Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 143:

Forslag til folketingsbeslutning om resultatbetaling til en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede.

Af Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 29.02.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Kriminalforsorgen er ekstremt presset. Den er presset, fordi der både mangler fængselsbetjente, og fordi der også mangler fængselspladser. Det er ikke usædvanligt med dobbelt belægning, hvor der sidder to sammen i cellerne. Besøgsrum bliver taget i brug, og generelt kan vi se, at det er en udvikling, som over tid har betydet, at den resocialiserende indsats, som man må formode og forvente bliver udøvet i et dansk fængsel, er meget præcist ved at være af så dårlig en karakter, at den ikke er til stede. Derfor kommer vi med et banebrydende forslag, som handler om at sikre, at man kan lave sociale investeringer, således at man altså får eksempelvis store pensionskasser til at investere i at lave en resocialiserende indsats, der er så tilpas god, at man altså efter endt afsoning og løsladelse undgår at falde tilbage i kriminalitet. Derved har man så sparet omkostningerne til fængselspladserne.

I andre lande har man de her sociale investeringer. I England har man det eksempelvis også i forhold til fængselspladser og til det at undgå recidiv, altså tilbagefald i kriminalitet. I Danmark har man det ikke, til trods for at det jo faktisk står som en passus i den seneste kriminalforsorgsaftale, og til trods for at den daværende regering, som jeg selv var en del af tilbage i 2018 og 2019, jo faktisk lavede Den Sociale Investeringsfond, som lige præcis har til formål at lave sociale investeringer.

Så derfor er baggrunden altså klar, og vi kommer så med det her forslag i dag. Vi håber på, at det bliver taget positivt ned. Det er en helt ny måde at anskue resocialisering på, altså ved eksempelvis at få en pensionskasse ind over. Vi håber, at Folketinget vil tage positivt imod forslaget.

Tak for begrundelsen. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Mange tak for det, og ikke mindst også tak til forslagsstillerne og ordfører fru Mai Mercado for det forslag her, som jeg synes rejser en spændende og også vigtig debat. Beslutningsforslaget vil pålægge regeringen inden udgangen af 2024 at påbegynde forhandlinger om etablering og finansiering af resultatbetaling på 16-20 mio. kr., der muliggør en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede. Det er en høj prioritet for mig som justitsminister, at vi som samfund bliver bedre til at forebygge ny kriminalitet, og ikke mindst også, at vi gør det klogt. Derfor har jeg også stor sympati for intentionen bag beslutningsforslaget om at etablere en finansiering, som netop giver mulighed for tiltag i kriminalforsorgen, der kan forebygge ny kriminalitet. Regeringen kan dog ikke støtte beslutningsforslaget, og det skal man langtfra tage som udtryk for, at regeringen ikke ønsker at prioritere kriminalitetsforebyggende arbejde i kriminalforsorgen, men det vender jeg tilbage til om lidt. Først vil jeg sætte nogle ord på, hvorfor regeringen ikke støtter lige præcis det her beslutningsforslag.

Med forslaget lægges der bl.a. op til at forhandle om at afsætte midler til en social effekt-investering i mentorindsatser i kriminalforsorgen. Social effekt-investeringer har imidlertid to sider. For det første skal indsatsen være med til at skabe bedre liv, f.eks. ved at bane vejen for et kriminalitetsfrit liv for indsatte, og derudover er det afgørende, at investeringen i den kriminalitetsforebyggende indsats fører til en økonomisk besparelse hos kriminalforsorgen, som kan frigive midler til betaling af investorer.

En social effekt-investering i en indsats, der har til formål, at fængselspladser lukkes, som følge af at de løsladte ikke begår ny kriminalitet, vil imidlertid ikke medføre en økonomisk besparelse for Kriminalforsorgen. Sidste år var den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i fængslerne 101,2 pct., og det er Kriminalforsorgens forventning, at kapacitetsunderskuddet i 2024 desværre ikke bliver mindre. Det høje belæg medfører, at de fængselspladser, der bliver frigivet som følge af kriminalitetsforebyggende indsatser i kriminalforsorgen, hurtigt bliver fyldt op igen af andre dømte, der skal afsone. Der vil derfor ikke kunne opnås en økonomisk besparelse for Kriminalforsorgen. En resultatbetaling, der muliggør en social effekt-investering i kriminalforsorgen, vil derfor ikke medføre lukning af fængselspladser, som frigiver midler inden for kriminalforsorgen. Forslagsstillernes løsning på det er så, at vi skal gå sammen om at finansiere betalingen af social effekt-investeringen. Udfordringen er dog her, at det er vanskeligt at isolere den positive effekt af investeringen i indsatsen fra andre sideløbende kriminalitetsforebyggende indsatser i kriminalforsorgen. Ved et samarbejde, der indebærer social effekt-investeringer, vil vi derfor risikere at betale økonomiske afkast tilbage for indsatser, hvor vi ikke kan afgøre, om afkastet er et resultat af social effekt-investeringen, eller om det er et resultat af kriminalforsorgens mange andre tiltag med de indsatte. Derfor kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Men som jeg indledningsvis også nævnte, har jeg stor sympati for intentionen i beslutningsforslaget. Når kriminalforsorgen lykkes med at forebygge ny kriminalitet, har det både menneskelige, men også samfundsmæssige gevinster. Eksempelvis estimeres det, at der opnås positive økonomiske konsekvenser svarende til ca. 505.300 kr. efter 10 år pr. person, der ikke begår ny kriminalitet inden for 2 år efter løsladelse, sammenlignet med personer, der begår ny kriminalitet inden for 2 år. Allerede i dag pågår der i kriminalforsorgen et stort kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er et arbejde, som bl.a. indebærer studiestøtte, mentorindsatser og sociale aktiviteter inden for murene. Derudover har regeringen sammen med en række partier i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen etableret en civilsamfundspulje, der skal understøtte kriminalitetsforebyggende projekter.

Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at regeringen generelt er meget optaget af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Kriminalforsorgens institutioner, og det er netop den slags tiltag, der er centrale i forebyggelsen af recidiv, hvilket kan forebygge forbrydelser, skabe færre ofre og dermed også være med til at lette presset på hele straffesagskæden. Forebyggelse af recidiv kan, som fru Mai Mercado helt rigtigt siger og også skriver i beslutningsforslaget, også spare samfundet penge. Derfor vil jeg gerne understrege, at det er min og regeringens klare holdning, at recidivforebyggende tiltag skal prioriteres højt. Regeringen er i fuld gang med arbejdet med en strafreform, hvor vi ud over strafskærpelser og brugen af alternative straffe også ser på, hvordan vi kan skabe bedre muligheder for, at indsatte får bedre støtte og hjælp til at bane vejen til arbejde og uddannelse efter afsoning, og dermed forebygge risikoen for ny kriminalitet. Jeg kommer derfor til at vende tilbage til den her vigtige dagsorden, når regeringen senere i år præsenterer sit udspil til en strafreform.

Så for kort at opsummere vil jeg sige, at regeringen ikke kan støtte nærværende beslutningsforslag, men at vi til fulde anerkender vigtigheden af, at vi som samfund bliver bedre til at forebygge ny kriminalitet, og at vi gør det klogt. Tak for ordet.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige tak for talen. Når vi har sådan et beslutningsforslag, ender man jo almindeligvis med at blive sådan lidt træt i blikket, når regeringen stiller sig op og afviser en arbejdsgruppe. For det er i virkeligheden det, der står i beslutningsforslaget. Men den her gang vil jeg alligevel tillade mig ikke at blive træt i blikket, for det her er jo en helt ny vej at betræde, det er en helt ny måde at begynde at anskue resocialisering på, og det kræver derfor også mere omtanke. Derfor vil jeg egentlig bare spørge, om regeringen vil være interesseret i at finde fælles fodslag om en beretningstekst, som altså har til formål at opfylde den intention, som blev skabt i kriminalforsorgsaftalen, med at forsøge at lave de første sociale investeringer af sin art i forhold til kriminalforsorgen.

