuftigt, at unge under 20 år som udgangspunkt tildeles su med satsen som hjemmeboende, men at de har mulighed for at få su som udeboende, hvis de opfylder visse betingelser. Nogle unge har langt til deres uddannelse eller oplever vanskelige forhold i hjemmet og flytter derfor hjemmefra. De skal selvfølgelig have mulighed for at modtage su som udeboende, men det mener vi at der allerede er fornuftige muligheder for inden for de nuværende regler. Vi ser derfor ikke behov for at nedsætte en arbejdsgruppe. Venstre kan derfor ikke bakke op om SF's beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mads Olsen.

Nu har det lydt flere gange i den her debat, at man ikke ser behov for det, men den her formulering med ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom gælder jo én gruppe elever, og så er der flertallet, der bor hjemme, og har det helt fint med det, men er der måske ikke en gruppe mellem dem, som ikke har meget trange forhold i hjemmet, og som heller ikke har en mor med en langvarig sygdom, men som alligevel har brug for at bo ude, fordi de bare mistrives med deres forældre, fordi de har en konflikt med dem, og hvor de dermed ville have bedre af at bo ude, eller som måske bor 19 km væk i stedet for 20 km væk? Jeg synes lidt, man fremstiller det her, som om der slet ikke er noget problem, men der er vel et problem, siden der er relativt mange unge, der vælger at flytte hjemmefra. Det er næppe noget, man gør for sjov. Der er 200 unge, der bor ude, som ikke får udeboende su. Det ville de næppe gøre, hvis der ikke var en grund til det.

Ordføreren.

Jeg hører jo også, at ordføreren selv har oplevet det konkret fra sit eget gymnasium, sådan som jeg forstod det. Man kan jo sige, det er et godt udgangspunkt, når man gerne vil gøre noget politisk, at prøve at tage udgangspunkt i noget af det, vi hver især møder i vores virkelighed. Så nej, jeg kan jo ikke afvise, at der er nogen, der ikke bliver lyttet til på deres lokale gymnasier fuldstændig, eller som måske ikke skulle have haft det. Men jeg synes egentlig, at ministeren gav et ret godt svar, i forhold til at man kan få en mere udtømmende liste fra ministeriet, og det vil ministeriet gerne være behjælpelig med. Og så synes jeg i hvert fald, at det er et godt udgangspunkt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak. Først tak til SF for at fremsætte dette beslutningsforslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe om su for udeboende studerende på ungdomsuddannelser. Det, der foreslås, er jo at pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne på området for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man 18 og 19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige, herunder hvordan systemet kan forbedres.

I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget om at se på reglerne for at få su som udeboende, når man er 18-19 år, fordi det jo potentielt kan være med til at fremme, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis de økonomiske forhold for de unge er til stede. Så vi ser positivt frem til udvalgsbehandlingen og håber da også, at der kan findes et flertal her i Folketinget for det, men nu må vi se, hvordan det lander. Som sagt stemmer vi for. Det er jo fornuftigt, at der ses på, om su-systemet i dag bedre kan understøtte, at flere unge lander på erhvervsuddannelserne, og at de rent faktisk fastholdes på deres uddannelser, indtil de har fundet en læreplads og kan få løn.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Mads Olsen.

Jeg vil også bare sige tak for at støtte det her forslag. Jeg tænker, man aldrig kan blive for klog, når man sidder herinde i Folketinget og skal træffe beslutninger om andre menneskers liv. Så tak for at støtte forslaget.

Selv tak.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi videre til den næste, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I Liberal Alliance mener vi, at vi har et meget generøst su-system. Vi mener, det er ret unikt, at vi ligefrem betaler unge for at tage en skatteyderbetalt uddannelse. Vores system gør det muligt for alle uanset økonomisk baggrund at tage en uddannelse, og sådan skal det selvfølgelig også være. SF har fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om reglerne for at kunne modtage su som udeboende på ungdomsuddannelser er hensigtsmæssige. Undersøgelsen skal særlig se på dispensationsmuligheden, samt om reglerne er tilstrækkelig klare. Det er i Liberal Alliance ikke vores opfattelse, at reglerne er uklare for hverken elever eller medarbejderne på ungdomsuddannelserne, og det er heller ikke vores opfattelse, at dispensationsmulighederne ikke virker efter hensigten. Det virker for mig, som om at dette forslag er fremsat på baggrund af en enkeltsag, der er blevet håndteret forkert, og det mener vi ikke er tilstrækkeligt at lade en undersøgelse bero på. Vi kan i Liberal Alliance derfor ikke bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jo, der kom søreme en der. Fru Anne Hegelund, værsgo.

