Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147:

Forslag til folketingsbeslutning om ændringer i skattelovgivningen til fremme af cyklismen.

Af Jette Gottlieb (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2024).

Grunden til, at jeg taler så langsomt, er, at jeg ikke kan se forslagsstillerne i salen. Må jeg spørge, om der er en repræsentant fra Enhedslisten til stede. Jeg vælger at tolke det sådan, at i og med at fru Rosa Lund er medforslagsstiller, kan vi gå i gang med forhandlingen. Det betyder så bare, at der ikke er nogen til at begrunde beslutningsforslaget. Det går jeg ikke ud fra at fru Rosa Lund ønsker.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren. Velkommen til, hr. minister.

Vi behandler her et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som foreslår at ændre skattelovgivningen, så arbejdsgivere kan købe eller udlåne cykler til arbejdstagere til brug for befordring mellem bolig og arbejdssted, uden at arbejdstageren skal beskattes af værdien af cyklen. Forslaget begrundes bl.a. med, at hvis flere mennesker vælger at pendle til og fra arbejde på cykel frem for at tage bilen, vil det mindske trængslen i myldretiden, reducere CO2-belastningen fra biltrafikken og øge folkesundheden.

Jeg mener grundlæggende, at det er et godt og sympatisk forslag, der potentielt vil kunne fremme cykelpendling. Jeg er sådan set også enig i de plusord, der sættes på, i forhold til hvad det vil kunne føre til, hvis man gennemførte det her forslag. Danmark er en af verdens bedste cykelnationer, og jeg er helt enig i, at vi skal finde veje til, at skattesystemet kan understøtte cykling endnu mere, både af hensyn til klimaet, til folkesundheden og for trafikkens skyld.

Der peges dog ikke i forslaget på konkrete modeller til gennemførelse af forslaget. Det anføres blot, at arbejdsgivere skal kunne købe eller udlåne cykler til arbejdstagere til brug for befordring mellem bolig og arbejdssted, uden at arbejdstageren skal beskattes af værdien af cyklen. Forslaget vil bl.a. medføre et behov for at opsætte grænser for, hvor ofte en medarbejder skattefrit skal kunne få eller låne en arbejdsgiverbetalt cykel, om medarbejderen må forære cyklen til f.eks. en ægtefælle eller et barn, og hvor meget cyklen højst må koste osv. Derudover er der med forslaget ikke anvist finansiering til det mindreprovenu, som en gennemførelse af forslaget vil medføre.

Jeg mener sådan set, at intentionen med det her forslag samlet set er god. Jeg deler ambitionen om at få flere medarbejdere op på cyklen. Men af de grunde, som jeg har anført, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Jeg må først beklage, at jeg kom for sent i salen til at kunne begrunde forslaget. Jeg sad og fulgte med på tv, og så gik det pludselig meget hurtigere, end hvad jeg havde forventet; det beklager jeg selvfølgelig dybt. Men uanset hvad glæder jeg mig til debatten om forslag om at understøtte cyklismen.

Kan ministeren sætte nogle ord på, hvad regeringen påtænker af nye initiativer for at understøtte cyklismen?

Ministeren.

Jeg vil bare sige, at det er helt fair. Jeg skal i hvert fald ikke stå og pege fingre; jeg er også nogle gange blevet overrasket, når en behandling er gået hurtigt.

Som jeg også håber at hr. Pelle Dragsted fik med, synes jeg jo faktisk, det er et godt og sympatisk forslag. Der er så nogle grunde til, at vi ikke kan støtte det fra regeringens side, men selve intentionen i det, om at bruge skattesystemet til at prøve at understøtte folkesundheden i det hele taget, men jo også som her konkret i forhold til cyklismen, er noget af det, vi sidder og kigger på.

Spørgeren.

Vi ser jo sådan en lidt dramatisk udvikling, hvor der faktisk i andelen af folk, der cykler, er sket et fald siden 1990 på mellem 15 og 20 pct. og samtidig ser vi jo altså, at flere og flere flytter sig ind i biler, som vi ved både er et problem, når det kommer til trængsel og selvfølgelig også til forurening, indtil de får sig flyttet over i nogle mindre forurenende biler; det gælder partikelforurening og meget andet, som har store konsekvenser, ikke mindst i de store byer.

Så anerkender regeringen, at der må ske noget mere drastisk, hvis vi skal have vendt den udvikling?

Ministeren.

Ja, det anerkender jeg fuldt ud, og jeg kan også sige på regeringens vegne, at vi er nødt til at gøre mere, også i forhold til cyklisme.

Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak for det. Beslutningsforslaget er jo lidt bredt formuleret i forhold til skattelovgivningen, men et af de forslag, der har været oppe i debatten og også er blevet nævnt af bl.a. Dansk Industri, er jo at udvide den mulighed, der findes for fri bil på arbejdspladserne, til også at gælde fri cykel, altså at man kunne få en arbejdsgiverbetalt cykel, man kunne bruge derhjemme.

Hvad synes skatteministeren om den forskel, der er i dag, på netop cykler og biler i forhold til skattelovgivningen?

Ministeren.

Det er en af de ting, jeg sidder og kigger på.

Så er der ikke flere spørgsmål til ministeren. Vi siger tak til ministeren, og nu går vi i gang med ordførerrækken. Den første er hr. Anders Kronborg er fra Socialdemokratiet. Velkommen til ordføreren.

Tak for det. Før jeg kom i Folketinget, havde jeg fornøjelsen af at være udvalgsformand for teknik- og byggeudvalget i Esbjerg Kommune, og noget af det, der var en stor glæde ved det udvalgsformandskab, var bl.a. det fokus, man kunne sætte på cyklismen for at få flere til at cykle. På et tidspunkt havde vi i Esbjerg fået del i nogle statspenge til at kunne lave nye supercykelstier, og da det beslutningsforslag skulle i byrådssalen, startede vi byrådsmødet med at synge Povl Kjøllers gamle cykelsang om, at en cykel ikke sviner, den bruger nul benzin, og at det er sjovt at cykle. Og jeg tror, de fleste kan nynne med på den fantastisk dejlige sang. Selv om det er en børnesang, er det jo en sang, som generationer kan synge med på.