Ministeren.

Tak for det, og jeg er rigtig glad for, at ordføreren ikke bliver træt i blikket. For for at være helt ærlig synes jeg grundlæggende, at det er en spændende tanke. Da ordføreren i sin tid var socialminister, stod hun selv i spidsen for i virkeligheden at bane vej for det her. Vi har jo stadig væk til gode for alvor at gøre brug af de her muligheder på det sociale område, men jeg synes grundlæggende, at det er spændende. Der er så til gengæld også, som både min indledende besvarelse og tale indikerer, de udfordringer med at isolere, hvad effekten egentlig er, og hvordan man sørger for, at det kommer investorerne til gavn. Så jeg synes stadig væk, der er meget at arbejde videre med.

Derfor går vi gerne i dialog om en beretning, for jeg synes grundlæggende, det er en spændende tilgang. Og så håber jeg også på, at vi kan vende tilbage til den her diskussion og diskussionen i almindelighed om bedre kriminalitetsforebyggende indsatser, både i kriminalforsorgen og i det hele taget, når vi skal diskutere strafreform.

Fru Mai Mercado.

Den diskussion tager vi gerne. Jeg vil egentlig bare sådan lige mærke, hvor langt vi kan komme i en beretningstekst. For det er rigtigt nok, at det jo både kræver nogle ressourcer, men også at man investerer noget energi i det, og at man altså går fuldtonet ind i at ville skabe sociale investeringer. Så derfor vil jeg egentlig bare spørge, om ministeren er dér, hvor han kan og vil forpligte regeringen til at lave den ramme, som er nødvendig, for at vi forud for næste kriminalforsorgsaftale kan have en ramme på plads til at kunne lave sociale investeringer.

Ministeren.

Lad mig sige det sådan, at jeg i hvert fald vil bruge nogle kræfter, også med embedsværket i Justitsministeriet, til at afsøge, hvad der så ville skulle være til stede, for at den ramme var på plads. Jeg tør ikke her i dag stå og love, at vi kan trække fuldstændig fra på det, men vil igen sige: Jeg synes, det er spændende, men står jo selvfølgelig også på mål for og på ryggen af, at den klare vurdering fra både Justitsministeriet og kriminalforsorgen er, at man ikke kan isolere effekten af et bestemt tiltag, som så ville kunne komme en investor til gavn. Men lad os prøve at arbejde videre med det.

Tak til ministeren. Så er vi i gang med ordførerrækken. Første ordfører på talerstolen er fru Maria Durhuus, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at fremsætte et forslag som dette. Det er jo et af mine store yndlingsemner at tale om, så derfor er det også en god dag at være vikar.

Det lægger jo op til, at regeringen inden udgangen af 2024 starter forhandlinger om etablering af finansiering af resultatbetaling, der muliggør en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede. Det vil jeg på alle måder, som justitsministeren også gjorde det, kvittere for, og jeg vil sige, at jeg synes, at det er godt, at vi sammen kan have fokus på vigtigheden i, at vi som samfund lægger kræfter i at forebygge ved at sikre en vej ud, når man har valgt den forkerte vej at gå på. Det er selvfølgelig til gavn for den enkelte, det er til gavn for familier, og det er til gavn for samfundet som helhed, hvis vi kan forebygge, at mennesker falder tilbage. Det er i særdeleshed også til fordel for kommende ofre for kriminalitet.

I Socialdemokratiet mener vi også, at det er en vigtig del at kigge ind i måden, hvorpå vores afsoningssystem er skruet sammen. Hvordan er tænkningen fra starten af afsoningen til slutningen? Hvor langt skal retsfølelsen tælle? Er det altid længden af straf, eller er det også indholdet af straffen? Og hvordan kigger vi ind i det der med, at vi helst skal have hele mennesker ud igen på den anden side?

Vi taler rigtig meget om resocialisering, men må nok også konstatere, at der er mennesker i vores samfund, hvor vi skulle starte med en socialisering, og hvor der måske er individuelle tiltag og forhold, der gør, at man skal have hjælp inde i fængslet. Det gøres heldigvis også allerede, og der sker også allerede nu en stor forebyggende indsats i kriminalforsorgen og i samarbejdet med civilsamfundet. Der kan gøres mere; der kan gøres meget mere. Og der er brug for, at vi bliver klogere, og også, at vi orienterer os ud over det, vi har i Danmark.

Vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger her i dag, men jeg vil garantere ordføreren, at jeg vil drikke al den kaffe, der skal til, for at vi kan tale os varme sammen i det her emne. Og som jeg hører justitsministeren, er der også en stor vilje fra hans side, i forhold til at vi kigger nærmere på, hvad der ligger på det her område.

Der er sket meget allerede, vil jeg sige, efter at jeg for 4 år siden gik ud ad porten som sygeplejerske i kriminalforsorgen efter en hel del år, men der kan ske meget mere. Der er også andre elementer, som vi sammen bliver nødt til at afdække. Bl.a. har vi ting som adhd og andre ting, der er den største recidivrisiko, og som der lige nu ikke sker behandling af. Der er andre ting. Så vi bliver nødt til sammen at sætte os ned i det her arbejde og kigge på hele mennesker og hele løsninger fra start til slut i kriminalforsorgen.

I Socialdemokratiet støtter vi selvfølgelig op om en beretning om et meget, meget bredere samarbejde og en meget, meget bredere drøftelse af hele området. Tak for ordet.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Endnu en gang vil jeg godt sige tak for talen og for, som jeg egentlig hører det, at tage forslaget positivt ned. Det bliver jo sådan lidt for systemtænkende, når kriminalforsorgen bare siger, at nej, man kan ikke bare sådan isolere effekterne – for man gør det jo i England. I England har man i fængslerne faktisk sociale investeringer, så man kan jo prøve at skele til, hvad man gør der.

Når jeg har store forhåbninger til Socialdemokratiet, er det jo, fordi der på ministerposterne både er en beskæftigelsesminister og en socialminister, som har skrevet en bog sammen om betydningen af, at vi skal kende effekterne af socialpolitik. Derfor tænker jeg også, at det ligger lige til højreskøjten for Socialdemokratiet og for ordføreren at gå positivt ind i det her. Så jeg vil egentlig bare kvittere for kaffen, og så håber jeg, at den tekst, vi kan enes om, også kommer til at række fremad. For jeg tror, vi vil møde systemmodstand. Jeg tror ikke nødvendigvis, at der er en kriminalforsorg, som synes, det her er en god idé – det siger ministeren også selv – men jeg håber, at man politisk vil arbejde for, at det her bliver realiseret, bliver til virkelighed.

Ordføreren.

Jeg deler ordførerens antagelser, og jeg antager også, det bliver mange kopper kaffe, for det, vi ser nu, er jo knopskydninger derude. Det er initiativer, hvor der er forskellige organisationer inde, der besidder noget data, men det er knopskydninger på den måde, at de så får penge til støtte i 1 år og så 1 år mere og 1 år mere. Det gør, at der aldrig rigtig sker en langsigtet udvikling af data, hvilket er rigtig, rigtig vigtigt, i forhold til hvad der virker. Lige nu er der organisationer, der bruger blod, sved og tårer på at oprette uddannelsesstillinger rundtom, som vi ser har en kæmpe effekt. Samtidig vil jeg sige, at gennem bare de næsten 10 år, jeg havde min gang i kriminalforsorgen, blev systemet større og større rundtomkring de ansatte og de indsatte. Og et fokus må også være, hvordan vi får fængselsbetjentene tilbage til deres faglighed.

Fru Mai Mercado.

