Det næste punkt på dagsordenen er:

49) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 139:

Forslag til folketingsbeslutning om anpg-kameraer til scanning af udenlandske nummerplader for ubetalte bøder og parkeringsafgifter ved de danske grænser.

Af Betina Kastbjerg (DD) m.fl.

(Fremsættelse 29.02.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, Betina Kastbjerg, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak for det. I Danmark udstedes der ofte parkeringsafgifter til udenlandske lastbiler. Desværre bliver de bare ikke betalt. Pr. den 2. maj 2023 var der 7.116 ubetalte afgifter til en samlet værdi af 14.516.640 kr., altså over 14 mio. kr. Det må der kunne gøres noget ved, og derfor foreslår vi i Danmarksdemokraterne, at vi skal bruge de anpg-kameraer, der allerede er installeret ved den danske grænse, altså automatisk nummerpladegenkendelse.

Anpg-kameraerne benyttes i dag til at tjekke, om køretøjer er forsikret, om et køretøj kan tilknyttes kriminelle aktiviteter, om et køretøj er efterlyst, eller om det f.eks. er en person uden kørekort, der kunne være fører af bilen. Vi vil gerne udvide anvendelsen, så den fremadrettet også inkluderer ubetalte parkeringsafgifter og bøder. Det vil kræve en ændring af anpg-bekendtgørelsen samt en enten automatisk eller manuel overførsel af data vedrørende de ubetalte afgifter.

Jeg synes, det er dybt problematisk, at udenlandske køretøjer bare kan køre ud af Danmark uden at betale. Det skaber en ulige konkurrence med danske vognmænd. Jeg håber, I er enige med mig i, at dette forslag kan afhjælpe problemet, så vi kan få krævet de 14 mio. kr., som førere af udenlandske lastbiler skylder, ind. Jeg ser frem til en god debat.

Tak for begrundelsen. Forhandlingen er nu åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet, og tak også til forslagsstillerne og Danmarksdemokraterne for forslaget, som jeg synes rejser en relevant debat, nemlig hvordan vi kan forbedre strafforfølgningen i forbindelse med færdselsforseelser begået af personer i udenlandske køretøjer. Lad mig starte med at slå fuldstændig fast, at jeg er enig med forslagsstillerne i, at det er problematisk, at udlændinge, der har fået en bøde eller en parkeringsafgift i Danmark, i for høj grad ender med ikke at betale. Det må ikke være sådan, at udlændinge kan føle, at de kan færdes straffrit på danske veje, så længe de har bopæl i udlandet, for det kan vi selvsagt ikke acceptere.

Jeg er til gengæld ikke enig i forslagsstillernes løsningsforslag. For det beslutningsforslag, vi behandler i dag, pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år at præsentere et lovforslag, der sikrer, at anpg-kameraer, altså automatisk nummerpladegenkendelse, ved de danske grænser kan bruges til at scanne nummerplader for ubetalte bøder og parkeringsafgifter, så de kan inddrives, inden udenlandske skyldnere forlader Danmark. Anpg-systemet er et intelligent system med nummerpladescannere, som kan alarmere politiet, hvis et køretøj, som er registreret i politiets systemer, passerer et anpg-kamera. Jeg tror, det er vigtigt her, at vi alle sammen er opmærksomme på, at det ikke er sådan i dag, at politiet med kort varsel stopper alle køretøjer, som har et såkaldt hit i anpg-systemet. Det har politiet ganske enkelt ikke ressourcer til.

En sådan model vil altså have betydning for de mange andre vigtige opgaver, politiet løser, som f.eks. bekæmpelse af omrejsende kriminelle eller andre tryghedsskabende indsatser for borgerne. Hertil kommer, at forslaget forudsætter it-udvikling hos politiet. Det vil kræve it-udvikling af både anpg-systemet og af politiets øvrige systemer, og i de her år arbejder politiet i forvejen intenst på nogle store it-udviklingsprojekter. De er bl.a. ved at implementere de såkaldte Schengenretsakter, som har til formål at bekæmpe ulovlig indvandring, styrke kontrollen med de ydre grænser og forbedre det internationale politisamarbejde. Det er alt sammen dagsordener, som jeg i hvert fald forestiller mig forslagsstillerne ligesom jeg mener er vigtige.

