Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 157:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre forhold for sexarbejdere.

Af Katrine Daugaard (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, for at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tusind tak, formand. Sexarbejdere lever ofte et socialt udsat og marginaliseret liv, og de gældende regler giver ikke tilstrækkelig beskyttelse af den her gruppe. Det her forslag handler ikke om, om man er for eller imod prostitution, det handler om, at vi herinde fra Christiansborgs side af med den nuværende lovgivning svigter nogle af vores allermest udsatte kvinder, nemlig sexarbejderne. Her må vi ikke glemme, at det ikke kun er kvinder, for der er jo altså også mænd, der arbejder som sexarbejdere, og som også er udsat i deres arbejde.

Politikere har over årene – nok i håbet om at mindske prostitution – strammet reglerne så meget, at man har drevet sexarbejderne i armene på kriminelle bander og bagmænd, som udnytter sexarbejderne, og her kan de være nødsaget til at betale absurde beløb i beskyttelsespenge, ligesom mange arbejder på lurvede steder, hvor udlejer tager kæmpebeløb i husleje fra sexarbejderne. Vi sender altså med en rigid lovgivning udsatte sexarbejdere ind i en endnu mere udsat position, og derfor ønsker vi i Liberal Alliance at sikre dem bedre rettigheder.

Konkret foreslår vi helt at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, som gør det ulovligt at udleje hotelværelser til, at sexarbejdere kan benytte dem. Og samtidig foreslår vi, at man indfører en ny undtagelsesparagraf til bestemmelsen i rufferiparagraffen, som gør det lovligt for sexarbejdere selv at ansætte sikkerhedsvagter, medarbejdere til administration, og som desuden giver mulighed for, at sexarbejdere kan leje lokaler til brug for udførelsen af deres erhverv.

Nu må man ikke tale engelsk her, men ordene empowerment og sikkerhed er det, det her handler om. Muligheden for at ansætte medarbejdere skal nemlig være betinget af, at disse medarbejdere er fastlønnede, så det sikres, at relationen ikke har karakter af udnyttelse.

Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er social- og boligministeren.

Tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslag på det her område. Jeg vil sige, at det, der er hensigten, altså det, der bliver sagt af ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard, nemlig at lovgivningen ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, altså at vi som samfund ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, er jeg simpelt hen enig i. Jeg har deltaget i den her debat i rigtig, rigtig mange år, og jeg tror, at det udgangspunkt, ordføreren har, med at sige, at det her ikke handler om, om man er for eller imod prostitution som sådan, er det rigtige udgangspunkt.

Det vil være det, der er mit udgangspunkt og regeringens udgangspunkt i forbindelse med den arbejdsgruppe, vi skal nedsætte. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i regeringen er en lille smule uenige, hvis vi tager nogle af de spørgsmål og går ned i dem, men lige præcis i forbindelse med udgangspunktet, at vi skal være bedre til at beskytte kvinder, der sælger sex eller lever med prostitution, alt efter opfattelse af det fænomen, er vi til gengæld alle sammen enige om. Derfor vil det være min ambition med den arbejdsgruppe, at vi går væk fra, at det er den samme diskussion, vi har haft de sidste i hvert fald 20 år, hvor jeg har deltaget i den, og får flyttet stængerne et nyt sted hen. Og der kan det at få skabt et nyt vidensgrundlag og få undersøgt noget nyt nogle gange være med til at brække op i nogle ret fastlåste positioner.

Derfor tillader jeg mig på den ene side at sige, at jeg stemmer nej til det her forslag, men på den anden side at sige, at jeg faktisk har meget lidt lyst til at gå ind i de enkelte ting og kravle op i alle mulige træer, jeg så efterfølgende ville få lidt svært ved at trimle ned fra igen, fordi jeg mener, at vi har brug for at se på det her område med friske øjne, når vi har fået den arbejdsgruppe til at arbejde færdigt. Og så er det klart, at man står med hvert sit ståsted og hver sine værdier i forhold til det her, men som jeg kender Folketinget: Hvis man har samme hensyn, man gerne vil tage i den her sammenhæng, nemlig at beskytte nogle kvinder, mon så ikke vi i hvert fald på lange stræk kan blive enige om at gøre tingene bedre?

Så vil jeg sige i forhold til rufferiparagraffen, at den jo egentlig ligger på Justitsministeriets område. Der har jeg allerede været ude at sige, at jeg er usikker på, om den ikke godt kunne føres up to date, og at jeg er usikker på, om den beskytter nok, som tilfældet er i dag, og derfor er jeg egentlig med på at se på det. Men der ligger en misforståelse, i forhold til hvordan reglerne er. Altså, for det er faktisk sådan i dag, at lovgivningen, altså gældende ret, er, at det er lovligt for prostituerede at ansætte f.eks. en vagt eller en chauffør, der arbejder og lønnes på helt almindelige vilkår. Det ændrer jo bare ikke på, at der er gråzoner omkring de her ting. Altså, hvordan slår man fast, om der er tale om det ene eller det andet?

Derfor er der nogle udfordringer, vi skal kigge på, og også et tilsagn fra regeringens side om, at selv om der er nogle ting, der ligger på tværs af de forskellige ressorter, så vil vi kigge på det med åbne øjne og åbent sind i forhold til at se, om vi kan finde nogle nye veje. For hensigten er på tværs af de i øvrigt ret dybe uenigheder, der kan være på området, den samme, nemlig at vi har et ønske om at beskytte kvinder, der, præcis som ordføreren siger det, alt for ofte også lever med en social udsathed, oven i at de har prostitution som deres erhverv.

Derfor er jeg glad for, at vi rejser debatten i dag, men jeg vil gerne vente med at begynde at konkludere, før vi har haft arbejdsgruppen til at lave deres arbejde. Det ser jeg rigtig meget frem til, og derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget, for så ville vi allerede have bundet os til træet, i forhold til hvilken retning vi går i, og det synes jeg er for tidligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak for at anerkende problematikken, og så vil jeg også bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at man vil udsætte det til en arbejdsgruppe, for der er jo ting, som vi godt ved nu, og det er jo, at vi udsætter dem for endnu mere udsathed, som reglerne er lige nu. Der synes jeg egentlig, vi ved nok på området til godt at kunne iværksætte f.eks. det, som vi foreslår her i dag, fordi vi jo ved, at det så bringer dem i en mindre udsat situation, at man dermed også har nemmere ved at få dem ud af prostitution, hvis det er det, de ønsker, og at de dermed kommer ud med færre dårlige oplevelser. Det synes jeg egentlig er en ret vigtig ting, man kunne sætte ind med her.

Ministeren.

Jeg vil heller ikke afvise, at der er enkelte ting, som ikke behøver at afvente en arbejdsgruppe, men jeg vil sige, at min oplevelse af det her område og de sidste 20 års debat om det har været, at i det øjeblik, vi tager fat i et af redskaberne, opfatter den ene eller den anden del af Folketinget det, som at man trækker enten i retning af liberalisering eller ulovliggørelse. Det gør det enormt svært at få de forskellige tiltag igennem Folketinget eller at få dem igennem med sådan relativt brede flertal. Derfor vil det jo formentlig være sådan, at de fleste af de tiltag, der skal være der på det her område, afventer, at arbejdsgruppen er færdig, men jeg vil ikke lukke døren helt for, at der kan være enkelte elementer, vi tager med det samme.

Fru Katrine Daugaard.

Men man kan sige, at sådan er det jo på en lang række områder på det sociale område i forvejen. Altså, sådan er det jo også, i forhold til vi selvfølgelig sørger for fixerum. Det var jo heller ikke en selvfølgelighed for år tilbage, at man gik ind og sagde, at selv om det er ulovligt med køb og salg af stoffer osv., sørger vi for, at de, der faktisk har en afhængighed, kan gøre det under ordentlige forhold. Det er jo egentlig det samme, vi ønsker her.

Ministeren.

Som sagt vil jeg heller ikke afvise, at der kan være enkelte elementer, der kan være anderledes. Nu får ordføreren det til at lyde, som om man bare gjorde det med fixerum med det samme, fordi enhver jo kunne se det. Jeg sad i Folketinget dengang, og jeg kan godt huske de legendariske, drabelige slagsmål, der var om spørgsmålet om fixerum – jeg kan se, at fru Mai Mercado sidder og nikker. Det er bare for at sige, at vi jo har at gøre med nogle af de samme helt fundamentale debatter her. Til gengæld glæder det mig, når vi taler om salg af sex og om prostitution, at der er noget, der trods alt er enighed om i modsætning til i gamle dage. Jeg har været inde at læse de gamle folketingsdebatter, og der udskammede man jo kvinderne og kaldte dem faldne kvinder og den slags ting. Heldigvis har samfundet bevæget sig et andet sted hen i forhold til det, og det gør os også bedre i stand til i fællesskab at finde ud af at beskytte kvinderne bedre.

Fru Marlene Harpsøe, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ja, heldigvis går debatten i den rigtige retning forstået på den måde, at det her jo ikke, som LA's ordfører sådan set også præcis beskriver fra talerstolen i dag, handler om at være for eller imod, og det hører jeg sådan set også ministeren anerkende, altså at det ikke handler om at være for eller imod prostitution. Det handler om, hvordan vi sikrer en så høj grad af beskyttelse af de her kvinder og mænd, som er i prostitution i dag, så de ikke skal blive yderligere traumatiseret. For nogle er jo allerede traumatiseret, når de går ind i branchen, og andre gør det frivilligt. Det er en sammensat gruppe; det må man bare sige.

