Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 141:

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret.

Af Astrid Carøe (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.02.2024).

Ordføreren ønsker at motivere forslaget. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke første gang, at vi i SF har fremsat det her beslutningsforslag om at inkorporere FN's børnekonvention i dansk lov. Desværre er vi nødt til at gøre det igen, fordi vi jo ikke lykkedes med det sidste gang. Og jeg gør det virkelig ikke for at drille, det lover jeg jer, men fordi jeg virkelig håber, at vi med det nye flertal, vi har fået efter valget, nu kan have et flertal for det her.

Indtil det lykkes, vil det være en kamp for os i SF at sikre børnenes rettigheder. Børn kommer alt for tit i klemme i politiske beslutningsprocesser – de bliver glemt eller ender med at være dem, der skal betale prisen, når der skal prioriteres. Derfor er det afgørende for os i SF, at vi styrker børnenes stemme og børnenes rettigheder, og det vil en inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret gøre. Så jeg håber, at der nu vil være et flertal her i salen for at få inkorporeret FN's børnekonvention, og jeg glæder mig rigtig meget til debatten.

Tak. Og med de motiverende ord for behandlingen af forslaget er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er social- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, at det her har vi diskuteret efterhånden ad nogle omgange, og det er også fint nok, for nogle debatter er meget principielle. Der er også principielt meget store forskelle på partierne og deres opfattelse af de spørgsmål, der går igen på den her måde. Men derfor overrasker det måske heller ikke helt, hvor jeg og vi i regeringen stiller os, for det er det samme sted, som vi har stået i efterhånden rigtig mange år.

Med det her foreslås det, at der fremsættes lovforslag om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret inden udgangen af det kommende folketingsår. Og bare for sådan at sige det helt direkte er det svært at blive rigtig uenige, i hvert fald SF og Socialdemokratiet imellem, om det, der handler om børnesynet. Til gengæld er det her med at flytte magt fra de folkevalgte organer og over til noget, der er domstolsafgørelser af i stedet for, ikke noget, man i så høj grad får vores opbakning til. Det vil sige, at det her ikke er en principiel forskel på to forskellige børnesyn, men nok en forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet står over for domstolsafgørelser. Der er det klart, at vi for efterhånden et årti siden har truffet en beslutning om, at vi ikke ønsker, at der er flere ting, som lægges uden for demokratiets rækkevidde.

Så vil jeg om, hvad vi så er forpligtet af, sige, at vi jo er forpligtet til at overholde børnekonventionen. Det er Danmark forpligtet til, og det indebærer også, at ny dansk lovgivning skal udarbejdes i overensstemmelse med børnekonventionens principper. Og principper som f.eks. børnekonventionens artikel 3 om, at barnets tarv skal komme i første række, og at et barn efter artikel 12 har ret til frit at udtrykke sig, er vi jo fra regeringens side helt enige i, og derfor skal det også gælde, når lovgivning vedrører børn.

Et eksempel på det er barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Her er børnesynet helt centralt. Barnets perspektiv skal være styrende i sagsbehandlingen og indsatsen, og som noget nyt skal der også ske løbende inddragelse af barnets eller den unges holdning og synspunkter. Barnets perspektiv skal inddrages, inden der træffes beslutning eller afgørelser, og barnet sættes altså på den måde helt i centrum og ses i sin egen ret. Jeg synes, vi med barnets lov har taget afgørende skridt for at sikre rettigheder for børn, både børn med og uden handicap i øvrigt, og børn, som har brug for ekstra omsorg og hjælp.

Så er det jo ikke, fordi jeg nødvendigvis tror, at arbejdet med det at sikre børns rettigheder nogen sinde er slut. Vi skal altid have fokus på løbende at sikre og fremme børns rettigheder. Et fokus, der er særlig gældende i forberedelsen af en ny lovgivning, er selvfølgelig det her med, om der er en eller anden risiko i forbindelse med forskydning af kompetence. Regeringen vurderer allerede i dag, når det er relevant, om regeringens initiativer og lovforslag er i overensstemmelse med børnekonventionen. Samtidig kan børnekonventionen allerede i dag påberåbes ved domstolene og andre myndigheder i sager om børns forhold, herunder sager om mulige brud på børnekonventionen.

Når regeringen er helt enig i vigtigheden af børnekonventionen og dens principper, er det naturligt at spørge, hvorfor vi så ikke inkorporerer børnekonventionen. En inkorporering er der umiddelbart gode grunde for. Børnekonventionen rummer nemlig en mængde af gode principper, som vi allerede skriver vores lovgivning op ad. Men på den anden side er der også en risiko for, at inkorporering betyder, at andre principper kan blive udfordret i vores velfærdssamfund. Inkorporeringsudvalget, som blev nedsat af den tidligere S-R-SF-regering i 2012, fremhævede netop denne risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget til domstole og myndigheder i forbindelse med inkorporering af internationale konventioner. Det er jo præcis det, der er min og regeringens udfordring og udestående med det her. Vi har ikke et ønske om at øge den forskydning, og det gælder især i forhold til børnekonventionens bestemmelser om økonomiske og sociale rettigheder – rettigheder, som udgør byggestenene i vores danske velfærdssamfund, og som regeringen det bør være op til Folketinget og de folkevalgte og regeringen at træffe beslutning om på baggrund af et folkeligt mandat, som man opnår i forbindelse med folketingsvalg. Så det er ret principielt, det her.

Forskydningen ligger bl.a. i, at der med en inkorporering skabes et stærkere grundlag for domstole og myndigheder for at fortolke børnekonventionen i lyset af udtalelser fra FN's Børnekomité. Komitéen er nedsat i kraft af børnekonventionen og har til opgave at fortolke konventionens anvendelse i medlemsstaterne. Den er sammensat af 18 medlemmer fra hele verden, som ikke nødvendigvis kender til hverken vores velfærdssamfund eller vores kultur eller traditioner eller politiske opbygning. Det vil sige, at efter vores mening bliver det for fjernt. Med sådan en manglende forståelse opstår der en risiko for, at Børnekomitéen udtaler sig om, hvorvidt vores handlinger og lovgivning er uden for eller inden for skiven, dvs. vurderer noget, som vi mener man skal være folkevalgt for at vurdere, og vi mener, vi får den smidigste og bedste udvikling af vores velfærdssamfund ved at lade det være op til demokratiet.

Så vil jeg sige, at tilbage i november 2023 indgik regeringen og alle Folketingets partier en aftale på det familieretlige område. Her er der fokus på at sikre barnets bedste, når forældre er i konflikt. Med den aftale styrkes barnets ret til begge forældre og forældrenes ansvar for at skærme barnet, når forældrene er i konflikt. Og barnets trivsel bliver selvfølgelig særlig udfordret, når forældrene er i konflikt med hinanden. Så det er bare for at sige, at der jo er masser af områder, hvor man både med barnets lov og med det familieretlige system kan forbedre både barnets sådan strukturelle samfundsmæssige ramme og barnets trivsel. Og så har vi selvfølgelig også i forbindelse med folkeskolens kvalitetsprogram fokus på børns trivsel og udvikling.

Det er bare for sådan samlet at sige, at man kan lave masser af nedslagspunkter, hvor jeg synes at vi jo også i fællesskab med hinanden gør meget for at give børn den plads i verden, som de har ret til og behov for, og forbedre deres situation. Danmark er allerede i dag juridisk bundet af en række internationale forpligtelser, herunder også børnekonventionen. Men der er altså også sådan en meget dybtliggende og principiel diskussion om, hvem det er, der bestemmer i Danmark: Er det folkevalgte, eller er det domstole? Der er vi nok mest til de folkevalgte. Tak for ordet.

Tak. Der er spørgsmål til ministeren, og det er først fra fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Ud over at vi har fået en ny regering, er der, siden SF fremsatte det her forslag sidst, faktisk siden vi fremsatte de to tidligere beslutningsforslag om det, kommet ny forskning, der viste, er der ikke er nogen grund til bekymring for, at der kommer en magtforskydning mellem lovgiver og domstole. Og samme konklusion bliver faktisk også understøttet yderligere af erfaringer fra Norge, hvor konventionen jo har været inkorporeret i norsk lovgivning de sidste 20 år, og der har man ikke oplevet et skred i magtbalancen. Så det er altså i de her lande fortsat, som det skal være, politikerne, der sætter de politiske rammer. Så om der er tale om en politisk uenighed eller simpelt hen en uenighed om, hvad det er, der vil opstå, ved at vi inkorporerer FN's børnekonvention i dansk lov, kan man jo diskutere.