Det er jo, fordi vi ved, at når vi tager cyklen, gavner det vores sundhed, og samtidig bliver man mere frisk i hovedet. Vi ved også, at det gavner klimaet, for hvis man tog bilen i stedet, udledte man CO2. Så alt i alt er jeg fuldstændig enig med Enhedslisten i, at det er en ulykkelig udvikling, at vi ser, at færre og færre vælger cyklen. Der er selvfølgelig flere årsager til den udvikling. En er, at skolerne ikke længere ligger lige henne omkring hjørnet; nogle ligger langt væk. Og med de helt små kan jeg godt forstå, at forældre af trafiksikkerhedsmæssige årsager vælger at køre børnene i bil. Men der er jo nogle lavthængende frugter, hvor man kan presse på for at øge incitamenterne til, at flere vælger cyklen. Og et er jo at se på skattelovgivningen, som Enhedslisten foreslår med det her beslutningsforslag.

Jeg anerkender, at det er en meget bred formulering. Dertil vil jeg bare sige, at jeg faktisk synes, det er meget positivt, at Enhedslisten bringer det her beslutningsforslag op, og selv om Socialdemokratiet ender med at stemme nej, hvilket vi jo som regel gør til beslutningsforslag, må man ikke tolke det, som om det her er noget, vi er afvisende over for. Både på transportområdet og på skatteområdet ser vi meget gerne flere initiativer, der kan gavne cyklismen. Så det er bare en åben dør til hr. Pelle Dragsted og Enhedslisten, i forhold til at den her dialog tager vi meget gerne løbende med hinanden, og vi har jo også historisk, hr. Pelle Dragsted, lavet forskellige aftaler herinde i Folketingssalen, som gavner cyklismen. Selv har jeg haft en rigtig udmærket debat med den daværende transportordfører for Enhedslisten hr. Henning Hyllested, der jo også i forbindelse med hans store engagement som transportordfører fik sat forskellige initiativer i værk netop for at fremme cyklismen.

Jeg sagde lidt spøgefuldt på et internt møde forleden, at vi jo selvfølgelig er et rigt samfund, hvis vi begynder at belønne folk, der cykler. Netop fordi jeg selv synes, det er dejligt at cykle, var der en, der spøgefuldt sagde: Jamen Anders, det gælder også de ethjulede cykler. Så var jeg selvfølgelig fuldstændig med. Det siger jeg her til sidst for at sige, at det er klart, at vi skal have balancerne med, som man jo også skal have, når man cykler på en ethjulet cykel, men hvis vi skal fremme cyklismen, skal vi virkelig op på den store klinge og arbejde hen imod det. Så jeg glæder mig til den videre debat, hr. Pelle Dragsted, både på skatteområdet, men jeg ved, at den socialdemokratiske transportordfører har kigget ind i forskellige initiativer, så det er bare en opfordring til, at dialogen også foregår på transportområdet.

Så skal jeg sige, at vi ikke støtter beslutningsforslaget, men vi holder kæden stram, og vi sætter cyklen op i det høje gear i forhold til at være positive med hensyn til fremadrettede initiativer, der kan blive konkret lovgivning herinde i salen. Og jeg lytter mig til, at skatteministeren også konkret kigger ind i initiativer i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og også tak for de positive tilkendegivelser. Og ja, vi har heldigvis lavet vigtige initiativer på cykelområdet, når vi bl.a. har forhandlet finanslov sammen igennem årene. Men det har jo ikke formået at vende udviklingen. Den går desværre den forkerte vej.

Jeg kan forstå på ordføreren, at man ikke vil stemme for forslaget. Støtter ordførerens parti idéen i forslaget, altså at en arbejdsgiver, der ønsker det, vil kunne stille en cykel – eventuelt en elcykel – til rådighed for sine medarbejdere, uden at medarbejderne altså bliver beskattet af det?

Ordføreren.

Det vil jeg som udgangspunkt være positiv over for at kigge på, og det forstår jeg at der også er andre i regeringen der er positive over for. Men at sætte to streger under allerede i dag er for tidligt. Men den helt, helt tydelige konklusion er bare, at initiativer, der kan fremme cyklismen, også det helt konkrete initiativ, som hr. Pelle Dragsted peger på, vil jeg diskutere med det mest positive sind, jeg overhovedet kan finde frem.

Spørgeren.

Så er det jo så heldigt, at vi ikke skal stemme i dag, men først under en tredjebehandling, og imellem det har vi også en udvalgsbehandling. Så vil ordføreren og ordførerens parti være åbne over for i udvalgsbehandlingen at se på, om man kunne finde sammen om en fælles tekst, som opfordrede og pålagde regeringen at undersøge mulighederne for sådan en model, altså en lidt blødere formulering, men dog en klar tilkendegivelse af, at man støtter op om principperne? For det kunne være et første skridt imod at gøre noget ved det.

Ordføreren.

Nu har jeg jo selv haft fornøjelsen af at cykle til Paris tre gange med Team Rynkeby, og nogle gange var de der dagsture på 220 km. På de sidste 10 km kunne man godt få lov til at tage sådan en sprint, for så skulle man ned til det, der hed bagsmækken. Det var sådan en hyggelig bagsmæk med lidt øl og lidt chips osv. Det gjaldt om at komme først.

Jeg vil gerne sige to ting til det, hr. Pelle Dragsted spørger om. Jeg vil gerne se, om jeg kan sprinte fra Pelle Dragsted i forhold til noget lovbehandling, hvor vi har dialogen med regeringen. Hvis det ikke lykkes, vil jeg være positiv over for, at vi laver en tekst.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og vi går videre til den næste, og det er hr. Kim Valentin fra Venstre. Velkommen.

Tak til formanden. Jeg er jo i den situation, at jeg faktisk også tænker tilbage på Povl Kjøller, og jeg havde også i min tale skrevet de samme linjer, som den foregående ordfører havde. Jeg vil dog komme med en yderligere refleksion. Jeg var jo barn i 1970'erne, og jeg kan huske de søndage, hvor der ikke måtte køre biler, og hvordan man værdsætte sin cykel i meget høj grad. Jeg boede en lille smule ude på landet, og det var en stor fornøjelse at kunne cykle med sin mor og far. Det fik man jo ikke lov til hver dag, men man fik en cykeltradition. Det er en cykeltradition, jeg selv også har i dag, og derfor er det et meget sympatisk forslag – ikke fordi jeg har en cykel i dag, men fordi det er der rigtig mange danskere der sådan set har, og der er rigtig mange danskere, der godt kan lide tanken om, at man bruger cyklen til sit arbejde. Det er dog ikke alle, som bor så tæt på deres arbejdsplads, at de rent faktisk kan gøre det.