Det er bestemt ingen skam at være vikar, når man har så stor en indsigt og så stor en viden om et område, som ordføreren har. Så endnu en gang vil jeg bare takke for betragtningerne, og jeg deler dem til fulde og vil bare sige, at jeg synes, de frivillige organisationer, som er i fængslerne og udøver resocialiserende indsatser, gør et rigtig, rigtig stort stykke arbejde. Men det er jo problematisk at værksteder lukker og uddannelsesmuligheder lukker, fordi der ikke er betjente nok, og fordi de i stedet skal bruges til, hvad kan man sige, at holde øje med de indsatte. Så jeg tror bestemt, der er brug for at nytænke og se hele den her resocialiserende indsats på ny.

Værsgo.

Den opfattelse deler jeg, og jeg deler også den opfattelse, at vi skal ind og kigge lidt på, hvad der hører til i det forrige århundrede, og hvad der hører til i det her århundrede, bl.a. at man ikke kan læse samfundsfag, fordi man ikke kan søge på et internet, som både ordføreren og jeg er bevidste om kan lukkes af, begrænses til det, man skal bruge det til, og andre ting. Der er nogle barrierer, der bliver lagt af sig selv, og der er nogle snubletråde, der bliver lagt af sig selv, og dem ønsker jeg i hvert fald også at få kortlagt i en beretning.

Dermed tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne for at fremsætte forslag om et så relevant emne som recidiv blandt indsatte. Det er det, man også kunne kalde tilbagefald, og det er og bliver jo et godt emne at tage op, og jeg synes, at forslagsstillerne fortjener ros for det.

Så vidt jeg forstår forslaget – og det er jo ikke nemt, slet ikke, når man lidt er vikar i det, og jeg kan have misforstået noget i det – går forslaget ud på, at en privat investor kan investere i udviklingen af en indsat, så vedkommende ikke vender tilbage til kriminalitet, altså det, der forstås ved recidiv.

Lykkes det, har staten jo sparet en masse penge, og investor får en præmie for sin investering, og det hele skulle som nævnt medføre en statslig besparelse. Det synes jeg lyder godt. Jeg er ikke i stand til at afgøre, om det er for teoretisk. Altså, skyldes en indsat persons efterfølgende kriminalitetsfri karriere det ene eller det andet tiltag, eller skyldes det andre tiltag, herunder etableringen af den civilsamfundspulje, der blev afsat i sidste kriminalforsorgsforlig?

Men som jeg synes jeg lyttede mig frem til ved forslagsstillerens debat med en tidligere ordfører, så er der noget med, at der er et andet land, nemlig England, hvor man godt kan gøre det. Det synes jeg da vi vil følge op på, for det er jo et af argumenterne for, hvorfor man ikke ville kunne gøre det her, og derfor er det da vigtigt at tage med. I dag bruges der store beløb via kriminalforsorgens arbejde på at undgå ny kriminalitet, men det er svært – det må man sige.

Herudover og måske også vigtigst af alt indkalder regeringen jo meget snart til en forhandling om den omfattende strafreform, og der vil Venstre have et meget vigtigt punkt. Det bliver nemlig en markant stigning i straffen for personfarlig kriminalitet, herunder grov vold og mishandling, altså en markant stigning i straffen for grov vold og mishandling. I denne forhandling vil der med garanti også komme fokus på de indsattes forhold, herunder ikke mindst risikoen for recidiv.

Recidiv er, som det korrekt er anført af forslagsstilleren, en dyr affære, både for den kriminelle og for samfundet. Gode motiver bag forslaget synes jeg man må konstatere at der er. Det er godt, at vi forud for forhandlingerne er opmærksomme på recidiv, men af de ovennævnte grunde – altså det der, som jeg nu kan forstå at forslagsstilleren i grunden sætter spørgsmålstegn ved, nemlig at der ingen reel kontrolmulighed er i forhold til virkningen af investeringen, samt de forestående forhandlinger om en strafreform – kan Venstre desværre ikke støtte forslaget. Men Venstre har en stor sympati for det, og jeg vil også gerne sige: Vi medvirker også meget gerne til det, om vi skulle kunne finde frem til en beretningstekst.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Tak for talen. Det var jo lige præcis den daværende minister for offentlig innovation fru Sophie Løhde, som i dag er sundhedsminister, og mig, som skabte Den Sociale Investeringsfond med henblik på at prøve at betræde ukendt land, nemlig de første sociale investeringer af deres art. Vi kan jo skele til andre lande, som har det. Man vurderer faktisk, at et af de steder, hvor man lettest ville kunne måle en effekt, er i forhold til kriminalforsorgen og fængselsområdet. Om man ryger tilbage i fængsel eller ej, er pengene sparet.

Så hvad mener ordføreren om, at Den Sociale Investeringsfond på nuværende tidspunkt ikke har lavet nogen projekter overhovedet, siden den blev nedsat tilbage i 2019?

Ordføreren.

Der er jo mange fordele ved at have været herinde i mange år, og jeg har snart været her i 30 år. Derfor kan jeg jo godt huske, med hvilken begejstring vi talte om det, da fru Sophie Løhde og fru Mai Mercado lavede den her ordning, mens de begge var ministre.

Til spørgsmålet om, hvad jeg synes om, at der ikke er lavet noget, vil jeg sige, at det er jeg ikke begejstret for, og slet ikke, når jeg tænker på, hvordan vi i grunden tog det ned dengang og syntes, at det var et helt fantastisk element. Så jeg er meget ked af, at man ikke har fået noget sat i gang der.

Spørgeren.

Jeg deler skuffelsen, men det kunne jo også anspore til, at man så kommer i gang og forsøger at betræde nyt land. Så jeg vil egentlig bare høre, om regeringen så forestiller sig, at det skal være i forbindelse med en strafreform, at man begynder drøftelserne om sociale investeringer, eller om det først er ved næste kriminalforsorgsaftale, at man påbegynder drøftelserne om sociale investeringer.

Ordføreren.

Som jeg sagde her, synes jeg sagtens, at man kunne tage den forhandling om den omfattende strafreform, som vi nu får her – og den kommer jo om meget, meget kort tid – med der, for den passer jo godt ind i der. Om vi så bliver færdige, må vi jo se, ellers har vi en gang mere til det.

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Den næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne deler vi intentionen i forslaget om, at færre fængselsindsatte skal begå ny kriminalitet. Samtidig støtter vi tanken om, at investeringer i private projekter kan bidrage til at sikre sociale og økonomiske resultater for den danske stat. Men for Danmarksdemokraterne er det afgørende, at vi altid fastholder en hård linje over for kriminelle, og at vi prioriterer en retspolitik, der altid står på offerets side frem for på gerningsmandens. Derfor er det vigtigt for Danmarksdemokraterne, at man med eventuelle investeringer i private projekter til at forebygge ny kriminalitet blandt indsatte i landets fængsler opretholder den rette balance, særlig i forhold til offerets retsfølelse.

I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at sociale investeringer på retsområdet kan afhjælpe en straffesagskæde, der lige nu lider under lange sagsbehandlingstider ved domstolene, mangel på fængselspladser og fængselsbetjente i kriminalforsorgen, samt at der også er et pres på politiets ressourcer, og derfor giver det mening at investere i forebyggende tiltag. Dog må disse sociale investeringer ikke underminere nødvendigheden af at sikre en tilstrækkelig investering i vores domstole og kriminalforsorg. I Danmarksdemokraterne finder vi, at det er vigtigt at have den her hårde linje over for kriminelle, men samtidig ønsker vi også, at de indsatte i fængslerne ikke kommer ud og begår ny kriminalitet efter en løsladelse. Derfor er det vigtigt, at de tidligere indsatte kommer ud, og at de bidrager til samfundet igen i stedet for at være på overførselsindkomst og lave ny kriminalitet og de ryger retur i fængslet.

Så vi synes, at det her er et godt forslag, og vi vil gerne støtte det. Jeg hørte også forslagsstillerne sige, at det måske kunne ende i en beretning, og det er vi bestemt også positive over for.

Fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil bare kvittere for talen, og jeg vil egentlig også bare benytte lejligheden til at understrege, at det her ikke handler om, at der så ikke skal tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til både domstole og kriminalforsorg. For det skal der, og det kan der ikke herske tvivl om.

