Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 134:

Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af kropskameraer i politiet og deling af optagelser med offentligheden.

Af Steffen Larsen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 29.02.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren. Velkommen igen.

Tak for ordet, formand. Forslagsstillerne lægger med det her beslutningsforslag op til, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der pålægger politiet at bruge kropskameraer. Fremsættelsen af lovforslaget skal ske inden udgangen af indeværende folketingsår. Samtidig ønsker forslagsstillerne, at der bliver skabt retlige rammer for, at politiet kan frigive deres optagelser i uredigeret form til offentligheden. Forslagsstillerne henviser til internationale erfaringer, hvor brugen af kropskameraer har haft positive effekter. Bl.a. har det ført til færre klager over politiet. Forslagsstillerne begrunder desuden forslaget med, at optagelser fra kropskameraer kan være med til at tilbagevise forkerte beskyldninger mod politiet. Derudover vil kameraerne kunne bidrage til at skabe større gennemsigtighed om politiforretninger.

Som jeg tidligere har givet udtryk for, synes jeg, at debatten om brugen af kropskameraer er interessant. I den seneste tid har vi som bekendt set en række eksempler på sager, hvor private optagelser har fundet vej til mediernes søgelys. Ofte viser optagelserne kun et lille udsnit af virkeligheden, et kort klip på måske 20 sekunder, hvor man hverken kan se, hvad der er gået forud for episoden, eller hvordan det fulde hændelsesforløb har været. Ikke desto mindre bliver klippene taget ud af en sammenhæng og fremstillet som beviser på de sociale medier og ofte med den konsekvens, at det fører til massiv kritik af politiet. Det er ikke retfærdigt, og det er dybt urimeligt over for de enkelte betjente, og det kan potentielt også være med til at undergrave tilliden til det samlede danske politi, og det er bl.a. i de her situationer, hvor kropskameraer kan spille en vigtig rolle. Brugen af kropskameraer i politiet kan potentielt være med til at vise det fulde hændelsesforløb ved en konkret politiforretning, hvilket er til gavn for både borgere og politibetjente.

Derfor deler jeg også mange af de tanker, der ligger til grund for det her beslutningsforslag. Jeg har den 21. marts 2024 oversendt et notat til Folketingets Retsudvalg vedrørende politiets brug af krops- og hjelmkameraer. Som det fremgår af notatet, kan politikredsene allerede i dag ud fra en lokal beslutning bruge krops- og hjelmkameraer. Hvor meget de anvendes, varierer fra politikreds til politikreds. Typisk bliver kropskameraer i dag brugt på færdselsområdet. Men som det også fremgår af notatet, vil Rigspolitiet sætte gang i et forløb, hvor der i fem politikredse vil ske en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer. De fem politikredse er Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi. Her vil kameraerne blive benyttet i situationer, hvor der er særlig risiko for konfrontationer. Det kan være i forbindelse med patruljer på steder og tidspunkter, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for forstyrrelse af den offentlige orden, f.eks. ved demonstrationer, fodboldkampe eller i nattelivet. Erfaringerne fra forløbet vil blive delt med alle landets politikredse for at understøtte politikredsenes fremtidige beslutning om at anvende krops- og hjelmkameraer. Erfaringerne vil også indgå i Rigspolitiets nationale rammesætning af krops- og hjelmkameraer i operative indsatser i dansk politi.

Jeg synes, det giver god mening, at politiet igangsætter et forløb med en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer. På den måde opnås et bredere erfaringsgrundlag for politikredsenes anvendelse af kropskameraer. Det er derfor også min opfattelse, at vi bør afvente erfaringerne fra politiets forløb, før vi tager stilling til nye tiltag på området. På den måde sikrer vi, at en eventuel beslutning tages på et mere oplyst grundlag. Af samme årsag har jeg bedt Rigspolitiet om ved passende lejlighed at give en status på den erfaringsindsamling, som politiet foretager i anledning af forløbet.

På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget som fremsat. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg deler mange af de tanker, der ligger til grund for det her beslutningsforslag, og at jeg derfor også ser frem til at følge politiets forløb med brugen af kropskameraer. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Steffen Larsen.

Tak. Det er behageligt – ikke sandt – i dagens anledning at høre ordene legacy udfordringer i Rigspolitiets it-system brugt som en begrundelse. Den er vi da på en eller anden måde kommet ud over i den her omgang. Men tilbage til emnet. Årsagen til, at vi har fremsat forslaget, er jo, at vi godt kunne tænke os, at der var en ensartet tilgang til brugen af kropskameraerne. For lige nu er det jo sådan, at borgerne reelt set ikke ved, om de støder på en politibetjent, der har eller ikke har et kropskamera. Der er en usikkerhed om, hvorvidt det er der eller ej, og derfor er antagelsen formodentlig, at de ikke er i brug i langt de fleste tilfælde. Der kunne jeg godt tænke mig, at man fra ministeriets side kiggede på at sørge for nogle mere ensartede retningslinjer for brugen af kropskameraer, således at der var et krav om, at man i visse situationer sagde: Her er det nødvendigt, at vi har kropskameraer i brug. For det ville da også styrke den retsopfattelse, der var omkring kropskameraer.

Ministeren.

Jamen der vil i forbindelse med igangsættelsen af det kommende forløb også ske en opdatering af de nuværende nationale retningslinjer for, hvornår kameraerne skal tændes og slukkes og dermed anvendes, og det skal jo så også være med til at sikre det, som hr. Steffen Larsen efterlyser, tror jeg, nemlig at det ikke er op til den enkelte medarbejder at beslutte, om en given situation skal optages. Vi synes, det er mest rigtigt at afvente erfaringerne fra de forskellige politikredses udvidede forsøg med brug af kropskameraer, før vi eventuelt konkluderer centralt fra, om det skal udrulles til alle politikredse.

Spørgeren.