Der er også en del andre ting i det her forslag og ting, som gør, at man måske skulle tænke lidt mere ud af boksen. Jeg synes f.eks. ikke, at det her forslag er finansieret, og det er en væsentlig ulempe, når man ser på et forslag, at man ikke kan se, hvad det rent økonomisk set betyder. Jeg vil dog også sige, at vi ikke er lukkede for en snak om det her. Det er vi ikke, og i udvalgsbehandlingen vil vi gerne snakke videre om det, og hvis I har en tekst, er I meget velkommen til at komme med den. Så lad os da se på det. Som udgangspunkt er regeringen dog også i arbejdstøjet her, som man kunne høre på den tidligere ordfører, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her, men jeg vil meget gerne se en tekst og prøve at arbejde lidt videre i den retning, hvis det vel at mærke kan lade sig gøre.

Jeg har en sidste bemærkning, og det er, fordi der lige var et spørgsmål fra ordføreren omkring elcykler. Det er jo fuldstændig rigtigt, at elcykler er et nyt befordringsmiddel, som er en mulighed i dag. De er ret bekostelige og kan være ret bekostelige, men det kan cykler jo faktisk også være. Almindelige racercykler kan man jo i dag få til langt over 100.000 kr., så derfor er det jo ikke sådan, at man bare lige kan sige, at alle kan stille deres cykel til 5.000 kr. til rådighed, og så kan de cykle på arbejde. Der er sikkert nogle krav til det her, og derfor er der også nogle overvejelser, man skal gøre sig, om finansiering i den her sammenhæng.

Spørgsmålet er så, om det skal være beskattet, eller om det ikke skal være beskattet. Det kan jeg ikke stå her på talerstolen og tage stilling til, men det er noget af det, der skal kigges ind i og overvejes: Hvis man får stillet en cykel eller en elcykel eller en meget dyr racercykel til rådighed, skal man så beskattes af det, fordi man får det stillet til rådighed af arbejdsgiveren? Det er nogle overvejelser. Jeg tillader mig at reflektere lidt over det her, fordi det jo ikke bare er noget, man kan stå at sige ja eller nej til her på talerstolen, men da forslaget er godt, vil jeg gerne tale videre om det under udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Også tak for den positive modtagelse fra Venstres ordfører. Det er spændende med minderne fra barndommen om den bilfrie søndag. Jeg ved ikke, om der er et forslag på vej fra Venstre om en genindførelse af sådan noget. For så tror jeg godt, vi kan snakke sammen, og også tak for at minde os om Poul Kjøller, det kunne være, vi snart skulle bryde ud i sang sammen her i salen.

Men det er nogle relevante overvejelser. Selvfølgelig skal man ikke, om jeg så må sige, kunne udbetale løn ved så at give en racercykel til 80.000 kr. og så slippe for at betale indkomstskat, og selvfølgelig skal det her pakkes ind. Men jeg noterede mig med glæde ordførerens villighed til at tage det op i en tekst. For vi har f.eks. i dag et konkret problem. Hjemmehjælperne i Aarhus kører f.eks. rundt på en elcykel, som er stillet til rådighed, og de er måske ude i en forstad til Aarhus, hvor de selv bor, men de må ikke køre hjem med cyklen, fordi de så bliver beskattet af den. Så de skal køre ind til Aarhus og tage deres egen cykel og cykle tilbage igen. Og det er den slags tossebureaukrati, som vi godt kunne tænke os at gøre noget ved.

Tak. Ordføreren.

Tak for refleksionen. Det tror jeg bare jeg vil sige.

Spørgeren? Nej, der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til den næste ordførerer, som er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Også fra Danmarksdemokraternes side skal der lyde en tak til Enhedslisten for, at vi får lejlighed til at sætte lidt fokus på nogle af de udfordringer, som der bl.a. er, og som det også er skitseret i beslutningsforslaget, altså at man ikke altid bor lige op og ned ad et busstoppested, og det er med hensyn til problematikken i de senere år også gradvis blevet værre. Man kan i hvert fald sige, at udfordringen er blevet større og større, og at der i takt med at der er længere og længere mellem vores busser i landdistrikterne, og der igen også bliver længere til den lokale skole på grund af skolelukninger eller længere til gymnasier og andre uddannelsessteder, så også er flere, der har fået udfordringer med overhovedet at kunne komme hen til deres uddannelse eller deres arbejdsplads, og det giver det her beslutningsforslag faktisk en mulighed for at vi kan få en god debat om, og det vil vi gerne kvittere for.

Jeg vil naturligvis også sige, at der er de her grundlæggende problematikker – og det er jo også derfor, vi ikke sådan bare uden videre siger ja til et ellers meget sympatisk forslag – altså den her økonomiske finansiering. Det er meget vigtigt, at vi ved, hvorhenne forslagsstillerne vil finde pengene til det, og det er også vigtigt, at vi ved, hvor stort et provenutab der vil være, i forhold til hvor mange penge det vurderes at der skal findes. Så er der jo også den anden side af akilleshælen, og det er, at vi samtidig også skal sikre noget. Og nu er jeg er ikke helt så sikker på, at der er så mange, der vil få en cykel til 80.000 kr., sådan som Venstres ordfører var inde på, men jeg tror i hvert fald, der ville være en del, der ville ende med at få en cykel, som kom til at stå ude i garagen, ligesom alle mulige andre cykler i kongeriget Danmark gør det. Der, hvor jeg bor, er der ikke så mange bybusser, men jeg ser ofte cykler stå, også hjemme på min egen matrikel, for at være helt ærlig, og det tror jeg er sådan noget, mange kan nikke genkendende til, og der vil det jo være en kende problematisk, hvis vi giver et skattefradrag for, at der står en masse cykler, som ikke bliver brugt, andet end når det lige er den 1. maj og solskin eller andre ting.

Så er der selvfølgelig også et spørgsmål om priserne på dem. Jeg er jo helt med på, en elcykel måske typisk og i nogle henseender vil være det, der er attraktivt, netop også fordi man på den måde kan tiltrække nogle, der har lidt længere afstande, de skal ud på. Hvis man bor i mange af de her landdistrikter, vil man jo også opleve, at rigtig mange familier, hvor de måske tidligere nøjedes med at have én bil, nu har to biler. I Tørring, hvor jeg bor, er det måske den ene ægtefælle, der arbejder i Herning, og den anden, der arbejder i Kolding, og så kan man ikke rigtig komme af sted sammen i sin bil, og så ender man med at have to biler, og mange ender jo også med at have det, der hedder en børnebil. Så vi er jo faktisk derude, hvor man rigtig, rigtig mange steder i Danmark typisk har tre biler i en husholdning, og det kan jo virke lidt voldsomt, og det anerkender jeg sådan set også, men omvendt vil jeg også sige, at det virker voldsomt, at man har skåret så mange af vores landdistriktsruter væk, og at man har brugt pengene på at bygge flere metrolinjer og letbanesystemer i f.eks. Odense og Aarhus. Man finder f.eks. pengene til en del af budgetoverskridelserne ved at fjerne nogle af vores landdistriktsruter. Det er jo i hver fald det, man har gjort i forhold til letbanen i Aarhus, og det er gået ud over nogle ruter, der er helt dernede, hvor jeg bor, og vi har altså 65 km til Aarhus. Så vi har ikke den store nytte af den letbane. Men det var sådan en sidebemærkning i forhold til det.

Vi anerkender forslaget her, og vi vil også gerne være med til at se på, om der overhovedet kan forfattes noget, og jeg noterer mig også, at der er inde i regeringspartierne er en lydhørhed over for den tilgang til det, og den vil vi fra Danmarksdemokraternes side sådan set gerne kvittere for. Men vi kan ikke bare sådan direkte sige, at den køber vi, og at den er vi med på, men vi skal have tingene belyst, og vi skal også finde ud af, hvad det er for en konkret tekst, der vil kunne komme. Så skal jeg, inden jeg går ned fra talerstolen, endelig også huske at sige, at jeg har lovet hr. Rasmus Jarlov fra De Konservative at sige – det skal de dog selv redegøre nærmere for – at de ikke umiddelbart kan støtte beslutningsforslaget. Det skulle være ordene.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Og også tak for de positive tilkendegivelser. Vi er jo helt enige med Danmarksdemokraterne i spørgsmålet om de lokale busser. Det er en skandale, at der lukker busruter i landdistrikterne landet over. Det handler dybest set om menneskers frihed til at kunne bevæge sig rundt i vores land. Det er helt uacceptabelt, og det har jeg også haft oppe med transportministeren flere gange, og jeg venter på, at der snart skal ske noget.

Det er klart, at det at cykle ikke er en mulighed for alle. Nogle gange er der jo så lang en afstand, at man ikke kan det. Men det, at vi har fået elcykler, øger den distance, hvor man måske kan erstatte en af familiens tre biler med en elcykel til glæde for både klimaet og måske også en selv, fordi man kan høre fuglene synge og få noget frisk luft, mens man tager på arbejde.

Det er sådan, at en tredjedel af alle de bilture, der bliver kørt, er på under 5 km, og det er jo en rute, man sagtens kan tage på en elcykel, hvis man er sund og rask. Så det her forslag handler jo, om man så må sige, om at skabe et godt alternativ, som også kunne have betydning for de mennesker, som ikke bor der, hvor der er den bedste betjening med kollektiv transport.

Ordføreren.

Det er et af de steder, hvor vi godt kan finde hinanden, selv om vi måske er lidt røde og lidt blå hver for sig. Men når vi nu er alligevel er lidt inde på den del af det – nu ved jeg jo også godt, at Enhedslisten måske har lidt flere vælgere her i hovedstadsområdet, end Danmarksdemokraterne har – synes jeg ikke, at vi kan komme udenom, at hvis man kigger på de tider, der er på, hvor lang tid man skal vente på et busstop herinde i midtbyen, kunne det jo også godt være, at man herinde kunne tage ved lære af at få cyklerne lidt mere i brug og så få lidt længere tid imellem busserne. Og det er jeg sikker på at der er rigtig mange fra borgerrepræsentationen som ikke er enige med mig i.

Spørgeren.

Om det er sådan et nulsumsspil, hvor man skal have dårligere kollektiv transport i byerne, ved jeg ikke. Men jeg er i hvert fald meget enig i, at vi ikke kan være den betjening, vi har af kollektiv transport uden for de store byer, bekendt. Jeg vil også gerne sige, at det tror jeg vi alle sammen ikke har været gode nok til. Så det er i hvert fald et område, hvor vi ser frem til et godt samarbejde med Danmarksdemokraterne. Jeg håber også, at vi kan finde sammen om en tekst, der kan tage os videre i retning af at give nogle fordele til dem, der vælger cyklen.

Ordføreren.

Jamen det var sådan set en rammende konklusion på den her dialog. Tak.

Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre i rækken. Den næste er hr. Sigurd Agersnap fra SF.

Tak for ordet, formand. Det er afgørende at styrke cyklismen i Danmark. Vi har i mange år set os selv som et foregangsland, når det kommer til cyklisme; en ledestjerne, folk spejdede mod. Men vi kan se, at de seneste 10 år er det gået tilbage. Antallet af cykelture falder, og man må også indrømme, at når man kigger ud i verden, er der lande, der i dag er foran os, når det gælder cyklisme. Holland er et af dem, Sverige og især i områderne omkring de store byer er et andet. Så det er afgørende, at vi får gjort noget for cyklismen, og jeg synes egentlig, det er en ret opløftende debat, vi har herinde i dag, hvor rigtig mange partier tilkendegiver, at det er de egentlig enige i. Så må man sige, at det, der skal til, jo er handling og ikke bare ord, og det må vi følge op på om kan ske.