Jeg er interesseret i, om ministeren så kan se en landingsbane i, ligesom vi f.eks. gør det på ligestillingsområdet, på det grønne område og på finansområdet, at lave en vurdering af den lovgivning, vi laver, i forhold til hvordan den vil tage sig af barnets tarv – og ikke kun i den lovgivning, der specifikt er på børneområdet, men også helt generelt.

Så er det ministeren.

Det synes jeg kommer lidt an på, hvad der menes med det. For jeg synes jo, det er vigtigt, at vi læner os op ad, både hvad andre lande har af erfaringer, og selvfølgelig det store stykke arbejde, der bliver lavet andre steder, herunder selvfølgelig dem, der arbejder omkring børnekonventionen, i forhold til den lovgivning, vi selv laver. Det synes jeg er vigtigt.

Men hvis det, der spørges til, er, om der nederst i hvert lovforslag skal stå noget om det, så tror jeg, vi er henne i noget af det der, hvor jeg synes, det bliver helt unødig bureaukratisk. For vi ved jo godt, hvornår det er relevant, eller i hvert fald kan man jo gøre hinanden opmærksom på, hvornår det er relevant, og hvornår det ikke er relevant. Det vil sige, at der jo ikke skal noget skarpt øje til for at vide, at hvis vi sidder og forandrer på det familieretlige område, så er der nok et eller andet børneperspektiv på det.

Der tror jeg, at vi skal passe på med at lave sådan en automatik. Altså, den er jo simpelt hen alenlang i EU-systemet, så når man får de der indstillinger, så står der noget politisk og administrativt bla bla bla, altså hvor det bare bliver sådan noget skemaagtigt, og det medvirker ikke til at gøre det mere spændende at læse EU-lovgivning, vil jeg gerne sige, i forhold til dansk lovgivning, så det synes jeg ikke der er nogen grund til at vi kopierer.

Så vil jeg sige, at jeg ikke forstår, hvad det er, vi vinder ved det. Altså, vi har jo gennemført de ting. Vi har jo gennemført den lovgivning, der skulle være på ryggen af det at være en del af børnekonventionen, så hvorfor løbe den risiko, at der sker den magtforskydning? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Vi kan jo gennemføre den lovgivning, vi har lyst til, så hvis der mangler noget, kan SF jo fremsætte forslag om det.

Formanden skal minde ministeren om, at når formanden rejser sig, så er taletiden udløbet.

Fru Astrid Carøe for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Det kan også sagtens være, at SF gør det. Jeg synes, at ministeren har helt ret i, at lige omkring børnerettigheder var barnets lov faktisk et rigtig godt eksempel på, hvordan vi var gode til det. Samtidig kan vi bare se, at børnene i Danmark ved mindre om deres rettigheder i skolen, at de lærer mindre om det, og at de bliver mindre inddraget i skolen. Og derfor er jeg også nervøs for, at der sker et skred i den modsatte retning, altså at børnene får mindre indflydelse på deres hverdag, f.eks. i skolen.

Derfor vil mit spørgsmål til sidst måske være, om ministeren kan se, at der er noget andet, vi så kan gøre i forhold til den udvikling, som jeg faktisk synes er rimelig alvorlig.

Så er det ministeren.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at børn i folkeskolen lærer mere om deres egne rettigheder, ved at der nederst i vores lovforslag står, hvad konsekvenserne er for børn. Altså, der skal vi virkelig passe på.

Jeg synes jo faktisk, at noget af det bedste rettighedsarbejde, der bliver lavet ude i folkeskolen, er af alle de ufattelig mange lærere, der har taget verdensmålene til sig som en undervisningsramme for at diskutere, hvad ens placering i verden er. Det har de gjort på rigtig mange forskellige måder, og der ligger meget godt undervisningsmateriale om det. Altså, det er bare for at nævne en af de rigtig mange forskellige veje, der ville være. Det er jo så rettigheder i et lidt større perspektiv og alt muligt andet, men det er bare for at sige, at det at komme rundt om de forskellige perspektiver, der er på børns rettigheder, jo er noget, som folkeskolen i meget høj grad kredser om.

Så vil jeg sige ... Nu har jeg fået at vide, at jeg skal tie stille. Jeg ville have sagt noget mere, sorry.

Det er allerede gået langt over tiden, så jeg var faktisk flink ved ministeren.

Den næste spørger er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak. Og tak til ministeren. Jeg er faktisk enig i mange af de ting, ministeren sagde, bl.a. at magten skulle forblive i Folketinget. Men grunden til, at jeg alligevel tager ordet, er, at ministeren i sin tale nævnte den aftale, som vi indgik i november 2023, omkring det familieretlige område i højkonfliktsager. Og siden vi indgik den aftale, har jeg ikke set, at ministeren har indkaldt os ordførere til at gennemgå det lovforslag, der skulle udarbejdes.

Jeg vil sige, at nu er det lang tid siden, det var november – nu har vi april – så jeg vil høre, hvornår ministeren påtænker at der sker noget?

Så er det ministeren. Værsgo.

Altså, det ligger jo ufattelig langt væk fra det her beslutningsforslag, og det vil sige, at jeg ikke har forberedt at skulle have en proceskalender med herover i forbindelse med det familieretlige, men det er noteret, at ordføreren gerne vil have en. Så det vender jeg selvfølgelig tilbage med.

Så er det fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Jamen det er jeg glad for. Grunden til, at jeg nævner det, er bare, at ministeren selv nævnte det i sin tale. Så jeg er helt med på, at det ligger uden for forslaget, men når ministeren selv nævnte det i sin tale, tænkte jeg også, det kunne være passende at spørge til, hvornår der skete noget på det område. Og derfor vil jeg bare appellere til, at ministeren indkalder os ordførere, så vi kommer ud over stepperne med den aftale, hvilket var meningen, da vi indgik den i november 2023.

Så er det ministeren.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til den del. Jeg sender noget over.

Tak. Næste spørger er fra Liberal Alliance. Fru Katrine Daugaard, værsgo.

Tak noget af det, der skilte os ad i barnets lov, var netop det her med rettigheder til børn. Dermed ikke sagt, at vi ikke ønsker, at børn både skal høres og have rettigheder, men jeg mener jo, det er pseudorettigheder, hvis ikke også man har klageadgang. Hvad er ministerens mere generelle holdning til, at med rettigheder følger også klageadgang? Nu er jeg helt med på, at man ikke har uanede mængder af penge og det også koster noget at give den klageadgang, men er ministeren enig i, at hvis man giver børn en større stemme og giver dem rettigheder, skal man selvfølgelig også sikre, at de har en klageadgang, hvis der træffes afgørelser?

Så er det ministeren.

Det er et ekstremt bredt spørgsmål, der bliver stillet der. I den ene ende kan der jo i spørgsmålet ligge, om et barn skal kunne klage over, at de skal have dansk undervisning eller matematikundervisning i skolen. Det synes jeg nok er en relativt dårlig idé, for så kunne vi jo, når de kommer i 7. klasse, ikke lave andet end at behandle klager over, at de skal gå i skole. Så det kommer fuldstændig an på, hvad det er, vi taler om, og derfor synes jeg faktisk, at spørgsmål er for bredt til, at jeg kan svare på det på et mere generelt plan.

Så er det spørgeren i anden runde. Værsgo.

Nu handler det jo om FN's børnekonvention i dansk ret, så det var egentlig med det in mente, jeg spurgte. Jeg kunne også prøve at spørge anderledes: Er ministeren enig i, at det er afgørende, at vi sikrer, at de rettigheder, børn har, rent faktisk bliver overholdt? Vi ser jo desværre i alt for stor grad i dag, at det ikke er tilfældet i dag.

Så er det ministeren.

Det synes jeg nærmest giver sig selv. Prøv at vende spørgsmålet på hovedet. Er det en rigtig god idé, at børnene ikke får opfyldt deres rettigheder? Det giver sig selv, at svaret er nej. Mest af alt vil jeg sige, at jeg ikke tror på, at man grundlæggende kan svare på spørgsmålet så generelt. Men selvfølgelig skal man kunne klage. Bliver der truffet afgørende afgørelser, som har stor indvirkning på ens liv, kommer det fuldstændig an på ens situation. Taler vi om et anbragt barn, taler vi om undervisning, hvad er det, vi taler om? Alle delene, både undervisning, familieforhold og alt muligt andet er en del af konventionerne. Så hvad det er, vi taler om i forbindelse med klage, bliver jeg nødt til at forstå. Det er ikke for at være polemisk, men simpelt hen fordi jeg ellers svarer i øst, selv om der er blevet spurgt i vest, og det synes jeg ikke er meningsfuldt.

