Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 127:

Forslag til folketingsbeslutning om, at landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen.

Af Carl Valentin (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2024).

Ønsker ordføreren for forslagsstillerne at motivere det? Det gør han. Værsgo til hr. Carl Valentin.

Tak. Det forslag, vi i SF har fremsat, og som vi behandler i dag, er faktisk meget enkelt. Det handler om, at det animalske landbrug fremover selv skal forsikre sig mod sygdomsudbrud. Og hvad er det så for nogle sygdomsudbrud, ville nogle måske spørge.

Ja, et godt eksempel er, at Beredskabsstyrelsen det seneste år flere gange har måttet rykke ud og slå store kalkunflokke i Danmark ihjel på grund af fugleinfluenza. 137 mio. kr. kostede det de danske skatteborgere bare i 2021-2023. Når landbruget har problemer med smitsomme sygdomme, så er det nemlig os alle sammen, der betaler. Sådan er loven indrettet. De sidste 10 år, fra 2013-2022, har Fødevarestyrelsen påbudt aflivning af intet mindre end 1.182.244 fugle. Man kan godt selv regne ud, at den slags koster en del, og meget tyder endda på, at det her problem kommer til at blive større i fremtiden. Lige nu raser den højpatogene, altså den ekstremt dødelige, fugleinfluenza H5N1 i dyreproduktioner overalt i verden. Den er endda begyndt at mutere på nye måder, der gør, at vi har set udbrud af fugleinfluenza hos mink, f.eks. i Spanien, og i de her dage ser vi også fugleinfluenzaudbrud hos køer i amerikanske stater.

I SF mener vi, at landbrugerne hver især eller i fællesskab må forsikre sig mod sygdomsudbrud, fuldstændig på samme måde, som de selv forsikrer sig mod tørke, indbrud, brand og alt muligt andet. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at det er skatteyderne, der skal bære den finansielle risiko, der medfører at stuve millioner af dyr sammen på meget lidt plads. Jeg ser meget frem til debatten, og jeg glæder mig til at høre, hvor partierne står.

Tak for den tale. Så er forhandlingen åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak for ordet, og ikke mindst også tak til de folketingsmedlemmer, der fremsætter det her beslutningsforslag, som jeg synes sætter fokus på en relevant og vigtig problemstilling. Som det også blev nævnt fra ordføreren for forslagstillerne før, handler det jo overordnet om, hvem der skal bære udgifterne, når landbrug rammes af smitsomme husdyrsygdomme.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende år, altså 2024, at fremlægge lovgivning, der sikrer, at landbruget fremover selv skal dække omkostningerne ved bekæmpelse af sygdomsudbrud i dyreproduktionen. Der peges på, at det kan ske via en statslig forsikringsordning i lighed med stormflodsordningen.

Den nuværende ordning går ud på, at husdyrejeren ved mistanke om udbrud af en alvorlige husdyrsygdom tager øjeblikkelig kontakt til dyrlægen og derefter følger undersøgelse, eventuel smitteopsporing, nedslagtning samt bortskaffelse af dyr og den desinficerende rengøring efterfølgende. Staten dækker disse udgifter. Ordningen skal understøtte, at det er så effektivt som muligt, og at man får hindret spredning af alvorligt smitsomme husdyrsygdomme ved påbudt aflivning og erstatning af medfølgende tab.

De alvorlige sygdomme, som er relevante her, kender ikke grænser, og de kan udgøre en meget betydelig udfordring for de ramte landbrug og den erhvervssektor, som landbrugene leverer til. Den nuværende erstatningsordning gælder de mest alvorlige smitsomme sygdomme, dvs. dem, der er af samfundsøkonomisk betydning, hvor påbud om aflivning og efterfølgende mulighed for erstatning er på tale. Landbruget dækker selv omkostningerne ved udbrud af de fleste mindre alvorlige husdyrsygdomme, dvs. dem, som alene har produktionsøkonomisk betydning; det kunne f.eks. dreje sig om svinesygdommen PRRS og fiskesygdommen IHN.

Vores nuværende erstatningsmodel tilgodeser fire centrale hensyn. Det drejer sig om hensynet til en hurtig og effektiv sygdomsbekæmpelse, hensynet til at sikre den fornødne motivation hos de berørte besætningsejere til at medvirke positivt både ved diagnosticering og bekæmpelse af sygdomsudbruddet, hensynet til de offentlige finanser og en forsvarlig økonomisk forvaltning og hensynet til at sikre en effektiv administration. Denne erstatningsmodel fungerer sådan set grundlæggende godt. Vi har solide erfaringer og et velbegrundet godt internationalt omdømme, når det kommer til sikring af dyrenes helbred også mod smitsomme sygdom.

Jeg er som altid åben over for nytænkning og ikke mindst gennemtænke løsninger, hvis de kan virke bedre end det, vi kender i dag. Det gælder også ved spørgsmål om nye modeller til dækning af omkostninger ved sygdomsudbrud. Men på det her område skal vi sikre, at det også kommer til at virke, og dermed skal vi også være særlig forsigtige. Vi skal sikre, at en alternativ model i så fald vil være bedre til at tilgodese de fire centrale hensyn, som jeg nævnte for lidt siden. Det betyder bl.a., at det er vigtigt, at finansieringsmodellen fastholder et incitament for landmanden til rettidigt at indmelde sygdomsudbrud, så Fødevarestyrelsen hurtigt og effektivt kan bekæmpe de alvorligt smitsomme husdyrsygdomme, som er af samfundsøkonomisk betydning.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger. Danmark har allerede en velfungerende model for finansiering af omkostninger til bekæmpelse af sygdomsudbrud, men som sagt er jeg åben over for at undersøge, om der kan tilvejebringes et grundlag for at drøfte en alternativ model, der imødekommer de nævnte hensyn, og jeg ser faktisk frem til de videre drøftelser af det stillede beslutningsforslag, og det kunne f.eks. også være i regi af de igangværende forhandlinger, som vi har omkring en ny veterinær- og fødevareaftale.

Tak for ordet.

Tak. Der er lige en række korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som spørger. Værsgo.

Jeg synes jo, det her er et godt forslag. Jeg har sådan tænkt over, om der er andre steder i samfundet, hvor erhvervslivet har meget gunstige vilkår, og om der er nogle steder, hvor man har forsikringsordninger, og man må sige, at bankerne jo har en eller anden gensidig forsikringsordning. Hvis det er sådan, at en bank krakker, går samfundet ind og betaler en del af det, og bankerne betaler en del af det. Altså, jeg kan slet ikke se, hvorfor landbruget ikke skulle være selvforsikrende. Det er da det normale i erhvervslivet og i et liberalt erhverv, at man forsikrer sig for at undgå katastrofer. Jeg kan godt se, at vi skal have noget, der fungerer sådan, at landmændene ikke har en interesse i at skjule, at der er udbrudt sygdom, men er det fugleinfluenza, der for alvor er inde i en stald, er det jo ikke noget, man bare kan ignorere.

Jeg noterede mig, at ministeren sagde, at det skal have en samfundsøkonomisk betydning. Altså, har den kalkunavl, der er i Danmark, og som indimellem bliver ramt af fugleinfluenza, så stor samfundsøkonomisk betydning, at vi skal fortsætte med det nuværende system?

Værsgo til ministeren.

Det er jo rigtigt, og det er det, der er det vigtige for mig i både den model, vi har i dag, og i givet fald, hvis man skal ændre på den model i retning af det, som forslaget her lægger op til, altså en eller anden form for selvforsikring; det kunne være, at man tager inspiration fra stormflodsordningen. Men det centrale er, at det virker, altså at incitamentet til, at vi hurtigt får opsporet og håndteret smitsomme sygdomme, virker. Der ville jeg i hvert fald være meget ked af, hvis det var sådan, at man gik ind og sagde, at det her er et spørgsmål om, at vi skal overvælte omkostningerne på erhvervet. Jeg forstår godt det politiske ønske, kan man sige, men det, det først og fremmest handler om for mig, er, at den ordning, vi i givet fald har, både den ordning, vi har nu, og som virker, men også den, der vil være der, hvis man skal lave den om, også har det rigtige incitament, så der ikke er et incitament til at sige, at det her holder vi skjult for myndighederne, mod at sygdomme så til gengæld måtte sprede sig. Det ville ikke være godt, hverken for den enkelte landmand eller for samfundet i al almindelighed.

Værsgo til spørgeren.

Som ministeren sagde, kommer der jo en dyrlæge indover, og så har jeg da meget tillid til, at dyrlægerne kommer frem til den rigtige konklusion og ikke bidrager til at skjule noget, som kunne være et problem. Det er min tilgang til det. Og så synes jeg, at vi jo er nødt til at forholde os til det her ud fra nogle store katastrofer. Altså, hvis der kommer afrikansk svinepest til Danmark i alvorlig grad i store dele af landet, er det er jo noget, der har kæmpe omkostninger. Jeg synes egentlig, at det her forslag er med til at sætte fokus på, at vi kunne rende ind i nogle meget store problemer. Derfor synes jeg, der er grund til at forsøge at nytænke.

Tak. Værsgo til ministeren.

Men det er jeg sådan set ikke uenig i. Det er en meget, meget stor udfordring, hvis man eksempelvis, som spørgeren siger her, konstaterer et udbrud med afrikansk svinepest. Det har vi jo set. Man har haft det i Tyskland, og det har også været i Sverige. Så det er noget, man selvfølgelig skal tage meget, meget alvorligt, og det kan netop, som der også bliver sagt, have store konsekvenser, ikke mindst også for de bedrifter selvfølgelig og ikke mindst også for den eksport, som ligger til grund for, at man håndterer de her ting. Vi har bl.a. også kigget ind i, om man kan se, hvad andre lande gør rundtomkring os, lavet nabotjek, og der er noget, man måske også kan tage inspiration fra. Eksempelvis Tyskland og Holland har nogle andre modeller, nogle fondsmodeller, som man måske kunne begynde at arbejde med.

Det er bare for at sige, at jeg er åben over for at kigge på, om man kan gøre det her klogere, bare, så længe det rigtige incitament bliver opretholdt.

Tak. Så er det hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance som spørger. Værsgo.

Jo jo, ministeren er jo altid meget åben og imødekommende, og hen over den seneste periode, vil jeg sige, har jeg faktisk bemærket, at ministeren er særlig åben og imødekommende, når der er forslag og initiativer fra SF og hr. Carl Valentin.

Her tror jeg måske, at jeg i ministerens tale lidt savnede noget input omkring EU-lovgivning, for det er min forståelse, at den danske lovgivning faktisk er bygget op på baggrund af EU-regulering, og at der er noget ensretning i forhold til EU, som det jo også er væsentligt at tage højde for her. Man kan selvfølgelig godt lade sig inspirere af, hvordan andre EU-lande udmønter reguleringen fra EU's side, men kan ministeren ikke bekræfte mig i, at der er EU-regulering her, som ligesom skal sikre ensartethed på tværs af EU-landene?

Værsgo til ministeren.

Jeg er da glad for, at jeg bliver omtalt som imødekommende, og det vil jeg sige gælder fuldstændig, uagtet hvor forslagene kommer fra. Hvis det er gode og gennemtænkte forslag, vil jeg altid være åben over for at tage en åbenhjertig diskussion af dem. Der har jeg ikke nogen ideologiske kvababbelser.