Det betyder dog, at politiets kapacitet til opstart af ny it-udvikling er yderst begrænset, og med sigte på den mængde store projekter, der allerede er i politiet, vil det forventelig tage tid at komme et sted hen, hvor der er plads til nye store projekter. Derfor mener jeg ikke, det er hensigtsmæssigt at pålægge politiet et nyt stort it-udviklingsprojekt. Dertil er det også umiddelbart uklart, hvilken rolle forslagsstillerne ser politiet spille i den type sager. For i dag er det jo sådan, at bl.a. Færdselsstyrelsen og kommunerne også pålægger og opkræver parkeringsafgifter. Skal politiet til at overtage ansvaret for at inddrive afgifter, der er udstedt af andre myndigheder?

Dermed ikke sagt, at politiet ikke skal bidrage til at sikre, at udenlandske bilister betaler deres bøder og parkeringsafgifter, eller at det ikke vil kunne gøres bedre, end det gøres i dag. Regeringens holdning er sådan set klar: Når man bryder loven, skal det have konsekvenser, og uanset hvem man er, skal man betale, hvad man skylder. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigspolitiet har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. er ved at se nærmere på mulighederne for, at strafforfølgning i forbindelse med færdselsforseelser begået af personer i udenlandske køretøjer kan forbedres og hvordan, og jeg imødeser resultaterne af arbejdsgruppens arbejde, der forventes afsluttet i år.

Lad os endelig se nærmere på mulighederne for at forbedre strafforfølgningen, men det os gøre det rigtigt og klogt med blik for de mange andre vigtige opgaver, politiet også løser. En sådan balance synes jeg ikke er afspejlet i beslutningsforslaget, og regeringen kan derfor som nævnt ikke støtte det. Tak for ordet.

Fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg er selvfølgelig glad for, at ministeren deler intentionen i det, og jeg er da også sikker på, at ministeren selvfølgelig ikke synes, at udenlandske køretøjer bare skal kunne køre og slippe fra bøderne. Jeg er også glad for, at der bliver sagt, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som kan kigge på det her problem, og jeg ser selvfølgelig frem til at kunne få en orientering om det, når der foreligger et resultat.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at ministeren lige ville prøve at forklare lidt nærmere, hvad det er, der er problemet med, at man ved grænsen, når man kører ind fra Tyskland til Danmark, får scannet sin nummerplade, bliver vinket ind til højre, og så får man at vide, at man kan blive holdende der, indtil man har betalt sin bøde.

Justitsministeren.

Jamen det er sådan, at anpg er et internt arbejdsredskab for politiet. Det er et system, der kan alarmere politiet, hvis bestemte køretøjer passerer et anpg-kamera. Anpg indeholder en hitdel og en no hit-del. I hitdelen kan behandles oplysninger om nummerplader, der eksempelvis skal inddrages på grund af manglende syn eller forsikring, nummerplader tilknyttet køretøjer, der er efterlyst, afmeldt eller brugsstjålne og nummerplader tilknyttet personer mistænkt for visse lovovertrædelser. Politiet har rigtig mange vigtige opgaver, herunder at skabe tryghed for borgerne samt bekæmpe alvorlig og grænseoverskridende kriminalitet. Og det betyder jo så altså, og det er det, der er svaret på fru Betina Kastbjergs spørgsmål, at politiet ikke har mulighed for med kort varsel at stoppe alle køretøjer, som har et såkaldt hit i anpg-systemet.

Spørgeren.

Nu er det jo 7.000 afgifter, der hænger og ikke er blevet betalt, så jeg forestiller mig jo heller ikke, at det bliver sådan, at de skal stoppe 50 lastbiler hver eneste dag nede ved grænsen. Det kunne jo være, der kom en enkelt i ny og næ. Så jeg forestiller mig måske ikke, at opgaven er uoverkommelig for dem, der nu eventuelt sidder nede ved grænsen og holder øje med det. Mener ministeren ikke, at der kunne afsættes ressourcer til det? Jeg er ikke uenig i, at vi har andre opgaver, der også er vigtige, men 14 millioner er jo også en slat penge.

Ministeren.

