Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 161:

Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for mennesker i prostitution.

Af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Jeg ved, at ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, gerne vil begrunde forslaget.

Vi har igennem det seneste årti debatteret forholdene for prostituerede her i landet. I 2019, da jeg var socialminister, blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kigge på at forbedre forholdene for mennesker i prostitution. Den skulle kigge på levevilkår, altså hvordan man forebygger og beskytter bedre, hvordan man sikrer bedre exitmuligheder, og hvordan man giver mennesker, som både kan være sårbare og pressede, lejligheden til at forlade prostitution.

Men samtidig var det også en arbejdsgruppe, som var fagligt funderet, og som skulle sikre nogle rettigheder, som alle andre mennesker på det ordinære arbejdsmarked har. For at sige det helt klart og tydeligt er det indlysende, at prostitution aldrig kan være en del af det ordinære arbejdsmarked, men det er stadig væk muligt at stille branchekrav og give visse rettigheder, som kan sikre, at prostitution hives ud fra mørket, fra underverdenen, fra banderne og fra alfonserne og ud i lyset, således at man altså giver de prostituerede den mulighed og de rettigheder og ordentlige vilkår, som de aldrig har haft før.

Derfor håber jeg på, at det ikke bare er sådan en klar afvisning og kold afvaskning, som vi nu skal opleve fra regeringens side. Jeg håber faktisk, at man vil støtte beslutningsforslaget. Jeg håber, at man også vil tage med fra debatten i dag, at det også handler om måden, prostituerede bliver behandlet på, og om måden, de arbejder på, også selv om man ikke kan lide ordet arbejde her, og så håber jeg til syvende og sidst, at vi kan finde fælles løsninger. Der er gået 10 år med den her debat, det er på tide nu.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren.

Tak for at fremsætte det her forslag, som jo i meget vid udstrækning ligner det, der står i regeringsgrundlaget. Derfor er det sådan lidt specielt at skulle stå her og behandle det, men fred være med det. Jeg har lige forud for det her punkt holdt en tale om spørgsmålet om prostitution og også om arbejdsgruppen, og jeg har i virkeligheden ikke så meget mere at tilføje til det, men jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for spørgsmål. Tak.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Med så kort en tale kunne man få den tanke, at det her område er noget, ministeren ikke interesserer sig for, men det håber jeg virkelig ikke er rigtigt. For det har jo en betydning at få nedsat den arbejdsgruppe hurtigst muligt. Men hvis man kun vælger at fokusere på levevilkår og vælger at betragte det så smalt, at det kun handler om exitmuligheder, og at det kun handler om forebyggelse, så forpasser man jo chancen for at skabe ordentlige vilkår. Så jeg vil egentlig bare spørge helt åbent: Kommer man fra regeringens side til at lave en arbejdsgruppe, som kommer til at sikre ordentlige vilkår, så vi i fremtiden både kan beskytte og sikre bedre tryghed for dem, der er i prostitution?

Ministeren.

Det er ikke mangel på interesse. Det var en komplet gentagelse af de ting, vi har stået og sagt i den sidste time, og derfor tænker jeg, at det behøver vi ikke gøre. I forhold til det der med interessen har jeg bidt mærke i, at ordføreren siger, at det har været en debat de sidste 10 år. For mit eget vedkommende går den lidt længere tilbage, og jeg har i øvrigt skrevet afsluttende universitetsopgave om det, så jeg interesserer mig bestemt for prostitutionsspørgsmålet. Til gengæld synes jeg, det er tidsspilde at stå og gentage den samme debat, vi lige har været gennem.

Spørgeren.

Det synes jeg er ærgerligt for alle dem, der måtte sidde og set med, og for hvem det at diskutere og debattere prostitution er afgørende. Det er at lade hånt om dem, som regner med, at vi rent faktisk tager området alvorligt, og derfor vil jeg da også bare appellere til, at når man nu har været på den her rejse i Socialdemokratiet, hvor man altså ikke længere går ind for et købesexforbud, så kommer man rent faktisk også derhen, hvor man begynder at kunne tale om, hvordan man så sikrer ordentlige vilkår. Det handler også om rettigheder, og det handler også om branchekrav, også selv om Socialdemokratiet ikke kan lide, at man bruger ordet arbejde – og det er ved gud ikke et almindeligt arbejde. Derfor vil jeg bare spørge igen: På hvilken måde kommer den arbejdsgruppes arbejde til både at omhandle arbejdsvilkår og levevilkår?

Man bringer ikke Gud ind i Folketingssalen, men nu får ministeren mulighed for at svare.

Det får man besked om, når vi fremsætter kommissoriet, som jeg også sagde, da vi havde præcis den samme debat for et kort øjeblik siden i den her sal. I forhold til at lade hånt om dem, der ser med, så er det jo heldigvis sådan i dag, at når man har folketings-tv, kan man gå tilbage i møderne i modsætning til i gamle dage, hvor man skulle optage det. Det vil sige, at hvis man er meget ked af ikke at have hørt pointerne fra den sidste times debat, som var præcis magen til, og i øvrigt ikke gider at høre på det der christiansborgdrilleri, hvor man prøver at tegne et billede af, hvem der interesserer sig for det ene og det andet, så kan jeg anbefale at lytte til den efter min mening i øvrigt utrolig gode debat, vi har haft under det foregående punkt om præcis det samme.

Den næste spørger er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg synes egentlig, det er lidt chokerende at høre, hvor arrogant ministeren her svarer Konservative, og særlig den her lille kommentar, hvor man skal få det til at lyde, som om man har kæmpet for det her, siden man i skolen skrev opgave om det. For virkeligheden er jo, at den her arbejdsgruppe har været nedsat under VLAK-regeringen, og at det var ministerens eget parti, som nedlagde arbejdsgruppen.

Ministeren.

Ja, og det var jo, fordi den lagde op til, at man skulle anerkende det som et almindeligt erhverv, hvilket Socialdemokratiet er imod, og derfor er der jo gode politiske argumenter for det, og det er, at Socialdemokratiet er imod, at det bliver anerkendt som et almindeligt erhverv. Så det er jo, i forhold til det, der står i det kommissorium, ikke for sjov, at jeg ved tidligere lejligheder har sagt til fru Mai Mercado, at det vil jeg da gerne være med til, altså at vi, at den dag fru Mai Mercado stiller sin datter til rådighed for at være i praktik som prostitueret, så kan begynde at snakke om det. Det var det, der lå til grund for det kommissorium, og det var derfor, Socialdemokratiet nedlagde det, da vi i 2019 fik regeringsmagten, og det står jeg fuldstændig ved.