Når det er sagt, er der selvfølgelig også nogle muligheder forhold til EU-medfinansiering, som der selvfølgelig ligger i den model, vi kender i dag, og som de andre landes modeller også skal leve op til. Det er klart, at vi selvfølgelig fra national side også kan lave vores retningslinjer for, hvordan vi vil håndtere det her, men det skal selvfølgelig også ske, og det vil være naturligt, i et samarbejde med resten af EU-landene, i hvert fald ikke mindst vores nabolande, for der er jo her tale om sygdom, der ikke kender til landegrænser.

Det er også derfor, at vi selvfølgelig har et fint samarbejde med de andre lande. Eksempelvis havde jeg, da vi oplevede det her seneste udbrud af afrikansk svinepest, der var i Sverige, en direkte og omgående kontakt til min kollega i den svenske regering – for at høre, hvordan de håndterer det, og om vi fra dansk side i øvrigt på nogen måde kunne støtte op om det. Så den måde skal vi selvfølgelig samarbejde om de her ting på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Vi er jo bredt, kan jeg også høre og forstå på det, enige om, at det her potentielt er en alvorlig situation, vi står over for, i forhold til afrikansk svinepest. Gud bedre det, syv-ni-tretten og alt muligt andet – hvis man må sige det – at vi ikke bliver ramt af det!

Måske ministeren vil være så venlig i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her beslutningsforslag at stille noget kapacitet fra sit ministerie til rådighed, sådan at vi måske kan få en teknisk gennemgang eller andet af, hvad EU-reguleringen af det her egentlig er. For det er jo, som ministeren også netop siger, et grænseoverskridende problem. Det håber jeg at man måske vil imødekomme fra regeringens side, altså at vi kan få noget teknisk bistand i udvalgsarbejdet til at få os alle sammen bragt op på samme niveau, med hensyn til hvad EU-reguleringen egentlig tilskriver her.

Tak. Værsgo til ministeren.

Se, det er jo så et andet eksempel på, at jeg vil være imødekommende. Nu er det så denne gang over for Liberal Alliance, og før var det over for SF, må jeg forstå, og på den måde kan vi jo samarbejde så fint. Det er sagt med et glimt i øjet.

Men selvfølgelig vil jeg det, altså, det giver da god mening at finde ud af, hvad det er for en EU-regulering, der ligger. Det, jeg bare siger, er, at der er nogle muligheder for, at der er forskellige modeller, som vi har tjekket op på i forhold til nabotjekket. Tyskland og Holland har én model, og der er andre lande, der har andre modeller, som minder mere om den danske, som den er i dag.

Det, der bare er afgørende for mig at få understreget, er, at vi jo ikke skal lave noget om, som egentlig virker godt, medmindre der er noget, der er bedre. Og det er klart, at det her er en udfordring, som er stigende. Vi har set over de senere år, at der er en stigende tendens til, at vi ikke mindst får fugleinfluenza. Og der er selvfølgelig nogle omkostninger, som man skal vurdere hvordan skal håndteres.

Tak. Så er det hr. Carl Valentin fra SF som spørger.

Tak til ministeren for talen. Ministeren siger, at erstatningsmodellen, vi har i dag, fungerer godt. Så får man jo lidt lyst til at spørge: For hvem fungerer den godt? Selvfølgelig fungerer godt for det animalske landbrug, som, hver eneste gang der er smittespredning, får dækket regningen af skatteborgerne, men den fungerer jo ikke særlig godt for den danske stat, der kaster millioner efter, hver eneste gang der er udbrud her. Senest med minksagen kan man jo også se, hvad det potentielt kan koste, når det går rigtig galt og det er staten, der hæfter.

Jeg synes, det er et meget tyndt grundlag, ministeren afviser det her forslag på. Det handler om, at der skal være incitament til at melde, hvis der er sygdomsudbrud. Men det har man da også, hvis der er en eller anden form for tvungen forsikringsordning, for ellers får man jo ikke del i erstatningen. Derudover kan der også godt være klarere lovkrav om, at man skal melde ind, hvis der er sygdom i ens produktion, altså så det selvfølgelig er et krav med hård straf, hvis ikke man melder det ind. Kan ministeren ikke se, at der sagtens kan være et incitament, selv om det er en forsikringsordning og ikke staten, der finansierer det?

Tak. Værsgo til ministeren.

Joh. Nu blev jeg før beskyldt for at være for imødekommende over for SF, må jeg forstå. Jeg er sådan set åben over for at diskutere de her ting, fordi jeg kan se, at der er en udfordring, der er stigende. Vi har i perioden 2010- 2020 haft et relativt lavt niveau, jeg tror, det er 6-7 mio. kr. årligt i erstatninger i gennemsnit, og det er så steget ret markant til 50-60 mio. kr. i runde tal over de senere år. Der er nok ikke noget, der tyder på andet, for det risikobillede, der bliver tegnet op fra Fødevarestyrelsens side, er i hvert fald, at det er noget, der vil udvikle sig. Så det er også i det lys, jeg tænker det her ikke bare er at sige, at det nok er noget, der går væk igen. Det er det nok desværre ikke. Det er derfor, jeg synes, vi skal kigge på det her fordomsfrit og spørge, om der er nogle muligheder.

Jeg er bare meget, meget optaget af, at vi, i fald vi ændrer på det her, skaber en model, hvor incitamentet er til, at man rent faktisk tilkalder dyrlægen, og at vi rent faktisk sikrer, at den her opsporing og dermed også håndteringen af det her foregår effektivt. Det er klart, at man kan lave regler for det, man kan lave kontroller for det, men hvis ikke det sker, er jeg bare bekymret for, at konsekvensen er så meget desto større, hvis ikke det er på plads, og det er det, jeg lægger vægt på i den tilgang, jeg har til det her spørgsmål.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jeg også optaget af, men jeg kan ikke se, hvordan det her forslag ændrer på det. Hvis ikke man melder ind, når der er sygdom i ens produktion og man har en forsikringsordning, får man jo ikke nogen forsikringspræmie. Så det incitament er der stadig væk. Faktisk vil SF's forslag sikre et øget incitament til at begrænse smittespredningen, for hvis der er mindre smittespredning i dyreproduktionen, vil forsikringerne også blive billigere samlet set, og dermed har man et incitament til at begrænse smittespredningen, som man ikke har i dag, hvor staten altid kommer og betaler regningen uanset hvad.

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, vi skal tage snakken. Nu kommer der også en udvalgsbehandling, og som jeg nævnte før, har vi også en forhandling, der er igangværende, i forhold til hvordan vores kommende veterinær- og fødevareaftale skal se ud, og jeg tænker, at det også er et relevant sted at få det her udboret. Som jeg ser forslaget nu, er jeg bare bekymret for, og det er sådan set derfor, vi håndterer det på den her måde, at der kan være den udfordring, om incitamentet bliver forkert, altså at der pludselig er et omvendt incitament til at sikre, at man ikke gør opmærksom på de her ting, selv om reglerne i givet fald måtte være, at man skulle gøre det. Det ville jeg være meget, meget bekymret for, for det kan have kæmpe konsekvenser økonomisk såvel som sygdomsmæssigt, og det ønsker jeg ikke at gå på kompromis med.

Så siger vi tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken. Og det er til en jomfrutale, og det er fru Louise Mehnke fra Socialdemokratiet som ordfører. Jeg kan se, at der ligger en dagsorden, man kan skrive sig på, når man har hørt talen. Velkommen heroppe på talerstolen. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til folketingsmedlemmerne fra Socialistisk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget her. Helt overordnet vil det fremsatte beslutningsforslag pålægge regeringen at foranstalte ny lovgivning, så landbruget selv skal dække de økonomiske udgifter ved bekæmpelse af sygdomsudbrud i deres dyreproduktion. Det foreslås altså, at den nuværende model, hvor staten er forpligtet til at yde økonomisk erstatning ved sygdomsbekæmpelse i landbrugets dyreproduktion, afskaffes. Beslutningsforslaget nævner en række alternative modeller: en statslig forsikringsordning, en garantifond og en lovpligtig forsikring for landmænd.

Det er først og fremmest vigtigt at prioritere, at den nuværende erstatningsordning udelukkende gælder for de mest smitsomme og alvorlige sygdomme. Ved mindre udbud af husdyrsygdomme hæfter landmanden selv økonomisk. Baggrunden og intentionen bag den nuværende erstatningsordning er således at sikre en hurtig og effektiv håndtering af alvorlige sygdomsudbrud i landbrugssektoren, så de sygdomme ikke når at sprede sig til andre bedrifter. Det kan nemlig få store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis ikke vi rettidigt når at bremse potentielle alvorlige sygdomsudbrud. Det kunne f.eks. være afrikansk svinepest, som blev nævnt her tidligere, og som heldigvis ikke har været konstateret i Danmark endnu, men som har haft store konsekvenser for andre europæiske lande. Det kan kun lade sig gøre, hvis landmændene hurtigt reagerer på mistanke om alvorlig sygdomsudbrud. Det er derfor helt afgørende, at de enkelte landmænd ikke skal overveje de økonomiske konsekvenser, inden de slår alarm. Det mener jeg vi sikrer med den nuværende erstatningsordning, hvor staten pådrager sig de økonomiske udgifter, der vil opstå ved undersøgelse, smitteopsporing, nedslagtning og bortskaffelse af de omfattede dyr med de mest smitsomme og alvorlige sygdomsudbrud.

Jeg hilser dog beslutningsforslaget velkommen og glæder mig til at høre den videre debat, og vi er i Socialdemokratiet helt bestemt ikke lukket over for at se på den nuværende erstatningsmodel med nye øjne, men hensynet til hurtig og effektiv sygdomsbekæmpelse er dog altid det, der vil veje tungest for os. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, fordi vi mener, at den nuværende model fungerer efter hensigten ved effektivt at sikre finansiering til hurtig bekæmpelse af alvorlige sygdomsudbrud i landbruget. Jeg er dog ligesom ministeren åben over for at drøfte, om erstatningsmodellen i fremtiden skal justeres, så den kan imødekomme de synspunkter, som bliver fremlagt her i beslutningsforslaget. Tak for ordet, og tak til SF for at sætte fokus på den her vigtige problemstilling.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Louise Mehnke fra Socialdemokratiet. Vi siger tak for den jomfrutale, og så går vi videre i ordførerrækken til en af de mere garvede ordførere, hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når der sker store, alvorlige sygdomsudbrud i besætninger, er det meget vigtigt, at der kan blive handlet hurtigt, konsekvent, effektivt og resolut, og de hidtidige ordninger har jo været med til at sikre det, og som det også allerede er fremgået af debatten, så betaler erhvervet, når der, kan man sige, er tale om mindre situationer, mindre tilfælde, det selv. Så jeg er da meget enig i, at det kunne være nyttigt at få det boret nærmere ud i forbindelse med den kommende udvalgsbehandling, så vi kan få trukket grænserne lidt tydeligere, sådan at vi får et lidt mere præcist grundlag at tage en samlet stilling til tingene på. Jeg er i øvrigt meget enig i den foregående ordfører fra Socialdemokratiets udlægning af sagen med de perspektiver og vinkler, der er lagt på den.

Så tilgangen til det for os i Venstre er som udgangspunkt også en afvisning af det beslutningsforslag, vi her har fra SF, men jeg synes også, det kunne være nyttigt få en gennemgang af det, og om det så er en teknisk gennemgang eller det er med spørgsmål og svar, kan vi jo rent praktisk finde ud, men det er i hvert fald også meget vigtigt, at vi fremadrettet stadig væk får sikret en hurtig, resolut og effektiv indsats og behandling af det, når der sker de her meget alvorlige tilfælde med udbrud. Så som det på nuværende tidspunkt er oplyst, er der herfra en afvisning. Tak.

