Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-01-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: sbn
Sagsnr.: 2023 - 2917
Dok. nr.: 55014
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 13), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. november
2023.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere præsentation fremvist af Diabetesforeningen under
foretræde for udvalget 7/11-23, jf. B 13
–
bilag 3? Præsentationen indeholder en
skitse til et ændringsforslag til B 13 og finansieringen heraf.”
Svar:
En glukosemåler kan være et rigtig godt værktøj for mange, der lever med diabetes,
til at få større indsigt i deres sygdom og opnå bedre sygdomskontrol.
Danske Regioners Behandlingsråd har anbefalet, at alle patienter med type 1-
diabetes tilbydes en glukosemåler. Alle fem regioner har givet tilsagn om, at de vil
implementere anbefalingen.
./.
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik den 19. december 2023 en aftale om at
styrke udbredelsen af behandling i borgerens eget hjem med en aftale om
udmøntning af 500 mio. kr. i perioden 2023-2028. Aftalen er et led i udmøntningen af
Sundhedsaftalen fra maj 2022, hvor der blev afsat en særskilt ramme på 500 mio. kr.
til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling
og sammenhæng mellem region, kommune og praksissektor. Digital
hjemmebehandling kan give en større fleksibilitet og tryghed i hverdagen og betyde,
at borgere med kroniske sygdomme kommer i bedre kontrol med deres sygdom.
Dermed kan det undgås, at deres sygdom forværres, ligesom det kan give større
livskvalitet for den enkelte og føre til færre sygehusindlæggelser.
Aftaleparterne blev enige om, at de borgere, der vil og kan bruge digitale løsninger til
at tage mere aktiv del i egen behandling, skal have mulighed for det. Derfor skal der
sættes tempo på omstillingen af det nære sundhedsvæsen, så behandling og
monitorering af sygdom i trygge rammer i eget hjem bliver en integreret del af
sundhedsvæsenet uden, at der gås på kompromis med patientsikkerhed og kvalitet.
De digitalt understøttede behandlingstilbud skal fritage borgeren for at skulle møde
op til hyppige faste rutinekontroller
–
og for nogle borgere skal de faste fysiske
kontroller helt undgås. Samtidig skal digitale tilbud medvirke til at forebygge unødige
indlæggelser, fordi sensorer og digitale løsninger kan give varsler om forværring
tidligere, end det er muligt i dag. Aftalen skal dermed også være med til at
fremtidssikre vores sundhedsvæsen og lette presset på sundhedspersonalet.
Parterne er som led i aftalen enige om, at regionerne i en forsøgsordning fra 2024-
2026 skal tilbyde sensorbaserede glukosemålere til op imod 4.400 voksne med type