Men lige nu ser vi jo en resocialisering, som på nogle stræk er ekstremt presset, hvor uddannelsestilbud i fængslerne nedlægges, hvor beskæftigelsestilbud i fængslerne nedlægges, og hvor vi jo dybest set ikke får lavet den resocialiserende indsats, som gør, at man kan forhindre, at nye forbrydelser sker, når det er sådan, at de indsatte bliver løsladt, og de igen går ud i samfundet, og det betyder nye ofre, som kunne have været undgået.

Så jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren mener, at det er noget, som skal tages med i strafreformforhandlingerne eller i forhold til kriminalforsorgen. For jeg hører egentlig også, at man taler så positivt om det, at man godt kunne se det for sig at lave sociale investeringer fremadrettet.

Ordføreren.

Om forhandlingerne skal ligge det ene eller det andet sted, skal jeg nok ikke gøre mig til dommer over. Jeg tænker, at det er op til justitsministeren at indkalde til nogle forhandlinger, og vi ser i hvert fald frem til den her strafreform, som der forhåbentlig bliver indkaldt til forhandlinger om efter sommerferien. Om det her kunne være et af initiativerne, vil jeg bestemt ikke udelukke.

Spørgeren? Nej. Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for det, og tak til forslagsstillerne for forslaget. I en tid, hvor hele straffesagskæden er under stort pres med lange sagsbehandlingstider ved domstolene, mangel på fængselspladser og fængselsbetjente i kriminalforsorgen og pres på politiets ressourcer, giver det rigtig god mening at investere i forebyggelse af ny kriminalitet. Som en del af »Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025« blev aftalepartierne enige om, at kriminalforsorgen skal styrke arbejdet med at forebygge ny kriminalitet, og at kriminalforsorgen skal afsøge muligheder for at bruge sociale investeringer hertil i aftaleperioden.

Aftalen er dog relativt ordknap i forhold til konkrete tiltag og sociale investeringer, og det er måske derfor, at aftalepartierne og Retsudvalget endnu ikke er blevet præsenteret for forslag til, hvordan kriminalforsorgen kan benytte sociale investeringer til at forebygge ny kriminalitet blandt indsatte. I det lys giver det her forslag fra De Konservative rigtig god mening, og det er noget, vi ser på med interesse i SF. Det er dybt relevant at tage en mere substantiel diskussion af de økonomiske gevinster ved, at indsatte vælger at forlade en kriminel løbebane, og det er noget, vi fra SF's side meget gerne deltager i.

Vi har altid ment, at netop forebyggelse er et helt afgørende værktøj, og der er bestemt gode takter i forslaget her. Oplægget fra Den Sociale Investeringsfond lægger op til en ganske betydelig økonomisk gevinst. Med en samlet volumen på 420 deltagere er forventningen, at der kan forebygges tilbagefald hos 160 deltagere, som uden indsatsen ville være faldet tilbage i kriminalitet inden for 2 år efter deres løsladelse. Samlet set giver investeringen dermed en offentlig besparelse på 84 mio. kr. over 10 år. At forslaget kan give den fulde beskrevne positive effekt på straffesagskæden, er selvfølgelig ikke stensikkert, men det er bestemt værd at kigge ind i, og vi varmer os også ved, at vi har fået en forebyggelseskommission med i den seneste bandeaftale, og herfra forventer vi også at høste god og brugbar viden.

Under alle omstændigheder er alle bud på, hvordan vi letter presset på vores institutioner, velkomne. I SF har vi selv budt ind med et forslag om at indføre den norske fodlænkeordning, der kan ikke give et konkret og stort antal pladser, også på kort sigt, og vi ser frem til, at Justitsministeriet får sat gryder over og får indført ordningen, sådan som det er blevet varslet.

Forslaget her kræver en startudgift på op mod 20 mio. kr. for at sætte det her initiativ i gang, og der savner vi konkrete bud på, hvor de penge i første omgang skal findes. Vi tænker, at forslagsstillerne måske vil fremlægge nogle konkrete bud, og på den baggrund vil vi så også gøres vores endelige holdning til forslaget op, eventuelt i en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for opbakningen. Det sætter vi pris på. I første omgang er det vigtigste jo at prøve at lave den ramme, som skal rumme de sociale investeringer, og det er også derfor, at der ikke er noget finansieringsforslag med, for det, der bliver lagt op til, er egentlig, at ministeren skal indkalde til forhandlinger. Så derfor er det egentlig et ret smalt forslag.

Men jeg tror faktisk, at de forhandlinger bliver ret afgørende, for hvad angår at få lavet hele rammesætningen, så tror jeg, det bliver meget sværere at få lavet afgrænsningen for, hvordan en social investering skal se ud. Det er meget sværere end til syvende og sidst at finde de penge, som der skal til for at kunne føre det ud i livet og få kontakt til de investorer, som altså skal bære den tunge del af investeringen.

Så fra Konservatives side håber vi på en beretning, og vi håber også, at SF har interesse i og lyst til at være med i den beretning.

Ordføreren.

Jeg er da fuldstændig sikker på, at SF har en interesse i at være med i en beretning. Det er jo i virkeligheden – havde jeg nær sagt – logik for perlehøns, at hvis man laver det her forebyggende arbejde i tide, kan man også forebygge, at mennesker vender tilbage til kriminalitet.

Jeg oplevede det selv for nogle år siden, da jeg besøgte Enner Mark Fængsel, hvor de indsatte der prøvede at give udtryk for nogle af de ting, de syntes vi skulle være opmærksomme på i forbindelse med det retspolitiske område. De nævnte to ting, som jeg syntes var væsentlige. Den ene var uddannelsesmuligheder, og den anden var sundhed. Jeg syntes selv, at det var to ret væsentlige pointer i forhold til at komme ud på den anden side med noget, som kan medvirke til, at man faktisk også får muligheden for at frigøre sig fra den kriminelle løbebane. Det er jo det, vi skal kunne med vores retsvæsen.

Fru Mai Mercado.

Ja, og derfor er det også rigtig ærgerligt, at man jo ikke er kommet videre med den passus, som dog trods alt blev nedfældet i kriminalforsorgsaftalen, og som ordføreren jo også nævner, fordi den jo lige præcis åbner op for, at man skal kigge på at få skabt sociale investeringer. Jeg er jo helt enig i, at dem kan man jo se for sig bredt betragtet.

Jeg tror også, at hvis man laver investeringer, som både vedrører resocialiserende indsatser, men også sundhedsindsatser, så eksempelvis flere er velbehandlede for den adhd, som mange indsatte går rundt med, vil det have en betydning, og man vil også kunne se en effekt, når de kommer ud.

Ordføreren.

Tak. Vi håber og ser frem til, at Justitsministeriet – og det her er ikke mit, men vores retsordførers udtryk – får sat gryder over, så vi kan få indført de ordninger, der skal udmønte nogle af de ting, som vi jo er enige om, men som vi stadig væk venter på bliver realiseret.

Så tak for at fremsætte forslaget, for det er jo også et fingerpeg om, at vi skal den her vej, og at vi skal i gang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Først og fremmest også tak til Konservative for at løfte debatten om recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede. Det er et vigtigt emne for vores retsstat, men det er også et vigtigt emne, fordi det at få vendt mennesker fra at være en negativ kraft i vores samfund til at være en positiv kraft er vigtigt. For som man siger: Lediggang er roden til alt ondt.

Vi ved jo godt, at det at sidde på hænderne og lave intet fører os til at blive kreative, og når der så hvis der så ikke er noget konstruktivt lige for at bruge sin kreativitet på, eller man måske endda har for vane at gøre noget ukonstruktivt, så bliver vi mennesker måske endda en tand for kreative. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der sker med mennesker, når de løslades fra kriminalforsorgen. Det er, fordi dem, der kommer ud til ingenting, simpelt hen falder tilbage i gamle vaner, og når vanen var kriminalitet, så kender vi jo desværre udfaldet.