Tak for den tale. Der er lige en kort bemærkning til Venstres ordfører fra hr. Carl Valentin fra SF som spørger. Værsgo.

Tak. Jeg synes ikke, hr. Erling Bonnesen var helt så hårdt afvisende, som jeg kunne frygte i forhold til de debatter, som vi ofte kan have. Så tak for det.

Jeg vil dog alligevel sige, at med den landbrugspolitik, der bliver ført lige nu, så skal landbruget have penge for at slagte en ko. Det hedder slagtepræmier. Landbruget skal have penge for at bruge meget plads. Det hedder hektarstøtte. Landbruget skal have penge for at markedsføre. Det ligger i promilleafgiftsfondene. Og så får landbruget så også penge af skatteborgerne, når man står i en situation, hvor der smittespredning. Synes Venstre som et liberalt parti ikke, vi måske er lidt et sted, hvor subsidierne af dansk landbrug er så enorme, at det ikke har så meget med markedsvilkår at gøre. Ville det ikke være mere liberalt, hvis vi prøvede at ændre på sådan en ordning som den her og sørgede for, at man selv betalte for de udgifter, der var ved ens produktion i stedet for at lade skatteborgerne betale for det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nu skal vi jo lige inden ret længe til også at tage hul på den næste forhandling om den næste CAP-reform, og der kan man jo få trukket mange forskellige ting ind. Der noterer jeg mig da også, at i de sidste CAP-reformer har man om end ganske langsomt påbegyndt en aftrapning af det. Det, der er meget vigtigt at fastholde, er, at vores landbrugs- og fødevareerhverv stadig væk er stærkt konkurrencedygtige, for vi ved jo, at de skal konkurrere på verdensmarkedet.

Jeg er fuldstændig klar på, at SF gerne vil have nedlagt, om ikke hele husdyrproduktionen, så det meste af den og bruger enhver situation til at prøve at foretage et angreb på det. Det er jeg helt opmærksom på. Derfor undlader ordføreren måske selv at oplyse, at for så vidt angår promillefondene, betaler erhvervet også selv nogle ting ind. Men alle de der spørgsmål kan vi jo fint få analyseret nærmere i forbindelse med forhandlingerne om den kommende CAP-reform. Det, der bare er vigtigt at understrege, er, at konkurrenceevnen skal være intakt set fra mit synspunkt som Venstremand. Det er ikke sikkert, at det skal være det fra SF's synspunkt. Det kunne jeg være stærkt i tvivl om.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jo lidt sjovt, at når SF foreslår, at landbruget selv skal betale for sine egne udgifter, så udlægger ordføreren det, som om SF vil lukke erhvervet. Det siger da mere om erhvervet, end det siger om SF.

Og når nu ordføreren snakker om konkurrence, kunne jeg egentlig godt tænke mig høre, hvad ordføreren tænker om, at hvis man nu får sygdom i produktion som planteavler, så står man som oftest i en situation, hvor man selv skal betale for bekæmpelse af det, men hvis man har et dyrehold, kommer staten og finansierer det. Er det fair konkurrence?

Værsgo til ordføreren.

Nu mindes jeg jo hurtigt en debat, som vi havde for ikke ret lang tid siden her, hvor jeg stillede spørgsmålet til hr. Carl Valentin, og der bekræftede, som jeg husker det, hr. Carl Valentin SF's princip om at få lukket stort set den animalske produktion. Det var måske ikke helt praktisk politik, men det var i hvert fald princippet, man gik efter. Det kan jo så være, at man laver om på det; det tror jeg næppe man gør.

Men vi er i Venstre helt klar til også i forbindelse med CAP-reformen og andet at kigge på, hvordan man kan sikre konkurrenceevnen, og hvordan de her balancer er i det. Det er bare et faktum, at verden over er der jo altså både landbrugsstøtte og forskellige ordninger, og hvis man fjerner dem, har vi heller ikke vores fødevaresektor, og vi står altså ikke på mål for at gå den vej. Men vi er klar til hele tiden at se på, hvordan der kan være nogle ting, man kan tilpasse, og derfor har vi også givet tilsagn om, som ministeren også lige har redegjort for, at det er fint at få de her ting boret ud i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak. I og for sig vil jeg også gerne på vegne af Danmarksdemokraterne takke SF for, at vi får mulighed for at debattere lidt landbrugspolitik her i Folketinget. Det kan godt være, at vi ikke har helt de samme fortegn på vores politik, og det kan også godt være, at vi ikke har helt den samme vinkel på tingene, men omvendt tror jeg faktisk, at SF – hvis man kigger sådan allerallerdybest inde bag sådan et blodrødt SF-hjerte, som hr. Carl Valentin har – på en eller anden måde stadig væk ønsker, at der skal være landbrug i Danmark. Så langt, så godt; det er vi sådan set rimelig glade for.

Der, hvor vi ikke er helt betrygget, er i forhold til den animalske produktion og hvor stor en plads i hjertet det har hos Socialistisk Folkeparti. Med det her forslag bliver det i hvert fald ikke lettere at se positivt på det, hvis det nu også er en del af en landbrugsvision, som vi er vidne til. For hvis man laver den her model med en statslig forsikringsordning eller en erhvervsfinansieret garantifond, lægger man jo endnu flere byrder over på landbrugserhvervet, og man ændrer grundlæggende på det styrkeforhold, som der er i de brancher, der er inden for vores fødevareklynge. Hvis tingene bliver dyrere og der ikke findes andre måder at gøre tingene på, så ændrer det i hvert fald på konkurrencesituationen i forhold til andre sammenlignelige lande, som vi eksempelvis eksporterer forarbejdede fødevareprodukter til.

Vi har også i Danmarksdemokraterne den klare bekymring, at vi slår flikflak i forhold til reaktionstiden. Hvordan vil det gå med vores reaktionstid over for kritiske sygdomme, smitteoverførte sygdomme i de enkelte bedrifter? Vil den enkelte landmand være lidt mere påpasselig med at ringe til dyrlægen? Hvad nu, hvis landmanden ikke lige har fået betalt den sidste acontobetaling for sin forsikring? Hvad sker der så? Sådan nogle ting kunne det jo godt være at den enkelte landmand ville se sådan lidt kritisk på. Det giver i hvert fald efter vores bedste vurdering nogle bekymringer i forhold til spredningsrisiko og ikke mindst den hastighed, som den her spredning ville kunne komme op på.

Flere ordførere har været inde på det i forhold til den afrikanske svinepest. Det kunne jo også være Creutzfeldt-Jakobs sygdom, som vi havde for mange år siden i grov form, og det var virkeligt et stort problem for det danske samfund og vores slagterier og vores landmænd. Vi har jo også mund- og klovsyge, hvis man går længere tilbage, hvor vi virkelig i Danmark også havde store kriser i forhold til det. Og så har vi jo sådan set grundlæggende igennem lang tid haft situationen omkring fugleinfluenza og andre indsatser.

Så er det jo også sådan, at vi trods alt, om vi kan lide det eller ej, også har nogle hensyn til EU-regulering og den grænseoverskridende risiko. Derfor har vi i Danmarksdemokraterne meget vanskeligt ved at se os støtte det her forslag. Vi vil egentlig gerne være med til at kigge positivt på, om der er nogle steder, hvor man kan forpligte hinanden fælles i en større forbrødring, men det bliver ikke med en model, hvor man lægger endnu flere byrder over på landbruget og de 130.000 medarbejdere, der er ansat. Vi skal jo ikke glemme, at der inden for den samlede fødevareklynge i Danmark faktisk er 130.000 ansatte. Og dem ønsker vi ikke at lege politisk jeopardy med, og det føler vi lidt at man går i gang med, hvis man ændrer på de konkurrencemæssige byrder, der er mellem de lande, som Danmark traditionelt konkurrerer med.

Så vi synes faktisk, man skal holde op med den her animalske fødevarer-bashing og animalsk landbrugs-bashing, som SF efterhånden har gjort sig til talsmand for. Det kunne man måske godt prøve at dæmpe lidt, og så kunne det måske godt være, man kunne komme i mål med nogle forbedringer frem for nogle provokationer. Det skulle være ordene.

Tak. Der er lige en kort bemærkning. Hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Jamen det er godt med en tale med lidt schwung i, og det overrasker mig ikke, at Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg ikke støtter det her forslag. Men jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at hr. Hans Kristian Skibby bliver ved med at sige, at SF ønsker at lægge byrder på landbruget. Det er da ikke det, det her forslag handler om. Det har intet med byrder at gøre. Tværtimod handler det om at fjerne subsidier, altså at staten ikke økonomisk skal komme med hundredvis af millioner kroner til dansk landbrug, hver eneste gang der er smittespredning derude. Det er da ikke at lægge byrder på dem; det er da bare at stoppe med at give dem statsstøtte. Kan ordføreren ikke se forskellen på de to ting?

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald ikke se forskellen i forhold til den måde, vi håndterer mediestøtten i Danmark på. Men der ved jeg da godt, at spørgerens parti jo er noget mere forelsket i, at vi skal være på støtten alle sammen her i kongeriget Danmark, og det må DR sådan set også gerne være, og vi kan finde 3,5 mia. kr. til at sponsere dem med vores licensbetaling og over skatten osv. Vi har et medieforlig, hvor vi giver penge til alle vores dagblade og alt muligt andet. Jeg vil egentlig forsvare det langt hen ad vejen. Vi er glade for, at der er noget, der hedder ugeaviser i Danmark, så der er mange steder, hvor det her er en fordel.

Men jeg synes måske, man skal komme lidt ned fra den høje hest – det er det, jeg beder SF om i mindelighed – for det er jo en byrde, man taler om i forhold til det her. Hvis man lægger udgifter ud og siger, de skal betale for nogle udgifter, de ikke har i dag, får de en dårligere konkurrenceevne. Dem, der kommer til at mærke det allerførst, er altså de 130.000 ansatte inden for fødevareklyngen. Og der synes jeg måske, at den der lønmodtagerjargon burde fylde lidt mere hos et klassisk arbejderparti som SF.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu er der jo også folk, der arbejder i det plantebaserede landbrug, og de er jo så i den situation i dag, at de selv skal sørge for at løse de problemer, der kan være med spredning af sygdom i deres fødevarer. Der har det animalske landbrug jo så fået særstatus. Så det, jeg kvitterer for, er sådan set bare, at der skal være fair konkurrence, at man skal forsikre sig selv mod det her, ligesom man forsikrer sig mod alt mulig andet. Jeg synes, det er underligt, er man så forhippet på, at man skal give så meget statsstøtte til et erhverv, som jo nok godt ville kunne klare sig selv uden.

Værsgo til ordføreren.

Ja, det kan man jo have en holdning til. I Danmarksdemokraterne har vi den holdning, at vi gerne vil understøtte og stimulere alle vores arbejdspladser, også dem, hvor man ikke har en lang videregående uddannelse og er universitetsuddannet osv. Mange af de 130.000, der er ansat inden for fødevareklyngen, er ikke højtuddannede akademiske medarbejdere; det er de faktisk ikke. Og så synes jeg måske, at SF skulle prøve at have lidt mere fokus på helheden frem for hele tiden at rende efter små ting som det her, for det er vitterlig lidt af en krigserklæring, man kommer med, når man rammer noget så detaljeret, som man vil gøre her, hvor man vitterlig lægger flere byrder hos den enkelte landmand.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Hans Kristian Skibby, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig så blot i al stilfærdighed starte med at slå fast, at det for Liberal Alliance overordnet er meget vigtigt, at der fortsat er regler for national medfinansiering, og at det er de samme regler, der gælder på tværs af EU. EU's regulering og dermed den afledte danske lovgivning er bygget op om, at forskellige sygdomme har forskellige betydninger for samfundet, for erhvervet og for de enkelte producenter. Med EU's dyresundhedsregulering er alle sygdomme blevet grundigt gennemgået ud fra nogle klare kriterier, og på den baggrund er det fastlagt, hvornår det offentlige bidrager, og hvornår det alene er op til erhvervet eller de enkelte producenter at afholde omkostningerne.

