Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 146:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre unge øboere lige mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.02.2024).

Som jeg har fået det oplyst, ønsker man ikke at starte med at begrunde – er det rigtigt? Det gør man ikke. Så kan vi gå videre. Forhandlingen er åbnet, og den første, som så får ordet, er børne- og undervisningsministeren.

Tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er et forslag, der pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at tage initiativ til at afsætte midler til en særlig ø-su – en ø-su, der skal være rettet til unge øboere under 18 år, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse. Forslaget begrundes med, at der er betydelige udgifter til kost, logi, kostgymnasium og lignende, når unge øboere skal flytte hjemmefra som 15-16-årige for at tage en ungdomsuddannelse.

Det er en grundpille i det danske samfund, at alle unge i Danmark uanset baggrund og bopæl har mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, og det arbejder regeringen på at sikre at vores unge har. I en kommende justering af tilskuds- og taxametersystemet er en af regeringens ambitioner, at unge i mindre tætbefolkede områder skal have gode muligheder for at tage en ungdomsuddannelse i deres lokalområde. Samtidig arbejder regeringen på at forenkle og afbureaukratisere den offentlige sektor.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, har kommunerne allerede mulighed for at yde støtte til unge øboere, der er under uddannelse; det kan f.eks. være støtte til elevers udgifter til kost og husleje. Kommunerne modtager også finansiering hertil sammen med tilskud, der ydes generelt til kommuners merudgifter forbundet med øer. I uddannelsessystemet er der derudover i forvejen gode tilbud til unge øboere under 18 år, som ønsker at tage en uddannelse på fastlandet. Der er mange steder i landet ungdomsuddannelser, hvor elever kan blive optaget på skolehjem eller på kostafdelinger. Hvis man f.eks. er elev eller lærling under 18 år og i gang med grundforløbet på en erhvervsuddannelse, kan man få dækket den fulde deltagerbetaling på kostophold, ligesom man som elev under 18 år kan modtage støtte til deltagerbetaling på en række kostafdelinger på almengymnasiale uddannelser. Derudover har unge øboere, der kan pendle på daglig basis, mulighed for at få støtte til udgifter til offentlig transport via rabat på ungdomskort.

Regeringen bakker ikke op om forslaget. Jeg finder intentionen sympatisk, men der eksisterer i forvejen en række støttemuligheder til at fremme unge øboeres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Vi har ikke brug for nye ordninger med mere offentlig administration som konsekvens. Kommunerne har også et ansvar for at prioritere, hvordan de bedst fremmer udvikling m.v. lokalt og anvender deres finansiering hertil. Det skal de stå på mål for over for lokalsamfundet, og det er en del af lokaldemokratiet, og det kan jo også blive en del af kommunalvalgkampen frem mod efteråret 2025.

Med de ord kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget. Jeg ser frem til diskussionen. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Susie Jessen.

Tak. Jeg bider lige mærke i, at ministeren siger, at der jo allerede er muligheder for at give østøtte til de unge, men problemet er jo, at der er rigtig mange kommuner, der er spændt hårdt for i øjeblikket, og f.eks. vælger en kommune som Strynø at spare på det her tilskud for at kunne finansiere andre ting i kommuneøkonomien.

Så det, der er problemet, er, at det her bliver sparet væk, og de her unge mennesker har jo ikke rigtig andre muligheder – jo, ministeren nævner skolehjem, men så vidt jeg husker, er det noget med, at man f.eks. på Læsø skal hele vejen til Viborg for at komme til et skolehjem. Så det er jo ikke helt de samme muligheder, som man har på en ø, når man f.eks. skal på en ungdomsuddannelse. Så jeg synes faktisk, at det her er et rigtig, rigtig godt og sympatisk forslag fra SF for at sikre bosætning på øerne.

Så mit spørgsmål til ministeren er: Er det ikke det værd at give de her 1-2 mio. kr. og så være med til at sikre, at unge mennesker kan tage en ungdomsuddannelse, samtidig med at de bor på en småø og så i en periode kommer hen og bor tæt på, hvor deres ø ligger?

Ministeren.

Jamen jeg synes, det er meget mere end 1-2 mio. kr. værd at sikre, at livet, herunder mulighederne for at være ung, er godt på de danske småøer, og det er også derfor, at man som en del af den udligningsaftale, som vi har indgået, sikrer, at der overføres et betragteligt millionbeløb til de kommuner, der har de her småøer, og det millionbeløb kan bl.a. bruges på at sikre støtte til unge øboere, som er under uddannelse, f.eks. støtte til elevers udgifter til kost og husleje. Men vi beslutter jo ikke her på Christiansborg, hvordan de præcist skal bruge de millioner på hver enkelt ø.

Jeg har også hørt om eksemplet fra Strynø, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg faktisk ikke hørt andre eksempler. Derfor er jeg også lidt skeptisk over for, om der, som det bliver nævnt i spørgsmålet, er rigtig mange kommuner, hvor det her bliver sparet væk, eller om det er et enkeltstående eksempel, og man derfor måske mere skulle rette blikket mod det konkrete rådhus og få håndteret den konkrete sag.

Fru Susie Jessen.

Ja, det er eksemplet fra Strynø, der bliver nævnt her i beslutningsforslaget, men jeg kan love ministeren for, at der er rigtig mange eksempler på, at der bliver skåret ned på færger i øjeblikket, altså at driften bliver skåret helt ind til benet, fordi det er dyrt for en kommune at drive en færge, og derfor er det svært for de folk, der bor på øerne, at komme frem og tilbage. Det spiller jo også ind i forhold til de her unge mennesker og deres mulighed for at have en hverdag, der skal fungere, samtidig med at de skal møde i skole.