Vi står jo i den situation lige nu, at der, som ministeren så korrekt siger, er videoer på sociale medier. Der kommer nærmest nogle ugentligt, har jeg bemærket, fra forskellige grupper, hvilket er med til at så tvivl om vores politis gode ry og rygte. Det synes jeg jo er en meget negativ situation at stå i, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at det her blev fremskyndet så meget som muligt, så vi fik en eller anden form for ordning om det her. Det er også derfor, beslutningsforslaget er fremsat. Det er, fordi jeg synes, det her er et vigtigt emne, for det handler om vores tillid til retsstaten og om at øge tilliden til, at vores betjente gør et godt stykke arbejde, hvilket jeg er overbevist om at langt hovedparten af dem gør.

Ministeren.

Derfor tror jeg også, at det er så centralt, at det bliver gjort på den rigtige måde, og at vores dygtige og arbejdsomme politifolk ikke oplever, at det her bliver trukket ned over hovederne på dem som et udtryk for en mistillidserklæring. Det er derfor, jeg synes, at det er en helt rigtig indstilling, der er kommet fra politiet selv, nemlig at rulle det her forsøg ud i en række forskellige politikredse, og jeg forstår også, at Politiforbundet bakker op om det her forløb med en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går til ordførerrækken. Den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Beslutningsforslaget lægger op til, at regeringen inden udgangen af det her folketingsår skal fremsætte et lovforslag, der pålægger politiet at anvende kropskameraer. Desuden skal der ifølge forslaget skabes de retlige rammer for, at politiet har mulighed for at frigive deres optagelser i uredigeret form til offentligheden. Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal udstyre vores politibetjente med kameraer, er en tilbagevendende debat. Den har allerede floreret i noget tid. I debatten har jeg bl.a. hæftet mig ved, at Politiforbundet har udtalt, at man ikke er modstander af kropskameraer, men at der selvfølgelig er en afgørende forskel på, om man vil have kropskameraer, fordi man vil give politiet et ekstra redskab, eller om det er, fordi man har mistillid til politiet.

Det her forslag fra Liberal Alliance lugter desværre mest af det sidste. Det lægger sig oven i en debat, der ikke mindst udspringer af dokumentarudsendelser i fjernsynet, der har fremstillet politiet uværdigt og ikke mindst urigtigt. Jeg skal ikke nævne dem alle sammen, men jeg tror, de fleste af os kan huske udsendelsen »Forfulgt af politiet?«, hvor man jo nærmest anklagede politiet for at have slået en lille syrisk dreng ihjel og have begravet ham i en skov, selv om det heldigvis viste sig, at virkeligheden var en ganske, ganske anden. Der er videoer fra fodboldkampe, anholdelser, der bliver voldsomme osv.

Politiet står hver dag i svære situationer. De løfter et stort og vigtigt ansvar og bliver nogle gange som led i deres arbejde sat i nogle svære situationer og under et pres, som jeg tror at de fleste af os knap nok kan forestille os. Det gør ikke min forståelse for at udtrykke en form for mistillid til vores politi større.

I dag er det sådan, at politiet allerede har mulighed for at kunne gøre brug af kropskamera. Der har de seneste år været sat pilotprojekter i gang, og nu har en række kredse så besluttet at iværksætte en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver. Så i politiet er man allerede i gang med løbende at gøre sig erfaringer med det nye redskab. Det synes vi er en fin fremgangsmåde. Det behøver ikke den mistillid fra Liberal Alliance eller andre, som der bliver givet udtryk for, og som jeg synes man igen gør i dag med det her forslag. Så vi kan ikke støtte det her forslag, som lægger op til, at vi fra Folketinget ved lov skal pålægge politiet at bruge kropskamera. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Steffen Larsen.

Mistillid? Det må jeg nok sige. Det er nu ikke begrundet i mistillid. Det er begrundet i den teknologiske virkelighed, som vi står i, hvor alle folk har en iPhone eller lignende i lommen, som de kan gå ud at filme med, og så kan de bagefter lægge deres egne, endda redigerede, videoer op. Det var også det, vi så i sagen med Farhad Tober, og hvis hr. Bjørn Brandenborg ellers ville bruge sin tid på f.eks. at læse, hvad denne ordfører har skrevet om sagen, så ville han også kunne se, at jeg har skrevet meget negativt om DR's såkaldte dokumentar, for jeg mener faktisk, at den er på grænsen til at kunne være en dokumentar. Vi kan jo også konstatere, at selskabet bag dokumentaren er gået konkurs, hvilket jeg egentlig billiger at det er, for man kan ikke lave sådan et produkt og så være et ansvarligt medie i min verden.

Der må vi konstatere, at mit grundlag faktisk er 1) at give politiet et værktøj, men også 2) at sørge for at øge objektiviteten i de sager, hvor politiet kommer under anklage, så vi netop kan få styr på, at når politiet har brugt magtanvendelse, så er det foregået ordentligt, og at vi kan demonstrere det og vise det for borgerne, så de kan have tillid til politiet. Og det er altså ikke en mistillidsdagsorden; det er, fordi der lige nu er nogle, der går og spreder mistillid, og så må vi sætte et værn op imod den mistillid, hr. Bjørn Brandenborg.

Ordføreren.

Det er jeg nok bare ikke enig med ordføreren i. Altså, at man på baggrund af de debatter, der har været, og de fremstillinger, der har været, og som har et ensidigt fokus, der handler om at miskreditere vores politi, så skynder sig at fremsætte et beslutningsforslag, som handler om hurtigst muligt at pådutte vores politi at gå med kamera hele tiden, selv om der i forvejen er en forsøgsordning i gang, og selv om Politiforbundet er i gang med et arbejde, synes jeg ikke er den rigtige måde at gøre det på. Jeg synes, at vi skal vise den tillid til vores politi, som jeg har, og som Socialdemokratiet har, i forhold til at de hver eneste dag løser nogle enormt vigtige og svære opgaver. Og det, som Politiforbundet jo har sagt, er, at man gerne vil forsøge sig med kropskameraer. Man gør det allerede i nogle politikredse, og man vil udvide ordningen til også at gælde f.eks. på færdselsområdet og, som ministeren sagde, til fodboldkampe eller til større demonstrationer. Men det der med, at man fra den ene dag til den anden, fordi man har set nogle fjernsynsudsendelser, man syntes var lidt ubehagelige, skal skynde sig at pådutte politiet at gå med kropskameraer hele tiden, er vi bare ikke enige i.