Men vi ved, at cyklisme er sundt for den enkelte, det er godt for samfundsøkonomien, og det er godt for fællesskabet. Hvis man tager et studie fra Syddansk Universitet, viser det desværre, at det går den forkerte vej; at antallet af cykelture er faldet de sidste 10 år. Hvis man tager et studie fra Danske Regioner, viser det, at det ville betyde færre sygedage for i omegnen af 3,2 mia. kr., hvis flere tog cyklen. Dansk Industri siger, at kun hver femte cykler under 10 km, selv om hver anden kunne gøre det, og samfundet bliver over 8 kr. rigere for hver kørt kilometer på cykel.

Tallene og forskningen er ret entydige og ret entydigt positive i forhold til at fremme cyklismen og styrke, at vi får flere til at droppe at sidde i bilen hver for sig, men i stedet hoppe over på cyklen. Vi slipper for noget partikelforurening fra diesel- og benzinbiler, og vi slipper for CO2-udledning. Men også selv om bilerne bliver grønnere, slipper vi også for den trængsel, som følger med, og i stedet bliver vi faktisk sundere. Det er en trængsel, som omkring de store byer ifølge Dansk Industri koster samfundet årligt 30 mia. kr. Det er et voldsomt stort tal, og det er voldsomt mange timer, vi spilder i bilkøer.

Derfor er vi i SF meget optaget af at gøre mere for cyklismen. Vi vil gerne styrke, at kommunerne får mulighed for at investere i et bedre cykelstinet. Det er afgørende for, at man også kan cykle ude i landdistrikterne. Vi vil gerne have fremrykket de cykelpuljer, der er, få gang i en hurtig cykelstrategi, og så mener vi også, at man skal bruge skattesystemet til at styrke cyklismen. I Sverige har man haft støtte til elcykler. Det har gjort, at gennemsnitlig pendlerafstand på cykel er blevet markant længere, og har gjort, at flere tog en elcykel. Flere har også foreslået, at man fik en fri cykel-ordning ligesom en fri bil-ordning og i hvert fald fik løst det problem, at nogle, der bruger cykel på arbejde, i dag ikke kan tage den med hjem uden at blive beskattet af den.

Så vi synes alt i alt, det er en vigtig debat. Vi synes, den bliver rigtig relevant, når vi kommer til de konkrete forslag, og der vil vi meget gerne bidrage. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

SF slår jo en åben dør ind i forhold til en god dialog. Men det, vi også taler om her, er jo en skattelettelse. Det er en skattelettelse, og det har jeg bare haft flere debatter med hr. Sigurd Agersnap om, hvor hr. Sigurd Agersnap har tordnet mod skattelettelser. Så jeg synes også bare, det her er en god anledning til at sige, at alle skattelettelser altså ikke er onde skattelettelser. Og så skal jeg bare stille det helt konkrete spørgsmål: Hvor stort et beløb anser hr. Sigurd Agersnap som realistisk at bruge til en skattelettelse, når det handler om cyklisme?

Ordføreren.

Det er rigtigt, jeg har haft mange diskussioner med hr. Anders Kronborg, også her i salen, om regeringens planlagte skattelettelser. Jeg tror også, jeg har sagt mange gange, at SF gerne vil omlægge inden for skattesystemet, sådan at vi får et mere grønt skattesystem, som tilskynder til, at man tager det grønne valg, men også sådan at man ikke skal betale mere i bunden – måske kunne man faktisk få en skattelettelse i bunden – men at det var dem med de højeste indkomster, dem, der tjente penge på aktieafkast, dem, der tjente penge på store boliggevinster, som betalte mere i skat. Så det har aldrig været sådan, at SF ikke var klar til at kigge på vores skattesystem samlet set. Det, vi synes er problemet med regeringens personskattelettelser, er jo, at det er et meget stort beløb, man bruger på skattelettelser, som skulle være brugt til velfærden, og så også, at de primært går til dem, som tidligere betalte topskat. Det er dem, der får de største gevinster ud af regeringens skattelettelser, og det mener vi er skævt.

Med hensyn til beløbet er vi med på at sætte en del penge af til at styrke cyklismen. Det vigtige for os er, at det ikke går fra velfærdsområderne i øvrigt.

Spørgeren.

Vi har jo en samlet kasse at finansiere vores samfund med, og det er klart, at hvis man tager en halv milliard og bruger til skattelettelser til cyklisme, så vil den halve milliard ikke kunne bruges et andet sted. Derfor er der selvfølgelig nogle overvejelser, man skal gøre. Jeg vil bare sige, at jeg er positiv over for at se meget, meget nuanceret på det her og se på mulighederne i det. Men vi skal også huske, at det, der kan være udfordringerne i at gå ind og se på skattesystemet i forhold til cyklisme, er jo også, hvordan vi sikrer lighed i det her. For det er klart, at hvis det er de samme fradragsregler, der kommer til at gælde, så får direktøren, der betaler toptopskat, jo de samme muligheder, som vedkommende, der ligger i bunden indkomstmæssigt, så der er i hvert fald også nogle nuancer, som man skal kigge på.

Ordføreren.

Jeg tror, at mange af dem, der betaler toptopskat, og som måske kommer til det, er folk, der har privatchauffør på eller i hvert fald har et par biler i carporten. Det er ikke dem, vi snakker om, når vi snakker om at fremme cyklisme. Jeg synes, der er mange ting i det, hr. Anders Kronborg siger. Det ene er, at vi jo selvfølgelig gerne vil bruge penge på forebyggelse, og at få folk til at cykle mere er godt for den enkelte, det er godt for sundheden, og det er godt for samfundet. Det andet er, og det er rigtigt, at hvis man bruger penge på at styrke cyklisme, så kunne man ikke bruge dem andre steder i vores samfund. Det er derfor, vi siger, at de ikke skal gå fra velfærden i øvrigt. Det skal måske tages fra de skattelettelser, regeringen har afsat.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg tror bare, jeg savnede et klart svar på, om SF støtter forslaget, eller om man vil være tilbøjelig til at bidrage til en tekst, der peger i samme retning og altså får noget af det her på gled, om jeg så må sige.

Ordføreren.

