Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed om privat partistøtte.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Så går vi i gang igen.

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at give en begrundelsen for forslaget? Nej.

Forhandlingen er dermed åbnet, og den første, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det. Vi behandler her beslutningsforslaget fra Enhedslisten om øget åbenhed om privat partistøtte. Forslaget er i vid udstrækning en genfremsættelse af det tidligere beslutningsforslag, vi behandlede sidste år, og derfor vil jeg også tillade mig at gentage måske et par af de ting, som jeg også sagde sidst, jeg stod her på talerstolen, da vi diskuterede privat partistøtte.

Jeg er sådan set fortsat helt enig med Enhedslisten i, at tiden er moden til, at vi får set på reglerne om privat partistøtte. Dem, som kender mig, ved også, at det ikke er nogen hemmelighed, at jeg – åbenbart ligesom Enhedslisten – godt kan være lidt utålmodig en gang imellem. Tillad mig derfor at være ærlig og sige, at det bestemt ikke huer mig, at vi ikke er nået i mål endnu. Det mener jeg til gengæld nok vi skal komme. Desværre blev vi nødt til at flytte forhandlingsmødet, som var planlagt til i mandags. Jeg skal selvfølgelig nok snarest muligt vende tilbage med et forslag til et nyt mødetidspunkt, så vi kan komme videre med de drøftelser og forhandlinger, som vi jo sådan set allerede er i gang med på tværs af Folketingets partier.

Men lad os se lidt nærmere på selve indholdet i forslaget. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi husker, at reglerne om privat partistøtte jo grundlæggende skal beskytte to væsentlige, men også modstående hensyn. For på den ene side er der jo hensynet til offentlighed og transparens omkring centrale demokratiske processer i samfundet, og på den anden side er der også et hensyn til, at man skal kunne udøve sin politiske overbevisning uden at blive hængt ud eller udskammet for den sags skyld. Ens politiske tilhørsforhold er og skal være en beskyttet oplysning.

Som minister for området vil jeg også lige korrigere to oplysninger i forslaget, så vi kan have drøftelserne her i dag på et faktuelt og korrekt grundlag. For det første skriver Enhedslisten i bemærkningerne til det, der er omtalt som initiativ nr. 6, at den foreslåede strafskærpelse skal gælde i de tilfælde, hvor donationer er anvendt til skattefradrag. Det giver mig anledning til at oplyse, eller nogle vil måske endda sige reklamere for ministeriets vejledning på området for visse spørgsmål vedrørende partistøtte fra 2020, hvor bl.a. samspillet med skattevæsenet også er beskrevet. Her står der allerede, at private tilskudsydere, herunder en privatperson eller en privat virksomhed, som udgangspunkt ikke har fradragsret for støtte ydet til politiske partier. Det gælder dog ikke støtte ydet via f.eks. faglige kontingenter, hvor fradragsretten følger af ligningsloven.

Men en virksomhed kan altså ikke trække støtten fra i skat, og derfor mener jeg heller ikke, det giver mening at diskutere strafskærpelse i de tilfælde. For det andet skriver Enhedslisten i bemærkningerne til initiativ nr. 7, at man i dag kan undlade at oplyse navnet på den kandidat, der har modtaget private bidrag. Det er ikke korrekt. Erklæringen om private bidrag over beløbsgrænsen til en kandidat skal indeholde oplysninger om, hvilken kandidat der har fået pengene.

Men lad mig slutte, hvor jeg startede, nemlig med at sige, at jeg som minister og vi som regering er enige i, at der er behov for, at vi får set på reglerne om privat partistøtte. Jeg tror ikke, at vi når derhen, hvor alle partier i hele Folketinget sådan er helt enige om hvordan og hvor meget, men mon ikke vi kan komme et stykke hen ad vejen. Så vil jeg også blot for en god ordens skyld minde om, at mit eget parti sammen med Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti tilbage i 2017 indgik et forlig om øget åbenhed om den private økonomiske støtte til de politiske partier. Som jeg også allerede har gjort klart i de forhandlinger, som vi er startet på, både samlet, men også bilateralt med partierne, så skal det forlig selvfølgelig respekteres i forhandlingerne.

Sammenfattende vil jeg sige, at vi altså ikke kan støtte beslutningsforslaget, som det er fremsat her af Enhedslisten. Tak.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg undrer mig lidt over, at ministeren siger, at vi nok skal komme i mål, og at det nok skal komme til at gå i den rigtige retning. Lige nu går det jo i den forkerte retning. Altså, vi ved jo, at for 10 år siden var der ikke erhvervsklubber; så var det noget, højrefløjen begyndte på, og så var der også til sidst nogle af de store venstrefløjspartier, der lavede de her erhvervsklubber. Vi ved også, at for hver valgperiode bliver kampagnerne dyrere og dyrere, så pengene kommer jo et eller andet sted fra.

Så som jeg ser det, har vi et problem, der vokser og bliver større, og hvis vi kigger ud i verden, ved vi jo, hvor meget penge betyder i politik. Vi kan bare tage det ekstreme eksempel som USA. Og pointen er jo bare, at vi er lidt på vej i samme retning med hele kampagnemaskineriet, og partierne er ved at udvikle sig til sådan nogle kampagneorganisationer, som primært er drevet af de her store budgetter.

Summa summarum: Hvordan kan ministeren sige, at vi nok skal komme i mål, og at vi kommer til at gå i den rigtige retning, når vi lige nu går i den stik modsatte retning?

Ministeren.

Det er, fordi jeg er fortrøstningsfuld, i forhold til at vi nok skal nå at lande en aftale. Altså, jeg har drøftelser, også med partierne, i forhold til det her spørgsmål. Theresa Scavenius er mig bekendt ikke medlem af noget parti på nuværende tidspunkt og deltager derfor heller ikke i forhandlingerne, men jeg tillader mig at have en tro på, at vi nok skal blive enige om nogle ting.

Det er jo velkendt, at partierne har forskellige positioner, i forhold til hvordan man skal regulere, og i forhold til hvor meget man skal regulere osv. Det er jo velkendte, åbne politiske positioner. Men der er da også enighed om en række elementer, som vi skal have set på, og det tror jeg da nok vi skal komme i mål med.

Spørgeren.

Jo, men det er jo det her med, at de partier, der sidder i den forligskreds, jo præcis er de partier, der får allerflest private donationer. Så jeg kan umuligt forestille mig, at I er villige til at åbne op, for så havde I jo allerede gjort det for lang tid siden. Jeg står her med en bog, som efterhånden er mange år gammel – den hedder »Skjulte penge« – og som jo netop nævner en lang række af dem, hvor det er offentligt, og så er der derudover de her erhvervsklubber.

Så jeg forstår bare ikke, at ministeren ikke tager det her mere alvorligt og er bekymret over det her med, at det skal overlades til en forligskreds af lige præcis de partier, som får allerflest private donationer.

Ministeren.

Det er så heller ikke det, jeg siger. Så nu kan vi starte med at korrigere fru Theresa Scavenius for anden gang i forhold til sit spørgsmål og præmissen for det. Som det første er det ikke kun forligskredsen, der er inviteret til drøftelser; det har sådan set været alle Folketingets partier, der har været inviteret til drøftelser i Indenrigs- og Sundhedsministeriet om det her. Og så står man samtidig siger, at jeg bare er ligeglad og andet.

Altså, mig bekendt er det første gang i mange år, at der er taget initiativ til at få startet nogle politiske drøftelser på det her område. Og så tillader jeg mig blot at sige, at det jo ikke er lig med, at alle partier er enige om alt. Men jeg er sådan set fortrøstningsfuld, i forhold til at vi nok skal lande en aftale. Og det er ikke kun forbeholdt forligskredsen. Jeg tillader mig blot at sige, at på de områder, hvor der er forlig, skal de forlig respekteres og dermed de gældende forligsregler.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at Enhedslisten opretholder det her forslag, efter at det i går kom frem, hvordan partiet selv har givet partistøtte til terrorbevægelser i Mellemøsten. Jeg tror, at vi alle sammen er rystede, og flere af os har jo også været ude at anmode om, at Folketingets Administration igangsætter en undersøgelse af, hvad det egentlig er for nogle bevægelser, Enhedslisten har sendt i det her tilfælde skattekroner til oven på terrorangrebet den 7. oktober, hvor man i B.T. kan se nogle af dem, der så åbenbart er økonomisk afhængige af Enhedslisten, agere direkte i drab af jøder, direkte i terrorhandlinger.

Der må jeg sige, at jeg synes, det er chokerende, at man ikke har mere fingerspidsfornemmelse på den yderste venstrefløj, end at man på sådan en dag som i dag ikke trækker sådan et forslag her og lader den undersøgelse køre i fred, sådan at det kan blive blotlagt, hvordan Enhedslisten selv administrerer partistøtte. Og det vil jeg gerne høre om ministeren ikke er enig i.

Ministeren.

Hvad Folketinget og herunder Folketingets Administration igangsætter af undersøgelser, overlader jeg trygt til Folketinget at beslutte.

Spørgeren.

Så vil jeg bare kort spørge, om ministeren ikke deler den bekymring og, tror jeg også, forargelse, som vi i hvert fald i den borgerlige lejr, forstår jeg, har, i forhold til hvad der foregår af pengeoverførsler via den yderste venstrefløj i det her land.

Ministeren.

Lige præcis det spørgsmål falder, vil jeg sige i al beskedenhed, også lidt uden for lovgivningen om reglerne for privat partistøtte. Jeg har ikke nærmere kendskab til det, og derfor vil jeg også undlade her i dag at begynde at bevæge mig nærmere ind i noget, som jeg vil tillade mig at sige ligger noget uden for det, vi diskuterer i dag. Men hvad Folketinget som sagt beslutter at igangsætte af undersøgelser og andet, har jeg selvfølgelig respekt for. Og så må det gå sin gang, i forhold til hvad man ønsker at få undersøgt og dermed også klarlagt.

At beslutningsforslaget stort set er en genfremsættelse af det forslag, der var sidste år, har jeg også allerede kommenteret på i mine indledende bemærkninger, og dermed har jeg jo også tilkendegivet, at de drøftelser, som vi har igangsat, skal vi selvfølgelig i mål med. Det kunne måske godt have gået lidt hurtigere, men vi skal nok komme over målstregen på et tidspunkt.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Hvis nu man fjernede den del i det her beslutningsforslag, som ministeren ikke mener kan lade sig gøre – ministeren siger, at vi skal tage debatten på et faktuelt grundlag – altså det, der hedder punkt 6 og punkt 7, ville regeringen så støtte resten? Hvis man behandlede det her i udvalgsbehandlingen minus de to dele, altså simpelt hen fjernede de to ting, kunne regeringen så på den måde støtte en større åbenhed i partistøttereglerne? Det er jo ret relevant for vælgerne at vide, hvem der har betalt for hvilke kandidater, når nu vi om en måned skal stemme til europaparlamentsvalget.

Ministeren.

Det er i hvert fald altid en god idé at tage ting ud, der er direkte faktuelt forkerte. Derfor også tak til Enhedslistens ordfører for at sige, at det måske kan være en god ting, at man sørger for at tage ting ud, der er forkerte i det beslutningsforslag, man har fremsat.

Så er der så den resterende del. Hvis jeg står og giver en karakter heroppe i dag foralle specifikke initiativer og andet, er det jo i virkeligheden at foregribe de politiske drøftelser og forhandlinger, som vi allerede har sat i gang. Regeringen er ikke enig med Enhedslisten i alle spørgsmål, når det gælder regulering af privat partistøtte. Det er der er ingen hemmelighed omkring. Men jeg ønsker, tror og håber på, at vi nok skal komme i mål, også med at få lavet en politisk aftale på det her område.

Spørgeren.

Vi glæder os også i Enhedslisten til, at de forhandlinger går i gang. Nu var der jo et møde, der blev aflyst, uden at der kom en ny mødedato på. Det var vi selvfølgelig i sagens natur skuffede over, for som ministeren rigtigt sagde, er vi i Enhedslisten en smule utålmodige efter, at de her regler bliver ændret, særlig fordi vi jo nu står i en situation, hvor vi også kan frygte, at Rusland vil forsøge at påvirke det her valg til Europa-Parlamentet, og det har de danske vælgere om noget krav på at finde ud af. Så jeg håber, at regeringen vil overveje, om der ikke allerede nu skulle sættes ind for at sikre mere åbenhed omkring partistøtte, så vi undgår indblanding fra andre stater.

Ministeren.

Jeg er ikke bekendt med, at der er nogle partier, der modtager bidrag fra Rusland. Hvis og såfremt man måtte gøre det, følger det jo allerede af reglerne, at der er en række krav i forhold til åbenhed omkring det, men det har jeg ikke grund til at tro eller noget at lægge til grund for. Som jeg allerede tilkendegav i min tale, beklager jeg da også, at vi måtte flytte det forhandlingsmøde, der var planlagt til i mandags. Jeg skal nok snarest vende tilbage med en ny dato. Vi har haft møder i fællesskab med alle partierne, der har været inviteret, og jeg har også haft en række bilaterale drøftelser med en række af Folketingets partier. Så mon ikke vi nok også skal komme videre?