Spørgeren.

Nu kan jeg jo så hjælpe hr. Bjørn Brandenborg med at finde ud af, at tilbage i 2013 foreslog Liberal Alliance også kropskameraer på det danske politi, og det var heller ikke med en mistillidsdagsorden imod politiet, men netop fordi vi allerede dér så tilfælde, hvor borgere manipulerede med videoer og lignende i et forsøg på at skabe beviser mod politibetjente i sager om magtmisbrug. Vi er nødt til at give politiet de værktøjer, de skal bruge, og så sørge for, at det foregår på en ordentlig måde, sådan at retssikkerheden forbliver intakt. Og det er da det, vi prøver at gøre her; det er da ikke noget med at have mistillid og alt muligt andet. Hr. Bjørn Brandenborg, de må tage dem sammen!

Ordføreren.

Det ser vi nok forskelligt på. For der findes mennesker i Danmark, der synes, at hver eneste gang man møder en politibetjent, skal man stikke et kamera op i hovedet på dem. Her har vi nok bare forskellige, hvad skal man sige, temperamenter, i forhold til hvordan man skal bekæmpe det. Skal man have tillid til, at politiet kan løse deres opgaver, som de gør i dag, samtidig med at de eksperimenterer med den nye teknologi og er i gang med et forløb, som Politiforbundets siger, eller skal man skynde sig at sige: Uha, nej, nej, vi må hellere skynde os at sørge for, at der ikke kommer flere udtalelser, som vi måske synes kunne være ubehagelige, og vi må derfor skynde os at pådutte politiet at gå med kropskameraer hele tiden? Det er nok bare en uenighed, som vi har med Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre. Den næste er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Tak for forslaget fra Liberal Alliance.

Venstre er enig i baggrunden, kan man sige, enig i, at det på det foreliggende grundlag kunne se ud, som om kropskameraer er en rigtig god ting at få fat i. For Venstre har vi nu lidt svært ved lige at forstå timingen af forslaget, som min kollega lige før også var inde på. Forholdet er jo det, at der mig bekendt kører nogle forsøg rundtomkring, og hvorfor er det lige, vi skal afbryde – det skal vi heller ikke – men hvorfor skal vi gøre indbrud i de forskellige forsøg? Det forstår jeg egentlig ikke. Lad os nu lige vente og se, hvad de når frem til.

På det foreliggende grundlag håber jeg, at resultatet bliver, at politiet kommer til at bruge kropskameraer. Så havde politiet måske også mulighed for i højere grad at tage til genmæle over det fuldstændige nonsens, der har været bragt i DR. Jeg tænker her på udsendelsen »Forfulgt af politiet?«, hvor det jo lykkedes for produktionsselskab, som i øvrigt gik konkurs – og meget logisk var det jo kun DR, der ville købe sådan noget useriøst, som de lavede – at få formidlet idéen om, at politiet havde slået drengen ihjel. Det var i hvert fald det, man insinuerede. Jeg har aldrig kendt mage; lad mig sige det på den måde.

Det kunne være, at man med kropskameraer i forbindelse med de episoder, som DR og produktionsselskabet mener lå bag ved de her forhold, kunne have belyst dem lidt bedre fra politiets side, så derfor tror jeg egentlig, at det kan blive en rigtig god ting, men jeg vil meget gerne se resultatet af undersøgelserne først.

Jeg kan roligt sige, at der jo er også et stykke planlægningsarbejde herefter, for skal kropskameraer være dagens orden i dansk politi, ja, så skal der jo laves specificerede vejledninger om, hvornår de skal bruges, hvornår de kan bruges, og hvornår de absolut ikke kan bruges. Det er selvfølgelig noget, vi skal kigge på. Men lad os nu lige se på, hvad de fem forsøgspolitikredse når frem til.

Jeg er sikker på, at kropskameraer kan gå hen og blive konfliktnedtrappende, sprogligt nedtrappende, adfærdsnedtrappende og i det hele taget et godt og brugbart værktøj både for dem, der ønsker at klage til DUP'en, og for så vidt også for de betjente, der mener sig uretmæssigt beskyldt.

Men Venstre kan ikke støtte forslaget i dag. Vi afventer og ser, hvad de pågældende forsøg kommer til at resultere i, men vi er umiddelbart positive med det grundlag, vi har i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Steffen Larsen.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen for en noget mere afmålt og fornuftig tale end Socialdemokratiets. Når det kommer til forsøgsordningen, bemærker jeg jo, at forsøgsordningen er pågået længe nu, og man vælger så nu reelt set at udvide omfanget af den. Men var det ikke på tide, at vi begyndte at drage nytte af den viden, vi har, og så ikke blot udvidede forsøgsordningen, men reelt set begyndte at indføre de ting, som vi ved vil have en positiv effekt? For som hr. Preben Bang Henriksen selv siger, er der jo tydelige tegn på – både her i Danmark nu, men også i internationale undersøgelser – at det er konfliktnedtrappende, det har positive effekter, det øger sporbarheden og dokumentationen af, hvad politiet har foretaget sig på et sted. Og det giver også mange flere kameravinkler, idet der almindeligvis er flere betjente til stede ved en politiforretning. Det giver bare en bedre fleksibilitet, og det synes jeg da at vi skal understøtte – og i min verden: jo hurtigere, jo bedre.

Ordføreren.