Derfor vil jeg bare høre ministeren: Har ministeren ikke en interesse i, at unge mennesker skal kunne have deres familie på en ø og samtidig lige kunne tage den her tur og have en bolig tæt på deres ungdomsuddannelse, sådan at et familieliv også kan hænge sammen på en ø og sådan, at man vælger at bo på en ø fremover?

Ministeren.

Jo, det har jeg en interesse i. Men det her er jo grundlæggende set et spørgsmål om, hvordan vi vil understøtte livet på danske småøer, og jeg er tilhænger af den eksisterende lovgivning, hvorefter man fra Christiansborg har sendt en ekstraordinær pose penge ud til de kommuner, der har småøer, og så beder dem om lokalt at prioritere, hvad pengene skal gå til. Og pengene kan bl.a. gå til at yde støtte til de unge, men hvis man ønsker den her mulighed for lokal prioritering, duer det heller ikke, at hver gang der er en enkelt kommune, der foretager en prioritering, man er uenig i, skal det resultere i lovgivning, for så kan vi lige så godt lade være med at have det kommunale selvstyre med lokal prioritering.

Så er det hr. Mads Olsen.

Jamen altså, en af grundene til, at vi har fremsat det her forslag, er, at det heller ikke altid er noget, man forventer. Det her kan jo godt komme som et lyn fra himlen for folk, der bor på en småø. Vi har set eksempler på kommuner, også Kalundborg Kommune, hvor det bliver sparet væk fra det ene år til det andet. Så mens storebroderen måske har haft mulighed for at få den her ø-su, har lillesøsteren ikke mulighed for at få det. Og det skaber en meget uheldig situation, hvor familiemedlemmer bliver stillet dårligere. Så en af fordelene, hvis vi lavede en bred aftale om det herinde på Christiansborg, er jo også at skabe noget sikkerhed omkring det, så man ved, at hvis man bosætter sig på en ø, er man relativt sikker på, at så bliver der ikke pillet ved den her ø-su. Kunne den sikkerhed ikke være en række ting for både unge, men også deres forældre at have, i forhold til situationen, hvis de skal vælge, om de vil gå i en 10. klasse, men måske ikke har råd til det, fordi man ikke får ø-su næste år.

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at sige, at intentionen i beslutningsforslaget, nemlig at understøtte bosætning på småøer – sådan tolker jeg det – er jeg jo kæmpestor tilhænger af. Og jeg vil også godt sige, at der i dag er mulighed, både på gymnasier og på erhvervsuddannelser, for både skolehjem og kostafdelinger, og det er jeg kæmpe tilhænger af. Jeg har jo selv gået på teknisk skole med to i min klasse, der kom fra en småø, og det kan kun lade sig gøre, fordi vi har det her system omkring vores ungdomsuddannelser.

Med det, som det her beslutningsforslag handler om, er for mig lidt i strid med det, der er ånden i den brede aftale, som der allerede er indgået på det her område, nemlig udligningsaftalen, som forsøger at regulere kommunernes økonomi og sikre, at de kommuner, der har småøer og dermed nogle ekstra udgifter forbundet med det, herunder til unge, får en pose penge til at løse de problemer, de har. Og hvis man i en konkret kommune, det kunne være Kalundborg, så er uenige om, hvordan den pose penge bruges, jamen så må det jo indgå i de almindelige lokalpolitiske diskussioner.

Så er det hr. Mads Olsen. Han frafalder. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Så kan vi gå i gang med ordførerrækken, og den første er Socialdemokratiets ordfører, hr. Kris Jensen Skriver. Værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne fra SF for at have fokus på unge øboere, som gerne vil tage en ungdomsuddannelse.

Forslaget her pålægger som bekendt regeringen at afsætte midler til en særlig ø-su for unge øboer, der tager en ungdomsuddannelse, da der er forbundet ekstra omkostninger med det, når man bor på en af de danske småøer.

I Socialdemokratiet finder vi grundlæggende intentionen med det her sympatisk, for det er helt afgørende, at alle unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, har mulighed for det. Derfor arbejder vi bl.a. for at understøtte attraktive ungdomsuddannelser i tyndtbefolkede egne. Det gælder altså også småøerne.

Jeg har selv fornøjelsen af at sidde dels i Børne- og undervisningsudvalget, dels i Udvalget for Småøer. Her drøfter vi netop forholdene for de små øer i vores land, og den her problematik har også været vendt i det forum sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer.

Som det så rigtigt fremgår af beslutningsforslaget her, har kommunerne allerede i dag muligheden for at yde støtte til de unge øboere, som tager en ungdomsuddannelse og har udgifter til kost og husleje. Det vælger nogle kommuner også at gøre i dag, og kommunerne har midlerne i form af § 20-midlerne.

Ud over det er der en række muligheder, som jeg godt kunne tænke mig at sætte par ord på. På bolig- og kostfronten er det sådan, at unge eud-elever, eud-lærlinge og elever på en gymnasial uddannelse får dækket de fulde udgifter til deres kostophold, når de går i gang med et grundforløb på en erhvervsuddannelse. På næsten samme vis kan elever på en gymnasial uddannelse få støtte til deltagerbetaling på nogle kostafdelinger. Og i forhold til transport kan elever på ungdomsuddannelser få færgerabat eller ungdomskort, der kan dække udgifter til færgeoverfart. På samme vis er det muligt for eud-elever at få tilskud til transportudgifter mellem hjemmet og lærepladsen, hvis de har mere end 2½ times transport inklusive ventetid. Det mener vi i Socialdemokratiet er nogle gode muligheder, som er vigtige.

Vi finder intentionen om at sikre gode muligheder for, at alle unge kan tage sig en ungdomsuddannelse, rigtig sympatisk, men vi mener, at der allerede i dag er gode muligheder for, at kommunerne kan støtte disse unge mennesker. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne har lokal selvbestemmelse og kan prioritere, hvor hjælpen er givet bedst ud. Det er deres ansvar og noget, som de skal have lokal opbakning til. Vi ved også, at småøerne er forskellige. Derfor er det ikke den samme hjælp, der skal til på Barsø som på Agersø.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring udviklingen af vores småøer, hvor både landbrug, færgedrift, planlov og mange andre ting spiller ind, men vi kan ikke støtte op om forslaget her. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Olsen.