Det, som jeg synes er vigtigt, og det var også præcis det, jeg sagde i den debat, vi lige har haft om præcis det samme, er jo, at vi, i stedet for at vi går ned i de sædvanlige skyttegrave, i forhold til om vi er for eller imod det, og det var efter min mening også det, der dengang lå i det kommissorium, så forsøger at forholde os til området på en måde, hvor vi får skabt et nyt og fælles vidensgrundlag, og hvor vi dermed forhåbentlig også kan gøre det, som vi jo er fælles om gerne at ville, nemlig at beskytte kvinderne i forhold til den situation, de står i. Og der synes jeg jo faktisk også, at ordføreren i forbindelse med det foregående beslutningsforslag selv kom med nogle ret gode bud på det.

Spørgeren.

Jeg skal bare lige høre, om jeg forstår ministeren ret. Hvis man ønsker, at prostitution skal godkendes som et erhverv, så kræver det altså simpelt hen, at man som ordfører herinde i Folketinget stiller sine egne døtre til rådighed til fri afbenyttelse inden for prostitution? Det synes jeg da er en fuldstændig vanvittig kommentar fra ministerens side, og det burde ministeren sådan set sige undskyld til fru Mai Mercado for.

Ministeren.

Nej, det er jo sådan set et spørgsmål om, at det efter min mening er et udtryk for hykleri, når man dengang i prostitutionsdebatten lægger op til, at man vil have gjort det til et almindeligt erhverv og man så samtidig udmærket er klar over, at det ikke er et almindeligt erhverv, og det er jo derfor, at ingen af os vil stille vores døtre til rådighed for det. Derfor bliver det på den ene side utrolig nemt at stå og sige, at det bare skal normalisere, og at det skal være et helt almindeligt erhverv, og at man så omvendt selv har det sådan, at man tager afstand fra det erhverv på en måde, så man hverken vil stille sig selv eller sine døtre til rådighed for det. Det synes jeg er det, debatten har hængt fast i i de sidste 20 år, og det er jo det, vi har et ønske om at komme videre fra.

Den næste, der får ordet, er fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare kommentere lidt på den her debat om den tidligere nedsatte arbejdsgruppe. Jeg sad ikke i Folketinget på det tidspunkt, jeg kom først ind i 2019, men jeg sad bare og googlede mig frem til, at der faktisk her på Regeringen.dk står, og det var jo dengang fru Mai Mercado, som var socialminister, og nu citerer jeg:

»Balancen mellem rettigheder og pligter.

En bred arbejdsgruppe med deltagelse af otte ministerier skal nu komme med anbefalinger til, hvordan der skabes bedre balance mellem rettigheder og pligter og skabe bedre forhold inden for prostitution.

Arbejdsgruppen skal også se på, hvordan der bliver bedre mulighed for, at myndighederne kan hjælpe dem, der gerne vil ud af prostitution«.

Så er der også et citat fra den daværende minister, som siger:

»Jeg har det skidt med, at der er et område, hvor helt basale rettigheder er fraværende. Samfundet stiller krav om, at alle betaler deres skat, uanset at der er tale om prostitution, og derfor synes jeg, at vi som samfund har en pligt til at sørge for basale rettigheder. Samtidig skal vi også sikre, at man kan få hjælp, hvis man vil ændre spor i tilværelsen«.

Er ministeren uenig i noget af det?

Tak. Ministeren.

Jeg var jo selv ordfører på det tidspunkt, hvor fru Mai Mercado nedsatte den her arbejdsgruppe, og det vil sige, at svaret på, om jeg er enig eller uenig i det kommissorium, der blev lavet i Folketinget – det var i øvrigt smalt, det var udelukkende med opbakning fra VLAK-partierne – er, at det kommissorium var jeg imod. Jeg synes selvfølgelig også, der var fornuftige elementer i det, og jeg har jo også en forhåbning om, at vi med det kommissorium, vi laver for den arbejdsgruppe, der nu nedsættes, kan favne en bredere del af Folketinget.

Så præcis de elementer, der bliver nævnt af ordføreren her, synes jeg er fornuftige, men i forhold til det, der stod, om, at der skal laves modeller for en normalisering af prostitution som erhverv, så er det bare nej tak.

Spørgeren.

Men der stod jo ikke, at de nødvendigvis skulle vedtages. Altså, det er jo et spørgsmål om at afdække, hvad der så ville være af muligheder, og nu synes jeg også selv, jeg kender fru Mai Mercado ret godt, også i forhold til hvad både hendes og Det Konservative Folkepartis holdning til det her område er, og den holdning ved jeg nok også godt nogle gange ligger lidt langt væk fra den, som LA har osv. Så jeg har i hvert fald meget svært ved at se, hvad der er for problemer, der ligger i det her, altså at man undersøger området bredt, og at man derefter forhandler sig frem til en løsning.

Ministeren.

Det er jo fair and square, at det er ordførerens opfattelse. Jeg ønsker ikke at deltage i et stykke arbejde, hvor man har et ønske om at skulle normalisere det. Det svarer jo til, at man stiller et forslag om, at man eksempelvis skal normalisere det at arbejde med asbeststoffer uden at have beskyttelsesdragt på. Der er også bare et nej tak til det, og det vil også sige, at jeg heller ikke kan se nogen grund til at skulle nedsætte en undersøgelse omkring det.

Til gengæld vil jeg gerne sige, at jeg synes, der er rigtig mange andre elementer omkring den arbejdsgruppe, som er rigtig fornuftige, bl.a. de ting, som ordføreren nævnte. Derfor har jeg også en forhåbning om, at vi kan samles om de måske 90 pct. af det her område, der faktisk er enighed om, i stedet for at vi bliver ved med at diskutere de 10 pct., vi er uenige om. Det havde også klædt den daværende regering, at det var det, de havde fokuseret på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken, og den første ordfører er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at fremsætte beslutningsforslaget, som jo ligger meget tæt op ad det beslutningsforslag, som vi lige har behandlet, og som netop, som der står, drejer sig om at sikre ordentlige forhold for mennesker i prostitution. Det er et godt beslutningsforslag, hvor man jo ønsker, at arbejdsgruppen bliver nedsat, og derfor vil jeg heller ikke stå her og trætte med at komme en lang, lang tale om, hvor vigtigt det er, at vi sikrer ordentlige vilkår, og at vi sikrer debatten og dialogen for de her menneskers skyld, og at det også er på en ordentlig præmis, som handler om, hvad der kan hjælpe kvinder og mænd, der har et liv i prostitution. Det er rigtigt, at den er startet for mange, mange år siden, men det er jo ligesom med andre ting, at verden så ikke er statisk, og derfor ser jeg også frem til, at vi jævnfør regeringsgrundlaget får nedsat en arbejdsgruppe, hvor vi i fællesskab kan blive klogere på, hvordan vi sikrer ordentlige levevilkår, og også hvordan vi sikrer, at alle har et liv, der er til at leve og til at holde ud, både før og efter man har levet og været i prostitution.