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Finder ministeren det i virkeligheden ikke dybt upassende, at samtidig med at bomberne falder i Mellemøsten, og jeg ved snart ikke hvad, så har Enhedslisten samarbejdet med en eller anden organisation, der er dybt involveret i alverdens ting efter terrorangrebet, og der er det det her, Enhedslisten synes vi skal diskutere? Det er ikke terrorstøtten, som man selv har været med til at levere. Det er støtten til fuldstændig legal partivirksomhed. Vi kan sagtens diskutere rammerne. Vi var også mødt op til det møde i mandags, hvis det var blevet fastholdt. Men det er bare ærgerligt og upassende, at den, synes jeg, meget væsentlige og vigtige diskussion, som vi gerne vil have med regeringen, skal stå i skyggen af alt Enhedslistens rod i Mellemøsten. Er ministeren ikke enig i, at det er dybt, dybt upassende af Enhedslisten? Jeg ved snart ikke. Jeg synes, at det nærmest ville være pinligt for ordføreren at møde op i dag.

Ministeren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke synes, at der var grund til at genbehandle det her beslutningsforslag i Folketingssalen i dag, for det er stort set en genfremsættelse af det forslag, vi allerede har behandlet én gang. Hvilke forslag et parti så ultimativt vælger at fremsætte i Folketinget, er ethvert parti jo i sin gode ret til selv at træffe afgørelse omkring, og det må man også stå til ansvar for over for Folketinget, herunder også i forhold til hvad der er af timing i det, og i forhold til hvilke dispositioner man i øvrigt foretager sig som parti. Der må man også stå på mål for det over for Folketinget.

Ønskes opfølgning? Ja.

Så prøver jeg at spørge på en anden måde. Kan ministeren forstå, at Dansk Folkeparti synes, at det her er en meget upassende timing af Enhedslisten at fastholde behandlingen af det her beslutningsforslag? Vi kan altid diskutere partistøtte. Vi tager gerne del i den diskussion. Vi tager gerne ansvar i den diskussion. Men når det kommer til den her timing, er det jo helt vildt, synes jeg, at Enhedslisten kan støtte det.

Ministeren.

Ja, det er jeg sådan set enig i, og tak til Dansk Folkeparti for gerne at ville drøfte det her spørgsmål videre. Mig bekendt deltogDansk Folkeparti også på det møde, vi havde med alle Folketingets partier, og derfor var der jo også det positive tilsagn fra ordføreren om, at man fortsat gerne vil tage fat på drøftelserne omkring reguleringen om reglerne for privat partistøtte.

Fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Ministeren sagde, at hun syntes, det egentlig var lidt træls at skulle have det samme beslutningsforslag igen. Altså, det synes jeg jo sådan set også. Jeg ville da meget hellere have, at vi for længst havde været i gang med forhandlingen, og derfor har jeg lyst til at spørge ministeren: Hvad har egentlig stået i vejen for, at vi ikke for længst er gået i gang med den egentlige forhandling?

Ministeren.

Der må jeg så korrigere den radikale ordfører. Vi er jo i gang, så det er ikke korrekt at spørge om, hvorfor vi overhovedet ikke er kommet i gang. Vi er i gang. Der har været møder i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvor alle partier har været repræsenteret. Jeg kan ikke på stående fod erindre, om Radikale Venstre deltog i det forhandlingsmøde. Jeg har også en række bilaterale drøftelser med Folketingets partier. Så vi er i gang.

Men det er fair nok at sige: Kunne det ikke være gået lidt hurtigere? Alle, der kender mig, ved, at jeg også er sådan lidt utålmodigt anlagt, så derfor havde jeg da også gerne set, at vi var kommet længere, end vi er på nuværende tidspunkt, men det ændrer jo ikke ved, at min ambition om, at vi skal komme over målstregen i forhold til at få landet en politisk aftale, står jeg fortsat ved, og det tror jeg også sagtens kan lade sig gøre.

Fru Lotte Rod.

Jeg kan godt lide politikere, der er utålmodige. Det er jeg også selv. Derfor undrer det mig også, for vi havde de der gode snakke, som jeg sagtens kan genkende billedet af. Men det er jo mange måneder siden, og så er der ikke sket noget. Så fik vi den dato i mandags, som jeg i forvejen syntes der var for lang tid til, og det blev så aflyst.

Så nu har lyst til at spørge ministeren: Kan vi forvente, at vi bliver indkaldt til forhandlinger og måske endda laver en aftale inden sommerferien? Eller hvad er ministerens plan for, hvornår vi skal have gjort noget ved det her?

Ministeren.

Igen er det ikke korrekt, at der ikke er sket noget. Som jeg også nu har svaret Folketinget ad flere omgange, har jeg en række bilaterale drøftelser med flere af Folketingets partier omkring det her spørgsmål. Til det med, om partierne også kan forvente at blive indkaldt til flere møder, vil jeg sige: Ja, selvfølgelig. Jeg beklager, at vi måtte rykke det møde, der skulle have været afholdt i mandags. Vi skal nok få en ny dato i kalenderen snarest muligt.

Dermed er der ikke flere spørgsmål til ministeren. Tak til ministeren. Nu går vi i gang med ordførerrækken. Første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Tak for ordet. Jeg vil også gerne starte med at kvittere for beslutningsforslaget. Det er jo en genfremsættelse, og derfor vil jeg også nok komme til at gentage mig selv i forhold til den seneste behandling af det forslag, der ligner det her. Jeg vil gentage og sige, at vi lever i et lille land. Vi har normalt tillid til hinanden, og det synes Socialdemokratiet sådan set også at reglerne om partistøtte skal afspejle.

Så sent som i 2017 vedtog vi her i Folketinget ændringer, der gav øget åbenhed om privatøkonomisk støtte til politiske partier, og ændringerne på det tidspunkt skete jo på baggrund af anbefalingerne fra det nedsatte partistøtteudvalg, der også inddrog anbefalingerne fra GRECO, Europarådets antikorruptionsorganisation. I 2017 lavede vi så også en ny lovgivning, som sådan set havde bred politisk opbakning, også fra Enhedslisten, så vidt jeg husker. Men vi skal selvfølgelig hele tiden have øje på bolden og hele tiden vurdere, om de regler, der er, virker efter hensigten. Vi kan måske også godt blive enige om, at vi jo bl.a. har haft nogle tilfælde, f.eks. det, der hedder selskabsfinten, hvor man kan sige: Ah, det kunne da godt være, at det var noget af det, man skulle se på. Det nævner Enhedslisten vist også i et af de underforslag, der er i forslaget.

Vi vil gerne se på reglerne om partistøtte, og vi er også fortrøstningsfulde, i forhold til at forhandlingerne bliver genoptaget. For selvfølgelig skal vi hele tiden se på, om tingene er, som de skal være, og om vi kan gøre det, så det giver mening, også ude i den brede befolkning, og så man forstår, hvad det er, der foregår. Men jeg er også meget enig med ministerens måde at udtrykke det på, når hun siger, at der jo er flere hensyn, der skal afvejes. Der skal være en gennemsigtighed, og der skal være en tillid, men der skal også være den mulighed for, at man kan støtte en politiker eller et parti uden nødvendigvis at skulle gøre det med navns nævnelse. Så er der det med beløbsgrænsen. Det er jo der, hvor Enhedslisten så foreslår en ny beløbsgrænse. Jeg vil ikke forholde mig til de enkelte delelementer eller beløbsgrænser nu som sådan, men bare sige, at der jo er mange ting, man kan se på.

Som beslutningsforslaget ligger nu, bakker vi ikke op om det, men det er også, fordi der jo er gang i de her forhandlinger. Derfor vil jeg ikke tage stilling til de enkelte delelementer nu. Men vi ser frem til forhandlingerne og synes, at det er vigtigt, at vi har øje på bolden. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne høre den socialdemokratiske ordfører, om ikke også hun finder det underligt, at Enhedslisten i et forslag, der handler om partistøtte, overhovedet ikke gør sig nogen selvrefleksioner. Altså, det er nu blevet afsløret, at Enhedslisten har sendt danske skattekroner til en terrorbevægelse i Mellemøsten, som har liv på samvittigheden fra terrorangrebet den 7. oktober. Og så fremsætter man et forslag om partistøtteregler uden overhovedet at gøre sig nogen overvejelser om det.

Er fru Birgitte Vind ikke enig i, at når vi laver en ændring af de her regler – og det er vi sådan set enige om at vi gør – skal det også være på en måde, hvor det selvfølgelig er helt åbenlyst, at terrorbevægelser aldrig nogen sinde må modtage penge og slet ikke igennem de danske partier fra den danske statskasse? Er vi ikke enige om, at det i lyset af Enhedslistens meritter her på det seneste bør indgå i sådan en aftale?

Ordføreren.

Jeg forstår Dansk Folkeparti og ordførerens behov for ligesom at drage nogle paralleller. Jeg synes, at vi skal holde os til den her helt konkrete sag i dag. Det er en genfremsættelse af et B-forslag, der handler om at ændre på reglerne for partistøtte. Det er det, jeg forholder mig til her. Og så er der forhåbentlig ikke nogen her i salen, der billiger terror.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det må politiet jo afgøre. Altså, det er jo klart i strid med straffelovens § 114 og følgebestemmelserne både direkte og indirekte at give penge til en terrorbevægelse. Jeg føler mig da overbevist om, at politiet vil se meget nøje på, hvad fru Rosa Lund og hendes venner i Enhedslisten har givet penge til.

Men hvordan kan det egentlig være, at fru Birgitte Vind ikke mener, at det hører til i den her debat? Jeg går ikke ud fra, at Socialdemokratiet agter at stemme for det her forslag. Det ville da være første gang. Så der kommer jo en forhandling, der rækker ud over det her forslag. Så hvorfor skulle vi så ikke også lave regler, der måske mere eksplicit end i dag forhindrer partier som Enhedslisten i at give penge til terrorbevægelser?

Ordføreren.

Som jeg sagde lige før, synes jeg da, at man skal bringe det ind som parti, hvis man mener, at det er nødvendigt. Så det kan Dansk Folkeparti jo gøre. Lige nu forholder jeg mig til det helt konkrete forslag, der ligger her.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for ordet. Jeg kan så lige oplyse til dem, der ser med og måske hører min kollega hr. Morten Messerschmidts indlæg, at det forslag, Enhedslisten har fremsat i dag, handler om privat partistøtte, som partier i Folketinget modtager.

Derfor vil jeg gerne spørge fru Birgitte Vind – så vi ikke får sådan en pseudodebat gennem fru Birgitte Vind – om Socialdemokratiet i forbindelse med europaparlamentsvalgkampen har modtaget støtte fra Landbrug & Fødevarer. Det kan vi ikke se nogen steder, fordi reglerne er, som de er i dag. Derfor er vi jo tvunget til – sådan føles det i hvert fald – at gøre det på den her måde. Så er fru Birgitte Vind bekendt med, om Socialdemokratiet har modtaget støtte fra Landbrug & Fødevarer til europaparlamentsvalgkampen?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at alle partier skal fremlægge deres regnskaber. Regnskaberne bliver revideret af en revisor, og de ligger offentligt tilgængeligt. Så det tænker jeg at fru Rosa Lund kan gå ind at se. Jeg har ikke nærstuderet Socialdemokratiets liste over, hvem der er modtaget støtte fra.

Fru Rosa Lund.

Det er helt fair, fru Birgitte Vind. Det, der bare er problemet, er, at vi andre ikke rigtig kan se, hvad det er for en støtte, man har fået, og hvor meget man har fået fra Landbrug & Fødevarer. I hvert fald i 2022 modtog Socialdemokraterne støtte fra Landbrugets og Fødevareerhvervets Erhvervspolitiske Valgfond, men sådan som reglerne er i dag, kan man ikke se, hvem der står bag den valgfond. Det er derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag. Man skal kunne se, hvem det er, der styrer pengestrømmene ind i valgkampene.

Ordføreren.

Jamen hvor er det godt, at Enhedslisten så kan dukke op til forhandlingerne og komme med lige præcis det bidrag, hvis det er vigtigt for Enhedslisten.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Det er jo det her område, vi ikke ved så meget om, fordi det netop er meget lukket. Og i forhold til, at vi bliver opfattet som et af de mindst korrupte lande, er det altså her, vi er mest lukkede. Jeg står her med en bog, hvor de har forsket i noget af det og fundet frem til nogle. Og der står f.eks. noget om 2015, hvor Kopenhagen Fur gav en hel masse donationer, bl.a. også til Socialdemokratiet. Kan ordføreren ikke fortælle lidt om donationspolitiken i Socialdemokratiet, ordførerens egne donationer, og netop hvor donationer til de store kampagnebudgetter kommer fra?

Inden ordføreren lige svarer, skal vi høre, hvad det er for en bog, som der bliver citeret fra.

Ja, det er den, der hedder »Skjulte penge«, som blev lavet i 2016.

Tak for det. Ordføreren.

Altså, hvad jeg har modtaget, er jo også offentligt tilgængeligt, hvis jeg har modtaget noget over den beløbsgrænse, der ligger, for, hvornår man skal offentliggøre navne. Jeg ved, at alle partier jo modtager smådonationer – og det har jeg også gjort – fra enkeltpersoner. Det kan være 25 kr., det kan være 50 kr. Hvad Socialdemokratiet har fået som parti, har jeg, som jeg svarede Enhedslistens ordfører, ikke været inde og nærstudere.