Ministeren nævner den her arbejdsgruppe, og der kunne jeg godt tænke mig, at ministeren fortalte lidt om den arbejdsgruppe: Er den allerede nedsat? Og hvis ja, hvornår forventer ministeren så at den bliver færdig med en række anbefalinger til, hvad det er, de mener at Folketinget kan arbejde videre med?

Ministeren.

Vi forventer at kunne nedsætte arbejdsgruppen i år. Der er ikke lagt en endelig tidsplan for det, men det er jo ikke sådan en, der skal sidde og arbejde i flere år. Så det er bare for at sige, at tidsplanen er, at vi skal nedsætte den i år, og så arbejder den og kommer med anbefalinger inden for en overskuelig fremtid derefter.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak for det svar. Det er jo sådan lidt fluffy – det kan man godt føle at det svar er, for man havde jo gerne set, at ministeren kunne sige i dag, at den bliver nedsat den 1. juni, eller at den 1. august bliver den nedsat. Men jeg vil i hvert fald gerne love ministeren, at jeg sikkert sammen med en række andre ordførere her i Folketinget vil følge op på, hvor hurtigt ministeren er til at nedsætte den her arbejdsgruppe med en række fagpersoner, som skal sidde og kigge på det.

Ministeren.

Jamen altså, der er jo simpelt hen tale om det fænomen, at når man laver en regering, hvor holdningerne til spørgsmålet om prostitution er så forskellige, som tilfældet er, så er der både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at det betyder, at når vi så til gengæld har fået hugget nogle hæle og klippet nogle tæer, begynder det at ligne noget, som også en bredere del af både befolkningen og Folketinget kan se sig i. Ulempen er selvfølgelig i sagens natur, at det er nemmere at lave det regeringsforberedende arbejde, hvis man kun er ét parti, der har samme holdning, end hvis man er tre partier, der har hver sin. Derfor tager selve det forberedende arbejde lidt længere tid, men til gengæld kan vi eksekvere hurtigere, når det forberedende arbejde er lavet.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan helt bekræfte, at vi har haft nogle drabelige slag på det her område, og måske var vi ikke helt hurtige nok til i tidernes morgen at tilslutte os idéen om fixerum. Det kom vi efter, og nu er det så regeringen og Socialdemokratiet, som ikke har været så hurtige til at bakke op om at forbedre prostitueredes vilkår. Det håber vi sådan set også regeringen og social- og boligministeren kommer efter. Jeg synes jo egentlig, at det er en god start, at man for år tilbage droppede idéen om et købesexforbud, fordi man jo fra erfaringerne fra Norge kunne se, at det simpelt hen skubbede prostitution længere ned i underverdenen og dermed ikke gavnede dem, det hele handlede om, nemlig dem, som arbejder i prostitution.

Så jeg vil egentlig bare høre om noget. Hvis det hele begynder at blive mere konsensusorienteret, ender vi så med, at den arbejdsgruppe, som på et tidspunkt bliver nedsat – jeg kan forstå, at der ikke kommer en god løsning i morgen, men så senere på året – både kommer til at dreje sig om levevilkår, som der står i regeringsgrundlaget og også arbejdsvilkår?

Ministeren.

Jeg kommer ikke til at acceptere idéen om, at det er et arbejde som alt andet arbejde. Det gør jeg i øvrigt heller ikke, når vi taler om asbestarbejdere. Fordi vi ved, at det at arbejde med asbest er så farligt, er det er et erhverv, jeg ikke accepterer, og vi har i øvrigt fra Folketingets side både gjort det ulovligt, og vi har i øvrigt helt særlige forhold omkring de asbestplader, der er. Så det er bare for at sige, at når erhverv er så farlige, at menneskers liv og velfærd er på spil i forbindelse med det job, de udfører, vil jeg ikke acceptere det. Derfor vil jeg sige et fuldstændig krystalklar klart nej til det sidste. Så idéen om, at man taler om det her som arbejdsvilkår og ikke tager udgangspunkt i, at det er et erhverv, der er så farligt, at vi bliver nødt til at tage stilling til det på andre vilkår end andre erhverv, er jeg ikke for, og jeg har meget svært ved at se for mig, at jeg skulle blive det. Men det ændrer jo ikke på, at vi godt kan indgå kompromiser, for ja, vi har haft rigtig mange diskussioner om det her, og jeg tror faktisk, at det, der altid har samlet os, er den del, der handler om at passe på de kvinder, der lever i prostitution, og der synes jeg godt vi kan komme nogle skridt videre end det, vi har gjort i de senere år.

Fru Mai Mercado.

Man kan godt lade som om, at det ikke eksisterer, og at det ikke er verdens ældste erhverv, men faktum er jo, at dem, som arbejder som prostituerede i dag, har nul rettigheder. Der er nul krav til branchen, og det betyder, at det forbliver i en gråzone. Sådan ville det ikke være, hvis man gik ind og kiggede på at forbedre forholdene uden nogen sinde at acceptere, at det er et almindeligt arbejde, for selvfølgelig er det ikke det. Men hvis man går ned ad den vej og kigger på at skabe bedre vilkår, vil man jo få det ud i lyset. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Jeg tror nok, at det er landbrug, der er kvindens ældste erhverv, og ikke prostitution. Den anden myte er noget, der blev opfundet på et tidspunkt, så mænd kunne gå og sige det for at legitimere, at kvinder levede på den måde. Det er bare for at sige, at det altså er landbrug, der er det ældste erhverv, men det skal vi lade være med at tage en lang diskussion om. Jeg tænker, at vi godt kunne køre ned i samme rille, som vi har gjort de sidste 20 år, særlig vi to, for den her har vi haft rigtig mange gange, og jeg synes jo, at noget af det, man skal bruge – den mulighed, at vi har en regering hen over midten – er at prøve at se, om vi i fællesskab kan skabe et nyt fundament for at flytte det hen et nyt sted. Og beskyttelsen af kvinderne og ønsket om det har vi tilfælles, og derfor skal vi passe på med at klatre op i de træer, vi plejer.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger nu tak til social- og boligministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak, og tak for ordet, formand. Jeg vil også starte med at takke Liberal Alliance for det her beslutningsforslag. Det er en vigtig debat, som både forslagsstiller og minister har omtalt. I Socialdemokratiet er vi meget, meget optaget af at finde de bedste løsninger for mennesker, sikre sikkerhed for mennesker. Vi mener dog ikke, at det er gjort med udelukkende en ændring i lovgivningen og en mulig afskaffelse af rufferiparagraffen. Det vil jeg ikke gå så meget ind i her, da jeg ikke er retsordfører og det egentlig straffelovmæssigt ligger hos justitsministeren.

Et par nedslag i den her sag er, at når vi har debatter af den her karakter, er det forbundet med en meget, meget stor kompleksitet. Det er forbundet med følelser, det er forbundet med viden og engagement fra alle de ordførere, der er til stede i salen i dag. Det, der er essentielt for Socialdemokratiet i dag, er, at vi får nedsat en arbejdsgruppe snart, som går i gang med arbejdet, hvor vi sikrer et helhedsperspektiv på feltet. Vi bliver nødt til, når vi skal ind og arbejde her, at sikre, at der er viden og kompetencer fra flere steder, og vi bliver nødt til at sikre, at det tager udgangspunkt i dels livsvilkår og i forhold, dels hvad der for de mennesker, der arbejder i prostitution, er blevet et vilkår, nemlig vold. Vold følger med, og vold er noget, man accepterer, og det er på en eller anden måde blevet en præmis, der gør sig gældende inden for det her felt.

Det er for Socialdemokratiet også meget, meget vigtigt, at vi kigger ind i, om der er en vej ud for alle, om det er muligt at komme ud, når man først er landet i et liv med prostitution. Det er også vigtigt for Socialdemokratiet, at vi får kigget på geografien. Der er forskel på at være i området omkring København og at være i det alleryderste af Jylland. Præmissen, livsvilkåret, er grundlæggende nok det samme, men omgivelserne er forskellige, og dem, der er aktører på banen, er meget, meget forskellige og ikke så stærkt repræsenteret som i de store byer. Vi bliver også nødt til i en arbejdsgruppe at kigge ind i, når du kommer fra et andet land, hvordan du er kommet her til, og hvilke mennesker der har fået dig hertil, for jeg er overbevist om, at der ikke sidder kvinder i Colombia med en »Turen går til Danmark«-bog og tænker, at de rigtig gerne vil til udkanten af Struer. Om de selv kan leje et sted, eller om en anden lejer noget for dem, er jeg overbevist om ikke er det, der gør, at de tager til udkanten af Struer for at bo i et slidt hus og sælge sex til forbipasserende.

Alt i alt er vi i Socialdemokratiet meget, meget indstillet på, at vi skal have en arbejdsgruppe, og at vi skal kigge på livsvilkår, at vi skal kigge på vilkår i det hele taget for mennesker, der sælger sex, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her i dag. Men vi ser selvfølgelig frem til et samarbejde i udvalget omkring en arbejdsgruppe, omkring livsvilkår og alt det spændende arbejde, vi skal i gang med sammen. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, værsgo.

Jeg synes da, det er positivt, at man vil kigge på det med en langt større bredde end det, vi lægger op til her. Det støtter jeg bestemt. Men ikke desto mindre vil det her forslag jo faktisk gøre noget helt konkret for dem, som ordføreren netop taler om, nemlig dem, der bliver udsat for vold og bliver overfaldet og røvet. De vil jo meget enkelt med det her forslag få mulighed for at stå i egen ret og selv kunne bestemme og ikke skulle leje lejligheder til 60.000 kr. om måneden, men til helt normale priser, og selv kunne ansætte folk, der vil passe godt på dem, og folk, de stoler på, og ikke blive udnyttet på den måde, som vi jo ved at de bliver i dag. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå at man fra Socialdemokratiets side ikke ønsker at sætte ind for så hurtigt som muligt.