Nu nævner ordføreren i sin tale noget, vi begge to er enige om. Vi er begge to enige om, at alle unge skal have lige muligheder for at tage en ungdomsuddannelse, men mener ordføreren virkelig, at det er sådan i dag? Jeg refererer f.eks. til den her artikel, der er blevet trykt i Avisen Danmark, der omhandler Alma Andersen, en ung øboer fra Strynø, som flyttede hjemmefra, men kommunen har sparet hendes øtilskud væk. Så ud over at få et tjenerjob ved siden af, hvor hun så kunne tjene 3.000 kr., var hun også nødt til at få et tilskud fra sine forældre på bl.a. 4.000 kr. til at betale sin kollegielejlighed, 1.000 kr. til mad og 500 kr. til transport. Det er jo heldigt, at hun kunne få det af sine forældre, men det er jo ikke alle, der kan få det. Så mener ordføreren virkelig, at alle unge har lige muligheder i dag for at tage en ungdomsuddannelse?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også remsede op i min tale, som ministeren også gjorde det i sin, ligger der i dag nogle muligheder for hjælp, både i forhold til transporten, men også i forhold til bolig, hvis man bor på en af de danske småøer, til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Samtidig har kommunerne mulighederne i dag i forhold til de her § 20-midler. Så ja, jeg mener, at der er nogle rammer i dag, der gør, at det har man mulighed for.

Så er det hr. Mads Olsen i den anden runde.

Men mener ordføreren, at de muligheder i dag er nok? For det var det jo tydeligvis nok ikke for Alma Andersen her, som jo har været afhængig af sine forældres støtte for overhovedet at kunne få dagligdagen til at hænge sammen, medmindre hun altså skulle arbejde 20-25 timer ved siden af sin ungdomsuddannelse, hvilket jo vil gå ud over hendes studier. Mener ordføreren, at de muligheder, der er i dag, er nok, når der er unge, som er afhængige af at få tilskud på knap 5.500 kr. for at kunne bo ude?

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at der ligger nogle muligheder i dag, som man kan gøre brug af, når man bor på en småø. Jeg kan også konstatere, at der ligger nogle muligheder for de kommuner, der har småøerne, og jeg håber, at kommunerne også vil gøre brug af de muligheder, herunder også Langeland Kommune. Jeg synes også, at vi, hvis vi endelig skal gå videre med det her, skal have et ordentligt overblik over det og ikke kun tage udgangspunkt i et enkelt eksempel.

Så er det fru Susie Jessen.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Vi har jo haft fornøjelsen af at besøge nogle af de her gode småøer rundtomkring i vores land, og vi ved også, hvor vigtig hver eneste øbo er for den pågældende ø. Vi kan se, at antallet af øboere jo falder rigtig, rigtig mange steder, bl.a. på grund af udfordringer med færger og alle mulige andre ting, der simpelt hen er nødvendige for at få dagligdagen til at fungere.

Derfor kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget, for det her er jo ikke et enestående eksempel på, at der er kommuner, som ligesom skærer ind til benet på områder, som er vigtige. Her har vi jo et eksempel med Strynø, hvor det er, at de fjerner den her ordning med ø-su. Hvor langt skal vi gå herinde fra Christiansborg, før vi egentlig begynder at tage det her alvorligt og acceptere, at det her er en problemstilling, vi er nødt til at kigge på? Altså, det gælder jo både færgedrift, men det gælder også sådan noget som ø-su. Vi ser, at det her kan have hårde konsekvenser for vores øer, hvis det er, at vi ikke snart lige tager det her seriøst.

Ordføreren.

Tak for det, og tak til ordføreren for det gode samarbejde i både Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer. Det er utrolig vigtigt, at vi sikrer, at der er nogle gode rammer, og det, der også var tydeligt for mig, da vi var sted sidste år – og jeg er også helt sikker på, at det bliver det, når vi skal på studietur – er, at der netop er store forskelle på vores småøer. Derfor mener jeg, at det er rigtigt, at vi har afsat nogle midler, som den kommune, som småøen ligger i, kan fordele. For så kan den enkelte kommune kigge på det og sige, hvad det er, der er godt for at skabe en udvikling på Barsø, Strynø, eller hvilken ø vi snakker om.

Fru Susie Jessen.

Tak. Nu er ordføreren jo socialdemokrat og har også særligt øje for mange af de her kommuner, som måske er lidt mere udfordret end andre kommuner, kan man sige. Så hvad skal vi egentlig gøre ved det? Jeg ser det, som om de her øproblematikker er kanten af landdistriktspolitikken, altså det er der, hvor vi ser de allerførste problemer, og så begynder det bevæge sig indad lige så langsomt, ikke? Så jeg synes også, at det er vigtigt, at vi får taget de her diskussioner nu. For det her, vi ser nu, er jo det, som vi måske risikerer at kunne se om nogle år, fordi Danmark i mine øjne knækker mere og mere over.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg mener, at vi skal holde fast i den gode dialog, som vi har i Udvalget for Småøer med Sammenslutningen af Danske Småøer i dag, og så skal vi selvfølgelig holde øje med det. Jeg er bl.a. glad for, at vi fået indført det fulde landevejsprincip. Det ved jeg hjælper rigtig mange af vores småøer. Der mener jeg, at vi har taget et rigtig skridt i forhold til at sikre udviklingen på vores små øer i Danmark. Tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til SF for at sætte fokus på udfordringer for unge mennesker, som bor på en af Danmarks mange småøer. Det kan hurtigt blive overset, hvilke hindringer der også kan være i forbindelse med at bo på øerne og i landdistrikterne. Det er et vigtigt fokus, og det er det også for Venstre. At have fokus på vores yderområder og vores landdistrikter er noget af det, som også er hjerteblod for os, og jeg kan sige så meget, at jeg selv sidder i Udvalget for Landdistrikter og Øer og følger også dér nøje med i, hvordan udviklingen er. For den sags skyld bor jeg selv i en landsby med 300 indbyggere, så jeg ved også godt, hvilke kampe der skal kæmpes.

