Tak. Det er lidt mere i punktform, men jeg skal gøre mit bedste.
I dag taler vi om den grænsedragning, der er blevet lavet i den her overenskomst imellem kongeriget Danmark og de danske ministre i samarbejde med naalakkersuisut og de ministre, der er ovre på den anden side, altså i Canada. I den her overenskomst er det jo således, at der er blevet lavet en grænsedragning mellem både hav og land.
Jeg er ikke tolk, så nu prøver jeg bare at gøre mit bedste.
Tartupaluk og Pikialasorsuaq er jo det, det hedder, og de ord er for os fra Grønland ikke blot ord eller en geografisk afgrænsning. Det er jo netop også steder, som vi som et folkefærd, der kommer fra de arktiske egne, og de inuit, der har boet der i århundreder, har brugt til bl.a. kulturelle formål, men også som en form for mødested for familier fra begge sider af grænsen, både de familier, man har i Canada, og de familier, man har i Grønland. Man har også brugt det til f.eks. forskellige formål i forhold til fangst og forskellige former for samvær.
Det er jo således, at det i flere år har været sådan, at inuit har levet deroppe i det høje nord, da man ikke havde grænser på den måde. Man siger jo også, at grænserne bliver lavet på grund af den struktur, vi har i verden, hvor vi laver landegrænser. Så efter at man er kommet mere ind i den her verden og man er begyndt at lave landegrænser, f.eks. da Canada og Danmark skulle begynde at lave de landegrænser, har det jo ikke været en naturlig del af grønlandske og inuits levevilkår, og på den måde har man altid haft mødtes med hinanden og brugt det sted, stadig med kulturelle formål. Uanset hvad staterne sagde var en grænse, uanset om man sagde, at det her officielt var Canada eller det her officielt var Grønland, så har det altid været inuit, der har brugt det til deres liv.
Det er jo også således, at når vi kigger på grundloven, er det den danske minister, der forhandler på vegne af kongeriget Danmark. Men det er jo således, at selv om det her har noget med udenrigspolitik at gøre, har Grønland stadig markeret sig, og på den måde har Grønland i samarbejde med det grønlandske naalakkersuisut og Inatsisartut haft en afgørende betydning for det samarbejde, der så også skete for at lave denne aftale, således at det ikke blot var ministeren fra Danmark alene, der førte denne dialog.
Det har haft en afgørende betydning for, at man også fra grønlandsk side har sikret, at det blev til gavn for den grønlandske befolkning, idet det er os, der kender til levevilkårene og til, hvordan det bliver brugt, og hvordan vi kan sikre os, at de befolkninger, der så bliver berørt af de her grænser, også bliver hørt, og at det ikke går ud over dem.
Det her åbner også op for tættere samarbejde med Canada. Det er jo således, at når vi kigger på flere lande rundtomkring i verden, har vi som folkefærd tendens til at komme tættere på de lande, der geografisk, demografisk og kulturelt ligner os. Det vil jo svare til, at f.eks. Danmark og Sverige eller de andre nordiske lande har lavet den her konstellation, hvor man kom tættere på hinanden. Jeg håber, at det her rigtig gode initiativ, vi ser med det her, også bliver set på den måde, at vi ikke kun hylder det her, men også at vi gør vores bedste for at sikre os, at vi kan få gavn af det indhold, der også gør, at vi kan komme til at have et tættere samarbejde med Canada og dermed også de canadiske inuit, som vi kalaallit/inuit har tætte kulturelle, geografiske, demografiske og andre bånd med. Der er mange ting, vi kan arbejde med på det område.
Med de ord vil jeg blot sige, at Siumut støtter forslaget som en helhed, og til allersidst vil jeg blot sige, at det er blevet sikret, at man også kan læse det her på det grønlandske sprog. Hvis der er grønlandske lyttere, der er interesseret i at lære mere om det, kan man finde det inde på Folketingets hjemmeside. Tak for det.