Den næste, der har ordet, er fru Theresa Berg Andersen har Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg ved jo, at ministeren var meget optaget af børns rettigheder i aftalen omkring »Børnene først«, og jeg hørte også ministeren tit sige, at børn er i deres egen ret. Ny forskning viser også, at børns rettigheder og børns ret til at blive hørt respekteres mere af administrativt personale og af domstolene, når konventionens bestemmelser inkorporeres i loven. Hvad tænker ministeren om den forskning?

Så er det ministeren.

Jeg tænker, at over for det står, at vi skal træffe en, synes jeg, ret principiel beslutning om, hvem der bestemmer – om det er de demokratisk valgte organer i Danmark, eller om det ikke er. Det synes jeg er meget principielt. Og den forskydning mellem nogle internationale domstole over for det danske Folketing er jeg ret bekymret ved, og der skal der være, synes jeg, nogle argumenter af en anden karakter end det her. For vi har jo gennemført de forskellige dele i forhold til børnekonventionen, og det vil sige, at jeg har meget svært ved at se, hvad vi vinder; til gengæld kan jeg virkelig tydeligt se, hvad vi taber. Så jeg anerkender, at der er forskning, jeg mener bare også, at der er et andet hensyn, nemlig hensynet til vores demokrati.

Så er det fru Theresa Berg Andersen for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Jamen jeg håber og tror på, at det er børnene, der vinder, også på andre områder end lige nøjagtig, når vi snakker om barnets lov. Jeg kunne også godt tænke mig at kigge rundt omkring i Norden; der er Danmark det eneste land i Norden, der trods talrige anbefalinger mange steder fra ikke har inkorporeret det her. Og jeg kunne jo nævne talrige lande, Tyskland, Frankrig, Spanien, Holland, Irland – der er masser af lande. Jeg synes, Danmark mangler på den liste. Vi kigger ofte til bl.a. Norge og Sverige og de gode erfaringer, der er der; kunne vi ikke kigge den vej og se, om det er en mulighed?

Så er det ministeren.

Vi har jo diskuteret det her helt vildt mange gange. Nej, for at sige det ligeud – jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal få det sugarcoated – jeg er simpelt hen ikke enig. Jeg mener ikke, der skal ske den forskydning mellem det danske demokrati og domstolene. Altså, jeg mener, det er rigtig vigtigt, at vi holder fast i på de områder, hvor det er mest meningsfuldt, og det synes jeg det er her, at det er de folkevalgte, der bestemmer. Lige nu behandler vi i EU-sammenhæng spørgsmål, som har været forbi Europaudvalget, hvor der har været udfordringer med, om det er aldersdiskrimination f.eks. at give aldersrabat på pensionistbilletter i busserne. Nu bliver det ikke på den måde, men alene det, at vi skal bruge tid på det, kan gøre mig helt træt. Det er bare for at sige, at jeg måske synes, det er hensigtsmæssigt, at vi selv bestemmer over vores velfærdssamfunds sådan kernedele.

Det var så slut på kommentarerne til ministeren i forhold til det her beslutningsforslag. Der er ikke flere, der har tegnet sig ind, så vi går i gang med rækken af ordførere. Den første er fra Socialdemokraterne. Fru Camilla Fabricius, værsgo.

Tak, hr. formand. Det får mig jo til at mindes Danmarks første kvindelige statsminister, nemlig Helle Thorning-Schmidt, der skiftede vores partis navn fra Socialdemokratiet til Socialdemokraterne. Jeg er socialdemokrat og medlem af Socialdemokratiet; det er ikke for, at jeg skal irettesætte formanden, men det er dog lige en væsentlig detalje.

Tak til SF for at fremsætte forslaget igen. Jeg opfatter det overhovedet ikke som et drilleforslag, men mere som et dedikeret ønske fra SF. Socialdemokratiet har, inden vikom i regering sidste gang, fremsat et beslutningsforslag om at sige undskyld til Godhavnsdrengene et antal gange. Det fremsatte vi igen og igen, og da vi kom i regering, sagde vi undskyld. Så det, at SF fremsætter et forslag igen og igen, er jo bare en indikator for, at det her er væsentligt og betyder noget. Når vi så siger nej til beslutningsforslaget, er det jo af den samme årsag, med hvilken vi har sagt nej til SF før, hvilket ministeren også har redegjort for, nemlig at det er, fordi vi ikke ønsker, at der skal ske en forskydning. Samtidig synes jeg også, at ministeren har redegjort for de gode aftaler, der jo er indgået, hvor vi har taget de ting ind fra børnekonventionen, som giver mening for Danmark og for os i forhold til de aftaler, vi bl.a. har lavet omkring »Børnene Først«.

Så med de ord siger Socialdemokratiet tak for beslutningsforslaget, men vi kan ikke støtte det.

Tak. Der er et spørgsmål til ordføreren, og det er fra fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt, men jeg er også glad for, at ordføreren ikke opfatter det som drilleri. For det er det virkelig ikke. Ordføreren siger, at vi har inkorporeret FN's børnekonvention der, hvor det giver mening. Men jeg opfatter jo ikke en konvention om børns grundlæggende rettigheder som en konvention, hvor man kan pick and choose efter, hvad man synes giver mening i forhold til dansk lovgivning. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får inkorporeret FN's børnekonvention, så vi helt grundlæggende får sikret børnenes rettigheder. Derfor er der stor forskel på, at vi siger, at vi, ligesom de andre nordiske lande har gjort det i deres lovgivning, fuldstændigt og helt inkorporerer børnekonventionen i dansk lov, og at vi gør det lidt pletvist der, hvor vi vil.

Så vil ordføreren reflektere lidt over det, altså om der, hvis man alligevel siger, at man har inkorporeret det i lovgivningen, er nogen steder, hvor man ikke synes, det skal inkorporeres, siden man ikke bare vil gøre det fuldt og helt?

Så er ordføreren.

Jeg ved ikke helt, om jeg synes, at talerstolen er det bedste sted at gøre det, men der var noget andet, vi kunne gøre. For nu har jeg jo stået her et par gange, hvor ordførerens tidligere kollega Trine Torp også dedikeret på SF's vegne har stillet forslag om det, men spørgsmålet var i virkeligheden, om vi skulle tage det med ind i Socialudvalget og prøve at folde det lidt ud og høre lidt mere om, hvad det er, vi kan lære af de andre lande, og hvordan vi f.eks. kunne se os selv i det i Danmark. På den måde kan man bruge udvalget til at have en reel nysgerrighed, og det tror jeg hellere jeg vil gøre, end at jeg vil stå her og kloge mig på noget. Så jeg tror hellere, jeg vil bruge udvalget på det, hvis det er okay for ordføreren.

Fru Astrid Carøe for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Det kunne da sagtens være, at vi kunne finde på det, og jeg er også meget åben over for at lave en beretning, hvis regeringen kunne forestille sig, at vi kan komme hinanden i møde på en eller anden måde, der styrker børns rettigheder. Men det her må trods alt ikke blive en syltekrukke. For da vores partier sidst var i regering, nedsatte man jo netop et udvalg, hvor der faktisk var et flertal, der anbefalede, at man inkorporerede det i dansk lovgivning. Så så længe det ikke er sådan noget, hvor vi taler om et langstrakt stykke arbejde, synes jeg da sagtens, at vi kunne kigge på det. For der er eksperter, der allerede har vurderet, at det er en god idé.

Så er det ordføreren.

Det tager jeg bare til efterretning. Tak.

Tak. Vi siger tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Den næste ordfører er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne takke SF for med beslutningsforslaget at sætte fokus på børns rettigheder. Det er ikke første gang, SF fremsætter beslutningsforslaget her, det er mig bekendt tredje gang, og de to første gange kunne Venstre ikke støtte det, og det kan vi heller ikke den her gang. Årsagerne er sådan set de samme, og derfor bliver min tale her jo også lidt en gentagelse af det, mine partikollegaer tidligere har sagt.

Vi er allerede forpligtede til at beskytte børn og deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionens bestemmelser ved domstolene og andre offentlige myndigheder. Og så er vi også stadig bekymrede for, at der kan ske en forskydning af kompetencer fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder.

Så alt i alt mener vi ikke, at der er behov for at inkorporere børnekonventionen i dansk ret. Dermed mener vi, at vi allerede har de værktøjer, der skal til, for at beskytte og sikre børns rettigheder, og at vi selvfølgelig løbende skal sikre, at alle børn i Danmark har et godt børneliv. Tak for ordet.