For nogle meget alvorlige husdyrsygdomme som bl.a. afrikansk svinepest, mund- og klovsyge og fugleinfluenza er der et system, hvor EU med national medfinansiering sikrer et bidrag til sygdomsbekæmpelsen. Det gør man, fordi det er helt, helt afgørende – ikke kun for den enkelte producent og erhvervet, men også for samfundet som helhed – at disse sygdomme bliver opdaget meget hurtigt, og at sygdomsbekæmpelsen bliver sat i kraft hurtigt og effektivt efterfølgende. Ellers er der en risiko for store samfundsmæssige konsekvenser med bl.a. tab af produktion og dermed for fødevareforsyningen og tab af også arbejdspladser og eksportindtægter.

I forslaget beskrives der så også og tales der om markedsforvridende statsstøtte, og sådan som jeg i hvert fald forstår det, er den nuværende regulering i Danmark ret beset funderet i EU's regulering, hvorfor der så ikke kan være tale om ulovlig statsstøtte. Langt størstedelen af omkostningerne ligger fortsat hos erhvervet i form af driftstab og ikke mindst eksporttab. For andre sygdomme – det kunne f.eks. være salmonella – har erhvervet selv ansvaret for og afholder omkostningerne for sygdomsbekæmpelsen, og baggrunden herfor er, at det jo fortsat kan have store konsekvenser, men at det ikke har de samme samfundsmæssige betydninger, og derfor er det alene op til erhvervet at stå for omkostningerne for sygdomsbekæmpelsen på det område.

Det er derfor ifølge Liberal Alliance vigtigt, at der fortsat er regler for national medfinansiering ved bekæmpelse og håndtering af udbrud af de alvorlige husdyrsygdomme, og at det er de samme regler, der gælder på tværs af hele EU. Derfor afviser Liberal Alliance beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Jeg vil sige, at hr. Carsten Bach faktisk lidt var mit borgerlige håb i dag. For jeg synes, at det forslag, som vi i SF har fremsat, i bund og grund bygger på nogle meget liberale principper, nemlig et princip om, at virksomheder skal forsikre sig selv mod nogle af de problemer, der kan være i deres produktion, og så må de jo selv finansiere omkostningerne, og på den måde løser markedet også problemerne her.

Hr. Carsten Bach bruger så en hel del tid på EU-sporet, men vi kan se, at i f.eks. Tyskland har man en statslig drevet fond, som er delvist finansieret af landmændene. Så det kan jo tydeligvis godt lade sig gøre at lave en model for – i hvert fald i et vist omfang – at finansiere det her på markedsvilkår. Sådan rent principielt, hvis vi glemmer det EU-tekniske, kan hr. Carsten Bach så ikke se idéen i, at markedet selv skal forsikre sig, også mod sådan noget som smitsomme sygdomme?

Værsgo til ordføreren.

Sådan helt grundlæggende er jeg ikke sikker på, at jeg sådan helt køber ordførerens præmis. Grunden til, at jeg lægger meget vægt på EU-sporet i min ordførertale, er jo netop, at det her er et erhverv, som godt nok er konkurrenceudsat, også på EU niveau, men som jo er omfattet af en bred og måske endda også dyb EU-støtte. Og det er vigtigt for Liberal Alliance, at dansk landbrug er reguleret ensartet sammenlignet med f.eks. andre EU-lande.

Hvis der er inspiration at hente – det kan jeg så forstå at der jo muligvis er: Tyskland er nævnt, Holland er nævnt, og nu står vi muligvis over for en studietur i udvalget, faktisk til Holland, så der kan vi jo tage det emne op – og hvis der er andre måder at gøre det her på, så er vi bestemt åbne over for inspiration. Det er også derfor, jeg anmodede ministeren om, at vi kunne få noget teknisk bistand og en teknisk gennemgang i udvalget for at finde ud af, hvad EU-reguleringen er, og hvad der er af inspiration at hente fra andre EU-lande.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er da godt, at man er åben over for inspiration, og jeg tænker, at vi kan have masser af lange snakke om det. Det undrer mig bare, at der ikke i Liberal Alliance er sådan en større indignation over massiv statsstøtte af nogle specifikke erhverv, for det er jo det, der er tale om her. Som jeg nævnte i min tale, har man brugt 137 mio. kr. på støtte til virksomheder, der var ramt af svineinfluenza i 2021-2023. Det er da relativt mange skattekroner.

Værsgo til ordføreren.

Ja, det er relativt mange skattekroner. Det har spørgeren jo helt ret i. Igen må jeg sige, at der overordnet set på EU-niveau er tale om et meget omfattende støttesystem, som vi faktisk i Liberal Alliance jo egentlig gerne vil have afskaffet, men vi ønsker os det afskaffet i en samlet reform af EU's landbrugsstøtte og ikke specifikt ved at tage støttekroner fra dansk landbrug og dermed lave en konkurrenceforvridende situation.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Carsten Bach, så vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen som ordfører for Moderaterne.

Tak for ordet, formand, og tak for beslutningsforslaget til SF's ordfører. Først vil jeg sige, at i Moderaterne er vi altid klar til nytænkning. Vi er altid klar til klare, pragmatiske, gode idéer og gode forslag.

Som det er i dag, melder landbruget ind til dyrlægen, når de har problemer, og dyrlægen bliver sat ind asap, og situationen bliver håndteret. Det er utrolig vigtigt for os i Moderaterne, at det fortsat vil kunne lade sig gøre, også med et andet system.

Ligeledes er vi, som Liberal Alliances ordfører også sagde, meget optaget af, at det er mere eller mindre ens i EU, netop også for at det ikke skal være konkurrenceforvridende. Jeg kunne så også forstå på SF's ordfører, at der er inspiration at hente i Tyskland, og det er vi jo selvfølgelig også villige til at kigge ind i. Men der må bare ikke herske nogen tvivl om, at det allerallervigtigste for os er, at vi har styr på de her sygdomme, når de dukker op, og at vi får dem nedkæmpet med det samme. Det er det allervigtigste.

Det, jeg godt kan blive bange for – og nu tænker jeg videre, for ordføreren har jo ikke sagt, at det skal være sådan – er, hvis vi skal have sådan en ren forsikringsordning. Så kan jeg godt blive nervøs for, at det, der alt andet lige kommer til at ske, er ligesom med andre ting i forsikringsbranchen. Har man et sygdomsudbrud, så stiger præmien, og så kan jeg godt blive nervøs for og bange for, om incitamentet til at melde hurtigt ind er til stede. Så det tænker jeg også er noget, vi skal kigge ind i, når vi skal kigge på nogle forskellige modeller, der eventuelt kunne være bedre.

I forhold til EU bliver jeg nødt til at følge Liberal Alliance igen, for jeg tænker, at det alt andet lige kunne være hensigtsmæssigt med et erhverv helt uden støttekroner over hele EU, netop fordi vi er så dygtige og produktive i Danmark. Så det tænker jeg da også at vi fra Moderaternes side vil kunne kigge ind i, hvis det kom derhen. Det, der bare er så vigtigt, er, at vi har de samme betingelser som de andre EU-lande.

Igen vil jeg sige tak for forslaget. Vi er altid klar på kreative, gode, konstruktive forslag i Moderaterne, og vi glæder os til at tale nærmere om det.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Carl Valentin fra SF.

Ordføreren sagde, at det allerallervigtigste for Moderaterne var at sikre sygdomsbekæmpelse, altså hele det spor. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om hun er enig i, at det nuværende system, hvor staten dækker alle omkostningerne ved sygdomsudbrud, kan skabe en risiko for, at landmændene undgår at lave forebyggende initiativer til at sikre, at der ikke kommer smitte ind på deres farm. For hvis man ved, at staten kommer og finansierer det, hver eneste gang det sker, så har man jo ikke noget særligt incitament til at forebygge.

Ordføreren.

Det er jeg simpelt hen ikke enig i. For jeg mener, at de mennesker, der arbejder med deres dyr hver eneste dag, vil sørge for, at de har så godt som muligt og sørge for at forebygge alle de steder, de kan. Jeg kan selvfølgelig ikke lægge hånden på kogepladen, i forhold til at der alt andet lige også er nogle brodne kar i den branche. Så nej, det er jeg faktisk ikke bange for.

Spørgeren.

Det er altså vildt sjovt, for ordføreren er ikke bange for at lave forebyggende tiltag. Det tror ordføreren man helt sikkert vil gøre. Man vil selvfølgelig sikre sig, at der ikke kommer smitte ind. Men ordføreren har mistillid, i forhold til at landbrugerne ikke har tænkt sig at melde ind, hvis der kommer smitte ude på farmen. Det var jo det, hun sagde i sin egen tale, altså at hvis man dropper det nuværende system, risikerer man, at landbrugerne ikke melder ind, hvis der kommer smitte. Hvordan hænger det sammen?

Værsgo til ordføreren.

Det hænger sammen på den måde, at jeg, som jeg sagde i min tale, kunne frygte, at der vil være nogle tilfælde, hvor man ikke får reageret hurtigt nok i forhold til at få en dyrlæge ud. Jeg tænker alt andet lige, at man stadig væk vil reagere, men man venter måske en enkelt dag mere eller to. Det er jo gisninger; jeg ved det ikke. Jeg har ikke dyrehold derhjemme, men det er måske ligesom det med, at vi venter en dag eller to, før vi går til lægen, for at se, om det går over. Og så tænker jeg, at man måske er hurtigere til at reagere, når man opdager det, vel vidende at man har en regel om, at man tager kontakt til dyrlægen og dyrlægen kommer ud.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Charlotte Bagge Hansen, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til hr. Carl Valentin for at rejse den her lidt spændende debat. Det er jo ikke altid, vi er hundrede procent enige, det er vi heller ikke her. Det er sådan, at området er reguleret af en bekendtgørelse om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Der står i § 1:

»Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved udbetaling af erstatning i forbindelse med påbud om aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr og ved påbud om destruktion, tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg, mælk og lignende produkter.«

Altså, erstatningen går ind og dækker i det tilfælde, staten har forlangt, at der skal ske destruktion og nedslagtning af nogle dyr.

Jeg havde faktisk spekuleret på, om ikke der måske var nogle steder, hvor man ikke dækker omkostningerne i tilstrækkeligt omfang, og der tænker jeg på den her EHN hos fisk, men jeg bemærkede, at fødevareministeren faktisk nævnte, at der også var en ordning der. Jeg huskede det faktisk sådan, at vi havde lidt problemer, i forhold til da der kom EHN-infektion i dambrugene. Men hvis det er på plads, er der ikke nogen grund til at foreslå det, så er det bare fint.