Jeg ville bare spørge ordføreren, om man i et parti, der ellers går meget op i frihed, ikke synes, at unge skal have friheden til at vælge, om de vil flytte hjemmefra, hvis de selv tænker, at det vil være det bedste for dem? Og der er jo nogle, som ikke lige ryger inden for den her bestemmelse, eller hvor man måske fra gymnasiets side vil sige: Det passer ikke lige herunder, selv om du selv siger, at det ville være bedst for dig. Er det så ikke ærgerligt, hvis det måske endda ender med, at der er nogle unge, der må droppe ud og gå på uddannelseshjælp fra kommunen for at kunne komme til at bo for sig selv? Går I ikke meget op i, at unge mennesker selv ved, hvad der er bedst for dem, og at de selv skal have friheden til at vælge?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at de unge med det system, vi har, har frihed til at vælge, om de vil bo ude eller hjemme. Det er de færreste 18-19-årige, vi har, der rent faktisk bor ude eller har overvejelser om det i en så tidlig alder. Så vi har opsat nogle rammer, som vi egentlig synes er rigtig gode rammer, særlig den, der siger, at unge, der bor hos nogle familier, fordi der er nogle problemer i hjemmet, har særlig mulighed for at kunne søge om dispensation til at få su for udeboende. Vi er egentlig ikke utilfredse med de regler, der er på området, og vi ser heller ikke, at der er udfordringer, i forhold til at vi så skal gå ind og ændre dem.

Spørgeren.

Jamen så kunne det jo også være et spørgsmål om bureaukrati. Det går jeres parti jo normalt meget op i. Ville det ikke være nemmere, hvis de unge bare – og nu siger du, det er meget få af dem, det handler om, der overhovedet tænker på at flytte hjemmefra – selv vurderede, at det ville være det bedste for dem, og at de bedst ville kunne passe deres uddannelse, hvis de boede for sig selv, og at det ville være det, der gav dem de bedste muligheder for at gennemføre deres uddannelse? Skulle de så ikke have lov til selv at vælge det, uden at der skulle alt muligt ind over med at indhente oplysninger fra kommunen og de skulle ned og spørge hos studievejlederen?

Tak. Ordføreren.

Inden man begynder at snakke om at skulle skære ned på bureaukratiet, skulle man måske have set på, hvor meget man skal øge su'en med, i forhold til det bureaukrati, der eventuelt spares. Som jeg sagde tidligere, mener jeg, at unge mennesker har rigtig gode muligheder for at kunne flytte hjemmefra også i en tidlig alder, og også selv om de er studerende. Vi har ikke til hensigt at ændre på de regler på nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til næste ordfører, og det er fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet. Som jeg forstår det, er forslagsstillerne primært bekymret for, om nogle kommer i klemme, fordi de reelt bliver nødt til at bo ude og derfor ikke kan få su til at dække udgifterne. Af den grund ser forslagsstillerne et behov for at nedsætte en arbejdsgruppe.

I Moderaterne ser vi ikke helt samme behov for at nedsætte en gruppe. Man har allerede i de nuværende regler taget højde for, at nogle ikke kan bo hjemme på grund af specielle omstændigheder. Og hvis man kan dokumentere dette i form af en udtalelse fra en offentlig myndighed – det kan være en læge, en misbrugskonsulent, en sagsbehandler, en UU-vejleder eller en psykolog – kan man få dispensation. Der kan være enkelte eksempler, hvor det er gået galt, men jeg har ikke fundet eksempler, hvor der kræves forældres underskrift på at påvise, at der er problemer i hjemmet.

Jeg synes, at det er meget positivt, at der er dispensationsmuligheder, for selvfølgelig er der brug for fleksibilitet. Men vi mener ikke, at der er behov for en arbejdsgruppe, slet ikke når der allerede er planer om en samlet analyse af su-systemet. Derfor støtter vi ikke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Anne Hegelund.