Spørgeren.

Nej, men det var måske det, ordføreren skulle interessere sig for, for det her kapitel handler netop om, at det f.eks. er Danish Crown, som er utilfredse med miljøpolitikken i det her land, og så begynder de at give en hel masse donationer. Og vi ved jo, at der er meget stærke interesser både i miljøpolitik og f.eks. i vores minkerhverv osv., og derfor er det jo rigtig interessant at vide, hvad det er for nogle pengeoverførsler, der sker fra dem, der har nogle interesser i de politikker, der bliver vedtaget herinde i Folketinget. Så hvorfor er det ikke noget, ordføreren har interesseret sig mere for i sit eget parti? Og er det noget, ordføreren fremadrettet vil interessere sig for?

Ordføreren.

Så tror jeg ikke, fru Theresa Scavenius hørte ordentligt efter, hvad jeg sagde, for jeg sagde jo netop, at vi i Socialdemokratiet hilser den her debat velkommen, og at vi er rigtig glade for, at det er blevet taget op, fordi vi mener, det er meget vigtigt, at reglerne for partistøtte afspejler virkeligheden, og også at borgerne har tillid til det, der foregår. Vi er jo stadig væk topscorer, når det handler om antikorruption. Når man ser det sådan helt på en verdensskala, faktisk, ligger Danmark jo i top. Den førerposition skulle vi da gerne blive ved med at have.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt ridsede jo en fin problemstilling op før i forhold til nogle af de samarbejdspartnere, som Enhedslisten har og bruger skattekroner på. Så kom jeg bare til at tænke på, at jeg i går så et tweet fra ordføreren – eller et x, tror jeg det hedder nu, fra ordføreren – hvor ordføreren skriver:

Tak til Christel Schaldemose for at rette projektørerne på fakta: at Dansk Folkeparti i EU er en trussel mod Europas sikkerhed.

Jeg blev bare nysgerrig efter at vide, hvem ordføreren egentlig synes er den største trussel mod sikkerheden. Er det Enhedslisten og vennerne, eller er det Dansk Folkeparti?

Ordføreren.

Der ved jeg ikke lige, om det hører til i den her debat, hvad jeg tweetede i går. Men tweetet handlede i hvert fald om, at jeg var meget utryg ved nogle udsagn, der var kommet fra Dansk Folkepartis EU-kandidat, og det tænker jeg ikke lige har noget med det her at gøre.

Ønskes opfølgning? Ja.

Tak for det. Det vil så sige, at hvad angår en organisation, der begår drab og terror, sammenlignet med, hvad Dansk Folkepartis europaparlamentariker måtte sige, vil man ikke sådan lave en klar skelnen fra Socialdemokratiets side i, hvad der er farligst eller den største trussel. Jeg synes jo egentlig, det er ret klart, hvad der er farligst eller den største trussel. Jeg er så med på, at Socialdemokratiet åbenbart ikke har det på samme måde. Det synes jeg faktisk er lidt overraskende.

Ordføreren.

Jeg synes, det her er en lidt sjov debat. Men altså, det tweet, jeg lavede i går, handlede om, at Dansk Folkepartis kandidat til Europa-Parlamentet varsler et udløb af støtten til Ukraine, og det er jeg dybt uenig i. Jeg synes, det er en kæmpe trussel, hvis man trækker støtten til Ukraine.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for ordene. Næste ordfører på talerstolen er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak for det, formand. Det her forslag omkring privat partistøtte er jo et forslag, vi har set her i Folketingssalen før, faktisk næsten ord til ord det samme. Jeg er enig i, og i Venstre er vi enige i, at der er brug for, at vi får revideret betingelserne for privat partistøtte. Derfor er vi også meget tilfredse med, at ministeren har lovet at indkalde til forhandlinger om det her spørgsmål. Det ser vi frem til, og vi er sådan set åbne over for at diskutere forskellige forhold omkring privat partistøtte, selvfølgelig med respekt for det tidligere forlig, som en række partier, herunder regeringspartierne, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, tidligere har indgået.

Jeg vil sige det på den måde, at der jo er mange hensyn at tage. Ministeren redegjorde på ganske fortrinlig vis for det omkring privat partistøtte: på den ene side det forhold, at der skal være mulighed for, at man kan støtte et politisk parti uden at blive hængt ud, hverken af Enhedslisten, Ekstra Bladet eller andre gode kræfter i samfundet, og på den anden side hensynet til gennemsigtighed. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi får en drøftelse af det, af de forhold, der er, og af de forskellige muligheder, der i dag er for at give privat partistøtte. Så de forhandlinger ser vi i Venstre frem til, og så er der jo fra Enhedslisten en lang række forskellige forslag. Det må vi jo så tage i de drøftelser, der kommer i de kommende forhandlinger. Det var hermed mine ord i dag.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Det interessante spørgsmål er, hvordan ordføreren vægter hensynet til gennemsigtighed og demokratisk tillid til, hvad der foregår herinde, versus det her, som ordføreren kalder andre hensyn, f.eks. at private donorer ikke skal blive hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet. Det interessante politiske spørgsmål er, hvordan vi vægter de to forskellige hensyn, og hvordan ministeren vil gå til det. Det andet er, om vi kunne snakke om f.eks. de her erhvervsklubber, for der handler det jo ikke om at blive hængt ud. Der handler det om, at man netop bevidst skjuler, hvem der giver pengene. Hvorfor skal det være skjult, at man støtter et politisk parti? Det kan man jo gøre åbent og sige: Vi er en lobbyorganisation, som er enige i Venstres politik, og så er vi i øvrigt så heldige, at vi også får den politik, vi gerne vil have. Det er da i borgernes interesse at vide, at der er den cirkulære bevægelse mellem dem, der har penge, og de partier, der er villige til at forme deres politik efter donorer.

Ordføreren.

Tak for det. Jamen det er jo den balancegang, vi skal arbejde på at have fundet i de forhandlinger, der kommer. I dag, og det synes jeg sådan set, og det synes vi i Venstre, er ganske fornuftigt, kan man give op til ca. 22.000 kr. som privatperson til et politisk parti, uden at ens navn bliver offentliggjort. Det synes vi sådan set er fornuftigt. Spørgsmålet er, hvordan vi så sikrer øget gennemsigtighed og sikrer, at der er en fornuftig balance, og der er de øvrige spørgsmål omkring erhvervsklubber og lignende, som man jo også kan gøre sig nogle overvejelser om hvordan kan skrues sammen på en fordelagtig måde, men fortsat sådan, at man har mulighed for at støtte et politisk parti uden at blive hængt ud.

Spørgeren.

Jeg er faktisk enig i det der med, at grænsen omkring 22.000-23.000 kr. er rigtig god. Det er et rigtig godt sted, for der kan man ikke købe sig til politik; for de penge kan man kun støtte lidt. Så hele udfordringen er jo ikke den slags. Den tidligere ordfører snakkede også om 50 kr. og 25 kr., men det er jo slet ikke det, vi snakker om. Vi snakker om, at store partier har store kampagnebudgetter på millioner, og spørgsmålet er, hvem der kan købe sig til noget politisk indhold. Det er jo det, der er det demokratiske problem, altså hvis man kan det. Hvad er ordførerens indtryk af det her med, hvor meget pengene faktisk betyder i forhold til at præge den førte politik?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kender ikke noget politisk parti, hverken til den ene eller den anden side, som lader sig påvirke af eventuelle sponsorer, men jeg er villig til, at vi tager en drøftelse af de her forhold og sikrer os, at der kommer en fornuftig balance mellem tingene, og at der også kommer en større gennemsigtighed, end der er for nuværende.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak for talen. Vi er jo i Enhedslisten meget optaget af det her med pengestrømmene i dansk politik, og vi er særlig optaget af det lige nu, fordi vi står over for et europaparlamentsvalg. Og der har jeg og vi i Enhedslisten det jo sådan, at vi gerne kommer til forhandlingsbordet, men indtil forhandlingerne rigtig går i gang, har vi selv fremlagt den private partistøtte, vi får. Så mit spørgsmål er egentlig helt simpelt: Vil Venstre fremlægge den private partistøtte, som Venstre får? Der er jo ikke nogen grund til at vente på forhandlingerne; man kan jo bare fremlægge det.

Ordføreren.

Venstres svar er meget kort og præcist: Venstre fremlægger i dag, hvad vi modtager af bidrag, som ligger ud over den grænse, der er. Det er jo offentligt tilgængeligt – vi fremlægger det endda på vores landsmøde – og så kan man gå ind og kigge på det og se, hvilke privatpersoner og andre der støtter Venstre med et højere beløb end den der grænse på ca. 22.000 kr.

Spørgeren.

Men det er jo så ikke al den private partistøtte, for jeg tror godt, ordføreren selv ved, at man godt kan modtage beløb, der går lige til grænsen af de 20.000 kr. Jeg tror også godt, ordføreren ved, at man kan modtage støtte, som kommer igennem erhvervsklubber og valgfonde, hvor det jo ikke er tilgængeligt for vælgerne, hvem der kommer med de her penge til partierne. Så jeg spørger igen: Vil Venstre, Danmarks Liberale Parti, fremlægge den partistøtte, I får til europaparlamentsvalget?

Ordføreren.

Vi fremlægger den partistøtte, vi får, og fremlægger, hvem der giver bidrag over grænsen på lige omkring 22.000 kr. for nuværende. Så jeg vil sige: Der er ikke noget at komme efter. Og fru Rosa Lund er velkommen til at gå ind og kigge i Venstres regnskaber – der er der en liste over, hvem der er så venlig at støtte vores politiske arbejde.

Dermed tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Vi behandler jo et beslutningsforslag fra Enhedslisten om mere åbenhed om partistøtte. Som det fremgår, er det jo en genfremsættelse af og stort set næsten identisk med et tidligere forslag, og det vil jeg bare starte med at sige at jeg da egentlig synes er fair nok, for det er jo lidt begrænset, hvad der er sket siden sidst. For konklusionen, som jeg egentlig hørte fra de fleste partier sidste gang, for cirka et år siden, var jo, at vi sådan set alle sammen var enige om at lave en fælles beretning, og at vi skulle have nogle forhandlinger om det her område, og jeg medgiver, at der har været forhandlingsmøde, men mig bekendt også kun ét forhandlingsmøde.

Så jeg ser også mest det her beslutningsforslag og den behandling, vi har i dag, som et signal om, at man fra Enhedslistens side synes, det går for langsomt, og til det kan jeg sådan set sige, at det måske er fair nok, når der ikke er sket noget. Men det er også bare for allerede at deklarere nu, at min ordførertale nok bliver meget lig det, jeg sagde for et år siden, fordi jeg egentlig synes, at målet lidt er noget andet end at få den samme principielle holdning til forslagene. Det er måske mere for at gøre opmærksom på, at der ikke er sket ret meget, og det synes jeg som sagt er fair nok.

Så for at springe til konklusionen først, selv om den plejer at komme til sidst, vil jeg sige: Vi synes jo også, at man måske igen kan lave en beretning, hvor man måske siger til regeringen, at de kan speede lidt op på det her, så vi får lidt mere gang i forhandlingerne på det her område. For i Danmarksdemokraterne er vi sådan set enige i, at der skal være mere offentlighed omkring privat partistøtte til partierne, og at det er godt, at offentligheden kan følge med i, hvad politikerne eller partierne har af interesser, altså f.eks. hvad vi sidder i af bestyrelser, eller hvad vi modtager i forhold til økonomiske interesser, hvilket måske kan have en virkning, i forhold til at man i hvert fald ikke skal få beskyldninger om, at man kan være i lommen på nogen eller tager beslutninger ud fra forkerte hensyn.

Derfor synes vi også i Danmarksdemokraterne, at det er godt, at der f.eks. er et erhvervsregister i forhold til det med bestyrelsesposter og økonomiske interesser, men også, at der er god åbenhed omkring de penge, vi kan modtage fra virksomheder eller private personer. Der skal selvfølgelig også være en balance i det, når man har offentlighed omkring det, for det er klart, at modtager man 20 kr. af sin nabo, kan man spørge, om det så er det, der er problemet, i forhold til om man er i lommen på nogen. Nej, det er det nok ikke.

Jeg kan i øvrigt selv fortælle, at jeg fik 1.000 kr. af min mor ved sidste valgkamp. Der kan man selvfølgelig godt diskutere, om jeg er i lommen på min mor, og det er man nok altid lidt, men jeg vil sige, at det nok ikke var hende, der gik mest op i det politiske. Hun er i øvrigt død i dag, så interessen kan ikke være der mere, men at der er en bagatelgrænse, tror jeg egentlig godt vi også alle sammen godt kan se at der er fornuft i.