ROCKWOOL Fondens opgørelse fra 2022 viser, at godt 30 pct. af førstegangsstraffede falder tilbage i kriminalitet. Blandt andengangsstraffede er det endnu en gang rundt regnet 30 pct., der falder tilbage, og så er det jo sådan, at når man får den tredje tur gennem retsvæsenet, kommer problemet for alvor, for nu er vi oppe omkring 80 pct., der recidiverer, altså falder tilbage i den kriminelle løbebane.

Så hvis vi tidligt kan stoppe dem, der kommer i kontakt med kriminalitet, fra at indgå i denne sørgelige statistik, er der meget at spare i form af menneskelig lidelse, da der vil være færre ofre for kriminalitet, ligesom at statskassen også vil spare penge, og at den formodentlig endda vil få indtægter, hvis disse mennesker kommer ud og laver noget konstruktivt og udfolder deres energi positivt i vores samfund i stedet for negativt.

Lad os se på det konkrete forslag her. En social effekt-investering fungerer i sin simpleste form som følger: Et partnerskab indgås mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en investor. Partnerskabet initieres ved, at myndigheden indgår en aftale på resultatvilkår med en leverandør om en indsats. Det skaber bedre liv og bedre offentlig økonomi og endnu flere investorer, som ønsker at investere i leverancen af indsatsen. Investorerne bærer risikoen og stiller kapital til rådighed for leverandøren, og kun hvis indsatsen skaber de aftalte sociale og økonomiske effekter, betaler myndighederne investoren dennes investering plus et afkast tilbage. Det er altså en omkostningseffektiv metode, som har givet gode resultater for kommunerne, men som aldrig er blevet afprøvet på statsligt niveau endnu, men vi i Liberal Alliance kan altså ikke se nogen god grund til, at vi ikke skal afprøve det. Derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare kvittere for talen i forhold til fornuften i at kunne bruge private investorer, eksempelvis store fonde og lignende, som kunne have en interesse i at gå ned ad den vej med sociale investeringer. Jeg tror, der er en interesse for det. Også i anerkendelse af, at vi har en kriminalforsorg, som er meget presset med mangel på betjente og mangel på pladser, og der kan det virkelig få en betydning. Så jeg vil egentlig bare kvittere for talen.

Ordføreren.

Mange tak. Jeg kan jo kun sige, at det er et udmærket forslag. Man kan så nævne, at noget af presset på Kriminalforsorgen nu måske tages af med de kommende 300 pladser i Kosovo, men derfor er der jo ingen grund til at smide dårlige løsninger væk. For vi skal ikke se bort fra, at folk godt kan få recidiveffekt og komme ud i kriminalitet igen, bare fordi vi får plads i fængselsvæsenet. Det bør jo derimod medføre, at vi stadig væk har fokus på at få så få som muligt til at blive indsatte.

Fru Mai Mercado.

Man kunne jo også godt, hvis man går ind for hårdere straffe, og det gør vi i Det Konservative Folkeparti, få den kætterske tanke, at hvis regeringen fremlægger et bud på en strafreform, hvor man rent faktisk hæver straffene, så bliver der brug for flere pladser i længere tid. Det håber vi da sådan set, og så vil det jo i den grad give mening at have sociale investeringer, hvor man får løftet folk ud af kriminalitet, når de er færdige med at afsone. Det håber jeg ordføreren er enig i.

Ordføreren.

Jamen i Liberal Alliance er vi fuldstændig enige. Vi synes heller ikke, der er nogen grund til, at man nødvendigvis bliver slappe omkring straffene, og vi må jo også se på, at der jo er en tendens til, at resocialisering og et fokus på øget straf tit og ofte hænger sammen, og det synes jeg da vi skal være åbne over for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak til Konservative for dette spændende forslag om social effekt-investeringer i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede. Grunden til, at jeg siger, det lyder spændende, er, at forslaget på mange parametre harmonerer med Moderaternes politik og visioner om i langt højere grad at forebygge kriminalitet. For kriminalforsorgens forebyggende arbejde har stor betydning for, at vi i fremtiden får mindre kriminalitet. Det arbejde skal vi selvfølgelig styrke og støtte.

I Moderaterne mener vi dog ikke, at dette forslag nødvendigvis er løsningen. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke vil styrke det forebyggende arbejde, men vi mener, at vi overvejende skal kigge på andre måder, hvorpå indsatte får en mere lige vej fra fængsel til hverdag med arbejde og uddannelse langt fra den kriminelle løbebane.

Problemet med forslaget er, at det kan være vanskeligt at isolere den positive effekt, som en investering måtte give. For samtidig med det her arbejde med sociale effektinvesteringer vil der jo være kriminalitetsforebyggende indsatser fra bl.a. vores dygtige fængselsbetjente. Dermed risikerer vi reelt at betale for indsatser, som udelukkende skyldes kriminalforsorgens mange andre tiltag med de indsatte og ikke selve social effekt-investeringen. For der kan ske en overdrivelse af et projekts indvirkning og resultater, fordi organisationen bag projektet så at sige også skal sælge sig selv for at få den næste investering. Det er altså ikke udelukkende positive ting, der er forbundet med social effekt-investeringer, som ellers ved første øjekast kan virke som en helt rigtig løsning.

I stedet vil vi i Moderaterne i højere grad fokusere på det kriminalitetsforebyggende arbejde, der foregår i fængslerne. Her tænker vi bl.a. på studiestøtte og mentorindsatser, for det handler om i langt højere grad at understøtte overgangen fra afsoning til frihed med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Netop disse ting styrker vi i den kommende strafreform, hvilket har været en moderat mærkesag, og jeg ser meget frem til at tale mere om den dagsorden, når regeringen senere præsenterer strafreformen.

Så selv om en social effekt-investering i forebyggelse af recidiv blandt indsatte og varetægtsfængslede lyder spændende, mener Moderaterne som sagt ikke, at det er aktuelt på nuværende tidspunkt. Men vi hilser Konservatives ønske om mere forebyggelse i kriminalforsorgen velkommen og håber, at vi i fællesskab kan løfte den dagsorden. Vi støtter som sådan ikke forslaget, men vi er åbne for en beretningstekst, der kan rumme social effekt-investeringer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad holdningen egentlig var hos Moderaterne, altså om man egentlig går ind for social effekt-investeringer. For ordføreren siger sådan meget bredt, at det er ganske vanskeligt, og at det ikke er en løsning, de ser for sig, fordi man ikke kan måle sociale effekter. Men lige præcis kriminalforsorgen, hvor man kan måle, om folk falder tilbage i kriminalitet eller ej, er jo velegnet til at være et af de første steder, man starter med at lave sociale investeringer.

Så jeg har bare sådan et helt åbent spørgsmål til en start: Går Moderaterne overhovedet ind for sociale investeringer, altså det, at man kan få private investorer til at lave en investering, hvor de så får et afkast, på socialområdet eller fængselsområdet?

Ordføreren.

Vi synes, det lyder som en fornuftig idé at lave social effekt-investeringer i det omfang, man ligesom kan afgrænse effekten, som kommer som følge af de aktiviteter, der er sat i verden som følge af den sociale effektinvesterings projektmodel. Men der kan også være effekter, som har afsæt i andre ting, der er sket, i det her tilfælde i kriminalforsorgen, hvor fængselsbetjente har haft andre aktiviteter i gang. Afgrænsningen af, hvad der er en effekt, der kommer fra den sociale investering, og hvad der er en effekt, der kommer fra øvrige aktiviteter, kan være svær, og den sondring skal vi selvfølgelig have i betragtning, når vi begynder at gå ind i det her felt. Der mener vi, at vi måske ikke er helt klar endnu.

Men er der gode idéer til at kigge ind i det, har vi som sagt også sagt, at vi er åbne for at lande en beretning, der kan afklare og sondre det ene fra det andet.

Fru Mai Mercado.