Jeg vil bare spørge, om ordføreren ikke kunne forestille sig, at noget af det, man også kunne kigge på, var, hvem de unge er, der måske kommer i klemme, fordi de er nødt til at flytte hjemmefra og så ikke kan få su som udeboende. Hvad med dem, hvor det bare vil være bedre for dem at flytte hjemmefra, men hvor de tænker, at det vil være lidt svært inden for de regler, eller hvor studievejlederen siger, at det ikke lige passer ind under de regler? Hvad, hvis man kunne give nogle unge en bedre forudsætning for at få sig en uddannelse og for at gennemføre den ved at nedsætte en arbejdsgruppe, som kunne kigge på, om de her regler er skruet sammen på den mest hensigtsmæssige måde?

Ordføreren.

Den holdning må man jo gerne have. Der tror jeg bare, at vi stiller os forskelligt. Vi synes faktisk, at su-reglerne er fine, som de er i dag. Man har mulighed for at få su, men ikke som udeboende. Det er muligt, at der er nogle, der kunne ønske sig mere, men vi synes ikke, at der er nogen grund til at investere mere i su til personer under 20 år.

Spørgeren.

Jeg er bare nysgerrig efter at høre, om det ikke også virker lidt tilfældigt, at det lige præcis er de 20 km eller 75 minutter eller alderen 20 år, der skal afgøre, om man kan få su som udeboende uden at skulle igennem hele den her mølle med at skulle snakke med f.eks. studievejledere om, om der er særlige vilkår derhjemme, der gør, at man er nødt til at flytte hjemmefra, når man faktisk er myndig.

Ordføreren.

Jeg er faktisk meget glad for, at der er helt klare regler for, hvornår man som udgangspunkt kan få su som udeboende, og hvornår man ikke kan. Det synes jeg faktisk er noget af det, der er med til at lette bureaukratiet. Jeg synes, at det er fair nok at sige, at dem, der så har specielle udfordringer, selvfølgelig lige har en opgave med at snakke med nogen om, hvorfor de har deres specielle behov. Og så kan de søge om det, og forhåbentlig går sagen så igennem. Jeg forestiller mig også, at de fleste uddannelsesinstitutioner er forstående, hvis man har specielle vanskeligheder.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget om nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorvidt reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssig, og herunder om systemet kan forbedres.

I Det Konservative Folkeparti er vi ligesom SF og, kan jeg høre, de øvrige partier, interesseret i at gøre det godt for vores unge studerende – det fortjener de. Derfor er forslaget også sympatisk, og jeg har været nysgerrig på at høre argumenterne for forslaget. Men jeg har også en række spørgsmål, i forhold til hvor mange unge der reelt er tale om, og om det er så omfattende et problem, at det er nødvendigt at nedsætte en forholdsvis omfattende arbejdsgruppe.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, men støtter med denne begrundelse i udgangspunktet ikke forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anne Hegelund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. For os i Enhedslisten hænger frihed og lighed sammen, og det gælder også f.eks. friheden til at flytte hjemmefra, hvilket også hænger tæt sammen med muligheden for at kunne klare sig selv økonomisk og måske også for at kunne gennemføre sin ungdomsuddannelse.

Det kan være svært nok for nogle unge på 20 år at få su'en til at række til husleje og mad, og det må være nærmest helt umuligt at få budgettet til at hænge sammen på den meget lavere su for hjemmeboende, hvis man vil eller er nødt til at flytte hjemmefra, når man er 18 år eller 19 år, og ens forældre bor mindre end 20 km eller 75 minutter i bus væk fra ens ungdomsuddannelse.

Så vi synes, det er en rigtig god idé med sådan en arbejdsgruppe, der skal se på de her regler, men vi er selvfølgelig i forvejen heller ikke fans af 20/20-reglen. Vi er helt med på at skabe et mere retfærdigt su-system, og der kunne man jo også kigge på det her med, at hvis man er nødt til at flytte hjemmefra, så betyder ens forældres indtægt noget for, hvilken su-sats man får, både som hjemmeboende og udeboende, uanset om de vil eller kan hjælpe en økonomisk.

Det handler også bare meget om friheden til selv at kunne vælge, hvilket liv man gerne vil leve, hvilken uddannelse man vil have og alle mulige andre ting, der kan hænge sammen med, hvor nemt eller svært det er at flytte hjemmefra, hvis ikke man trives derhjemme. Og jeg tænker, at der med de her regler også kan være noget lidt skævt i at flytte hjemmefra som 18-årig eller 19-årig, uden at ens forældre måske tænker, at der er nogle, der ser skævt til, at man får lov til at få su for udeboende, og det kunne måske også holde nogle tilbage fra overhovedet at spørge til muligheden.