Tak. Der er spørgsmål til ordføreren. Fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Siden Venstre stemte imod det her forslag sidst, er der kommet ny forskning på området, som jeg også nævnte over for ministeren. Meget tyder på, at der ikke vil ske magtforskydning i forhold til domstolene og Folketinget, og det er altså stadig Folketinget, der laver lovgivningen, og det er det i øvrigt også i vores nabolande, der har haft inkorporeret konventionen i mange, mange år, f.eks. i Norge. Så alt tyder altså på, at der ikke vil ske en forskydning, og der er ny forskning, der viser netop det. Samtidig er der også ny forskning, der viser, at børnene bliver taget mere alvorligt i de lande, hvor man inkorporerer FN's børnekonvention, og de to ting tilsammen synes jeg er ærgerligt ikke betyder, at Venstre vil genoverveje sin stemme til det her beslutningsforslag, fordi vi faktisk har fået mere viden, siden Venstre stemte nej sidst.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg kender ikke den forskning, som ordføreren refererer til. Jeg forholder mig til det inkorporeringsudvalg, der blev nedsat i 2012, mener jeg det var, som fremhævede den her risiko om forskydning af kompetence. Og det er en risiko, som vi synes vi skal tage ret alvorligt. Jeg har også indtryk af, at der er nogle forhold i nogle af de andre nordiske lande, som gør, at det giver bedre mening for dem at inkorporere børnekonventionen, og det kan være, at vi kan dykke ned i det i udvalgsbehandlingen, altså hvad det egentlig er for nogle forhold, der er til stede der.

Tak. Og så er det fru Astrid Carøe for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jamen det kan vi sagtens. Det er jo Sverige og Norge, som vi tit sammenligner os med, og som er meget lig os. Så jeg har svært ved at forestille mig, hvad det er, der er så meget anderledes i deres lande, som gør, at de ikke har noget problem med det. Men lad os da kigge på det.

Derudover er det i det inkorporeringsudvalg, som ordføreren henviser til, jo faktisk et mindretal, der har den bekymring, og spørgsmålet er – for det kan vi selvfølgelig ikke vide uden at spørge dem – om de stadig vil have den bekymring med den nye forskning, der altså er kommet, efter at inkorporeringsudvalget var der, som jo er 12 år siden. Så jeg håber bare, at ordføreren vil være med til at kigge på den forskning, og det kunne jo være, som vores kollega fra Socialdemokratiet foreslog det, at vi gjorde det i udvalget.

Så er det ordføreren.

Jamen vi tager gerne drøftelsen i udvalget, men det vigtigste for os her er jo, at Danmark allerede er forpligtet til at overholde børnekonventionen. Så hvis vi ligesom skal tage nogle yderligere skridt, skal vi jo også have nogle virkelig stærke grunde til det, altså at det vil give en større beskyttelse af børn i Danmark, og det er vi ikke overbevist om at det vil, når nu vi allerede skal overholde konventionen.

Tak. Der ser ikke ud til at være flere spørgere til ordføreren fra Venstre. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er fra Danmarksdemokraterne, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand. Det bliver lidt en gentagelse af det, de andre ordførere har været oppe at sige.

Tak til forslagsstillerne for endnu en gang at fremsætte forslag om inkorporering af FN's børnekonvention, og som det også tidligere har været sagt, er det ikke en ny diskussion. Det er et forslag, der har været drøftet ad flere omgange.

Som det også har været nævnt, har der også været nedsat et udvalg omkring det her, Menneskeretsudvalget, der netop fik til opgave at vurdere konsekvenserne af at inkorporere børnekonventionen i dansk lov. I den betænkning, de kom med i 2014, påpegede udvalget netop, at der ville være risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder ved inkorporering af internationale konventioner. Det har været drøftet i forhold til forskydning af magten, og så er det også sådan, at FN's Børnekomité er oprettet for at holde øje med, at de lande, der har tiltrådt børnekonventionen og tillægsprotokollen, opfylder deres forpligtelser, og derudover skal deltagerstaterne også til en eksamen hos Børnekomitéen. De skal aflægge rapport.

I Danmarksdemokraterne mener vi overordnet set, at det er Folketinget, der vedtager lovene, der fungerer i Danmark. Vi har derfor også en sund skepsis over for internationale konventioner, især internationale konventioner, som ikke har en solnedgangsklausul, og det er jo der ikke ret mange der har. Det bør man altid tilstræbe, såfremt man ønsker at tiltræde dem, fordi konventioner ellers sætter demokratiet ud af kraft. Derfor mener vi, at dansk politik først og fremmest er et dansk anliggende, og at inkorporering af børnekonventionen ikke må føre til, at den politik, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, ikke længere er et nationalt anliggende, og det vil også være bekymringen herfra. Vi er netop bekymret for den forskydning.

Og så skal jeg lige huske at sige, at Konservative ikke støtter det. Jeg har en lille hilsen med fra dem. Det var det, der stod først i min tale, og som jeg skulle huske at sige. Danmarksdemokraterne kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er spørgsmål fra fru Astrid Carøe, SF.

Selv om Danmarksdemokraterne er et nyt parti og derfor ikke har været med i den her debat før, må jeg sige, at det desværre ikke overrasker mig, fordi vi generelt ser meget forskelligt på FN's konventioner helt generelt. Ikke desto mindre kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, hvad ordføreren tænker om det her, som jeg også nævnte over for ministeren, nemlig at vi kan se, at danske børn faktisk bliver mindre opmærksomme på deres rettigheder i det danske samfund og får mindre viden i skolen om, hvilke rettigheder de har, både i skolen, men også generelt i vores samfund. Det kan både være gennem konventionen, men det kan også være generelt igennem vores demokratiske samfund, som vi har i Danmark, hvor vi jo gerne inddrager børn og unge så mange steder som muligt. Men vi kan bare se, at det går den forkerte vej i skolen lige nu med færre elevråd og mindre elevinddragelse og generelt mindre viden hos børnene om, hvad deres rettigheder og muligheder egentlig er for at blive hørt. Tænker ordføreren, om vi kan sætte ind et eller andet mere konkret sted end en konvention for at rette op på det problem?

Så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som børne- og undervisningsordfører er jeg meget optaget af, at elevdemokratiet fungerer, også i forhold til at de har mulighed for at oprette elevråd ude på skolerne. Det er godt, og det håber jeg da også de fortsætter med.

Den anden ting i forhold til det, vi har diskuteret tidligere under tidligere debatter, også i forhandlinger i ministeriet, er anbragte børns rettigheder, i forhold til om de kender deres muligheder. I sin tid, det er ved at være år tilbage, blev vi i en satskreds enige om, at man ligesom skulle lave noget materiale i forhold til at oplyse børn om, hvad det egentlig er for nogle rettigheder, de har. Det var i forbindelse med bl.a. anbragte børn, man gjorde det, netop fordi det var en udfordring. Det kunne vi også se i forhold til den tidligere lov, vi havde omkring Barnets Reform. Selv om der stod, at børn skulle høres ... (Formanden rejser sig).

Så er det fru Astrid Carøe for anden runde. Værsgo.

Det er også ærgerligt, at man ikke har mere tid, når området er så kompleks. Men sådan er det nu engang, for vi kan jo ikke være her hele natten. Jeg er ligesom ordføreren meget optaget af anbragte børn, og det er også nogle af de mest udsatte børn, der er i vores samfund. Ikke desto mindre kan vi også se, at børn helt generelt i Danmark ikke kender deres rettigheder, og det er måske allervigtigst, hvis man er anbragt, eller hvis man er midt i en stor konflikt med sine forældre, eller hvad det kan være. Men jeg synes, at problematikken er mere overordnet end det, og at danske børn faktisk får mindre og mindre viden om, hvad deres rettigheder er. Det håber jeg ordføreren vil være med til at få kigget på.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Derfor er det også interessant i forhold til barnets lov, som min kollega fru Katrine Daugaard nævnte, i forhold til klagemulighed for børn. SF er jo med i barnets lov, og der er jo, kan man sige, nogle hængepartier der. Vi oplever faktisk eksempler på, at plejebørn i en økonomisk konflikt med plejefamilie og kommune bliver fjernet imod deres vilje fra den plejefamilie, de bor hos. Så der er nok at gøre på det område, og det er vi helt klar på i hvert fald at kigge på.