Vi kan derfor fra Socialdemokratiets side ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi bakker op om, at vi i regeringen hurtigst muligt får nedsat en arbejdsgruppe, og at vi får sat os ned og arbejdet videre. Som jeg forstår på ministeren, er der kloge og gode takter i det, der har ligget fra tidligere, men omvendt kan der også være et behov for at folde tingene mere ud, da verden jo ikke er statisk. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg egentlig bare sige tak til ordføreren. Ordføreren og jeg var forleden dag i God aften, Danmark, hvor vi drøftede det her, og jeg har faktisk fået ret mange tilkendegivelser om, at det var rigtig rart at høre, at der blev drøftet noget, og at det blev foldet ud, og jeg synes faktisk også, det er lykkedes ret godt i forhold til netop at få talt ind i det her med, hvor vigtigt det er, at vi får kigget på det her område. Så jeg vil egentlig bare sige tak for en generelt rigtig, rigtig god debat med ordføreren ikke om de 10 pct., som nogle er uenige om, men om de 90 pct., som vi er enige om.

Men jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren, hvornår den arbejdsgruppe så bliver nedsat. For nu har vi bare talt om det her i rigtig mange år, også i mange år, før jeg sad i Folketinget. Mig bekendt startede debatten, som der også blev sagt tidligere, i 2013, og det er over 10 år siden. Har ordføreren en idé om, hvornår den her arbejdsgruppe bliver nedsat?

Ordføreren.

Nej, jeg kan desværre ikke give et tidspunkt, men jeg kan forsikre ordføreren om, at vi jo er mange, også i regeringen, der har en stor interesse for, at vi får taget den her snak med hinanden. Men der er, når vi snakker om mennesker i prostitution, også nye spillere på banen, og der er forhåbentlig også ved at være landet nogle undersøgelser om, hvad sugardatingkonceptet har ført med sig, i forhold til om der er nogen, der fortsætter ind i ordinær prostitution, eller om der er nogle andre ting. Hvad sker der med de sociale medier? Der er mange, mange nye aktører på banen, som jeg jo egentlig også håbede vi havde tid til at kunne snakke om.

Så jeg kan ikke give ordføreren noget tidspunkt, men vi er i regeringen i hvert fald nogle, der har arbejdet meget, meget inden for det her felt, og vi har måske ikke været helt så dygtige til at holde øje med alverdens redegørelser og rapporter, men vi har arbejdet med menneskerne.

Tak. Spørgeren.

Det ved jeg også at ordføreren har, så også tak for det, og det vil jeg glæde mig til. Jeg synes, det er fuldstændig relevant at tage sugardating med ind i det, og jeg beklager, formand, men det er et begreb, og jeg vil helst ikke begynde at oversætte det. Men jeg synes også, det er helt relevant, i forhold til det her med, om der er nogle unge mennesker, som måske også er nogle sårbare unge mennesker, som bliver lullet ind i noget, som jo reelt set er prostitution, men som måske også af indflydelsesrige influencere, og jeg beklager, det er også et engelsk begreb, bliver italesat som noget, som er mere normalt, end hvad man ellers tænker at klassisk prostitution er. Så jeg vil bare sige tak for det, og at jeg også er helt enig i, at den del af det også skal med.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare ordføreren, men jeg siger tak.

Den næste, der får ordet, er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil egentlig også sige tak for en god tale. Man skal jo næsten ikke tro, at ordføreren er fra samme parti som ministeren. Ordførerens tale var både vidende, den var faglig, den var saglig, og den var ordentlig, og det synes jeg området fortjener, og det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes også, det vil give god mening at have gråzoneprostitution, som er det danske ord, og få det omfattet, for det har også utrolig store skadesvirkninger, det kan der ikke herske nogen tvivl om overhovedet, og få det ind i en arbejdsgruppe.

Så jeg vil egentlig bare spørge: Er det ordførerens opfattelse, er det Socialdemokratiets opfattelse, at man i den arbejdsgruppe både kommer til at arbejde med levevilkår, eksempelvis eksemplificeret ved exitstrategier, forebyggelsesstrategier og lignende, sundhedsinitiativer og lignende, men også får kigget på og får sikret nogle branchekrav, krav til, at prævention skal være fremme, krav til sundhed, badefaciliteter – alle de her krav, som gør, at flere vil kunne få en lidt mere tålelig tilværelse?

Ordføreren.

Tak for roserne. I Socialdemokratiet er vi der, hvor vi er klar over, at vi bliver nødt til alle sammen at kravle ned af de træer, vi har siddet i, og mødes på den her banehalvdel, hvor vi sammen skal hjælpe mennesker. Om man vil kalde det branchevilkår eller andet, ved jeg ikke; jeg vil kalde det skadesreducerende tiltag, vi bliver nødt til at kigge ind i, sådan at vi bedst muligt hjælper de mennesker, imens de er i prostitution. Det er skadesreducerende, at man har adgang til beskyttelse, det er skadesreducerende, at man har adgang til bad, det er skadesreducerende, at man kan få hjælp, og at man kan få behandling. Det vil jeg som ordfører hellere tale om, altså skadesreducerende indsatser i den tid, der pågår, hvor man er i prostitution.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg ved jo, at ordføreren er optaget af udsatte og misbrugere, og ordføreren stillede selv et spørgsmål til mig lige før, som netop handlede om den her gruppe mennesker. Jeg kunne omvendt stille det spørgsmål, om det ville være lig med, at en hjemløs, misbrugende prostitueret ikke må få lov til at leje en lejlighed, hvor man måske en periode stadig væk driver sexarbejde fra, men hvor der også samtidig sættes ind med en helhedsorienteret indsats. Delen med lejligheden ville jo i dag være ulovlig for den her person, men udelukker det i ordførerens optik simpelt hen, at man kan tilbyde en helhedsorienteret indsats, bare fordi man giver mulighed for at leje en lejlighed og lave sexarbejde derfra?

Ordføreren.

Det er jo noget, hvor man kan sige – som vi snakkede om ved det foregående forslag – at det ligger under rufferiparagraffen under Justitsministeriet, og jeg mener også, det er taget lidt ud af en kontekst. Lige nu behandler vi det andet beslutningsforslag, der handler om, at vi skal tale om en arbejdsgruppe. Det var det, vi også henviste til i sidste beslutningsforslag, så derfor vil jeg fastholde, at vi bliver nødt til at have en arbejdsgruppe til at belyse det her område.

Jeg tror egentlig, vi også må konstatere, at ordføreren og jeg grundlæggende er uenige om, hvorvidt en lejlighed og en sikkerhedsvagt og muligheden for at ansætte en telefondame løser hele deres verden, når vi ikke taler om harm reduction; når vi ikke taler om en vej ud og ikke taler om at prøve at forebygge vejen ind. En lejlighed løser ikke livet for nogen, andre end dem, der måske skal bruge en lejlighed til at bo i, men i forhold til selve prostitutionsspørgsmålet og selve det at vise samfundsansvar over for mennesker, der lever i prostitution, hjælper en lejlighed og en sikkerhedsvagt og en telefondame ikke ret meget.

Spørgeren.

Jeg spørger jo faktisk, fordi vi taler om en arbejdsgruppe, hvor vi er nogle ordførere, der er bekymrede for, om Socialdemokratiet i tilstrækkelig grad får indtænkt arbejdsvilkår her. Jeg har aldrig sagt, at det løser hele verden; tværtimod siger jeg faktisk, at det ikke gør det, og derfor bør vi nedsætte en arbejdsgruppe, som også formår at kigge ind i arbejdsvilkårene og ikke kun på muligheder for exit, men det kan jeg forstå ordføreren ikke er enig i.

Ordføreren.

Lige netop der tillægger spørgeren mig en hel masse i spørgerens egen lille fortolkning. Det er jo egentlig ikke det, jeg på noget tidspunkt har sagt. Det, jeg har sagt, er, at vi bliver nødt til at kravle ned af de træer, vi har siddet i.

Jeg blev først valgt ind i Folketinget på samme tidspunkt som ordføreren. Jeg forbeholder mig en ret til at have en viden fra et praktisk live, jeg har levet. Jeg forbeholder mig retten til at sætte det i spil, og jeg forbeholder mig ret til at sige, at jeg simpelt hen bliver nødt til at få nogle eksperter ind, der er klogere på det her, end vi er, altså nogen, der ved, hvad der sker derude – også på Fyn, også i Herning og også i Skagen. Den ret vil jeg forbeholde mig, før jeg går ind og siger, hvad jeg vil, og hvad jeg ikke vil. Faktum er, at vi bliver nødt til at mødes om det her og ikke trække linjerne så hårdt op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Det er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet, og også tak til Det Konservative Folkeparti for at sætte fokus på levevilkårene for personer, der sælger sex i Danmark. Som jeg også nævnte i min tale til det forslag, som vi netop har behandlet, så har det længe været et vigtigt emne for Venstre at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der sælger sex, og samtidig sikre en nemmere vej ud af prostitution for dem, som ønsker det.

Det var også derfor, at vi er tilbage 2019 under VLAK-regeringen nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe, der netop skulle afklare de juridiske rammer for prostitution i Danmark, komme med anbefalinger til nye lovgivningsmæssige modeller og forbedre indsatsen for dem, som ønsker en vej ud af prostitution. Og det glæder mig sådan set, at Det Konservative Folkeparti også fortsat bakker op om forbedret indsats, så vi forhåbentlig kan være med til at gøre tilværelsen mere sikker for mennesker, der sælger sex.

I regeringsgrundlaget har vi skrevet, at vi vil nedsætte en arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex. Den er på tegnebrættet, så arbejdsgruppen kan nedsættes i år, og derfor støtter Venstre ikke beslutningsforslaget, som vi behandler nu. Men i Venstre anerkender vi de gode intentioner i forslaget, og vi ser frem til at drøfte indsatsen i fællesskab.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Det virker, som om der i regeringspartierne er en lidt forskellig opfattelse af, hvad det er, arbejdsgruppen skal undersøge. Det virker til, at Moderaterne er parate til at gå længere og lade det være mere omfattende, og at Socialdemokratiet er sådan lidt henholdende. Så jeg vil egentlig bare høre, hvor Venstre står i alt det her, og høre, hvordan Venstre definerer begrebet levevilkår.

Ordføreren.

Jeg mener først og fremmest, at vi skal skabe en større viden i forhold til så at tage de drøftelser på baggrund af den. Vi skal undersøge det her område bredt og også med alle de nuancer, der er i sexarbejde i Danmark. I den tidligere debat, vi havde, var det også tydeligt, at der jo er stor forskel på, om du er udenlandsk kvinde og sidder i et nedslidt hus uden for Struer, eller om du selv vælger at gå på gaden på Vesterbro. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi favner de mange nuancer, der er i sexarbejde, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi har det grundlag at stå på, når vi videre skal tale om, hvordan vi gør verden eller livet mere sikkert for dem, der sælger sex i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Først en tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her vigtige

beslutningsforslag om, hvordan vi kan sikre nogle ordentlige forhold for mennesker i prostitution. Helt konkret foreslås det at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål af afklare de juridiske rammer for prostitution i Danmark. Arbejdsgruppens resultater skal indeholde anbefalinger til en forbedret indsats, der sikrer en vej ud af prostitutionen, herunder anbefalinger om forebyggelse af sociale problemer, rådgivning og tilbud om social støtte.

Formålet med arbejdsgruppen er dermed også, at prostituerede i Danmark opnår bedre forhold og dermed et mere sikkert miljø at sælge sex i. Arbejdsgruppens arbejde skal offentliggøres senest i andet kvartal af 2025, og der har jo tidligere, som også nævnt, været en arbejdsgruppe på området, der blev nedsat af VLAK-regeringen, men som senere blev nedlagt af den efterfølgende S-regering.

Siden har VIVE udgivet en ny kortlægning af sexsalg i Danmark, og med den nye viden i hånden giver det mening, at den nedlagte arbejdsgruppe får mulighed for at fortsætte og afslutte arbejdet. I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget her om at støtte den tværministerielle arbejdsgruppe, der kan bygge oven på ny og eksisterende viden i arbejdet med at afdække de juridiske rammer for prostitution i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan man eventuelt kan justere lovgivning med det formål at sikre kvindernes rettigheder og sikkerhed i de tilfælde, hvor de lovligt udfører sexarbejde, betaler skat af deres indtægt og i øvrigt gør det af egen fri vilje. Derfor skal der også ses på, hvordan eventuelle justeringer af lovgivningen kan modvirke rufferi og menneskehandel, samt hvordan sanktioner kan skærpes i forhold til bagmænd, der for egen vindings skyld sender kvinder ud i prostitution.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at det samtidig skal sikres, at prostituerede får bedre muligheder for at beskytte sig selv mod at blive overfaldet, voldtaget, røvet eller på anden vis forulempet i forbindelse med deres aktiviteter. Ligeledes er det vigtigt for os i Danmarksdemokraterne, at prostituerede har gode muligheder for at blive hjulpet ud af miljøet ved hjælp af socialfaglige tiltag, herunder mulighed for at uddanne sig. På den baggrund kan vi støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Og tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det handler om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for mennesker, der lever i prostitution. Det står klart i B-forslaget, at arbejdsgruppens formål ikke er, at prostitution normaliseres som et erhverv, og det er væsentligt for SF. Til gengæld skal arbejdsgruppen bl.a. afdække øvrige vilkår og juridiske rammer, men også komme med forslag til en synlig exitstrategi, så mennesker, der lever i prostitution, altid mindes om, at der er en vej ud af en sådan tilværelse. Men der er også andre elementer, som ordføreren for De Konservative beretter om, og det bakker vi i SF op om.