Men ellers er det jo sådan med de der sygdomme, som ikke har den der samfundsmæssige karakter, hvor man er nødt til at slå hele bestanden ned – det er jo typisk de der kategori fire-sygdomme, det er f.eks. IBR hos kvæg og BVD hos kvæg og PRRS hos svin og hønsetyfus og andre forskellige sygdomme – at brancherne selv ofte går ind og laver en ordning, hvor de så forsikrer sig i forhold til det og har en ordning, f.eks. om kvæg, hvor branchen selv har nogle tilskudsordninger, i forhold til hvis der udbryder nogle af de der liste fire-sygdomme på bedriften, og det er jo ganske fornuftigt.

Men vi synes jo, at vi har en stor og god animalsk fødevareproduktion i Danmark, og den skal vi selvfølgelig prøve på at bibeholde, så godt som det nu kan lade sig gøre, for det er en stor eksportindtægt til vores land, og vi producerer nogle rigtig gode fødevarer, som er efterspurgt i hele verden. Derfor er det også fornuftigt at have et sikkerhedsnet, sådan at man ikke lige pludselig står uden fødevareproduktion, hvis der udbryder et eller andet, som tager livet af en hel branche. Så vi kommer ikke til at støtte forslaget. Tak.

Tak for den tale. Så er der en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin fra SF.

Tak for talen. Hr. Per Larsen siger, at vi har en stor god animalsk produktion i Danmark, og at den skal vi beholde, bl.a. fordi der er nogle eksportindtægter forbundet med det. Men anerkender ordføreren ikke også, at selv om det animalske landbrug selv skulle finansiere håndteringen af sine sygdomsudbrud, f.eks. fugleinfluenza eller svineinfluenza, eller hvad det nu kunne være, så kunne man godt have en animalsk produktion? Det kan godt være, at den ville blive en lille smule mindre; til gengæld ville den måske blive mere konkurrencedygtig på nogle andre parametre, fordi den optimerede sig selv og blev bedre til at bekæmpe smittespredning og forebygge smittespredning i produktionen. Altså, er det virkelig en god model for at sikre en stor animalsk produktion, at vi skal give produktionen en hel masse subsidier i stedet for bare at skabe nogle gode rammer og så ellers bare lade den klare sig på markedsvilkår?

Værsgo til ordføreren.

Nu ser jeg jo en stor velvilje til at lave forebyggelse og smittebekæmpelse i landbruget. Vi ser jo f.eks., at man i svineproduktionen har SPF-systemer, hvor man gør alt, hvad man kan for ikke at få smitte med ind i staldene og sådan noget. På samme måde ser vi, at de på fjerkræsfarmene, hvis de har udendørs fjerkræ, måske har et net over dyrene, så de ikke bliver smittet med fugleinfluenza. De gør da en masse ting udeomkring for at sikre, at de ikke får sygdomme i besætningen, og det ville enhver landmand jo gøre.

Værsgo til spørgeren.

Noget af det handler så om lovkrav, f.eks. når kyllinger bliver bedt om at gå indenfor. Der er nogle forskellige statslige krav, som man stiller for at mindske smittespredningen. Det er bl.a. også derfor, at mange økologiske høns risikerer slet ikke at komme uden for en dør, fordi man har beder producenterne om at tage kyllingerne indenfor. Det overrasker mig stadig, hvor stor velviljen er på den borgerlige fløj til at subsidiere bestemte erhverv. Ordføreren er så ikke liberal, men konservativ, så måske er det forståeligt nok, men alligevel overrasker det mig lidt.

Værsgo til ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi har en stor aversion imod at bruge flere penge end allerhøjst nødvendigt. Det var bl.a. også derfor, at vi ikke gik med i minkaftalen, for vi ville gerne have – og der kunne SF måske have været lidt behjælpelig – at vi havde fortsat minkproduktionen. Så havde vi måske sparet i omegnen af 25 mia. kr. De penge kunne jo have været gode at bruge til alt muligt andet, men nu er det løb ligesom kørt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Per Larsen, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten.

Tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget. Når man lytter til ministeren, som påpeger, at udgifterne til den nuværende ordning med den indirekte støtte til den animalske produktion i Danmark har været de stigende seneste år, så er der jo al mulig grund til at diskutere, om ikke der skulle være en anden ordning. Jeg synes egentlig, at debatten her har vist, at ministeren er åben for at se på, om det kunne være anderledes.

Hvorfor er det egentlig, at en del af landbruget skal have en særlig støtteordning? Ja, der kan være nogle sygdomme, der rammer lige pludselig, og hvor man faktisk ikke ved, hvor smitten kommer fra. Det gælder f.eks. fugleinfluenza. Det er jo ikke altid, at man kan sige med sikkerhed, hvordan den sygdom kom ind i stalden. Så kan man gisne om, at det sikkert er en eller anden trækfugl, som har medvirket til det, og det kan også være, det er rigtigt. Måske skulle man frem til, at det ikke er alle steder, at der skal være fjerkræproduktion i Danmark. Det kunne være, man skulle skaffe sig et eller andet indblik i, hvor fugleinfluenzaen kommer fra. Jeg synes, at det er helt urimeligt, hvis man bare kører videre og giver de her erstatninger år efter år.

Det er jo en undersøgelse af den animalske produktion. Man kunne også godt forestille sig, at man havde nogle støtteordninger i forhold til planteproduktion i Danmark. Der er sikkert nogle landmænd, der nu begynder at afprøve at dyrke ærter igen. Det har været meget udbredt tidligere i Danmark, og derfor er der sådan set nogle plantesygdomme i jorden, som man kun kan vide er der, hvis man undersøger det. Så kan det være, at en landmand lige pludselig finder ud af, at der er ærterodråd i jorden, og så får man en meget ringe høst. Skal vi til at have forsikringsordninger for det? Jeg synes ikke, det er den vej, vi skal gå i sådan et liberalt erhverv.

Er der nogen steder, vi i samfundet kan se, at der er andre slags støtteordninger? Vi har nogle ordninger, der går ind, hvis en bank krakker, så småsparerne får sikret deres penge, og det er en ordning, som bankerne, men også statskassen bidrager til. Det er lidt afhængigt af, hvad for nogle banker der krakker. Dem, der sejler rundt på havene, har en eller anden kollektiv ordning om, at hvis der sker olieudslip, har man en gensidig forsikring. Vi har også den her stormflodssikring, hvor nogle eksperter skal gå ind og vurdere, om vi virkelig har haft en stormflod, og så er der nogle, der kan få erstatning, hvis de er blevet ramt af den. Så vi har jo forskellige forsikringsordninger, og jeg kan sådan set ikke se, hvorfor vi ikke kunne komme frem til at have det sådan, at landbruget var selvforsikrende. Det er det jo i forhold til landbrugets bygninger og maskiner, så hvorfor ikke udvide det? Det er jeg sikker på at landbruget kan opnå.

Så vi støtter sådan SF's forslag her, og jeg håber, der kommer noget ud af forslaget.

Tak. Der er alligevel en kort bemærkning. Det er til hr. Carl Valentin fra SF.

Jeg vil gerne sige tak til hr. Søren Egge Rasmussen for den indtil videre første tale, som klart bakker op om forslaget. Det er jeg virkelig glad for, og jeg håber, vi kan arbejde videre med det.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Enhedslisten så vil hjælpe til med at prøve at se på, om vi kan få noget af det her eller noget, der minder om det her, igennem i de fødevare- og veterinærforhandlinger, som ministeren jo foreslog vi kunne tage sagen op i.

Værsgo til ordføreren.

Ja, meget gerne. Vi har haft et møde og et telefonmøde, og vi har sådan set planlagt at sende noget over til ministeren. Det kunne være, vi lige skulle lave en lille tilføjelse. Men ellers har jeg hørt, at ministeren lytter mere til SF, så det er måske SF, der skal oversende det forslag, og så skal vi nok bakke op.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg kan afsløre, at jeg har oversendt forslaget. Så ministeriet har haft det i god tid til både at forberede sig i dag og til at forberede eventuelle kompromisforslag i forhandlingerne, så jeg håber, vi kan lykkes med at få et eller andet igennem. Jeg er glad for, at Enhedslisten vil hjælpe. Tak for det.

Tak til ordføreren.

Jeg kan allerede se, at statskassen sparer et tocifret millionbeløb, og vi er parate til i Enhedslisten at bruge de penge på et eller andet, der kan fremme dyrevelfærden.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Søren Egge Rasmussen, så vi siger tak. Jeg kan ikke se hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Dansk Folkeparti kommer til at stemme nej til forslaget af den grund, at vi egentlig synes, det er klogt, at der er et incitament til, at landmænd, der måtte have udbrud af farlige eller smitsomme husdyrsygdomme i deres besætninger, meget hurtigt tager kontakt til myndighederne og meget hurtigt får den her situation under kontrol, og vi har også som samfund et enormt incitament til, at der er hastighed i de beslutninger, der bliver truffet. Derfor har vi samlet set vurderet, at vi vil stemme nej til det her forslag.

Der er også hensynet til, som jeg tror bl.a. Liberal Alliances ordfører nævnte, at danske landmænd selvfølgelig skal kunne konkurrere på EU-vilkår med andre økonomier, hvor man typisk ville have en eller anden form for produktion, så der skal være nogle lignende vilkår. Der må jeg sige, at jeg ikke kender til den model, som man har i Tyskland eller i Holland eller andre steder, men det kan være, vi skal have kigget på den, og hvad man gør der, men der er ikke lige nogen klokker, der ringer hos mig. Jeg synes også, der var et par gode pointer fra ministeren. Så samlet set har vi altså besluttet os for, at vi kommer til at trykke på nejknapperne til det her forslag. Tak for ordet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Carl Valentin fra SF.

Det er så fair nok. Jeg havde heller ikke forventet, at Dansk Folkeparti ville støtte op, men jeg vil dog alligevel sige, at jeg synes, det er vildt, at der er så mange ordførere, der bliver ved med at snakke om det her incitament til at melde ind, hvis der skulle være sygdomsudbrud i ens produktion. Det er jeg jo også ekstremt optaget af, altså at der er det incitament, men det incitament er der jo også, hvis der er krav om en eller anden form for forsikring. Altså, det er jo i virkeligheden det samme incitament, som man har i dag, for hvis ikke du melder det ind, får du ikke nogen forsikringspræmie, og hvis ikke du melder det ind hurtigt, kan du potentielt blive straffet for det. Sådan kan man i hvert fald nemt indrette lovgivningen. For du skal jo ikke have folk, der går og holder det hemmeligt, hvis der er sygdomsspredning i deres produktion.

Kan ordføreren ikke se, at hvis man er forsikret og der er en klar lovgivning, der påbyder folk at melde ind, hvis der er sygdomsudbrud, så har man også et ret stort incitament til at gøre det?

Værsgo til ordføreren.

Jo, men der er jo også en menneskelig faktor i det her. Der er jo også den menneskelige faktor, at det ikke er sikkert, at nogen af de her folk, der har de her dyr, og som driver de her landbrug, synes, det er en spændende situation at komme i, at der pludselig er et udbrud af noget, der potentielt kan være enormt farligt og måske også være ekstremt smitsomt. Så nej, jeg synes, at uanset omstændighederne, uanset tilfældet, og uanset hvordan man indretter en forsikringsordning, er der en enorm tryghed i at vide, at man som landbrug, der har den her besætning, hvor der kan være et udbrud, altid vil kunne kontakte myndighederne, og at der ikke vil være nogle benspænd. Hvad nu, hvis man i øvrigt ikke har fået betalt den der forsikring, eller hvad nu, hvis der er alle mulige andre årsager, der måtte knytte sig til det? Det er også derfor, jeg siger, at jeg ikke ved, hvordan man har valgt at gøre det i Tyskland. Det kan vi jo kigge på. Jeg var ikke bekendt med, at man havde en tysk ordning, men umiddelbart er det min vurdering, vores vurdering, at vi står os bedst ved at stemme nej.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er i hvert fald glad for, at Dansk Folkeparti er villig til at kigge på, hvad andre lande gør, f.eks. Tyskland, og så må vi se, om vi kan komme frem til noget her. Jeg får bare alligevel sådan lidt en følelse af, at Landbrug & Fødevarer har været i gang med at skubbe nogle argumenter ud til nogle af ordførerne, for jeg synes, der er nogle ting, der går lidt igen. Det undrer mig en lille smule, at man er så fokuseret på de her incitamenter, når der helt tydeligt også er et incitament til at melde det ind, hvis man er forsikret, og hvis der er et krav om det.