Nu skal vi jo ikke gøre os skyldige i den fejl, som man normalt gør i Folketinget, nemlig at man enten nedsætter en kommission eller laver nogle forsøgsordninger, og mens de kører – eller nærmest før de overhovedet har haft deres første møde – konkluderer vi egentlig, at det er det, vi skal have, og så kan de jo godt holde fri fra deres ordninger. Så jeg havde nær sagt: Lad os nu lige se tiden an. Jeg har fået det indtryk fra justitsministerens tale, at han bestemt også er positiv, og jeg tror ikke, det er noget, der kommer til at trække i langdrag. Det er der jo ret beset heller ingen der har interesse i.

Spørgeren.

Det er netop, for at det ikke skal trække i langdrag, at jeg også skubber på. Det kan man jo selvfølgelig påstå er mistillid og alt muligt andet, som Socialdemokraterne gør, men om ikke andet vil jeg sige tak til hr. Preben Bang Henriksen igen for en afmålt og fornuftig tale på området og for, at han erkender, at der er nogle ting i det her forslag, som kunne være ret anvendelige. Tak.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige: Selv tak. Og med hensyn til en afmålt og fornuftig tale, vil jeg sige, at alt er relativt. Så tak for det.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Velkommen.

Tak. For nogle uger siden behandlede vi et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle styrke den uafhængige Politiklagemyndighed. Forslaget samlede ikke umiddelbart opbakning, men det var et forsøg på at styrke sagsbehandlingen i de såkaldte adfærdsklagesager, fordi det ofte er dem, vi debatterer, og hvor brudstykker af filmklip på nettet kan skabe stor debat. Det er af magtanvendelser, som kan se voldsomme ud, og hvor vi diskuterer, om de er for overdrevne eller man er efter borgeren. Behandlingen af de sager kører i dag i et forvaltningsretligt spor med de mangler, det nu har, og det synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Men noget andet, som ville kunne styrke sagsbehandlingen i DUP for både borgere og politibetjente er bodycams, som fortæller, hvad der er foregået. Det har vi i årevis bakket op om i SF, og vi nævnte det faktisk også i vores beslutningsforslag om en styrkelse af DUP. Vi finder, at bodycams eller kropskameraer er et godt supplement til id-numrene på betjentene, som vi af daværende justitsminister Lars Barfoed for nu snart en del år siden fik tilsagn om ville blive indført. Derfor bakker vi indholdet af forslaget fra Liberal Alliance om bodycams eller kropskameraer op, men vi må trække i nødbremsen i forhold til finansieringskilden til forslaget, som vi ikke har mulighed for at vurdere om er realistisk, da vi ikke ved, om Erhvervsstyrelsen også har fået nye opgaver.

Men vi mener faktisk, af kropskameraer kan styrke retssikkerheden både for borgeren, der eventuelt vil klage, men også for betjenten, fordi det hurtigt kan afklares, om det, han eller hun gjorde, var rigtigt, hvis det er tilfældet. Det synes vi retfærdigvis også er afspejlet i beslutningsforslaget, altså at der er tale om retssikkerhed både for betjenten og for borgeren.

Vi forstår af en pressemeddelelse fra Rigspolitiet, at seks politikredse nu skal afprøve kropskameraer, og at ordningen indføres med forskellige lokale variationer. Det synes vi i SF faktisk ikke er hensigtsmæssigt. Vi glæder os selvfølgelig over, at det sker, men vi synes, at den her løsning har en række mangler. Det bør være en national og ensartet ordning, for hvordan skal man ellers sammenligne erfaringerne? Borgeren skal vide, hvad han kan forvente sig af regler, og det er ikke tilfældet med den ordning, som Rigspolitiet har varslet. I SF forudser vi, at vi i fremtidige klagesager kommer til at diskutere, hvorfor der eksisterer materiale i én politikreds og ikke i en anden.

Jeg vil også gerne fremhæve et par pointer fra det pilotprojekt, der går forud for de nye test i flere politikredse. I SF kan vi godt se, at den måde, man har udført pilotprojektet på, giver anledning til en masse bureaukrati, hvis man anvender den forkerte løsning. Vi tror, det er vigtigt, man anvender de løsninger, der gør det nemt at opbevare data, og som logger og sletter automatisk. Her kan vi se, at en af anbefalingerne er, at slettefristen for ikkeskarpe sager følger fristen for klager. Jeg ved ikke, om ministeren har taget stilling til den anbefaling, men det lyder rimeligt og rigtigt. Ellers deler vi bekymringen i rapporten om, hvorvidt politiet risikerer at kunne beskyldes for at slette materiale i forbindelse med en sag hos DUP. Det ville være uheldigt for alle.

En god bivirkning ved kameraerne er, at de tilsyneladende kan have en præventiv effekt på flere måder – det er noget af det, som også er beskrevet i beslutningsforslaget – nemlig for det første, at folk opfører sig bedre over for politiet. På Christiania har det været oplevet som et mindre omfang af stenkast, når man ved, at man bliver filmet. Det synes vi jo kun er godt. For det andet har der også været færre klager i forbindelse med færdselssager, fordi man har dokumentation og borgeren ikke vinder noget ved at klage og forsøge at løbe fra ansvaret. For det tredje er det i form af dokumentation for flere hændelser, som kan føre til, at flere kan stilles til ansvar ved en oppisket situation, da kameraet fanger mere, end øjet kan. For det fjerde bliver der kortere sagsbehandlingstid ved DUP. Det synes vi er gode gevinster, for ikke at tale om muligheden for at drage læring af de klip, der er.

Er det så en mistillidserklæring til politiet at indføre kropskameraer? Det mener vi ikke at det er. Det er en retssikkerhed for både borger og betjent, at tingene kan dokumenteres. Mange betjente angiver det at have en DUP-sag hængende over hovedet som at have en sort sky over hovedet. Det kan måske afklares hurtigere. På den anden side har vi borgere, hvis advokater fraråder dem at klage, når der ikke er video, for de får alligevel ikke noget ud af det. Det er da også et problem for tilliden til retfærdighed i et retssamfund. I pilotprojektet var det f.eks. en lettelse for en betjent, som havde afstedkommet en udrykningssag, der var havnet i DUP, at der forelå dokumentation for den. Så alt i alt er det et godt forslag fra Liberal Alliance, som vi egentlig gerne vil bakke op om, men diskussionen af finansieringen må vi tage i udvalgsarbejdet. Jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de ikke støtter forslaget, og jeg skulle også hilse fra Enhedslisten og sige, at de støtter bodycams, men ikke støtter den udvidede offentliggørelse af klip. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg.