Mange mennesker lever af at sælge sex. De er udsatte, og derfor mener jeg også, at der er behov for på tværs af fløjene at se på, hvordan vi kan gøre den her tilværelse mere tålelig. For når debatten går op en fløjkrig, er det de mennesker, vi vil hjælpe, der taber kampen. Samtidig er der også behov for at anerkende, at det er et komplekst område, i stedet for at lave lovgivning, der gavner nogle og forværrer situationen for andre. Derfor er jeg også glad for, at der peges på at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, så vi kan inddrage forskellige aktører på området. Her er det især vigtigt for SF, at der er repræsentanter med for de mest udsatte. Vi kunne jo nævne KFUKs Sociale Arbejde, altså dem, der arbejder i rederne, og vi kunne også foreslå Rådet for Socialt Udsatte.

Jeg synes også, det er værd igen at nævne TV 2-dokumentaren om bordellernes bagmænd. Det bekræfter mig endnu en gang i, at der skal ske noget på det her område. For det er åbenlyst og fuldstændig uacceptabelt, at bagmænd tjener svimlende summer på udsatte kvinder. Derfor undrer det mig også, at paragraffen om menneskeudnyttelse i straffeloven næsten ikke, så vidt jeg forstår, bliver brugt. Derfor tænker jeg også, det vil være relevant, at arbejdsgruppen følger op på den paragraf. Og hvorfor er der ikke faldet nogen domme på det her område?

Som sagt er vi i SF klar på at arbejde videre med en arbejdsgruppe. Vi ønsker et sagligt kommissorie med inddragelse af forskning og relevante aktører fra forskellige dele af feltet. Vi ser også gerne, at man bliver enige om en arbejdsgruppe på tværs af de sædvanlige politiske skel, så vi får input fra sagkundskaben til et relevant og fyldestgørende kommissorie.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg ved, at der står i regeringsgrundlaget, at der skal laves en arbejdsgruppe. Snak, snak, snak. Lad os nu komme i gang. Jeg hører i dag regeringen sige, at de ikke kan bakke op om den her arbejdsgruppe. For os i SF handler det ikke om, hvem der har skrevet forslaget, og hvem der er kommet med idéen – det drejer sig simpelt hen om, at vi får sat det i gang. Derfor vil jeg gerne sige tusind tak til De Konservative og kvittere for forslaget. Vi er klar i SF. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare kvittere for en utrolig god tale. Tusind tak for det. Og jeg vil egentlig også bare kvittere for det, som ordføreren jo siger, altså det med behovet for at stå på saglighed og på faglighed og på viden. Man kan jo godt lade følelserne styre den her debat, men i sådan en arbejdsgruppe er det noget helt andet, som må tælle, og til syvende og sidst vil jeg bare erklære mig enig i, at nu har vi snakket og snakket og talt og talt i så mange år, og nu er det tid til handling. Så endnu en gang tusind tak for den meget, meget flotte tale.

Ordføreren.

Jamen selv tak, og jeg er helt enig med ordføreren i det her med, at der har været meget snak. Det bliver nævnt, at der i dag er gået 10 år, og jeg tænker: Hvor lang tid skal der gå, før vi kommer jo ud over rampen? Men vi glæder os til at tage hul på det her. Tak.

Tak til ordføreren. Nå, der var lige en enkelt kort bemærkning mere fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det var i sidste øjeblik, at jeg lige nåede at trykke mig ind, og derfor var det også lidt spontant. Men jeg håber jo, at når kommissoriet er færdigt på et tidspunkt – jeg kan forstå, at man ikke engang er begyndt på det endnu – så håber jeg virkelig, at det vil blive drøftet med partierne, og at det også vil være muligt at få indflydelse på kommissoriet. For nu er de internationale prostituerede nævnt, altså dem, der kommer på udlandet, og gråzoneprostitution er blevet nævnt, og det kan jo give god mening for en regering, som gerne vil være en midterregering og være bred, at den ligesom tager de input ind. Så der vil jeg egentlig bare høre, om SF kunne have det samme perspektiv på det.

Ordføreren.

Jeg kan se, at vi har nøjagtig de samme perspektiver. Jeg synes også, at det, jeg nævnte i min tale, er vigtig, nemlig det med, at når debatten går op i fløjkrig, så er de mennesker, der taber på det, altså de mennesker, som vi gerne vil hjælpe. Og uret tikker, forhåbentlig også for regeringen, og det gør, at vi skal sætte i gang, for hvis vi skal være dét Socialudvalg , der kommer med en løsning, så skal vi også i gang.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak til Konservative og ordføreren, fru Mai Mercado, for at fremsætte det her forslag i dag. Vi nedsatte, som vi har været inde på, i VLAK-regeringen en arbejdsgruppe, som Socialdemokratiet nedlagde som noget af det første. Liberal Alliance var i 2020 også medforslagsstillere på et lignende forslag sammen med Det Konservative Folkeparti og er i dag også kommet med et konkret beslutningsforslag til behandling her i salen, i forhold til hvordan vi mener man nemmere kunne sikre sexarbejdernes arbejdsvilkår og sikkerhed.