Så er der spørgsmål fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg er glad for, at ordføreren netop nævner barnets lov, for vi var jo nogle partier – bl.a. vores to partier – som faktisk kæmpede for, at de pseudorettigheder, som jeg kalder dem, man ønskede at give børn faktisk kunne blive til rigtige rettigheder, med klageadgang osv. Er ordføreren enig i, at mange af de rettigheder, vi i de her år får implementeret i dansk lovgivning, mangler det sidste for at blive en rigtig rettighed?

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at fru Katrine Daugaard får de henvendelser, som jeg også får i min indbakke, og de berører mig, bl.a. det eksempel, jeg nævnte her, nemlig at plejebørn fortsat bliver taget som gidsler i en vederlagsdiskussion mellem kommune og plejefamilie, hvor barnet faktisk ikke bliver hørt, men bliver fanget i den konflikt, og det mener jeg at vi herinde i Folketinget har en forpligtelse til at handle på. Det ved jeg at fru Katrine Daugaard og jeg kan arbejde sammen om, og det ser jeg frem til.

Så er det fru Katrine Daugaard for anden runde.

Ja, og en anden kunne jo være, at man hører børn, når de gerne vil fjernes, men man hører dem ikke, når de faktisk gerne vil hjem – og sådan kan man jo lytte forskelligt til børn. Jeg mener, at man skal lytte til børn, og jeg synes, det er meget vigtigt, at man giver børn rettigheder.

Jeg kunne godt lige tænke mig at høre, hvordan ordførerens erfaringer er i forhold til de henvendelser, jeg er sikker på vi også begge to får, som ordføreren selv lige nævnte, om de her rettigheder, der rent faktisk er: Bliver de overholdt ude i kommunerne?

Så er det ordføreren.

Det er også noget, jeg har været optaget af i mange år, som ordføreren jo ved, og udfordringen er, kan man sige, at vi kan lave lige så meget lovgivning herindefra, såfremt der ikke er nogen, der følger op på, om lovgivningen bliver overholdt. Det var jo faktisk det, vi også så tidligere, da det hed Barnets Reform, inden det så blev barnets lov, nemlig at selv om der stod i Barnets Reform, at der skulle lyttes til børn, og at man skulle høre dem og holde børnesamtaler og alt muligt, så kunne vi se, at det ikke blev overholdt. Og lur mig, om det ikke også er det, det ender med her i forhold til den nye lovgivning. Så må jeg bare sige, at vi jo sammen stillede adskillige ændringsforslag til den lovgivning, der blev vedtaget, netop for at sikre det her område.

Tak. Så er der spørgsmål fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Nu må ordføreren virkelig korrigere mig, hvis jeg er ude på et skråplan. Stemmer ordføreren for at implementere handicapkonventionen?

Så er det ordføreren.

Altså, det er mig bekendt ikke handicapkonventionen, vi står og debatterer i dag. Det her beslutningsforslag handler om en inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret. Det er det forslag, vi debatterer i dag, og det er det, jeg forholder mig til som børne- og familieordfører.

Vedrørende handicapområdet har vi jo en glimrende ordfører, som har været på tidligere i dag, nemlig fru Marlene Harpsøe. Så handicappolitiske spørgsmål tænker jeg skal rettes til den rette ordfører.

Så er det hr. Torsten Gejl for anden runde. Værsgo.

Ja, det er også fair nok. Det var bare, fordi ordføreren udtalte sig generelt om en type modvilje mod konventioner. Jeg synes bare, jeg kunne huske, at jeg havde fornøjelsen af at stå og diskutere handicapkonvention og implementeringen af den med ordføreren, og at ordføreren gik ind for det, sådan at ordførerens skepsis måske ikke nåede alle konventionerne rundt. Men tilgiv mig, hvis jeg tager fejl.

Så er det ordføreren.

Men jeg tror, det er godt at have en sund skepsis over for konventioner generelt, for vi kan bare se, hvordan de ofte træder i kraft i forhold til vores danske lovgivning. Vi kan se det i forhold til udlændingeområdet, hvor vi har store udfordringer i forhold til at få kriminelle sendt ud af landet, så derfor har vi bare en skepsis over for konventionerne. Man skal være meget påpasselig med dem, for der er jo heller ikke nogen solnedgangsklausul, og det ville jo også være noget af det, man skulle være opmærksom på, når man vedtager sådan nogle beslutningsforslag her.

Tak til ordføreren. Med de bemærkninger er der ikke flere spørgsmål til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går videre til Liberal Alliances fru Katrine Daugaard. Værsgo.

Tak for det. Det, Socialistisk Folkeparti rejser med det her forslag, nemlig at vi i Danmark mangler en inkorporering af FN's børnekonvention, er noget, jeg faktisk har modtaget en del mails om. Jeg har også holdt møder om det med adskillige civilsamfundsorganisationer. Hver gang har jeg spurgt: Kan du give mig nogle konkrete eksempler på, hvor det her er et problem? Det er desværre ikke lykkes mig at få det endnu. De konkrete eksempler er desværre heller ikke at finde i bemærkningerne til forslaget her. Tværtimod bliver forslaget begrundet med luftige ord, symbolsk betydning og positive signaler.

Vi står herinde i salen hver eneste dag og implementerer ny lovgivning. Samtidig vil vi gerne lette bureaukratiet og regelmængden. De to ting hænger ikke altid særlig godt sammen. Derfor skal vi gøre det ordentligt, når vi gør det, og sørge for at belyse vigtigheden af en ny foreslået regelmængde grundigt.

Det er muligt, at der gemmer sig et meget reelt problem her, i forhold til at børn ikke har rettigheder nok i Danmark. Men I belyser det ikke i bemærkningerne med noget konkret, og det er da egentlig mærkeligt, når man kunne have fundet utallige eksempler i den netop ikrafttrædende barnets lov. For borgerne skal da vide, at jeg sammen med Dansk Folkeparti, Alternativet og Danmarksdemokraterne kæmpede bravt, i forhold til at de pseudorettigheder, som bl.a. regeringspartierne, men også SF indførte med barnets lov,slet ikke var egentlige rettigheder til børn, men pæne floskler uden klageadgang. Det er jo netop en lov, hvor SF har prioriteret systemet og dem, der arbejder i det, over borgerne, børn som voksne, og over deres retssikkerhed.

Derfor trak Liberal Alliance sig fra aftalen »Børnene Først« og stemte nej til barnets lov. Nu vil man så lappeløse med symbolpolitik eller lave en barnets lov II, som ministeren varslede, allerede inden barnets lov var forhandlet færdig, i stedet for at insistere på at tage sig tiden til at gøre tingene grundigt og ordentligt første gang. At gøre tingene grundigt og ordentligt synes jeg at vi skylder borgerne. Det synes jeg også vi skylder dem, der arbejder på området, som nu konstant skal forholde sig til rigtig meget ny lovgivning, og det skylder vi ikke mindst børnene.

Liberal Alliance stemmer nej til forslaget.

Fru Astrid Carøe, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En stor del af ordførertalen handlede om barnets lov, som det her ikke handler om, men fred nu være med det.

Ordføreren siger, at der ikke er nogen konkrete tiltag i det her, og der vil jeg bare sige, at det første, der står om, hvorfor vi gerne vil inkorporere børnekonventionen, er, at det sikrer en større forpligtelse til at tage højde for børns rettigheder. Det ville give børnene flere formelle juridiske rettigheder, fordi børn og forældre og værger vil kunne rejse sager om brud på børns grundlæggende rettigheder mere direkte over for domstolene her i Danmark.

Det i mente sammen med, at ny forskning viser, at der ikke sker en magtforskydning til domstolene, men at man faktisk har mere af den klageadgang, som ordføreren efterspørger, og når jeg samtidig kommer med eksempler på, at vi nu kan se en forskydning i skolen, hvor børn faktisk ved mindre om deres rettigheder i dagens Danmark, så synes jeg faktisk, at det er to ret konkrete steder, hvor den her inkorporering vil gøre en forskel. Så det var bare for at komme med nogle konkrete eksempler, når nu ordføreren ikke har modtaget nogen af de mange mails om det.

Når forskningen viser, at børns rettigheder generelt bliver taget mere alvorligt, hvis man inkorporerer børnekonventionen, og at der ikke er en magtforskydning, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke Liberal Alliance vil overveje at stemme for forslaget.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk stadig væk ikke, at det er konkret. For mig er det ikke konkret bare at sige: Børn skal have en masse rettigheder. Det kan jo være alle mulige steder. Det er meget fluffy bare at sige, at børn skal have flere rettigheder. For mig er det konkret, hvis man siger: Det er her, den er gal. Jeg bruger barnets lov som et eksempel på, hvor SF faktisk kunne have bakket en række andre partier op, som netop kæmpede for rettigheder til børn, men valgte ikke at gøre det, og det er derfor, jeg nævner barnets lov.