Der skulle hilses fra mange dér. Tak for talen. Jeg vil bare spørge til en ting, som fru Lisbeth Bech-Nielsen siger. Det er, at det er et pres for en betjent at have en sag i DUP'en hængende over hovedet, og at det derfor er en god idé at indføre bodycam. Jeg vil bare spørge, om det er ordførerens indtryk, at de almindelige betjente ude på gaden – dem, der skriver til ordføreren eller til den anden retsordfører fra SF – synes, at det bare er en superfin idé, at man i morgen indførte kropskameraer.

Ordføreren.

Jeg tror, at der generelt er et ønske om at kunne dokumentere sager i de efterhånden ret mange tilfælde, hvor der florerer klip taget med telefoner, som ikke viser en hændelse i sit fulde forløb. Det vil kun udvikle sig mere og mere. Jeg er jo også ordfører for it og digitalisering, og jeg kan love for, at vi kun kommer til at se mere videomateriale, der er manipuleret med, og som er udsat for deepfakes – der findes ikke et dansk ord for det – og forskellige manipulationer osv., som det enkelte øje simpelt hen ikke vil kunne gennemskue. Af den grund synes jeg kun, at der er et ekstra argument for, at vi simpelt hen både af hensyn til borgernes retsfølelse, men så sandelig også politiet, som kun vil blive udsat for flere og flere klip, der ikke viser sagen i sin helhed, skal have den beskyttelse af dem.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg har nok et lidt andet indtryk, vil jeg sige. Mange af de henvendelser, jeg får fra betjente, er, at man er enormt bekymret for, at man fra den ene dag til den anden og på baggrund af mange af de sager, der har været på det seneste, synes, at politiet nu lige pludselig skal iklædes et bodycam. Jeg tror, at mange af dem – i hvert fald som det er lige nu – vil have sig frabedt, at man skal overvåges konstant på sin arbejdsplads. Jeg tror sådan set, at det er der mange der kan have en form for forståelse for.

Det er måske også derfor, at det er vigtigt, at når man gør det her, gør man det i det rigtige tempo, altså at man lytter til de erfaringer, der er, og har en tæt dialog med Politiforbundet og kigger på de evalueringer, der er, før man bare fra den ene dag til den anden indfører videoovervågning. Men tak for refleksionen. Jeg vil sige, at mit indtryk nok er et lidt andet, når man taler med mange af de danske betjente.

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke retsordfører, men det har jeg været. Jeg kan huske, at vi havde en debat forud for indførelsen af id-numre. Jeg kan godt forstå, at man kan føle sig urolig for, hvad det vil betyde. Det er jo også en indirekte overvågning. Det synes jeg også at vi skal stå ved. Men politiet har også et voldsmonopol, som betyder, at den balance skal være rigtig på begge sider. Igen vil jeg sige, at jeg er meget bekymret for de manipulerede klip, som vi kun vil se rigtig mange flere af i fremtiden. Vi skal selvfølgelig gøre det på en ordentlig måde og indhente erfaringer, men det giver så også kun mening, hvis forsøgene er ensartede ude i landet.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Først tak til LA for at fremsætte dette beslutningsforslag, som handler om et meget spændende emne. Jeg tror, at alle har set diverse tv-udsendelser, hvor der bliver sat fokus på politiets brug af magtanvendelse. Hvornår det er for lidt, og hvornår det er for meget, er altid en vurderingssag. Herefter kan der komme klager fra borgere, der mener, at politiet har været for hårdhændet, og hvis ikke der havde været videoovervågning fra stedet, bliver det ord mod ord, og så bliver sagen droppet. Det er ikke til nogens fordel, hverken den borger, der mener, at han eller hun er blevet forurettet, men bestemt heller ikke den politibetjent, der måske er blevet uretmæssigt anklaget. Derfor kan det kun være i alles interesse, at man kan finde videomateriale af hændelsesforløbet.

Derudover har politibetjente også oplevet, at kameraer kan være konfliktnedtrappende, samt at borgerne bliver mere bevidste om deres egen sprogbrug og adfærd. Og det samme gør betjentene. Som jeg ser det, er der rigtig mange gode takter i forslaget fra Liberal Alliance, men der er også nogle juridiske problemstillinger. Hvor eller hvornår skal et kamera optage? Og bliver en betjent mistænkeliggjort, hvis ikke kameraet er tændt? Jeg kan læse ud af notatet fra Rigspolitiet, at de skal i gang med at opdatere de nationale retningslinjer, og vi ser frem til, at der kommer nogle klare regler for, hvornår kameraerne skal være tændt.

I de tidligere nævnte tv-udsendelser er der også ofte blevet brugt private optagelser, der måske ikke er i fuld længde. Det blev også nævnt af de andre ordførere. Det kan også være, at de er blevet redigeret. Her ønsker forslagsstillerne også, at politiet skal have mulighed for at frigive uredigerede optagelser fra en politiforretning til offentligheden, både fra kropskameraer og fra de køretøjsmonterede kameraer, som allerede anvendes i dag. I dag er det muligt at dele optagelser med offentligheden, hvis det er nødvendigt for bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge nogle strafbare handlinger.