Ordføreren.

Vi ønsker bestemt at sætte ind for, at mennesker får den hjælp og de muligheder, de skal have. I Socialdemokratiet er vi bare ikke overbevist om, at der findes mange, der lever af at sælge sex, og som har ressourcer og overskud til at ansætte reelle sikkerhedsvagter til den pris, en reel sikkerhedsvagt skal have, og leje en lejlighed, og som stadig væk lever uden vold. Der er også vold i selve akten, og der er også vold andre steder, end når man lige går ind til sit job, og på en eller anden måde er det jo også blevet en præmis for dem. Jeg er ikke overbevist om, at vi løser noget som helst ved kun at kigge på en afskaffelse af rufferiparagraffen. Så kan vi sige, at vi ændrer lovgivningen, men hvis mulighederne ikke er der for dem, er vi jo lige vidt.

Fru Katrine Daugaard.

Så sent som i den her uge, tror jeg det var, har der jo kørt en dokumentar, hvor man virkelig ser, hvor mange penge der er i det her, og hvor mange penge de her udsatte kvinder tjener – nu var det så udenlandske kvinder, og det er jo ikke dem, det her lovforslag gælder for; det er de danske. Men de pengestrømme, der kører dér, involverer jo mange penge, og selvfølgelig ville en prostitueret da have råd til og mulighed for at ansætte nogle gode folk omkring sig.

Ordføreren.

Jeg er ret overbevist om, at ordføreren for Liberal Alliance og jeg taler ud fra ret forskellige oplevelser. I forhold til det, jeg har rejst rundt og set i vores kongerige, og de kvinder, jeg har mødt andre steder, har jeg set en meget, meget stor social slagside. Jeg har set nogle kvinder, der i hvert fald, om ikke andet, ikke kunne finde en vej ud af det liv, de levede lige på det tidspunkt, og det er dem, jeg mener vi skal hjælpe.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet, og også tak til Liberal Alliance for at sætte fokus på forholdene for personer, der sælger sex i Danmark. Det har længe været et vigtigt emne for Venstre at forbedre vilkårene for dem, som sælger sex, både så de kan arbejde under mere sikre vilkår, men også, så der kan væreen lettere vej ud af prostitution, hvis det er det, de ønsker. Derfor nedsatte vi også i VLAK-regeringen tilbage i 2019 en arbejdsgruppe, som skulle afklare de juridiske rammer for prostitution i Danmark og komme med anbefalinger til nye lovgivningsmæssige modeller og også en bedre indsats, som netop sikrer vejen ud af erhvervet.

Liberal Alliance foreslår konkret nu at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, og i stedet indføre en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, som gør det lovligt for prostituerede at leje lokaler til udførelsen af deres erhverv og at ansætte sikkerhedsvagter og medarbejdere til regnskabsopgaver og administrative opgaver. Vi hørte ministeren tidligere klargøre reglerne på området for, hvad der egentlig er tilladt i dag, og vi mener i Venstre også, at der er behov for en bredere afdækning af området, før vi begynder at ændre i reglerne for at hjælpe de her mennesker.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil vi nedsætte en arbejdsgruppe om levevilkårene for personer, der sælger sex, og det kommer til at ske i år. Derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg er glad for, at ordføreren nævner den her arbejdsgruppe, som jo har været nedsat i VLAK-regeringen, og som den tidligere socialdemokratiske regering jo desværre nedlagde. Dermed har S-regeringen og den nuværende regering – i hvert fald indtil videre; nu vil I så nedsætte en ny arbejdsgruppe igen – været med til, at det jo er i årevis, at de her mennesker ikke har fået den hjælp, som jeg virkelig mener at vi da selvfølgelig skal sikre dem herindefra. Det er jo et svigt, at der skal gå så mange år, hvor de ikke får den rigtige hjælp.

Ordføreren.

Tak for den kommentar. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi sikrer nogle bedre rammer for de mennesker, som i dag sælger sex rundtomkring i Danmark. Jeg oplever også, at der er en stor forskel på vilkårene og omstændighederne for de mennesker. Ligesom vi tilbage i VLAK-regeringen havde et ønske om at afdække området, som desværre ikke blev til noget, så har vi stadig et ønske om det, og det er jo også derfor, at det har været vigtigt for os, at vi får skabt den her arbejdsgruppe, og at det måske også er med et lidt bredere fokus.

Fru Katrine Daugaard.

Som sagt støtter jeg at kigge på det med et bredere fokus, men det her er et forslag, der konkret vil kunne hjælpe den her gruppe af mennesker lige nu, og jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at Venstre faktisk ikke har lyst til at gøre, hvad man kan lige nu, for at hjælpe den her gruppe.

Ordføreren.

Jeg mener, at der er brug for en bredere afdækning. Der er stor forskel på de mennesker, som sælger sex i Danmark i dag i forhold til deres omstændigheder og deres sociale vilkår. Vi har brug for at kende omfanget og også finde ud af, hvad det er, vi skal ændre i lovgivningen, og hvad det er for nogle rammer, vi skal ændre for rent faktisk at skabe en mere sikker tilværelse for dem, og jeg synes, at vi skal gøre det samlet og have det brede fokus på det i stedet for at gå ind og ændre straffeloven nu og her.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Og tak for talen. Jeg havde et rigtig godt samarbejde med ordførerens tidligere kollega Fatma Øktem, i den tidligere periode, og også fru Marlene Ambo-Rasmussen i forhold til lige præcis det her. Det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren sagde, at der var nedsat en arbejdsgruppe. Desværre blev den nedlagt af den tidligere socialdemokratiske regering, og nu ser det så ud til, at vi kan få nedsat en arbejdsgruppe igen. Og det er rigtig positivt.

Det, der skal vides om lovgivningen her, er jo, at der er tale om et lovligt erhverv, som man har pakket ind i ulovligheder, hvis man kan sige det sådan. Altså, man har strammet lovgivningen så meget. Straffelovrådet har også været ude tidligere og netop sige det her med, at det er meget svært at have et lovligt erhverv ind imellem en hel masse ting, som er gjort ulovlige.

Vil ordføreren ikke mene – helt grundlæggende set – at det her handler om, at de kvinder, som sælger sex, skal have mulighed for at beskytte sig selv? Det har de ikke i dag, fordi man har gjort det ulovligt – eksempelvis at tage på hotel, eksempelvis at have en chauffør, eksempelvis at have en, der beskytter en.

Ordføreren.

Først og fremmest tak for ordførerens ros til mine tidligere kollegaer. Jeg vil også slå fast, at Venstre ikke har ændret holdning på det her område. Vores grundindstilling til et kommende arbejde vil være det samme, som mine to tidligere kollegaer repræsenterede. Og som jeg også nævnte i min tale, ønsker vi at se på rammerne, både for at sikre bedre vilkår for de personer, der sælger sex, og også sikre, at der er en klar vej for mennesker ud af det.

Fru Mette Thiesen.

Tak for det. Jeg er meget enig i, at vi har brug for at få afdækket området. Vi har også brug for, at der bliver håndhævet i forhold til nogle af de ting, vi så i TV 2-dokumentaren, altså at skruppelløse bagmænd udnytter nogle meget, meget sårbare kvinder. Det er vi også helt enige i, og der ligger et stort arbejde foran os.

Men lige præcis med det her lovforslag går man faktisk ind med en nålestiksmanøvre – et ord, der er blevet brugt rigtig meget – i forhold til i hvert fald midlertidigt at gøre det muligt for nogle kvinder, som frivilligt sælger sex, men som lige nu er blevet sat i en sårbar situation, fordi de ikke kan beskytte sig selv. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Vi er sådan set åbne for at se på rufferiparagraffen, også i det kommende arbejde, som står foran os. Og som sagt vil regeringen nedsætte den her arbejdsgruppe allerede i år, og så er jeg sikker på, at det bliver en del af arbejdet også at se på rufferiparagraffen. Og jeg er helt enig i, at der er et problem med håndhævelse. Det er jo tydeligt, at der er nogle kvinder, som vi ikke hjælper godt nok.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Mange tak, og først tak til Liberal Alliance for at fremsætte det her vigtige forslag om at sikre bedre forhold for sexarbejdere. For det er noget, vi har talt om i årevis. Jeg har været inde og ude af Folketinget nogle gange, og der er stadig væk ikke fundet de rigtige løsninger for rent faktisk at sikre de kvinder og mænd, der sælger sex i dag, nogle bedre forhold. For der er brug for nogle bedre forhold, fordi vi jo desværre ser, at der er nogle, der er udsat for både vold, voldtægt, røveri og andre kriminelle handlinger. Så det er en meget udsat branche, som de er i.

Forslaget her har jo så til formål at skabe nogle mere ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i straffeloven, og konkret foreslås det først og fremmest helt at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, som gør det ulovligt at udleje hotelværelser til, at sexarbejdere kan benytte dem. I stedet opfordrer forslagsstillerne til, at der indføres en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, som gør det lovligt for sexarbejdere at ansætte sikkerhedsvagter og medarbejdere til administration og regnskab, og som desuden giver mulighed for, at sexarbejdere kan leje lokaler til brug for udførelsen af deres erhverv.