Så vi håber i hvert fald på, at man kan finde en ny model, som giver mere frihed og mere lige muligheder for alle unge på ungdomsuddannelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for ordet. Også tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg er faktisk enig med ministeren her, for jeg synes nemlig, det er rigtig fint, vi også godt kan diskutere nogle af de mere nicheprægede ting i Folketingssalen, også selv om vi måske er ved at have fået diskuteret su en hel del nu. Men det skal absolut ikke lægges det her beslutningsforslag til last.

Vi ser i Radikale også positivt på beslutningsforslaget. Jeg tror egentlig, at nogle af de ting, som jeg har bidt lidt mærke i, når jeg har kigget på det, var, at man med det her jo ville skulle se bredt på de rammer, der er for tilkendegivelsen. Vi synes egentlig, at det, at der er nogle rammer for det, giver god mening, men der er f.eks. sådan noget, som at der lige nu er skrevet de der 75 minutters transporttid til ungdomsuddannelsen ind. Altså, vi har faktisk på ungdomsuddannelsesområdet diskuteret, om der skulle være en grænse på 60 minutters transporttid på andre områder, og derfor synes jeg måske egentlig, det ville være fair nok at diskutere, om transporttiden også burde blive sat ned på det her område. Og jeg vil da håbe, at regeringen og de forligspartier, der er med i den nye aftale, vil tage det med i en analyse, men ellers støtter vi jo naturligvis beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg kommer til at holde en meget kort tale. Vi synes, at SF fremsætter et fint beslutningsforslag. Det handler om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal undersøge, om reglerne for at kunne modtage su som udeboende studerende, når man er 18-19 år og studerer på en ungdomsuddannelse, er hensigtsmæssige. Jeg vil bare være ærlig at sige, at jeg ikke selv har været opmærksom på de problemstillinger, som SF fremfører her, men vi vil gerne i Alternativet blive klogere på det, og vi synes, det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe for at blive klogere på det. Så vi kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mads Olsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for den fine debat i dag. Du kan som udeboende elev på en ungdomsuddannelse kun få udeboende su efter fire kriterier: At der er over 20 km fra dine forældres bopæl til din uddannelse; at der er 75 minutter med offentlig transport; at du har boet ude i 12 måneder, før du fyldte 18 år, eller at det - og jeg citerer – på grund af ganske særlige forhold i hjemmet såsom meget trange boligforhold eller langvarig sygdom ikke med rimelighed kan kræves, at den studerende bor hjemme, indtil uddannelsen er afsluttet. Citat slut.

Hvad betyder det så i praksis? Det betyder, at hvis du som en ung person har konflikter med dine forældre og dermed har brug for at bo ude, er du ikke garanteret en udeboende su. Du skal i stedet måske klare huslejen, transport og madudgifter for en hjemmeboende su-sats, der er helt nede på 1.000 kr. før skat. Det er jo umuligt i praksis. Så du er tvunget til at finde et arbejde på ret mange timer ved siden af din uddannelse.

Jeg har ikke noget imod, at unge arbejder, når de går i gymnasiet eller går på grundforløbet. Det kan der være både dannende og godt, men hvis man som 18-19-årig arbejder over 15 timer om ugen ved siden af sin fuldtidsuddannelse, skal man jo gøre det, fordi det giver råd til nogle fede oplevelser, gør det muligt at pleje sine fritidsinteresser, at tage på Roskilde Festival, ud at rejse, og hvad ved jeg. Det skal ikke være for at få råd til basale fornødenheder som mad og husleje. Vi har altså en gruppe af unge, som ikke får hjælp, men som virkelig har brug for den, og som er tvunget til at arbejde og gå i skole i sammenlagt og 50 timer om ugen, hvis ikke mere.

Det står samtidig i en absurd kontrast til, at langt de fleste kostskoleelever på Herlufsholm faktisk får udeboende su. Det er altså, på trods af at de færreste har nogen som helst udgifter forbundet med husleje, transport og mad. Det er inkluderet i deres skoleophold, der koster 14.000 kr. om måneden, som jo på grund af beløbets størrelse bliver betalt af velhavende forældre. Men alligevel kan de få udeboende su, fordi de ofte opfylder kriteriet ved, at deres forældre bor over 20 km væk fra uddannelsesstedet.

Grunden til, at jeg valgte at gå så meget op i den her sag, er, at jeg så uretfærdigheden med mine egne øjne. Jeg kendte nemlig både unge, som boede ude, men som ikke kunne få udeboende su, og unge, der gik på Herlufsholm som kostskoleelever, og derfor godt kunne få udeboende su. Og lad mig nu lige fortælle deres historier.

Min veninde – lad os kalde hende for Christine – havde konflikter med sine forældre, der gjorde, at det var bedst, at hun boede ude. Men hun kunne alligevel ikke få udeboende su. Så hun blev nødt til at tage to jobs ved siden af sin stx. Hun arbejdede og studerede sammenlagt 50-60 timer om ugen bare for at kunne få mad på bordet. Det var hårdt. Det gik ud over hendes sociale liv, hendes karakterer og hendes trivsel.

Så var der min anden veninde – lad os kalde hende for Amalie. Hun gik på Herlufsholm som kostskoleelev. Hendes forældre boede i Hellerup, og hun kunne godt få udeboende su, fordi hendes forældre dermed boede over 20 km væk fra uddannelsesstedet. Så hun fik 4.500 kr. om måneden. Men hendes husleje var jo betalt, det samme med hendes mad, og transport havde hun jo ikke nogen særlige udgifter til, fordi hun jo boede på skolen og derfor bare kunne gå i skole. Så hun gik ud med sine venner og spiste sushi et par gange om ugen for de penge, og de penge fik derfor øgenavnet sushi-su.

Den danske velfærdsstat er verdenskendt for dens evne til at hjælpe dem, som har brug for hjælp. Men her er der jo tale om et paradoks, hvor vi risikerer, at dem, der har mest brug for hjælp, bliver efterladt på perronen og må klare sig selv. Det skal vi ændre. Lad os tage det første skridt her i dag ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på reglerne og komme med nogle anbefalinger til et mere retfærdigt su-system. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak for det, og tak til SF's ordfører for talen. Jeg trykkede mig egentlig ind, fordi jeg bed mærke i, at ordføreren i den motiverende indledning brugte termen, at der var nogen, der havde mindre brug for den udeboende su end andre. Jeg har måske i forbindelse med ordførerens sidste tale her fået svar på det, men jeg vil egentlig gerne have ordføreren til at bekræfte, at vi taler om, at det er udeboende studerende på kostskoler, der særlig er tale om, i forhold til om de har mindre brug for udeboende su, end andre har. Hvad er det, SF's ordfører bygger lige præcis det på? Hvad er det, det bygger på, ud over de to enkeltsager, som ordføreren lige har talt om?

Ordføreren.

Det, jeg snakker om her, er jo, som jeg nævner i min tale, i forhold til min anden veninde. Altså, hvis du går på Herlufsholm som kostskoleelev og derfor bor ude og får udeboende su, har du jo ikke nogen reelle omkostninger til mad, husleje og transport, for det er jo inkluderet i dit skoleophold på 14.000 kr. om måneden. Sådan er det for langt, langt de fleste. Det vil jo resultere i, at det kun kan blive betalt af forældrene. Derfor er der i praksis ikke nogen omkostninger forbundet med mad, husleje og transport for f.eks. min veninde her. Så det er det, jeg bygger det på.

Fru Sandra Elisabeth Skalvig, værsgo.

Men hvor ved du fra, at der ikke er nogen af de elever, der går på Herlufsholm, der ikke har nogen udgifter ved at gå der? Hvem siger, at forældrene betaler hele det beløb, det koster at gå lige præcis der? Derudover vil jeg gerne spørge, om SF vil afskaffe udeboende su for alle, der går på kostskole, eller om det udelukkende drejer sig om de studerende, der går på Herlufsholm.

Ordføreren.

Jeg siger heller ikke i min tale, at det drejer sig om alle. Jeg anerkender sådan set, at der godt kan være tale om en enkelt eller to, for hvem det koster færre penge at gå på Herlufsholm, fordi Herlufsholm har besluttet det. Det skal jeg ikke kunne udelukke, men når det så er sagt, skal vi jo have arbejdsgruppen til undersøge det her.