Jeg vil gerne i udvalgsbehandlingen spørge lidt mere ind til konsekvenserne af at udvide beføjelserne i retshåndhævelseslovens § 9, inden vi tager endelig stilling til forslaget. Men endnu en gang tak til LA for at sætte fokus på et spændende emne om kropskameraer og de gevinster, der kan være ved at bruge dem. Det er en vigtig debat, og jeg ser frem til at drøfte det yderligere i udvalgsbehandlingen. Det kunne også være fint, hvis vi måske kunne finde fælles fodfæste i en beretning, når nu der ikke er opbakning fra regeringen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Liberal Alliance for at fremsætte det beslutningsforslag, som jeg helt overordnet synes er rigtig interessant. Jeg har personligt med stor interesse fulgt debatten om kropskameraer tæt. Diskussionen om kropskameraer til politiet har været oppe at vende flere gange i de sidste mange år, og flere partier har på skift engageret sig i debatten, og det forstår man jo sådan set godt. For debatten om krops- og hjelmkameraer til politiet er interessant, fordi den indeholder utrolig mange vigtige nuancer og aspekter at forholde sig til. Og så har kropskameraer et utrolig stort potentiale.

Overordnet set er vi i Moderaterne positive over for en mere systematisk brug af kropskameraer i politiet, fordi vi tror på, at teknologien kan være med til at sikre øget gennemsigtighed til gavn for både borgere og politibetjente. Med andre ord har kropskameraer potentiale til at øge retssikkerheden, og det er utrolig vigtigt for os i Moderaterne.

Som sagt er der flere gode elementer i dette beslutningsforslag. I bemærkningerne beskrives der bl.a., hvordan kropskameraer har en konfliktnedtrappende effekt, hvilket jeg er meget enig i. Der fremgår også, at kropskameraer bidrager til øget objektivitet, når der opstår tvivl om politiets arbejde, også i forlængelse af at afvise grundløse klager i DUP'en. Når det er sagt, mener vi i Moderaterne ikke, at det er realistisk at implementere forslaget inden udgangen af dette folketingsår, når politiet netop har igangsat et pilotprojekt, hvor man mere systematisk vil bruge bodycams i fem politikredse.

Det er dog ikke ensbetydende med, at forslaget om kropskameraer er smidt i skraldespanden. Tværtimod. Det nye pilotprojekt skal netop bruges til at danne grundlag for at afdække mulighederne og udfordringerne, så når kropskameraer i fremtiden bliver indført, bliver det på en ordentlig måde, som politiet også kan se sig selv i. Det er bl.a. i forhold til det her med, hvornår de skal tændes, og hvornår de skal slukkes. Og det håber og tror vi bestemt på i Moderaterne. For det er virkelig vigtigt, at selve kropskameraerne ikke indføres på baggrund af mistillid til eller som kontrolredskab af politiet. Hvis kropskameraer skal blive en succes, skal det være som et værktøj til politiet og ikke imod politiet. Det er meget vigtigt for os i Moderaterne.

For at opsummere kan vi i Moderaterne ikke stemme for forslaget i sin nuværende form, men vi er glade for at have debatten i dag om kropskameraer, og vi glæder os til at modtage politikredsenes erfaringer, som vi kan arbejde videre med. Jeg håber, at LA og hr. Steffen Larsen, som står bag beslutningsforslaget, er interesseret i at lande en fornuftig beretningstekst, som vil give det kommende pilotprojekt tid til at skabe et stærkt fundament for at indføre kropskameraer på sigt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Steffen Larsen.

Tak til hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm for ordførertalen. Jeg har et enkelt spørgsmål. Nu når ordføreren siger, at Moderaterne jo går ind for, at det skal være en systematisk brug af kameraer, så må vi også gå ud fra, at ordføreren egentlig ikke er helt tilfreds med det, der foregår nu, hvor hver enkelt kreds skal finde sin egen måde at gøre det på. For det vil vel også betyde, at det på ingen måde er ensartet nationalt, og dermed er det egentlig ikke systematisk, men det er, som de lige føler for i de enkelte politikredse.

Er det ikke korrekt forstået, at det vel egentlig er et problem, også fordi det netop gør, at vi vil se sager, som DUP'en vil modtage videoovervågning fra, og en helt lignende sag fra en anden politikreds vil man så ikke kunne modtage den videoovervågning fra? Vil det ikke være med til at kunne skabe mistillid til politiet og reelt set skabe rygtedannelse igen, hvis vi ser en sådan forskellige brug af kropskameraer?

Ordføreren.

Jo, det er helt korrekt, at der er flere politikredse, der har kropskameraer, og de har mulighed for at bruge det, men de bruger det ikke. Så det bliver ikke brugt systematisk. Derfor er jeg også glad for det her pilotprojekt, som nu bliver sat i gang, hvor de skal til at bruges mere systematisk, og vi også kan evaluere på baggrund af de erfaringer, der kommer, når det bliver brugt systematisk. For det er det, jeg håber at vi ender på, altså at det bliver systematisk brugt hos politiet, ikke på baggrund af mistillid til politiet, men som et redskab for politiet – en ret.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg til, at det jo netop ikke kommer til at være ensartet og systematisk, for hver enkelt politikreds skal finde deres egen måde at gøre det på med pilotprojektet nu her. Og det er jo der, jeg peger på, at der måske kommer til at være en sag fra Kolding, hvor der har været kropskamera på, og så kommer der til at være en sag fra Aarhus, hvor man i en lignende situation i nattelivet f.eks. ikke har brugt kropskamera. Og kan det ikke være med til at skabe en mistillid? Hvorfor har de ikke den video i Aarhus, når man har det i Kolding, man har det måske på Sjælland, man har det mange forskellige steder, og så har man det ikke i den specifikke situation, hvor der er nogle, der har klaget? Hvad så?

Ordføreren.

Nu skal vi jo afvente og se, hvad konklusionen bliver på det her pilotprojekt. Det, jeg synes er afgørende, er, at der bliver brugt flere kropskameraer, end der er blevet brugt i den nuværende ordning, der har været, hvor det ikke er blevet brugt nok. Jeg mener ikke, at vi har evidensbaseret viden nok om fordele og ulemper ved kropskameraer. Og det tror jeg på vi får ved det nye pilotprojekt, som nu er i støbeskeen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og vi går videre til den næste ordfører. Det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg står her som stedfortræder for vores retsordfører, Mai Mercado. Liberal Alliance har fremsat et forslag om, at politiet pålægges at anvende kropskameraer og har afsat 100 mio. kr. til dette. Det vil således være samtlige betjente i dette land, som skal bære kropskameraer. I 2021 var der et pilotprojekt med kropskameraer i fem politikredse, og det er et projekt, som vi har bakket op om i Det Konservative Folkeparti. Der er ingen tvivl om, at der er positive gevinster ved at bruge kropskamera, både i forhold til måden, som politiet agerer på, og måden, som borgerne reagerer på, med færre klager til følge. Derfor er vi Konservative også indstillet på at udvide antallet af betjente, der bærer kropskameraer. Så langt bakker vi LA's forslag om.