Så Moderaterne går ind for sociale investeringer. Den Sociale Investeringsfond, som blev nedsat, da hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, peger jo netop på, at det er et godt sted at starte. Det er jo sådan set deres projekt, som vi har taget med i Folketingssalen her i dag. Så hvorfor er det egentlig, at Moderaterne ikke synes, at den investeringsfond, som den daværende statsminister, ordførerens partiformand, etablerede, ikke er her, man skal starte?

Ordføreren.

Vi mener, at der kan være nogle problemstillinger omkring at afgrænse resultaterne og effekterne af en social investering, og det skal være tydeligt, hvad der er et resultat, der følger af investeringen som sådan, hvor eksterne investorer kommer ind og skal have et afkast, og hvad der så er en effekt, der kommer som følge af andre aktiviteter, der foregår i kriminalforsorgen, som er offentligt finansieret med fængselsbetjente og mentorordninger, uddannelsesstøtte osv. Det er jo klart, at eksterne investorer ikke skal belønnes med et afkast som følge af aktiviteter, som foregår i almindeligt offentligt regi. Det er jo helt soleklart, og den sondring og afgrænsning skal være tydelig, før vi kan gå videre med det.

Men vi er interesseret i at kigge på en beretningstekst, der ligesom redegør for, hvordan vi kan kigge på det ene og det andet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Normalt herinde taler vi jo nærmest kun om, hvordan straffene skal sættes op. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at vi nu faktisk skal tale om, hvordan vi forebygger – hvordan vi forebygger recidiv, men også hvordan vi forebygger kriminalitet i det hele taget. Det synes jeg er en rigtig god og positiv debat. Jeg siger jo ofte, når vi behandler forslag om straf og fængsler, at målet er at nedbringe tilfælde af kriminalitet og ikke øge antallet af kriminelle.

Det her beslutningsforslag baserer sig på en investeringscase fra Den Sociale Investeringsfond, og jeg synes desværre, at den her case ikke rigtig tager det hele med i betragtning. Når jeg læser det, er det en spændende investeringscase, det er det bestemt, og på den måde kan jeg godt forstå baggrunden eller motivationen for det her beslutningsforslag fra De Konservative.

Men der, hvor jeg synes der mangler noget, er, at når man kigger på den her case, er det, som om det er en spændende investeringscase, fordi nogle kan tjene penge, mens vi som samfund sparer penge ved at lave en social forebyggelsesindsats med henblik på at forebygge kriminalitet. Det giver sådan set meget god mening. Jeg tror bare, vi i Enhedslisten har den indstilling – og det kommer nok ikke bag på De Konservative – at vi synes, det er statens opgave at stå for det her.

Jeg synes, at det, man kan bruge den her investeringscase til, er at sige, at det vel er det samme, der kommer ud af det, om det er nogle private, der laver det, eller om det er kriminalforsorgen, der laver det. For De Konservative har jo helt ret i i bemærkningerne til beslutningsforslaget og i det, som den konservative ordfører sagde i begrundelsen for at fremsætte det, at den resocialiseringsindsats, der sker i kriminalforsorgen i dag, er i knæ. Det er vi helt enige i i Enhedslisten, helt enige. Men vi vil gerne have, at den indsats bliver bygget op. På den måde ser vi ikke nogen grund til som sådan at opfinde noget nyt. For besparelsen for samfundet er vel den samme, uanset om det er en investeringsfond, der laver det, eller om det er kriminalforsorgen selv, der laver det.

Det, jeg også synes gør det her forslag lidt mærkeligt, er jo, at vi ved, at der allerede findes en masse eksisterende tiltag hos kriminalforsorgen i dag – en masse viden, en masse ekspertise – som så bare ikke kan lade sig gøre, fordi der ikke er nogen til at føre værkstederne og der ikke er nok fængselsbetjente til at stå for den kriminalitetsforebyggende indsats. Det er egentlig der, vi i Enhedslisten tænker at man skal starte.

Det her forslag går jo så ud på, at pengene skal komme via private investeringer. Der mener vi i Enhedslisten, at det her er så væsentlig og vigtig en del af vores samfund, at det skal finansieres af staten og ikke af private aktører. Det er der alle mulige grunde til.

En af grundene er, at når det er kriminalforsorgen, altså staten, der står for det, så har vi som borgere også en bedre mulighed for at føre kontrol med det. Vi har også en bedre sikkerhed for, at pengene rent faktisk går til det, som de skal gå til. Hvis man kun regner ind, hvad det koster at lave forebyggende indsatser, så er det jo en udgift for staten. Hvis man så medtager besparelserne ved at undgå recidiv, vil der være mange penge at hente for staten, og det tager forslaget ikke rigtig højde for. Hvis man endelig opgør det hele over en længere periode, får man nok et meget stort overskud til staten, ville være mit gæt. For selvfølgelig er det billigere at bruge lidt penge på at få en person til at blive en skattebetalende borger resten af livet, frem for at personen skal leve en tilværelse i et fængsel eller i kriminalitet.

Når man tager de helt store briller på og ser på, at det rent faktisk økonomisk set vil være en gevinst for statskassen at øge den forebyggende indsats, ja, så er det jo slet ikke nødvendigt at lade private tjene penge på forebyggelsesindsatsen, og det er derfor, vi i Enhedslisten ikke kan støtte det her beslutningsforslag, selv om vi støtter intentionen bag forslaget. Jeg vil endda, måske fordi det er fredag, gå så langt som til at tillade mig at se det her, som at Konservative også gerne vil bruge lidt mere tid på at snakke om, hvordan vi forebygger, og lidt mindre tid på at snakke om, hvordan vi skruer straffene endnu højere i vejret. Men som forslaget ligger her, kan Enhedslisten ikke støtte det.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Det er heldigvis en mulighed både at tale varmt for højere straffe, men også samtidig gå ind for resocialisering, og det gør Det Konservative Folkeparti.

Jeg havde jo egentlig håbet, at Enhedslisten ville placere sig som nysgerrig på rent faktisk at få sikret en bedre resocialisering, fordi ordføreren jo er enig i præmissen, at det, der foregår i dag, ikke er tilstrækkeligt. Vi har civilsamfundsorganisationer, som i forvejen udøver resocialiserende arbejde i fængslerne med den knopskydning, det er, at de er finansieret i en kortvarig periode. Derfor vil jeg bare spørge Enhedslisten: Når nu vi har private sociale tilbud ude i kommunerne, som løfter opgaver side om side med de kommunale tilbud, om det så ikke er værd lige at give det en ekstra tanke, at man ved at lave sociale investeringer kan sikre, at man rent faktisk får skabt et bedre tilbud, så færre falder tilbage i kriminalitet med færre ofre til følge?

Ordføreren.

Vi har i Enhedslisten altid været kritiske over for sociale investeringer netop af den årsag, at det flytter penge fra det offentlige over i det private. Det er jo ikke noget ondt ord om de mennesker, som står for den meget glimrende resocialisering, som foregår i det private lige nu. Det er jo noget om konstruktionen, og det er jo lige præcis det, det konservative forslag handler om, netop konstruktionen. Som den konservative ordfører måske også kan huske, var Enhedslisten heller ikke en del af aftalen om Den Sociale Investeringsfond.

Fru Mai Mercado.

Vi har faktisk aldrig før i Folketingssalen, tror jeg, drøftet holdningen til sociale investeringer i kriminalforsorgen og fængselsvæsenet og heller ikke overordnet set, tror jeg, og derfor er det jo også interessant at efterprøve holdningerne. Jeg er heller ikke overrasket over Enhedslistens holdning, men jeg havde dog håbet, at man ville være lidt mere nysgerrig på så at få lavet nogle afgrænsninger og nogle rammer, som også Enhedslisten vil kunne se sig selv i. Men altså, vi klør på med forslaget. Vi synes, det er godt, og vi kan også høre, at der generelt og bredt er en opbakning til intentionen bag det politiske forslag.

Ordføreren.

