»Jeg er så glad for min cykel« (Pelle Dragsted (EL) nynner melodien). Jeg lovede jo at lægge op til fællessang, men jeg tror, vi springer over for publikums og seernes skyld. Men jeg er lidt mere glad for min cykel i dag efter den debat, vi har haft, for jeg synes, den har været rigtig løfterig. Idéen om at bruge skatteredskaber til at give nogle fordele for dem, der hopper på cyklen, når de skal køre til og fra arbejde eller andre aktiviteter, men i det her tilfælde altså til og fra arbejde, har der været et positivt syn på faktisk hele vejen rundt i Folketinget, og det er jo fantastisk. Jeg håber virkelig, at vi kan samle os om en tekst, der kan sætte regeringen i gang med at kigge på, hvordan vi rent faktisk kan gøre det her, herunder også få undersøgt, hvad for nogle omkostninger der kan være forbundet med det.
Når vi har fremsat forslaget, er det, fordi Danmark jo er et cykelland. Vi har en stærk cykelkultur, også sammenlignet med andre lande, men det er også en cykelkultur, der desværre har fået et tilbageslag. Vi kan se, at der desværre er færre, der cykler, end tidligere. Og det er ærgerligt, for der er så mange fordele ved det at cykle. Det mindsker trængslen – det bliver man også glad for, hvis man kører i bil; det gør jeg ikke så meget selv, men det er der jo mange danskere der gør – og det understøtter folkesundheden. Vi ved, at der er enorme konsekvenser af partikelforurening. Og selvfølgelig gør det også noget for vores klimamål, fordi cyklen jo er den mest bæredygtige måde at bevæge sig frem på.
Vi bør kunne gøre noget ved det her, for DTU har lavet en undersøgelse, der viser, at en tredjedel af de ture, der bliver kørt i bil, er på under 5 km, og omkring halvdelen af turene er på under 10 km. Det er jo altså afstande, som man, hvis man ellers har et normalt eller ligefrem godt helbred, kan klare på en cykel og da særlig på en elcykel. Og elcyklen er jo noget rimelig nyt, men der er nogle, og jeg selv kender mange, der er hoppet over på elcyklen og har fundet ud af, at man egentlig sagtens kan cykle fra Ballerup og ind til byen eller fra en forstad til en af de danske provinsbyer og ind til den by og komme på arbejde på en elcykel. Det er simpelt hen det lille positive skub, vi gerne vil give nogle flere.
Så vil vi gerne gøre noget ved det bureaukrati, som desværre præger området i dag. Folk har sikkert læst historien fra Aarhus, hvor sundhedsplejerskerne har en elcykel til rådighed på arbejdet, men de kan ikke cykle hjem på den, selv om de er i nærheden af deres hjem på deres sidste tur. Når de er færdige med arbejdet, skal de tilbage til der, hvor arbejdspladsen ligger, og så skal de tage deres egen cykel eller bil hjem, og det er jo ærlig talt fjollet. Og jeg fornemmer, at der er en fælles vilje til at gøre noget ved overflødigt bureaukrati for tiden. Det bliver der snakket meget om, men lad os se, om det også kan lade sig gøre i det her tilfælde.
Hvis vi kigger ud på andre lande, kan vi se, at der altså er ordninger, som er mere fordelagtige end i Danmark, for ligesom at give incitamenter til dem, der gerne vil cykle. I Norge kan man få tilskud til en elladcykel, og det kan man også i Frankrig, Tyskland og Italien. I Belgien skal arbejdsgiverne faktisk betale et tillæg til dem, der tager cyklen på arbejde. De har et lidt andet arbejdsmarkedssystem, end vi har i Danmark. Det er måske ikke vejen frem her. Men der er i hvert fald masser af ting, vi kan lade os inspirere af fra andre lande.
Som sagt er der rigtig mange fordele ved det her, også økonomisk. For hver cyklet kilometer sparer vi som samfund ifølge Transportministeriet omkring 9 kr. Det er altså enorme samfundsmæssige fordele, der vil være ved at flytte mennesker fra bilerne og over på cyklen. Det tror jeg også er derfor, der er en meget bred opbakning til det her forslag om at give arbejdsgiverne mulighed for at stille en cykel til rådighed, og den kommer fra så forskellige grupper som Cyklistforbundet, Dansk Industri, Ingeniørforeningen, Dansk Erhverv og Kræftens Bekæmpelse. Så det er virkelig noget, der har bred opbakning, og det er måske også derfor, det også lyder, som om man kan finde en bred opbakning her i Folketinget.
Så man kan sige: Hvad er der egentlig at være imod? Det er klart, at vi skal have undersøgt de økonomiske aspekter ved det. Det er jo svært at anslå, for det kommer både an på, hvad omfanget er, og hvad det erstatter. Altså, hvis folk f.eks. flytter sig fra en bil over på en cykel, vil der muligvis komme nogle besparelser på et befordringsfradrag, men til gengæld vil der så, hvis den her cykel, man stiller til rådighed, erstatter løn i en eller anden grad, selvfølgelig blive et tab i indkomstskatter. Så det håber vi på at vores skatteminister og hans dygtige embedsfolk, som sidder dernede, kan hjælpe os med at få beregnet i forbindelse med det her.
Så tænker jeg, at vi kan samles om en tekst, som er relativt bred i sine formuleringer, og så ligesom lade det være op til regeringen at komme videre med, hvordan man så konkret kan indrette sådan en ordning, og så må vi forhandle om, hvordan det skal finansieres i det tilfælde, at det er noget, der koster penge.
Vi er jo kendt for vores cykelkultur i hele verden, og det er dejligt, men cyklismen har brug for os herinde – den trænger til en kærlig hånd. Det står ikke bare af sig selv, og den udvikling, vi har haft, også foranlediget af politiske beslutninger i de seneste år, har altså desværre skubbet flere mennesker hen til andre transportformer, som ikke samfundsøkonomisk, sundhedsmæssigt eller trængselsmæssigt har de samme fordele som cyklismen.
Så lad os mødes og få lavet en tekst og komme videre. Skatteministeren sidder dernede og ser allerede frem til arbejdet, kan jeg se, og har noteret sig den brede opbakning til, at vi går i den retning. Så det er jo en dejlig dag, hvor vi alle sammen kan være glade for vores cykel. Så tak for debatten.