Værsgo til ordføreren.

Næh, jeg har bare et meget varmt forhold til vores landbrug. Jeg synes, vores landbrug helt generelt gør det rigtig godt. Der, hvor jeg kommer fra, der, hvor jeg bor, er man meget stolt af ikke bare arbejdspladserne, men jo også, at vi har vores egen fødevareproduktion, og det synes jeg da man skal holde fast i at blive ved med at have.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Peter Kofod, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til SF for at fremsætte et rigtig godt forslag, som Alternativet naturligvis støtter op om og også mere til. Vi ønsker nemlig helt grundlæggende en omlægning af den animalske produktion for dermed at fjerne den underliggende årsag til de meget omkostningsfyldte sygdomsudbrud hos dyr, der er stuvet meget tæt sammen, hvad der derfor giver optimale betingelser for sygdomsspredning.

Vi mener i Alternativet, at man skal have en bæredygtig produktion af et langt mindre antal dyr, både af hensyn til dyrene og deres velfærd og sundhed og selvfølgelig også af hensyn til menneskenes velfærd og sundhed. Vi har set og vi vil også fremover se udbrud af smitsomme virussygdomme i vores enormt store bestande af husdyr. Nogle af dem kender vi, nemlig de såkaldte zoonoser, som smitter fra dyr til mennesker, som bl.a. salmonella, covid-19 og fugleinfluenza, mens andre vil være nye varianter, som vi ikke kender endnu, og som vi ikke er forberedt på, og jeg behøver jo bare at sige covid-19, mink og pandemi. For øjeblikket følger Statens Serum Institut udbredelsen af fugleinfluenza i USA, som har spredt sig til besætninger af malkekøer i flere stater og til et menneske i Texas, og virusset er også fundet i mælk. Herhjemme blev store besætninger af kalkuner og æglæggende høns på både Sjælland og i Jylland aflivet i februar på grund af fugleinfluenza, og der er sikkert også tilfælde, som aldrig bliver anmeldt og registreret korrekt hos myndighederne. For det kræver, at dyrlægerne f.eks. også er opmærksomme på at se efter fugleinfluenza hos køer.

WHO har udpeget antibiotikaresistens som en af de største nuværende trusler mod verdensbefolkningens sundhed, og et stigende og ukontrolleret forbrug af antibiotika i bl.a. dyreproduktionen fører til en lige så kraftig og ukontrolleret udvikling af resistente bakterier. Stordriften af dyr, der er stuvet sammen på alt for lidt plads, er både dyreetisk, sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk uforsvarligt, og indtil vi opnår det nødvendige politiske flertal for en grundlæggende omlægning af den konventionelle stordriftsproduktion af dyr, må vi jo lave regler, der sikrer, at regningen i tilfælde af store sygdomsudbrud ikke bare automatisk lander hos de danske skatteydere. Samtidig vil vi også sikre, at dyreproducenterne ikke skjuler sygdomsudbrud, men at de anmelder det til myndighederne, hvad jeg også hører at nogle her er bekymrede for.

Jeg synes, det er positivt, at ministeren og ordførerne fra regeringspartierne er åbne over for, at vi drøfter det her videre i bl.a. veterinær- og fødevareforligsforhandlingerne, så jeg ser frem til de kommende drøftelser, og vi vil selvfølgelig gå ind til dem med en positiv indstilling. Vi bakker op om forslaget.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tusind tak til ordføreren for talen, som jeg synes var rigtig god. Jeg var også særlig glad for, at ordføreren løftede blikket lidt og debatten lidt i forhold til at få nævnt, at en måde til at bekæmpe risikoen for spredningen af smitsomme sygdomme i vores samfund, også er at reducere det konventionelle dyrehold, og at de her produktionsformer, hvor man har rigtig mange dyr samlet på meget lidt plads, danner nogle ret lukrative vilkår for smittespredning. Det synes jeg er en vigtig del af debatten, som måske ikke har fyldt så meget, hvor det mere har været sådan noget med, at dansk landbrug er godt, og at vi skal sikre konkurrenceevnen og sådan noget.

Så synes jeg, det er godt at få et indlæg, som også handler om nogle visioner for fremtidens landbrug. Så tak for det, og jeg vil, ligesom jeg hørte Enhedslisten om det, godt høre Alternativet, om man i de her forhandlinger vil være med til at prøve at se på, om vi kan få en form for model igennem.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Ja, det vil vi selvfølgelig helt bestemt gerne være med til at støtte op om. Jeg synes netop også, det er vigtigt, at vi kigger på, hvad det er, der gør, at der kommer de her sygdomsudbrud, og det er jo forholdene for dyrene ude i mange landbrug. Når vi kigger på nogle af de besætninger, hvor man holder dyr på andre måder end majoriteten, f.eks. grise, som har meget mere plads, og som kan gå udenfor og gå rundt og boltre sig i mudder osv., så ser vi jo heller ikke de sygdomsudbrud på samme måde, som vi ser det i de her storproduktioner.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Helene Liliendahl Brydensholt, så vi siger tak, og vi kan gå videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Det er sket før, at der har været corona, fugleinfluenza, kogalskab, afrikansk svinepest, mund- og klovsyge, og det kommer til at ske igen, altså at der kommer til at opstå udbrud af farlige smitsomme sygdomme blandt de mange hundrede millioner af såkaldte produktionsdyr, vi har i store fabrikshaller i Europa, sygdomme, som vil tvinge os til at aflive et stort antal dyr af hensyn til folkesundheden og af hensyn til dyrene, eksporten eller muligheden for en fortsat produktion. I 1980'erne og 1990'erne blev der aflivet ca. 4 millioner køer for at stoppe kogalskaben, i 2001 måtte England aflive 6,5 millioner køer på grund af mund- og klovsyge, og i 2020 måtte vi her i Danmark aflive ca. 15 millioner mink. Det kommer til at ske igen, og det kommer til at ske igen, at landbruget mener, at skatteyderne skal betale regningen for den uomgængelige risiko, der er ved at have ekstremt mange dyr, sådan som vi har det i dag.

I SF mener vi, at landbruget selv skal betale, altså at landbrugerne hver især eller i fællesskab må forsikre sig mod sygdomsudbrud, fuldstændig på samme måde, som de i dag forsikrer sig mod tørke, indbrud, brand og alt muligt andet, for det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at skatteborgerne skal bære den finansielle risiko, som det medfører at stuve millioner af dyr sammen på meget lidt plads. For mig at se er det intet andet end en skjult statsstøtte, en skjult statsstøtte til et erhverv, der i forvejen er marineret i subsidier. Landbruget får penge af skatteborgerne for at slagte en ko, det hedder en slagtepræmie, landbruget får penge af skatteborgerne for at bruge plads, det hedder hektarstøtte, landbruget får penge af skatteborgerne til at markedsføre sine produkter, det gør de gennem det, der hedder promilleafgiftsfondene, landbruget får penge for ikke at sprøjte gift oven på vores drikkevandsboringer, det hedder frivillige aftaler om drikkevandsbeskyttelse, og landbruget er den eneste industri i Danmark, der ikke er omfattet af en CO2-afgift endnu. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at vi også oven i det skal betale for deres sygdomsudbrud.

Men vi fremsætter faktisk ikke kun det her forslag, fordi vi mener, at det er fair at bede landbruget betale selv, men vi fremsætter det også, fordi det er vigtigt at beskytte befolkningen mod farlige sygdomme. For så længe staten betaler, hvis noget går galt, så har landbrugerne et incitament til at spare på tiltag, der minimerer risikoen for smitte med f.eks. fugleinfluenza, og ikke nok med det, for en status quo skaber også en unfair konkurrence mellem de produktioner, der har masser af udbrud af smitsomme sygdomme, og dem, som ikke har det.

Forskere har gravet rigtig meget i det her, og de har fundet frem til nogle ting, som jeg gerne vil dele med Folketinget. Grønsager får ikke fugleinfluenza, linser får ikke svinepest, og frugter får, så vidt vi ved, stadig væk ikke coronavirus, men den åbenlyse fordel ved en planteproduktion får producenterne ikke en økonomisk konkurrencefordel ud af. For når det animalske landbrug oplever sygdomsudbrud, så betaler borgerne bare for det. Er du som planteproducent måske så uheldig, at der går rust i dine kartofler, eller dine korn får meldug, så betaler du selv for den udgift, og hvis du er så uheldig at få flyvehavre, kan dine naboer endda sagsøge dig, hvilket vi har set eksempler på. Forskelsbehandlingen af forskellige producenter er slående, og jeg er jo nok også nødt til at bruge en lille smule tid på minken, der lige nu er estimeret til at koste Danmark 29,5 mia. kr. Der er mange grunde til, at beløbet er så højt, og det skal jeg ikke bruge en masse tid på i dag. Men den sag havde potentielt set meget anderledes ud, hvis erhvervet selv havde forsikret sig mod sygdomsudbrud.

29,5 mia. kr. er nogle dyre lærepenge, men det er jo kun lærepenge, hvis vi rent faktisk lærer noget af det. For ellers er det bare penge, og nu ved jeg godt, at jeg siger noget, der er helt vildt ekstremt, men måske bør vi lære, at det ikke er så god en idé at have helt vildt mange dyr på helt vildt lidt plads med optimale vilkår for smittespredning og så samtidig have indrettet lovgivningen sådan, at skatteborgerne hæfter for en kendt fare ved præcis den måde at holde dyr på.

Jeg synes, vi er forpligtede til at sikre, at skatteyderne næste gang, det her sker, så som udgangspunkt ikke skal betale regningen. Argumentet for, at staten hidtil har ageret ubetalt forsikringsselskab for landbruget har været, at der ikke skulle være et incitament til at skjule sygdomsudbrud i produktionen, og det har mange også sagt i dag, og at man også var bange for, at der ikke var private selskaber, som var villige til at bære risikoen ved at forsikre det mod de helt store katastrofer, og det lyder jo sådan på overfladen som nogle sympatiske argumenter. Men vi har i SF haft en dialog med Forsikring & Pension om det her, og vi ved faktisk også, at regeringen tidligere har lavet en undersøgelse, og alt peger altså på, at der findes flere praktisk gennemførbare løsninger, hvor landbruget selv betaler regningen, og hvor de ikke har et incitament til at skjule deres sygdomsudbrud, og det kan tilmed også være meget alvorligt og ulovligt at gøre det.