Uanset hvordan man ser på sexarbejde, uanset om man er for eller imod prostitution, så er det vigtigt at sige, at der her er tale om mennesker, og at de har brug for en lige så høj grad af beskyttelse som alle mulige andre, og det har man med det her forslag så i hvert fald i sinde at finde en løsning på, så tak til Liberal Alliance for igen at fremsætte det her forslag. Altså, det er så vigtigt, at man har en så høj grad af tryghed og sikkerhed som muligt, og vi bliver i Danmarksdemokraterne rigtig forfærdede over at høre nogle af de eksempler, der er derude, hvor det er sådan, at der er mennesker, der oplever både vold, røveri og anden alvorlig kriminalitet i tilknytning til deres sexarbejde. Sådan må det ikke være, og sådan skal det ikke være, og det skal der findes løsninger på, og vi mener i Danmarksdemokraterne, at man godt kan sikre lige præcis den her højere grad af tryghed og sikkerhed, samtidig med at man også understøtter branchen med nogle socialfaglige indsatser, som både kan hjælpe sexarbejdere med at sikre dem en så god livskvalitet som muligt, men hvor man samtidig også kan arbejde for at hjælpe de mennesker, som gerne vil ud af prostitutionen, ud af den. Det mener vi godt at der kan findes løsninger på, og at der også skal findes løsninger på.

Der har været en kortlægning fra VIVE i 2020, som har været med til at fortælle om, hvad det er for nogle mennesker, som er sexsælgere i dag, og der må vi jo bare sige, at det er en sammensat gruppe, og det siger VIVE også. Jeg tror, der er mange, som i årevis har gået og troet, at det her primært er udsatte mennesker, men det er ikke kun mennesker, som er udsatte, men der er også nogle, der ikke er udsatte, og det er vi også nødt til at tænke på, når det er sådan, at vi taler om det her område. Vi er nødt til at debattere ud fra det, vi ved, og handle ud fra det, vi ved, og ikke bare ud fra det, vi tror. Vi lægger i Danmarksdemokraterne også ret stor vægt på, at vi skal tage beslutningen ud fra det, vi ved.

Når det så er sagt, har Det Konservative Folkeparti jo også fremsat et rigtig fint forslag om en arbejdsgruppe, som vi behandler her i dag. Regeringen fortæller også, at de har en arbejdsgruppe på vej, men regeringen fortæller også, at den arbejdsgruppe, som man vil nedsætte, er lidt snøvlende i forhold til at komme på vej, fordi man i regeringen internt er uenige omkring det her område. Når man i regeringen nu internt er så uenige, kan jeg derfor også blive lidt utryg ved, om den arbejdsgruppe, som man vil nedsætte, reelt bliver til noget, og hvis den ikke bliver til noget, så er det jo også klart, at det bliver lidt svært for regeringen at komme med nogle reelle bud på, hvordan man løser det her. Alt andet lige har Det Konservative Folkeparti jo så også fremsat et beslutningsforslag, som også er godt, og hvor man netop er med til at se på, hvordan vi får nedsat en arbejdsgruppe, som kan komme med nogle bud på, hvordan vi løser nogle af de her udfordringer og problemer, der er i branchen i dag. Og vi synes jo både, at man kan stemme for det beslutningsforslag, som De Konservative har fremsat, og at man også kan tale positivt om det, som LA kommer med. Men kunne vi måske ikke i stedet for se på, om vi kunne lande en beretning, hvor et flertal herinde kunne være enige om at lægge det nødvendige pres på det, for at den arbejdsgruppe nu rent faktisk bliver nedsat? For vi synes i Danmarksdemokraterne også, det er vigtigt, at der på sådan et område, hvor nogle er meget udsatte, blandt Folketingets partier er så stor en enighed som overhovedet muligt i forhold til, hvilke skridt vi tager. For vi skal have den her sikkerhed for de her mennesker, som arbejder med sex, og de har krav på at have en lige så høj beskyttelse som alle mulige andre.

Så vi håber jo på, at det kan nå dertil, at vi kan lande en beretning i Socialudvalget, men hvis det ikke gør det, så er vi jo nødt til at se på, hvad vi så kan gøre, og hvilke skridt vi så kan tage, for rent faktisk at sikre de kvinder og mænd, der er i sexarbejde, en større grad af tryghed og sikkerhed. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg er egentlig bare usikker på, om Danmarksdemokraterne så stemmer for det her forslag, indtil der engang bliver enighed i regeringen om at nedsætte den her arbejdsgruppe. For det her er jo, som fru Mette Thiesen netop siger, faktisk et nålestik med noget aktivt, som vi kan gøre lige nu for at sikre den her gruppe. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

I Danmarksdemokraterne synes vi, at det havde været bedst, hvis der havde været nedsat en arbejdsgruppe, som kom med en række anbefalinger ud fra et fagligt perspektiv, sådan at det ikke er os som ordførere, der skal sidde og komme med, hvad skal man sige, forslag til, om det skal i den ene eller den anden retning. Med en arbejdsgruppe har vi også en større sikkerhed for, at de anbefalinger, der kommer, har et mere helhedsorienteret perspektiv omkring den her branche. Og ja, nålestik er selvfølgelig bedre end ingenting, men vi synes også i Danmarksdemokraterne, at det er vigtigt med en arbejdsgruppe først, inden vi prøver at tage yderligere skridt, fordi vi gerne vil have nogle anbefalinger ud fra det, man ved reelt vil gøre gavn. Og vi står ikke og siger, at vi dermed ikke kan støtte de initiativer, som LA foreslår her, men vi havde bare gerne set, at det var kommet fra en arbejdsgruppe først.

Fru Katrine Daugaard.

Men det kommer jo nu fra Liberal Alliance, så vil Danmarksdemokraterne støtte det her forslag, eller vil man stemme nej til faktisk med et nålestik at kunne hjælpe de her folk, der arbejder i branchen, langt bedre og langt hurtigere, end det ellers ville være tilfældet?

Ordføreren.

Danmarksdemokraterne kommer ikke til at stemme imod LA's forslag, det gør vi ikke, men vi ser gerne, at vi tager en snak om, om vi kan lande en beretning, hvor størstedelen af partierne herinde kan blive enige om, hvilken retning vi skal tage, og hvilket pres vi skal lægge, for at der rent faktisk kommer f.eks. sådan en arbejdsgruppe, der kan komme med nogle konkrete anbefalinger. For vi vil gerne have, at de her kvinder og mænd, der sælger sex, får en højere grad af tryghed og sikkerhed, end de har i dag, for det har de krav på.

Fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tillader mig udelukkende at forholde mig til det beslutningsforslag, vi behandler lige nu, og så tage Konservatives efterfølgende, idet det har været oppe i Præsidiet, om vi kunne behandle dem sammen, og det kan vi ikke. Så jeg tillader mig kun at forholde mig til det, vi behandler lige nu.

Jeg blev lidt interesseret i ordførerens tale om, at man gerne havde set en arbejdsgruppe allerede nu, og at man havde ønsket, at det var faglige personer, og at det var mennesker med viden på området og ikke ordførere. Jeg er i tvivl om, hvad det er, der i ministerens tale og min ordførertale har ledt ordføreren hen til den konklusion, at det ikke bliver en fagligt velbaseret arbejdsgruppe, der skal nedsættes. Og jeg er også usikker på, om ordføreren er imod, at vi rent faktisk prøver bredt at samle og få repræsenteret de mennesker, der har allermest viden. Vil ordføreren ikke lige prøve at uddybe det?

Ordføreren.

Det uddyber jeg gerne. Det, som jeg forsøgte at sige, var, at jeg faktisk var i tvivl om, om den arbejdsgruppe, som regeringen lægger op til, overhovedet bliver til noget. Det gør jeg, fordi der er en uenighed i SMV-regeringen omkring det her område. Ministeren har sådan set også være ærlig omkring, at der er en uenighed her, og derfor kan jeg også blive i tvivl om, hvorvidt det egentlig bliver til noget. Derfor synes jeg, at vi herinde i Folketinget så må lægge et pres på for rent faktisk skal sikre, at det bliver til noget, for de her kvinder og mænd, der er sexarbejdere, har krav på og ret til en større grad af tryghed og sikkerhed i deres arbejde. Det bør de have, det skal de have, men jeg er ikke helt sikker på, at regeringen har tænkt sig, at det rent faktisk skal blive til noget.

Fru Maria Durhuus.

Men står den antagelse ikke for ordførerens egen regning, i og med at vi jo i regeringen har forpligtet os i et regeringsgrundlag på, at vi skal have den her arbejdsgruppe? Vi er en ny regering sammen, vi er også nye ordførere, der er blevet valgt ind med stor viden og stort engagementet inden for det her område, så er det ikke at sprede unødvendig tvivl, når ordføreren står på Folketingets talerstol og sår tvivl om, om den her arbejdsgruppe overhovedet bliver til noget, når den er funderet i et regeringsgrundlag, og når ordføreren nu i dag har hørt os alle sammen nævne, hvor vigtigt det er, at vi får en bredere viden?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, jeg spreder unødvendig tvivl. Jeg synes, jeg taler ud fra bl.a. det, at vi lige har landet en ældreaftale, hvor det var, at regeringen gik ud og sagde, at det her var en meget stor og historisk aftale, og statsministeren sagde, at det var et paradigmeskifte, men alligevel fik vi et udspil til en ældrereform, som var en tynd kop te, og det var helt tydeligt, at det var, fordi der var intern uenighed i regeringen på det her område. Så jeg synes faktisk, jeg taler ud fra den erfaring, jeg har med mig, bl.a. fra det område, i forhold til at kunne se, at når det er, at der er uenighed i regeringen, bliver det ikke nødvendigvis sådan, som man siger man vil lægge op til.

Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes egentlig, det er en helt reel bekymring, som ordføreren giver udtryk for. Jeg kan bare være bekymret for, om en beretning så overhovedet vil gøre noget som helst, for den kan man jo i virkeligheden også bare ignorere. Jeg synes, jeg har set en del beretninger, hvor man ligesom har pålagt regeringen at handle, og hvor regeringen endda også går med i den beretning, og så sker der ikke noget. Jeg kan være bekymret for, at det enten, som ordføreren siger, bliver en tynd kop te, eller også kommer det om så lang tid, at kan være lige meget. Og vi har drøftet det her i i hvert fald mindst 10 år.

Så derfor vil jeg egentlig bare tage tråden op fra LA og spørge, om det egentlig ikke godt på det bagtæppe kunne give mening at få en klar holdningstilkendegivelse ved simpelt hen at tage en afstemning i salen.

Ordføreren.

Jeg synes, den konservative ordfører her er inde på noget rigtigt, for hvad nu, hvis der ikke er noget, der bliver til noget, og hvad nu, hvis det hele bliver stemt ned? Og hvis vi ender der, hvor vi ikke kan lave en beretning sammen, som har et flertal og virkelig kan give noget pondus til det her område i forhold til at sikre en større grad af sikkerhed og tryghed for de mennesker, der er sexarbejdere, så er det klart, at vi i Danmarksdemokraterne må tage stilling til, hvordan vi så stemmer. Og i forhold til LA's forslag, som vi debatterer lige nu og her, stemmer vi ikke imod det.

Fru Mai Mercado.

I forhold til det forslag, der kommer lige om lidt, er jeg ikke sikker på, at man vil kunne lande en beretning. Det, der vil være vigtigt for Konservative, er jo også at få italesat, hvad kan man sige, de vilkår, man arbejder under, al den stund det selvfølgelig ikke er almindeligt arbejde, og det tror jeg regeringen vil være meget varsomme med. Men det er jo op til LA at beslutte sig for, om man vil lave en beretning på det her område. Hvis man kan skære den hårdt og stramt nok til, kan det jo godt være, at det kan lade sig gøre. Men jeg må bare sige, at jeg er meget i tvivl om, om regeringen stadig væk vil levere på det, selv om man laver en beretning.

Ordføreren.

Vi må se, hvad der sker, men jeg har også tillid til demokratiet, medmindre det lige pludselig svigter.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Først vil jeg sige tak til LA for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg tænker, det er en meget vigtig debat, også efter at man for ganske nylig har set den tv-dokumentar, der hedder »Bordellernes bagmænd«, og jeg tror faktisk, det er en dokumentar, der har sat vilde tanker i gang hos os alle sammen.

Forslaget her skal pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om at skabe ordnede forhold for mennesker, der lever af prostitution, ved at undtage en specifikt afgrænset funktion fra rufferiparagraffen i straffeloven. Konkret peger LA på, at man fjerner § 233, stk. 3, i straffeloven. I stedet vil man indføre en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, som gør det lovligt for mennesker, der lever i prostitution, at ansætte sikkerhedsvagter og ansætte medarbejdere til administration og regnskab.

Beslutningsforslaget her løser nogle problemstillinger, men vi er også bekymrede for en liberalisering, som potentielt kan komme bagmændene til gode, og som i værste fald kan komme til at virke imod hensigten. Det er uklart, hvilken konsekvens det her forslag lige nøjagtig kan have. Vi er dog enige med forslagsstillerne i, at der skal ske noget på det her område, og derfor er jeg også glad for, at vi lige om lidt skal behandle et beslutningsforslag fra De Konservative, som handler om at nedsætte en arbejdsgruppe, der har til formål at forbedre det for den her målgruppe. I SF synes vi, det er yderst vigtigt, at man arbejder for at forbedre livsvilkårene for mennesker, der sælger seksuelle ydelser.

Sluttelig har jeg også lyst til at sige efter den debat, som vi har haft herinde i salen i dag, at jeg oplever, at der er en stor politisk uenighed, som også har været der igennem mange år, om, hvor man står. Den her politiske uenighed har måske – det siger ministeren også – varet igennem 10 år, og det, der sker, når vi oplever sådan en politisk uenighed, er, at de mennesker, som lever under de her forhold, kommer i klemme. Og jeg kan også godt have høre, at man i dag snakker om den her arbejdsgruppe, og om den kommer i gang, og hvor hurtigt vi arbejder, og der ligger i forvejen meget evidens på det her område. Så jeg tænker, at hvad med, at vi i dag bliver enige om, at vi i Socialudvalget får ændret noget, i stedet for at tingene bare bliver ved snakken, og at de mennesker, som har brug for hjælp, får den nødvendige hjælp, de skal have? Jeg kan også godt høre, at jeg måske tager spørgsmålet lidt på forhånd, men jeg er, hvis man fjerner den her paragraf, fortsat også frygtelig bange for, at man stadig væk kan leje et hus ud til det, og hvad er det for nogle mennesker, der kommer til at sidde derude og være administratorer af det her? Bagmændene vil jo stadig væk kunne tjene fuldstændig vildt på de ting, de lejer ud. Så jeg synes ikke, der er nogen sikkerhed i det her, og der er der, hvor jeg er bange for, at det kommer ud på et skråplan. Så derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to med korte bemærkninger. Først er det fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Altså, det kan jo nærmest ikke blive værre, end det er i dag. I dag bliver de her mennesker jo udnyttet, og de er i en utrolig udsat position. Med det her beslutningsforslag går man jo faktisk konkret ind og giver mulighed for selv at tage styring over deres eget arbejde, deres egne arbejdsvilkår og deres egen sikkerhed. Er SF virkelig imod at give de her mennesker den sikkerhed og selvkontrol i deres arbejde?

Ordføreren.

Det er SF ikke bange for, men jeg synes, at hvis man fjerner det med, at man ikke må leje ting ud, kan man jo bare åbne for ballet for folk, der lejer boliger og hotelværelser ud, og sige: Bare lej dem. Når vi lytter til, hvad der er i den tv-dokumentar, er det jo også sådan, at man spørger, hvorfor den her rufferiparagraf ikke virker. Det er, fordi der er manglende ressourcer ved politiet. Vi kan godt følge det her op, men ressourcerne mangler, og det er jo det, de beder om. Vi kan jo se i dokumentaren, hvor nemt de opfanger det her. Så jeg mener faktisk, at det er der, vi skal ind. Hvis vi fjerner den her paragraf, åbner vi for, at udlejer kan leje ud, og det hindrer jo ikke, at folk lejer billige Låsby-Svendsen-huse ud.

Fru Katrine Daugaard.

Nu har jeg også set den dokumentar, og jeg vil virkelig ikke kalde dem for billige; jeg vil kalde dem for meget, meget dyre. Og jeg vil bestemt mene, at hvis man gennemførte det her forslag, kunne sexarbejdere, der har ret til at arbejde i Danmark, have mulighed for frit at vælge et langt, langt bedre og billigere alternativ end det, der er virkeligheden i dag. Det synes jeg er ærgerligt at SF ikke vil være med til at gennemføre, så vi kan sikre de her folk bedre.

Ordføreren.

Jeg synes helt klart, at der er tale om meget billige huse, når vi kigger på den stand, de huse har. Men så bliver det meget, meget dyrt for dem, der lejer sig ind og skal betale en voldsom pris i hobetal. Det her ændrer jo ikke på, at det her fortsat kan finde sted. Det åbner bare op for en legalisering af, at man fortsat kan leje de her huse ud og tjene store mængder penge på det her. Men vi kunne jo godt gå ind og snakke sikkerhedsforanstaltninger for dem, og det kan en arbejdsgruppe understøtte.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det sidste er jeg enig med ordføreren i. Vi skal have en arbejdsgruppe. Jeg er bare nødt til stilfærdigt at sige – og det blev også nævnt tidligere – at der jo er blevet lavet rigtig mange regeringsgrundlag, hvor store dele af det ikke er blevet gennemført. Så der er virkelig grund til, at man presser på, for det er altså ikke givet, at fordi det står i et regeringsgrundlag, bliver det gennemført.

Men jeg vil egentlig bare spørge ordføreren om noget. Det, der sådan set er problemet i dag, er, at man har strammet lovgivningen omkring et lovligt erhverv så meget ind, at der kun er dem, der er allermest risikovillige – dvs. Låsby-Svendsens søn og lignende trælse typer, som er fuldstændig skruppelløse og hamrende ligeglade med, om de bliver fanget. Hvad fik han? 4 måneders betinget fængsel for at have udnyttet nogle kvinder og lejet ud til overpris, som der også blev sagt af ordføreren for Liberal Alliance.

Mener ordføreren ikke, at vi reelt set er nødt til at give de her kvinder et alternativ til at være afhængige af de her trælse typer?

Ordføreren.

Jeg er stadig væk ikke sikker på, at det er rigtigt at sige: Nu kan Låsby-Svendsen fortsat leje det her ud, og nu er det legalt for ham at leje det ud, og så sidder der vagter ude foran. Jeg tænker, at det her åbner op for en flanke, så det kan blive endnu mere ustyrligt.

Fru Mette Thiesen.