Det er egentlig min holdning, at vi allerede har masser af viden i forhold til at sætte ind med konkrete forslag, bl.a. fra VLAK-regeringens arbejdsgruppe, som nåede at indhente en hel del viden. Men jeg erkender også, at der er meget mere end kun arbejdsvilkår. Vi skal hele vejen rundt, og derfor er det nødvendigt at få nedsat en arbejdsgruppe på det her område. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi i Liberal Alliance bakker op om det her lovforslag. Vi synes, det er vigtigt, og vi er glade for, at det bliver fremsat her i salen af Det Konservative Folkeparti her i dag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest tak til fru Mai Mercado, og det er ikke kun for igen at være med til at sætte det her på dagsordenen, men også for det, der er sket tilbage i tiden, f.eks. at udvise det helt vilde mod at udnævne undertegnede til medlem af Rådet for Socialt Udsatte. Det var der ikke socialministre før fru Mai Mercado, der havde haft mod til. Og det var ovenikøbet, og det glemmer jeg ikke, på første møde, hvor jeg selv deltog, og der var den daværende socialminister også med, hvor temaet var på dagsordenen, og på den måde blev det legitimeret herindefra, at det her altså var noget, vi skulle tale om. Hvis jeg havde tårer i øjnene den dag, var det glædestårer. Det var det også i januar 2019, da en række ministre i VLAK-regeringen, og det var ikke alene fru Mai Mercado, det var også fru Eva Kjer Hansen, det var fru Ellen Trane Nørby. Jeg håber ikke, jeg har glemt nogen. Jeg havde samtaler med alle på det tidspunkt og havde glædestårer i øjnene, fordi jeg tænkte, at nu kommer vi lidt videre. Ingen tvivl om det.

Fru Mai Mercado siger, at der er gået 10 år, og jeg hørte også, at vores nuværende socialminister nævnte det samme, og jeg bed også mærke i, at der er gået 10 år med den her debat, og så er der gået en del flere år. Vi hørte også fru Mette Thiesen nævne, at det var noget, der startede i 2013. Jeg ved ikke, hvor de der årstal kommer fra, men hvis det bare er det årstal, fra hvor vi selv er begyndt at være med i det, er det for mit vedkommende 2003, og da jeg første gang lader mig interviewe i Information, er vi i strid modvind. Jeg blev simpelt hen tævet og tæsket ned over at tillade mig at bringe nogle nuancer ind. Men når ret skal være ret, har den her debat kørt i mere end 500 år. Danske Lov fra 1683 og frem prøvede at regulere sig ud af det, altså på det tidspunkt, hvor det var kønssædeligheden, der var i højsædet. Al udenomsægteskabelig seksualitet, inklusive sexarbejde, var svært kriminaliseret og også båret af frygt for syfilis, og sexarbejderne blev dengang anset som de primært skyldige, men også dem, der ragede uklar med Gud for at have en så ugudelig en seksualitet, uden at bryllupsklokkerne havde ringet, og den debat har bølget frem og tilbage lige siden. Og dem, der har betalt prisen for det, er dem, vi taler om her i dag, og som desværre ikke er med i samtalen lige nu her i salen, og som vi i den grad skal have med ind. Så tak for det.

Der var et par ting, jeg ikke var så glad for, men det kan vi måske lige vende tilbage til, altså spørgsmålet i forhold til kommissoriet dengang. Jeg var ikke glad, da arbejdsgruppen blev nedlagt, og der var mange, der var kede af det, for den havde faktisk givet håb, og der var ligesom lagt kimen til den samtale, jeg så gerne vil have vi får nu så, hvor vi også tillader hinanden at blive klogere uden at skamme nogen ud. Det var det, jeg prøvede at sige under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 157 for en lille time siden, hvor vi giver os lov til at have en samtale om noget, der bare gennem flere hundrede år har været svært. Jeg tror bare, man må sige, at jeg også hyldede den samtale, vi havde under B 157 her i dag. Hold nu op, den har forandret sig, og jeg må også sige, at der er et stykke vej at gå endnu, og at vi skal have nogle samtaler, også uden kamera på, for de er som regel simpelt hen mere berigende – bare for at sige det ligeud. Det er, ligegyldigt hvem jeg taler med her i det her Folketing, mere berigende, når der ikke er kamera på, og der findes ikke forandring, der bare er lineær. Der er et par skridt frem og et par skridt tilbage, og det er det, vi er i nu.

Jeg har hørt ministeren sige, og det stoler jeg på, at arbejdsgruppen bliver nedsat i år. Jeg er også helt enig med ministeren i, at det er meget, meget vigtigt, at vi er ekstremt inkluderende, også op til at kommissoriet bliver formuleret, at det ikke kun er socialordførere, men også er retsordførere f.eks., for de har nemlig også meget på hjerte, og på den baggrund bliver arbejdet også kvalificeret.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil også kvittere for talen. Det var en utrolig stærk tale, lige så meget med en Gadejurist i hjertet som en politiker. Så tusind tak for det. Jeg vil egentlig også bare sige, at lige præcis det her jo har rykket sig helt enormt igennem årene. Jeg var lige inde at tjekke, og tilbage i 2021, da vi fremsatte beslutningsforslaget første gang, stod der 34 mandater bag, og i dag er det langt de fleste partier i Folketinget, som faktisk bakker op om det her forslag.

Så kan der være noget teknik, som gør, at man ikke har lyst til at stemme for et beslutningsforslag, som er fremsat af oppositionen. Men jeg har egentlig det håb, som ordføreren også gav udtryk for, at man med den her arbejdsgruppe, da den blev nedsat, ligesom lagde kimen til det. Det håb bærer jeg med mig videre, og jeg håber på, at Moderaterne virkelig får udøvet sin indflydelse til at sikre, at den arbejdsgruppe virkelig hele vejen rundt får taget hånd om prostitueredes vilkår. Så med det vil jeg bare kvittere for talen endnu en gang.

Ordføreren.

Så siger jeg mange tak, også for de samtaler, vi har haft gennem årene. Jeg husker fru Mai Mercado som en virkelig dygtig og engageret socialminister. Det kommer jeg ikke til at glemme. Og så siger jeg: Ja, der er meget, vi kan gøre. Som fru Theresa Berg Andersen har sagt både under B 157 og B 161: Vi skal være det Socialudvalg, der faktisk gør det. Det er jeg ret sikker på at formanden for Socialudvalget er helt enig i.

Spørgeren.

Nu nævnte ordføreren selv det første møde, vi havde med Rådet for Socialt Udsatte. Det var jo på et tidspunkt, hvor det overhovedet at tale om prostitueredes vilkår var kontroversielt. Man skulle helst ikke tale om det. Det skulle helst være gemt væk. De skulle selvfølgelig betale deres skat – det er klart, det er jo fremme i lyset. Men resten var ubekvemt. Der er vi nået noget af et stykke i forhold til dengang, både politisk, men også i forhold til hele sektoren, altså dem, der arbejder med socialpolitik generelt.

Så jeg har virkelig et håb om, at vi kan gå ind og få lavet nogle rigtig, rigtig gode løsninger til gavn for dem, det hele handler om, nemlig dem, der er i prostitution til daglig.

Ordføreren.

Det deler vi til fulde. At vi er nået hertil, er i ganske høj grad fru Mai Mercados ære. Det er der ingen grund til at glemme. Lad os få taget nogle flere skridt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Det er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg synes egentlig, at jeg har sagt rigtig meget af det, der skal siges. Det her forslag fra Det Konservative Folkeparti synes jeg er et fremragende forslag. Det er et forslag, som vi også i sidste periode var sammen om at indkalde til et samråd om. Det Konservative Folkeparti, Venstre og jeg var på det tidspunkt med til at indkalde til et samråd om at få undersøgt området generelt.