Selvfølgelig skal man som ung på en ø have muligheder på lige vilkår med ens jævnaldrende på fastlandet. Det er vigtigt, for ellers risikerer vi også ulige vilkår for unge. Men vi risikerer jo også, som der også blevet sagt tidligere, at der kommer til at ske en affolkning af de her skønne danske øer. Jeg tror dog ikke, at det er en løsning at begynde at udvide su-berettigelsen til unge fra danske øer. Der eksisterer jo allerede muligheder for kommunerne, som også tidligere ordførere og ministeren har været inde på, for at yde tilskud til de her unge mennesker, og så vil de kommende justeringer af tilskud og taxameter komme unge i mindre befolkede områder til gode, hvilket jo også kommer til at omfatte øerne. Vi er dog i Venstre rigtig meget enige i, at vi hele tiden skal finde den her balance, og derfor er det også vigtigt, at vi folketingsmedlemmer, som er medlemmer af både Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer, hele tiden har den her tætte kontakt, som jeg også har indtryk af at vi har i de her udvalg, så vi hele tiden også får problemerne med ind at drøfte herinde på Christiansborg. Jeg kan så også sige så meget, at jeg faktisk mener, at man via udligningsordningen og § 20-midlerne har sikret, at der allerede er muligheder for egentlig at hjælpe de unge mennesker på småøerne.

Så det er et pænt nej tak til beslutningsforslaget her. Dog vil jeg straks også understrege, at jeg synes, det er noget af det, som betyder meget, i hvert fald for os i Venstre, altså at vi følger udviklingen, men jeg mener faktisk, at vi har løst det via den udligningsordning og med det særlige tilskud, vi også giver til de små øer. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Olsen.

Jeg er helt enig i, at vi skal følge udviklingen. Men når jeg kigger ud i fremtiden, bliver jeg – måske bare fordi jeg er lidt ung og jeg er kritisk generelt – ikke altid helt optimistisk. Jeg ved godt, at det her er et hypotetisk spørgsmål, men hvis vi kommer i en situation, hvor der er flere og flere kommuner, der sparer det her øbo-su væk, for jeg tror kun, vi har set begyndelsen, vil man så i Venstre genoverveje det her og måske kigge på det? For hvis mange flere kommuner sparer det væk, er det et udtryk for, at kommuneøkonomien er så presset, at vi er nødt til at give noget ekstra støtte fra Christiansborgs side af, og vil man så være med til at kigge på det, hvis sådan et scenarie opstår?

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at på det tidspunkt, hvor vi forhandlede udligningsreformen sidste gang, var jeg så heldig at være indenrigsordfører, og derfor sad jeg også med i forhandlingslokalet dengang. Jeg var en af dem, som også var med til at holde fokus på, hvordan vi bl.a. får sikret landdistrikterne og småøerne, og jeg mener, at det her hører til i udligningskampen. Om den kamp kommer igen, er jeg helt sikker på, men jeg kan jo ikke sige noget om hvornår, og jeg ved også godt, at hvis først man åbner op for udligningskampen, er der rigtig mange, der står i kø og gerne vil have flere penge.

Hr. Mads Olsen. Han frafalder. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Susie Jessen. Værsgo.

Tak. Mange af os, der er her i dag, ved godt, at det er noget helt særligt at besøge de danske småøer. Personligt må jeg indrømme, at det først er, efter jeg blev valgt til Folketinget og blev landdistriktsordfører, at jeg fik øjnene op for alt det fantastiske, som vores mange bøgelyse øer, der ligger spredt ud over havet, egentlig kan – lige fra Fur til Femø, fra Anholt til Askø, fra Sejerø til Strynø. Fælles for mange af øerne er jo det helt specielle sammenhold, driftige øboere, der producerer lokale varer, de udvikler og forskønner og har hele tiden idéer til, hvad de kan gøre, for at netop deres ø bliver endnu bedre. Der er en helt særlig drivkraft i øboerne, som man med det samme mærker, når man besøger øerne, og det er måske også derfor, at vi i Landdistriktsudvalget og Udvalget for Småøer altid er glade for at besøge øerne og høre, hvad de lige præcis har at byde på, og hvordan de kan udvikle sig bedre.

Men øerne er også de steder i Danmark, hvor man mærker balancen mellem land og by knække over allerførst. For ikke nok med, at småøerne naturligt nok ofte ligger langt fra de store byer, der er altså også lige den der færge, der skaber den ekstra dimension. Det gør det lige en tand sværere at leve, arbejde, bo og gå i skole. På nogle øer går det nemt. Færgen sejler i pendulfart, overgangen er kort, og der er ikke nogen ko på isen i forhold til at pendle ind på det nærmeste uddannelsessted for øens unge. Men andre steder går det knap så nemt, og i en tid, hvor vi flere steder ser, at der er pressede kommuner, der strammer grebet ret meget om de færgeovergange, de har, kan det blive rigtig svært for øernes beboere at få en hverdag til at hænge sammen. Når en børnefamilie flytter til en ø, at det en kæmpe gave for lige præcis den ø. Det er der behov for på øer, hvor gennemsnitsalderen er høj og mange står uden for arbejdsmarkedet, fordi de er gået på pension.