Hvis jeg kunne få nogen konkrete eksempler, og det gælder også alle dem, der sidder og kigger på, er jeg egentlig åben over for at forholde mig anderledes til det, men på baggrund af det her beslutningsforslag bliver det et nej.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes sådan set, jeg i forhold til det med skolen meget konkret siger, hvad det også drejer sig om. Vi kan se, at det går tilbage i skolen lige nu, at børn ved mindre om deres rettigheder, og at de bliver mindre inddraget i beslutningerne, der bliver taget i skolerne. Det er der en ny undersøgelse der viser. Så hvis ordføreren ikke synes, at det er konkret, så ved jeg ikke, hvor konkret det kan blive.

Der er jo 52 forskellige artikler i FN's børnekonvention, så hvis vi skal gennemgå dem alle sammen, kan vi ikke nå det på det minut, vi har til spørgsmål. Men det er bare for at sige, at jeg synes, at det her med skolen, og at børn kender deres rettigheder dårligere, faktisk er et konkret eksempel på, hvorfor det er, vi har behov for den her lovgivning.

Spørgeren.

Det, ordføreren nævner her, er jo ikke en manglende rettighed. Det er jo manglende oplysning. Manglende involvering er noget helt andet, end at man skal have en rettighed for kende sin rettighed. Det er manglende oplysning og manglende inddragelse i forhold til børnene; det er jeg fuldstændig enig i.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Næste ordfører på talerstolen er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg slå fast, at børns rettigheder skal respekteres; det er jeg enig med forslagsstillerne i. Jeg er også enig i, at der bag beslutningsforslaget ligger en række gode intentioner om at vise omverdenen, at Danmark tager børns rettigheder seriøst ved at inkorporere dem direkte i dansk ret. Jeg mener dog ikke, at der er behov for at fremsætte et lovforslag herom. I Danmark har vi siden 1991 givet et tydeligt signal til omverdenen om, at vi støtter børns rettigheder gennem Folketingets ratificering af FN's børnekonvention, et signal, som er styrket gennem de mange børnepolitiske aftaler, der er udarbejdet gennem tiden. Alle er aftaler, som sikrer børns rettigheder i Danmark. Regeringen har bl.a. styrket børns rettigheder gennem barnets lov, og der er også landet en aftale på det familieretlige område, som sikrer børnenes ret under en konflikt mellem forældrene.

Inkorporering af børnekonventionen i dansk ret er heller ikke helt uden risiko. Det tidligere nedsatte inkorporeringsudvalg fremhævede risikoen for kompetenceforskydning fra Folketinget og regeringen til domstolene og myndighederne, hvis det altså er, at man inkorporerer internationale konventioner i dansk lovgivning – en risiko, som der er særlig i forhold til økonomiske og sociale rettigheder, som for mig at se er centrale for det danske velfærdssamfund og noget, som skal ligge hos regeringen og Folketinget. Det er dem, der bør tage beslutning om disse forhold. Og vi skal stadig huske på, at i Danmark er vi jo allerede forpligtet til at følge principperne i børnekonventionen, principper, der er meget centrale for den politik, regeringen fører for at sikre børns rettigheder og hjælpe dem på vej mod et bedre og værdigt børneliv. En inkorporering vil ikke medføre flere rettigheder, end der allerede gælder i dag.

Vi støtter forslagets intentioner, men vi kan ikke støtte forslaget.

Fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er godt nok ærgerligt, synes jeg, for det var virkelig Moderaterne, jeg havde håbet på i den her regering, altså at man som et nyt parti ikke bruger et inkorporeringsudvalg, som ligger 12 år tilbage, og hvor det i øvrigt kun er et mindretal, der har rejst de her bekymringer, men at man i stedet bruger den nyeste forskning på området, der viser, at der ikker er noget, der tyder på, at der kommer den her magtforskydning, som Moderaterne og de andre regeringspartier er så bekymrede for.

I stedet handler det om at sikre børnenes rettigheder mere grundigt, hvad ny forskning netop også viser at vi gør, hvis vi inkorporerer FN's børnekonvention i dansk lov. For vi kan se, at man i de lande, hvor man gør det, tager børnene mere alvorligt, både ved domstolene og når man i de landes parlamentariske forsamlinger tager politiske beslutninger. Så derfor ærgrer det mig, at Moderaterne alligevel ikke kigger på den nyeste forskning og siger, at det sgu ... undskyld ... at det da godt kan være, at det er en god idé, men at man i stedet for falder tilbage på de gamle argumenter, som er blevet modbevist.

Den rettede ordføreren selv.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det er 12 år siden, og det er også rigtigt, at det er et mindretal. Jeg er fuldstændig enig i, at børn skal høres, og at børn skal respekteres, og jeg har meget fokus på deres rettigheder. Der, hvor jeg synes det bliver et problem, er jo i forhold til de økonomiske og de sociale rettigheder. Jeg mener simpelt hen ikke, at det hører hjemme i domstolssystemet, men at det skal høre hjemme i regeringen og i Folketinget, og det er det, der er udslagsgivende.

Spørgeren.

Det er jo netop Folketinget, der både før og efter inkorporeringen af FN's børnekonvention kan tage sådan nogle beslutninger. Men der er med en inkorporering bedre muligheder for børn og deres forældre for at rejse sager, hvis de mener, at man ikke har fulgt den lovgivning, der er bedst for barnet. Vi kan se det i Norge, hvor FN's børnekonvention har været inkorporeret i 20 år, og de ikke oplever, at der er sket en forskydning til domstolene. Derfor synes jeg, at det er et ærgerligt argument for at stemme imod, hvorimod vi her i fællesskab kunne sikre børns rettigheder endnu bedre.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et stærkt argument i forhold til at stemme imod. Vi skal jo hele tiden huske på, at børnekonventionen ligger bag ved al den politik, der bliver fremsat af regeringen og af Folketinget. Vi skal også huske på, at domstolene også altid tager højde for børnekonventionen i de afgørelser, de afsiger. Og sidst, men ikke mindst, er der jo stadig en mulighed for, at man kan klage til Børnekomitéen, hvis det er sådan, at man mener, at der er sket en overtrædelse af børnekonventionen.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg mener bestemt også, at børn skal høres, og det har de i øvrigt skullet i årtier ifølge dansk lovgivning. Men det er desværre ikke det samme, som at de rent faktisk bliver det, hverken med barnets lov eller den lovgivning, der lå før, fordi kommunerne i for høj grad ikke overholder lovgivningen og ikke overholder de her børnesamtaler, sådan som de skal. Det gælder for den sags skyld også i den SF-ledede kommune Langeland, hvor SF's ordfører dernedefra, endda i den her uge, udtaler, at man er glad for, at man nu kun har fejl i hver femte frivillige anbringelse – hurra.

Jeg vil derfor gerne spørge ordføreren ind til: Hvordan vil Moderaterne sikre, at lovgivningen bliver overholdt?

Ordføreren.

Du skal huske på, at jeg stadig er vikar for fru Rosa Eriksen i dag. Jeg er selv retsordfører og er meget optaget af retssikkerhed, også for børn. Og igen vil jeg sige: Hvis det er sådan, at der er sager, der kommer i domstolssystemet, har jeg tiltro til, at dommere også tager børnekonventionen ind i deres arbejde og træffer de rigtige afgørelser.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg egentlig også tillader mig at spørge ind til det her hos ordføreren, selv om jeg er helt med på, at han ikke er socialordfører, er netop retssikkerheden, som vi trods alt har tilfælles i de her ordførerskaber. De her sager er jo for langt størstedelens vedkommende ikke sager, der nogen sinde når til en domstol. Derfor er jeg meget interesseret i: Hvordan vil I sikre, når I nu implementerer ny lovgivning igen, at kommunerne overholder lovgivningen? For det gør de ikke.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at det selvfølgelig er problematisk, hvis kommunerne ikke overholder lovgivningen. Jeg ved ikke helt, hvilke sager det er, fru Katrine Daugaard egentlig hentyder til. Eksempelvis tvangsfjernelsessager ender jo også ved domstolene. Altså, de starter i børn og unge-udvalget, og så kommer de til Ankestyrelsen, og så kommer de til byretten, og så kommer de til landsretten. De er jo igennem hele systemet. Og der har jeg tiltro til, at der bliver truffet nogle rigtige afgørelser. De bliver i hvert fald prøvet ad flere omgange.

