Sundhedsudvalget 2023-24
B 13 Bilag 6
Offentligt
2880175_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 13
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at personer med insulinkrævende diabetes
skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler (borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, LA, KF, RV og ALT)
bakker op om beslutningsforslagets intention om at sikre, at
personer med insulinkrævende diabetes får tildelt en sensor-
baseret glukosemåler, hvis det anses for den rigtige løsning
for den enkelte person med diabetes. Flertallet bemærker, at
regeringen, KL og Danske Regioner har indgået en aftale
om at styrke udbredelsen af behandling i borgerens eget
hjem, jf. »Aftale om 500 mio. kr. til mere behandling i eget
hjem«. Det er blandt andet et mål i aftalen, at borgere med
diabetes frem mod 2028 vil få halveret antallet af fysiske
kontroller på sygehusene ved at omstille til løbende digital
monitorering i eget hjem og virtuelle kontakter.
Parterne er som led i aftalen enige om, at regionerne i
en forsøgsordning i 2024-2026 skal tilbyde sensorbaserede
glukosemålere til op imod 4.400 voksne med type 2-diabe-
tes, der tager insulin flere gange dagligt, og som har et
blodsukkermål på over 53 mmol/l. Ordningen skal følges
af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvil-
ke type 2-diabetespatienter der er grundlag for at tilbyde
sensorbaserede glukosemålere, herunder forholdet mellem
omkostninger og effekt af tilbuddet. Parterne er enige om på
denne baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal
fortsætte til en udvalgt gruppe af type 2-diabetespatienter.
Flertallet bemærker endvidere, at regionerne på baggrund
af anbefalingen fra Behandlingsrådet skal fortsætte udrul-
ningen af sensorbaserede glukosemålere til voksne med type
1-diabetes. Der arbejdes derudover videre med at udvikle en
digital løsning, der bl.a. kan opsamle data fra glukosemålere
og gøre det muligt at erstatte faste fysiske kontroller med
hjemmemonitorering.
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraterne bakker op om borgerforslaget og
budskabet om, at mennesker med insulinkrævende diabetes
skal have mulighed for at få tildelt en sensorbaseret gluko-
semåler, hvis de er motiverede og ønsker at benytte sig af
teknologien til at monitorere og behandle sygdommen. Dan-
marksdemokraterne bemærker, at der pågår et arbejde med
at implementere Behandlingsrådets anbefaling om at tilby-
de glukosemålere til mennesker med type-1 diabetes, lige-
som der pågår forsøg med tilbud om målere til op imod
4.400 voksne med type 2-diabetes, der tager insulin flere
gange dagligt, og som har et blodsukkermål på over 53
mmol/l. Det er positive fremskridt i hjælpen for mennesker
med diabetes, der bør udrulles og permanentgøres hurtigst
muligt med henblik på at sikre en bedre behandling og livs-
kvalitet for borgerne, men også bedre forebyggelse, som kan
aflaste et presset sundhedsvæsen.
Danmarksdemokraterne bemærker endvidere, at en ræk-
ke borgere fortsat er overladt til et bevillingsregime, som
betyder, at mennesker med diabetes oplever store geografi-
ske forskelle i mulighederne for at få tildelt en sensorbaseret
glukosemåler på tværs af regioner og kommuner. Det gælder
både for mennesker med type 1- såvel som type 2- diabe-
tes. Det er uacceptabelt.
Danmarksdemokraterne opfordrer derfor regeringen til at
tage de nødvendige skridt for at sikre, at mennesker med
insulinkrævende diabetes hurtigst muligt får mulighed for
at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler, såfremt borgeren
ønsker det. Samtidig opfordres regeringen til at sikre, at
AX030298
B 13 - 2023-24 - Bilag 6: Beretning afgivet den 30. maj 2024
2880175_0002.png
2
mennesker med kroniske sygdomme modtager en rettidig og
ensartet behandlingsindsats af høj kvalitet i hele landet.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 10. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål
til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Lars Arne Christensen
formand