Til beslutningsforslag nr.
B 164
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet
[af Runa Friis Hansen (EL), Kirsten Normann Andersen (SF),
Stinus Lindgreen (RV) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DD, M, LA og DF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) behand-
ling.
Et
mindretal
i udvalget (SF, KF, RV, EL og ALT) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
Alternativet
Den lige adgang til sundhedsvæsenet er noget af det, vi
bryster os af i Danmark. Sundhed er for alle, og adgangen
skal være lige og nem for at sikre, at vi alle har samme
muligheder. Det burde også indebære, at det var gratis og
tilgængeligt at få tolkning for dem, der har behov for det,
når de går til lægen.
Alle eksperter er mod tolkegebyret og taler for en af-
skaffelse. Tolkegebyret har store og alvorlige menneskelige
konsekvenser, og samtidig er der stærke saglige argumenter
for at afskaffe det. Der er både sundhedsfaglige argumenter,
økonomiske argumenter og administrative argumenter, og
det står i skærende kontrast til det usaglige og populistiske
argument fra regeringen om en såkaldt stram udlændingepo-
litik, og at det skulle være godt for integrationen og sprog-
kundskaberne. Det har store omkostninger for mennesker,
når man er mere optaget af politiske overskrifter og signaler
end af saglige argumenter.
Noget af det, der ville være godt for integrationen og
sprogkundskaberne, ville i stedet være at stoppe med at
mistænkeliggøre helt almindelige mennesker med anden et-
nisk baggrund end dansk fra Folketingets talerstol. Der fin-
des ingen, absolut ingen, sundhedsfaglige begrundelser for
tolkegebyret, men det kan få direkte skadelige konsekven-
ser. Det øger uligheden, det er bureaukratisk, det forringer
patientsikkerheden, og det undergraver lægernes arbejdsvil-
kår. Her 6 år efter at tolkegebyret blev indført, har det jo
vist sig at være en underskudsforretning, som det offentlige
sundhedsvæsen kaster millioner efter hvert år, altså ren sym-
bolpolitik med røde tal på bundlinjen. Derfor har Enhedsli-
sten taget initiativ til sammen med SF, Radikale Venstre
og Alternativet at fremsætte dette beslutningsforslag om at
afskaffe tolkegebyret.
Dengang i 2018 var det de fire partier, der var imod
tolkegebyret, og vi har siden også forstået, at Moderaterne er
imod det, selv om de har tilkendegivet, at de ikke stemmer
efter det, de mener. Men vi er trods alt glade for, at vi
nu mindst er fem partier, der ønsker tolkegebyret afskaffet,
og vi er også glade for de tilkendegivelser, vi har fået fra
Det Konservative Folkeparti, om at indgå i fornuftige dis-
kussioner om tolkegebyret og mulighederne for at spare på
udgifter og tid brugt på administration i et presset sundheds-
væsen.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti anerkender, at sundheds-
væsenet i Danmark er presset på kapacitet, med lange ven-
telister, mangel på personale og mange steder også en me-
get anstrengt økonomi. Derfor vil det være en stor hjælp
i hele sundhedsvæsenet, hvis tolkegebyret bliver fjernet og
det sundhedsfaglige personale får mere tid til patientkon-
takt. Ydermere kommer der kun ca. 8,7 mio. kr. årligt ind
i gebyrindtægter, hvorimod udgifterne til udfærdigelse af
undtagelseserklæringer, administration, information på ho-
AX030249