Dermed tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste ordfører på talerstolen er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Børnekonventionen gælder jo faktisk allerede i dag. Danmark har tiltrådt konventionen, og vi har forpligtet os til som stat, som land og som samfund, at de rettigheder, der står beskrevet i børnekonventionen, vil vi overholde, når vi laver lovgivning, når vi i praksis udmønter den, når der træffes afgørelser, når vi indretter skoler, og det skal simpelt hen gælde alle aspekter. Så faktisk er vi jo allerede forpligtede efter børnekonventionen.

Så spørgsmålet er her til aften, om vi vil inkorporere den. Det er altså ikke et spørgsmål om, om vi synes, at børnekonventionen skal gælde eller ej, for det gør den, men det, der er til debat, er, om vi skal inkorporere den i dansk ret, og det vil i praksis sige at give børnene en adgang til at gå til domstolene, hvis de ikke mener, at de afgørelser, som man i Folketinget, kommunerne eller andre steder træffer om deres liv, ve og vel, og som i det her tilfælde er de voksne, overholder det, som de har lovet at overholde, og det synes vi i Enhedslisten er positivt. For det giver jo faktisk også i praksis børnene en egentlig rettighed

Så jeg forstår faktisk ikke helt det der modargument med, at det skulle være i kontrast til det at lade det være op til demokratiet. Det her er et spørgsmål om at give børnene en mulighed for reelt også at tvinge os voksne, hvis man skal sige det lidt banalt, til at gøre det, som vi allerede har lovet at gøre. Menneskerettighederne er jo universelle, det er noget, vi har forpligtet os til i internationale konventioner, og dermed også noget, vi har forpligtet det danske Folketing til at overholde, og så kunne jeg forstå, at der selvfølgelig er en uenighed om det. Men summa summarum er, at vi altså er med i konventionerne. Så det er jo ikke det andet, der er til debat i dag.

Med hensyn til menneskerettighederne har vi ligesom sagt og sat nogle grænser, for hvad et flertal må gøre ved et mindretal, og det er så vigtigt, og i det her tilfælde med børnekonventionen har vi sat nogle grænser for, hvad man må gøre ved børn, og hvilke rettigheder man skal give børn. Og det kan man godt synes er træls, men hele konceptet og hele den historiske baggrund for, hvorfor vi i Europa besluttede os for at lave dem, er jo, at flertallet nogle gange gør noget ved mindretallet, som er uhyggeligt og forkert, også selv om de er flertallet, og børnekonventionen indebærer nogle rettigheder til at beskytte børn mod forskelsbehandling, bl.a. ved at beskytte børn mod at blive straffet eller forskelsbehandlet på grund af det, deres forældre mener eller tror. Det giver børnene ret til at have deres egen identitet og et statsborgerskab, og det giver børnene ret til at have ytringsfrihed og mene nogle ting og have indflydelse i deres eget liv, og det er i det hele taget nogle rigtig gode rettigheder. Og det er jo faktisk en udvidelse af magten og indflydelsen i eget liv, altså en indflydelse over deres demokratiske rettigheder.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen nyhed for SF, som har fremsat det her forslag rigtig mange gange, at Enhedslisten støtter det, for det har vi gjort hver eneste gang, SF har fremsat det, og jeg synes også, det er positivt at få det på dagsordenen igen, og jeg vil også glæde mig til at få muligheden for igen at stemme for det, og så glæder jeg mig endnu mere til den dag, hvor vi måske også får et flertal for det. For det, at man giver de børn, som f.eks. er anbragt, og som ikke mener, at deres rettigheder ifølge børnekonventionen bliver respekteret i den lovgivning, som vi har lavet herinde i Folketinget, muligheden for at stille os til ansvar, synes jeg vil være så stort og så rigtigt.

Så tak, SF, Enhedslisten støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren for Enhedslisten. Næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Der står rigtig mange fine ting i børnekonventionen. Jeg er især vild med artikel 31. Det er den, der giver børn ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Det gælder i hele verden, men det er også en af de ting, som vi kan blive endnu bedre til i Danmark. På mange måder har det været noget af det, som har bidraget til noget af det fineste, vi har lavet herinde. Jeg kan huske, at vi for nogle år siden fik skrevet »leg« ind i formålet med vores dagtilbud, og hvor vi i det pædagogiske grundlag direkte henviser til FN's børnekonvention. Selv om vi ikke har inkorporeret det, har vi alligevel også brugt det til noget godt, og det tænker jeg vi skal blive ved med, uanset hvor det her ender henne i dag.

Jeg var også med dengang for 12 år siden, og jeg kan godt huske diskussionen. Nogle gange kører tingene lidt i ring her i Folketinget, og man tænker, at der ikke rigtig er sket noget, for det er den samme debat, som vi havde sidste gang. Der er jo noget tankevækkende ved, at regeringer har det med at komme frem til, at det ikke rigtig gør nogen forskel, og at vi ligesom ikke behøver at skrive det ind, for det gælder alligevel. Det var præcis det, man også sagde dengang.

Så tak til SF for at fremsætte forslaget igen. Vi støtter det i Radikale Venstre, og vi tænker, at en eller anden dag skal det nok lykkes at gøre det til virkelighed.

Der er ingen korte bemærkninger. Tusind tak til Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Da vi skulle behandle det her beslutningsforslag, blev jeg kontaktet af en god kollega fra et regeringsbærende parti om, hvorvidt Dansk Folkeparti kunne støtte det her forslag. Jeg tror, at mit eksakte ordvalg var: Nej! Men hvis I gerne vil fjerne konventioner fra dansk lovgivning, ringer I bare.

Der er for mange konventioner, der er inkorporeret i dansk lovgivning, og i Dansk Folkeparti sætter vi danskerne først. Vi mener, at ting skal besluttes herinde i det danske Folketing. Vi er valgt af danskerne, vi er ikke valgt af bureaukrater nede i EU, så derfor støtter vi ikke, at vi inkorporerer flere konventioner i dansk lovgivning, uanset hvad det så er, og det gør vi selvfølgelig heller ikke med det her.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkeparti. Næste ordfører på talerstolen er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Alternativet støtter til gengæld forslaget ligesom Børns Vilkår, Børnerådet, UNICEF og Børnenes bureau, som gerne vil have inkorporeret børnekonventionen i dansk ret, ligesom de fleste lande i vores del af verden har det. Jeg tænkte selvfølgelig på, om noget af det her kunne klares med en forvaltningsdomstol. Det kan i hvert fald ikke klares via barnets lov, som vi heller ikke valgte at være en del af, fordi vi i Alternativet netop syntes, at der manglede retssikkerhed. Så spørgsmålet er, om nogle ting så kunne klares ved en forvaltningsdomstol. Så så jeg, at stort set alle de europæiske lande, som har ratificeret eller som har inkorporeret børnekonventionen, også har en forvaltningsdomstol, og så kom jeg til at tænke på, at i Danmark har vi ikke en forvaltningsdomstol, som kan stoppe bl.a. kommunerne i at lave fejl, og vi har heller ikke inkorporeret børnekonventionen, og så begynder det at gå op for mig, at der nok er nogle grunde til, vi har så ufattelig stor retsløshed i Danmark på mange områder, ikke kun børneområdet. Som jeg har sagt det før fra talerstolen, har Ankestyrelsen modtaget en halv million klager i løbet af 10 år på forkerte afgørelser. Så i Alternativet vil vi rigtig, rigtig gerne have en forvaltningsdomstol, men vi vil gerne inkorporere børnekonventionen som forsøg på i hvert fald at skabe en bedre retstilstand på børneområdet. Tak, formand.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til Alternativet. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. FN's børnekonvention fastslår, at hensynet til barnets bedste altid kommer i første række, og at børn skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Det kan man læse på Børnerådets hjemmeside, og det er præcis det, vi i SF vil med det her forslag om at inkorporere børnekonventionen i dansk lov. Vi vil styrke børns stemme og rettigheder på tværs af alle samfundsområder. Vi vil forpligte os til at lytte til børnenes perspektiver og altid tænke dem med i beslutningsprocesser og lave politik, der er til gavn for børnene. For lad os være ærlige, nogle gange går det lidt stærkt med lovgivning på børneområdet og alle mulige andre områder, der har betydning for børns liv, og derfor mener vi, at det er vigtigt, at vi sikrer, at børneperspektivet altid overvejes, når vi laver lovgivning. Det gælder særlig med tanke for, at børn er de eneste i det her land, der ikke har en demokratisk stemme. De kan ikke bare vælge nogle andre til at repræsentere sig, og samtidig er de nogle af de mest sårbare og letpåvirkelig borgere i vores land. Derfor skal vi beskytte børns rettigheder, og det er os, der har ansvaret for det.