Der er jeg bare sådan helt uenig. Det, der faktisk står i stk. 3, som vi diskuterer helt konkret i dag, er, at f.eks. en sexarbejder kan tage på hotel med en kunde. Det er jo en beskyttelse af hende. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have en arbejdsgruppe. Og det er fuldstændig fatalt, at der ikke er blevet gennemført en arbejdsgruppe tidligere, og at den blev nedlagt. Det er vi fuldstændig enige om. Vi mangler meget mere viden om området. Men det her kunne i hvert fald midlertidigt give et pusterum til nogle af de kvinder, som i dag er udsat, fordi lovgivningen er, som den er. Mener ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Jeg mener det stadig væk ikke. Jeg mener, at det åbner op for en flanke, så mennesker som Låsby-Svendsens søn – når det er ham, vi tager udgangspunkt i – fortsat vil kunne leje det her for ham meget billige hus ud, og så kan man sætte sikkerhedsvagter og sådan noget på. Så åbner man for en flanke, så det stadig væk kan fortsætte. Så det er jeg ikke enig i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Tak for debatten her. Jeg havde egentlig mest lyst til at blive siddende og lytte til jer, for jeg har, som alle her ved, været en del af det her og også været igangsætter af debatten tilbage i 00'erne. Den har dog aldrig herinde haft så højt og smukt et niveau, som den har i dag. Det er en stor fornøjelse. Tak for fremsættelsen af forslaget.

Man skal ikke google mig ret længe for at finde ud af, at jeg ikke er spor vild med straffelovens § 233. Når den angives at ville beskytte dem, der sælger seksuelle ydelser, og ikke gør det, så får jeg det fysisk dårligt. Vi kan ikke være det bekendt. Stadig er det ret komplekst. Altså, i forbindelse med en dokumentar, som bliver nævnt her, har man på TV 2 og TV 2 News trukket rigtig meget på en professor, der ser ud til ikke at kende lovgivningen. Så det er nok rigtigt at sige, at den ikke beskytter; måske beskytter den mere, end vi tror, jævnfør højesteretsdommen fra 2013 om telefondamen. Men der også er en gråzone, og der er nogle, der betaler prisen for den gråzone. Det er dem, vi alle gerne vil gøre noget godt for.

Kriminalisering inklusive den de facto-kriminalisering, som straffelovens § 233 er skyld i, er at stigmatisere. Idéen med at kriminalisere er, at nogle skal stigmatiseres og udstødes, fordi de skal opføre sig ordentligt. Det er det simpelt hen ikke rimeligt at udsætte sexarbejdere for, og det er derfor, at den internationale sexarbejderbevægelse jo råber på engelsk: Stigma kills. Og det er rigtigt. Stigma dræber, siger de i Norge, og vi skulle måske også begynde at sige det her.

Historien er virkelig brutal. Jeg har før sagt, at jeg ikke er politiker. Når man ikke er politiker, bliver man heller ikke sådan en minister, der på et tidspunkt siger undskyld. Men vi skylder faktisk undskyldninger helt tilbage fra middelalderen og frem, i forhold til hvordan vi har behandlet sexsælgere, udstillet dem bundne på byens torve, skåret næsen af dem, forvist dem fra byerne og pålagt dem at gå med skøgehatte, som var sorte og røde, så alle vidste, hvad de var for nogle.

Det, vi taler om her i dag, er blevet sagt igen og igen – jeg er vild med det – er, at det simpelt hen ikke nytter at tale om det her fænomen i ental. Der er så mange ansigter, og det er en lang samtale, vi skal have på et oplyst og vidensbaseret grundlag med hinanden og med dem, det handler om. Det er en forudsætning for at kunne skabe de løsninger, der er brug for. Vi skal insistere på den samtale. Det skal vi også gøre over for pressen.Jeg kan næsten ikke være i, atpressen er så uoplyst, at den ikke opdager, når en professor ikke gengiver lovgivningen, som den er. Pressen er nødt til ikke bare at læne sig tilbage og hvile i den der horrible konflikt, rød og blå blok har haft med hinanden på det her punkt i årtier, men at være oplyst og selv begynde at stille begavede spørgsmål. Det vil jeg da gerne også gå sammen med jer her i salen om.

Man skal ikke have været gadejurist i mere end et kvart århundrede, som jeg har – i øvrigt med afsæt i Skelbækgade, hvor sexarbejder- og gadesexsalgsscenen var på det tidspunkt i et andet årtusind, altså i slutningen af 1990'erne – for at få øje på, at der er tvang, tvingende omstændigheder og så også individuelt truffede valg. Bare for at sige, hvad mangfoldigheden er, kan jeg nævne et eksempel: En heroinbrugende kvinde, som jeg allerede dengang havde lært utrolig meget af,havde haft nogle kunder, så hun havde stof til næste morgen – det var, før vi kom i gang med heroinbehandlingen – og så skulle hun egentlig væk fra gaden, altså slutte på jobbet og slutte med at lave penge for den dag. Der var sushi lige kommet frem, og hun var helt vild med rå fisk, så hun tog lige en kunde mere for at kunne købe sushi til aftensmad. Så i løbet af samme dag er der tvingende omstændigheder og egne valg, også på gaden, og det var derfor, at jeg gik ind i debatten dengang og indtog det, jeg uhæmmet har kaldt den fænomenale tilgang. Det handler ikke om for eller imod; det er ligegyldigt. Det er et fænomen, der er her, og det er det, vi skal forholde os til. Fænomenet er nemlig bedøvende ligeglad med, hvad vi hver især mener.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, værsgo.

Jeg ved jo, at ordføreren har en kæmpe viden på det her område, og ordføreren nævner selv den her rød-blå-problematik, som man må jo sige der er. Det har der også været, når det gælder stofmisbrugere osv. Vi foreslog jo i sin tid det sociale frikort, som flere partier i rød blok havde det vældig svært ved. Selv om de i dag alle sammen står og jubler over, at det endelig er blevet permanentgjort, så var de altså imod det dengang. Jeg er jo ligesom ordføreren selv ny i politik, og vi er begge to gået ind i politik, fordi det har været frustrerende at stå udenfor og kigge på, at der aldrig rykkes noget på det her område.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Er det ikke ærgerligt, at ordføreren med sin viden ikke kan stemme for det her, fordi I er bundet op på Socialdemokratiet, som jo står i vejen for det her?

Ordføreren.

Nej. Det er det korte svar. Jeg har haft nogle ret gode samtaler med ministeren, som jeg måske for forholdsvis kort tid siden ikke havde forestillet mig kunne lade sig gøre, og som også har beriget mig. Det, vi har brug for, er at få den tilstrækkelig lange oplyste samtale. Og hvis jeg har tid til at sige det, vil jeg sige, at før jeg kom herind, tænkte jeg, at hvis man skulle give Folketinget en diagnose gennem de sidste årtier, så var det skizofreni. Men det, der har været så mærkeligt, var i forhold til parallelle fænomener. Rød blok kunne forstå det om stoffer og skadesreduktion; det kunne blå blok ikke, ikke før LA kom til. Blå blok kunne bedre forstå det om sexarbejde og behovet for rettigheder og det at blive beskyttet af rettigheder; det kunne rød blok ikke. Det var svært for mig at forstå. Det er parallelle fænomener.

Spørgeren.

Jeg er glad for, hvis ministeren lytter til fru Nanna W. Gotfredsen og den store viden, ordføreren ligger inde med, ligesom jeg også er glad for, at Liberal Alliance i dag har rykket på ministeren, når det gælder det sociale frikort. For det var der da modstand mod dengang, kan jeg huske. Jeg må bare sige, at det bekymrer mig, om I får nedsat den her gruppe hurtigt nok eller ej, for tiden går og går.

Ordføreren.

Så håber jeg, at jeg kan betrygge ordføreren med, at denne gadejurist på tinge ikke ejer tålmod. Og så har jeg lyst til at sige, at vi herinde også skal huske at give hinanden plads til at blive klogere, flytte os og ændre positioner. Det er svært nok at få lov at gøre det i dansk politik, for så får man at vide, at man er en vendekåbe og er blevet krøllet,og jeg ved ikke hvad. Jeg synes, vi skal give hinanden det.

Tak. Den næste spørger er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil gerne spørge lidt ind til, hvad der ligger i udtrykket om, at arbejdsgruppen skal undersøge levevilkår. Betyder det, at man alene fokuserer på exit og forebyggelse og dermed slet ikke kommer ind på arbejdsvilkår? Det synes jeg jo at Socialdemokratiet i virkeligheden afviste. Så vil jeg som spørgsmål nr. 2 spørge, om det er korrekt, når Føljeton skriver, og nu citerer jeg:

Partiets socialordfører, fru Nanna Gotfredsen, medstifter af Gadejuristen, var en del af den forrige arbejdsgruppe. Og ifølge mødedokumenterne anbefalede arbejdsgruppen faktisk dengang at anerkende sexarbejde som erhverv.

Er det korrekt?

Ordføreren.

Først blev der spurgt til noget, der får mig til at svare på, hvad jeg hørte ministeren sige, og så håber jeg, at jeg husker rigtigt, og det var,at man ikke er der, hvor man vil anerkende det som et erhverv som alt muligt andet, og så er vi tilbage til det der latterlige om, om man så også skal kunne komme i erhvervspraktik og sådan noget. Det er jeg uenig i. Der er vi ikke i forhold til det. Jeg kan slet ikke huske, at jeg har talt med Føljeton. Har jeg selv sagt noget der eller hvad? Det, jeg er optaget af, er den menneskeretlige position, altså living conditions – undskyld, det er citat fra menneskerettighederne – som inkluderer de vilkår, man arbejder under. Så der står jeg selv. Og det håber jeg glæder fru Mai Mercado.

Spørgeren.

