Retsudvalget 2023-24
B 143 Bilag 3
Offentligt
2880404_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 143
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Retsudvalget den 4. juni 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om resultatbetaling til en social effekt-
investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede
[af Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne,
Det Konservative Folkeparti og Alternativet
Et flertal i udvalget (S, V, SF, DD, LA, M, KF og ALT)
er enige om, at social effekt-investeringer, der bidrager til en
styrket civilsamfundsindsats, kan være et vigtigt supplement
til myndighedernes opgaver og indsatser over for borgerne i
Danmark.
Social effekt-investeringer har ikke været afprøvet i en
dansk statslig kontekst endnu, til trods for at den daværende
VLAK-regering i 2018 etablerede Den Sociale Investerings-
fond, som har til formål at lave sådanne investeringer.
Flertallet noterer sig samtidig, at social effekt-investerin-
ger har været anvendt i England i den engelske kriminal-
forsorg. Denne engelske social effekt-investering og dens
effekter skal dog belyses nærmere.
Flertallet finder, at regeringen skal sikre, at kriminalfor-
sorgen belyser dette nærmere med henblik på at genoverve-
je, om social effekt-investeringer kan anvendes i Danmark,
forud for forhandling af en kommende kriminalforsorgsafta-
le.
Flertallet er enige om, at der generelt skal sættes ind med
resocialiseringstiltag i kriminalforsorgen, da sådanne tiltag
vil have store samfundsmæssige gevinster. Flertallet ser
frem til, at regeringen vil fremlægge en strafreform, hvor der
ligeledes vil være resocialiserende tiltag i kriminalforsorgen
med henblik på at skabe bedre muligheder for, at de, der
aktivt vælger kriminaliteten fra og fællesskabet til, får bedre
støtte og hjælp til at bane vejen til arbejde og uddannelse
efter afsoning.
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024
og var til 1. behandling den 24. maj 2024. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
P.u.v.
Steffen Larsen
formand
DokumentId
Journalnummer