I Danmarksdemokraterne er vi fuldt ud tilhængere af, at vi gør meget mere for at gøre det nemmere for øboerne at tiltrække nye beboere til deres øer. Vi tror på, at vi skal sætte alle sejl til for at sikre bosætning i hele vores land, og derfor hilser vi i den grad SF's forslag om at sikre unge øboere lige muligheder for at starte på en ungdomsuddannelse velkommen. For når vi ser, at der er kommuner, der sparer den her mulighed væk i § 20-tilskud, er det vigtigt, at vi træder til og sikrer den her mulighed. Sammenslutningen af Danske Småøer vurderer, at det her forslag vil koste omkring 1-2 mio. kr. Det er ikke så mange penge i det store billede, og det ved vi herinde, men det er alligevel af rigtig stor betydning for familier med unge mennesker på øerne, der dermed kan sikre, at deres unge mennesker har midler til at flytte hjemmefra og få ø-su, mens de studerer på fastlandet.

Tak til SF for at fremsætte det her gode forslag, selv om jeg er lidt træt af, at vi ikke nåede at fremsætte det inden jer, og jeg må sige, at det undrer mig, at regeringen ikke bakker op om det her, men det gør de så ikke. For jeg synes, at det er vigtigt, at man, når man hele tiden siger, at man ønsker et Danmark i balance, så også bakker op om et så fremragende forslag, som Socialistisk Folkeparti har lagt på bordet her. Danmarksdemokraterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Anni Matthiesen.

Tak for ordførertalen. Det er sådan en dag som i dag, hvor man også får muligheden for at finde lidt nærmere ud af, hvor langt Danmarksdemokraterne er parate til at gå. Jeg tror, ordføreren sagde noget om, at man var parat til at sætte alle sejl til, og det her er jo kun et spørgsmål om et par millioner. Men hvor mange flere penge drejer det sig om, tænker Danmarksdemokraterne, og kunne ordføreren måske nævne nogle flere eksempler, hvor man så er parat til at give særlige tilskud til småøerne?

Ordføreren.

Jeg synes, det her er et enestående eksempel på, at vi godt kan give nogle penge i særlige tilskud i forbindelse med lige præcis den her problematik. Men jeg vil så også sige, at jeg synes, vi giver nogle gode tilskud i forvejen, som bliver brugt forkert ude i kommunerne, eller hvor man måske strammer grebet lidt for meget. Et eksempel er nede omkring Lolland-Falster, hvor de har lavet den her nye færgedrift, som ikke rigtig hænger sammen i forhold til mange af øboernes hverdag dernede. Så der er slet ikke nogen tvivl om, at der er nogle områder, hvor jeg ikke synes man forvalter de penge, som man får herindefra, rigtigt. Det har tit ikke været, fordi kommunen har gjort det sådan bevidst, men fordi det er nogle kommuner, der har det rigtig svært økonomisk i forvejen.

Men når det er et beløb på 1-2 mio. kr. – skønnet kommer fra Sammenslutningen af Danske Småøer – og de selv efterspørger det og det kommer til at have så stor betydning for familier i forhold til at få tingene til at hænge sammen, synes jeg, det er værd at bakke op om.

Fru Anni Matthiesen.

Jeg synes også, det er værd at bakke op om, men jeg synes faktisk allerede, vi gør det. Og det er det, jeg godt vil spørge lidt nærmere ind til, for jeg kan forstå, at så mener Danmarksdemokraterne, at vi skal sige ja til det her, men måske også sætte alle sejl til og afsætte endnu flere penge til småøerne. Samtidig forstår jeg, at det så er staten, der skal bestemme, og ikke kommunerne, der selv skal bestemme over de penge, som vi tildeler den. Altså, er man imod kommunalt selvstyre?

Ordføreren.

Nej, det er vi bestemt ikke. Vi er jo et borgerligt parti, som ikke er imod kommunalt selvstyre. Så vi går ind for, at kommunerne skal have lov til at bestemme rigtig meget. Men vi står jo med en udfordring her, især i forhold til færgedriften, hvor vi ser, at der er nogle kommuner, som ikke prioriterer øerne så højt mere. Og i forhold til netop Lolland-Falster-området har jeg bedt om en redegørelse fra ordførerens minister for at finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag. For de penge, vi giver til de her økommuner, er jo egentlig et ret højt beløb, men der er bare noget forvaltning af de her penge, som er svær og en udfordring, og det synes jeg vi er nødt til at diskutere herinde hvordan vi får løst. Heldigvis har vi jo også haft en god høring i udvalget om det samme emne.

Så er det hr. Kris Jensen Skriver.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg vil også gerne her kvittere for det gode samarbejde om både småøerne og vores landdistrikter. Jeg vil i mit spørgsmål følge lidt op på det, som fru Anni Matthiesen var inde på lige før, nemlig det kommunale selvstyre, og hvor meget vi skal styre herindefra.

Da vi i Udvalget for Småøer var på Agersø og Omø for snart et år siden, så vi bl.a. et eksempel på en skole på Omø med, tror jeg, fire elever, og vi hørte også om, at der var nogle ting i forhold til hjemmeplejen, der var dyrere på de her øer. Mener ordføreren, at vi også skal gå ind og øremærke midler til f.eks. hjemmepleje på de små øer?

Ordføreren.

Altså, i den bedste af alle verdener ville det være supergodt, at alting bare kørte, som det skulle, på samtlige af de øer, og vi har jo også været på besøg på øer, hvor der heldigvis stadig er en skole, og hvor det egentlig kører rigtig godt, også i forhold til at være børnefamilie på en ø. Men når det så er sagt, mener jeg også, at når vi så ser eksempler som f.eks. Strynø, hvor man skærer ned på den her ø-su, så kan vi godt give en hånd med.

Vi har jo i flere finanslovsudspil afsat penge til flere puljer på landdistriktsområdet, for selvfølgelig mener vi, at der er alle mulige rigide regler og andet, der skal ryddes op i, men samtidig mener vi også, at vi herindefra godt må bidrage lidt mere til, at balancen mellem land og by ikke tipper over.