Noget af det, som er en konkret del af forslaget, er jo så, at når man så er over bagatelgrænsen, som Enhedslisten med det her forslag jo heller ikke foreslår sættes ned, skal man kunne se beløbet. Der vil jeg sige, at det har vi egentlig drøftet lidt i mit parti, og det kan vi sådan set godt se at der kan være en udfordring i, for jeg synes ikke, det er et problem, hvis man har modtaget over 25.000 kr. Så skal man offentliggøre det, og det er over bagatelgrænsen. Men jeg kan godt se det, hvis man nu har modtaget 3 mio. kr. eller 5 mio. kr. Altså, er der ikke en grænse for, hvor store beløb man kan få, og hvor man godt kan diskutere, om det så ikke er et væsentligt beløb?

Så der vil jeg også bare deklarere, at det er vi faktisk åbne over for at kigge på i forhandlingerne, altså om der skal laves et eller andet tiltag på det her område, uden at jeg sådan lige har en løsning på, hvor og på hvor meget grænsen skal være, men at der faktisk godt kan være en problemstilling, vi er nødt til at kigge på.

I punkt 2 omkring oplysningspligt for pengeklubber synes jeg faktisk også der er en reel problemstilling, for det er lidt uden for hensigten med reglerne, at man kan have en forening, og at man jo så kan have ti virksomheder, der alle bidrager med 200.000 kr., og så er det kun foreningen, der indbetaler rigtig mange penge til et parti, og så kan man ikke se noget som helst om, hvem det er.

Det er jo helt klart uden for intentionen med de regler, der er i dag, så et kompromisforslag eller en måde, man kunne gøre det på, var jo eventuelt at sige, at de samme bagatelgrænser gælder for de her indsamlingsklubber. Altså, modtager man penge fra én virksomhed, hvor beløbet er over de her ca. 23.000 kr., så skal man også offentliggøre navnet, hvis man sender pengene videre. Så man kan godt have indsamlingsklubber, men hvis der er nogle, der giver kæmpe bidrag via dem, så skal det naturligt også være offentligt.

Så er der punkt 3 omkring selskabsfinten, og her kan jeg bare kort sige, at det er vi fuldstændig enige i. Det skal der lukkes ned for. Så er der punkt 4 om, at fristen for regnskabsfremlæggelse skal rykkes fra 12 til 4 måneder. Det er ikke noget, vi har en stærk holdning til, men det kan sådan set være fornuftigt nok. Jeg vil dog sige, at en del af det underforslag jo også er, at man siger, at for hver gang der bliver udskrevet valg, skal man offentliggøre sit regnskab. Jeg kan godt forstå, hvad man vil med det, men jeg tror bare ikke, det er praktisk muligt.

Hvis der er folketingsvalg, er det jo tit med 3-4 ugers varsel, og der tror jeg, partierne har nok at se til. Kan man så nå at fremlægge et regnskab? Altså, er det så fra valgudskrivelsesdatoen, eller er det dagen før valget? Så er der også problemet med, at så har man pludselig et forskudt regnskabsår. Jeg forstår godt hensigten. Det er, fordi man gerne vil have bidragsyderne frem, så folk kan tage stilling til det inden valget, men jeg tror simpelt hen bare, der er noget praktisk i det, som kan være rigtig svært at få til at hænge sammen. Men at fremrykke det, så det ikke er 12 måneder, men måske er 4 måneder eller 5 måneder, er vi sådan set åbne over for, og vi har ikke nogen stærk holdning til det.

Så der er egentlig fornuftige ting i forslaget og nogle ting, vi kan snakke om, men der er også nogle ting, vi måske synes kan være lidt svære. Men det er som sagt, det startede jeg med at sige, slet ikke det, der er målet, tror jeg. Det er nok, at vi skal i gang med de her forhandlinger.

Så kan jeg i øvrigt putte to pinde på, kort, for jeg kan se, at min tid faktisk er gået, men vi har som et nyt parti oplevet, at man faktisk ikke er forpligtet til at offentliggøre sit regnskab det første år, man er valgt til Folketinget, hvilket vi selv synes var mærkeligt. Det har vi så valgt at gøre alligevel, men det er egentlig lidt underligt, at man som nyt parti ikke skal offentliggøre sit regnskab, bare fordi man er et nyt parti. Men det kan vi også tage med i forhandlingerne.

Og næste pind må ordføreren flette ind i et eller andet svar, eventuelt det, der kommer nu. Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jamen jeg synes sådan set, at det lyder relativt positivt, at ordføreren godt kan se nogle af de her problematikker. Så jeg har faktisk et ekstra spørgsmål. Det, jeg synes er meget interessant ved det her, er, at det ikke kun er sådan private donorer, men at det faktisk også er lobbyorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri, som giver mange, mange millioner til partier. Det er også derfor, at jeg ikke synes vi skal snakke om de der 1.000 kr. fra ordførerens mor – det er jo ikke den slags beløb, vi snakker om. Vi snakker om millionbeløb her. Det er det, der er det relevante. Så hvad er ordførerens holdning til, at lobbyorganisationer, som varetager helt specifikke særinteresser, kan give så mange penge til partier, og at det er lovligt?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget problem med, at man kan modtage støtte hverken fra virksomheder, privatpersoner eller organisationer – og det synes jeg er det principielle. Det er mere det der med, hvor meget indsigt, der skal være i, at man får det. Altså, det er jo for, at danskerne skal kunne følge med i, om man har en eller anden særinteresse, så man tager en beslutning på det forkerte grundlag; det skal man kunne få noget gennemsigtighed i. Og jeg synes da, at det er helt oplagt, at vi får lavet nogle forhandlinger om, hvordan danskerne kan få mere indsigt i det; men jeg har altså ikke et problem med, om det er landbruget, der støtter, så længe det er åbenlyst, og at man som borger eller vælger kan se, at mit parti f.eks. har fået penge fra Landbrug & Fødevarer. Det er mere den beslutning, som jeg synes er vigtig. Men at man giver noget fra en brancheorganisation, synes jeg faktisk er helt reelt.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg synes, det er relevant at diskutere, er jo, at der godt kan være private personer derude, der siger, at de støtter det her af ideologiske årsager, og at de derfor gerne vil støtte og fremme det, men de prøver ikke at påvirke det politiske indhold. Men lobbyorganisationer arbejder for at påvirke lovgivning og påvirke det, der foregår herinde. Det vil sige, at når de betaler millioner, er det jo en del af deres strategi for at varetage deres medlemmers interesser i forhold til at påvirke lovgivningen. Og det er noget andet, end hvis man bare siger, at man støtter nogen, der er enten på højre- eller venstrefløjen.

Ordføreren.

Altså, der er jo to sider af det. Der er dem, der er medlemmer af interesseorganisationer, som jo også skal kunne se, at de støtter et bestemt parti eller en blok af partier. Det er jo den anden del, der er godt ved åbenhed. Men jeg synes ikke, at det er et problem, at man som vælger kan se, hvem der støtter hvem. Altså, hvis man nu tager Rederiforeningen, kan jeg godt forstå, at den måske støtter de blå partier, fordi de går ind for, at der er en DIS-ordning, hvor man helt ud på venstrefløjen synes, at DIS-ordningen skal afskaffes. Det synes jeg jo er helt reelt at man som brancheorganisation støtter, og at man tilsvarende gør det modsatte, hvis man har andre holdninger. Hvis det var skjult, var det et problem, men så længe det er åbent og folk kan forholde sig til det, er det sådan set fair nok.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kan forstå på ordføreren, at der er nogle ting i det her beslutningsforslag, som man er i tvivl om praktisk kan lade sig gøre – det var i hvert fald det, jeg hørte i forhold til det her med at rykke fristen for regnskabsaflæggelse bl.a. Jeg er som bekendt lidt utålmodig med de her forhandlinger, så jeg skal egentlig bare høre ordføreren, om ordføreren så kunne forestille sig, at vi arbejdede med det her beslutningsforslag i udvalget, mens vi venter på, at de her forhandlinger egentlig rigtig går i gang.

Ordføreren.

Jeg forstår godt utålmodigheden, men jeg ved ikke rigtigt, om det giver så meget mening. Ministeren havde faktisk indkaldt til et møde i mandags, som så desværre blev aflyst, uden jeg jo ved af hvilken grund. Ministeren siger jo også selv i sin tale i starten, at man har interesse i at komme videre med de her forhandlinger, og at man snart vil indkalde til et nyt møde. Så sådan at lave to parallelle, forskellige forhandlingspor giver ikke så meget mening. Men det er klart, at hvis man ikke kommer videre og der ikke bliver indkaldt til nogle forhandlinger, er vi næsten nødt til at gøre noget andet, og så kunne det blive relevant med at forhandle i et udvalg. Men jeg synes, vi skal tage forhandlingerne sammen med ministeren, når ministeren nu har erklæret, at de kommer.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Jeg kan sådan set godt være enig i, at det er lidt fjollet med to parallelle forhandlingsforløb. Det er bare, fordi der jo ikke rigtig er sket noget i de her forhandlinger. Så kan jeg måske bare spørge ordføreren lidt mere konkret ind til det beslutningsforslag, vi har fremsat. Vil Danmarksdemokraterne så være med til at bringe ind i forhandlingerne i ministeriet, at vi skal have et opgør med de her pengeklubsfinter?

Ordføreren.

Det vil vi helt klart, bl.a. det med, at man kan have flere forskellige cvr-numre at betale ind til. Og så kan jeg måske nævne min anden pind i forlængelse af det, for nu har jeg jo tid til det.

For der er egentlig også en anden finte, som ikke rigtig er med i beslutningsforslaget, og det er jo, at man kan indbetale til fem eller ti forskellige lokalforeninger, hvis der er det, og så er det stadig væk alt sammen under beløbsgrænsen, og så bliver det ikke offentliggjort. Det er egentlig også en finte, som jeg heller ikke synes virker særlig hensigtsmæssigt. Er man over beløbsgrænsen, skal det selvfølgelig offentliggøres, selv om beløbet er fordelt til fem forskellige lokalforeninger f.eks. Så det er en af de andre ting, som ligger lidt i forlængelse af det med selskabsfinten.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for ihærdigt at hæfte sig ved den her dagsorden, som vi i SF fortsat bakker op om. Når jeg siger »ihærdigt«, så er det jo også, fordi vi for knap et år siden – og der er blevet sagt meget om det herinde – behandlede et lignende forslag om åbenhed i privat partistøtte. Men den her gang kan jeg også se, at der er nogle elementer, der er pillet ud i forhold til det oprindelige beslutningsforslag. Vi stod her i folketingsåret 2022-23, og dengang opnåede forslaget ikke et flertal, men det førte alligevel til, at vi skulle i gang med de omtalte forhandlinger. Det har godt nok ikke ført noget med sig, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi presser på i dag.

Det her forslag fremlægger otte initiativer, og for os i SF er det ikke afgørende, om det er nøjagtig de her otte initiativer, der skal danne grundlaget for mere åbenhed, men vi er positive over for flere af de beskrevne elementer heri, så det kan føre mere til mere åbenhed omkring partistøtte. Vi er klar til at diskutere de her elementer, men som Danmarksdemokraterne også understreger i talen i dag, kan vi også se, at fristen for bl.a. regnskab foreslås at gå fra 12 måneder til i fremtiden at være 4 måneder. Jeg kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er realistisk, at et regnskab skal være klar inden et valg, for hvem ved, hvornår et valg kommer?

Men det giver rigtig god mening, når Enhedslisten i deres initiativer også peger på det her omkring pengeklubber, og derfor er vi meget positive over for den del. Som sagt er vi positive i SF, lad os sammen skabe transparens omkring privat partistøtte, vi glæder os, tak for forslaget til Enhedslisten, og i SF støtter vi forslaget.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte diskussionen om det her med, om lobbyorganisationer skal have lov til at donere til partier. Det typiske for dem, er, at de har lavet en organisation til at varetage nogle specifikke interesser, og det gør de bl.a. ved at påvirke lovgivningen. Det gør de på en masse forskellige måder, og en af deres metoder er at donere til partier. Frygten kan så være, at de får større indflydelse på det, der foregår i det her hus, end en almindelig borger gør, og så er vi ved at fjerne os fra det, der hedder demokrati. Så hvad er ordførerens holdning til, hvorvidt man faktisk skulle forbyde lobbyorganisationer at give donationer og sige, at det kun kan være enkelte private aktører, som kan få lov til det?

Ordføreren.

I SF vil vi gerne være med til at kigge på det, fru Theresa Scavenius påpeger her. Jeg ved ikke, om man skal forbyde det, men jeg synes, at der skal være større åbenhed, så man kan gå ind og kigge på, hvad det er, elementerne giver. Jeg har det nøjagtig på samme måde, når jeg skal købe en vare i Brugsen, eller hvor jeg handler, for så vil jeg vide, hvor den vare kommer fra. Jeg har det på samme måde, når jeg køber frugt og grønt, for så kigger jeg på, hvilket land det, jeg køber, kommer fra. Derfor mener jeg også, at der skal være gennemsigtighed og transparens i lige nøjagtig sådan noget som det her.

Spørgeren.

Ja, for det handler netop om, at i det her hus skal der laves noget lovgivning, hvor borgerne har valgt partierne ind, og at der på baggrund af deres ønsker skal laves noget lovgivning, f.eks. miljø- og klimapolitik, og så nytter det jo ikke noget, at vi så har et parallelt spor, hvor der så er nogle private aktører, som har mange millioner, og som kan købe sig til en ført politik, så borgerne ikke får den politik, de har stemt partierne ind for. Men jeg er glad for, at ordføreren vil se positivt på det her med faktisk at finde ud af, hvordan vi kan undgå, at særlig lobbyorganisationer får så meget indflydelse. For vi ved jo, at det ikke er små beløb, og der er nogle partier, hvor det er en stor del af hele partiets eksistensgrundlag, de er med til at finansiere.