Vi gør begge dele, alt efter hvad hr. Pelle Dragsted beslutter med forslaget. Vi kan godt støtte det, som det foreligger i dag, men vi er også med på at kvalificere det yderligere, hvis det kan samle os bredere i Folketingssalen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Velkommen.

Jeg havde ikke lige set det her komme fra Enhedslisten, altså en skattelettelse, et skattefrit gode, men jeg kipper med hatten for det. Man kan jo sådan lidt grinende spørge: Kommer der forslag om skattelettelser på andre grønne transportmidler? Men helt konkret og i forhold til det her forslag vil vi være konstruktive. Vi mangler nogle beregninger på de økonomiske konsekvenser, altså hvad det kommer til at koste, og det forventer vi og opfordrer i hvert fald til bliver belyst i udvalgsarbejdet mellem første og anden behandling, og så vil vi tage stilling derefter. Så det er med et åbent sind, og en smule skepsis, men også med en hel del konstruktiv tilgang, at vi er villige til at arbejde med det her forslag fra Enhedslisten.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det synes jeg lyder godt. Det er ikke noget nyt, at Enhedslisten ønsker at bruge skat til at fremme en bæredygtig adfærd. Vi kvitterer i øvrigt også for Liberal Alliances indsats for at holde afgifterne på elbiler nede. Det har jo været helt afgørende for at få sat det ryk i gang, som vi har hen imod elbiler. Vi ser også det her forslag som en slags kickstart. Elcykler er en rimelig ny ting. Der er nok nogle, der ikke har opdaget, at de faktisk godt kunne hoppe på cyklen i stedet for at sætte sig ind i bilen, når de skal på arbejde, og det her er jo en måde at give et skattemæssigt incitament til det på. Så jeg er bare glad for den positive tilkendegivelse, og så må vi snakke i udvalget om, hvad vi kan blive enige om.

Ordføreren.

Tak for det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører, hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for debatten. Når man også har udlændingeområdet, er det her jo en lidt mere opløftende debat, sagt med al respekt. Jeg kan også høre på tværs af forskellige partier, at man synes, at forslaget faktisk langt hen ad vejen har nogle rigtig gode intentioner. Jeg tror også, jeg vil hoppe med på det kor og sige, at jeg også på mange måder synes, at det er et rigtig fint forslag. Der er selvfølgelig noget med finansieringen, og det er jo også en af grundene til, at vi så ikke støtter forslaget.

Jeg synes også, det er vigtigt i forhold til det her at påpege, at mange gange tror man, at for at løse den grønne omstilling og de klimaudfordringer skal man lave sådan nogle store ting som vejafgifter, flyafgifter og CO2-afgift. Men her ligger der faktisk et på mange områder relativt nemt forslag, hvor man ikke skal ud i alle mulige ting, men hvor man faktisk med nogle skattemæssige greb kan gå hen og gøre noget, og det synes jeg og vi i Moderaterne sådan set også er spændende, for vi ønsker jo også, at Danmark skal være et foregangsland på klimaområdet, så det kommer sådan set heller ikke bag på nogen.

Det, jeg så også adresserer, ud over finansieringen, er jo, hvad man gør med dem, der bor på landet. Hvad med dem, der bor langt væk fra deres arbejde og f.eks. har 20-30 km. til arbejde? Er det noget, der vil gavne dem, eller er beslutningsforslaget sådan primært henvendt til folk, der bor i storbyen? Det kunne også godt være en bekymring fra vores side.

Udover det synes jeg, som jeg også sagde indledningsvis, at det nogle gange godt kan blive alt for storpolitisk, når vi snakker om grøn omstilling, og her er der faktisk et forslag, som måske kunne være lige til, så jeg vil også gerne være med til at diskutere det videre med Enhedslisten. Tak for ordet.

Tak. Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det; det er jeg glad for. Det er jo også næsten et forslag i Moderaternes ånd, al den stund at det samler lige fra Dansk Industri til Cyklistforbundet. Det er jo en sjælden alliance, og hvis Moderaterne stadig væk er et parti, der gerne vil bygge bro, så burde de jo slikke sig om munden over sådan et forslag her. Det ved jeg så ikke om jeg helt hørte ordføreren gøre, men jeg hørte en positiv tilkendegivelse.

Med hensyn til finansiering og omkostninger er det klart, at det er noget, der skal afdækkes i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Vi ved, at den samfundsøkonomiske gevinst er kæmpestor, men hvad de statsfinansielle omkostninger er, må vi afdække. Det kommer jo helt an på, hvilke andre skattefordele det her erstatter, f.eks. befordringsfradrag og andre ting.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og tusind tak for at italesætte, at vi er et parti, der godt kan lide brobygning, både på det her område og på andre områder. Vi er klar til at gå ind og kigge på det her, og jeg synes faktisk, det langt hen ad vejen er et fornuftigt forslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg er sådan set fuldstændig enig i Enhedslistens tanker bag at fremsætte forslaget her, for det med at hoppe på cyklen er jo godt, både for ens egen sundhed, fysisk såvel som mentalt i øvrigt, og så er det jo også godt for samfundets klimabelastning, altså at få den nedbragt, og for trængslen, hvis altså alternativet er, at man tager sin egen bil.

I Radikale Venstre er vi meget positive over for at bruge skat som et redskab til at fremme både folkesundheden og nedbringe CO2-udledningen. Jeg tror så, at vi skal prøve at tage drøftelserne bredere end alene at se på cyklisme og det her enkeltstående forslag, for noget af det, som vi i Radikale Venstre i hvert fald også har en stor kærlighed til, er den kollektive transport. Derfor håber jeg, med de mange tilkendegivelser, der er blevet givet af forskellige ordførere heroppe fra talerstolen, også om at nærme sig hinanden ved at lave en tekst, at vi i sådan en tekst, som vi i Radikale Venstre rigtig gerne vil være med til, måske også kan skrive, at vi skal se det hele i et større perspektiv og måske også tænke den kollektive transport ind. Det er i hvert fald sådan, vi ser det.

Så skulle jeg i øvrigt hilse fra Dansk Folkeparti, som også ser konstruktivt på forslaget her. Tak.

Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo sjældent, man fra Radikale Venstre hører hilsner fra Dansk Folkeparti, så det i sig selv kan jo gøre dagen lidt fornøjeligere. Spøg til side.