Hr. Kris Jensen Skriver.

Tak for det. Og tak for svaret. Jeg synes ikke, vi kom helt konkret ind på det, jeg spurgte om. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvor mener ordføreren at grænsen går, i forhold til hvor meget vi skal styre, og hvor meget kommunerne styrer? Jeg synes jo netop, at skolen på Omø er et eksempel på, at man i Slagelse Kommune har sagt: Vi har nogle § 20-midler, og nogle af dem vælger vi at bruge på at drive en meget, meget lille skole på Omø, for det mener vi har stor værdi. Men kan ordføreren komme lidt nærmere ind på, hvor grænsen går i forhold til statslig styring, og hvad kommunerne selv skal have lov til at styre?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at det flere steder, som jeg sagde, fungerer rigtig, rigtig fint, i forhold til hvad kommunerne gør, og hvor meget de selv skal have lov at styre. Men jeg synes også, at når vi kommer med puljer herindefra, er det vigtigt, at vi i udvalget og andre steder har et godt overblik over, om de her midler bliver fordelt ordentligt på øerne, og om det kan gøres bedre på den ene eller anden måde. For når vi giver de her puljemidler herinde fra Christiansborg, har vi jo også et eller andet sted en forventning om, at de bliver givet til netop det, som vi alle sammen har tænkt at de skulle bruges til. Så jeg vil sige, at det her er en rigtig svær diskussion, for vi ser jo kommuner, der gør det rigtig godt, og så ser vi nogle kommuner, hvor det halter gevaldigt.

Så er det hr. Mads Olsen.

Jeg vil bare sige tak for støtten. Den er jeg glad for. Det er dejligt med noget godt samarbejde over midten, og jeg er helt enig i, at 1-2 mio. kr. jo ikke er så mange penge i det store billede, især når vi ser, hvor meget det vil betyde for de 40-50 unge, det her drejer sig om. Og så er det jo ikke en særlig stor pris at betale, for at vi får en stærkere velfærdsstat og får styrket kommunerne. Så tak for støtten. Den er jeg rigtig glad for.

Ordføreren.

Selv tak. Og jeg vil også lige sige tak til SF for det gode, I gør på landdistriktsområdet. Jeg synes virkelig, I er et parti, der stempler ind på det her område, og det er vigtigt, at vi også på tværs af partier har den her dagsorden.

Hr. Mads Olsen? Man frafalder. Så siger vi mange tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Jens Meilvang. Værsgo.

Mange tak til formanden, og jeg vil også sige mange tak til SF for at fremsætte det her gode forslag. Vi er fuldstændig enige i intentionen med forslaget, men vi må også sige, at vi i det her tilfælde er enige med ministeren og regeringen i, at vi sådan set ser, at problemet allerede er løst via de her § 20-midler via udligningsreformen. Vi er også store tilhængere af det kommunale selvstyre og mener egentlig, at opgaven derude er placeret bedst ude ved kommunerne. Jeg er også lidt træt af, at man skal lave lovgivning på baggrund af ét eksempel.

Hvis nu det viser sig, at der er rigtig mange eksempler rundtom i Danmark, så kunne vi godt tænke os at se på forslaget igen, men det vil så kræve, at man tager finansieringen fra de midler, der allerede er afsat til selve formålet, altså fra de her § 20-midler. Men sådan som det er fremført her, er vi ikke for det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Lars Arne Christensen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til Socialistisk Folkeparti for forslaget. Unge øboere under 18 år skal bestemt kunne tage en ungdomsuddannelse på fastlandet, uden at forældrene skal have den helt store pengepung frem til ekstra husleje, mad, og hvad et ungt menneske ellers kræver til dagen og vejen. Der er ingen tvivl om, at det er et sympatisk forslag, og at intentionerne er gode, og der er heller ingen tvivl om, at det er en udfordring for disse unge mennesker og deres familier. De små øer har jo ingen ungdomsuddannelser, så de er vitterlig nødt til at flytte hjemmefra i en meget tidlig alder, hvis de vil have en ungdomsuddannelse, og det er der heldigvis rigtig mange der gerne vil. Vi bryster os i Danmark af, at alle har lige muligheder og lige adgang til uddannelse, og det har vi også, men det er altså lidt mere besværligt, når man bor på en ø, det er helt sikkert en udfordring.

Når det er sagt, findes der allerede i dag en tilskudsordning, som bliver tildelt økommunerne, og som forslagsstillerne også selv kommer ind på i forslaget, nemlig § 20-tilskuddet, som kommuner med mindre øer modtager, og som netop er begrundet i de kommunale merudgifter til disse mindre øer. Det er et kommunalt ansvar at prioritere disse midler ud fra lokale behov og hensyn, altså hvor de mener, at der er størst brug for dem, herunder at yde støtte til unge, der er nødt til at flytte fra øen, fordi de vil påbegynde en ungdomsuddannelse.

Derudover er det også muligt at blive optaget på en kostafdeling på erhvervsuddannelserne, hvis man har mere end fem kvarters transporttid til sit uddannelsessted, og som er ganske gratis, så længe man altså er under 18 år. Der er også almengymnasiale uddannelser rundtomkring i hele landet, som har en kostafdeling, og hvor staten også yder tilskud til opholdet.

Jeg vil slutte, hvor jeg startede, altså at det er et sympatisk forslag med gode intentioner, og at der ikke er nogen tvivl om, at det er en udfordring for de unge øboere at skulle stå på egne bo ben i en tidlig alder, men at der allerede findes en tilskudsordning, som bl.a. kan gå til dette formål, og at det er kommunernes ansvar at prioritere midlerne efter behov. Moderaterne kan derfor ikke støtte dette forslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mai Mercado. Værsgo.