Ordføreren.

Jeg er helt enig, og jeg synes, at hvis man kigger ned i forslaget her, bl.a. på initiativ nr. 5, hvor Enhedslisten peger på et register, hvor det her kan foregå, synes jeg, at det her skaber absolut mere transparens og åbenhed. Så vi er helt klar til at kigge på lige nøjagtig de elementer.

Dermed tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. I Liberal Alliance er vi klar til at kigge på en revidering af aftalen om partistøtte, og vi ser frem til de politiske forhandlinger. Som forslaget fra Enhedslisten ligger her, kan vi ikke støtte det. Der er nogle elementer i det, som måske både ikke er praktisk mulige, men som vi også har hørt er noget, der er direkte forkert. Så vi støtter ikke beslutningsforslag nr. B 152, men går ind med et åbent sind til forhandlingerne med ministeren.

Fru Theresa Scavenius.

Man kan sige, at Liberal Alliance jo er et parti, der også har været meget åbent omkring meget af deres donationspolitik, og det er sådan set fint, for pengene kommer selvfølgelig et eller andet sted fra, så åbenhed er i hvert fald første step. Men hvad er det for nogle problematikker, som ordføreren ser, siden ordføreren godt kunne tænke sig at kigge nærmere på det? For det lyder jo meget pænt, men hvad er det egentlig for et problem, ordføreren ser?

Vi andre ser jo det her med, at der er en skævvridning, i forhold til at man kan betale sig til at påvirke noget politik, hvilket gør, at borgernes demokratiske ret til at vælge nogle partier ind uden pengehensyn svækkes. Er det også den demokratiske bekymring, ordføreren har? Er det ordførerens vurdering?

Ordføreren.

Vores vurdering er, at åbenhed generelt og bredt altid er sundt, og det er med den tilgang, vi går ind i forhandlingerne.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... det kunne ordføreren måske godt uddybe lidt og sige, hvad det er for nogle demokratiske bekymringer, som ordføreren kunne se. Giver det mening, at vi har store, flotte valgkampe, hvor borgerne har en fornemmelse af, at de kan vælge, altså hvor politikere kan stå og sige, at de går ind for miljøpolitik og klimapolitik og børnepolitik osv., men hvor det i virkeligheden slet ikke er det, der har nogen stærk indflydelse, fordi det i virkeligheden er nogle helt andre kræfter bagved, som betaler for partiernes gilde og dermed også får lov til at påvirke partiernes politik i langt højere grad? Er det den demokratiske problemstilling, ordføreren har lyst til at forholde sig til?

Ordføreren.

Nu køber jeg ikke den præmis, at man kan købe sig til indflydelse. Og alle partier har jo en ideologi, og alle partier har nogle værdisæt. Støtte har vi alle sammen brug for i de dyrere og dyrere valgkampe, og hvis der er nogen, der giver støtte på over de her ca. 23.000 kr., så bliver det jo offentliggjort.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er bare lidt i tvivl. Altså, jeg kan jo godt høre, at Liberal Alliance gerne vil deltage i de her forhandlinger, og at vi skal revurdere aftalen om partistøtte, men jeg er faktisk lidt i tvivl ud fra talen om, hvad det er for nogle ting, Liberal Alliance gerne vil have revurderet i partistøttereglerne. Måske ordføreren kunne blive lidt konkret på det.

Ordføreren.

Det tager vi i forhandlingerne.

Spørgeren.

Lad mig for vælgernes skyld bare lige spørge her en ad gangen: Vil Liberal Alliance være med til at kigge på beløbsgrænsen for private bidrag? Vil Liberal Alliance være med til at kigge på oplysningspligt for pengeklubberne? Vil Liberal Alliance være med til at gøre op med selskabsfinten?

Ordføreren.

Det er ting, vi kommer til at diskutere, når vi går ind i forhandlingerne. Men nogle af de punkter kunne vi være åbne for at forhandle om.

Dermed tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Enhedslisten for at fremsætte beslutningsforslaget om mere åbenhed om privat partistøtte. Det er et forslag, som jo langt hen ad vejen er identisk med et lignende forslag fra sidste periode. Så det er i virkeligheden nærmest en genfremsættelse, vi har med at gøre.

Ministeren var inde på det – og jeg vil også gerne bekræfte det, da Moderaterne er en del af regeringen – at vi gerne tager del i de forhandlinger, der allerede er i gang om offentlig partistøtte og mere åbenhed dér. Det er jo sådan, at der allerede ad flere omgange har været indkaldt til forhandlinger. Der var også indkaldt til et møde i mandags, som desværre på grund af kalendergenvordigheder blev udsat, men ikke aflyst. Så forhandlingerne er i fuld gang. Og dem deltager vi gerne i. Vi synes også i Moderaterne, at det her er en vigtig diskussion. Det gælder om at finde de rigtige balancer. Af den grund kan vi jo ikke støtte beslutningsforslaget, for vi er allerede i fuld gang med arbejdet.

Helt overordnet er det også vigtigt, at vi får fundet de rigtige balancer. Partistøtte er jo en del af vores demokrati, kan man sige – åbenhed, og hvor meget vi skal have af det, og hvordan det skal være. Der er også et hensyn til, at borgere i det her land også godt kan være politisk aktive uden nødvendigvis at skulle skilte med det og støtte osv. Hvor lægger vi niveauerne? Jeg synes, at det er en væsentlig del af de gode traditioner, vi har, om demokratiet i Danmark.

Jeg ser frem til de fortsatte forhandlinger og glæder mig til at møde alle de partier, som har ytret et ønske om at være med. Jeg er sikker på, at vi finder en god løsning – om ikke i morgen, så i hvert fald i en ikke alt for fjern fremtid. Så en gang til vil jeg sige, at Moderaterne ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Hvorfor kan man egentlig ikke støtte et forslag, selv om man har gang i samtaler andre steder? Hvorfor skal de diskussioner og samtaler ikke foregå her i Folketingssalen? Det er lidt bekymrende, at alle ordførere har snakket om den her forligskredssamtale, hvor der bag lukkede døre skal holdes nogle møder, som offentligheden og Folketinget ikke kan følge med i. Hvorfor kan den her debat ikke foregå i det åbne, hvor ordføreren også kan sige noget om, hvad det er, partiet går ind for, og hvordan Moderaterne vil kæmpe for mere åbenhed og transparens? I er et relativt nystiftet parti, og I havde jo donationer, før I blev til et parti, og det har været noget, der er blevet diskuteret. Der er jo masser af relevante elementer, hvor I kunne engagere jer i den debat og enten forsvare den måde, I gør det på, eller netop sige, at det faktisk er rigtigt nok, at der er nogle ting, vi godt kan gøre bedre. Så hvorfor ikke tage de her samtaler og diskussioner her i det åbne offentlige rum? Hvorfor skal det hele foregå i et lukket mørkt rum ovre hos ministeren?

Ordføreren.

I Moderaterne respekterer vi, at vi er i gang med forhandlinger. Der har været indkaldt til møde, og der bliver indkaldt igen, og hvis vi begynder at sige ja eller nej eller ved ikke til de forslag, der ligger her, så har vi allerede ligesom sagt, hvor vi er i de forhandlinger. Jeg mener, det er vigtigt, at alle partierne sætter sig sammen ved et bord, så der kan man også sige, at der er en stor åbenhed. Det er i hvert fald gensidigt, hvad der bliver sagt i forhandlinger, så vi afventer, og så glæder vi os til at få en indbydelse en gang til.

Spørgeren.

Jeg synes netop, det afspejler den manglede åbenhed, der i forhold til pengepolitik, for så er der også den manglede åbenhed i de politiske forhandlinger nu. Idéen med, at man har lavet det her hus – ordføreren er en del af et nyoprettet parti, der gerne ville ind i det her Folketing – er jo for netop at have de her offentlige politiske samtaler, som borgerne kan følge med i, så de ved et valg derefter kan træffe deres beslutning om, hvad det er for en retning, de gerne vil se. Hvis vi ikke ved, hvem der betaler, hvis vi ikke ved, hvad for nogle samtaler de forskellige partier har, når de diskuterer politiske emner, så er vi også ved at erstatte det her hus med noget andet, og det bekymrer mig altså dybt. Så kan vi ikke både arbejde for åbenhed i de politiske debatter plus i forhold til pengepolitik?

Ordføreren.

Når – og jeg siger bevidst »når« – når vi engang når frem til en aftale omkring det her emne, blandt alle de partier, der deltager, så bliver der jo rig lejlighed til at diskutere de forskellige synspunkter, for så bliver det netop fulgt op med et lovforslag, som vi kan diskutere her i Folketingssalen, hvor fru Theresa Scavenius kan give udtryk for sine synspunkter. Det kan vi også gøre fra Moderaternes side, og det kan dem, der måske ikke er helt enige i det, man er kommet frem til, også gøre. Så der bliver rig mulighed for, at befolkningen kan følge med i, hvad de forskellige standpunkter er her.

Dermed tak til Moderaterne. Næste ordfører på talerstolen er fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg håber, I kan høre, hvad jeg siger; min stemme laver lidt bøvl i dag.

Tak til Enhedslisten for at genfremsætte det her forslag om åbenhed om privat partistøtte. Det Konservative Folkeparti er enige i, at der skal kigges på reglerne om privat partistøtte. Der bør grundlæggende være gennemsigtighed ved større donationer af partistøtte, samtidig med at man kan støtte et parti eller kandidat med et mindre beløb uden at blive tvunget til at oplyse sit politiske tilhørsforhold.

Indenrigs- og sundhedsministeren har varslet en fortsættelse af de politiske forhandlinger. Det ser vi frem til, og det er genbekræftet her på talerstolen i dag. Det Konservative Folkeparti indgår naturligvis gerne i forhandlingerne, og der bliver det netop muligt at drøfte endnu mere gennemsigtighed og åbenhed omkring partistøtte, samtidig med at vi selvfølgelig også går ind for en balanceret afvejning af, hvor bagatelgrænsen er, og hvor meget bureaukrati der skal til. Vi støtter ikke det fremsatte forslag, men ser frem til de fortsatte forhandlinger. Tak for ordet.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Kunne de her forhandlinger ikke føre til noget? Og hvis der går mange år og vi står her til næste valgkamp, uden at der er sket noget på det her punkt, hvordan vil ordføreren så forholde sig til det? For jeg kan forstå, at ordføreren går ind for transparens og åbenhed, og at man i princippet støtter det her forslag, men at man bare ikke vil stemme for det.

Så hvis nu Enhedslisten næste år fremsætter det, og der stadig væk ikke er sket noget, vil ordføreren så sige, at man så støtter forslaget, fordi man jo går ind for åbenhed og transparens? Eller er det bare en gratis omgang, altså at man kan stå og snakke åbenhed og transparens og så samtidig holde pengedonationerne skjulte? Det virker lidt, som om det er det, der foregår i den her sal i dag.

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke meningen, at det her skal være en gratis omgang. Men jeg synes, vi alle sammen har været vidende om, at ministeren netop havde indkaldt til møder i mandags, og at hun i dag netop også har sagt, at hun selv er utålmodig, og at det godt kunne gå hurtigere. Så jeg håber da i hvert fald ikke, at vi står her igen om et år. For det synes jeg næsten ville være pinligt.

Spørgeren.

Vil ordføreren så, hvis vi står her igen næste år, når Enhedslisten fremsætter det, stemme for det? For jeg kan jo forstå, at de her møder har været undervejs i lang tid. Så spørgsmålet er ligesom, om ordføreren, hvis det ikke fører til noget og der ikke sker noget, og den aftale, der kommer ud af det, i øvrigt slet ikke skaber den åbenhed og transparens, som ordføreren her i dag taler om, så vil støtte et lignende forslag fra Enhedslisten eller andre, der kunne finde på at fremsætte det.

Ordføreren.

Jeg ser i hvert fald rigtig meget frem til de forhandlinger, der kommer om den her åbenhed og transparens, for det skal vi have.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Vi ser jo i Enhedslisten meget frem til de kommende forhandlinger, som jo lader vente på sig, og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, hvordan man vil sikre mere åbenhed om partistøtten. For jeg synes jo selv, at Enhedslisten her er kommet med nogle gode forslag, og det er jo klart, at vi kommer til at bringe det her ind i forhandlingerne. Men jeg vil gerne høre, om der er elementer af det her, som Det Konservative Folkeparti vil støtte i en forhandling her i Folketingssalen eller i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at de otte forslag, I her er kommet med, er nogle rigtig fine forslag, men det er jo alle sammen nogle forslag, som jeg netop synes vi skal tage i forhandlingerne. For vi vil jo også gerne bringe noget ind til bordet. Så jeg er helt enig i, at vi bl.a. skal diskutere det forslag, I her har fremsat.