Jeg hørte også en positiv indstilling, og jeg er jo helt enig i, at den kollektive transport i den grad også skal have en kærlig hånd. Altså, vi ser jo generelt en bevægelse væk fra både cykler og den kollektive transport over i retning af bilisme. For nogle mennesker er der ikke noget alternativ, og de skal have en mulighed, de skal kunne tage bilen, og det bliver så en elbil, men for mange mennesker handler det om at sørge for, at der er en mulighed, og det kan man gøre ved at sørge for, at der er en dækning med kollektiv transport, og det kan man gøre, som vi foreslår med det her forslag. Så jeg håber, at ordføreren vil være med til at se konkret på det her forslag og eventuelt vedtage en tekst i udvalget.

Ordføreren.

Tak. Det der med hilsenen fra Dansk Folkeparti er jo sådan set kun, fordi det var en forglemmelse fra Liberal Alliances ordførers side, så mere har Radikale og DF ikke nærmet sig hinanden.

Jeg er meget begejstret for det her forslag. Det må ordføreren fra Enhedslisten virkelig tage ned på den måde. For vi mener, at skat skal bruges som et instrument, også når det kommer til at fremme folkesundheden og også fremme cyklismen. Det, som vi bare ikke på nuværende tidspunkt kan gennemskue, er, om der også er nogle afledte konsekvenser ind i andre transportformer, og det har vi brug for at få i hvert fald en drøftelse eller en afdækning af. Så forhåbentlig kan vi også skrive en sætning ind om det i sådan en tekst, som jeg lytter mig til at der er en ret stor opbakning til. Vi nærmer os hinanden.

Tak til ordføreren. Og så går vi til den sidste ordfører i rækken, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Det er fantastisk, når folk cykler. Vi får vind i håret og frisk luft. Og det er både godt for den enkelte, men også for vores samfund, der sparer betydelige sundhedsudgifter. Samtidig står vi i en situation, hvor vi grundlæggende skal komme rundt langt mere bæredygtigt, og her spiller cyklen en nøglerolle. Så mange tak til Enhedslisten for at sætte et meget vigtigt fokus på cyklismen i Danmark. Vi er i Alternativet lige så optaget af at fremme cyklismen. Der er masser, vi kan gøre og bør gøre, og det hører jeg også fra mine kollegaer her i dag. Det er rigtig opløftende.

Siden 1990 er antallet af cyklister i Danmark faldet drastisk, og det er et problem for både folkesundheden, men også for klimaet. Vi har ganske enkelt brug for flere cyklister i Danmark. Og det kommer ikke af sig selv. Forslaget, vi diskuterer her i dag, er et rigtig godt skridt til at fremme cykelpendlingen. Det er nemlig vigtigt, at skattepolitikken også understøtter bæredygtig mobilitet; der er jeg helt enig med Radikale Venstre. Det er en god idé, synes vi, at arbejdsgiverne kan købe eller udlåne cykler til arbejdstagere til brug for pendling, uden at arbejdstageren skal beskattes af værdien af cyklen. Og derfor kommer Alternativet til at stemme for det her forslag eller en eventuel tekst, vi kunne finde ud af at skrive sammen i udvalget.

I Alternativet har vi også andre idéer på det skattepolitiske område. Alternativet ser gerne, at vi kigger på et cykelbefordringsfradrag, støtte til elcykler i landdistrikter og en bruttolønsordning. Så lad os komme i gang. Jeg håber, at regeringens kommende cykelstrategi bliver med stor involvering af Skatteministeriet, for ellers kommer vi ikke særlig langt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Pelle Dragsted. Velkommen.

»Jeg er så glad for min cykel« (Pelle Dragsted (EL) nynner melodien). Jeg lovede jo at lægge op til fællessang, men jeg tror, vi springer over for publikums og seernes skyld. Men jeg er lidt mere glad for min cykel i dag efter den debat, vi har haft, for jeg synes, den har været rigtig løfterig. Idéen om at bruge skatteredskaber til at give nogle fordele for dem, der hopper på cyklen, når de skal køre til og fra arbejde eller andre aktiviteter, men i det her tilfælde altså til og fra arbejde, har der været et positivt syn på faktisk hele vejen rundt i Folketinget, og det er jo fantastisk. Jeg håber virkelig, at vi kan samle os om en tekst, der kan sætte regeringen i gang med at kigge på, hvordan vi rent faktisk kan gøre det her, herunder også få undersøgt, hvad for nogle omkostninger der kan være forbundet med det.

Når vi har fremsat forslaget, er det, fordi Danmark jo er et cykelland. Vi har en stærk cykelkultur, også sammenlignet med andre lande, men det er også en cykelkultur, der desværre har fået et tilbageslag. Vi kan se, at der desværre er færre, der cykler, end tidligere. Og det er ærgerligt, for der er så mange fordele ved det at cykle. Det mindsker trængslen – det bliver man også glad for, hvis man kører i bil; det gør jeg ikke så meget selv, men det er der jo mange danskere der gør – og det understøtter folkesundheden. Vi ved, at der er enorme konsekvenser af partikelforurening. Og selvfølgelig gør det også noget for vores klimamål, fordi cyklen jo er den mest bæredygtige måde at bevæge sig frem på.

Vi bør kunne gøre noget ved det her, for DTU har lavet en undersøgelse, der viser, at en tredjedel af de ture, der bliver kørt i bil, er på under 5 km, og omkring halvdelen af turene er på under 10 km. Det er jo altså afstande, som man, hvis man ellers har et normalt eller ligefrem godt helbred, kan klare på en cykel og da særlig på en elcykel. Og elcyklen er jo noget rimelig nyt, men der er nogle, og jeg selv kender mange, der er hoppet over på elcyklen og har fundet ud af, at man egentlig sagtens kan cykle fra Ballerup og ind til byen eller fra en forstad til en af de danske provinsbyer og ind til den by og komme på arbejde på en elcykel. Det er simpelt hen det lille positive skub, vi gerne vil give nogle flere.

