Ministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. april 2024 har udvalget efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
B 148
–
spørgsmål 6
Skal test- og forsøgsreaktorer forsikres imod ulykker, og hvordan forestiller mini-
steren sig, at en sådan forsikringsordning skal være?
Svar
Regler vedr. erstatning og forsikring for atomskader (nukleare skader) følger af lov
om erstatning for atomskader (nukleare skader), jf. lovbekendtgørelse nr. 993 af 9.
september 2014, som hører under justitsministerens ressort.
For så vidt angår disse regler har jeg derfor indhentet bidrag fra Justitsministeriet,
som oplyser følgende:
”Atomskadeerstatningsloven indeholder bl.a. regler om erstatning og
erstatningsansvar ved nukleare skader og om forsikring af nukleare an-
læg.
En nuklear skade kan f.eks. være skade, som er forårsaget af ionise-
rende stråling, der udsendes fra en strålingskilde i et nukleart anlæg, jf.
lovens kapitel I.
En skadelidt kan kræve erstatning for skade som følge af en nuklear
skade, som er indtruffet i Danmark, hvis den nukleare skade er indtrådt
her i landet eller i en anden stat, der har tiltrådt f.eks. Pariskonventio-
nen eller anden relevant konvention.
Indehaveren af et nukleart anlæg er som udgangspunkt objektivt er-
statningsansvarlig for nuklear skade forvoldt ved en ulykke i anlægget.
Anlægsindehaveren er således som udgangspunkt også ansvarlig for
hændelige skader.
Det objektive ansvar suppleres af en lovpligtig forsikringsordning, hvor-
efter indehaveren af et nukleart anlæg som udgangspunkt skal tegne
og opretholde en forsikring på 700 mio. euro til dækning af det ansvar
16. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
481582
Side 1/2