Kan vi få det gjort på en måde, hvor det for langt de flestes vedkommende i praksis ikke vil komme til at betyde, at det vil gå ud over deres skolegang, så de fortsat vil kunne gøre det? Men det er klart, at hvis de siger, at der ikke er nogen, der vil kunne gå på Herlufsholm, hvis vi gør det her, fordi det er dem selv, der betaler langt størstedelen af det, så må vi jo kigge på det, når vi når dertil.

Inden fru Heidi Bank fra Venstre får ordet, skal vi lige minde hinanden om, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Så giver jeg ordet til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, jeg faktisk under ordførerens tale blev lidt klogere på, hvad det egentlig er, ordføreren mener med det her forslag, men jeg vil stadig gerne lige have bekræftet: Er det, ordføreren italesætter, i virkeligheden, at det skal være afhængigt af forældrenes indkomst, om man kan få det som udeboende, altså at det kun er de udeboende, hvor forældrene har en indkomst under et vist niveau, og som lever op til nogle bestemte kriterier, der så skal have den højere sats?

Ordføreren.

Nej, det, vi snakker om her, er jo at kigge på, om der er nogle uhensigtsmæssige regler, der gør, at der er en masse unge, der ikke kan få udeboende-su, altså på grund af nogle uigennemskuelige regler, men at der samtidig er nogle unge, der kan få udeboende-su, på trods af at de ikke har nogen udgifter forbundet med det. Det er jo det, jeg problematiserer her. Det har ikke noget at gøre med, at vi vil gøre det afhængigt af forældrenes indkomst.

Fru Heidi Bank.

Jamen er det ikke lige præcis det, ordføreren gør ved at sige, at i forhold til dem, der egentlig lever op til de kriterier, der er i dag, og som bor på en kostskole, som forældrene har betalt for at de kan gå på, og som jo ikke er nogle, som ligger staten til last på den del, siger ordføreren, at selv om de lever op til kriterierne, skal de ikke have det – altså, de er nogle forkælede børn; sådan hører jeg lidt ordføreren sige det – selv om de jo sådan set lever op til de kriterier, der er?

Ordføreren.

Nej, jeg mener da bestemt ikke, at det bare er nogle forkælede børn. Jeg har selv haft venner, der gik på Herlufsholm, faktisk en hel del, og jeg vil da ikke betegne dem som forkælede.

Når jeg har snakker med unge, har jeg bemærket – det gælder i mit eget liv, men jeg har også bemærket det, når jeg har snakket med andre unge – at de kender unge, som er blevet nægtet at få udeboende-su, på grund af at de ikke levede op til den her regel om ganske særlige forhold i hjemmet. Og når man samtidig kan se, at der er nogle andre, der godt kan få den her hjælp, men som ikke har nogen udgifter forbundet med det, er det jo klart, at så bliver man lidt undrende over for det. Og det er det, vi kigger på her.

Fru Anne Hegelund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg glemte at takke ordføreren for, at SF har fremsat det her forslag. Jeg synes, det er virkelig godt, at der kommer spot på, om der er et sted, hvor der er nogle unge, der mangler nogle rettigheder. For man kan jo godt lave nogle regler, som ligesom har den hensigt, at der ikke er nogen unge, der skal flytte hjemmefra, uden at de er nødt til det, men det er der altså en masse unge der er nødt til at gøre, og som ikke har ret til udeboende-su, mens der er andre unge, der har det. Så kan jeg godt forstå det, hvis der er nogle unge, der føler, at det er uretfærdigt. Og jeg tænker også, at det er en opgave for Folketinget at sætte spot på, om der er et sted, hvor unge mangler rettigheder, hvor unge mangler økonomisk tryghed, og om der er nogle steder, hvor der er nogle unge, der mistrives, og hvor man fra Christiansborg side skulle tage ansvar for at gribe dem og sørge for, at de ikke kommer til at komme i endnu dårligere trivsel eller måske droppe ud af deres ungdomsuddannelse.

Det er i hvert fald sådan, jeg hører intentionen med den her arbejdsgruppe, altså at der er spottet et problem, og om vi ikke som Folketing skulle interessere os for, om det var noget, der kunne løses.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at det er intentionen med det her forslag, altså netop at sikre den gruppe af unge, der er i risiko for mistrivsel, på grund af at de ikke trives derhjemme. Dem skal vi selvfølgelig også sikre. Hvordan kan vi tage hånd om dem? Det skal vi da have en arbejdsgruppe til at kigge på. Den synes jeg da bare vi skal få nedsat.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)