Retsudvalget 2023-24
B 137 Bilag 2
Offentligt
2877045_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 137
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Retsudvalget den 30. maj 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at udvide kredsen af frivilliges fagligheder i
retshjælpskontorer.
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget er enig i, at det er vigtigt at sikre retshjælp i
hele Danmark – også i landdistrikterne. Udvalget anerken-
der, at det kan være svært at skaffe frivillige især i landdi-
strikterne, da rekrutteringen af jurister bliver vanskeligere
som følge afstanden til de store studiebyer, hvor disse ud-
dannes. Dette giver en risiko for, at retshjælpsinstitutioner
lukker eller bliver meget sårbare i områder, hvor flere og
flere udsatte, som potentielt kan have brug for retshjælp,
bor.
Udvalget anerkender endvidere, at det er en forudsætning
for at være en tilskudsberettiget retshjælpsinstitution, at in-
stitutionen kan godkendes af Civilstyrelsen. Godkendelse
forudsætter efter de gældende regler, bl.a. at der tilbydes
grundlæggende mundtlig rådgivning inden for samtlige juri-
diske sagsområder af rådgivere, der er tilstrækkeligt kvalifi-
cerede. Civilstyrelsens praksis har derfor som udgangspunkt
været, at der kun ydes tilskud til retshjælpsinstitutioner, som
varetages af jurister og jurastuderende under supervision af
jurister, idet denne faggruppe har et tilstrækkeligt fagligt
fundament til at kunne yde grundlæggende rådgivning inden
for samtlige sagsområder og ikke kun begrænsede sagsom-
råder. Civilstyrelsen har efter konkret vurdering også ydet
tilskud til retshjælpsinstitutioner, som varetages af erhvervs-
jurister og erhvervsjurastuderende, såfremt retshjælpen ydes
i samråd med jurastuderende og under supervision af juri-
ster.
Udvalget er derfor enig om at tillade Civilstyrelsen at
ændre praksis, således at der fremover også kan søges
midler til retshjælpsinstitutioner med socialrådgivere, lige-
som retshjælpsinstitutioner med erhvervsjurister kan være
tilskudsberettigede. Dette giver mening, fordi en del rets-
hjælpsinstitutioner modtager borgere, hvor rådgivning inden
for f.eks. servicelovgivningen er relevant, og hvor social-
rådgivere kan aflaste juristerne i retshjælpsinstitutionen. Ju-
stitsministeriet skal derfor gå i dialog med Civilstyrelsen
om, hvordan praksisændringen og dermed retshjælpsinstitu-
tionernes kendskab til, at socialrådgivere kan bidrage i rets-
hjælpsarbejdet, øges. Det kan f.eks. ske ved udarbejdelse af
retningslinjer, vejledning el.lign. Arbejdet forventes færdig-
gjort inden udgangen af 2024.
En del borgere i retshjælpen kommer også med økonomi-
ske problemer, inkassosager, gæld el.lign. Udvalget mener,
at det bør undersøges i arbejdet om retshjælp og fri proces,
om og hvordan disse – eller andre fagligheder – kan indgå
i en retshjælpsinstitution. En nærmere plan for arbejdet vil
blive sendt til Folketingets Retsudvalg.
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024
og var til 1. behandling den 21. maj 2024. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
DokumentId
Journalnummer
B 137 - 2023-24 - Bilag 2: Beretning afgivet den 30. maj 2024
2877045_0002.png
2
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Steffen Larsen
formand