Så vil vi gerne gøre noget ved det bureaukrati, som desværre præger området i dag. Folk har sikkert læst historien fra Aarhus, hvor sundhedsplejerskerne har en elcykel til rådighed på arbejdet, men de kan ikke cykle hjem på den, selv om de er i nærheden af deres hjem på deres sidste tur. Når de er færdige med arbejdet, skal de tilbage til der, hvor arbejdspladsen ligger, og så skal de tage deres egen cykel eller bil hjem, og det er jo ærlig talt fjollet. Og jeg fornemmer, at der er en fælles vilje til at gøre noget ved overflødigt bureaukrati for tiden. Det bliver der snakket meget om, men lad os se, om det også kan lade sig gøre i det her tilfælde.

Hvis vi kigger ud på andre lande, kan vi se, at der altså er ordninger, som er mere fordelagtige end i Danmark, for ligesom at give incitamenter til dem, der gerne vil cykle. I Norge kan man få tilskud til en elladcykel, og det kan man også i Frankrig, Tyskland og Italien. I Belgien skal arbejdsgiverne faktisk betale et tillæg til dem, der tager cyklen på arbejde. De har et lidt andet arbejdsmarkedssystem, end vi har i Danmark. Det er måske ikke vejen frem her. Men der er i hvert fald masser af ting, vi kan lade os inspirere af fra andre lande.

Som sagt er der rigtig mange fordele ved det her, også økonomisk. For hver cyklet kilometer sparer vi som samfund ifølge Transportministeriet omkring 9 kr. Det er altså enorme samfundsmæssige fordele, der vil være ved at flytte mennesker fra bilerne og over på cyklen. Det tror jeg også er derfor, der er en meget bred opbakning til det her forslag om at give arbejdsgiverne mulighed for at stille en cykel til rådighed, og den kommer fra så forskellige grupper som Cyklistforbundet, Dansk Industri, Ingeniørforeningen, Dansk Erhverv og Kræftens Bekæmpelse. Så det er virkelig noget, der har bred opbakning, og det er måske også derfor, det også lyder, som om man kan finde en bred opbakning her i Folketinget.

Så man kan sige: Hvad er der egentlig at være imod? Det er klart, at vi skal have undersøgt de økonomiske aspekter ved det. Det er jo svært at anslå, for det kommer både an på, hvad omfanget er, og hvad det erstatter. Altså, hvis folk f.eks. flytter sig fra en bil over på en cykel, vil der muligvis komme nogle besparelser på et befordringsfradrag, men til gengæld vil der så, hvis den her cykel, man stiller til rådighed, erstatter løn i en eller anden grad, selvfølgelig blive et tab i indkomstskatter. Så det håber vi på at vores skatteminister og hans dygtige embedsfolk, som sidder dernede, kan hjælpe os med at få beregnet i forbindelse med det her.

Så tænker jeg, at vi kan samles om en tekst, som er relativt bred i sine formuleringer, og så ligesom lade det være op til regeringen at komme videre med, hvordan man så konkret kan indrette sådan en ordning, og så må vi forhandle om, hvordan det skal finansieres i det tilfælde, at det er noget, der koster penge.

Vi er jo kendt for vores cykelkultur i hele verden, og det er dejligt, men cyklismen har brug for os herinde – den trænger til en kærlig hånd. Det står ikke bare af sig selv, og den udvikling, vi har haft, også foranlediget af politiske beslutninger i de seneste år, har altså desværre skubbet flere mennesker hen til andre transportformer, som ikke samfundsøkonomisk, sundhedsmæssigt eller trængselsmæssigt har de samme fordele som cyklismen.

Så lad os mødes og få lavet en tekst og komme videre. Skatteministeren sidder dernede og ser allerede frem til arbejdet, kan jeg se, og har noteret sig den brede opbakning til, at vi går i den retning. Så det er jo en dejlig dag, hvor vi alle sammen kan være glade for vores cykel. Så tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Anders Kronborg.

Det er også bare lige for sådan helt at konstatere, slå fast osv., at jeg glæder mig til arbejdet omkring en tekst. Hvis hr. Pelle Dragsted synes, vi skal gå endnu længere, for jeg synes jo, ordføreren nævner enormt mange gode eksempler, har lande på osv., og også nogle ting, som jeg i hvert fald ikke lige umiddelbart kendte til, vil Socialdemokratiet også være meget åben for at bakke op om høringer i udvalget og konferencer. Det kunne også være, vi skulle ud at besøge nogle af de steder, som ordføreren nævner, for at blive inspireret. Så det er bare for at sige, at Socialdemokratiets skatteordfører og de socialdemokratiske medlemmer af Skatteudvalget vil se meget frem til og vil være meget imødekommende og meget positive, hvis hr. Pelle Dragsted vil have, at udvalget skal bruge nogle muskler og noget energi på at folde den her debat ud og gøre os alle sammen klogere. For det, udvalget også kan, er jo at inspirere regeringen.

Så det er bare for at sige, at døren er slået ind, og jeg synes bare, at hr. Pelle Dragsted skal tage cykeltøjet på, komme helt ned i kranken og så bare give den gas op ad Alpe d'Huez.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg tror, at jeg er en af dem, der er kommet i den alder, hvor det med det stramme cykeltøj ikke er noget, jeg vil udsætte omgivelserne for. Ej, sådan noget må man slet ikke sige. Det er jo aldersdiskriminerende og alt muligt andet – slet, slet, slet.

Jeg er ikke så vild med cykeltøjet. Jeg cykler også mest på en ladcykel, og der er det lidt svært at komme op i helt samme tempo. Men jeg noterer mig ordførerens positive indstilling. Det er jeg utrolig glad for, og det ved jeg også vores transportordfører, fru Jette Gottlieb, vil blive meget glad for. Det her spørgsmål er noget, der ligger os meget på sinde og har gjort det mange år, og jeg synes, det er meget positivt, at der hele vejen rundt er en så positiv stemning omkring det. Så er det klart, at vi skal finde de konkrete detaljer, og så håber jeg, vi kan komme ud ad landevejen i højeste gear.

Jeg vil sige, at alt, hvad der bliver sagt, bliver noteret, og det bliver ikke slettet. Så man kan altid gå ind at se de sjove ord, der bliver sagt. Tak til ordføreren.

Der er ikke mere at foretage i den her forhandling, og den er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse i det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.