Sundhedsudvalget 2023-24
B 12 Bilag 12
Offentligt
2880303_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 12
Folketinget 2023-24
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om legalisering af aktiv dødshjælp
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Peter Skaarup
(DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF), Helene
Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA). ]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative
Folkeparti og Alternativet
Et flertal i udvalget (S, V, DD, SF, M, KF og ALT) fin-
der, at beslutningsforslaget er et vigtigt bidrag til samfunds-
debatten om, hvordan der i højere grad kan sikres en værdig
afslutning på livet.
Flertallet påpeger, at flertallet ikke har taget stilling til
spørgsmålet om dødshjælp endnu.
Flertallet bemærker, at spørgsmålet om dødshjælp er
fyldt med svære afvejninger, følelser og holdninger. Det for-
tjener en større offentlig debat, hvor danskernes synspunkter
om de forskellige måder, som livet kan afsluttes på, inddra-
ges i forhold til de dilemmaer, der kan knytte sig til døden.
Flertallet noterer sig, at Det Etiske Råds udtalelse om
dødshjælp fra oktober 2023 er et væsentligt bidrag til debat-
ten.
Flertallet noterer sig endvidere, at der i forbindelse med
det forberedende arbejde til regeringens kommende Kræft-
plan V vil blive set på, hvordan det palliative område kan
styrkes.
Flertallet mener derfor på baggrund af ovenstående, at
stillingtagen til dødshjælp bør afvente videre overvejelser.
Flertallet støtter på den baggrund ikke beslutningsforsla-
get.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Et andet flertal i udvalget (S, V og M) bemærker, at
Udvalget for en mere værdig død skal inddrage danskernes
forståelse af de forskellige måder, som livet kan afsluttes på,
og at udvalgets arbejde skal munde ud i refleksionsoplæg
til regeringen, som skal hjælpe til at nuancere regeringens
beslutningsgrundlag for en dansk model for en mere værdig
død. Flertallet lægger vægt på, at modellen skal ses i forlæn-
gelse af traditionen for palliativ behandling i Danmark.
Helene Artmann Andresen (LA) og Louise Brown (LA)
Liberal Alliances folketingsgruppe er fritstillet, når det
kommer til spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Liberal Allian-
ces to medlemmer af Sundhedsudvalget, Helena Artmann
Andresen og Louise Brown, er dog begge for aktiv døds-
hjælp og naturligvis fortalere for, at der findes en god, sikker
og lødig model herfor.
Enhedslisten
Enhedslisten takker borgerforslagsstillerne for at tage
denne vigtige debat om aktiv dødshjælp op. Den udgør et
centralt spørgsmål i vores samfund og liv, som Enhedslisten
ønsker drøftet respektfuldt og med blik for de mange nuan-
cer. Enhedslisten støtter ikke aktiv dødshjælp, mens vi er for
passiv dødshjælp og for aktiv livshjælp. Vi ønsker ikke at
risikere, at ældre, alvorligt syge, mennesker med handicap
og mennesker med psykiske lidelser skal føle sig presset til
at vælge en hurtig død for ikke at ligge deres pårørende,
sundhedsvæsenet eller samfundet til last.
Enhedslisten ønsker at øge støtten til at holde døende
smertefri, sikre, at man bliver smertedækket, selv om det
forkorter livet, og øge muligheden for støtte i eget hjem eller
på hospice – både til døende og pårørende. Enhedslisten
støtter aktiv livshjælp – at vi som borgere i samfundet får
den hjælp og støtte, vi har brug for for at kunne være i
live. Og Enhedslisten støtter passiv dødshjælp og mener,
at vi skal have langt flere hospicepladser og langt bedre
palliativ behandling. Og hellere i går end i dag.
AX030300
B 12 - 2023-24 - Bilag 12: Beretning afgivet den 30. maj 2024
2880303_0002.png
2
Når vi ikke støtter aktiv dødshjælp, skyldes det ikke, at
vi ikke har forståelse for intentionen, som mange, der har
skrevet under på dette borgerforslag, muligvis har, nemlig at
mennesker, de har tæt på, eller har haft tæt på gerne ville
hurtigere herfra på grund af ulidelige smerter eller alvorlig
sygdom, hvor døden lå meget tæt på. Når Enhedslisten ikke
kan støtte borgerforslaget, handler det om at beskytte dem,
der lever med svære handicap eller udfordringer, der – i
perioder eller resten af livet – kræver en masse foranstaltnin-
ger, som betales fra vores fælleskasse, og som jo koster. De
personer må aldrig nogen sinde aktivt skubbes ud i over-
vejelser om, om de nu ligger deres pårørende eller vores
samfund så meget til last, at det var bedre, hvis de tog herfra
og benyttede en mulighed for aktiv dødshjælp. Det skal ikke
være sådan, at fordi det er svært at få den rette hjælp – også
selv om man i Danmark har ret til den ifølge loven – så kan
man, hvis det bliver for svært at leve i og udholde, forventes
at benytte sig af en mulighed for at tage sit liv.
Enhedslisten noterer sig formuleringen fra formanden for
Det Etiske Råd, da rådet fremlagde sin udtalelse vedrørende
aktiv dødshjælp, hvor rådet også taler imod at indføre aktiv
dødshjælp herhjemme: Det skal være en ret at være til be-
svær.
I Enhedslistens optik er det derfor ikke den rette vej at gå
at støtte dette borgerforslag.
Radikale Venstre
For Radikale Venstre er værdighed og selvbestemmelse
helt afgørende værdier – det gælder fra fødslen og gennem
hele livet indtil den sidste tid. Radikale Venstre anerkender
de mange nuancer og etiske overvejelser i spørgsmålet om
aktiv dødshjælp, herunder spørgsmål om, hvilke indikatio-
ner der i givet fald skulle omfattes, og hvilke sundhedsper-
soner der skulle forestå indgrebet. Radikale Venstres folke-
tingsmedlemmer er fritstillet, når spørgsmålet behandles i
folketingssalen.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2023 og
var til 1. behandling den 10. november 2023. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Lars Arne Christensen
formand