Jeg synes ikke rigtig, vi kom det nærmere. For spørgsmålet er jo, om den arbejdsgruppe rent faktisk vil få reel værdi. Altså, kommer den derhen og får berørt det, som både fru Nanna W. Gotfredsen er optaget af, og som jeg også selv er optaget af, nemlig de omstændigheder, under hvilke man arbejder som prostitueret? Så kan man godt sige, og det er jeg helt enig i, at det ikke er et almindeligt erhverv. Man kan også godt lade være med at kalde det et erhverv, men der er jo altså nogle omstændigheder forbundet med det. Vil man også komme ind på det i den arbejdsgruppe, som bliver nedsat?

Ordføreren.

Det mener jeg er nødvendigt, hvis man spørger mig. Der er jo ikke et kommissorium endnu. Jeg synes, det er lidt præmaturt at ville have svar på alting. Jeg kommer til at kæmpe hele vejen, og jeg er ikke kendt for at være en, der overgiver sig.

Tak. Den næste spørger er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak, og tak for en god tale. Jeg kunne egentlig godt bare tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig med mig i, at en af de største udfordringer, vi faktisk har med det her, er, at man ikke har håndhævet den nuværende lovgivning i forhold til de her trælse typer, som jeg nævnte før. Altså, man har simpelt hen ikke fået tryktestet den nok. Det er jo fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, at der ligger en meget klar dom fra Højesteret tilbage fra 2014, tror jeg, om telefondamerne. Jeg tror, at sagen startede i 2012 og sluttede i Højesteret i 2014, så vidt jeg husker. Men ellers er det ret ubeskrevet, altså ubetrådt land, hvis man kan sige det sådan, fordi der er så få domme.

Så er ordføreren ikke også enig i, at man i forhold til de trælse typer, som jeg tror at vi alle sammen kan blive enige om at der skal slås ned på, i langt højere grad får tryktestet loven på det punkt og så får sat ind med nogle nålestiksmanøvrer, så kvinderne har mulighed for i langt højere grad, end de har i dag, at beskytte sig selv?

Ordføreren.

Der er ingen af os herinde, der bryder sig om at se, hvad vi så – ingen af os. Og ja, man kunne godt gå længere. Man kunne især, hvis man spørger mig, gå længere ved ikke bare at kalde dem ofre for trafficking, men behandle dem som ofre, når de er udsat for tvang og udnyttelse, og ikke bare sende dem ud af landet. Der er rigtig meget mere, man kunne gøre. Man kunne også have lyst til at sende betjentene på kursus, så de var bedre i stand til at rumme de her komplekse fænomener og drage omsorg for ekstremt sårbare kvinder. Der er rigtig meget, man kunne gøre.

Spørgeren.

Tusind tak. Det er mere, fordi jeg står og tænker på det om lovgivningen. Ordføreren har fuldstændig ret i, at der sidder en professor i strafferet, så vidt jeg husker, i den her TV 2-dokumentar, som faktisk heller ikke nævner den der højesteretsdom med et enkelt ord, hvilket jeg faktisk også undrede mig over. Så der må jo også være noget manglende præcedens, i forhold til præcis hvordan loven skal tolkes. Så det er derfor, jeg nævner det her med at få tryktestet den, altså i forhold til de trælse typer, men det er ordføreren ret enig i, så vidt jeg hører ordføreren.

Ordføreren.

Jeg tænker, at fru Mette Thiesen har hørt ordføreren fuldstændig. Jeg bliver overordentlig træt og kommer gevaldigt til at savne en af mine yndlingsprofessorer på Det Juridiske Fakultet, Vagn Greve. Han er her ikke mere, men han havde ikke som dekan tilladt det uden påtale. Det er helt sikkert. Det var en pinlig omgang, og der er nogen, der betaler prisen for det.

Vi står bare også med en rufferilovgivning, som har gråzoner, er grumset, og som jo ikke engang tillader enat være en god bordelmutter – en, der ikke tager for høje priser, og en, der sørger for dem, der arbejder på stedet, som er det mest sikre sted. Det er klinikkerne. Men det kan man ikke, fordi man risikerer en dom for rufferi, om man så er en skidt karl, eller om man faktisk er et godt menneske.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det har længe været en konservativ mærkesag at kæmpe for at skabe bedre vilkår for prostituerede. Jeg husker, da vi startede debatten i 2013, forargelsen og også bestyrtelsen over, at vi overhovedet kunne italesætte, at der var behov for bedre forhold. Som socialminister i VLAK-regeringen, hvor vi sad fra 2016 til 2019, fik jeg nedsat en arbejdsgruppe, som nåede langt, men den blev aldrig færdig, og som Socialdemokratiet resolut nedlagde som noget nær det første, da de kom til magten.

Vi er i Det Konservative Folkeparti meget optagede af at sikre bedre forhold og også levevilkår for sexarbejdere. Det kan man jo bl.a. se af det næste beslutningsforslag, vi skal behandle. Det er vores, og vi foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe, der netop skal sikre bedre forhold. Vi skal gøre det mere sikkert, for når sexarbejde er lovligt i Danmark, skal rammerne også være på plads i forhold til tryghed, rettigheder og branchekrav. Det nytter ikke noget, at prostitution befinder sig i en gråzone, og derfor ønsker vi at trække sexarbejdet væk fra mørket og ud i lyset og væk fra den kriminelle underverden, fra banderne og alfonserne. Her er det vores opgave som lovgivere at hjælpe de kvinder og mænd til en tryggere tilværelse i mere ordentlige forhold og rammer og gerne med den tydelige mulighed, det er at forlade prostitution.

Af samme årsag bakker vi i Det Konservative Folkeparti op om det beslutningsforslag, vi behandler nu. Det er et forslag om at modernisere rufferiparagraffen. Helt overordnet er vi ekstremt optagede af, at sexarbejdere ikke bliver udnyttet, og derfor giver det også mening at kigge på og modernisere paragraffen for at beskytte mere, for at yde mere tryghed. Således åbner forslaget op for, at sexarbejdere kan ansætte medarbejdere; det kunne eksempel være en rengøringshjælp. Det, der er helt afgørende for at lave sådan en ændring, er, at sådan en ansættelse selvfølgelig foregår hvidt; det bliver trukket frem i lyset og sker på ordentlige vilkår med fast aflønning, så man undgår udnyttelse.

Meget lidt er sket for prostituerede og deres forhold, siden arbejdsgruppen i 2019 blev nedlagt, og siden debatten blev startet i 2013. Det er trist. Vi håber, at regeringen rent faktisk vil sikre både bedre levevilkår, som der står i regeringsgrundlaget, men også bedre arbejdsvilkår. Det er ikke en erkendelse af, at prostitution er et almindeligt erhverv. Det kan det aldrig blive. Vi er alligevel dog nået til med den debat, vi har set i dag, at man taler mere respektfuldt om prostitution, end man gjorde tidligere. Jeg har igennem de sidste 10 år oplevet mange hånlige debatter, bl.a. fra ministeren, som sagde: Nå, så vil du måske anbefale, at din datter kommer i praktik som sexarbejder? Det er nødvendigt at hæve debatten op på et noget højere niveau og også tale om de mennesker, som er i prostitution, med respekt.

Derfor glæder vi os også til at debattere vores eget forslag om lidt, men for nuværende kan vi stemme for det her beslutningsforslag, og det samme kan Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg vil bare sige tusind tak for støtten til det her forslag. Og jeg vil også sige tak til ordføreren for mange års kamp på det her område for en bedre sikring af sexarbejdere og den udsathed, som de lever i. Det vil jeg gerne anerkende Konservative og ordføreren for. Tak for det gode samarbejde på det her område.

Ordføreren.

Jamen det er en stor ros, som jeg rigtig gerne tager imod. Jeg kan bare sige, at vi jo har stået last og brast i Liberal Alliance og Konservative på den her dagsorden igennem alle årene. Det gjorde vi i VLAK-regeringen, og det gør vi også nu. Jeg har stadig væk den forhåbning, at vi på et tidspunkt kommer til at se ændringer, for når debatten har ændret sig og tonen har ændret sig – det er blevet mere respektfuldt at tale om de mennesker, der er i prostitution af enten den ene eller den anden årsag – kan vi forhåbentlig også komme dertil, hvor vi skaber bedre vilkår for dem, både levevilkår og arbejdsvilkår.

Spørgeren.

Det er jeg meget enig i. Selv om det desværre tager alt for mange år, må man jeg sige, at det alligevel rykker noget, når man nu kan få en socialdemokratisk minister til at ville nedsætte en arbejdsgruppe, som man selv har nedlagt tidligere. Altså, det må jo være i en erkendelse af, at man faktisk har fejlet.

Ordføreren.

Der kan man jo i hvert fald håbe, at Socialdemokratiet rent faktisk har rykket sig. Jeg kan jo være bekymret for, at den arbejdsgruppe kun kommer til at handle om forebyggelse og exitmuligheder. Det er vigtige elementer, men det er jo selvfølgelig ikke elementer, der kan stå alene. Man må sige, at Socialdemokratiet jo har været på en rejse. I starten gik man ind for et købesexforbud, men det gør man ikke længere. Man kan håbe på, at de også når til den erkendelse, at det er nødvendigt at sikre bedre vilkår for de prostituerede hen ad vejen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Den her debat er præget af ekstremt mange følelser og ekstremt meget stigma, som der også er blevet nævnt fra talerstolen. Noget af det, jeg tit støder på, er: Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan du kan sige, som du gør, for forstår du virkelig, at man har lyst til at sælge sex? Og nej, helt ærligt, det forstår jeg faktisk ikke. Men det gør jo ikke, at jeg behøver at ville forbyde det. Der er mange ting, jeg ikke forstår, men som jeg ikke behøver at forbyde. Helt grundlæggende har jeg jo den tanke, at danskerne lever meget forskelligt, og at det skal de sådan set også have lov til. Så lad det være min indgang til talen til det her beslutningsforslag.