Vi har også gjort, hvad vi kunne for at formulere det her forslag på en måde, der gør det så spiseligt som muligt. Vi har ikke lagt os fast på en klar model, men vi har oplistet tre forskellige måder, man potentielt kunne gøre det på, og vi har foreslået, at alle partier bliver indkaldt til en drøftelse om, hvordan det kunne gøres. Alligevel er det, så vidt jeg kan høre, kun Enhedslisten og Alternativet, der kan støtte forslaget i dag, og det ærgrer mig lidt. For jeg synes, at fødevareministeren afviser det på et meget tyndt grundlag, og han fremhæver primært argumentet om incitamentet til at melde det, når der er et sygdomsudbrud. Men det incitament er der jo også, hvis man er tvunget til at forsikre sig, og man kun får en forsikringspræmie, hvis man melder det ind, og hvis der er tilmed er en hård straf for det, hvis der i ens produktion er en sygdomsspredning og man ikke melder det ind, så mener jeg altså, at det incitament er der.

Derudover synes jeg, der er mange vilde argumenter i debatten. Danmarksdemokraterne snakker om, at vi ikke skal lægge byrder på erhvervet. Men man lægger jo heller ikke byrder på erhvervet ved at stoppe med at subsidiere det helt vildt, for man laver sådan set bare en ordning, der sikrer, at det her sker på markedsvilkår. Jeg er lidt skuffet over Liberal Alliance. For jeg havde håbet, at de havde haft en lidt mere sådan klassisk liberal tilgang til det her, og jeg havde faktisk også forventet, at de her ville stå i en lidt svær situation, men mit indtryk er, at det er så vigtigt at støtte landbruget økonomisk, at det liberale principper forsvinder. Så er jeg også lidt ærgerlig over, at Radikale Venstre ikke var her under debatten, for jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad de mener.

Når det er sagt, synes vi i SF i det hele taget, at debatten om smitsomme sygdomme i dyreproduktionen er alt for fraværende, i forhold til hvor alvorligt det er. I min indledende tale nævnte jeg den højpatogene, altså den meget dødelige, fugleinfluenza H5N1. Den har nu spredt sig til 39 kvægbesætninger i ni amerikanske stater, og de her spredninger er ekstremt bekymrende for forskere overalt i verden. For når fugleinfluenzaen muterer på en måde, der gør, at den kan smitte pattedyr, så kommer det også tættere på, at den på et tidspunkt potentielt kan smitte fra menneske til menneske, og så kan det starte en ny pandemi. Risikoen for fremtidige epidemier er det i hele taget i vækst, og ifølge FN's miljøprogram er der fem centrale faktorer bag risikoen for en øget spredning af zoonotiske sygdomme, nemlig afskovning og et pres på naturen, antibiotikaresistens, en intensiv produktion af landbrugsdyr, klimaforandringer og så det, at der er en ulovlig eller en svagt reguleret handel med vilde dyr. Var det ikke på tide, at vi så lidt på nogle af de her årsager og gennemførte noget lovgivning i det her land, der forebygger fremtidige epidemier? Lige nu synes jeg bare, at vi venter på, at det sker igen, og at vi betaler landbrugets udgifter, hver gang uheldet er ude.

Jeg er glad for, at ministeren er villig til at drøfte det her i fødevare- og veterinærforhandlingerne, og at vi kan se på, om der er en mulighed for at lande en eller anden form for model. Det vil vi meget gerne i Socialistisk Folkeparti, og jeg er også glad for, at nogle af mine kolleger på venstrefløjen vil hjælpe med til det. Tak for en god debat, og tak for ordet.

Den er ikke helt slut endnu. Der er indtil nu fem med korte bemærkninger. Det er først hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. En af grundene til, at jeg lige tager ordet, er, at jeg har lovet at hilse fra hr. Christian Friis Bach fra Det Radikale Venstre og sige, at Det Radikale Venstre kommer til at stemme nej til forslaget.

Når nu jeg har ordet, vil jeg sige, at ordføreren jo var inde på det der med de 29,5 mia. kr. Som jeg tidligere har sagt, var det ikke Det Konservative Folkepartis skyld, for vi havde en helt anden model, hvor vi kunne have sparet en forfærdelig masse penge, hvis det var sådan, at der var vilje til det. Men der var SF jo villige til at overføre masser af midler til den branche.

Så undrer jeg mig en lille smule over det der med den manglende solidaritet hos SF. For det er jo rent faktisk sådan, at hvis nu høsten slår fejl på grund af tørke, så laver man ofte her i Folketinget nogle pakker til at hjælpe erhvervet, her taler vi altså planteavlere, i forhold til at de også kan få smør på brødet, selv om høsten slår fejl.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg er sådan set også ret kritisk over for tørkepakker, det må jeg sige. Altså, jeg synes, at man i landbruget helt generelt, og det er ikke kun i forhold til animalsk produktion, i højere grad skal forsikre sig selv, så man ikke blive afhængig af staten, hver eneste gang der er problemer. Altså, tørke, at det ikke tegner, er et forventeligt fænomen. Det kan man godt spare op til, så man har penge, når det ikke regner.

Jeg tror ikke, det gavner dansk landbrug at være på støtten, for så længe man er på støtten, forbereder man sig ikke på den fremtid, man går ind i, man får ikke forebygget de problemer, der er. Det kan godt være, at ordføreren synes, det har noget med solidaritet at gøre, det har det sådan set ikke for mig. For mig handler det grundlæggende om at skabe et solidt og stærkt landbrugserhverv, som ikke er afhængig af det offentlige, og det er derfor, vi foreslår det, vi gør i dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så lad falde, hvad ikke kan stå. Det lyder jo næsten, som om det var en liberal, der stod på talerstolen her. Altså, vi kunne jo godt risikere at komme i en situation i forbindelse med den der omstilling af landbruget, der tales så meget om, når folk, der ikke er vant til at dyrke linser, skal i gang med det, og i forhold til bælgplanter i større omfang og sådan forskellige ting. Det kunne jo godt være, at der er noget erfaring der, som først skal læres, hvor det jo så kunne risikere at ende ud i, at der måske var nogle, der fik en ualmindelig dårlig høst. Der kunne det være rart nok, hvis der var en eller anden ordning, så man kunne sikre, at de også kunne få smør på bordet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, der er jo også blevet taget nogle initiativer til at støtte planteproduktion, og det kan være fint. Problemet er bare, at vi i dag har indrettet systemet sådan, at animalsk landbrug er massivt meget mere subsidieret end det grønnere landbrug, og det skaber en konkurrenceforvridning, og det bremser den grønne omstilling, og det mindsker incitamentet til at bekæmpe sygdomsspredning.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti som spørger.

Tak for det. Det er dejligt at høre, hvor principiel SF pludselig er blevet, i forhold til at al statsstøtte bare er noget skidt på det her område; det må man forstå. Og jeg glæder mig da meget til at have andre diskussioner med SF i fremtiden og høre, hvor statsstøtte så heller ikke skal finde anvendelse på nogen som helst måde. Altså, det bliver da dejligt på et eller andet tidspunkt at diskutere DR's økonomi med SF. Det var så åbenbart en besparelse på 2-3 mia. kr., for det kunne jo så falde selv, hvis man ikke selv ville betale for det.

Men det, der egentlig gør, at jeg tager ordet, er det, ordføreren siger om mink, for det er da noget mærkeligt noget. Altså, når flertallet i det her hus har besluttet sig for, at vi ikke har mink i Danmark, så ville da være noget underligt noget, hvis man ikke kompenserer de tab, som ganske almindelige mennesker har ved at miste deres livsværk.

Så derfor forstår jeg ikke, hvorfor mink skal nævnes i ordførerens tale. For det er da fuldstændig rimeligt, at hvis Folketinget lukker et erhverv, er det jo beklageligvis skatteborgerne, der kommer til at bære den regning. Jeg havde gerne været den regning foruden. Jeg synes da, at man skulle lade minkerhvervet køre videre. Jeg synes, at man skulle have fortsat med at have mink i Danmark. I stedet for er det så hr. Carl Valentin og hans parti og flertallet herinde, der påfører danskerne en regning på næsten 30 mia. kr. plus de tab, der er.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg tror, at der er lidt uenighed internt i Dansk Folkeparti om, hvorvidt det er en god idé fortsat at have minkavl i et dyrevelfærdsperspektiv. Men lad nu det ligge.

Grunden til, at jeg nævner det, er jo ikke, at jeg ikke synes, at man skulle have kompenseret minkavlerne, for selvfølgelig skulle man det. Man lukkede deres produktion, og de var afhængige af staten, og det var sådan, lovgivningen var. Sådan er det. Erstatningen er alt for høj, og vi kan have en længere debat om, hvad den burde have været, men selvfølgelig skal det kompenseres. Det har jeg sagt hele vejen igennem; det er åbenlyst. Altså, man lukkede deres branche.

Men grunden til, at jeg nævner dem, er jo, at hvis man havde haft en anden indretning, at hvis minkindustrien i mange år havde været tvunget til at spare op til en situation, hvor der kom sygdomsudbrud, og så selv skulle finansiere det, når det kom, så havde regningen jo ikke været så stor; så havde det ikke været skatteborgerne, der skulle betale den. Men nu har man gjort det sådan, at det bare er skatteborgerne, der skal komme og finansiere det, og det er også derfor, at det blevet så dyrt for os alle sammen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det der med at sige, at minkerhvervet for 15-20 år siden skulle have været ude i byen og tegnet en forsikring og sagt, at der måske en eller dag opstår en sygdom, der gør, at et flertal i Folketinget vil lukke vores forretning, så det vil vi gerne lige have en forsikring for, giver jo ingen mening. Det vil jo ikke findes, det er jo ikke en situation, der bare er der, altså hvor man kan gå ud i byen og sige: Måske rammer der en eller anden sygdom, der gør, at Folketinget lukker os.

Det er jo helt absurd at forestille sig, at den ordning ville findes, og at den ordning kan finansieres. Altså, kan hr. Carl Valentin ikke se, at det her jo er helt uden for nummer?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Nej, det synes jeg på ingen måde det er. I andre lande er det animalske landbrug også med til at medfinansiere fonde, som kan gå ind og dække udgifterne ved sygdomsspredning. Og så skal det også siges, at det jo ikke bare er, fordi der kom nogle onde politikere og sagde: Nu vil vi ikke have minkavl mere. Altså, det var jo, fordi der var en meget systematisk og voldsom smittespredning i dyreproduktionen. Der var opstået et smittereservoir, som gjorde, at smittetrykket i den generelle befolkning var steget, og derfor var det nødvendigt at gribe ind i et eller andet omfang.

Så derfor giver det selvfølgelig mening, at man skal forberede sig på sådan en situation.

Tak. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne som spørger. Værsgo.

Jeg vil i hvert fald rose SF's ordfører for at gøre alt, hvad han er i stand til for at holde Folketinget vågent her omkring kl. 22.00 om aftenen, for det er jo lige ved at være en overhaling i højre bane i forhold til Trump. Vi mangler næsten kun at sige: Lock them up. Det er jo næsten der, vi er. Man er lige på grænsen til at kriminalisere folk for at passe deres landbrug og deres bedrifter. Jeg hørte faktisk ordføreren sige, at de kunne blive straffet for det. Jeg synes da, at det er ret interessant, hvad det er, som gør, at man har den tilgang til det.