Det er som sagt ikke, fordi vi ikke er nysgerrige, fru Mai Mercado, og i min tid som retsordfører – det har jeg været siden 2018 – har vi ikke diskuteret resocialiserende indsatser på den her måde, hverken her i salen eller i udvalget. Så det er sådan set ikke, fordi jeg er afvisende. Jeg er bare afvisende over for det her forslag, men jeg vil da altid gerne være med til at se, om der kan laves nogle modeller, som Enhedslisten kan se sig selv i.

For mig at se er det bare vigtigt, at det ikke kommer til at stå i vejen for, at vi så rent faktisk investerer i vores kriminalforsorg, fordi det virkelig er der, der mangler penge lige nu.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi i Dansk Folkeparti anerkender fuldt ud nødvendigheden af resocialiserende tiltag og også deres potentiale til at skabe positive forandringer for både den enkelte og for samfundet som helhed. Det er i vores fælles interesse, at vi bruger alle værktøjer til at mindske kriminaliteten i samfundet. Vi er stolte af, at vi som en del af aftalen om Kriminalforsorgens økonomi har været med til at sikre, at arbejdet med at forebygge ny kriminalitet bliver styrket. Det viser vores engagement i at finde løsninger, der reducerer kriminaliteten og dermed også mindsker belastningen på vores retssystem. Vi må også understrege, at fokus i dag dog ofte er for ensidigt rettet mod resocialisering og alt for lidt mod straf. Vi må ikke glemme, at straffen også spiller en afgørende rolle i vores retssystem. Når strafniveauet er passende og konsekvent, sender det et klart signal om, at kriminalitet ikke tolereres. Det virker præventivt, og det skaber tryghed i samfundet. I Dansk Folkeparti mener vi, at konsekvenserne skal stige proportionalt med gentagelsesfrekvensen. Det ser vi som en nødvendig respons på en adfærd, der truer vores samfunds kerneværdier. Vi skal sende et utvetydigt signal: Gentagelse af personfarlig kriminalitet og selvfølgelig også kriminalitet i det hele taget vil ikke blive tolereret. Vi bakker op om intentionerne i det her forslag, men vi mener også, at det er afgørende at opretholde balancen mellem resocialisering og straf. Vi kan ikke tillade, at resocialiserende tiltag alene skal bære byrden af at forebygge kriminaliteten. Straffen må også være mærkbar og afskrækkende for at opretholde respekt for loven.

I Danmark kan man helt generelt slippe af sted med håbløst lave straffe for grov personfarlig kriminalitet. Overfald, røveri, trusler, bandekriminalitet og voldtægt straffes ofte med få års fængsel og i mange tilfælde få måneders fængsel. For nylig idømte landsretten blot 2 år og 9 måneders fængsel for en 30-årig somalisk mands voldtægt af en blot 16-årig pige. Så sent som i november forsøgte en 17-årig udlænding at voldtage en blot 13-årig pige på Burger Kings toilet. Han er senere idømt 6 måneders fængsel og en advarsel om udvisning ved Retten i Roskilde. Der er eksempler på udlændinge, der har over en håndfuld advarsler om udvisning, og som altså gentager deres kriminelle afstumpethed igen og igen uden den fjerneste form for reel konsekvens. I 2021 blev to indvandrere dømt for tilsammen 794 kriminelle forhold. De fik en lav straf og blev ikke udvist. De fik fængsel i henholdsvis 3 år og 11 måneder og 2 år og 10 måneder. Det er 794 forhold, der bl.a. dækker over voldtægt af en kun 14-årig pige, svindel, databedrageri, vold, hærværk og meget mere. Det er heller ikke længe siden, to teenagere blev idømt blot 6 års fængsel for at have trampet en 52-årig familiefar så voldsomt i ansigtet, at han døde af pulveriserede knogler og blødninger. Samme uge blev en 73-årig mand idømt blot 3 års fængsel for voldtægt af en kun 13-årig pige.

I Dansk Folkeparti begriber vi ikke, at Folketinget herinde kan se sig selv i øjnene, og at man af regeringen bliver spist af med skåltaler om en forestående retsreform, som stadig blæser i vinden. Vi kan ikke få noget konkret svar på, hvornår man vil gennemføre den, og om man vil gennemføre en strafreform, der markant højner straffen. Hver dag enten trues, overfaldes, bestjæles eller voldtages almindelige danskere af mennesker, der meget sjældent møder den nødvendige og rimelige konsekvens af deres handlinger. Vi vil i Dansk Folkeparti gerne støtte det her forslag med den kommentar, at vi samtidig bør arbejde for at styrke straffens rolle i vores retssystem. Vi skal sikre, at dem, der vælger at begå kriminalitet, også mærker konsekvenserne heraf, samtidig med at vi selvfølgelig også giver dem en chance for at rehabilitere sig. Det er den dobbeltstrategi, der på lang sigt vil skabe det mest sikre og retfærdige samfund.

Med de ord vil vi i Dansk Folkeparti gerne udvise støtte til forslaget, men samtidig opfordre til, at vi ikke glemmer vigtigheden af en passende straf. Vi skal sammen her i Folketinget arbejde for et samfund, hvor der både er plads til genopretning og klare konsekvenser for lovovertrædelser. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Den første er fra fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil sige mange tak for talen, og jeg er fuldstændig enig. Det her står bestemt ikke i modsætningsforhold til at hæve straffene, overhovedet. Jeg er også helt enig i, at der jo skal være en passende balance. Så det skal man bare være helt rolig omkring.

Jeg ved, at Dansk Folkeparti går lige så meget op i ofrene som Det Konservative Folkeparti. Det her forslag har jo også som en effekt: færre ofre i fremtiden. Det er betydningsfuldt for os. Det, vi ser, er, at når man rent faktisk får skabt en resocialiserende indsats i fængslerne, så undgår man tilbagefald i kriminalitet, så undgår man nye ofre og et spor af vold, bandekriminalitet, voldtægter og andre grove, grove kriminalitetsformer. Så jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren også deler det, at det her også har i et potentiale til i fremtiden at sikre, at vi får færre ofre.

Ordføreren.

Det gør jeg helt afgjort. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi skiller tingene ad. Nu var jeg for nylig på besøg i Nyborg Fængsel, hvor jeg mødte nogle af de indsatte, som bl.a.fortalte mig om mange af de indsatte, der har udenlandsk baggrund i vores fængsler, at det eneste, de mennesker frygter, og den eneste konsekvens, der gør, at de mennesker ikke længere begår kriminalitet i Danmark, er udvisning.

Når vi ved, at rigtig mange af de mennesker, der sidder lang tid i vores fængsler for grov personfarlig kriminalitet, er udlændinge, synes vi i Dansk Folkeparti at det er dybt forrykt, at Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, der går ind for en betingelsesløs og konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge ved første dom. For det vil jo afhjælpe en stor del af problemet og sikre langt færre ofre i fremtiden. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at i forhold til den pulje af mennesker, der begår kriminalitet, og som ikke er udenlandske statsborgere, skal vi både fokusere på straf og resocialisering.

Fru Mai Mercado.

Det er jo også vigtigt at nævne, at det jo ikke er de samme tilbud, man har adgang til, hvis man eksempelvis er udvisningsdømt og sidder og afsoner en dom. Det er klart. Det skal det heller ikke være. Jeg skal selv igen på besøg i Nyborg Fængsel på mandag og vil egentlig bare stille spørgsmålet om pladser, fordi der er flere ordførere, der har sagt, at med de 300 pladser, der nu kommer i Kosovo, kan det være, at man får brug for færre pladser. Men med den strafreform, der bliver lagt op til med strafskærpelser, håber vi, vil man også brug for flere pladser i fremtiden. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Medmindre vi med den anden hånd sikrer, at langt, langt flere af de udenlandske statsborgere, der sidder i vores fængsler i dag, ender med at forlade landet i stedet for at blive her, så er det rigtigt, at kapaciteten vil være nødt til at blive større. Det er der da slet ingen tvivl om. Det vil vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også gerne bakke op om, for lov og orden er meget vigtigt for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, det var der. Undskyld, der var en enkelt, jeg beklager. Så er det fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for talen. Det er beundringsværdigt, hvordan ordføreren kan få så meget ideologisk politik ind i et svar og en tale, som hr. Mikkel Bjørn evner. Det har jeg stor respekt for. Mit spørgsmål går på det, at vi nu hører ordføreren opliste den ene grove, grove gerning efter den anden og det forfærdelige i det, og jeg deler den opfattelse, at det er forfærdeligt. Hvornår har man som indsat, tidligere straffet udstået sin dom så meget, at den generelle danskers retsfølelse er tilgodeset? Kan ordføreren ikke sætte nogle ord på, hvornår den almene danskers ret til at have en retsfølelse om et andet menneske stopper?

