Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2023
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: JUSJ
Sagsnr.:2023 - 3347
Dok. nr.: 52129
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 12) som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. november
2023.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra cand. jur. William Erik Kragh Halling:
En dansk model for aktiv dødshjælp, jf. B 12 - bilag 3 og 5?”
Svar:
Jeg kan konstatere, at William Erik Kragh Hallings har undersøgt, hvordan en mulig
dansk model for dødshjælp kan lovliggøres i forlængelse af eksisterende dansk
lovgivning. Jeg sætter pris på, at han deler sin redegørelse og vurdering i forhold de
juridiske aspekter ved lovliggørelse af dødshjælp.
William Erik Kragh Halling redegør i sin redegørelse bl.a. for, hvordan dødshjælp er
legaliseret i Nederlandene, Belgien og Tyskland og diskuterer mulige kriterier og
udformning ved en udvidelse af det lovlige område for dødshjælp i Danmark under
iagttagelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Regeringen har som bekendt nedsat Udvalget for en mere værdig død, som skal være
med til at understøtte og nuancere regeringens beslutningsgrundlag for en dansk
model for en mere værdig død. Regeringen ser frem til at følge udvalgets arbejde og
se debatten udfolde sig.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde