Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse af overenskomst af 14. juni 2022 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Naalakkersuisut på den ene side og Canadas regering på den anden side om maritim afgrænsning og landeafgrænsning i området mellem Grønland og Canada.

Af udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen).

(Fremsættelse 05.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Beslutningsforslaget handler jo om at skulle godkende og behandle den aftale eller overenskomst mellem på den ene side kongeriget, altså den danske regering og naalakkersuisut i Grønland, og på den anden side Canada vedrørende maritim afgrænsning og landeafgrænsning mellem Grønland og Canada. Det støtter Socialdemokratiet selvfølgelig, og jeg synes, det er glædeligt i en verden, der jo er tiltagende præget af konflikt og splid og ufred, at vi her kan lave en aftale om grænsedragning og afslutte forhandlinger, der har pågået siden 2005 og mere intensivt pågået siden 2018.

Man kan gå det nærmere igennem i forslaget og læse om den her overenskomst, men overordnet er det jo tre grænsedragninger: en maritim grænse inden for 200-sømilsområdet, en afgrænsning af kontinentalsoklen i Labradorhavet ud over de 200 sømil og endelig en landegrænse på Hans Ø eller Tartupaluk – sådan tror jeg man siger det på grønlandsk. Jeg tror, at mange har hørt om den strid eller den situation, der har pågået i forhold til Canada, om, at man gjorde krav på det samme område, og der er der altså nu aftalt de her tre grænsedragninger. Der vurderes på de forskellige områder at være et ganske lavt potentiale for fund af mineraler eller olie, og skulle det ske, er der også aftalt en processuel håndtering af det.

På Hans Ø bliver der jo formelt tale om en landegrænse til Schengenområdet. Det er jo altså en gold og ubeboet ø, og der skal heller ikke være nogen grænseposter eller andet. Men ikke desto mindre er der jo en forpligtelse over for EU, som Danmark har i den forbindelse, og det vil indgå i den arbejdsgruppe, som relevante myndigheder i kongeriget og Canada nu arbejder videre i. Vi kan anvende forskellige undtagelser fra Schengenreglerne, men vi har altså også en opgave med lige at få den del helt implementeret, ligesom der er nogle implementeringsudeståender med Canada, som varetages i samme arbejdsgruppe.

Inatsisartut i Grønland har ratificeret overenskomsten i juni måned, og nu gør Folketinget det forhåbentlig også her denne tirsdag eftermiddag. Så udestår Canadas ratificering, og derefter er vi altså i mål med den her overenskomst, som jeg synes at vi alle kan glæde os over er lykkedes at få forhandlet på plads.

Socialdemokratiet kan altså støtte forslaget med de bemærkninger.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Aki-Matilda Høegh-Dam. Værsgo.

Tusind tak for det, ordfører. Det er blot en enkelt bemærkning. For inuitfolket er det land og de grænser, der er blevet lavet, jo ikke blot et territorium eller en form for ressource, hvis man kan sige det sådan. Det er også en del af identiteten. Det er en del af vores historie, og det bliver også en del af vores fremtid. Tartupaluk og Pikialasorsuaq er ikke blot navne, der repræsenterer geografiske betydninger, men noget, der er indlejret i vores kultur og vores historie og har en symbolsk værdi for vores folk og den måde, vi brugte området til at bearbejde fangstområder. Det har været brugt til en form for boplads i området og til jagtmarker, og der har været kulturelle knudepunkter i generationer.

Det var blot et behov for netop også at pointere det, fordi det også lige blev nævnt, at det ikke var beboet. Det er godt nok korrekt nu, men der er også de her nuancer, det er vigtigt at have med. Tak for det.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Det med beboelsen handler jo specifikt i dag om Hans Ø, men som det også fremgår i bemærkningerne, er der nogle stærke historiske, kulturelle og sociale bånd mellem befolkningsgrupper i området, og som man kan læse sig til, er det jo også nogle af de ting, der er kommet frem og har været en del af de drøftelser, der har været her.