Drøftelsen og samtalen om sexarbejdere og mennesker i prostitution har varet rigtig længe. Og jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at da jeg blev kontaktet i sidste periode om at skulle indkalde til samråd med daværende justitsminister, hr. Nick Hækkerup, var jeg faktisk også en af dem, der fik helt ondt i maven af at tænke på nogle af de kvinder, som bliver udnyttet i prostitution. Så satte jeg mig ned og satte mig ind i det.

Jeg læste om det og undersøgte området. Jeg talte med en hel masse mennesker, som havde det helt tæt inde på livet – dygtige fagpersoner, som hjælper nogle af de allermest udsatte i vores samfund, som er i prostitution af den ene eller den anden eller den tredje årsag, som ordføreren for Moderaterne også sagde før. Så blev jeg rigtig meget klogere. Det her er et arbejde, som har været i gang i rigtig lang tid, og jeg var for at være helt ærlig en af dem, som var utrolig ked af, at man med et snuptag uden overhovedet at have andet end mavefornemmelser og argumentet, at man ikke forstod det, nedlagde en arbejdsgruppe, som skulle undersøge, hvordan vi hjælper nogle af samfundets mest udsatte.

I Dansk Folkeparti er vi blå bloks bløde hjerte, og det her er et kerneområde, synes jeg. Det er ikke et stort område. Det er ikke noget, der indbefatter sindssygt mange mennesker, men det indbefatter nogle af dem, som har allermest brug for, at vi som samfund holder hånden under dem. Derfor synes jeg som nummer et, at det er vildt vigtigt, at vi får undersøgt området og også får tryktestet loven, men sådan set også at sikre, at den spændetrøje, man rent lovgivningsmæssigt har sat fast om et lovligt erhverv, bliver løsnet så meget, at de mennesker, der frivilligt er i sexarbejde, også har mulighed for at beskytte sig selv, og at de ikke ender med at være dybt afhængige af nogle utrolig trælse typer som dem, vi så i den TV 2-dokumentar. Det er bare vilkårene i dag. De er hundrede procent afhængige af de der typer, fordi det er så højrisikofyldt at skulle passe på sig selv, hyre chauffører og bodyguards og gå på hotel osv.

Det er så stigmatiseret, og det er den del, vi nødt til at bløde op på. Jeg så langt hellere, at vi virkelig gik efter de der bagmænd. Jeg mener sådan set også, at der er andre steder i § 233, bl.a. stk. 2, hvor man også burde kunne retsforfølge de her meget trælse typer, der åbenlyst udnytter dem, for decideret rufferi. Det står også i den nye rufferiparagraf, som blev revideret i 2022, tror jeg det var, altså at det er ulovligt at udnytte nogen i dag. Men den lovgivning bliver ikke håndhævet.

Så for mit vedkommende kommer Dansk Folkeparti hundrede procent til at støtte det her beslutningsforslag. Vi kommer også til at støtte det næste om en arbejdsgruppe, for det synes vi også er vigtigt. Og det haster i den grad. Og så vi simpelt hen nødt til at erkende, at den her problematik går på to forskellige ben.

Der er det ene ben, hvor der er nogle meget, meget udsatte kvinder. Enten af de handlet i landet ulovligt, eller også er det nogle meget, meget sårbare kvinder, som er i et dybt misbrug eller andre ting, som gør, at de er nødt til at sælge sex for enten at finansiere deres misbrug eller på anden vis finansiere måske en familie i hjemlandet eller andre ting. Det er det ene ben. De er ekstremt sårbare, og dem skal vi hjælpe alt, hvad vi overhovedet kan. De bagmænd skal straffes benhårdt – benhårdt! – for det er udnyttelse, og det er allerede ulovligt i dag.

Men det andet ben er så, at der er en lille gruppe m/k, som selv har valgt det, og som på nuværende tidspunkt med den nuværende lovgivning har svært ved at beskytte sig selv, hvilket gør, at de bliver overfaldet. Der bliver begået overgreb mod dem. Vi ser på video de her grupper af mørkemænd, der trænger ind og gennembanker en kvinde og tager hendes penge. Altså, det er så usselt.

Så det er det, vi skal huske i den her debat. Der er ikke én løsning. Det her er to forskellige grupper af mennesker, og det er vi simpelt hen nødt til at sikre at den lovgivning, der er på området, også adresserer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for en rigtig god tale, som kommer hele vejen rundt, og som jeg er enig i fra start til slut. Tak for, at ordføreren sætter sig ordentligt ind i det her problem og i de her sexarbejderes virkelighed. Det ville jeg ønske flere gjorde, for jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan stemme nej til det her beslutningsforslag og samtidig sige, at man ønsker at sikre den her gruppe menneskers sikkerhed. For det her er et meget lille forslag, der faktisk ville kunne sikre dem lynhurtigt, og det betyder jo ikke, at man ikke også kan nedsætte en arbejdsgruppe.

Ordføreren.

Tusind tak. Og ja, jeg vil som svar til ordføreren også sige, at jeg tror, at det er, fordi der er rigtig mange, hovedsagelig kvinder, der har det ligesom mig, at man får helt ondt i maven ved tanken om, at man var nødt til at sælge sin egen krop, fordi det var nødvendigt. Så jeg tror, at problemet med hele den her debat er, at den er båret udelukkende af følelser, mavefornemmelser, og det er dér, vi skal træde til som landets parlament, sætte os ind i tingene, både se på den ene side og på den anden side, tale med de mennesker, som faktisk ved noget om det her, og så lave en lovgivning, der kommer hele vejen rundt, og som beskytter dem, der skal beskyttes, og sikrer dem, der skal sikres. Så tak for kommentarerne.

Tak til ordføreren for talen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi er kommet igennem ordførerrækken, og derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, der får ordet. Hun kommer i skarpt trav. Værsgo.

Tusind tak for alle jeres taler. Tak til Konservative, Radikale og Alternativet, som jeg skulle hilse fra, og Dansk Folkeparti for at stemme for det her forslag. Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre foreslår en beretning, og jeg må sige, at jeg ikke tror, at en beretning rykker noget her. For mig er det egentlig vigtigt, at vi får en afstemning, som giver en klar tilkendegivelse af, hvem der i virkeligheden ønsker at hjælpe, når det gælder graden af udsathed og graden af udnyttelse. Hvem er det i virkeligheden, der med dette meget nemme og forholdsvis lille beslutningsforslag ønsker at hjælpe den her gruppe mennesker? Derfor ønsker vi i Liberal Alliance ikke at lave nogen beretning, men at sende det til afstemning.

Jeg er ligesom Konservative bekymret i forhold til den her arbejdsgruppe, som regeringen vil nedsætte, for jeg bekymrer mig i hvert fald for, at der er et for stort fokus på exit, og at man desværre ikke lyder til at have arbejdsbetingelserne tilstrækkeligt med. Jeg ved, at fru Nanna W. Gotfredsen i hvert fald tidligere har talt for den del, og jeg tror virkelig, at det er Socialdemokratiet, som jeg tror står i vejen for det her. Jeg kan også høre, at I har uenigheder om det her område og derfor ikke har fået nedsat den her gruppe endnu, og jeg håber virkelig, at Moderaterne og Venstre vil vinde det her slag internt, for det er fuldstændig afgørende, at I tager den her kamp i regeringen for den her gruppe mennesker, hvis virkelighed fru Mette Thiesen så fint har beskrevet de lever i og arbejde under. Så tak for behandlingen af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Tak. Tak til ordføreren for talen. Jeg tror, at jeg har et forståelsesproblem, i og med jeg nu har jeg hørt ordføreren gennem hele formiddagen fortælle om, hvor mange mennesker ordføreren redder med det her beslutningsforslag, og jeg har et spørgsmål. En kvinde i slutningen af 20'erne, paranoid skizofren, stofafhængig bliver kørt af den sidste kunde og læsset af foran psykiatrisk afdeling og vender efterfølgende tilbage til gaden i fortællingen om, at hun lever det lykkelige liv, stærkt forpint, svært udsat. Redder ordføreren hende, ved at hun nu kan leje en lejlighed?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ville være naivt bare at svare ja til, og derfor er jeg også enig i, at det her er komplekst. Der er mange forskellige grupper af sexarbejdere, men der er også en gruppe, som er meget langt fra det, ordføreren beskriver, og den gruppe mener jeg at det her beslutningsforslag ville hjælpe i endda meget høj grad.

Spørgeren.

Mener ordføreren så ikke, at vi lige nu også står i et måske værdipolitisk skisma, hvor Socialdemokratiet står for at passe på dem, der har det allersværest, og som har brug for et sikkerhedsnet, og hvor man må sige, at der er tendenser i ordførerens politik i retning af: Lad falde, hvad ikke kan stå. Derfor tænker jeg, at vi egentlig værdipolitisk står langt fra hinanden, men det gør vel ikke, at vi ikke kan sætte os sammen i en arbejdsgruppe og komme i gang med rent faktisk at lave et politisk stykke arbejde for de her mennesker.

Ordføreren.

Det synes jeg er en meget mærkelig kommentar, og det viser i virkeligheden, hvor fordomsfuld ordføreren er. Jeg kan da igen minde om, at det var LA, der fik indført det sociale frikort. Så at sige, at LA ikke interesserer sig for de allermest udsatte borgere i samfundet, jo er fuldstændig forkert. Vi interesserer os så sandelig også for den anden del, hvilket vi jo skal behandle et forslag om lige om lidt, som i hvert fald godt kunne undersøge den del også, og det kommer vi også til at stemme for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.