En dansk model for aktiv dødshjælp
En redegørelse af fuldmægtig, cand.jur. William Erik Kragh Halling
Nærværende redegørelse er en lettere redigeret udgave af
en specialeafhandling om samme emne, der blev forsvaret
ved Københavns Universitet i maj 2023. Redegørelsen
falder overordnet i fire dele, hvoraf den første udlægger den
historiske baggrund for de nugældende regler om lægelig
dødshjælp, mens anden del klarlægger den nugældende
retstilstand for ulovlig og lovlig lægelig dødshjælp i
Danmark. Tredje del gennemgår herefter udenlandsk
regulering af lægelig dødshjælp i navnlig Nederlandene,
Belgien og Tyskland, der har legaliseret den endnu ulovlige
form i Danmark. Herefter beskrives det, hvilke krav Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
stiller
til
denne regulering. Fjerde del diskuterer endelig, hvordan en
dansk model for yderligere lovliggørelse kan se ud.