B 12 - 2023-24 - Bilag 12: Beretning afgivet den 30. maj 2024

Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 12
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 12

Folketinget 2023-24

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af aktiv dødshjælp

(borgerforslag)

[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup

(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene

Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA). ]

1. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne,

Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative

Folkeparti og Alternativet

Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF og ALT) fin-

der, at beslutningsforslaget er et vigtigt bidrag til samfunds-

debatten om, hvordan der i højere grad kan sikres en værdig

afslutning på livet.

Flertallet påpeger, at flertallet ikke har taget stilling til

spørgsmålet om dødshjælp endnu.

Flertallet bemærker, at spørgsmålet om dødshjælp er

fyldt med svære afvejninger, følelser og holdninger. Det for-

tjener en større offentlig debat, hvor danskernes synspunkter

om de forskellige måder, som livet kan afsluttes på, inddra-

ges i forhold til de dilemmaer, der kan knytte sig til døden.

Flertallet noterer sig, at Det Etiske Råds udtalelse om

dødshjælp fra oktober 2023 er et væsentligt bidrag til debat-

ten.

Flertallet noterer sig endvidere, at der i forbindelse med

det forberedende arbejde til regeringens kommende Kræft-

plan V vil blive set på, hvordan det palliative område kan

styrkes.

Flertallet mener derfor på baggrund af ovenstående, at

stillingtagen til dødshjælp bør afvente videre overvejelser.

Flertallet støtter på den baggrund ikke beslutningsforsla-

get.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Et andet flertal i udvalget (S, V og M) bemærker, at

Udvalget for en mere værdig død skal inddrage danskernes

forståelse af de forskellige måder, som livet kan afsluttes på,

og at udvalgets arbejde skal munde ud i refleksionsoplæg

til regeringen, som skal hjælpe til at nuancere regeringens

beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig

død. Flertallet lægger vægt på, at modellen skal ses i forlæn-

gelse af traditionen for palliativ behandling i Danmark.

Helene Artmann Andresen (LA) og Louise Brown (LA)

Liberal Alliances folketingsgruppe er fritstillet, når det

kommer til spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Liberal Allian-

ces to medlemmer af Sundhedsudvalget, Helena Artmann

Andresen og Louise Brown, er dog begge for aktiv døds-

hjælp og naturligvis fortalere for, at der findes en god, sikker

og lødig model herfor.

Enhedslisten

Enhedslisten takker borgerforslagsstillerne for at tage

denne vigtige debat om aktiv dødshjælp op. Den udgør et

centralt spørgsmål i vores samfund og liv, som Enhedslisten

ønsker drøftet respektfuldt og med blik for de mange nuan-

cer. Enhedslisten støtter ikke aktiv dødshjælp, mens vi er for

passiv dødshjælp og for aktiv livshjælp. Vi ønsker ikke at

risikere, at ældre, alvorligt syge, mennesker med handicap

og mennesker med psykiske lidelser skal føle sig presset til

at vælge en hurtig død for ikke at ligge deres pårørende,

sundhedsvæsenet eller samfundet til last.

Enhedslisten ønsker at øge støtten til at holde døende

smertefri, sikre, at man bliver smertedækket, selv om det

forkorter livet, og øge muligheden for støtte i eget hjem eller

på hospice – både til døende og pårørende. Enhedslisten

støtter aktiv livshjælp – at vi som borgere i samfundet får

den hjælp og støtte, vi har brug for for at kunne være i

live. Og Enhedslisten støtter passiv dødshjælp og mener,

at vi skal have langt flere hospicepladser og langt bedre

palliativ behandling. Og hellere i går end i dag.

AX030300

B 12 - 2023-24 - Bilag 12: Beretning afgivet den 30. maj 2024

Når vi ikke støtter aktiv dødshjælp, skyldes det ikke, at

vi ikke har forståelse for intentionen, som mange, der har

skrevet under på dette borgerforslag, muligvis har, nemlig at

mennesker, de har tæt på, eller har haft tæt på gerne ville

hurtigere herfra på grund af ulidelige smerter eller alvorlig

sygdom, hvor døden lå meget tæt på. Når Enhedslisten ikke

kan støtte borgerforslaget, handler det om at beskytte dem,

der lever med svære handicap eller udfordringer, der – i

perioder eller resten af livet – kræver en masse foranstaltnin-

ger, som betales fra vores fælleskasse, og som jo koster. De

personer må aldrig nogen sinde aktivt skubbes ud i over-

vejelser om, om de nu ligger deres pårørende eller vores

samfund så meget til last, at det var bedre, hvis de tog herfra

og benyttede en mulighed for aktiv dødshjælp. Det skal ikke

være sådan, at fordi det er svært at få den rette hjælp – også

selv om man i Danmark har ret til den ifølge loven – så kan

man, hvis det bliver for svært at leve i og udholde, forventes

at benytte sig af en mulighed for at tage sit liv.

Enhedslisten noterer sig formuleringen fra formanden for

Det Etiske Råd, da rådet fremlagde sin udtalelse vedrørende

aktiv dødshjælp, hvor rådet også taler imod at indføre aktiv

dødshjælp herhjemme: Det skal være en ret at være til be-

svær.

I Enhedslistens optik er det derfor ikke den rette vej at gå

at støtte dette borgerforslag.

Radikale Venstre

For Radikale Venstre er værdighed og selvbestemmelse

helt afgørende værdier – det gælder fra fødslen og gennem

hele livet indtil den sidste tid. Radikale Venstre anerkender

de mange nuancer og etiske overvejelser i spørgsmålet om

aktiv dødshjælp, herunder spørgsmål om, hvilke indikatio-

ner der i givet fald skulle omfattes, og hvilke sundhedsper-

soner der skulle forestå indgrebet. Radikale Venstres folke-

tingsmedlemmer er fritstillet, når spørgsmålet behandles i

folketingssalen.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og

var til 1. behandling den 10. november 2023. Beslutnings-

forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i

Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om beslutningsforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål

til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

P.u.v.

Lars Arne Christensen

formand