Det er absolut relevant og godt, at det også fremgår her, og at det bliver bemærket, at hensynet til de her særlige forhold bliver afspejlet i den indledning, der er til overenskomsten, og at man tager højde for de forhold. Så det er absolut på sin plads også at få nævnt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Michael Aastrup Jensen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Som ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Jesper Petersen, lige har været inde på, er det her jo faktisk en god dag. Det er en god dag forstået på den måde, at det ikke er hver dag, at kongerigets areal bliver større. Det gør det, så det er jo dejligt. Men den anden gode ting, som selvfølgelig er den allervigtigste, er, at det her er en aftale, der har kunnet lade sig gøre i mindelighed. Efter mange års diplomatiske forhandlinger mellem den canadiske regering og den danske regering og den grønlandske regering er der heldigvis landet den her rigtig, rigtig fornuftige og positive aftale.

Så selv om man selvfølgelig med et glimt i øjet kan sige, at det er lidt sørgeligt, at det danske søværns og det canadiske søværns respektive gaveudveksling på Hans Ø og den ceremoni, som det nu førte med sig i nogle år, så slutter, er det her selvfølgelig rigtig, rigtig positivt, og vi fra Venstres side støtter også varmt, at det her falder på plads nu.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, hr. formand. Denne tale holder jeg på vegne af Moderaternes udenrigsordfører, Jeppe Søe, der desværre ikke havde mulighed for at være til stede i salen i dag. Det er en kort tale om en lang strid om en gold klippeø på grænsen mellem Canada og kongeriget Danmark, Hans Ø eller Tartupaluk – jeg håber, jeg udtaler det rigtigt. Hans Ø har nemlig lagt jord eller nærmere klippe til flag- og whiskykrige mellem Canada og kongeriget Danmark, hvor landene skiftevis har opstillet deres flag sammen med en flaske whisky på den øde ø for at gøre krav på den. Så det har altså været en meget fredelig strid, må vi sige. Men nu er den slut, og det glæder vi os naturligvis også over i Moderaterne.

Grænseaftalen, der blev indgået den 14. juni 2022 mellem kongeriget Danmarks regering sammen med naalakkersuisut på den ene side og Canadas regering på den anden side, fastlægger den maritime grænse mellem landene og viser, at man sagtens kan lave grænsedragninger og løse gamle stridigheder på fredelig vis, og uden at det ødelægger relationerne mellem de to lande.

Det kan man kun glæde sig over, og Moderaterne støtter naturligvis B 14.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge fra SF. Velkommen til.

Med det her beslutningsforslag fortsætter Danmark og Grønland en fin, flot demokratisk tradition, når det gælder om at trække grænser. Det er faktisk noget af det, vi kan være stolte af. For grænsestridigheder har gennem tiderne kostet og koster selv den dag i dag tusinder af liv og endnu flere ulykkelige livsvilkår. Det åbne sår i Sønderjylland blev først behandlet, da demokratiske kræfter sad for bordenden. I 1920 lod man blyanter frem for geværer afgøre sagen, og man stod fast, selv da utallige forsøg fra reaktionære kræfter på at flytte rundt på folkets beslutning var størst. En verdenskrig senere stod demokratiske kræfter igen fast, da man nægtede at flytte grænsen længere mod syd i ren og skær hævntørst fra nationalistiske kræfter. I stedet forsikrede man et årti senere, at mindretallene på begge sider havde rettigheder.

Siden viste vi så igen, at grænsestridigheder kan løses på fredelig vis. Den såkaldte snaps-whisky-krig mellem Danmark og Canada blev løst ved enighed om en landegrænse på konfliktens stridspunkt, Tartupaluk eller Hans Ø. I en usikker verden, hvor grænsespørgsmål i de her minutter koster menneskeliv, er det et vigtigt signal, vi i dag sender her fra Folketingssalen. Fredelige løsninger er demokratiske løsninger, og demokratiske løsninger er fredelige løsninger. Jeg synes, at Grønland og Danmark og Canada skal være stolte over, at vi igen viser, at demokratiet er forudsætningen for at løse stridigheder, og jeg synes, vi skal tage det med os ud i verden i de her år, hvor så meget virker usikkert. Og selv om det er isnende koldt i Nares Strædet, hvor Tartupaluk ligger, så kan SF varmt støtte beslutningsforslaget. Pilluaritsi (tillykke til jer).

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. I Danmarksdemokraterne har vi ingen problemer med beslutningsforslaget, der her fastlægger grænsen i farvandet og på Hans Ø mellem Grønland og Canada, for det er bestemt glædeligt, at grænsen har kunnet fastlægges i fred og fordragelighed, ikke mindst i en tid, hvor der andre steder i verden er voldsomme krige om grænser. Det her kunne være et eksempel for andre.

