B 12 - 2023-24 - Bilag 7: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 11 om, hvordan der fra 2017 og til i dag er fulgt op på Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.) fra september 2017

Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 7
Offentligt

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti)

Socialdemokratiet

Danske Folkeparti

Enhedslisten

Alternativet

Radikale Venstre

6. september 2017

Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for

patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.)

Indhold

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF aftalte på et møde i den

etiske kreds den 20. juni 2017, at der skal skabes klarhed om mulighederne for anvendelse

af palliativ sedering, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3. Det blev ligeledes aftalt, at patienternes

selvbestemmelsesret i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende

behandling, skal styrkes.

Regeringen og partierne ønsker med aftalen at understrege, at patientens autonomi og

selvbestemmelsesret er helt fundamentale principper i sundhedsvæsenet.

Udmøntning

Regeringen og partierne er enige om, at udmøntning af aftalen sker på følgende måde:

Palliativ sedering

Efter sundhedslovens § 25, stk. 3, kan en uafvendeligt døende patient modtage de

smertestillende, beroligende eller lignende midler som fx sovemidler, som er nødvendige

for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af

dødstidspunktet.

Efter lovforarbejderne til sundhedslovens § 25, stk. 3, er en person uafvendeligt døende,

når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger. Ifølge en

vejledning fra Sundhedsstyrelsen i medikamentel palliation i terminalfasen angives

perioden for brug af palliativ sedering som timer til få døgn.

Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af en kortlægning af området konkluderet,

at uoverensstemmelsen mellem den angivne tidsperiode i hhv. lovforarbejder og vejledning

skyldes, at vejledningen ved sin omtale af perioden timer til få døgn kun redegør for

anvendelsen af en bestemt form for palliativ sedering, nemlig den sene, afsluttende (

kontinuerlige) sedering - og således ikke den periodiske (intermitterende) palliative

sedering, som kan anvendes for alle uafvendeligt døende patienter, for hvem døden

forventes at indtræden inden for dage til uger.

Det er aftalt, at den faglige vejledning skal præciseres, så retningslinjerne for

sundhedspersoners anvendelse af palliativ sedering bliver helt klare, og at vejledningen skal

ændres, så det sikres, at sundhedspersoner får mulighed for at kunne give deres patienter

den nødvendige palliative sedering.

B 12 - 2023-24 - Bilag 7: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 11 om, hvordan der fra 2017 og til i dag er fulgt op på Politisk aftale om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter i fht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.) fra september 2017

Øget selvbestemmelse

i forhold til fravalg af behandling

Fravalg af livsforlængende behandling

Uafvendeligt døende patienter har allerede i dag vide muligheder for selvbestemmelse i

forhold til fravalg af livsforlængende behandling. Selvbestemmelsen for ikke-uafvendeligt

døende patienter styrkes ved fire tiltag:

1) Det skal være muligt for en ikke-uafvendeligt døende patient i en aktuel

behandlingssituation på fyldestgørende informeret grundlag

at kræve en allerede

påbegyndt livsnødvendig behandling afbrudt, selvom dette betyder, at patienten

umiddelbart efter afbrydelsen afgår ved døden.

Samme mulighed skal kunne

benyttes ved oprettelse af en registrering herom i et livstestamente (fremover:

behandlingstestamente).

Dette kræver en ændring af den gældende faglige vejledning (aktuel behandlingssituation)

og lovændring (udvidelse af livstestamenteordningen, dvs. oprettelse af behandlings-

testamente-ordning).

Gruppen af ikke-uafvendeligt døende patienter, som skal kunne tilkendegive

ønsker i et livstestamente (fremover: behandlingstestamente), skal udvides (fra i

dag kun at gælde for permanent vegetative patienter) til også at gælde

ikke-

uafvendeligt døende patienter, for hvem behandlingen måske kan føre til

overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen

vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Dette kræver lovændring.

Alle tilkendegivelser i et livstestamente (behandlingstestemente) skal gøres

bindende

for sundhedspersonen

Dette kræver lovændring.

4) Det skal være muligt for en ikke-uafvendeligt døende patient at tilkendegive, at

den pågældendes

beslutning om fravalg af livsforlængende behandling

forudsætter de pårørendes accept.

Dette kræver lovændring.

Varigt inhabile patienters fravalg af anden behandling end livsforlængende behandling

Som følge af Folketingets vedtagelse af

lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling

af varigt inhabile

bliver det pr. 1. januar 2018 muligt for en læge eller en tandlæge at

tvangsbehandle varigt inhabile for en somatisk sygdom, hvis der foreligger samtykke fra

patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller ved tilslutning fra en

anden læge eller tandlæge.

Med henblik på at øge patienters selvbestemmelse skal det være muligt for patienter –

mens de er habile – i et behandlingstestamente at tilkendegive, at de ikke ønsker, at denne

lov skal finde anvendelse, i det tilfælde at vedkommende patient en dag bliver inhabil

(erhvervet varig inhabilitet).

Denne form for selvbestemmelse skal (som ved ikke-uafvendeligt døende patienters fravalg

af livsforlængende behandling, jf. ovenfor) kunne udøves med en tilkendegivelse om, at den

Side 2

pågældendes beslutning om manglende tvangsbehandling forudsætter de pårørendes

accept.

Proces



Styrelsen for Patientsikkerhed præciserer og opdaterer den eksisterende faglige

vejledning om palliativ sedering (fra 2002). Arbejdet sker under inddragelse af

relevante aktører og efter en offentlig høring.



Regeringen fremsætter lovforslag om øget selvbestemmelse i fht. fravalg af

behandling (indførelse af behandlingstestamente-ordning) i den kommende

folketingssamling 2017/18 – formentlig i november 2017.

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer de faglige vejledninger, som angiver, at

fravalg af fortsat livsforlængende behandling for ikke-uafvendeligt døende

patienter ikke må respekteres af sundhedspersoner, hvis ophør af behandlingen

medfører, at patienten umiddelbart efter afgår ved døden (ad punkt 1 ovenfor).

Styrelsen for Patientsikkerhed opdaterer efter folketingsbehandlingen af

lovforslaget den borgerrettede pjece om en god afslutning på livet. Pjecen vil både

indeholde en beskrivelse af mulighederne for anvendelse af palliativ sedering og af

de kommende øgede muligheder for fravalg af livsforlængende behandling.



Økonomi

Aftaleparterne er enige om, at etablering af It-understøttelse af tilkendegivelser om fravalg

af behandling (behandlingstestamente-ordning) vil kunne udløse et finansieringsbehov.

Parterne har dog noteret sig, at det er Sundheds- og Ældreministeriets umiddelbare

vurdering, at oplysninger fra det nuværende Livstestamenteregister vil kunne lægges ind

som en del af oplysningerne i det kommende Fælles Stamkort, som allerede er under

udvikling og finansieret af

Handlingsplanen for den ældre medicinske patient.

Det er

ligeledes ministeriets umiddelbare vurdering, at en vis udvidelse af

Livstestamenteordningen også vil kunne lægges ind i det Fælles Stamkort.

Stamkortet etableres i første omgang som en central online-løsning, hvor

sundhedspersoner kan tilgå oplysningerne digitalt, ligesom borgere og pårørende med

fuldmagt kan registrere og se dem via sundhed.dk. Stamkortet er teknisk udviklet ved

udgangen af 2017.

Side 3