Når vi så alligevel ikke kan stemme for forslaget, skyldes det flere ting. Metoden med at tage en beregning af omkostningerne til kropskameraer i USA og så bare overføre det til Danmark mener vi kræver lidt nærmere analyse. Det er nærliggende at stille en række udvalgsspørgsmål, som kan belyse, hvad udgiften til kropskameraer i større udstrækning er, altså hvad det vil koste. Hvis der rent faktisk var 100 mio. kr. at fordele på retsområdet, ville vi Konservative ikke prioritere 100 mio. kr. udelukkende til kropskameraer. Vi ville prioritere flere betjente, bedre it-systemer og bedre sammenhæng i straffesagskæden.

Dertil ønsker vi en politisk drøftelse af de erfaringer, der er høstet på dansk grund, således at de også indgår i det med udbredelsen af kropskameraer til flere betjente. Pilotprojektet fra 2021 er afsluttet, og erfaringerne med det er oversendt til Retsudvalget i januar 2022.

Forslaget om, at politiet skal kunne frigive uredigerede optagelser fra en politiforretning for at kunne dokumentere, hvordan politiet har handlet, mener vi kræver lidt mere omtanke, end hvad der er beskrevet i forslaget. Det vil føre til et pres for offentliggørelse af videoer, hvilket er forståeligt, og det vil sætte politiets ressourcer under pres. Vi mener, at politiets ressourcer skal bruges til at bekæmpe kriminalitet. Sluttelig mener vi, at det kunne give mening at genbesøge retningslinjerne for, hvornår og hvordan kropskamera kan bruges. Konservative kan således ikke stemme for forslaget om kropskameraer til alle betjente i alle politikredse.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og da jeg ikke kan se andre ordførere i salen, som ikke har haft ordet, så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Magtanvendelse ser aldrig pænt ud. Det ved jeg om nogen. Jeg arbejdede som dørmand i mine 20'ere, og det var ikke et pænt arbejde, jeg havde i min fritid over det årti, men det lærte mig alligevel en hel del, som mange andre heldigvis ikke har brug for at lære at kende. Jeg har brugt mine kræfter på at foretage civile anholdelser, på at bortvise bøller og på at stoppe slagsmål. Jeg er blevet stukket med ødelagte flasker, skruetrækkere og knive. Jeg har haft brækket næsen tre gange, og jeg har også brækket andres næser. Jeg har haft et hav af blå mærker og ømme ribben og nogle dage ønsket, at jeg i stedet for at være dørmand bare havde været hjemme på sofaen. Det havde nok gjort mit øvrige arbejde og min fritid noget mere behagelig.

Men i den forbindelse lærte jeg også om glæderne ved kropskameraer og overvågning, når jeg stod i situationer, hvor jeg som dørmand – ligesom mine kollegaer også gjorde det som dørmænd – var i mindretal og bøllerne i flertal, og hvor der altså var flere, der mente at vide, at det var dørmanden, der havde været den, der havde overfaldet de sagesløse mennesker. Ham skulle man skam have mistillid til, for han er jo nok bare sådan en brutal fyr i en sort trøje, som der står kontrol på. Det var en fortælling, der ofte var ganske forkert, hvilket videoovervågningen så heldigvis sørgede for at demonstrere for os – til vores fordel.

Det er et spørgsmål om den retssikkerhed, man har, når man står i den situation, hvor man skal udøve magtanvendelse. Jeg er sluppet for at stå på anklagebænken i retten, fordi jeg allerede i god tid i forvejen kunne dokumentere, at jeg ikke var slagsbroren, at det ikke var mig, der var aggressoren eller bøllen, men at det var mig, der havde stoppet en bølle. Det er trods alt en stor fordel, når man kan vise det og dokumentere det i retten.

Politiet skal, synes jeg egentlig, blot have den samme retssikkerhed, som jeg selv havde, da jeg i 2011 havde et kropskamera på. Jeg kan forstå, at det er at så mistillid til politiet at synes, at de skal have den retssikkerhed, når man hører hr. Bjørn Brandenborg, men jeg må ærligt sige, at det synes jeg ikke det er. Den retssikkerhed synes jeg sådan set de fortjener på samme vis som mig, for i dag er det jo således, at kontrollører i metro, tog og busser søreme har adgang til kropskameraer. Det er også derfor, jeg synes, det er så glædeligt, at justitsministeren i dag har opgivet forklaringen om, at det ikke kan lade sig gøre med baggrund i legacyudfordringer med Rigspolitiets it, altså at han nu trods alt ikke bruger den forklaring længere. For hvis vagter og kontrollører i metro, busser og tog og endda dørmænd kan finde ud af at bruge kropskameraer og behandle data ordentligt, så er vi i den situation, at Rigspolitiet, den fornemste magtudøvende myndighed i Danmark, også burde kunne finde ud af det.