Jeg noterer mig også, at der er aftalt klare regler for, hvordan eventuelle forekomster af olie og mineraler i området skal håndteres, hvis de findes, selv om potentialet for sådanne forekomster vurderes til at være relativt lavt. Med grænsen er det jo også, som det er blevet nævnt, sådan, at vi får en ny ydre grænse i Schengensamarbejdet, og det er jo så heldigt, at der er en undtagelsesmulighed i Schengenreglerne, så vi ikke behøver at sætte grænsehegn op på Hans Ø eller have bemandet grænsekontrol på øen.

Så der er fuld opbakning til beslutningsforslaget fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

For 5 år siden afsluttede Danmark en grænsestrid med Polen på fredelig vis om grænsen i Østersøen, og nu gør vi det så igen, altså afklarer en grænsestrid på helt fredelig vis med Canada i det her tilfælde.

Det er meget positivt og et eksempel til efterfølgelse, at man kan afklare grænsestridigheder så fredeligt, som tilfældet er. Derfor støtter vi selvfølgelig beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg er altid ydmyg over at stå på den her talerstol, men i dag synes jeg alligevel, at det er noget helt særligt, fordi det er et forslag, der forekommer meget sjældent, da det handler om deling af land og landegrænser. I en verden fuld af utryghed, krig og kamp om territorier og andre besiddelser, giver det her lovforslag stof til eftertanke. For vi har en helt konkret uoverensstemmelse mellem Canada og det danske rigsfællesskab – eller nærmere, det har vi har haft – og opgaven er blevet løst i mindelighed. Sagen vidner også om, hvor stort rigsfællesskabet egentlig er, når man rent faktisk har været uafklaret om afgrænsningerne mellem os og Canada. Det plejer vi ellers at have godt styr på, også her i landet.

Ret beset drejer forslaget sig jo om jura, og vi har forhandlet med Canada i årtier, og der er fundet en løsning, som dækker alle de tre afgrænsninger, der har været i fokus. Det drejer sig om den maritime grænse inden for de 200 sømil, hvor det også, som andre påpeger, er vigtigt, at vi ikke går glip af mineraler ved delingen, da vi har sikret en proces, i tilfælde af at det opstår. Så er der afgrænsningen af kontinentalsoklen ud over de 200 sømil, og endelig er der landegrænsen på øen Tartupaluk, Hans Ø.

Jeg kan huske, at jeg som skoleelev hørte om det og syntes, at det var helt utroligt, at vi som nation ikke havde styr på vores territorium, og her stammer disputten tilbage fra 1973, hvor både vi og Canada hævdede suverænitet. Men nu er der fundet en løsning, der deler øen over i to.

Aftalen har som bekendt allerede været behandlet og godkendt i Grønland, og i dag kan vi starte opfølgningen fra Folketingets side. De processuelle forhold er planlagt, og vi kan arbejde hen imod en fredelig deling.

Det er vigtigt for mig at sige tak for godt diplomatisk samarbejde. Sagen startede i en tid, hvor der var mere fred i verden, og sagen har naturligvis taget lang tid, også på grund af det faktum, at man undervejs har udviklet maritime analyser til bedre at kunne lave den her deling. Så vi har fundet et resultat, alle parter er enige om, og det tjener os til ære, især i den her tid, og det er dejligt at kunne vise, at demokrati og diplomati kan gå smukt hånd i hånd.

Vi støtter naturligvis forslaget B 14, og vi ser frem til, at den sidste del af Danmarks interne godkendelsesproces nu kan afsluttes.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. I en tid med krige og konflikter om grænser mellem lande mange steder i verden er det glædeligt, at Grønland og Danmark på den ene side og Canada på den anden side har kunnet enes om en fredelig grænsedragning i havet mellem Grønland og Canada og hen over øen Tartupaluk, der også er kendt som Hans Ø. Ikke alene er der tale om en fredelig indgåelse af en aftale; der er også tale om en grænse, der ikke markeres med hegn og kontrolposter, toldere.

Det er der en smuk symbolik i, nemlig at grænser mellem fredelige nabolande kan se ud på den måde, og derfor kan Enhedslisten støtte beslutningsforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er den næste hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil tilslutte mig de øvrige ordførere og glæde mig over, at vi i en tid, hvor der bliver udkæmpet en krig, en blodig krig om territorier midt i Europa, hvor der er alvorlige spændinger om grænsedragninger i det Sydkinesiske Hav, og hvor spændingerne stiger på Balkan og i dele af Nordafrika, kan indgå en helt fredelig overenskomst efter lange og fredelige forhandlinger om tre grænsedragninger.

Det er et stærkt signal til verden; vi må håbe, at verden lytter; vi må håbe, at verden lægger mærke til det. Så tillykke, og tak for godt arbejde til regeringen, Udenrigsministeriet og alle de forhandlere og aktører, der har været involveret i det. Det er et godt resultat, og det bakker vi fuldt op om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti tilslutter sig også beslutningsforslaget, støtter det, og vi glæder os selvfølgelig også over grænsedragningen og den fredelige håndtering. Men jeg synes også, at vi skal være ærlige og sige til hinanden, at sagen nok ikke ville have været løst så gelinde, hvis der havde været massive fund af olie eller andre forekomster i jorden. Det har jo nok hjulpet lidt på sagen, at man vurderer, at der sandsynligvis ikke er noget at finde på øen. Ikke desto mindre glæder vi os over, at kongeriget Danmark nu har aftalt grænsedragningen med Canada, så den lille sag, som er en stor sag, er blevet løst.

Vi støtter forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det, formand. Som udgangspunkt støtter Nye Borgerlige jo også forslaget, selv om vi må sige til udenrigsministeren, at han ikke skal blive forvænt med, at vi afgiver land og jord til udlændinge. Havde der nu være et hegn med, havde vi nok også været glade, men det er en aftale, der er underskrevet, og vi ved godt, at kampen bliver lidt op ad bakke, hvis vi modsætter os i dag.

Så Nye Borgerlige støtter forslaget.

Vi siger tak. Så er det fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Velkommen.

Qujanaq (tak).

[Taleren talte grønlandsk].

Tak for det, og hvis ordføreren ønsker at kunne modtage korte bemærkninger, vil jeg høre, om ordføreren ønsker at gengive ordførertalen på dansk. Ønsker ordføreren det?

Ja, jeg kan gøre mit bedste.

Det er godt. Så har ordføreren normal tid igen, altså 5 minutter. Værsgo.

Tak. Det er lidt mere i punktform, men jeg skal gøre mit bedste.

I dag taler vi om den grænsedragning, der er blevet lavet i den her overenskomst imellem kongeriget Danmark og de danske ministre i samarbejde med naalakkersuisut og de ministre, der er ovre på den anden side, altså i Canada. I den her overenskomst er det jo således, at der er blevet lavet en grænsedragning mellem både hav og land.

Jeg er ikke tolk, så nu prøver jeg bare at gøre mit bedste.

Tartupaluk og Pikialasorsuaq er jo det, det hedder, og de ord er for os fra Grønland ikke blot ord eller en geografisk afgrænsning. Det er jo netop også steder, som vi som et folkefærd, der kommer fra de arktiske egne, og de inuit, der har boet der i århundreder, har brugt til bl.a. kulturelle formål, men også som en form for mødested for familier fra begge sider af grænsen, både de familier, man har i Canada, og de familier, man har i Grønland. Man har også brugt det til f.eks. forskellige formål i forhold til fangst og forskellige former for samvær.

Det er jo således, at det i flere år har været sådan, at inuit har levet deroppe i det høje nord, da man ikke havde grænser på den måde. Man siger jo også, at grænserne bliver lavet på grund af den struktur, vi har i verden, hvor vi laver landegrænser. Så efter at man er kommet mere ind i den her verden og man er begyndt at lave landegrænser, f.eks. da Canada og Danmark skulle begynde at lave de landegrænser, har det jo ikke været en naturlig del af grønlandske og inuits levevilkår, og på den måde har man altid haft mødtes med hinanden og brugt det sted, stadig med kulturelle formål. Uanset hvad staterne sagde var en grænse, uanset om man sagde, at det her officielt var Canada eller det her officielt var Grønland, så har det altid været inuit, der har brugt det til deres liv.

Det er jo også således, at når vi kigger på grundloven, er det den danske minister, der forhandler på vegne af kongeriget Danmark. Men det er jo således, at selv om det her har noget med udenrigspolitik at gøre, har Grønland stadig markeret sig, og på den måde har Grønland i samarbejde med det grønlandske naalakkersuisut og Inatsisartut haft en afgørende betydning for det samarbejde, der så også skete for at lave denne aftale, således at det ikke blot var ministeren fra Danmark alene, der førte denne dialog.

Det har haft en afgørende betydning for, at man også fra grønlandsk side har sikret, at det blev til gavn for den grønlandske befolkning, idet det er os, der kender til levevilkårene og til, hvordan det bliver brugt, og hvordan vi kan sikre os, at de befolkninger, der så bliver berørt af de her grænser, også bliver hørt, og at det ikke går ud over dem.

Det her åbner også op for tættere samarbejde med Canada. Det er jo således, at når vi kigger på flere lande rundtomkring i verden, har vi som folkefærd tendens til at komme tættere på de lande, der geografisk, demografisk og kulturelt ligner os. Det vil jo svare til, at f.eks. Danmark og Sverige eller de andre nordiske lande har lavet den her konstellation, hvor man kom tættere på hinanden. Jeg håber, at det her rigtig gode initiativ, vi ser med det her, også bliver set på den måde, at vi ikke kun hylder det her, men også at vi gør vores bedste for at sikre os, at vi kan få gavn af det indhold, der også gør, at vi kan komme til at have et tættere samarbejde med Canada og dermed også de canadiske inuit, som vi kalaallit/inuit har tætte kulturelle, geografiske, demografiske og andre bånd med. Der er mange ting, vi kan arbejde med på det område.

Med de ord vil jeg blot sige, at Siumut støtter forslaget som en helhed, og til allersidst vil jeg blot sige, at det er blevet sikret, at man også kan læse det her på det grønlandske sprog. Hvis der er grønlandske lyttere, der er interesseret i at lære mere om det, kan man finde det inde på Folketingets hjemmeside. Tak for det.

Så siger vi mange tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, men tusind tak for oversættelsen. Så går vi videre til den næste, og det er fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Velkommen.

Tak. Jeg skal gøre det ultrakort. Det har været behandlet i Inatsisartut, og der har været fuld opbakning. Vi ser det her som et stjerneeksempel på et godt samarbejde, også mellem Grønland og Danmark, men også i forhold til Canada, og derfor støtter vi beslutningsforslaget. Qujanaq (tak).

Tak til ordføreren. Så er det udenrigsministeren.

Tak for det, tak for bemærkningerne, og først og sidst jo tak for støtten, som er helt uniform, bag det her beslutningsforslag. Det er jo dejligt, at der er helt bred opbakning til forslaget her. Jeg skal også gøre det kort. Vi skal diskutere Arktis om lidt, men jeg vil sådan set bare på linje med ordførerne også sige, at det jo er ekstremt positivt, at vi får den her aftale på plads omkring afklaringen af suveræniteten over Tartupaluk, Hans Ø, og videre end det. For det, vi fastlægger her, er jo verdens længste, samlede maritime grænse på i alt 3.962 km, som så også inkluderer den her 1,4 m² store ø Tartupaluk – eller Hans Ø, som vi har benævnt den tidligere. Det er et vigtigt skridt på vejen mod en endelig fastlæggelse af kongerigets grænser, og som flere ordførere også har været inde på, er det noget, der må tjene som et lysende og godt eksempel i en tid, der ikke alle steder er præget af fred, at vi har kunnet løse det her på fredelig vis.

Af den grund vil jeg også gerne takke for at fremhæve det gode samarbejde, vi har haft med Grønlands Selvstyre om forhandlingerne med Canada. Det glæder mig, at aftalen nu har udsigt til at blive enstemmigt vedtaget her, men allerede er enstemmigt godkendt af Inatsisartut tilbage den 31. maj. Som fru Aki-Matilda Høegh-Dam jo også er inde på, kan det her også meget fint være et afsæt til et tættere samarbejde, både omkring lokalbefolkningen, som var det, der var fru Aki-Matilda Høegh-Dams fokus, men jo også i en bredere forstand mellem kongeriget og Canada. Vi holder faktisk i næste uge i Canada et canadisk-nordisk dialogmøde, hvor vi bl.a. skal diskutere Arktis, og det er et møde, jeg ser frem til. Så ved jeg, at vi gennem tiderne har haft alle mulige overvejelser om, at det også kunne være rart at holde et møde på Tartupaluk for ligesom at få symbolikken på plads, men det tillader vist hverken kalendere eller rejsebudgetter. Men vi kan have det med i hjertet, når vi mødes i Canada.

Med det vil jeg sige, at jeg ser frem til en hurtig og positiv udvalgsbehandling, så vi kan få vedtaget det her inden alt for længe. Tak.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.