For mig at se, som jeg også sagde tidligere, handler det ikke om, at man har en holdning til det at sælge sex. Det har jeg også. Altså, som jeg sagde tidligere, forstår jeg det ikke, men det betyder altså ikke, at jeg har brug for at forbyde det. Tværtimod kan jeg se, at der er nogle sexarbejdere m/k, som bliver fanget, fordi for mange går efter mavefornemmelsen og følelserne i stedet for at kigge på, hvad det rent faktisk er, vi har med at gøre her. Det er derfor, vi har brug for at få det undersøgt.

Jeg er rigtig glad for, at fru Mai Mercado sagde før, at man også vil tage gråzoneprostitution – så har jeg også lært det – med i det. Altså, det er det, der populært kaldes sugardating. For det er en problematik, som jeg tror at vi kommer til at se mere og mere til, og i særdeleshed også, når vi har folk på sociale medier – jeg prøver virkelig at undgå at sige de her engelske ord – som faktisk selv er inde i det her gråzoneprostitution, og som derfor sender et signal til unge mennesker om, at det her er fuldstændig normalt. Og det er det ikke.

Så der er nogle ting her, hvor det, som jeg sagde før, er vigtigt, at vi adresserer de her to ben. Der er de meget, meget udsatte sexarbejdere m/k, som vi eksempelvis ser i den her dokumentar fra TV 2, men der er sådan set også alle de andre, som har brug for at kunne passe bedre på sig selv, og som i dag er fanget i en eller anden lovmæssig spændetrøje. De har et lovligt erhverv, men de må ikke passe på sig selv. Det synes jeg er en åbenlys problematik, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald rigtig gerne vil være med til at få løst langt bedre, end man gør det i dag.

Så derfor er der fuld opbakning herfra, også til det her beslutningsforslag om at nedsætte en arbejdsgruppe. Det her haster, så det er ikke bare noget, vi kan vente med. Nu har vi altså ventet i over 10 år, siden den her debat startede. Så det her arbejde skal simpelt hen i gang. Så bare tak for at have fremsat forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare kvittere for modtagelsen og egentlig også for den seriøsitet, som ordføreren går til det med. Og det oplever jeg jo egentlig også fra de andre ordføreres side, og alene dér er vi jo kommet langt, fordi man for år tilbage enten ikke måtte tale om det, for så udskammede eller latterliggjorde man dem, det handlede om, eller også holdt man bare hænderne op for øjnene, selv om man jo godt vidste, at det foregik. Det er jo dobbeltmoralsk og hyklerisk; på den ene side vil man gerne have, at skattebetalingerne er fremme i lyset, men på den anden side vil man overhovedet ikke sikre de vilkår, der skal til. Og derfor bliver man jo trukket tilbage i mørket og havner altså i den her store gråzone.

Da vi fremsatte forslaget første gang, var der 34 mandater bag det – det var LA, Venstre og Konservative – og at vi nu ser den brede opbakning, skyldes jo lige præcis, at der er nogle partier, der er gået substantielt, fagligt og sagligt ind til det her, og det vil jeg bare kvittere for over for Dansk Folkeparti. Tak for det.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg er sådan set også fuldstændig enig med ordføreren i, at vi er kommet rigtig langt. Altså, bare i min tid i Folketinget har jeg oplevet, at der har været ordførere – ingen nævnt, ingen glemt – som nærmest har stået og grædt på talerstolen, fordi de har været så følelsesmæssigt påvirket af bare at drøfte det her område, og jeg synes altså, at vi skylder de mennesker, der befinder sig inden for de her, noget, der er langt, langt bedre, end at man ikke adresserer substansen, men udelukkende lader sig lede af sine følelser. Så jeg vil bare sige tak for det til fru Mai Mercado, og selvfølgelig bakker vi op om det her. Det er ganske almindelig sund fornuft.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg vil også bare kvittere på samme måde, som fru Mai Mercado gjorde. Og så må vi jo efterhånden kunne konkludere, at hvis det ikke lykkes for den her regering at få lavet markante forbedringer for den her gruppe mennesker, så er vi da i hvert fald der, hvor en blå regering ville kunne gøre det. Så tak for det.

Ordføreren.

Tusind tak. Jeg er helt enig, og det haster.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, der får lov til at afslutte.

Tak, formand. Det har længe været en konservativ mærkesag at kæmpe for at skabe bedre vilkår for prostituerede. Jeg gjorde det selv i den daværende VLAK-regering, da jeg var socialminister fra 2016 til 2019, hvor jeg var bannerfører for at nedsætte en arbejdsgruppe, som nåede langt, men som aldrig nåede i mål, fordi Socialdemokratiet resolut nedlagde den, så snart de kom i regering.

Dengang var Socialdemokratiet inspireret af købesexforbuddet i Norge og gik helhjertet ind for det, lige indtil man så konsekvenserne af, at kunden blev kriminaliseret, nemlig at det skubbede hele prostitutionsområdet længere ud i mørket – et mørke, hvor en underverden med vold og kriminalitet herskede, og hvor banderne og alfonserne satte dagsordenen. Derfor kom Socialdemokratiet også på bedre tanker. Det var godt, men det var ikke godt nok, for Socialdemokratiet sætter stadig kikkerten for det blinde øje. På den ene side er prostitutionen trukket ud i lyset, ved at der skal betales skat – således anerkender man det faktisk som et erhverv – men på den anden side er der ingen branchekrav eller rettigheder, som sikrer den prostituerede beskyttelse og tryghed.

Man kan jo kalde det mange ting: Vi kalder det i det i Det Konservative Folkeparti branchekrav, mens Socialdemokraternes ordfører, fru Maria Durhuus, kalder det er skadesreducering. Det er helt fint med mig. Men alene det, at vi kommer ind og får skabt bedre vilkår såsom badefaciliteter, sovefaciliteter, at vi sikrer adgang til prævention, sikrer en synlig exitvejledning på klinikkerne, så man har et telefonnummer, som man ved at man døgnet rundt kan ringe til, i det sekund man beslutter sig for, at nu vil man ud af prostitution, er hamrende vigtigt, og der er rigtig mange ting, vi kan gøre, og som vi kan gøre i fællesskab. I dag er der ingen krav, der er ingen rettigheder, og det betyder, at organisationer som Gadejuristen, Reden, men også The Red Van – som ikke er noget dansk ord – må overtage ansvaret for at sikre de basale rettigheder på gaden.