Jeg synes jo helt klart, at der er en udfordring her, som skal løses. Det er også derfor, at jeg har noteret mig med tilfredshed, at Rigspolitiet har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. er ved at se nærmere på mulighederne for, hvordan man bedre kan sikre strafforfølgning af færdselsforseelser begået af personer i udenlandske køretøjer. Den arbejdsgruppes arbejde forventer vi afsluttet i indeværende år, og den vil jeg selvfølgelig dele konklusionerne fra med ordførerkredsen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det til formanden. Og ja, det er rigtigt, jeg er vikarierende retsordfører i dagens anledning og erstatter min kollega Bjørn Brandenborg, som ikke kunne være til stede.

Som justitsministeren lige har redegjort for, støtter vi ikke op om beslutningsforslaget, men jeg vil gerne ligesom justitsministeren tilkendegive, at intentionen om at sikre, at man selvfølgelig ikke straffrit kan overtræde regler i Danmark, deler vi til fulde. Der står i forslaget, at det, man beder om, blot – det er et citat – kræver en automatisk eller manuel overførsel af data fra relevante myndigheder og private parkeringsselskaber med videre til anpg-systemet. Der tror jeg måske, jeg synes, at man får det til at lyde lidt nemmere, end det er. Den it-udviklingsopgave, der trods alt ligger i det, mener vi af grunde, som justitsministeren jo også lige har redegjort for, ikke at man har mulighed for at løfte på nuværende tidspunkt, fordi man simpelt hen har andre, større og mere presserende opgaver og desuden er fyldt op på den kapacitet.

Så er det rigtigt, at der også er hele spørgsmålet om, hvordan man overhovedet prioriterer politiets ressourcer. Der vil jeg sige, at der afventer vi den arbejdsgruppe, som justitsministeren omtalte, for jo også at kunne have, man kan sige politiets eget bud på, hvordan vi bedst prioriterer, så vi undgår, at man kan gøre, som det passer en, og at der er straffrihed, men så vi samtidig sikrer, at politiet kan løse de opgaver, som er allervigtigst at løfte i en prioritering, som de jo dagligt, desværre, også må foretage. Vi støtter ikke forslaget, men imødeser egentlig debatten med positive tilkendegivelser om, at det er vigtigt at få løst.

Fru Betina Kastbjerg.

Jamen jeg er da glad for, at hr. Jens Joel havde tid til at være her i aften, når hr. Bjørn Brandenborg ikke havde lyst til at være her. Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge ordføreren om noget. Der kommer jo også en kilometerafgift, hvor der skal være en kontrol via kameraer rundt i Danmark. Der har vi også spurgt lidt ind til, om det med opkrævning fra udenlandske køretøjer bliver samme problem som det her. Hvad forestiller ordføreren sig på det område?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man på nogen måde kan sige, at min kollega hr. Bjørn Brandenborg ikke havde lyst til at være her. Men han blev forhindret, og det er derfor, jeg har sagt ja til at vikariere. I forhold til en generel udvidelse af den her teknologi og brug af den er man jo også nødt til at opbygge et system til at overvåge, kan man sige, og implementere den kørselsafgift, som vi har aftalt. Så det er jo rigtigt, at der garanteret kan være en vis synergi og et vist sammenfald mellem de opgaver, der skal løses. Men det er omvendt heller ikke helt det samme, og som justitsministeren redegjorde for, er der også den udfordring, at der i virkeligheden er nogle af de opgaver, som ordføreren for forslagsstilleren nævner her, bl.a. inddrivelse af nogle af parkeringsbøder, som ligger hos andre myndigheder i dag eller hos private selskaber. Der gør det selvfølgelig en forskel, om de – eller for den sags skyld den opkrævning – ligesom skal læsses over i det andet system, som politiet står for. Så det vil jeg ikke på stående fod sige noget skråsikkert om, men det kan jo godt være, at der kan være synergier.

Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak til formanden. Jeg er også vikar i dag, nemlig for Preben Bang Henriksen, som heller ikke kunne være her, og det er ikke, fordi han ikke har lyst. Nu siger jeg det på forhånd. Tak til Danmarksdemokraterne for at fremsætte et endog særdeles relevant beslutningsforslag. Jeg tror, at alle nødvendigvis må sympatisere med tanken om, at folk skal betale de bøder og afgifter, de pålægges i forbindelse med forskellige færdselslovsovertrædelser. Det gælder ikke blot danskere, men bestemt også udlændinge.

Spørgsmålet er så lige, hvordan vi sikrer inddrivelsen og konkret i dagens beslutningsforslag inddrivelsen over for udlændinge. Her er det, at forslagsstillerne anviser den vej, at det skal ske via automatisk nummerpladegenkendelse ved udkørsel fra Danmark. Det lyder bestemt både fornuftigt og effektivt med et nummerpladegenkendelsessystem, så bilen kan hives til side, hvis der er ubetalte bøder eller afgifter her i Danmark. Det eneste problem set fra Venstres side er så bare, om det nu også praktisk kan lade sig gøre.

For det er desværre ikke nogen hemmelighed, at politiet mandskabsmæssigt og ikke mindst it-mæssigt er presset p.t. Så vidt jeg er orienteret fra Rigspolitiet, er der ikke grundlag for at forvente, at der bliver plads til opstart af nye it-udviklingsprojekter for øjeblikket, og jeg kan derfor forstå, at en omfattende anpg-etablering ved grænsen vil være praktisk umulig for øjeblikket. Personligt har jeg ikke nogen indsigt i Rigspolitiets it-udfordringer ud over den generelle udfordring, nemlig at der er store problemer eller udfordringer, om man vil. Vi trøster os dog i Venstre ved, at der i Rigspolitiet p.t. er nedsat en arbejdsgruppe, nemlig den, der er nævnt af de øvrige, der har haft ordet, til at afdække mulighederne for bedre at kunne strafforfølge færdselsforseelser begået af udenlandske køretøjer i Danmark. For det skal ikke være gratis at overtræde dansk lovgivning, hvad enten det drejer sig om en fartbøde eller en parkeringsafgift.

Når det er sagt, kunne man bestemt overveje, om inddrivelsen af disse ubetalte bøder og afgifter med fordel kunne privatiseres eller i det mindste effektiviseres. Vi skal således ikke langt sydpå i Europa, før vi ser en effektiv offentlig inddrivelse af visse offentlige bøder og afgifter, nemlig ved at man placerer en hjullås på et hjul, således at der kan låses op ved henvendelse og ved betaling på politistationen. Venstre vil således ikke afvise, at der skal andre boller på suppen i forbindelse med inddrivelsen af bøder for udenlandske bilers forseelser. Det kunne være relevant at se på under de forestående forhandlinger om politiets virksomhed i de kommende år, men desværre synes anpg-løsningen ikke praktisk gangbar p.t. Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Jamen tak for talen, og tak for, kan man sige, at bakke op om intentionen i hvert fald. Jeg synes jo også, det er en rigtig god idé, som ordføreren siger: Man er i udlandet og ser, at der er blevet sat lås på bilen, og så må man ellers ned at betale, inden man kan få den frigivet. Det synes jeg jo kunne være en rigtig god idé, som vi godt kunne adoptere herhjemme. Men jeg vil lige høre ordføreren, om ordføreren ser andre muligheder i det her, f.eks. at man kan sende bøderne til inddrivelse hos myndigheder i andre lande. Hvordan ser ordføreren på det?

Hr. Kim Valentin.

Altså, jeg åbner jo i talen, som jeg holder på vegne af Preben Bang Henriksen, op for, at der må være andre muligheder, fordi der er andre muligheder i andre lande, og at man bør kunne kigge på det. Skal vi ikke lige vente på, at arbejdsgruppen er færdig, og så se, hvad den kommer med? Men vi er ikke lukkede over for det, og jeg håber, at man kan høre det.

Spørgeren.

I forhold til det her med automatisk nummerpladegenkendelse, som jo er opsat ved grænsen i dag, hører jeg sådan lidt både ministeren og de andre ordførere sige, at der ikke er ressourcer til, at man kan hive lastbilerne ind, hvis de bliver genkendt. Men det sidder jo også i politibiler i dag. Så forestiller ordføreren sig ikke også, at man sagtens, hvis man er ude at køre i sin politibil, godt kunne vinke en lastbil, som bliver genkendt, ind, hvis den har en ubetalt bøde?

Ordføreren.

Det synes jeg i hvert fald ikke at jeg har grundlag for at sige at man ikke kan. Det bør man da tænke over om man kan, for det er da i så fald noget af det nemmeste. Hvis man alligevel møder bilen og der er nogle ubetalte bøder, må der jo kunne ageres på det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Valentin, Venstre. Næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg tager ligeledes denne sag i salen som vikar for Karina Lorentzen, der heller ikke havde mulighed for at være her i dag. Som det er i dag, kan anpg-kameraer ved den danske grænse ikke anvendes til at kradse ubetalte bøder og afgifter ind fra udenlandske køretøjer, når de forlader landet. Det er jo paradoksalt, al den stund at kameraerne i øvrigt udgør et vigtigt redskab til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og anpg-systemet allerede dækker alle grænseovergange på landegrænsen mod Tyskland samt færgehavnene i Rødby og Gedser.

Det er grundlæggende udtryk for en holdbar situation, at udenlandske køretøjer let kan forlade Danmark, uden at føreren afregner ubetalte bøder og parkeringsafgifter. En efterfølgende inddrivelse er langsommelig og besværlig, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre, og derfor giver det god mening at håndtere disse sager, mens føreren stadig opholder sig i Danmark. Af samme grund er vi faktisk også positivt indstillet over for ambitionen i det her forslag. Det giver faktisk rigtig god mening.

Ser man på et eventuelt provenu, er det da heller ikke kun småpenge, det drejer sig om. Ubetalte parkeringsafgifter til udenlandske køretøjer løb sidste år op i omkring 15 mio. kr. alene fra rastepladser rundtomkring i landet. Og tager man ubetalte bøder og parkeringsafgifter fra hele landet med, er beløbet noget større.

Når vi også har en bekymring ved forslaget, skyldes det, og her bruger jeg Rigspolitiets egne ord, særdeles alvorlige udfordringer – citat slut – som Rigspolitiet står med på it-fronten. Forslaget her vil indebære integrationen af it-systemer mellem både myndigheder og private p-firmaer, altså noget, som vil kræve ny udvikling af både anpg-systemet og andre af politiets it-systemer.

Desuden vil det også kræve, at vi har folk 24-7 ved landegrænserne. Det har vi som bekendt ikke i dag. For der skal jo stå nogen, som kan kræve regningerne inddrevet, og det kræver både penge, it og mandskab. Derfor synes jeg, at det spørgsmål bedst kan tages op i forbindelse med politiforliget eller i en beretning. Det gjorde vi også i forbindelse med SF's forslag om de omvendte fodlænker, som netop endte med en beretning, hvor vi aftalte, at det skulle indføres, når det var teknisk, økonomisk og praktisk muligt. Af den grund vil forslaget her skulle indgå i en samlet vurdering af, hvor behovet er mest akut. Så der udestår altså en prioriteringsopgave.

Summa summarum synes vi, at det er et rigtig fornuftigt forslag, og vi ville kunne støtte det, såfremt politiet kunne løfte det med hensyn til ressourcer og it. Men det ligger desværre nok ikke lige på den flade, som andre også har været inde på. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Først og fremmest vil jeg sige tak til Danmarksdemokraterne for at tage problemstillingen med ubetalte parkeringsbøder udstedt til udlændinge op. Det er et konkret og et grænseoverskridende problem. Men er øget overvågning af danskerne, begrundet i at udlændinge får parkeringsbøder, nu også fornuftigt? Det her med angp-kameraer til øget overvågning er for Liberal Alliance altså ikke løsningen på problemet og slet ikke, når det kun er få millioner kroner, det drejer sig om, over en længere årrække. At øge overvågningen af både danske og udenlandske borgere er altså uproportionalt med problemets størrelse.

Problemet, som Danmarksdemokraterne tager op med beslutningsforslaget, er dog reelt nok, men løsningen er den forkerte for os i Liberal Alliance. Det, vi må arbejde for, er altså en ændring og udvidelse af EU-direktivet 2011/82. Og lad os da lige tale om EU-direktivet 2011/82, for det er jo fantastisk spændende for alle med sådanne direktiver og deres teknikaliteter, og jeg kan mærke på formanden, at han nærmest ikke kan vente med at høre om, hvor godt det er. Og det ved jeg også at de mange unge seere af folketings-tv ude i de danske stuer synes.

En grænseoverskridende fastlæggelse af køretøjsejeren er nemlig mulig på grund af EU-direktivet 2011/82, hvorigennem medlemslandenes myndigheder kan få adgang til andre medlemslandes trafikregistre. Dette er dog kun muligt i forbindelse med sikkerhedsrelaterede trafikforseelser som hastighedsovertrædelser, manglende brug af sikkerhedssele, fremkørsel mod rødt lyssignal, spirituskørsel, manglende brug af styrthjelm, ulovlig brug af kørebane, ulovlig brug af mobiltelefon eller andre kommunikationsanordninger. Parkeringsafgifter, som udstedes, er altså ikke omfattet af direktivet. Ifølge EU-direktivet 2011/82 er det altså ikke muligt at identificere køretøjsejere for grænseoverskridende parkeringsovertrædelser. Men her kan der dog ske det, at myndigheder i nogle europæiske lande bruger private p-selskaber og inkassofirmaer. De har altså i en række lande mulighed for at identificere køretøjets ejer i de enkelte lande, de opererer i. Så myndighederne kan altså lave et samarbejde med dem. Alternativt er det jo et EU-anliggende at få direktiv 2011/82 lavet om, således at man også kan have parkeringsforseelser med på listen over mulighederne for at få disse data. Og det ville dog være noget bedre, om man udvidede det, end at man gik efter at udvide overvågningen af danskere for de småbeløb, det drejer sig om her.

Så Liberal Alliance er altså imod forslaget.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for en meget sprudlende tale, selv om det handler om et EU-direktiv. Men jeg synes da bare, at hr. Steffen Larsen skal give idéen videre til ministeren, for så er der jo ingen grund til at bruge penge på en arbejdsgruppe.

Ordføreren.

Mange tak. Jamen idéen er hermed givet videre til ministeren, og jeg vil da kraftigt understrege, at ministeren jo har muligheden for at tage ned til Ministerrådet i EU og anbefale, at man tager EU-direktivet 2011/82 op til overvejelse, i forhold til hvordan det skal fungere, og om parkering skulle være en del af det. Så jeg vil da sige, at det kunne ministeren snildt tage at gøre, næste gang han skal på de breddegrader. Der er ikke noget bedre for ministre end at sidde og tale om EU-direktiver, kan jeg forestille mig, så det ville da være en stor glæde for ministeren – jeg kan se, at han allerede sidder og smiler til mig; det er jo en fornøjelse.

Tak. Og mens de varme vibrationer breder sig, siger jeg tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Undskyld – det er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Det var sandelig lige fra den ene yderlighed til den anden!

Tak for ordet. Jeg står her som stedfortræder for Mai Mercado, som er vores retsordfører, men som desværre ikke kunne være her i dag. Det her er et af de lovforslag, hvor man kan blive helt ærgerlig over, at man ikke fik idéen selv, for det er et virkelig godt forslag. I dag er der udenlandske førere af biler og lastbiler, som kører ind og ud af Danmark, og som undervejs får parkeringsbøder og andre afgifter, som de ikke betaler. Det er selvsagt uholdbart, når det er halvdelen af alle afgifter og bøder, som ikke betales. Det er penge, som statskassen går glip af, og principielt er det forkert, at man ikke gør en større indsats for at opkræve de penge. Et antal razziaer nogle gange om året, hvor politiet ved grænsen får koblet udenlandske nummerplader fanget i anpg-kameraer sammen med ubetalte bøder og afgifter, vil kunne sikre, at politiet får stadfæstet en ny praksis, og sikre, at flere udlændinge betaler deres bøder.

Nu har vi så hørt, at regeringen mener, at det slet ikke kan lade sig gøre at sammenkøre overvågningen fra anpg-kameraerne med registeret for ubetalte bøder hos udlændinge. Men her må regeringen altså bare lægge sig lidt mere i selen og have nogle større ambitioner. For det er oplagt at bruge eksempelvis kunstig intelligens til at definere mønstre og sammenfald.

Med andre ord bakker Konservative op om forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for ordet, og tak for forslaget. Jeg vil gerne slå fast, at vi i Enhedslisten mener, at også chauffører af udenlandske bilder skal overholde færdselsloven og parkeringsreglerne i Danmark. Selvfølgelig skal de det. Når de så engang imellem ikke gør det, er det jo helt på sin plads, at de får en bøde, og den bøde har de selvfølgelig pligt til at betale. Hvordan vi så rent faktisk inddriver bøden, er jo udfordrende, når der ikke er tale om mennesker, der bor i Danmark. Det er nærmest umuligt at foretage inddrivelse i andre lande, for omkostningerne forbundet med det vil overstige bødebeløbet mange, mange gange. Det gør det i praksis konsekvensfrit at bryde reglerne, og det er bestemt noget, vi gerne vil være med til at løse i Enhedslisten, for det duer jo ikke, vi har regler, som man bare kan bryde, uden at det har konsekvenser – det er vi sådan set enige i.

Men det konkrete forslag, der fremsættes her, går ud på, at man ønsker at anvende anpg-kameraer ved grænsen som led i inddrivelsen. Jeg tænker, at det, man i praksis forestiller sig, er, at der går en alarm et sted, og så vil føreren af bilen blive stoppet, inden vedkommende når ud af landet, og så pålagt at betale bøden. Men hvad så hvis de ikke kan betale? Skal de så ned på stationen i stedet for? Skal de i fængsel? Og hvis politiet skal til at rykke ud, hver gang en udenlandsk borger får en parkeringsbøde, er der ikke ret mange ressourcer tilbage til efterforskning og opklaring af alvorlig kriminalitet – hvilket jeg egentlig synes, vi har set lidt for mange eksempler på her på det sidste, altså at der mangler efterforskningsressourcer.

Vi kan se i svarene fra justitsministeren, at det nok vil koste mange penge at skulle sætte det her initiativ i gang, og det er uden omkostninger til de enkelte udrykninger for politiet, hver gang nogen fanges i fotofælden. Og som jeg kan læse i svarene, er det ca. 700 tilfælde om året, hvor bøden ikke betales, og dermed altså to gange om dagen, politiet skulle sætte ressourcer af til at forsøge at inddrive 500 kr. Så ressourcemæssigt synes vi at forslaget ligger i den meget tunge ende, særlig henset til hvad man opnår med forslaget, hvilket trods alt ikke er den største portion penge i verden. Vi får næppe færre til at parkere ulovligt, selv hvis inddrivelsen virker, for 700 bøder om året er på den led trods alt ikke særlig mange.

Hvis man endelig skulle gøre noget, kunne man jo tjekke folk, når de forsøgte at komme ind i Danmark igen og i den forbindelse bede dem om at betale, hvis de vil ind. Men det er ikke det, der står i det her forslag, det er bare en overvejelse, som vi har tænkt på i Enhedslisten, ligesom vi også har tænkt på, at det måske er værd at kigge på, hvordan det fungerer, i forhold til hvordan man bruger anpg-kameraerne i forhold til at stoppe social dumping, som jo må være nærmest et af de eneste steder, hvor Enhedslisten går ind for mere overvågning. Derfor er jeg selvfølgelig selv lidt træt oven på debatten i går, men også lidt skuffet over, at der ikke er flere socialdemokrater til stede i salen, for lige præcis Enhedslistens forslag i forhold til overvågning var noget, Socialdemokratiet gik meget op i i går, og jeg synes, at det her lovforslag også var en oplagt mulighed for at diskutere det. Men det skal de tilstedeværende i salen jo ikke kunne svar på.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag, men vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvad man ellers kunne gøre for at sikre, at det ikke bliver konsekvensfrit at bryde færdselsloven.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen, og tak for, at fru Rosa Lund møder op, til trods for at det er sent på aftenen, og at det var sent i går. For at svare på et af de spørgsmål, som fru Rosa Lund stillede i sin tale, forestiller jeg mig ikke, at man tager chaufføren med på stationen og putter i fængsel. Men Venstres ordfører havde den meget glimrende idé, at man klamper køretøjet, og så kan det ikke køre, før afgiften er betalt. Og så kan jeg lige oplyse, at afgiften ikke er på 500 kr. Den er på 2.040 kr., hver gang en lastbil får en parkeringsafgift.

Ordføreren.

Vi får nok ikke så mange parkeringsbøder i Enhedslisten, at vi ved, hvad det koster. Det er måske det, der afsløres her.

Så er der ikke flere ordførere til stede, kan jeg se. Derfor giver vi nu ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for debatten, om end jeg måske er en anelse skuffet over, at de fleste var afløsere i dag, men det skal ikke skorte på gode taler fra de tilstedeværende alligevel. Så vil jeg gerne sige tak til ministeren for i det mindste at bakke op om intentionen i forslaget, og jeg håber selvfølgelig på, at ministeren kommer med en rigtig god løsning, så vi kan få inddrevet de her parkeringsafgifter og bøder. Det vil jeg se frem til. Og så vil jeg gerne sige tak til Det Konservative Folkeparti for at bakke op om forslaget. Og så skulle jeg hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også bakker op om forslaget.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.