Spørgeren? Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne tale om det gode i mennesket. For grundlæggende kan man jo se os mennesker på to helt forskellige måder. Man kan have det udgangspunkt, at mennesket er ondt, og at vi ligesom i udgangspunktet vil forsøge at bekrige hinanden og udnytte hinanden, og ellers kan man grundlæggende tro på, at mennesket er godt, og det gør jeg.

Hvis man ser på hele menneskehedens historie som 24 timer, så er det jo ret interessant, at gennem hele morgenen, hele formiddagen, hele eftermiddagen, hele aftenen og til langt ud på natten, ja, faktisk indtil et par minutter i midnat, levede vi som jægere-samlere, og jægere-samlere var ikke sådan nogle med noget for noget eller nyttetænkende mennesker. De delte med hinanden, og de samarbejdede, og der er jo noget lidt sjovt i, at hvis man kigger tilbage på, hvorfor det egentlig overhovedet var vores menneskeart, der var dem, der kom til at overleve, så var det jo ikke, fordi vi var de største, og vi havde heller ikke de største hjerner, og vi var heller ikke de stærkeste, men vi var dem, der var de bedste til at samarbejde. Noget andet sjovt ved jægerne og samlerne var, at de, når en jæger kom hjem med et bytte, så ligesom brugte humoren til at holde sammen, ved at de drillede, især hvis man kom hjem med sådan et rigtig stort dyr, hvor de sagde: Hvad er det for et lille dyr, du har slæbt med hjem, som jo ikke engang er nok til at mætte din svigermor. Det synes jeg giver lidt stof til eftertanke i en tid i politik, hvor sådan persondyrkelsen og selviscenesættelsen på de sociale medier fylder helt utrolig meget.

Når jeg starter min tale her, så er det, fordi jeg grundlæggende tror på, at vi alle sammen – hver og en af os – i den her Folketingssal er i politik for at gøre en forskel, at vi er gået ind i politik, fordi vi gerne vil noget, fordi vi tror på noget, og at vi gør det med hjertet på det rette sted, og så er der nogle rammer, som så kan gøre, at det er sværere eller nemmere at følge sit hjerte. Jeg har ikke selv taget imod en eneste krone fra nogen virksomhed eller fra en erhvervsklub i valgkampen, ikke i den sidste valgkamp og ikke nogen af de fire gange, jeg er blevet valgt til Folketinget. Jeg har ikke spurgt om nogen penge, og jeg har ikke fundraiset, og i sidste valgkamp bad jeg endda en virksomhed, som gerne ville donere nogle penge til mig, om i stedet for at donere dem til Mødrehjælpen i Vejle. Jeg har faktisk kun ført valgkamp for de penge, som mine partiforeninger har givet mig, og jeg er stolt, og jeg er taknemlig over at leve i et land, hvor man godt kan blive valgt for den, man er, og ikke for pengene. For det synes jeg siger noget rigtig fint om, hvad det er for et demokrati, vi har i Danmark, og jeg kunne godt tænke mig, at det var det normale. Jeg vil gerne have fuldstændig åbenhed om penge i politik, og jeg ville allerhelst have, at pengene kom ud af politik, fordi det ville gøre alle os politikere mere frie, og det ville også gøre, at vi kunne bruge vores tid på at tænke og ikke skulle gå rundt og bede om penge, og derfor kan Radikale Venstre igen støtte det her forslag. Jeg har en forventning om, at vi meget snart bliver indkaldt, sådan at der kommer til at ske noget, og det allervigtigste for os i Radikale Venstre er, at vi får fuldstændig åbenhed omkring beløbets størrelse, sådan at man ikke bare står som et navn og ingen aner, om man har givet 25.000 kr., eller om man har givet 5 mio. kr.

Så jeg vil sige tak for at genfremsætte forslaget, og jeg vil meget gerne være med til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får åbenhed, sådan at vi politikere har muligheden for at følge vores hjerte og ikke være bundet til pengeinteresser.

Fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Ordføreren nævner jo netop lige præcis det, der er det allerallervigtigste, og det er beløbets størrelse. Ordføreren repræsenterer jo et parti, der netop praktiserer det, og det er jo virkelig, virkelig forbilledligt, og jeg synes, alle andre partier burde gøre det samme. Men dermed får vi jo også indblik i, at der er mange penge i politik, og det er bl.a. ordførerens parti, som får mange millioner fra en lobbyorganisation. Det er jo også derfor, det er bekymrende eller i hvert fald interessant at diskutere her politisk, hvilken påvirkning alle de millioner i politik har. Hvad får de her lobbyorganisationer for deres penge? Det er jo ligesom det, der er det interessante spørgsmål.

Ordføreren snakker om det frie hjerte og om, vi skal kunne arbejde frit politisk. Spørgsmålet er jo netop, om de her lobbyorganisationer får noget for deres penge. Ordføreren kunne måske fortælle noget om fra ordførerens eget parti og ordførerens egne erfaringer med, hvor meget man bliver begrænset politisk, fordi man får så mange millioner fra en lobbyorganisation, som på en eller anden måde skaber eksistensgrundlaget for ens parti og dermed muliggør en kampagne. Men det er jo ikke kun ordførerens parti, det gælder alle partier, som får endnu flere penge, så det er kun, fordi I er åbne om det. Så det er ikke en kritik af jeres parti.

Tak. Ordføreren.

Det har ingen begrænsning for mig, og mit ærinde er heller ikke at forsøge at så en eller anden tvivl og politikerlede med det, men det er derfor, jeg gerne vil have, at åbenheden er der, for så kan det være fuldstændig åbent, og det mener jeg er det første vigtigt skridt. Og jeg håber, at åbenheden så også kan medføre, at der ikke behøver være så mange penge i politik, for jeg tror faktisk, det ville være bedre, hvis der ikke var så mange penge.

Spørgeren.

Jamen det er jeg meget enig i, men det interessante er jo, at stærke lobbyorganisationer vel ikke bare har 5 mio. kr. til at bruge til noget, som de ikke får noget ud af. Så hvis de giver 5 mio. kr. til alle partier eller i hvert fald de store partier, de magtfulde partier, i det her Folketing, tænker jeg, at de får noget ud af det, for ellers er det altså mange millioner, de bare giver gratis væk i fri donation. Så på en eller anden måde må vi jo forvente, at de tænker rationelt, de får noget for pengene, og det er jo derfor, vi har et demokratisk problem, det er, fordi vi har stærke aktører, som måske kan påvirke politik mere end de demokratiske valg, vi har, hvor borgerne i princippet vælger nogle politikere ind.

Ordføreren.

Af den grund synes jeg, det er så afgørende, at vi har åbenhed om det, og også at man kan se, hvor stort et beløb der er givet, for på den måde kan man jo gå til hvert enkelt parti og diskutere med politikerne, hvorfor de vælger, som de gør, og hvad det er for nogle beslutninger, de træffer, for i sidste ende er det jo op til vælgerne at sammensætte det Folketing, som de ønsker. Der er det jo bare en meget vigtig oplysning have, at man ved, hvor pengene kommer fra.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for opbakningen til forslaget, fru Lotte Rod. Vi er i Enhedslisten, ligesom jeg kan forstå, Radikale Venstre også er, lidt utålmodige i forhold til de forhandlinger. Derfor vil jeg gerne spørge, om Radikale Venstre vil være med til, selv om der måske, måske ikke bliver inviteret til forhandlinger, foregår nogle forhandlinger, at vi behandler det her forslag i udvalget, altså ligesom ser på, hvad det er for nogle ting, vi fælles eventuelt kunne sætte til afstemning her. Måske kunne det hjælpe regeringen lidt på vej til at få indkaldt til lidt flere forhandlingsmøder, tænker jeg.

Ordføreren.

Det synes jeg er en god idé.

Spørgeren har ingen opfølgende bemærkninger. Dermed er det afslutningen på i hvert fald den her ordfører. Nu er det næste ordfører, som er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler nu et forslag om at ændre den private partistøtte, som Enhedslisten jo har fremsat, og som vi har behandlet her i Folketinget før. Jeg har dengang – og det gør jeg gerne igen nu – tilkendegivet over for ministeren, at Dansk Folkeparti meget gerne indgår i de forhandlinger. Så når regeringen er klar til at forhandle, møder vi selvfølgelig op og forhandler med dem.

Jeg synes, at nogle af de bidrag, der har været i debatten, før jeg kom herop på talerstolen, har været ret fornuftige. Det er nogle overvejelser, som bl.a. Danmarksdemokraterne har haft om, hvor man skal lægge en eller anden form for grænse for, hvad man må donere osv. Det synes jeg kan være ganske udmærket. Men der er mange hensyn at tage i den her debat.

Hovedsagen og overskriften for os er, at vi sagtens kunne se for os, at vi vedtager nogle regler, der giver en større indsigt i og en større åbenhed omkring, hvordan partierne opnår den her private partistøtte, men måske også, hvordan partierne bruger de midler, man kan allokere videre.

Min partiformand og jeg nævnte det lidt i de korte bemærkninger, da ministeren var på talerstolen. I virkeligheden er det jo helt vildt, at vi behandler det her forslag i dag. Altså, det er helt vildt, at vi har den timing med det her forslag, som vi har i dag. Mine damer og herrer, det var i går, at B.T. offentliggjorde en stor historie om, hvordan Enhedslistens samarbejdspartnere i Mellemøsten direkte har medvirket i en terrorhandling den 7. oktober, og hvordan medlemmer af den gruppe har henrettet et ungt menneske i et terrorangreb.

Hvordan kan man synes, at man skal bruge Folketingets tid på en dag som i dag på at diskutere, om grænsen for private donationer må være 22.000 kr., 23.000 kr. eller 25.000 kr., mens der er rungende tavshed om det andet? Jeg synes simpelt hen, at det er pinligt. Jeg synes virkelig, at Enhedslisten er ude på et skråplan her. Og jeg må sige, at jeg faktisk er overrasket. Jeg er simpelt hen overrasket over Enhedslistens ageren i den her sag.

Men vi glæder os til at forhandle med regeringen. Vi møder op, hvis vi bliver inviteret, og det tror jeg at vi gør. Men vi kommer ikke umiddelbart til at støtte det beslutningsforslag, som ligger her. Vi kan tale om en beretning i udvalget, hvis det er. Men vi kommer ikke til at støtte det.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Theresa Scavenius.

Jeg forstår godt ordførerens ønske om at snakke om andre vigtige ting, og det er givetvis en rigtig vigtig problemstilling, ordføreren rejser. Men her snakker vi jo om partistøtte i forhold til danske partier, og derfor kunne det være rigtig interessant at høre Dansk Folkepartis holdning til og vurdering af, hvor meget der er behov for mere åbenhed og transparens. Jeg kunne ikke rigtig høre ordførerens holdning til det. I hvert fald synes jeg, det er ærgerligt, for jeg havde faktisk lidt troet, at der på den yderste højrefløj også var den der lyst til at sige: Vi repræsenterer borgerne; vi er imod magten, vi er imod eliten; vi repræsenterer altså den menige mand og kvinde fra gaden, som ligesom ikke er en del af de bonede gulve både herinde i Folketinget, i ministerierne og andre steder.

Så kan det passe, at Dansk Folkeparti ikke har en stærkere holdning til penge i politik? For penge i politik betyder bare, at der er nogle, der kan betale sig til noget indflydelse, og det betyder, at demokratiske valg, hvor borgerne tror, at de vælger nogle partier ind, som har nogle politiske holdninger, betyder mindre, fordi det ikke er en fri afstemning, partierne har; de er allerede blevet farvet af nogle økonomiske interesser.

Ordføreren.

Men jeg synes jo, der er et dilemma i det, fru Theresa Scavenius siger, for det at være et parti, der i hvert fald i vores egen selvopfattelse og, fornemmer jeg også, ude i den virkelige verden repræsenterer rigtige mennesker, betyder også, at der en gang imellem også godt kunne være rigtige mennesker, der siger, at de gerne vil lave noget kaffe til en gadekampagne eller gerne vil bidrage med 500 kr. til nogle plakater i en lokal valgkamp f.eks., uden at man skal oplyse det eller have sit navn nævnt på en hjemmeside. På den anden side er der også de åbenlyse mangler, der er i de nuværende regler. Det kunne f.eks. være selskabsfinten, altså hvor man ved at have mange cvr-numre f.eks. eller ved at kunne overføre til mange forskellige kasser overstiger det beløb, som der egentlig var tiltænkt med den eksisterende lovgivning.

Så der er nogle ting, som jeg synes vi skal have strammet til, men der må også være nogle klare bagatelgrænser for, lige præcis hvordan de ganske almindelige mennesker, som fru Theresa Scavenius omtaler, og som stemmer på Dansk Folkeparti – og forhåbentlig flere af dem efter næste valg – har mulighed for også at være med og bidrage i politik, uden at man nødvendigvis skal være meget offentlig med det.

Spørgeren.

Det er jo slet ikke det, der er samtalen her. Der er jo ingen, der siger, at grænsen skal være 0 kr. Det er helt fint, at folk giver 500 kr. eller 5.000 kr. Det er slet ikke det, vi taler om; det har jo ikke nogen effekt – der kan man købe en kop kaffe, som du siger. Det, der er samtalen her, er, at vi ved, at vi har stærke lobbyorganisationer i det her land, som giver millioner. De betaler partiernes kampagnebudgetter; det ved vi.