I mange år har den her debat været genstand for latterliggørelse. Det har været ubekvemt at tale om, og derfor har man ikke gjort det. Det har været en debat, hvor man har fået spørgsmål som: Hvad hvis det var din egen datter? Ville hun så også skulle have lov til at komme i praktik? Selvfølgelig er det ikke den måde, man skal anskue prostitution på. Det er helt forkert. For det er jo ikke et almindeligt erhverv, og det kan aldrig blive et almindeligt erhverv. Men man bliver nødt til at kigge på, under hvilke forudsætninger prostitution bliver udøvet, og derigennem sikre forbedrede vilkår. For den anden tilgang er ikke at tage problemstillingen alvorligt.

I dag har man skabt en gråzone, hvor prostituerede er tvunget ud i farlige situationer i kummerlige forhold og utrygge rammer, som kun forværrer situationen og især gør det for dem, der i forvejen er sårbare. De står i en endnu vanskeligere situation, og vi ser det jo desværre tydeligt i den dokumentar, som netop nu ruller over skærmen på TV 2. Her er det kvinder, der arbejder med at sælge sex på de mest uhumske steder uden ordentlige forhold og i øvrigt ofte uden tilladelse til at være i landet, og det er jo fuldstændig uholdbart.

Derfor er det også nødvendigt at se i øjnene, at prostitution findes, og at man kun skubber dem længere ud i mørket ved at vedblive med at stigmatisere sexarbejde. For at kunne sætte ind og også hjælpe og understøtte er det nødvendigt, at vi gør os klogere på området, at vi indsamler den nødvendige viden – det kan også være erfaringer fra udlandet. Derfor foreslår vi i Det Konservative Folkeparti at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe. Den seneste var med involvering af hele otte ministerier, og det var ikke ét for meget, for det her er en problemstilling, der kommer bredt omkring. Arbejdsgruppen skal se på, hvordan vi bedst hjælper mænd og kvinder i prostitution, og se på, hvilke tiltag der skal til, også for at hjælpe prostituerede ud af prostitution og forebygge, at de kommer ind i prostitution, og der er det jo helt åbenlyst også at tage hele diskussionen om gråzoneprostitution ind i den debat.

Gruppens konklusioner skal altså indeholde anbefalinger til fremtidige indsatser og sikre et socialt sikkerhedsnet for de prostituerede gennem forebyggelse, rådgivning og tilbud om social støtte. Og det er altså ikke et forsøg på et institutionalisere sexhandel, tværtimod. Det et spørgsmål om at bane vej for et mere sikkert arbejdsmiljø og en lettere og hurtigere vej ud af prostitution. Regeringen har jo nu tilkendegivet i regeringsgrundlaget, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kigge på levevilkår, og der er vi selvfølgelig bekymrede for, hvor smalt det skal fortolkes, altså om det så betyder, at vi kun kommer til at drøfte exitmuligheder, forebyggelse, rådgivning, sundhedstiltag, sundhedsfremme og skadesreducerende tiltag, eller om vi rent faktisk også kommer til at kigge på branchevilkår og på at kunne give rettigheder.

Der har været talt og talt i de 5 år, der er gået, siden Socialdemokratiet nedlagde den daværende arbejdsgruppe, men der er også sket noget undervejs, for tilbage i 2021 var det 34 mandater, som stemte for Konservatives beslutningsforslag. Det var Venstre, som så stemmer imod nu, det var Konservative, og det var Liberal Alliance. I dag er der bred opbakning, når man hører talerne i dag. Jeg var virkelig imponeret over talen fra SF. Jeg ved, at Radikale bakker op. Og jeg ved også, at der er flere partier, som har været på en rejse funderet på saglighed, faglighed, ordentlighed, viden og internationale erfaringer, og det vil jeg virkelig godt kvittere for. Tusind tak for det.

Men det betyder også, at der jo i dag kun er ét parti tilbage i Folketinget, som inderligt og hårdt blokerer for det, og som endda ikke ønsker overhovedet at drøfte utrygge arbejdsvilkår, og det er Socialdemokratiet. Så uanset hvad, og uanset hvornår den arbejdsgruppe bliver nedsat, kan man jo have det fromme håb, at efter et valg, hvordan det så end måtte falde ud, så er der større opbakning til at sikre prostitueredes vilkår. Jeg tror på det. Det er konservativt hjerteblod.

Jeg skulle hilse fra Radikale, som også bakker op. Og så vil jeg gerne sige tak for en rigtig, rigtig god debat, vi har haft i dag.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tusind tak for talen og for at fremsætte det her forslag og for at få de fine ord med på vejen. Jeg er også rigtig glad for, at vi er nået så langt, og jeg er også glad for, at ordføreren nævner nogle af de organisationer, men også nogle af de her tilgange, som vi også er nødt til at adressere i forhold til det her.

Noget, jeg også er meget optaget af, er det her PrEP, altså at man faktisk kan blokere for hiv-smitte for en meget, meget udsat gruppe. Det er bare for at tage et konkret eksempel. Og det er der heller ikke nok fokus på. Men der er også, som ordføreren nævner, Gadejuristen, Stenbroens Jurister, The Red Van – jeg undskylder et engelsk ord her – som jo netop sikrer, at gadesexarbejdere har bedre muligheder for at have ordnede forhold, når de har deres kunder, netop fordi de jo ikke har andre muligheder i dag. Ellers skulle de stå inde i en eller anden baggård eller noget andet. Og ordføreren nævner også Reden. Der er rigtig, rigtig mange ting, vi skal have med i det her. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at vi også havde misbrug eller andet ind over, fordi det jo også tit er en del af det.

Så jeg er bare glad for, at ordføreren netop adresserer det ubestridelige faktum, at vi er nødt til at kigge på det her ret bredt og med flere ministerier involveret. Så jeg vil egentlig bare sige tak for det.

Ordføreren.

Det er jeg helt enig i. Og nu siger jeg noget, som jeg har været enig med Moderaternes fru Nanna W. Gotfredsen i i, er jeg nødt til at sige, et årti, og det er, at med misbrug følger også psykiske diagnoser. Her er der den her dørtærskel, altså hvor man ikke kan komme i misbrugsbehandling, fordi man har en psykisk diagnose, men man kan heller ikke blive behandlet for sin psykiske diagnose, fordi man er i et misbrug. Altså, den her dobbelte dørtærskel, hvor du ikke kan komme ind over dørtærsklen til nogen tilbud, er også ekstremt relevant i forhold til nogle i den her målgruppe. Det gælder ikke alle, fordi gruppen af prostituerede er ekstremt sammensat, men det har bestemt også en betydning, og det kunne man lige så godt også tage med i samme omgang.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget