Til beslutningsforslag nr.
B 134
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og
deling af optagelser med offentligheden
[af Steffen Larsen (LA) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Aliance og Moderaterne
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA og M) finder det vigtigt,
at politiet kan benytte teknologi, der er relevant i forhold til
politiets arbejde, og som potentielt kan være med til at sikre
gennemsigtighed til gavn for både politibetjente og borgere i
forbindelse med konkrete politiforretninger.
Flertallet har i den forbindelse noteret sig, at der er igang-
sat et forløb, hvor politiet mere systematiseret styrker bru-
gen af kameraer i operativ kontekst.
Flertallet har noteret sig, at justitsministeren har bedt
Rigspolitiet om ved passende lejlighed at give en status på
den erfaringsindsamling, som politiet løbende foretager.
Flertallet ser frem til at følge udviklingen med henblik
på, om og i givet fald hvordan brugen af krops- og hjelmka-
meraer i politiet skal udbredes, når de fornødne erfaringer
foreligger fra forløbet, inden for det næste kalenderår.
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024
og var til 1. behandling den 9. april 2024. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
til justitsministeren og 1 spørgsmål til erhvervsministeren til
skriftlig besvarelse. Justitsministeern har besvaret spørgsmål
nr. 2, 3 og 4.
P.u.v.
Steffen Larsen
formand
DokumentId
Journalnummer