Så hvad gør vi med det forhold? Hvad betyder det for politik? Er vi ved at overflødiggøre den demokratiske samtale? Kan vi aflyse alle demokratiske valg, hvis de store lobbyorganisationer bare siger, hvor mange penge de vil give til de forskellige partier, og at det er det, der skal bestemme det? Kan det ikke være noget, ordføreren er bekymret for?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, vi skal aflyse fremtidige valg. Det ville være et dårligt skridt. Jeg forstår spørgerens bekymring, og jeg føler den også meget langt hen ad vejen. Så selvfølgelig skal vi gøre mere, end vi gør i dag. Men der er også bare en balancegang, og det var den balancegang, jeg forsøgte at skitsere i mit første svar. Så ja til mere åbenhed.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det er et enormt vigtigt beslutningsforslag, vi behandler her i dag, og jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at fremsætte det. Tillid og åbenhed er helt grundlæggende for at have et velfungerende demokrati og en stærk social sammenhængskraft. Det er værdier, som de fleste, måske særlig dem, der sidder her i salen her i dag, nok vil sige at de nødigt går på kompromis med. Alligevel er partistøtte omgærdet af al for stor lukkethed.

De danske regler for partistøtte og pengestrømme i dansk politik er hyppigt blevet kritiseret af Transparency International og EU-organet GRECO, som begge to har til opgave at bekæmpe korruption. De kritiserer de danske de danske regler, fordi vi har en meget høj beløbsgrænse for, at donorer skal offentliggøres. Vi kender ikke størrelsen på de private bidrag, der ligger over beløbsgrænsen. Vi har intet offentligt register over partistøtte. Vi har ugennemsigtige pengeklubber. Til sidst vil jeg sige, at det er ret nemt at omgå de her regler. Der er mange flere problemer end dem, jeg har nævnt her.

Når det handler om et beslutningsforslag om partistøtte, synes jeg også, at det er på sin plads at fortælle lidt om, hvordan mit eget parti behandler partistøtte. I Alternativet offentliggør vi alle donationer på over 1.000 kr. Vi synes, at når folk stemmer på os, har de også krav på at vide, hvem der støtter os økonomisk. Forhåbentlig kommer vi en dag derhen, hvor vi har samme grad af åbenhed om pengene i politik. Til sidst vil jeg bare gerne takke Enhedslisten for det her beslutningsforslag og for at skabe en meget vigtig debat her i salen i dag. Alternativet er selvfølgelig for forslaget, og vi kommer til at gå ind til forhandlingsbordet med den demokratiske fane højt hævet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg vil også takke Enhedslisten for at genfremsætte det her forslag, som jeg synes er et af de allerallervigtigste forslag. Derfor er jeg også lidt ked af den debat, der har været i dag, hvor alle siger de er enige, men ikke har lyst til at stemme for og vil tage diskussionen i et lukket rum. Jeg vil bare lige hurtigt sige, hvorfor det er så vigtigt. Det er jo, fordi penge i politik er gift for demokratiet. Hvis vi ikke ved, hvem der betaler partiernes kampagneprogrammer, så er det, som jeg sagde lige før, næsten overflødigt at føre nogle valgkampagner og få borgerne til at stemme partierne ind her, altså hvis partiernes politik allerede er blevet bestemt andre steder i forvejen. Det er jo, som det også er blevet nævnt, noget, der bliver kritiseret internationalt. Danmark bliver opfattet som et af mindst korrupte lande, men i virkeligheden har vi noget af den mest lukkede lovgivning i forhold til det her. Grundlæggende skal man være bekymret for penge i politik, og det første, man kan gøre, er da i det mindste at have transparens.

Det, som jeg synes er en særlig problemstilling, og som jeg allerede har nævnt flere gange, er det her, der handler om lobbyorganisationer. For det her med, at der er nogle mennesker, der siger, at de deler de her politiske synspunkter, og at de derfor støtter det her politiske program, men at de derudover ikke forholder sig til, hvordan den praktiske politik føres, er jo fint, hvis der er åbenhed omkring det. Problemerne bliver meget større, når det handler om vores stærke lobbyorganisationer. For hvordan arbejder lobbyorganisationer? De arbejder for at påvirke lovgivning. De arbejder for at påvirke lige præcis det, som 179 mennesker laver i det her rum, som er at sørge for, at vi f.eks. ikke får noget, der er fordyrende for det danske erhvervsliv. Særlig når vi snakker miljø- og klimapolitik, mærker vi jo tydeligt, hvordan de her stærke kampe imellem lobbyorganisationers varetagelse af nogle særinteresser vinder gehør frem for den stærke interesse, som borgerne har . De har valgt os politikere ind for at stemme miljø- og klimapolitik igennem, men i praksis sker det ikke.

Så grundlæggende vil jeg sige tak til Enhedslisten for at støtte det her forslag. Jeg synes, Enhedslisten skal være bekymret over, at partierne siger, at de er enige, men at de ikke vil stemme for, og over, at det hele skal foregå i nogle lukkede rum. For det er lidt at snyde og en gratis omgang at sige, at man er for, og så forsvinder det ud hen ad vejen. Så kan vi næste år tage diskussionen igen, hvor Enhedslisten igen kan blive kritiseret, i forhold til hvorfor de genfremsætter det her forslag, og så kan debatten fortsætte i hundrede år. Så kommer vi frem til næste valg, hvor vi sandsynligvis igen vil se de store valgkampbudgetter, uden vi ved, hvor pengene kommer fra. Så kan vi skabe mere åbenhed, både i forhold til de politiske debatter og i forhold til penge i politik, kunne det være fantastisk.

Tak til fru Theresa Scavenius. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tusind tak. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak, formand. »Money talks – penge taler«. Det citat startede hr. Pelle Dragsted sin tale med, da vi for cirka et år siden behandlede et forslag fra Enhedslisten om åbenhed om privat partistøtte. Citatet rammer hovedet på sømmet, i forhold til når der er problemer med, at partier ikke vil fortælle befolkningen, altså deres egne vælgere, hvor de får deres midler fra.

»Dem, som gerne vil have fat i vores pengekasse, er da nødt til at gøre deres hoser grønne over for os«.

Sådan udtalte Jørgen Steffensen fra Djurslands Borgerlige-Liberale Erhvervsklub, som også var ham, der sagde, og jeg citerer: »Money talks«. Det illustrerer ganske fint, hvad problemet er, for når Jørgen Steffensen går ud og siger, at han giver penge til det parti, som han håber kan føre hans politik igennem, så er det jo faktisk ikke et problem; det er fuld gennemsigtighed. Og vi ved derfor, at der er en risiko for, at dem, han giver penge til, kan være lidt farvet af hans holdning – på samme måde, som vi i Enhedslisten også kan være lidt farvet af en af vores største private donorers holdning, nemlig fru Jette Gottlieb. Det er heller ikke et problem. Derfor har vi i Enhedslisten også meget mere åbenhed, end lovgivningen kræver, og vi offentliggør alle bidrag over 5.000 kr., for det har vælgerne ret til at vide, både hvem der giver os penge og hvor meget de giver.

Men det er problematisk, og det er et demokratisk problem, at mange partier, særlig de største partier og dem, der modtager mest privat finansiering, ikke offentliggør, hvor pengene kommer fra. Der er ikke et eneste godt argument for at holde de penge skjult. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen, hverken i tidligere debatter eller i salen i dag.

Særlig ét regeringsparti gør nærmest alt, hvad de kan, for ikke at forklare, hvor pengene kommer fra. Faktisk ved vi stadig ikke, hvem der betalte for hr. Lars Løkke Rasmussens valgkamp i 2022, og så sent som i sidste uge kunne vi læse i Altinget, at vi nok aldrig får svar på det. For som Moderaternes partisekretær svarede, da der blev spurgt ind til offentliggørelse af regnskaber: Vi gør ikke undtagelser, heller ikke for jer. Det synes jeg er et ret klart bevis på, at vi er nødt til at ændre lovgivningen, hvis vi skal have åbenhed om pengestrømmene i dansk politik.

Når nu Moderaterne ikke vil gøre undtagelser og stædigt fastholder, at man bare lever op til de regler, der er, så må vi jo ændre reglerne. Det vil vi i hvert fald gerne i Enhedslisten. Vi oplever ikke, at der sker noget på det område. Vi oplever, at vi gang på gang fremsætter det her beslutningsforslag og gang på gang får at vide, at nu bliver der indkaldt til forhandlinger – så bliver der indkaldt til forhandlinger, og så bliver forhandlingsmødet aflyst.

Så til regeringen vil jeg sige: Det er ikke, fordi vi ikke kan læse vores e-mails; det er bare, fordi vi gerne vil have, at de her forhandlinger går i gang, og derfor er det lidt svært, hvis vi ikke kan bruge de parlamentariske virkemidler, vi har. Efter at vores forslag blev behandlet sidste år, lavede et enigt udvalg en beretning, hvor det bl.a. blev bemærket, at – og jeg citerer:

»Udvalget er enigt om, at det er tid til at kigge på reglerne om privat partistøtte. Det gælder navnlig den såkaldte selskabsfinte.«

Så var der vistnok et møde i juni måned, hvor der blev snakket lidt, og nu, her et år senere, kun få uger før europaparlamentsvalget, er reglerne stadig de samme, og vi kommer til at se kampagner – vi ser dem faktisk allerede nu – hvor det er valgmateriale, der er finansieret af hemmelige interesser, og endnu en gang, og at vælgerne ikke til at få at vide, hvem der betaler politikerne for deres meninger. Private penge, som fru Lotte Rod også var inde på, spiller en større og større rolle i dansk politik. For hvert valg flere penge på kampagner og indhold på sociale medier. I 2019 var det 277 mio. kr., der blev brugt på valgkamp; 2022 var vi helt oppe på 292 mio. kr. Det tal er endda opgjort uden indregning af Moderaternes midler, for de er jo som bekendt hemmelige, og dem håber vi da at vi snart kan få klarhed over, også selv om Moderaterne ikke gør nogen undtagelser. Men måske kunne Moderaterne gøre en undtagelse for Folketinget. Det ville være på sin plads.

Vi har et problem, hvis pengestærke grupper og individer kan købe sig til særlig indflydelse i partiernes politik, og vi har et problem, hvis de partier, der repræsenterer de mere pengestærke grupper i samfundet, har flere penge at føre valgkamp for end de partier, som varetager de mindre pengestærke gruppers interesser. Det er et problem, som vi er nødt til at have åbne øjne over for, og som vi er nødt til at adressere. Måske burde vi, som det blev foreslået for nogle år siden fra Partistøtteudvalgets side, kigge på at udfase privat partistøtte over et vist niveau for at skabe en mere lige spillebane og for at sikre, at der ikke bliver søgt indflydelse med den her kæmpe pengestøtte.

Det er det mindste, vi kan kræve, og det er jo det, diskussionen er i dag handler om, nemlig at så længe der ruller millioner af kroner fra private donorer ind til partierne, skal befolkningen have fuld indsigt i, hvor pengene kommer fra, og fuld indsigt i, hvem der finansierer partierne. Det synes jeg faktisk er det mindste, vi kan gøre. Hvis vi ikke kan stoppe pengestrømmene ind i dansk politik – det er måske lidt svært og et lidt langt skridt at gå – er det mindste, vi kan gøre, at sige åbent og ærligt, hvem der betaler for vores valgkampe, og hvem det er, der betaler den private partistøtte. Det gør vi i Enhedslisten, og det vil jeg opfordre andre partier til også at gøre. Hvis man er ligesom os er lidt utålmodig og ikke kan vente på forhandlingerne, kan man jo frit selv, og det kan Moderaterne også, fremlægge oplysninger om den partistøtte, som man modtager.

Her til sidst vil jeg særlig sige, at i den tid, vi står i nu, åbenhed ekstra vigtig. Vi så for et par måneder siden, at Europa-Parlamentet med et meget stort flertal vedtog en beslutning, hvorved Parlamentet udtrykker alvorlig bekymring over Ruslands fortsatte bestræbelser på at underminere det europæiske demokrati. Rusland vil blande sig i valget til Parlamentet og forsøge at påvirke valgresultatet i de enkelte lande. Og for at fjerne enhver tvivl om, at Rusland økonomisk påvirker danske valg, vil Enhedslisten som altid fremlægge den støtte, vi har modtaget indtil videre, og igen fremlægge den tæt på valget, så alle kan se, hvordan Enhedslistens valgkamp er finansieret, og jeg vil gerne opfordre samtlige partier til at gøre det samme. For vi når desværre ikke at få det her beslutningsforslags løsninger sat i værk inden valget til Europa-Parlamentet.

Vi kan også forstå, at der er partier herinde, som egentlig er enige i beslutningsforslagets elementer, men som gerne vil tage behandlingen i ministeriet. Det er fint nok, det vil vi også gerne i Enhedslisten. Men uret tikker også, for der er europaparlamentsvalg lige om lidt, og der synes jeg faktisk, at vælgerne har krav på at vide, hvem der har betalt for de enkelte partiers og kandidaters valgkampagner, for at sikre den højest mulige grad af åbenhed.

Vi glæder os i Enhedslisten til behandlingen af det her forslag i udvalget. Vi holder fast i det her forslag, for som ministeren også selv siger, er vi lidt utålmodige. Men det kan jo være, at behandlingen i udvalget kan blive sat på pause, hvis forhandlingerne i ministeriet tager lidt fart. Tak for ordet, og tak for behandlingen af forslaget.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kunne ikke lade være at tage ordet, fordi debatten blev drejet hen på noget, som jeg studsede lidt over. For i Dansk Folkeparti går vi meget ind for åbenhed – i den grad – men med den argumentation, som fru Rosa Lund, fru Theresa Scavenius og flere andre lægger for dagen, lyder det jo, som om man køber holdninger. Altså, hvis nogle donerer penge, køber de en holdning. Det svarer jo lidt til at sige, at hvis man lader sig invitere ud af en mand og han betaler middagen, så skal man bare levere. Jeg håber da ikke, at det er sådan, man har det fra venstrefløjens side. Så skal jeg bare sige, at så må man altså godt sige nej.

Men jeg vil egentlig bare lige høre, om det er det, fru Rosa Lund mener, altså at man en til en bare skal levere, når der er nogle, der betaler. For det mener vi i hvert fald ikke i Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Altså, nej, umiddelbart ikke, fru Mette Thiesen, men vi kommer jo ikke udenom, hvilket jeg også fremhævede i min tale med et citat fra Djurslands Borgerlige-Liberale Erhvervsklub, at money talks, altså at det da er klart, at hvis nogen giver f.eks. Dansk Folkeparti nogle penge til at lave valgkamp for, så må det jo være, fordi vedkommende er enig i den politik, som Dansk Folkeparti fører.

Jeg er lige nødt til at sige, at selv om man citerer et andet sprog, engelsk, så skal man bagefter oversætte det, og det gælder, uanset om man siger det selv eller man citerer det. Så det forventer jeg at man stadig væk gør (Rosa Lund (EL): Modtaget).

Værsgo.

Tak. Jeg skal undgå at tale engelsk, i hvert fald i dag.

Det er jo sådan set rigtigt, hvad fru Rosa Lund siger, altså at når man synes, at nogle gør noget godt, så vil man gerne støtte det. Det er jo fuldstændig korrekt, og det er derfor, at det er godt, at man kan gøre det, altså at man kan støtte det og sige: Jeg synes, at I gør et godt stykke arbejde. Det, som fru Rosa Lund og fru Theresa Scavenius, og nu hørte jeg ikke de andre talere, har advokeret for, er jo, at man bliver købt, altså igen som om man, hvis man går ud og spiser middag med en – ifølge den analogi, jeg lavede før – så bare skal levere. Det er bare ikke sådan, det er – forhåbentlig ikke.

Ordføreren.

Nu er det ærgerligt, at fru Mette Thiesen ikke har været her under hele debatten, for det, som jeg advokerer for, og det, som Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag om, er åbenhed i pengestrømmene, altså at der er åbenhed om, at man er enig med et parti og derfor har givet penge til den her kandidat i det her parti. Det synes vi i Enhedslisten at vælgerne har krav på at vide, og jeg var egentlig af den forståelse, at det mente man også i Dansk Folkeparti.

Så er det fru Theresa Scavenius.

Jeg synes jo, at debatten er interessant lige nu, for det handler om det her med, hvad det er, man kan købe sig til. Nu citerer jeg fru Mette Thiesen: Det er ikke sådan, at man direkte kan købe sig til politik. Men det, jeg har spurgt om, og det er det, jeg gerne vil spørge om ordførerens holdning til, er, hvorfor vi tror der bliver givet så mange millioner. Jeg tænker, at de lobbyorganisationer, som f.eks. Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, som jo selvfølgelig passer på deres medlemmers penge, kun bruger penge, hvis det er sådan, at de får noget ud af det. Så hvad får de ud af, at de giver mange millioner? Ordføreren nævnte selv lige, at det drejer sig om knap 300 mio. kr., så vi er jo oppe i nogle beløb, hvor det ikke bare lige handler om at påvirke lidt. Det er jo nogle partier, der mere eller mindre er betalt, finansieret, det er hele deres eksistensberettigelse, der ligger finansieret der. Så spørgsmålet er, hvad ordførerens vurdering er af, hvorfor de her to lobbyorganisationer gør det. Hvad får de ud af det?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, at det er meget tydeligt for mig at se, at der er nogle partier herinde i Folketingssalen, som får penge fra Landbrug & Fødevarers erhvervsklub, og så er der nogle partier, der ikke gør. Enhedslisten gør f.eks. ikke, og det kunne jo have noget at gøre med vores holdning til en CO2-skat. Jeg ved det ikke, men det er et gæt.

Spørgeren.

Ja, det er jo præcis sådan, at vi ikke ved det 100 pct., for det hele er lukket, og det er derfor, at det her forslag er en del af et aspekt af, at vi mangler åbenhed i dansk demokrati. Der foregår alt for meget bag lukkede døre. Men det, vi jo bare kan se, er, at der bliver givet mange millioner til nogle partier, og så kan vi se, at der bliver ført en politik, f.eks. På klima- og miljøområdet, som harmonerer rigtig godt med de interesser, de her lobbyorganisationer varetager. Så kan man jo ikke vide derfra, hvad der ellers foregår inde bag de lukkede døre. Men os, der bekymrer os om borgernes tillid til det her hus, ønsker mere transparens for netop at undgå den mistanke, der kunne være.

Ordføreren.

Lige præcis. Og man kan sige, at det, at mistanken overhovedet opstår, sådan set er et problem, og det er derfor, at åbenhed er så afgørende. Det er derfor, vi i Enhedslisten er så optaget af også at få et opgør med de her erhvervsklubber. Det, som Landbrug & Fødevarer jo har gjort, er, de har oprettet en erhvervsklub, som gør, at man kan skjule pengestrømmene på en helt anden måde, og bare det, at jeg kan stå her som folketingsmedlem og være lidt i tvivl om, hvad der egentlig foregår, er jo et bevis på, at der er brug for åbenhed, så tvivlen ikke opstår.

Så er det hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg bed mærke i, at ordføreren talte om åbenhed og fuld åbenhed, og jeg vil bare spørge ordføreren om, om man kan forvente, at der er fuld åbenhed i, hvad det er for nogle organisationer, Enhedslisten vil sponsorere, støtter, samarbejder med, rejser ned og besøger og får besøg af i Danmark. Kan vi regne med at have fuld åbenhed? Når jeg spørger, er det selvfølgelig med henvisning til den helt vilde historie, som B.T. i går kunne bringe om, at en organisation, som Enhedslisten har samarbejdet med i mange år, jo har været dybt involveret i terrorangrebet den 7. oktober i Israel, hvor man har henrettet en ung mand på åben gade. Altså fuldstændig uden for nummer! Så kan vi regne med, at der vil være fuld åbenhed fra Enhedslistens side, og vil Enhedslisten samarbejde fuldt ud med myndighederne om at kortlægge den sag?

Ordføreren.

Hr. Peter Kofod og resten af Folketinget kan regne med fuld åbenhed om, hvem Enhedslisten samarbejder med, og netop fordi vi går så meget op i åbenhed, har vi også sagt helt offentligt, at vi har afbrudt samarbejdet med den her organisation. Det gjorde vi faktisk, hr. Peter Kofod, fordi det er alvorligt. Det er lige så alvorligt, som hr. Peter Kofod selv nævner det. Vi afbrød samarbejdet med den her organisation, så snart vi fandt ud af, at de havde været involveret i terrorangrebet 7. oktober. Vi afbrød det med det samme, og det var også fuldt offentligt, hr. Peter Kofod.

Spørgeren.

Men det holder jo ikke. Hvis der havde været medlemmer af Dansk Folkeparti, der havde gjort det her, var de røget ud på bagdel og albuer og lige på stedet. Sådan noget ville vi ikke have haft i vores parti. Vi ville aldrig have tolereret det. Det havde været slut. Men Enhedslisten som organisation har jo ikke gjort rent bord. Enhedslisten har medlemmer og sympatisører, som fuldstændig åbent på partiets landsmøde taler om de her ting, taler om samarbejde med organisationer, der udøver terror, slår civile ihjel, henretter et ungt menneske. Så der er jo ikke ren bagdel at trutte i, skulle jeg til at sige. Tværtimod er Enhedslisten jo rugekasse for de her kræfter.

Ordføreren.

Jeg kan oplyse hr. Peter Kofod og resten af Folketinget, som har meget stor interesse for Enhedslistens interne partidemokrati, at de holdninger blev stemt ned på vores årsmøde med et brag, hr. Peter Kofod. Og jeg kan her fra talerstolen klart afvise, at det er Enhedslistens officielle holdninger, altså det, som hr. Peter Kofod står og refererer til. Det kan man godt regne med, hr. Peter Kofod. De holdninger blev klart afvist af Enhedslistens årsmøde, helt klart. Og jeg sender gerne stemmetallene til hr. Peter Kofod.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at trykke mig ind, men så kunne jeg forstå på Enhedslisten, at hvis man støttede et blåt parti, der var imod en CO2-afgift, var man mere eller mindre småkorrupt.

Så er der bare et interessant spørgsmål, og det er: Det kan godt være, Enhedslistens ordfører sagde i går, at det blev stemt ned med et brag, men det var ikke det, der blev spurgt om. Det var: Kan man være en del af Enhedslisten og så havde de holdninger? Og hvis man kan det, hvorfor finansierede Enhedslisten det så? For hvis Enhedslisten har det som præmis, at hvis en landbrugsorganisation støtter Danmarksdemokraterne, så er det, fordi de vil have politik igennem, betyder det så, at de mennesker, der har støttet Enhedslisten, har sagt, at Enhedslisten skulle støtte nogle, som var med i et terrorangreb i Israel? For det er jo nøjagtig den samme præmis. Det vil jeg gerne have svar på fra Enhedslistens ordfører.

Nu begynder man så at tale udenom. Hvorfor er præmissen forskellig, når det er landbrugsorganisationer, i forhold til når det er mennesker, der giver penge til Enhedslisten, som støtter nogen, der deltager i et terrorangreb?

Vi bevæger os lige på kanten af, hvad det her forslag handler om, men jeg skal jo selvfølgelig ikke bestemme, hvad der bliver svaret på, og hvad der ikke bliver svaret på fra talerstolen. Ordføreren.

Tak for det, formand. Jeg er helt enig – det er meget på kanten. Det her beslutningsforslag handler om privat partistøtte til partierne. Jeg vil til gengæld gerne svare på ordførerens spørgsmål, for DIPD er jo et samarbejde, vi har her i Folketinget. Enhedslisten afbrød samarbejdet med den organisation, vi havde valgt at give penge til, med det samme. Det er DIPD's bestyrelse også fuldt ud klar over og står fuldt ud inde for. Så der er altså fuld gennemsigtighed og fuld åbenhed.

I forhold til Enhedslistens medlemmer kan jeg bare sige, at det ikke er Enhedslistens officielle linje eller politik, og at jeg tager dyb afstand fra det.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg forsøger at holde det lidt inden for rammerne. Essensen af det her forslag er jo dybest set, at der skal være åbenhed med hensyn til penge, der bliver givet til et politisk parti, så folk kan se, om der er nogle holdninger, der er sammenfaldende, altså om man kan købe sig til noget. Men det er faktisk den samme problematik, jeg ser i forhold til det, og jeg tror på ordføreren, når ordføreren ytrer sin holdning om, hvad der er sket, og når ordføreren siger, at hun ikke er tilhænger af det.

Men jeg har den samme bekymring, i forhold til om penge, der er blevet tilsendt Enhedslisten, så er blevet sendt videre til den her organisation. Det er den samme form for åbenhed. Hr. Peter Kofod bad jo bare om, om vi må få en liste over andre organisationer, som Enhedslisten har brugt partipenge til at støtte. Hvis man kræver åbenhed, skal man også give åbenhed.

Ordføreren.

Jamen der er fuld åbenhed om DIPD-samarbejdet, og der har endda også været en undersøgelse af det. Så der er faktisk lige præcis det, som hr. Kim Edberg Andersen efterspørger.

Fru Lotte Rod.

Enhedslistens ordfører argumenterer for, der skal være åbenhed omkring de penge, der kommer fra virksomheder og privatpersoner. Og så har jeg bare lyst til at tilføje, at det for Radikale Venstre er vigtigt, at der er åbenhed hele vejen rundt, og at det er lige så vigtigt også at få åbenhed omkring de penge, der kommer fra fagbevægelsen, og jo i virkeligheden også om det, der ikke kommer som penge, men som kommer på andre måder som hjælp, sådan at åbenheden er fuldstændig.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, fru Lotte Rod, og derfor offentliggør Enhedslisten også, hvem vi f.eks. har lånt mødelokaler af, hvilket jo tit vil være en fagforening, hvor vi har fået lov til at holde et større møde, fordi vi ikke lige selv har lokalekapaciteten f.eks. Så jeg er helt enig. Det gælder fagbevægelsen, og det gælder også andre organisationer som f.eks. miljøorganisationer, børneorganisationer, og sådan kunne man blive ved. Der skal selvfølgelig være åbenhed hele vejen rundt – jeg er helt enig.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.