Så er der selvfølgelig en masse spørgsmål om, hvilke erfaringer man kan basere det her på. Vi skal selvfølgelig danne os et godt datagrundlag i Danmark, kan man forstå. Vi har allerede kørt et pilotprojekt fra 2020 til 2022, og det har vi fået konklusionerne af. Men der er også internationale erfaringer, vi kan gøre brug af, med politiets brug af kropskameraer, der viser betydelige positive effekter, både på politiets adfærd over for borgerne, men også på borgernes adfærd over for politiet. Det har en konfliktnedtrappende effekt. Derudover giver det bedre mulighed for læring. Og hvis man nu er interesseret i, at vi får politibetjente, som har et godt vidensgrundlag og læringsgrundlag, når de skal ud at se, hvordan det nu er, at det skal foregå i virkeligheden, så kan man se, at i amerikansk politi benytter de sig netop af kropskameraoptagelser fra sager som materiale på politiskolerne for at demonstrere, hvordan en korrekt indtrængen foregår, og hvordan forskellige ting foregår, på en sådan måde, at betjentene får et rigtig godt udgangspunkt, inden de skal ud at afprøve tingene i virkeligheden som politielever.

Derudover er det også således, at hvis man går på YouTube, kan man finde et utal af kanaler, der leverer saglige og lærerige gennemgange af kropskameraoptagelser – ikke blot nogle, der vil fremvise voldsomme billeder, nej, der er flere, der gennemgår det juridiske indhold og på fornuftig vis gennemgår, hvorledes en sag er foregået i retten ud fra det bevis, som optagelserne giver – ofte fra flere forskellige vinkler, da både patruljebiler og betjente havde kameraer på sig. Det giver en virkelig stærk bevisførelse for, hvad der faktisk er hændt. Det synes jeg er glædeligt, og igen vil jeg sige, at det styrker betjentenes retssikkerhed. Det synes jeg er positivt.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om overvågning. Vil det her reelt øge overvågningen i samfundet? Ja, potentielt, men det er jo sådan, at når man står og bliver kigget på af en politibetjent, jamen så er det jo etaten, der kigger på en. I forhold til om det er nedfældet i en lille sort bog, hvad betjenten har set, eller om det er optaget og gemt, tror jeg, at objektiviteten bliver større, ved at man får det optaget og gemt, og det er igen med til at styrke retssikkerheden – denne gang også for borgerne.

Så står vi selvfølgelig over for de problemer, der kommer i fremtiden: deepfakes, videoer lavet med AI og alt muligt andet. Det giver os de problemer, at det kan så tvivl om vores myndigheder. Det er vi nødt til at tage seriøst, og derfor synes jeg, at vi er nødt til at rykke det her frem, for teknologien rykker hurtigt, hastigt videre, og vi kan ikke bare stå og se til og håbe på, at det går over. Med de ord vil jeg sige tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre. Det er til hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Og tak for talen. Nu sagde ordføreren lige for et øjeblik siden, at jeg skulle tage mig sammen, fordi jeg sagde, at Liberal Alliance med deres timing i forslaget udviste mistillid til politiet, og det mener jeg stadig væk, selv om det kun er et par minutter siden, at vi havde den her snak. Det handler jo om timing. Jeg synes, det er påfaldende, at det er efter de udsendelser, der har været, at Liberal Alliance skynder sig at fremsætte et forslag, der handler om, at politiet skal sanktioneres og påduttes kameraer, i stedet for at bakke op om den ordning, der i forvejen er.

Nå, det, jeg egentlig ville spørge om, var: Nu fortalte ordføreren sin historie om at være dørmand, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde hørt den før. Den er ordføreren god til at underholde med, og vi lytter altid interesseret med om de erfaringer. Ordføreren siger så, at man flere gange har undgået overfald med overvågning. Jeg vil bare spørge ordføreren ind til, hvor grænsen i forhold til begejstringen for at have mere overvågning i det offentlige rum går. Altså, er ordføreren med på at opsætte flere kameraer flere steder i det offentlige rum for at kunne garantere for borgernes retssikkerhed de steder?

Ordføreren.

Vi kan lige starte med den første kommentar, hr. Bjørn Brandenborg kommer med. Han ser det som en mistillidserklæring, at vi stiller det her forslag. Det er altså ikke en mistillidserklæring. Som jeg også siger så fint i min tale, handler det her faktisk om at sikre retssikkerheden for både betjente og borgere.

Her er det jo også bl.a. borgernes retssikkerhed, men også betjentenes retssikkerhed. Det er ikke en mistillidserklæring at ville give dem retssikkerhed. Det er at give dem et værktøj til at beskytte sig imod de anklager, der kan komme, og som vi ser komme. Jeg synes, det er sørgmodigt, at det skal gøres til et eller andet angreb.

Jeg ved ikke, om det er, fordi hr. Bjørn Brandenborg er bange for at miste sine kammerater i Politiforbundet eller et eller andet andet fagforeningsforbund, han frygter skulle blive kede af det, hvis man støtter det her, men realiteten er, at jeg synes, det er en grov anklage.

Så til den anden del: Jamen vi er åbne over for at kigge på videoovervågningsreglerne, som de er generelt, men der er også grænser.

Spørgeren.

Det sidste synes jeg er godt. Det er jo i hvert fald et nybrud i forhold til nogle af de debatter, jeg tidligere har haft med Liberal Alliance, om det spørgsmål. Nej, det, der er det påfaldende, er jo timingen, og det kan godt være, ordføreren taler forbi det, men det er jo det, det handler om: Der har været en masse udsendelser, der handler om mistillid til politiet, og ups, så skynder Liberal Alliance sig at foreslå, at politiet skal have kropskamera på.

Jeg vil bare spørge ordføreren her til sidst om, hvad betjentene siger til det forslag, som ordføreren har fremsat. Nu har vi jo hørt om nogle af erfaringerne fra Politiforbundet, men hvad er ordførerens indtryk af, hvad betjentene synes om det, som ordføreren siger er en meget stor tillidserklæring og retssikkerhed for dem?

Ordføreren.

Jeg har talt med flere betjente, som siger, at de ønsker sig kropskameraer. Så der er jo betjente derude, som i hvert fald ønsker sig det her, netop fordi de ved, at når de står på linjen, risikerer de også, om man vil – og nu skal man passe på, hvordan man udtrykker sig; jeg havde lyst til at sige et grimt ord der – at sætte noget vist noget i klaskehøjde. Det skal vi jo have en eller anden form for værn omkring og en respekt omkring.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.