Hvis man tegner de forsikringsordninger, som SF har forelsket sig i, hvad ville der så ske, hvis det kan dokumenteres, at det er udenlandsk forårsaget? Det kan f.eks. være lastbiler, der kører over grænsen. Det kan faktisk være dyr, der er gået over grænsen under svinehegnet. Det kan også være manglende hygiejne hos folk, der kommer udefra. Så oplever man jo ofte, at et forsikringsselskab vil tage nogle forbehold. Hvordan forholder SF sig til den del af det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at det er vildt, at ordføreren fra Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg synes, at jeg er Trump, fordi jeg vil tage landbrugets subsidier fra dem. Jeg synes egentlig ikke, at det er et superradikalt forslag. Jeg synes, at det er et meget stille og roligt forslag. Da jeg snakkede om, at folk i landbruget kunne blive straffet, var det jo i forhold til ikke at melde det ind, hvis man havde en alvorlig smitsom sygdom på sin farm. Det giver vel god mening, at hvis folk får afrikansk svinepest, som hele landbruget er ekstremt bange for, skal folk selvfølgelig melde det ind til myndighederne, så man er klar til at håndtere situationen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er så enormt kontroversielt, at landbruget selv skal forsikre sig. De forsikrer sig i forvejen mod tørke og mange andre forskellige ting.

Tak. Spørgeren.

Men alligevel opererer vi jo her i Folketinget med tørkepakker og stimuli til dansk landbrug, også dem, der laver grønsager og andre grønne ting på markerne i stedet for kød. Vi har også særlige regler omkring vandingstilladelser, og man kan få vandingstilladelser, i forhold til hvor meget vand der er i vores undergrund. Der skal man somme tider bede om vandingstilladelser. Det har vi faktisk også oplevet.

Jeg vil egentlig gerne høre ordføreren: Mener SF ikke, at vi skal blive ved med at have de her gode tiltag til at stimulere vores landbrug, også til den grønne del af det? Og hvad med forskerfradraget? Er det ikke også statsstøtte?

Tak. Så er det ordføreren.

Der spørges, om vi ikke fortsat skal have de gode tiltag til at støtte dansk landbrug. Altså, jeg synes ikke, at det er et godt tiltag til at støtte dansk landbrug, at man fra statens side finansierer det, når der er udbrud af smitsomme sygdomme.

Så siger ordføreren, at man jo også laver tørkepakker, selv om landbruget er forsikret. Ja, men så bliver det jo bare sådan lidt dobbelt op. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man gør landbruget så afhængigt af skatteborgerne, og jeg tror, at vi ville få et sundere dansk landbrug, hvis vi i stigende grad gjorde dem klar til fremtiden.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre for en kort bemærkning.

Tak for det. Ingen kan være i tvivl om, at SF gør alt, hvad de kan for at få nedlagt den nuværende animalske produktion. Det ved vi, det har ordføreren selv tidligere bekræftet. Men det, som man skal have meget for øje her, er, at det her også handler om erhvervets konkurrenceevne. Som jeg selv markerede, da jeg var på talerstolen lidt tidligere, er der jo via EU's CAP-reformer taget hul på stille og roligt at aftrappe noget af landbrugsstøtten over tid, og det tror jeg vil komme til at ske igen. Og der er det meget vigtigt, at man har det europæiske perspektiv, om jeg så må sige, på det, for hvis man gik så hårdt til værks, at man bare fjernede enten landbrugsstøtten nu eller fjernede alle de andre ordninger, ville hr. Carl Valentin fra SF jo komme i mål med at få nedlagt den animalske produktion. Det vil vi ikke, men vi vil gerne være med til at se på, hvordan man kan finansiere de forskellige ting.

Så jeg vil godt prøve at spørge lidt ind til, om hr. Carl Valentin overhovedet har gjort sig de overvejelser i forhold til fødevareforsyningssikkerhed, for de urolige internationale forhold, vi har nu, kræver, at vi stadig væk har en god, stor fødevareproduktion, så vi sikrer en fødevareforsyningssikkerhed.

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig har jeg gjort mig de overvejelser, og i virkeligheden kunne vi jo producere langt flere fødevarer på meget mindre plads, hvis vi prioriterede plantebaserede fødevarer i stedet for animalske. Så måske er det ikke så farligt, hvis det animalske landbrug skal til at betale nogle af sine udgifter selv, i stedet for at staten gør det, så vi får en lidt mindre animalsk produktion og forhåbentlig noget mere planteproduktion. Det er jo så fantastisk med plantebaserede fødevarer, at man ikke skal give dem en hel masse foder, som man skal med en gris eller en ko f.eks., og derfor kræver de bare ikke særlig meget plads, fordi man kan spise planterne direkte.

Så hvis vi i Danmark nu besluttede os for at lave et mere bæredygtigt fødevaresystem, ville vi også have en bedre forsyningssikkerhed. Og hvis landbruget i stigende grad fik forebygget smitsomme sygdomme, ville vi i øvrigt også have øget forsyningssikkerhed, for det er jo ikke så rart, når man har et landbrug, som pludselig er i risiko for voldsom smittespredning, hvorefter man så må lukke en stor del af produktionen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen qua den nye landbrugsaftale og en række af de andre aftaler, vi har lavet, er der jo sat fuldt tryk på, som ordføreren er fuldt bekendt med, udviklingen af plantebaserede fødevarer, i takt med at forbrugerne tager det til sig. Men ser man på det europæisk og internationalt, er det altså bare et faktum, at efterspørgslen fra forbrugerne, også efter animalske produkter, også efter kød, altså rent faktisk er stigende. Så derfor er der altså god grund til, at vi, også når vi ser det i et internationalt perspektiv, også lige får med, at der altså skal være en fødevareforsyningssikkerhed. For du skal ikke længere tilbage end til anden verdenskrig, hvor der ikke var den der fødevareforsyningssikkerhed, og det er også det, der danner bund for, at vi har de støtteordninger, som vi har nu. Selvfølgelig skal de også reformeres over tid, men altså den drastiske metode, som SF lægger for dagen, ville ikke være så godt.

Så er det ordføreren.

Ordføreren har ret i, at der er kommet nogle initiativer for at fremme plantebaserede fødevarer. De er så ikke kommet fra hr. Erling Bonnesen, kan jeg nok afsløre, men de er lidt kommet nogle andre steder fra. Jeg kan ikke se, hvorfor man bringer det her ind i et fødevareforsyningsperspektiv, for i virkeligheden kunne vi forsyne os meget bedre på meget mindre plads, hvis vi fokuserede mere på plantebaserede fødevarer. Hvis ordføreren er bekymret for efterspørgslen, kunne man jo tage nogle initiativer, der øgede efterspørgslen på plantebaserede fødevarer, men det virker Venstre også ofte til at være lidt bange for.

Så er det hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet for en kort bemærkning.

Jeg blev lidt fristet til at tage ordet i den her debat, for i sidste folketingsperiode arbejdede jeg jo tæt sammen med hr. Carl Valentin, og jeg ved jo, at hr. Carl Valentin både var med i minkerstatningsaftalen og også med i den meget brede landbrugsaftale, som vi fik gennemført med en lang række af Folketingets partier, hvor man laver nogle, synes jeg, rigtig gode initiativer, både i forhold til det helt konkrete grønne måltal og i forhold til kvælstof og CO2. Oven på det sidder en grøn trepart i øjeblikket og bearbejder Svarerudvalgets rapport, og senere kommer regeringen med et udspil til en CO2-afgift på ryggen af det. Når man efter at have indgået en så ambitiøs aftale står og siger, at nu vil man fjerne subsidierne fra dansk landbrug, så synes jeg et eller andet sted bare ikke, man er tro mod den aftale, man er en del af. Så jeg skal bare høre: Kommer der en udmeldelse af landbrugsaftalen fra SF i morgen? For det må der jo næsten gøre i forhold til det, som ordføreren står og siger på talerstolen.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo helt absurd, hvis det skulle være således, at man ikke kan have holdninger til, hvordan landbruget skal indrettes, fordi man har lavet en landbrugsaftale. Så kunne vi lige så godt bare stoppe alle landbrugsdebatterne her i Folketinget, fordi stort set alle partier er med. Selvfølgelig kan vi mene noget, selv om vi er en del af landbrugsaftalen. Jeg er enig i, at der er nogle gode måltal i den, f.eks. på kvælstof, som ordføreren nævner. Spørgsmålet er så, om vi når dem alle sammen. Vi har i hvert fald en regering lige nu, som ikke virker super optaget af at sørge for, at vi når vores målsætninger på landbrugsområdet, og jeg er meget bekymret for, om landbruget faktisk får gennemført den grønne omstilling, der er brug for. Den grønne trepart var heller ikke vores idé. Tværtimod er den med til at forsinke beslutningen om en CO2-afgift på landbruget, som burde være blevet truffet for længe siden.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men noget af det, der var genialiteten i den landbrugsaftale, vi lavede, var jo at sikre stabile rammevilkår, også efter et valg, hvis flertallet skulle ændre sig, ved netop at lave den bredt. Så jeg synes jo det, som SF's ordfører gør sig skyldig i her, er at komme med en lang række nye krav, og jeg synes, det er et meget, meget hårdt signal, som ordføreren sender til dansk landbrug, når ordføreren står på talerstolen og siger: Vi kan bare fjerne subsidierne til dansk landbrug. Det er jo i virkeligheden at rykke tæppet væk under de samlede rammevilkår, som vi aftalte i fællesskab.

Værsgo til ordføreren.

Det er ikke nogen nyhed, at Socialistisk Folkeparti er meget kritiske over for den meget store landbrugsstøtte, der er på EU-niveau, og også i forhold til hvordan den bliver udmøntet. Og at gå ind og mene noget om, at vi som skatteborgere ikke skal finansiere sygdomsspredning i dyreproduktionen, er altså ikke i modstrid med landbrugsaftalen eller noget som helst. Tværtimod er det et lidt nyt input i debatten, som er kommet i forlængelse af en minksag, der har været meget dyr for den danske befolkning, og som jeg ville ønske at vi også lærte noget af.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen som spørger.

Tak til Carl Valentin for at gøre op med vanetænkningen og forestille sig, at noget kunne være anderledes.

Jeg må nok sige, at det sidste indlæg fra Socialdemokratiet var langt ude i skoven. Vi har jo i landbrugsaftalen bl.a. forholdt os til at modellere på landbrugsstøtten, og det gjorde vi så. Der var et plantespor, hvor vi prioriterede planteproduktion. Der var et spor, hvor vi sagde, at vi skal fordoble økologien; vi har afsat penge til, at det økologiske areal kan blive fordoblet. Så det er sådan set nogle af de elementer, der er i landbrugsaftalen, og hvor regeringen er fodslæbende og ikke har angivet en vej for, hvordan vi får fordoblet økologien.

Der står ikke noget i landbrugsaftalen om, at vi ikke må pille ved forsikringsordningerne, som gælder landbruget. Så det er noget sludder ligesom at komme og sige, at man ikke er loyal over for den landbrugsaftale, som både SF og Enhedslisten er med i. Så jeg synes ærlig talt, at den her hetz mod Carl Valentin kom lige lidt for højt op. Så det er godt, at der bliver fremsat beslutningsforslag i Folketinget, og det er godt, at det skaber en debat. Det har det i hvert fald gjort. Så tak for forslaget.

Værsgo til ordføreren.

Selv tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg er glad for opbakningen, og jeg synes også, der var tryk på.

I virkeligheden synes jeg faktisk, at SF virker mere optagede af, at vi lever op til landbrugsaftalen, end regeringspartierne gør, for vi er kommet med flere forslag til, hvordan vi kan øge det økologiske areal. Lige nu ser det svært ud med at nå det mål i aftalen. Vi er kommet med forslag i forhold til at få reduceret den danske kvælstofudledning, men miljøministeren snakker bare og leverer ikke rigtig noget på det. Så jeg synes egentlig, at vi i Socialistisk Folkeparti er ret optagede af at leve op til de aftaler, vi indgår, hvad midterregeringen ikke er så meget.

Så er der ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Carl Valentin fra SF.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet i det hele taget, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.