Tak, formand. Ved første øjekast tror man, at beslutningsforslaget handler om at give unge øboere en adgang til su, som de ikke har mulighed for at få i dag. Men nærlæser man beslutningsforslaget, så ser man, at det i dag allerede er muligt for økommunerne at prioritere unge, som har behov for at tage uddannelse væk fra øen og altså få lidt mere gunstige vilkår.

I Det Konservative Folkeparti hersker der ingen tvivl om, at vi selvfølgelig bakker op om, at unge øboere får mulighed for at tage uddannelse, også selv om uddannelsen ikke lige er placeret i økommunen og det er nødvendigt at flytte hjemmefra tidligere. Derfor vil vi også gerne fremhæve, at det jo faktisk i dag er muligt for kommunerne at prioritere, nemlig med det såkaldte § 20-tilskud, som kommunerne får i dag. Her kan kommunerne vælge at yde støtte. Således står altså tilbage, at staten allerede har mulighed for at give tilskud i dag. Vores bekymring for det her forslag går således på, at når man målretter et tilskud, så risikerer man også, at det bliver smurt tyndere og tyndere ud. For hvis man målretter et særligt tilskud til øerne til su, hvad er så det næste? Er det at målrette et tilskud til ældrepleje? Og i Det Konservative Folkeparti er vi ikke så sikre på, at det er i småøernes interesse, at man ender med at målrette § 20-tilskuddet ud i små bitte dele. For øerne er forskellige, og der skal være plads til lokale prioriteringer.

Forud for den her debat i dag havde jeg kontakt med Sammenslutningen af Danske Småøer, og de sagde, at der er meget stor forskel på, hvordan de små øer prioriterer, og derfor er det heller ikke alle småøer, som har et behov for en sådan ordning. Så summa summarum er jo, at det, der fungerer godt på den ene ø, altså ikke nødvendigvis fungerer godt på den anden, og derfor er der med det kommunale selvstyre i dag en mulighed for, at øerne selv kan prioritere, og den mulighed vil vi altså ikke frarøve dem fremadrettet.

Sluttelig vil vi gerne kvittere for intentionen med forslaget og altså også medvirke til at få undersøgt, hvor mange af økommunerne der ikke giver det her tilskud, og også for hvor mange af økommunerne det kunne være gavnligt, at man i højere grad sikrede en målretning, altså for de økommuner, som ikke kan finde ud af at gøre det af sig selv. En start kunne være, at man får undersøgt, hvor mange der er under 18 år, og det kunne være en fin start, men for nuværende støtter Konservative altså ikke beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Jette Gottlieb. Nej, det ser ikke ud til, at hun er. Så kører vi videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Vi har da også været lidt i tvivl om, hvordan vi skulle stille os til det her forslag, for på den ene side har vi jo kommunalt selvstyre, som vi priser meget højt, og hvor man har mulighederne for at give det her tilskud. Omvendt kan vi jo konstatere, at det er der nogle kommuner der ikke vælger at gøre.

Så kunne man jo sige, at det er en form for mindretalsbeskyttelse fra vores side, at vi siger: Jamen en kommune skal simpelt hen ikke have mulighed for at afskære unge øboere fra den her mulighed. Og når jeg synes, at det faktisk er legitimt at gøre, er det, fordi ungdomsuddannelser faktisk ikke er et kommunalt område. Det er jo os herinde, der har et ansvar for at sikre, at alle unge har adgang til ungdomsuddannelser, og derfor synes vi egentlig, at vi fra Christiansborgs side i det her tilfælde – også fordi det er så få penge, vi taler om – godt tillade os at sige, at det her er en mulighed og en rettighed, som vi gerne vil sikre unge øboere, uanset hvordan deres kommune i øvrigt måtte stille sig.

Vi bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det. Vi drøfter i dag et forslag, der tager fat på en specifik udfordring, som berører unge i en særlig del af vores samfund, nemlig øerne. Forslaget har til hensigt at sikre, at unge øboere får mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse på lige fod med deres jævnaldrende på fastlandet ved at introducere et økonomisk tilskud, en såkaldt ø-su, der skal hjælpe med at dække de unges meromkostninger forbundet med at måtte flytte hjemmefra i en ung alder for at kunne forfølge deres uddannelsesdrømme.

Det er et kendt faktum, at de geografiske forhold kan skabe unikke barrierer. Vores unge på øerne står over for en nødvendighed af at forlade hjemmet tidligt, og det medfører både økonomiske og også følelsesmæssige udfordringer. Det nuværende system, hvor kommunerne kan, men ikke skal yde støtte gennem § 20-tilskuddet, har måske ikke vist sig tilstrækkeligt og skaber måske også en ulige adgang til uddannelse. Beslutningsforslaget argumenterer for et tilskud, der kan løfte denne byrde fra de unges og deres familiers skuldre og sikre, at ikke kun de velstillede har fri adgang til uddannelse. Det foreslås, at tilskuddet svarende til su-satsen for udeboende ydes direkte til de familier, der har brug for det gennem en ansøgningsproces.

Vi er enige i, at det er essentielt at give alle unge uanset bopæl lige muligheder. Muligheder for uddannelse er afgørende for individets fremtid og for vores samfunds kollektive velstand. Hvordan det konkret skal finansieres og administreres, er en vigtig diskussion, og vi ser i Dansk Folkeparti frem til at drøfte de forskellige muligheder i udvalgsbehandlingen. Jeg ønsker også at understrege, at der er bred sympati for hensigten i det her forslag. Det er et spørgsmål om retfærdighed og om at sikre, at alle unge, uanset hvor i landet de bor, har samme muligheder og potentiale for at udvikle sig og udfolde sig. Det er afgørende for os i Dansk Folkeparti, at alle unge har mulighed for at uddanne sig og udvikle deres potentiale. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Alternativets ordfører, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt. Værsgo.