Formålet med beslutningsforslaget i dag er netop at gøre det, at man skal tage hensyn til børns tarv i alle lovgivninger. De skal huskes, de skal tænkes med, og hvis ikke de bliver det i lovgivningen, skal børnene og deres forældre have mulighed for at gå til domstolene med det. Det handler om at skabe et samfund, der værdsætter og beskytter børnene, og som giver dem de bedste betingelser for at vokse og trives. I Danmark har vi desværre ikke altid et helhedsorienteret blik på vores børne- og familiepolitik. Vi har både lovgivning, som sikrer en enormt god inddragelse af børn i en passende grad i forhold til deres alder, og andre steder har vi lovgivning for børn, hvor børneinddragelsen nærmest ikke eller slet ikke er tænkt med. Med børnekonventionen ville vi få et fælles udgangspunkt for netop at være sikker på, at børnene er tænkt ind i den lovgivning, vi laver her i salen. Desuden har vores nordiske naboer taget konventionen til sig og inkorporeret den i deres lovgivning.

Det ærgrer mig, at vi i Danmark ender med at halte bagefter. Hvorfor vil vi ikke sende et stærkt signal om, at børns rettigheder er vigtige og ikke kan kompromitteres af andre hensyn, og hvorfor vil vi ikke vise børnene, at de selvfølgelig bliver taget alvorligt, og at vi er opmærksom på deres rettigheder i vores lovgivning? Jeg forstår det ikke! Derfor havde jeg håbet, at Folketinget ville være med til at sende et klart signal i dag om, at vi gerne vil forpligte os til at beskytte og fremme børns rettigheder i Danmark i al den lovgivning, vi laver.

Så vil jeg bruge noget tid på at kommentere en lille smule på kommentarerne, for jeg kan jo godt fornemme, at der ikke er opbakning til det her beslutningsforslag. Et af de primære argumenter er, at magten skal blive her i Folketinget. Det er jeg jo enig i, altså jeg er enig i, at magten skal blive i Folketinget, men der er bare heller ikke noget, der tyder på, at den ikke ville det, altså at der ville ske en magtforskydning. Det er rigtigt, at der i 2012 var et mindretal i det inkorporeringsudvalg, som man nedsatte. Der var fire ud af seks, der var bekymret og havde et forbehold for, at man måske ville se en kompetenceforskydning fra Folketinget til domstolene. Siden hen er der så forskning, der har vist, at der ikke er noget, der tyder på det, og vi kan heller ikke se, at det er sket i Norge, hvor konventionen har været inkorporeret i 20 år. Så det er altså en bekymring, som ikke helt grunder i i hvert fald i noget forskning eller noget, der viser, at det skulle være noget, der skulle ske.

Så er der hele diskussionen om klageadgang, som især Liberal Alliance har fokus på. Der tror jeg, det er vigtigt for mig at sige, at det jo netop er det, vi gerne vil sikre, nemlig at der i højere grad bliver det for børn og deres forældre, ved at vi inkorporerer FN's børnekonvention i dansk lov, for så har man netop mulighed for at gå til domstolene, hvis man mener, at ens rettigheder ikke bliver overholdt. Liberal Alliance siger også, at en manglende inddragelse ikke er en manglende rettighed, men inddragelsen er jo netop en af de rettigheder, som jeg måske synes er allervigtigst i børnekonventionen. Så hvis børnene ikke bliver inddraget, er det helt konkret en manglende rettighed, f.eks. i vores skole. For det handler også om, at man har rettighederne i virkeligheden, og at man har mulighed for som barn eller forældre at sige, at den rettighed har man ikke i den virkelighed, man lever i, selv om man måske har den på papiret. Det er det, vi i hvert fald nogle steder i skolen kan se i dag.

Så er der diskussionen om, om børnekonventionen allerede ligger bag al vores lovgivning i Danmark, og derfor behøver vi slet ikke at inkorporere den. Der tror jeg bare, at jeg vil sige, at jeg er meget enig med min kollega, Victoria Velasquez, om netop det her med, at ja, vi har haft skullet have fokus på børnekonventionen i årevis i det danske Folketing, men det her med at sikre, at børnene faktisk har en mulighed for at gå et sted hen, hvis ikke de mener, deres rettigheder bliver overholdt, nemlig til domstolen, synes vi er vigtigt. Det gælder særlig, når ny forskning viser, at der ikke vil ske en magtforskydning ved det, og når ny forskning viser, at domstole, politikere og folk generelt i samfundet tager børn mere alvorligt, at deres rettigheder bliver løftet i højere grad, når man inkorporerer børnekonventionen helt konkret i dansk lovgivning i stedet for blot at tage højde for den, når man laver ny lovgivning.

Alt i alt synes jeg, at det er gode argumenter for at inkorporere børnekonventionen i dansk lovgivning. Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal i dag, men jeg håber, at partierne trods alt vil overveje, hvordan vi så sikrer, at de rettigheder, børnene har i børnekonventionen, i højere grad bliver overholdt. Det kunne f.eks. være ved, at vi sikrede, at vi, hver gang vi laver lovgivning, overvejede, hvad det betød for barnets tarv. Partierne kan også overveje, om vi kan gøre noget, sådan at børn i højere grad kender deres rettigheder, både børn, der er anbragt, men også børn helt generelt, til medbestemmelse, til at blive hørt, til at blive taget alvorligt, hvis ikke man vil gøre det i FN's børnekonvention. Jeg synes, det er bekymrende, at vi kan se, at børn i mindre grad kender til deres rettigheder og i mindre grad bliver hørt, bl.a. i skolen. Tak for debatten.

Fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg synes simpelt hen, at det er lige ved at være hyklerisk at høre ordføreren stå og sige, at SF ønsker at implementere det her i al lovgivning, vi laver, når vi ikke har set SF arbejde for, at de rettigheder, man ønskede at give børn i barnets lov, faktisk blev til rigtige rettigheder med klageadgang osv. Det synes jeg var temmelig ærgerligt at der ikke var opbakning til.

Samtidig har der også været utallige ordførere, der har stillet SF's ordførere spørgsmål om det, som jo er det grundlæggende problem, nemlig at lovgivningen ikke bliver overholdt. Man har på socialområdet hele tiden skullet høre børn ad, men man gør det ikke, og man kommer heller ikke til at gøre det med barnets lov. Så hvordan vil I sikre, at lovgivningen bliver overholdt?

Ordføreren.

Man må tage forbehold for, at jeg jo ikke har været med til at forhandle barnets lov, men jeg ved, at vores ordfører har været meget optaget af også det her, og at det jo er et kompromis med de ting.

Så vil jeg sige, at det jo netop er det, vi vil med det her. Vi vil sikre, at børn har mulighed for at klage og for at gå til domstolene, hvis de netop ikke bliver hørt i kommunerne eller i staten, eller hvad ved jeg. Og hvis ordføreren synes, at det er hyklerisk, at jeg vil inkorporere FN's børnelovgivning, som vi i øvrigt allerede skal tænke ind i al lovgivning, så synes jeg, at det er hyklerisk, at ordføreren ikke vil stemme for det her, når man går så meget op i børns rettigheder og klageadgang.

Spørgeren.

Jeg synes faktisk, at det er ret vigtigt, at vi får sikret, at den lovgivning, vi allerede har implementeret, bliver overholdt. Der har SF altså ret store problemer, i forhold til at f.eks. Langeland Kommune, som jo p.t. har meget store problemer med at overholde lovgivningen på det specialiserede socialområde, faktisk er en SF-ledet kommune. Det kunne virkelig være dejligt, hvis SF også ville give alle de gode råd her videre til SF's lokalpolitikere derude, for de har godt nok store problemer med det her.

Ordføreren.

Der er store problemer med det specialiserede socialområde i kommunerne, og det er der selvfølgelig også steder, hvor SF har magten. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores kommunalpolitikere på Langeland arbejder, alt hvad de overhovedet kan, for at sikre børnenes rettigheder der også. Det gør vi sådan set helt generelt. Det gør vi i det her beslutningsforslag. Det er vi også opmærksomme på, når vi laver lovgivning. Vi ville da ønske, at Liberal Alliance også ville støtte op om det her beslutningsforslag, hvis de går så meget op i klageadgang.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er nu sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.