Ordføreren.

Danskerne har jo altid krav på en retsfølelse, men jeg vil sige, at behovet stopper, når man som udlænding har forladt landet, hvis man eksempelvis er udenlandsk statsborger og har begået kriminalitet, eller hvis man er dansker og har udstået en straf, som står bare nogenlunde mål med den gerning, som man har udsat nogle andre mennesker for. Hvis man eksempelvis har voldtaget en ung pige eller trampet en familiefar i ansigtet, så han dør af det, og fået få års fængsel for den gerning, synes vi i Dansk Folkeparti ikke, at man har udstået en straf, som på nogen som helst måde står mål med det, man har udsat andre mennesker for. Vi synes simpelt hen, det er hovedløst – den måde, vi har indrettet vores retssystem på i dag. Vi straffer håbløst lavt i Danmark for grov personfarlig kriminalitet. Og jeg forstår godt, hvis der er danskere derude, der føler sig så magtesløse, at de i sidste ende drives til selvtægt, fordi der ikke andre muligheder. Retssystemet varetager ikke balancen mellem gerninger og straf.

Fru Maria Durhuus.

Men hvornår er nok så nok? Kan vi stå i den her sal og lave en strafreform, der gør, at hr. og fru Danmark hjemme i stuen med vaniljekransen kan føle, at nu er deres retsfølelse opretholdt? Mange af de mennesker, vi taler om her – ordføreren nævnte dem som rehabiliteringskrævende – er jo aldrig blevet socialiseret. Mange af dem kommer fra kår, man slet ikke kan forestille sig, hvor vold er et sprog. Hvad gør vi der?

Ordføreren.

Vi gør det, som bl.a. også ligger i det her forslag, nemlig at vi selvfølgelig sætter ind med resocialiserende tiltag, hvis der er tale om danske statsborgere. Hvis ikke der er, skal de mennesker jo slet ikke være her.

Men Dansk Folkeparti er mildest talt meget skeptiske over for, om den forestående strafreform, som justitsministeren har bebudet, kommer til at løse noget som helst. Medmindre vi taler om markante strafskærpelser – vi taler om over en fordobling, hvis ikke en tredobling af straffen for nogle typer af personfarlig kriminalitet, voldtægt, grov vold osv. osv. – står det slet ikke mål med den gerning, man udsætter mennesker for.

Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I starten af maj måned var Retsudvalget til møde med ombudsmanden, og ombudsmanden har kigget lidt på de forhold, som indsatte og varetægtsfængslede afsoner under. Han har bl.a. kigget på adgangen til uddannelse og beskæftigelse. Hans konklusion er ingen nyhed. Kriminalforsorgen er ekstremt presset og overbebyrdet, og særlig to forhold presser fængslerne og gør vilkårene for afsoning barske.

Der er propfyldt i landets fængsler. Flere end nogen sinde før sidder på dobbeltbelæg, altså hvor to deler celle. Besøgslokaler flere steder i fængslerne er inddraget til celler, og indsatte kan dermed ikke have besøg. Der er massiv mangel på fængselsbetjente, hvilket betyder, at beskæftigelsesværksteder i fængslerne lukker ned, fordi værkførerne i stedet skal varetage almindelige fængselsbetjentopgaver. Det betyder, at både uddannelsestilbud og beskæftigelsestilbud reduceres til et minimum. Hvor der tidligere var plads til samtaler imellem indsatte og ansatte med et resocialiserende fokus, er det afløst af rundering, hvor fængselsbetjente overvåger ved at gå runder på afdelingerne. Tilsammen betyder de to forhold, at resocialisering er en by i Rusland.

I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af resocialisering. Mange kan af og til godt tillægge os, at vi kun går op i hårdere straffe. Det gør vi også. For os har det en betydning, at hvis man begår kriminalitet, især personfarlig kriminalitet, jamen så skal man også straffes hårdt. Men vi går også op i at resocialisere, således at når man kommer ud igen, er der mindre recidiv, dvs. mindre tilbagefald, og dermed også færre nye ofre. En effektiv resocialiserende indsats får flere til at forlade et liv i kriminalitet. Og det er derfor, at vi har et ønske om at styrke indsatsen.

Så forslaget her pålægger regeringen og aftalepartierne i kriminalforsorgsaftalen at tage et vigtigt og nødvendigt skridt hen imod sociale investeringer. Som minister stod jeg selv bag etableringen af Den Sociale Investeringsfond. Den Sociale Investeringsfond har også en bred aftalekreds bag sig og har til formål at foretage sociale investeringer, som skaber livsforbedringer for den enkelte og fører til gevinster for velfærdssamfundet. Tanken var, at store pensionskasser på sigt kunne lave sociale investeringer, og hvis det så samtidig lykkedes at knække recidivkurven, ville investoren få del i et afkast. Samtidig ville det forbedre livsvilkårene for de mennesker, hvor man rent faktisk lykkedes med at skabe varige positive forandringer.

Dengang fonden blev etableret, var det faktisk med et projekt fra England som forbillede, hvor man netop investerede i resocialisering i fængslerne, fordi det er ret enkelt at måle gevinsten: Undgår man at ryge tilbage i fængsel? I kriminalforsorgsaftalen indgår altså også en passus om sociale investeringer, men lige nu er kriminalforsorgen så presset, at man er langt fra at have overskud til at sætte nye skibe i søen. Derfor har vi i Konservative haft kontakt til Den Sociale Investeringsfond, og de finder området her egnet. De vurderer, at det er realistisk at finde en ekstern investor. Man skal lægge en resultatbetaling på 16-20 mio. kr. up front – de har faktisk lavet en case, hvor de har beregnet, hvor stor en resultatbetaling der skal hentes fra investoren, og hvad investoren kan forvente at få i afkast.

Så med det her forslag pålægger vi altså regeringen at indkalde til forhandlinger, og det lyder jo umiddelbart som et smalt forslag, men det vil være det første af sin slags, nemlig om forhandlinger om finansiering af midler til resultatbetaling, som altså skal muliggøre den første sociale investering i Danmark nogen sinde. Og det vil også være banebrydende. Som flere ordførere har nævnt fra talerstolen i dag, har der aldrig været en politisk debat her i Folketingssalen om sociale investeringer, heller ikke siden Den Sociale Investeringsfond blev skabt tilbage i min egen ministertid.

Derfor må jeg også sige, at jeg er ganske begejstret, også selv om forslaget ikke bliver vedtaget. Det er jo ellers dejligt, når man endelig kan få vedtaget sine politiske forslag som oppositionsparti. Men jeg er håbefuld, fordi Folketinget i langt overvejende grad er positive over for sociale investeringer. Og jeg hører også, at det kun er Enhedslisten, som ikke synes, at det er en vej, der er værd at betræde.

Vi er slet ikke i tvivl om, at det vil betyde reel resocialisering i fængslerne, hvis det er, at man forsøger for første gang at lave sociale investeringer. Derfor vil vi også forsøge at samle Folketinget om en beretning, som gerne skal have det afsæt at kunne lægge sporene til, at vi enten i forbindelse med strafreform eller kriminalforsorgsaftale eller på anden vis kan lægge kimen til at skabe de første sociale investeringer nogen sinde i Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.