Tak, formand, og tak til SF for at fremsætte et rigtig godt forslag, som Alternativet støtter op om, og det gør vi, fordi det ikke skal have en social slagside at være øbo i Danmark. Alle unge i Danmark skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse, uanset hvor i landet de bor, og uanset deres families økonomiske forhold. Det er ikke alle familier, som har råd til de udgifter, der kan følge med, når deres barn flytter fra øen til fastlandet, og hvis alle unge reelt set skal have lige uddannelsesmuligheder, bliver vi også nødt til at sikre et månedligt tilskud til de familier, som har børn under 18 år, der er nødt til at flytte hjemmefra for at kunne starte på en ungdomsuddannelse.

Hvis ikke vi tilbyder den nødvendige økonomiske støtte, risikerer vi, at unge øboere, som ikke kan få økonomisk hjælp fra kommunen eller fra familien, ikke kan starte på en ungdomsuddannelse, og det ville vi være rigtig kede af i Alternativet. Så vi støtter som sagt op om forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet. Og tak til Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Radikale Venstre for at støtte forslaget og for at sikre opbakningen og viljen til at sikre unge øboeres su. Jeg er lidt i tvivl om, om Dansk Folkeparti også støtter det, men det finder vi ud af, når der skal stemmes om det.

Jeg tror ikke, at der er mange, der tænker over det, men hvis man er ung på en ø, så skal man flytte hjemmefra tidligere end andre unge, hvis man vil have en uddannelse. De fleste unge bor hjemme, når de tager en ungdomsuddannelse, og der er jo ingen su, før kvartalet efter at man er fyldt 18 år, og det rækker jo ikke til en ungdomsuddannelse, som man typisk først starter på, når man fylder 15 eller 16 år, hvis man skal bo ude, som unge på en småø jo skal. Det betyder, dels at unge fra øerne skal flytte fra øerne og ind til fastlandet, dels at det koster kost og logi. Hvis de unge er heldige, er der et tilskud fra kommunen, og hvis ikke, må de håbe, at forældrene selv kan betale det.

Det giver jo en urimelig forskel i forhold til unge på fastlandet, og det er baggrunden for, at vi synes, at staten skal sikre en udeboende su til de unge mennesker fra de 27 småøer. Prisen er overkommelig. Sammenslutningen af Danske Småøer har sat tal på antallet, og de mener, at der er tale om 40-50 unge pr. årgang, og det betyder jo et overkommeligt beløb. Det gælder f.eks. Anholt, Sejerø og Nekselø, og det vil koste 1-2 mio. kr. Det er ikke særlig mange penge for staten, men det vil gøre en kæmpe forskel for de 40-50 unge om året.

Jeg ved godt, at der i dag er en kommunal mulighed for at give tilskud, men vi har også set, at det lever en usikker tilværelse, når kommunerne hele tiden skal spare. Langeland Kommune fjerner det i år, og Kalundborg opdagede også, at de kunne spare på området. I Langeland gik det ud over unge fra Strynø, og besparelsen var på 100.000 kr., mens unge fra Sejerø og Nekselø i efteråret 2023 kunne give en besparelse på 87.000 kr. En ung tabt på gulvet er en for mange, og alternativet for dem ville være at skulle finde sig et job på øen, hvilket i sig selv kan være svært.

Derfor håber vi på, at det her forslag kan rette op på den ulighed, der også er forbundet med, at ikke alle har samme muligheder for at kunne tage en ungdomsuddannelse. Og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om SF mener, at vi så skal vælge at fjerne det beløb fra § 20-midlerne i udligningsordningen, eller om vi på den her måde, hvis man følger SF's beslutningsforslag, så skal betale dobbelt for det her.

Ordføreren for forslagsstillerne.

Det er jo et godt spørgsmål. Helt grundlæggende er vi åbne for at kigge på, hvordan vi skal justere det her lovforslag. Vi er også åbne for at kigge på andre ting. Jeg ved, at Sammenslutningen af Danske Småøer også har nogle forslag til, hvordan vi kan sammenstykke det her beslutningsforslag på en anden måde, og det er vi åbne for at kigge på i udvalgsbehandlingen. Så vi er åbne for at kigge på det, hvis det er det, der gør forskellen, i forhold til om Venstre vil stemme for det.

Fru Anni Matthiesen.

Det kan jeg så godt understrege at det ikke er, for jeg synes simpelt hen, at der rent principielt er noget forkert i, at man, når vi egentlig har sikret midler, altså penge, til at løse den her opgave, samtidig med at der er kommunalt selvstyre her i landet, med SF's beslutningsforslag siger: Vi synes faktisk, at man skal give pengene en gang mere.

Min bekymring går simpelt hen på, at hvis vi åbner Pandoras æske, vil der jo være rigtig mange områder, hvor man kan sige, at her vil vi gerne have pengene endnu en gang. Det er egentlig det, der bekymrer mig, og jeg kan jo så spørge: Jeg går ud fra, at SF går ind for kommunalt selvstyre – eller hvad?

Ordføreren for forslagsstillerne.

Ja, selvfølgelig går vi ind for kommunalt selvstyre, men vi må også bare erkende, at vi står i en situation, hvor kommunernes økonomi er presset. Vi har set noget historisk på det seneste. Vi så, at en socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn, Birgit Hansen, mener jeg det var, gik ud og sagde, hvis jeg husker rigtigt:

Socialdemokratiet står for en stærk velfærdsstat, men vi mener ikke, at vi står rigtigt lige nu og her. Citat slut.

Det er jo en ret stor erkendelse af, hvor hårdt presset kommunernes økonomi er, når en førende socialdemokrat går ud og kritiserer sit eget parti. Og det er jo derfor, at vi fremsætter det her beslutningsforslag, altså fordi kommunernes økonomi er så presset, som den nu engang er.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.